PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 1
Offentligt

29. oktober 2009

Samletnotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009

(evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den 6. og 7. november

(evt.) Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009

Holdbarhed af offentlige finanser



Rådskonklusioner

Bedre regulering



Rådskonklusioner

KOM(2009)544

(evt.) Kapitalkravsdirektivet



Politisk enighed

KOM(2009)362

Skat

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)



Generel drøftelse

KOM(2009)29

Postmoms



Politiske retningslinjer

KOM(2003) 234

(evt.) Tobaksafgiftsdirektiver



Politisk enighed

KOM(2008) 459

Side 2

Side 5

Side 10

Side 17

Side 20

Side 25

Følger

snarest

Side 30

Makrofinansiel assistance til Hviderusland



Sagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 10. november 2009, men ventes vedtaget

på et senere rådsmøde

Eventuelt

Siden sidst

Ingen punkter

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Opfølgning på G20 Finansministermøde den 6. og 7.

november

Resumé

ECOFIN ventes at følge op på G20-finansministermødet i St. Andrews, Skotland den 6.-7.

november 2009. G20-finansministrene ventes især at drøfte arbejdet med at styrke den gensidige

overvågning og koordinering af landenes økonomiske politik, som G20 stats- og regeringscheferne

nåede til enighed om i Pittsburgh i oktober. Desuden ventes en drøftelse af de finanspolitiske

exit-strategier i lyset af den aktuelle krise, ligesom klimafinansiering og reformer af de internati-

onale finansielle institutioner og finansiel regulering ventes på dagsorden.

Baggrund og indhold

På G20-topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september blev der truffet en række

overordnede beslutninger, som G20’s finansministre vil skulle arbejde videre med

frem mod næste G20-topmøde i Canada i juni 2010, herunder i forhold til stats-

og regeringschefernes beslutning om styrkelse af rammerne for overvågning og

koordinering af G20-landenes økonomiske politikker.

På G20 finansministermødet 6.-7. november ventes en drøftelse heraf, ligesom

ministrene ventes at drøfte det fortsatte arbejde med reformer af reguleringen af

den finansielle sektor. Også reformer af de internationale finansielle institutioner,

herunder IMF, overvejelser om klimafinansieringsmekanismer samt en udfasning

af subsidier til fossilt brændstof på mellemlang sigt er på dagsorden.

På ECOFIN den 20. oktober 2009 nåede man til enighed om fælles EU-

holdninger (Terms of Reference) forud for G20 finansministermødet. Fra EU’s

side byder man G20’s nye rammer for bæredygtig og balanceret vækst velkom-

men. Initiativet ses som et vigtigt element i arbejdet for at sikre sammenhæng i

G20-landenes økonomiske politikker, herunder i forhold til at undgå opbygning af

globale ubalancer. I implementeringen af overvågningen af landenes økonomiske

politik er det vigtigt, at der tages højde for de allerede gældende økonomisk-

politiske rammer i EU.

IMF spiller en vital rolle i den globale overvågning, og kan derfor bidrage med

værdifuld information om medlemslandenes økonomiske politikker. Overvågnin-

gen i G20 børe således tage udgangspunkt i analyser og politikanbefalinger fra

IMF.

For så vidt angår reformer af den finansielle regulering og overvågning er det set

fra EU’s side vigtigt at opretholde det momentum, som blev skabt G20-topmødet

i Pittsburgh i begyndelsen af oktober. Fra EU’s side lægger man i den forbindelse

især vægt på fem områder.



Der bør omgående skabes et globalt koordineret system for makrofinansiel

overvågning i tæt samarbejde mellem IMF og Financial Stability Board

(FSB).



Der bør i overensstemmelse med Pittsburgh-aftalerne arbejdes for bedre og

internationalt konsistente regler for finansielle institutters kapitalkrav.



Intensivering af arbejdet hen imod effektiv og globalt samhørig tilgang til

krisehåndtering og håndtering af systemisk vigtige finansielle institutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der bør sikres enighed om fælles globale regnskabsstandarder for finansielle

produkter inden udgangen af 2010 mhp. fuld konvergens i regnskabsstan-

darderne inden juni 2011.

Styrkelse af robustheden af de finansielle derivatmarkeder og omgående

implementering af FSB’s standarder for aflønningsordninger i den finansiel-

le sektor.

For så vidt angår reformer af de internationale finansielle institutioner, herunder

især IMF, lægges der vægt på at aftalen om reformer af fordelingen af kvoter og

stemmer implementeres i overensstemmelse med objektive kriterier. Reformerne

af IMF bør håndteres som en samlet pakke af reformelementer, hvoraf en kvote-

reform bør gennemføres inden januar 2011.

ECOFIN ventes på mødet den 10. november 2009 at følge op på G20-

finansministrenes drøftelser.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Overord-

net ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finansiel

stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. EU’s forberedelse

af G20 finansministermødet blev forelagt Europaudvalget til orientering den 16.

oktober 2009 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 20. oktober 2009.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringens støtter de fælles EU-holdninger (Terms of Reference) til G20 fi-

nansministermødet, ligesom man bakker op om G20-landenes videre arbejde på

det økonomisk-politiske og finansielle reguleringsmæssige område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremadrettet vil regeringen arbejde internt i EU for, at gennemførelsen af initiati-

verne i G20 er i overensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske

rammer, herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske

exitstrategier og etableringen af G20-rammerne for bæredygtig og balanceret

vækst.

Endvidere er det vigtigt, at den øgede overvågning og koordinering af de økono-

miske politikker i G20 ikke sker på bekostning af de eksisterende multilaterale

drøftelser af den økonomiske og makrofinansielle overvågning, men i videst mu-

ligt omfang forankres i IMF.

Endelig vil regeringen i samarbejde med de øvrige især små og mellemstore EU-

lande arbejde for, at der også fremadrettet sikre en grundig forberedelse i EU-

kredsen af fælles input og holdninger til G20-møderne.

Andre landes holdninger

Der vurderes at være bred opbakning i EU til de af G20 foreslåede initiativer,

afhængigt af hvorvidt udfaldet af G20-mødet vurderes at være i overensstemmelse

med de i ECOFIN vedtagne Terms of Reference forud for G20-mødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Baggrund

Opfølgning på DER den 29. og 30. oktober 2009

ECOFIN’s dagsordenspunkt vedrørende opfølgning på Det Europæiske Råd

(DER) ventes altovervejende at fokusere på finanspolitiske exitstrategier, om end

drøftelsen afhængigt af DER også kan omfatte fx exitstrategier i forhold til den

finansielle sektor samt finansiel regulering.

Finanspolitiske exitstrategier

EU-landene foretager aktuelt omfattende lempelser af den økonomiske politik for

at styrke aktivitet og beskæftigelse i lyset af den økonomiske krise. Den meget

ekspansive økonomiske politik nødvendiggør gennemførelsen af

exitstrategier

form af 1) planer for finanspolitisk konsolidering, samt normalisering af markeds-

og konkurrenceforholdene via 2) afvikling af de ekstraordinære tiltag til stabilise-

ring af de finansielle markeder (herunder statsgarantier, rekapitaliseringer og op-

køb af dårlige aktiver) og 3) afvikling af støtte og krisetiltag ift. erhvervslivet og

arbejdsmarkederne, og (i sammenhæng med 1-3) 4) strukturreformer på arbejds-

og produktmarkederne samt bedre finansiel regulering, ligesom 5) centralbankerne

ventes at hæve de pengepolitiske renter og afvikle deres ukonventionelle tiltag

afhængigt af inflationsudviklingen og den finanspolitiske konsolidering.

Den samlede økonomiske politik står således foran meget store udfordringer. Den

overordnede og største udfordring vurderes imidlertid at blive den finanspolitiske

konsolidering og sikring af den langsigtede holdbarhed, idet den kraftige faktiske

og strukturelle svækkelse af de offentlige finanser som følge af krisen og lempel-

serne kommer samtidig med starten på det underliggende og langsigtede pres på

de offentlige finanser fra stigningen i antallet af ældre og levetiden.

ECOFIN drøfter aktuelt exitstrategier med fokus på den finanspolitiske konsoli-

dering inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen har

som grundlag for drøftelserne fremført følgende prioriteter for en koordineret

exitstrategi:



Policy mix og sekvens

Kommissionen anbefaler en koordineret exit for de ekspansive økonomiske

politikker, hvor den finanspolitiske konsolidering og afvikling af erhvervs-

støtte kommer før de pengepolitiske stramninger for at sikre et optimalt po-

licy mix, og hvor de finansielle tiltag løbende afvikles i takt med normalise-

ringen af de finansielle markeder.

Konsolideringens timing

Kommissionen anbefaler ingen konsolidering af de offentlige finanser på

aggregeret niveau i 2010, idet dog gevinster fra en eventuel bedre end ventet

økonomisk udvikling bør anvendes til styrkelse af de offentlige finanser.

Det anbefales, at der generelt – men med differentiering på tværs af landene

– gennemføres en meget væsentlig konsolidering fra og med 2011. Landene

bør generelt planlægge og implementere en betydelig flerårig konsolidering,

som sikrer strukturelle budgetforbedringer, og som er ubetinget, men som



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan kombineres med betingede ekspansive engangstiltag (fx udskudte skat-

tebetalinger), hvis negative konjunkturrisici materialiserer sig.



Konsolideringens skalering

Kommissionen finder, at konsolideringen fra 2011 i de fleste lande bør ud-

gøre mere end 0,5 pct. af BNP årligt (Pagtens hovedregel for lande med

uforholdsmæssigt store underskud) og i en række tilfælde mere end 1 pct. af

BNP årligt i en længere årrække.

Konsolideringens differentiering

Kommissionen finder, at konsolideringsindsatsen bør differentieres i lyset af

dels landenes finanspolitiske råderum (fiscal space), herunder de aktuelle of-

fentlige finanser og den fremadrettede gældsudvikling, og dels en helheds-

vurdering af landenes økonomisk-politiske udfordringer i lyset af nedgangen

i den potentielle vækst, eksterne ubalancer og risici knyttet til interventioner

i den finansielle sektor m.v.

Konsolideringens sammensætning

Kommissionen finder, at størrelsen af de finanspolitiske udfordringer inde-

bærer, at der i praksis generelt må konsolideres på både udgiftssiden og ind-

tægtssiden, og i den forbindelse bør skatteomlægninger tage højde for for-

vridninger og incitamenter til arbejdsudbud og bidrage til at nå andre poli-

tikmål.

Konsolideringen og strukturreformer

Kommissionen finder, at konsolideringen bør kombineres med og under-

støttes af strukturreformer, der styrker den potentielle vækst og de offentli-

ge finanser.

Konsolideringen og samarbejdet om den økonomiske politik

Kommissionen finder, at der bør sikres et effektiv samspil mellem henstil-

lingerne i underskudsproceduren og vurderingerne af stabilitets- og konver-

gensprogrammerne samt den bredere økonomisk-politiske overvågning.

Det skal fremme exitstrategierne via blandt andet realistiske og ambitiøse

tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud, øget fokus

på gældsudvikling og finanspolitisk holdbarhed, anbefalinger baseret på hel-

hedsvurderinger af den økonomiske politik og udfordringer samt stabilitets-

og konvergensprogrammer med detaljerede planer, information og forplig-

telser vedrørende den økonomiske politik. Målene for udviklingen i de of-

fentlige finanser skal understøttes af konkrete kvantificerede tiltag på ud-

gifts- og indtægtssiden i et mellemfristet perspektiv samt aldringsrelaterede

reformer.



Indhold

ECOFIN har den 20. oktober vedtaget rådskonklusioner vedrørende exitstrategi-

er. Det Europæiske Råd ventes på sit møde den 29.-30. oktober 2009 at endossere

ECOFIN’s konklusioner og at anmode finansministrene om på grundlag af kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klusionerne at fortsætte arbejdet med exitstrategier og eventuelt aflægge rapport til

DER i december 2009.

Rådskonklusionerne af 20. oktober 2009 fastlægger nogle fælles overordnede

principper for exitstrategier og finanspolitisk konsolidering.

Konklusionernes præmisser er, at der er tegn på et opsving, men at der er stor

usikkerhed, og at det endnu ikke tid til tilbagetrækning af regeringernes støtte til

økonomien og den finansielle sektor. Der er imidlertid behov for en koordineret

exitstrategi, som indebærer en balance mellem hensyn til dels stabilisering og dels

holdbarhed. Design og kommunikation af en sådan strategi vil bidrage til at styrke

tilliden. Udover tilbagetrækning af de finanspolitiske lempelser gennemført i over-

ensstemmelse med EU’s genopretningsplan, er der behov for en væsentlig finans-

politisk konsolidering. Strukturreformer kan bidrage til både at styrke den potenti-

elle vækst og understøtte en holdbar gældsudvikling.

På grundlag af disse præmisser fastlægger konklusionerne nogle overordnede

principper for den finanspolitiske konsolidering:



Exitstrategien skal koordineres på tværs af lande og indebære en konsistent

implementering af Pagten.

Under den forudsætning, at Kommissionens prognoser fortsat bekræfter, at

opsvinget styrkes og bliver bæredygtigt, bør alle EU-lande starte konsolide-

ringen senest i 2011, afhængig af landenes respektive situationer, og en ræk-

ke lande bør starte før.

Konsolideringen bør i de fleste lande være mere ambitiøs end Stabilitets- og

Vækstpagtens hovedregel om årlige strukturelle budgetforbedringer på

mindst 0,5 pct. af BNP.

Vigtige politikker, der kan understøtte konsolideringen, omfatter forbedrin-

ger af de nationale budgetrammer samt reformer, som styrker den langsig-

tede holdbarhed samt vækst- og produktivitetspotentialet.



ECOFIN ventes på rådsmødet den 10. november 2009 at fortsætte drøftelserne

om exitstrategier og videreudvikle de overordnede principper af 20. oktober,

eventuelt i form af en rapport. Principperne skal afspejles i henstillingerne om

korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. ECOFIN ventes den 2. decem-

ber at vedtage henstillinger til lande med underskud over 3 pct. af BNP i 2008

og/eller 2009 (herunder eventuelt reviderede henstillinger for de lande, der på

grundlag af overskridelser af 3-procentsgrænsen i 2008 allerede har fået henstillin-

ger), mens ECOFIN først næste år vil vedtage henstillinger til lande med under-

skud over 3 pct. af BNP i 2010.

EU-landene ventes at udarbejde nationale finanspolitiske exitstrategier inden for

rammerne af den koordinerede exitstrategi og henstillingerne til de enkelte lande

og at fremlægge strategierne i deres stabilitets- og konvergensprogrammer i januar

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videreudviklingen af rådskonklusionernes principper vil på basis af de hidtidige

drøftelser kunne omfatte følgende elementer:



Overvejelser vedrørende exitstrategiernes og henstillingernes differentiering

(forskelle på tværs af lande m.h.t. startår for konsolidering og frist for kor-

rektion af uforholdsmæssigt store underskud samt anbefalinger til størrelsen

af de årlige budgetforbedringer). Differentieringen skal sikre ligebehandling

og kan endvidere inddrage indikatorer af relevans for det enkelte lands kon-

solideringsbehov – udover størrelsen på de respektive landes underskud og

gældskvoter – fx holdbarhedsudfordringer og reformer, eksterne ubalancer,

risici i relation til tiltag over for den finansielle sektor og forhold på de fi-

nansielle markeder, herunder rentespænd.

Overvejelser vedrørende valg af indikatorer for vurdering af i hvilket om-

fang opsvinget styrkes og bliver bæredygtigt (og således opfylder de fælles

forudsætninger for start på konsolideringen), herunder indikatorer såsom

vækst, outputgab (procentvis afvigelse mellem faktisk og potentiel produk-

tion), arbejdsmarkedsudviklingen og finansielle forhold.

Overvejelser vedrørende princippet om, at konsolideringen i de fleste lande

bør være mere ambitiøs end hovedreglen om årlige strukturelle budgetfor-

bedringer på mindst 0,5 pct. af BNP, fx at nogle lande kan have behov for

budgetforbedringer på op til eller over 1 pct. af BNP i gennemsnit i en år-

række, og at landene skal sikre fremskridt mod deres mellemfristede mål, så

der sikres et råderum til stabilisering under kommende lavkonjunkturer.

Overvejelser vedrørende henstillingernes frister for korrektion af ufor-

holdsmæssigt store underskud, herunder betingelser for eventuelle beslut-

ninger om udskydelser af fristerne i forhold til tidligere beslutninger, fx at

udskydelser skal baseres på en ugunstig økonomisk udvikling.

Overvejelser vedrørende de politikker og reformer, der kan understøtte den

finanspolitiske konsolidering, herunder at de nationale exitstrategier kan

omfatte dels en forbedring af nationale finanspolitiske rammer og regler så-

som styrkelse af mellemfristede planer og styrkelse af budgetprocedurer og

dels reformer med direkte effekter på de offentlige finanser, ligesom Rådets

udtalelser og anbefalinger vedrørende de nationale politikker eventuelt kan

adressere reformer af relevans for korrektion af store underskud og den

langsigtede holdbarhed.

Overvejelser vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammerne, herunder

fx at programmerne kan omfatte en generel beskrivelse af planerne for fi-

nanspolitiske tiltag og konsolideringsproces i et mellemfristet perspektiv,

mens de årlige programmer løbende præciserer tiltagene.



Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

EU-samarbejdet om exitstrategier har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser,

men landenes konkrete udmøntning af samarbejdet i nationale exitstrategier vil

have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Exitstrategier, der bidrager til korrektion af de aktuelle store underskud samt øge-

de gæld og renteudgifter, og videre fremskridt mod mellemfristede budgetmål,

som er konsistente med en holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere

sigt, vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende exitstrategier blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 20. oktober.

Holdning

Dansk holdning

Den økonomiske krise og de markante lempelser af den økonomiske politik har

skærpet de europæiske landes udfordringer med at sikre de offentlige finansers

langsigtede holdbarhed som grundlag for vækst og beskæftigelse. Danmark lægger

derfor stor vægt på arbejdet med finanspolitisk konsolidering på nationalt niveau

og EU-niveau inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

Danmark støtter rådskonklusionerne af 20. oktober 2009 med overordnede prin-

cipper for exitstrategier på grundlag af Kommissionens prioriteter, og Danmark

vil kunne støtte en videreudvikling af disse principper, eventuelt i form af en rap-

port, idet man fra dansk side blandt andet lægger vægt på en økonomisk rationel

differentiering af exitstrategierne, hvor landenes konsolideringsplaner, herunder

timingen og størrelsen af konsolideringerne, afspejler deres respektive udfordrin-

ger. Danmark kan endvidere støtte, at konsolideringerne følges op med struktur-

reformer, som styrker vækstpotentialet og understøtter forbedringen af de offent-

lige finanser. Fælles principper for exitstrategier bør desuden udmøntes i en effek-

tiv implementering af Pagtens procedurer.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne nå til enighed om en videreudvikling af de overord-

nede principper for exitstrategier i rådskonklusionerne af 20. oktober, eventuelt i

form af en rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Holdbarhed af offentlige finanser

På det kommende ECOFIN-møde ventes drøftet udkast til rådskonklusioner vedr. holdbarhe-

den af EU-landenes offentlige finanser. På baggrund af tidligere fremlagte fremskrivninger af de

aldersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter i de kommende årtier samt Kommissionens sene-

ste skøn for landenes niveau for offentlig gæld og underskud har Kommissionen i sin holdbar-

hedsrapport 2009 foretaget en vurdering af holdbarheden af EU-landenes offentlige finanser.

Den aktuelle krise har generelt øget holdbarhedsudfordringerne i EU yderligere i forhold til de

eksisterende demografiske udfordringer for de offentlige finanser. Der ventes enighed om at under-

strege vigtigheden af at tage den langsigtede holdbarhed i betragtning i tilrettelæggelsen af den

økonomiske politik i de enkelte EU-lande, herunder gennem eksempelvis pensionsreformer, der

øger tilbagetrækningsalderen, i de lande, der endnu ikke har gennemført sådanne reformer.

Baggrund

ECOFIN ventes på mødet at drøfte de offentlige finansers langsigtede holdbar-

hed på baggrund af Kommissionens netop offentliggjorte holdbarhedsrapport

2009. Holdbarhedsrapporten vurderer finanspolitikkens holdbarhed i de enkelte

EU-lande samt størrelsesordenen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vil

være nødvendige for at adressere holdbarhedsudfordringerne fra de aktuelle un-

derskud og gældsniveauer og fra de langsigtede demografiske ændringer.

Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de

aldersrelaterede ændringer i de offentlige finanser, som fremlagt i en separat rap-

port fra april 2009 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report

2009), udarbejdet af Kommissionen og det økonomisk-politiske udvalg (EPC).

Dertil kommer Kommissionens skøn for den strukturelle offentlige saldo i de

enkelte lande og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af aktiver

m.v.

Holdbarhedsrapporten er en opdatering og en videreudvikling af Kommissionens

seneste holdbarhedsrapport fra 2006. Den opdaterede holdbarhedsvurdering vil

blive taget i betragtning ved udarbejdelsen og vurderingen af EU-landenes årlige

stabilitets- og konvergensprogrammer.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøf-

telsen heraf.

Indhold

Den aktuelle holdbarhedsrapport bygger på de seneste fremskrivninger af de al-

dersrelaterede stigninger i de offentlige udgifter, som er gennemført og offentlig-

gjort i Kommissionens og det økonomisk-politiske udvalgs (EPC) fælles rapport

om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009) fra april 2009,

og som gengives herunder.

Den demografiske udfordring for de offentlige finanser i EU-landene

Det stigende antal ældre og den øgede forsørgerbyrde, som EU-landene står over

for, udfordrer de offentlige finanser ved at reducere arbejdsstyrken og derigennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindske den potentielle vækst og ved at øge de offentlige udgifter til pension,

ældrepleje og sundhed.

Ageing-rapporten foretager en fremskrivning heraf frem til 2060. Fremskrivnin-

gen tager udgangspunkt i Eurostats befolkningsprognose og tilføjer en række an-

tagelser vedr. udviklingen på arbejdsmarkedet (arbejdsstyrke, beskæftigelse og

arbejdsløshed) samt i arbejdsproduktivitet og renteniveau, som tilsammen produ-

cerer en samlet fremskrivning af BNP. På baggrund af befolkningsprognosen og

BNP-fremskrivningen samt en række øvrige antagelser om de enkelte udgiftspo-

ster foretages en fremskrivning af udviklingen i de fem udgiftskategorier pensio-

ner, ældrepleje, sundhed, arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelse, som vurde-

res at være særligt aldringsfølsomme.

Rapporten skønner på den baggrund, at der samlet vil ske en aldersbetinget stig-

ning i de offentlige udgifter fra 2007 til 2060 på 4,7 pct. af BNP i gennemsnit i

EU-landene, jf. figur 1a.

Figur 1a

Aldersbetinget stigning i de offentlige udgifter fra 2007-2060 (pct. af BNP)

Pct. af BNP

Lav udgifts-

stigning

-2

-4

Medium udgifts-

stigning

Høj udgifts-

stigning

Pct. af BNP

-2

-4

Pensioner

ldrepleje

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Kilde: Kommissionen og det økonomisk-politiske udvalg (EPC) – Ageing Report 2009

Det ses af figur 1a, at der er store forskelle i de aldersrelaterede stigninger i de

offentlige udgifter mellem de enkelte EU-lande, der skyldes forskelle i demografi

og i indretningen af de sociale systemer. Grækenland og Luxembourg vil på

grundlag af de aktuelle strukturer opleve betydelige stigninger på over 15 pct. af

BNP i de aldersrelaterede offentlige udgifter.

Sundhed

Uddannelse

Total

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I gennemsnit skyldes omtrent halvdelen af de aldringsbetingende udgiftsstigninger

i EU øgede offentlige pensionsudbetalinger, mens de resterende aldersrelaterede

udgiftsstigninger er nogenlunde lige fordelt mellem øgede udgifter til hhv. sund-

hed og ældrepleje.

Holdbarhedsrapporten 2009

På grundlag af ovenstående aldringsbetingede fremskrivninger af de offentlige

udgifter og de skønnede niveauer for gæld og offentlige underskud, har Kommis-

sionen i sin holdbarhedsrapport foretaget en vurdering af holdbarheden af EU-

landenes offentlige finanser.

Holdbarhedsrapporten fremlægger beregninger af et ”holdbarhedsgab”, der angi-

ver et skøn for den permanente forbedring af saldoen på de offentlige finanser,

som vil være nødvendig for at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige

indtægter og udgifter.

Et holdbarhedsgab ifølge denne indikator vil således bety-

de, at nutidsværdien af udgifterne overstiger nutidsværdien af indtægterne, og at

den offentlige gæld derfor på lang sigt vil stige ubegrænset, med mindre der fore-

tages finanspolitiske stramninger i forhold til den aktuelt gældende politik. Denne

metode for beregning af holdbarhed svarer i store træk til den måde, man i Dan-

mark beregner holdbarhed på, om end de konkrete resultater afhænger af de in-

put, der lægges til grund, f.eks. hvad angår den primære strukturelle saldo, hvor

der anvendes forskellige metoder i hhv. holdbarhedsrapporten og i regeringens

egne skøn.

Holdbarhedsrapportens resultater skal ikke ses som egentlige prognoser for udvik-

lingen i de offentlige finanser, men en illustration af mulige scenarier, hvis der ikke

gennemføres ændringer i den økonomiske politik.

Rapportens holdbarhedsberegninger baserer sig på den nugældende og vedtagne

økonomiske politik og antager, at de aldersrelaterede offentlige udgifter udvikler

sig i overensstemmelse med fremskrivningerne fra Ageing report 2009 frem mod

2060, som beskrevet herover, at de øvrige primære udgifter samt indtægter frem-

adrettet udgør en konstant andel af BNP lig de nuværende niveauer

, og at den

samlede primære saldo udgør en konstant andel af BNP efter 2060. Holdbarheds-

beregningerne tager udgangspunkt den primære strukturelle saldo for 2009, såle-

des at der korrigeres for midlertidige forhold som konjunktureffekter og en-

Hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt (S2) er således et estimat for den permanente

forbedring af saldoen på de offentlige finanser, som under de givne antagelser vil sikre balance mellem offent-

lige udgifter og indtægter over en uendelig tidshorisont (dvs. overholdelse af den intertemporale budgetre-

striktion), herunder inkl. de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og

dens rentebyrde. Den krævede permanente forbedring af de offentlige finanser kan opnås ved diskretionære

finanspolitiske stramninger, som gennemføres nu eller senere (og som i givet fald skal være større, desto

senere de gennemføres), og/eller strukturreformer, som dæmper udgiftsstigningerne og dermed forbedrer

finanserne på sigt.

Beregningerne korrigeres imidlertid for visse aldersrelaterede ændringer i indtægterne frem til 2060, herunder navnlig den

forventede udvikling i indtægterne fra pensionsbeskatningen som følge af de demografiske ændringer samt modning af

opsparingsbaserede pensionssystemer (som fx arbejdsmarkedspensioner). Derudover korrigeres specifikt for faldende

Nordsøindtægter over tid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gangstiltag og fokuseres på de aktuelle underliggende niveauer for primære udgif-

ter og indtægter

Rapportens holdbarhedsanalyser peger på, at finanspolitisk holdbarhed vil kræve

en permanent forbedring af saldoen på de offentlige finanser på omtrent 6,5 pct.

af BNP i gennemsnit i EU-landene, idet der dog er stor variation på tværs af lan-

dene, jf. figur 1b.

Figur 1b

Finanspolitisk bæredygtighed (holdbarhedsgab i pct. af BNP)

Pct. af BNP

lav

risiko

Pct. af BNP

medium

risiko

høj

risiko

Risk

Kilde: Kommissionen – Sustainability Report 2009

Anm.: Holdbarhedsgabet er angivet ved den såkaldte S2-indikator, der angiver den permanente for-

bedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som vil være nødvendig i dag for

at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og udgifter over en uendelig tidsho-

risont. IBP er bidraget til S2 fra den aktuelle budgetposition (Initial Budgetary Position). IBP beregnes

som den strukturelle primære saldo i 2009 fratrukket renteudgifter på gæld samt korrektion for falden-

de indtægter fra aktiver, herunder olieindtægter. LTC (Long Term Changes) er bidraget til S2 fra den

langsigtede ændring i budgetpositionen som følge af aldringen (Long Term Change). RO og BG

indgik ikke i holdbarhedsrapporten 2006 og følgelig heller ikke i gennemsnittet for EU, der i 2006

derfor bestod af 25 lande.

Det ses af figur 1b, at for EU i gennemsnit skyldes kun knap halvdelen – 3,2 pro-

centpoint – af holdbarhedsgabet de aldersrelaterede stigninger i de offentlige ud-

gifter (LTC), mens den resterende del af holdbarhedsgabet – 3,3 procentpoint –

skyldes det budgetmæssige udgangspunkt (IBP). Med andre ord har strukturelle

underskud på de offentlige finanser i 2009 i sig selv udløst et betydeligt yderligere

holdbarhedsgab, som kommer oven i det holdbarhedsgab, der skyldes aldringen.

bemærkes, at kommissionen selv fremhæver, at der i lyset af krisen er store usikkerheder forbundet med opgørelsen af

den strukturelle saldo. Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af outputgabet, som er afgørende for konjunkturrens-

ningen af de offentlige saldi.

Det

EU27

-2

-4

-2

-4

IBP

LTC

Holdbarhedsgab i alt

2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det ses også af figur 1b, at der er tale om en betydelig forværring af holdbarheds-

gabet siden holdbarhedsrapporten i 2006, hvor holdbarhedsgabet for de daværen-

de 25 EU-lande var 3,4 pct. af BNP i gennemsnit. Forværringen fra 2006 til 2009

skyldes først og fremmest den aktuelle svækkelse af den offentlige strukturelle

saldo, og ikke så meget ændringer i fremskrivningen af de aldersbetingende udgif-

ter, idet disse faktisk er mindsket med i gennemsnit 0,1 pct. af BNP i EU25.

Halvdelen af landene har faktisk mindsket de aldersrelaterede udgiftsstigninger

siden 2006. Det gælder dog ikke Grækenland, Luxembourg og Malta, hvor hoved-

årsagen til forværringen af holdbarheden siden 2006 er en stigning i de aldersrela-

terede udgifter med mellem 3 og 10 pct. af BNP.

På baggrund af holdbarhedsberegningerne og andre faktorer, herunder offentlig

gæld og offentlige aktiver i de enkelte lande, kategoriserer rapporten landene i

grupper med hhv. lav, mellem og høj holdbarhedsrisiko. Tretten lande vurderes at

stå over for høj holdbarhedsrisiko og kun fem står over for lav holdbarhedsrisiko.

Dette i modsætning til 2006, hvor ni lande var i lavrisikogruppen og seks lande var

i højrisikogruppen (af dengang 25 medlemslande).

Der knytter sig en række usikkerheder til holdbarhedsberegningerne, som er sær-

ligt udtalte på grund af den økonomiske krise, f.eks. knyttet til skønnene for den

potentielle vækst og for de offentlige primære strukturelle saldi. I det omfang for-

værringen i de offentlige primære strukturelle saldi i 2009 er midlertidig, og enten

automatisk eller diskretionært vil blive rullet tilbage, når konjunkturerne bedres, vil

ovenstående holdbarhedsberegninger tendere at overvurdere holdbarhedsudfor-

dringerne. Omvendt vil rapporten tendere at undervurdere holdbarhedsudfor-

dringerne, i det omfang krisen medfører en permanent eller længerevarende re-

duktion i potentielt BNP.

Særligt om Danmark

Danmarks har ifølge holdbarhedsrapporten som ét af kun to lande ikke noget

holdbarhedsgab (det andet land er Ungarn). Dette skyldes, at Kommissionen for

Danmarks vedkommende skønner et strukturelt overskud på den offentlige saldo

på næsten 3 pct. af BNP i 2009, og det forhold at de aldersrelaterede stigninger i

de offentlige udgifter for Danmark ligger under gennemsnittet i EU bl.a. i lyset af

velfærdsreformen.

Det bemærkes, at regeringen omkring årsskiftet vil fremlægge Danmarks konver-

gensprogram, som opdaterer 2015-planen baseret på danske skøn for struktursal-

doen m.v. og gør status for de samlede finanspolitiske udfordringer.

Udkastet til rådskonklusioner

Udkastet til rådskonklusioner ventes at notere sig de øgede udfordringer for de

offentlige finansers holdbarhed i lyset af den aktuelle krise og de eksisterende de-

mografiske udfordringer, som afspejlet i Kommissionens holdbarhedsrapport.

For Grækenland og Luxembourg er der imidlertid ikke tale om en underlæggende ændring i den førte politik eller den

demografiske udvikling, men om, at man i den mellemliggende tid har inddraget fremskrivninger af pensionsudgifter, som

allerede fandtes i 2006, men som af forskellige grunde ikke var opgjort eller indregnet i holdbarhedsberegningerne på

daværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anerkendes, at der pga. krisen er større usikkerheder forbundet med holdbar-

hedsvurderingen end tidligere, men at dette ikke ændrer på, at der er store hold-

barhedsudfordringer i mange lande, som kræver politisk handling.

Sikring af holdbarheden i årene efter krisen er således en betydelig udfordring for

landene, som udover reduktioner i de offentlige underskud og den offentlige gæld

også vil kræve fokus på reformer af pensionssystemer og andre sociale sikringssy-

stemer og reformer, der øger beskæftigelsen og som kan modvirke faldet i den

potentielle vækst samtidigt med, at der tages hensyn til passende exit-strategier i

forhold til den aktuelle krise.

Det anerkendes, at en række lande allerede har gennemført reformer, der adresse-

rer aldringsudfordringen, og medlemslandene opfordres til at fortsætte sådanne

reformer, herunder navnlig at overveje pensionsreformer, der kobler tilbagetræk-

ningsalderen til udviklingen i den forventede levetid.

Konklusionerne anbefaler, at medlemslandene giver holdbarhedsorienterede stra-

tegier særligt fokus i den kommende runde af stabilitets- og konvergensprogram-

mer. Rådet inviterer Kommissionen til at opdatere sin holdbarhedsrapport på

baggrund af yderligere opdaterede metoder til at vurdere den langsigtede holdbar-

hed af de offentlige finanser.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapporten og

rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer, der forbedrer holdbar-

heden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive statsfinansiel-

le konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne fører til gennemførelsen af reformer, der forbedrer

holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten om

de økonomiske konsekvenser af aldring (Ageing report 2009), hvis fremskrivnin-

ger danner grundlag for holdbarhedsrapporten, blev drøftet på ECOFIN den 5.

maj 2009 og blev i den forbindelse fremlagt i Folketingets Europaudvalg den 30.

april 2009.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt enig i holdbarhedsrapporten og støtter udkastet til råds-

konklusioner. Kommissionens holdbarhedsvurdering og rådskonklusionerne ud-

gør et vigtigt bidrag til vurderingen af landenes økonomiske politik ikke mindst i

forhold til håndteringen af de demografiske udfordringer.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til holdbarhedsrapporten og indholdet af rådskon-

klusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Bedre regulering

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 11. november 2009 at drøfte rådskonklusionerne og

Kommissionens meddelelse om programmet for bedre regulering i EU.

Baggrund

Kommissionen udsendte i januar 2007 handlingsprogrammet for administrative

lettelser. Her foreslog Kommissionen bl.a. på dansk foranledning en fælles måle-

metode til at opgøre de administrative byrder, et reduktionsmål på 25 pct. for ad-

ministrative byrder i EU og etableringen af en særlig enhed (Impact Assessment

Board) til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger af forslag til

regulering.

I januar 2008 vedtog Kommissionen den anden strategiske meddelelse om bedre

regulering i EU. I meddelelsen blev status og nye tiltag beskrevet, herunder en

opfordring fra Kommissionen til alle medlemsstater om at sætte nationale reduk-

tionsmål inden årets forårstopmøde.

Den 28. januar 2009 udsendte Kommissionen den tredje strategiske meddelelse om

bedre regulering. Meddelelsen beskrev, at målingerne af de administrative byrder på

de 13 prioriterede områder viser, at der er identificeret byrder for 115 – 130 mia.

EURO. Målingerne viste, at selskabsret og moms er de mest byrdefulde målte

områder og Kommissionen har derfor udarbejdet regelforenklingsforslag her in-

denfor. Dette gælder et e-faktureringssystem på momsområdet (som forventes et

lettelsespotentiale på 18 mia. euro) og mulighed for undtagelse af mikrovirksom-

heder for nogle af regnskabsdirektiverne (forventet lettelsespotentiale på 8 mia.

euro). Kommissionen har ligeledes noteret sig, at 21 lande nu har sat nationale

reduktionsmål.

Derudover vil Kommissionen fremadrettet identificere specifikke regelforenk-

lingsforslag på de 13 prioriterede områder. Desuden vil Kommissionen, hvor mu-

ligt og som beskrevet i ”En Small Business Act for Europa”, anvende fælles

ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede direktiver og forordninger.

Indhold

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 11. november at drøfte Kommissionens

meddelelses om Kommissionens regelforenklingsprogram.

Kommissionens måling af de administrative byrder viser et samlet byrdeniveau på

123,8 mia. EUR på de 13 udvalgte prioritetsområder. Kommissionen har forpligtet

sig til at gennemføre 25 pct. administrative lettelser inden 2012, men øger i deres

meddelelse omfanget af forventede lettelser til 33 pct. Heraf er lettelser af 48 regelsæt

vedtaget, hvilket svarer til 6 pct. lettelser. Den store pukkel af lettelser, svarende til 25

pct., er der enten stillet forslag om eller de er ved at blive behandlet af Parlamentet

og Rådet. Det omhandler lettelser af 18 regelsæt. De resterende 2 pct. forventede

lettelser, som vedrører 31 regelsæt, er ved at blive analyseret nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse indeholder desuden konkrete forenklingsforslag på alle

13 prioriterede områder, som Kommissionen blev opfordret til på rådsmødet

(ECOFIN) i marts 2009.

ECOFIN ventes at drage en konklusion der opfordrer Kommissionen til at moni-

torere fremdriften i regelforenklingsindsatsen tæt og årligt rapportere om imple-

menteringen af forenklingsforslagene. Desuden opfordres Kommissionen til at

fortsætte indsatsen for at fremsætte og identificere yderligere forenklingsforslag.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til

EU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder f.eks. i forbin-

delse med implementeringen af det indre marked. Regeringens mål om at reducere

byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det relevant både at fokusere på byrder som

følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering. Kommissionens

handlingsprogram for administrative lettelser vedrører EU regulering, som der

kun kan foretages forenklinger af på EU-niveau. Regeringen finder, at sagen er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om rådskonklusionerne.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan

medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark. Bedre regulering, og derigennem omkostningseffektive løsninger, vil

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark (administrative

lettelser for virksomheder).

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, men

konkrete regelforenklinger i EU kan reducere erhvervslivets administrative byrder.

Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaudvalg flere

gange forud for møder i Rådet (konkurrenceevne og ECOFIN). Bedre regulering

har senest været forlagt udvalget forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27.

februar 2009.

Holdning

Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner. Danmark støtter aktivt

arbejdet med bedre regulering i EU, fordi arbejdet i EU ligger i naturlig forlængel-

se af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

Danmark lægger stor vægt på, at momentum i arbejdet med administrative lettel-

ser opretholdes i Kommissionen. Målingerne af de administrative byrder er nu

afsluttet og Kommissionen har fremsat en række reduktionsforslag. Det er nu op

til Rådet og Europa-Parlamentet at vedtage forslagene og dermed leve op til deres

del af ansvaret for at opnå mærkbare administrative lettelser.

Danmark lægger vægt på, at Kommissionens regelforenklingsarbejde og konse-

kvensvurderinger forbedres og styrkes. Danmark lægger vægt på, at der bliver

udarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og i forbindelse

med væsentlige ændringsforslag i Rådet og Europa-Parlamentet, med fokus på at

sikre omkostningseffektive løsninger samt, at der foretages en mere kvalificeret

vurdering af administrative konsekvenser, miljø- og forbrugerhensyn i forbindelse

med konsekvensvurderinger.

Danmark støtter, at bedre regulering som udgangspunkt sker ud fra en risikobase-

ret tilgang, således at håndhævelsen af erhvervsreguleringen kan målrettes områ-

der, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlig.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret til-

gang, som ikke sænker arbejdsmiljøbeskyttelsen, miljøbeskyttelsesniveauet, føde-

varesikkerhed, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstandarder. Danmark ser end-

videre bedre reguleringsindsatsen som en mulighed for også at kunne øge kvalite-

ten i reguleringen og derigennem forbedre beskyttelsesniveauet.

Andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om arbejdet med bedre regulering i EU og der

forventes enighed om rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Kapitalkravsdirektivet

Overordnet handler forslaget om stramninger af kapitalkravene på en række konkrete områder

samt præciseringer af principper for god aflønningspolitik i banker og af tilsynet hermed. Det fore-

slås, at tilsynet skal kunne uddele administrative bøder.

KOM(2009) – 362

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremsat ændringsforslag til kapitalkravsdirektivet (direktiv

2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og

direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapi-

talgrundlag).

Kommissionen har også fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget

. Forslaget er en

opfølgning på Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd af 4. marts 2009

om "Fremdrift i den europæiske genopretning" og inspireret af de seneste henstillin-

ger af 2. april 2009 fra G20, samt Basel Komiteens anbefalinger til nye standarder for

måling af markedsrisiko m.m. offentliggjort den 13. juli 2009.

Det foreslås, at reglerne skal være implementeret og offentliggjort i den nationale

lovgivning senest den 1. januar 2011. Kommissionen forventer at fremsætte andre

ændringsforslag til kapitalkravsdirektivet senere på året.

Forslaget berører primært fire emner:



Kapitalkrav vedr. securitisering og resecuritisering



Kapitalkrav for markedsrisici



Aflønningspolitik



Sanktionsmuligheder

Krav vedr. securitisering og resecuritirisering

Det foreslås at øge kapitalkravene til securitiseringer i handelsbeholdningen og til

resecuritiseringer.

En securitisering er en transaktion, hvor man udsteder værdipapirer med sikkerhed i

de forventede fremtidige betalingsstrømme fra et underliggende aktiv.

Bankernes aktiver er opdelt i

handelsbeholdningen

- der omfatter værdipapirer, som hol-

des med henblik på videresalg og gevinster ved prisændringer - og i

bankbeholdningen

som omfatter resten af aktiverne, herunder værdipapirer, der som udgangspunkt

holdes til udløb. Efter de nuværende regler er kapitalkravet til securitiseringer i han-

delsbeholdning mere simple og lavere end kravene for securitiseringer i bankbehold-

ningen. Det foreslås at benytte samme metode til beregning af kapitalkravet til secu-

ritiseringen i handelsbeholdning som i bankbeholdningen. Endvidere forbydes virk-

http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/regcapital/com2009/impact_assesment_en.pdf)

I dansk lovgivning kaldes bankbeholdningen ”poster uden for handelsbeholdningen”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

somheder at anvende deres egne modeller for markedsrisiko

ved beregning af kapi-

talkrav for securitiseringer i handelsbeholdningen, da det har vist sig, at de ikke har

identificeret risici tilfredsstillende.

Ved resecuritiseringer indgår en eller flere securitiseringer som underliggende aktiver.

Der vil ifølge forslaget stilles større kapitalkrav til resecuritiseringer end til securitise-

ringer med samme rating som følge af den øgede kompleksitet og følsomhed overfor

korrelerede tab. For særlige komplekse resecuritiseringer, hvor instituttet ikke fyl-

destgørende kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at det kan gennemskue produktet,

skal instituttet ifølge forslaget afsætte yderligere kapital.

I de nuværende regler er der oplysningspligt om securitiseringer i bankbeholdningen.

Med forslaget udvides denne pligt til også at omfatte securitiseringer i handelsbe-

holdningen.

Interne modelbaserede kapitalkrav for markedsrisici

Efter gældende regler kan institutterne beregne deres kapitalkrav til dækning af mar-

kedsrisici på baggrund af egne modeller. Det har imidlertid vist sig i løbet af den

nuværende krise, at tabene systematisk blev undervurderede.

Det foreslås, at stramme kravene til egne modeller til beregning af kapitaldækning for

markedsrisici, så modellerne tager mere hensyn til stresssituationer.

Aflønningspolitik

Kreditinstitutternes aflønningspolitik for medarbejdere med væsentlig indflydelse på

kreditinstituttets funktion skal være i overensstemmelse med effektiv og sund risiko-

styring både på kort og lang sigt. I forslaget opstilles mere detaljerede krav til hvorle-

des dette mål opnås, herunder at institutterne skal informere om deres aflønningspo-

litik og sammenhængen mellem denne og deres resultalmål. Tilsynsmyndighederne

skal påse, at de finansielle virksomheder overholder deres forpligtigelser.

Sanktionsmuligheder

Det foreslås, at tilsynsmyndigheder gives beføjelser til at pålægge sanktioner for over-

trædelse af direktivets bestemmelser. Myndighederne skal råde over både finansielle

og andre sanktionsmuligheder (fx særlige krav til offentliggørelse eller indberetning)

som står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed så det får præventiv virkning.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på Traktatens art. 47, stk. 2 og er omfattet af art. 251 – den fælles

beslutningstagning.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Med markedsrisici forstås risici for at værdien af en portefølje ændrer sig som følge af at ændringer i markedet for værdi-

papirer, valuta og/eller råvarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er delvist reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Lov om finansiel virksomhed og tilhø-

rende kapitaldækningsbekendtgørelse og vejledning udstedt i henhold til § 71 i lov

om finansiel virksomhed vil skulle ændres.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at forslaget vil øge kapitalkravene

for bankernes handelsbeholdning. Konsekvenserne for de enkelte banker vil af-

hænge væsentligt af porteføljesammensætningen. For institutter, der benytter in-

terne modeller i forhold til markedsrisici, kan det fordoble de gældende kapital-

krav på handelsbeholdningen. De øgede kapitalkrav til resecuritiseringer kan be-

grænse markedet for sådanne.

Høring

Der har været høring af forslaget i følgende udvalg:



EU-specialudvalg for den finansielle sektor og



EU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Der er modtaget høringssvar fra flg.:

Akademikernes Centralorganisation,

Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark,

Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Danmarks Nationalbank,

Danmarks Rederiforening,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

FTF og Finansforbundet (fællessvar)

Realkreditrådet.

FTF og Finansforbundet (FTF/FF) og Landsorganisationen i Danmark (LO) finder

vedrørende forholdet mellem direktivet og overenskomster, at betragtningen nr. 7

ikke giver den nødvendige garanti juridisk set for, at direktivet er uden præjudice for

de sociale parters rettigheder. FTF/FF og LO opfordrer til at arbejde for, at af-

grænsningen fremgår af selve direktivet, og at teksten bliver mere præcis og direkte

fastslår at direktivets regler ikke vedrører aflønningspolitik, der er aftalt i kollektive

overenskomster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTF/FF og LO finder vedrørende forholdet mellem direktivets anvendelsesområde

og personkredsen med fordel kan skærpes, da personkredsen, der er omfattet af for-

slaget, er meget upræcis defineret og efterlader tilsynsmyndighederne med en væsent-

lig skønsopgave. FTF/FF finder, at det kan få store praktiske konsekvenser i sekto-

ren i Danmark, hvis forsikringsområdet og assurandører reguleres af tilsvarende reg-

ler.

FTF/FF finder det betænkeligt, at Det Europæiske Banktilsynsudvalg gives kompe-

tencer til at udarbejde retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som skal ef-

terleves med samme retsvirkning som en lov og sanktioneres på samme måde.

FTF/FF finder vedrørende sanktionsmuligheder det umiddelbart meget vidtgående,

at overtrædelser af direktivet skal kunne sanktioneres direkte med straf. FTF finder,

at dette som minimum ikke bør gælde for aflønningspolitikker, som er aftalt i en

kollektiv overenskomst.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og LO støtter overordnet EU's indsats

for at mindske risiciene i den finansielle sektor, herunder indsatsen for at sikre afløn-

ningsformer, der ikke motiverer til kortsigtede prioriteter og belønner overdreven

risikotagning.

FA er tilfreds med, at lønpolitik i forslaget udelukkende skal gælde medarbejdere på

meget højt niveau, der har betydelig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, at

EU-Kommissionen anerkender arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive

aftaler, og at direktivet vil overholde nærhedsprincippet.

FA er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, der giver virksomheden den

nødvendige plads til at indrette lønpolitikken, så den passer til virksomhedens stør-

relse, organisation og aktiviteter.

FA finder, at teksten i bilag 5 er bindende vedrørende aflønning, hvilket kan medfø-

re, at visse kontrakter skal forhandles på ny. FA finder, at virksomheden skal have

passende tid til at gennemgå kontrakter med henblik på at revidere aflønningsord-

ninger og individuelle kontrakter.

Finansrådet (FR) finder det afgørende, at der i direktivet opretholdes mulighed for

en fleksibel tilgang til vurderingen af de enkelte virksomheders aflønningsprincipper.

FR er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, således der på en fleksibel må-

de bl.a. kan tages hensyn til virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Forsikring & Pension (F&P) ser gerne at man fra dansk side lægger afgørende vægt

på, at forslaget i forhold til aflønningspolitik udformes under hensyntagen til forskel-

lene i arbejdsmarkedsmodeller, herunder at den europæiske regulering ikke bliver for

detaljeret.

F&P finder, at personkredsen, der omfattes af forslaget om aflønning, bør afgrænses

klarere. Eksempler kunne være virksomhedens karakter samt af-grænsning til perso-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner, der i kraft af deres position eller funktion har direkte indflydelse på virksomhe-

dens risikoprofil.

Realkreditrådet (RR) anfører, at efter dets opfattelse og med baggrund i vurderingen

af konsekvenser fra dets medlemmer kan forslaget føre til væsentlig mere end en

fordobling i kapitalkravet under normale markedsforhold for institutter med VaR-

modeller (dvs. interne modeller). RR noterer sig, at forslaget fører til en generel for-

højelse af kapitalkravet, men modvirker ikke medcykliske forhold.

Dansk Aktionærforeningen støtter overordnet set forslaget, men finder, at der bør

arbejdes for, at aflønning skal udformes, så den ikke påfører kunder særlige risici eller

omkostninger.

Danmarks Rederiforeningen tilslutter sig indstillingerne i specialudvalgsnotatet og

ønsker færre detaljer i regulering af aflønningspolitikker.

Danmarks Nationalbank tilslutter sig indstillingen til dansk holdning i specialud-

valgsnotatet.

Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes

Landsforening har ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslaget har ikke tidligere være forelagt Europaudvalget. Grundnotat er

fremsendt 27. august 2009. Nærhedsnotat er fremsendt den 10. august 2009.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter overordnet formålet med forslaget.

I forhold til aflønningspolitik lægger regeringen vægt på, at forslaget udformes

under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive overens-

komster.

Andre landes holdninger

Det forventes, at der vil kunne opnås enighed om en ændring af kapitalkravsdirekti-

vet som beskrevet ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6a:

Skat - Administrativt samarbejde på skatteområdet

(bistandsdirektivet)

Resumé

ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af forslaget til nyt direktiv om administrativt sam-

arbejde på beskatningsområdet (bistandsdirektivet). Det ny direktiv skal afløse det gældende

bistandsdirektiv fra 1977, som er ændret talrige gange, men som på flere punkter ikke har fulgt

den internationale udvikling, herunder især forholdet til bankhemmelighed. Det nye direktiv skal

styrke og udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder.

KOM(2009)29

Baggrund

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-

staterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning af

personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relationer til en

anden medlemsstat.

Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet, idet det bl.a. giver

mulighed for, at en medlemsstat kan afslå en anmodning fra en anden medlems-

stat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgivning eller admini-

strative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysningerne.

Samtidig omfatter det gældende bistandsdirektiv kun direkte skatter og afgift af

forsikringspræmier. (Moms og en række punktafgifter, der i en periode har været

omfattet af direktivet, er nu reguleret af henholdsvis Rådets forordning (EF) nr.

1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004).

Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skal for-

bedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlems-

staternes skattemyndigheder.

På baggrund af forhandlinger på embedsmandsniveau har det svenske formand-

skab fremsat et kompromisforslag.

Indhold

Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekte

skatter, undtagen told og indirekte skatter, som er omfattet af de ovennævnte for-

ordninger, bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger.

Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, udveks-

lingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.

Bistandens art

Forslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til fremskaffelse af

oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-

ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-

tidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse fem typer er de

samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis er omfattet af aftaler om

administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på grundlag af en bestem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

melse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 i OECD’s

model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. I forhold til det gældende direktiv

er forslaget om udenlandske embedsmænds tilstedeværelse på en medlemsstats

territorium nyt.

Automatisk udveksling af oplysninger betyder, at en stat med aftalte mellemrum

skal sende oplysninger, som er relevante for beskatning i en anden stat. Udveks-

lingen omfatter nogle nærmere angivne typer af oplysninger, som parterne er ble-

vet enige om at udveksle automatisk. Oplysningerne skal sendes, uden at den an-

den stat har anmodet om dem. Oversendelsen sker i vidt omfang elektronisk i

formater, som parterne har aftalt på forhånd. I forhold til det gældende direktiv er

det nu specificeret, at automatisk udveksling af oplysninger skal omfatte bl.a. ud-

bytter, kursgevinster, royalties, løn, pension, lejeindtægter af fast ejendom og livs-

forsikringer.

Herudover medfører kompromisforslaget en præcisering af den spontane udveks-

ling af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til at sende op-

lysninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte stat vurderer det

som sandsynligt, at der sker overtrædelse af skattereglerne, skatteundgåelse eller -

unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, at der vil

ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.

Udveksling af oplysninger

Formandskabet har i sit kompromisforslag foreslået en bestemmelse om, at op-

lysninger, som en medlemsstat modtager i henhold til direktivet, skal holdes for-

trolige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til den mod-

tagende medlemsstats egen lovgivning. Endvidere skal oplysninger, som en med-

lemsstat har modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til direktivet, efter tilla-

delse fra den anden stat kunne anvendes til andre formål end beskatning. En med-

lemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat, skal desuden

kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at direktivets

regler og procedurer overholdes.

I forhold til det gældende direktiv er der tilføjet en særlig bestemmelse, hvorefter

oplysninger, som en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregives til

andre medlemsstater, medmindre dette hindres af internationale aftaler med det

pågældende tredjeland.

Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri er det foreslået, at den

medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamle informa-

tionen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæssige formål.

Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregive

oplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i staten at gennemføre

sådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. En

medlemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrundel-

se, at oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrø-

rer ejerskabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, der har bankhemmelighed, skal lempe denne, hvilket er en markant ændring i

forhold til det gældende direktiv.

Forslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv – en

form for såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”. Bestemmelsen medfører, at

hvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til at

afgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af direktivet, så skal med-

lemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater,

som ønsker at indgå et sådant gensidigt videre samarbejde.

Det er endvidere foreslået at lægge visse begrænsninger på medlemsstaternes mu-

ligheder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Der er bl.a. foreslået

krav om, at en anmodende stat skal have udtømt egne rimelige muligheder for

selv at skaffe oplysningerne.

Administrativt samarbejde mv.

I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler om

tilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-

under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formula-

rer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-

procedurer.

Ifølge forslaget skal direktivet evalueres fem år efter dets ikrafttræden.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmig

vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af skattesvig fordrer et effektivt administrativt samarbejde på EU-

niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center for

Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsikring og

Pension.

Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-

stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd ad-

gang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgået i

formandskabets kompromisforslag.

Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevismate-

riale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale domstoles

adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at den pågæl-

dende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe eller anvende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden medlemsstat, som

bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter mv., som

staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, af

SKAT. Bestemmelserne om den organisatoriske tilrettelæggelse af en kompetent

myndighed kræver ikke ændringer af dansk ret og indebærer næppe grundlæggen-

de ændringer i den måde, hvorpå disse opgaver hidtil er tilrettelagt.

Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnu

ikke vurderet, da det først den 23. oktober 2009 er blevet specificeret, hvilke op-

lysninger der skal være omfattet af automatisk udveksling. Det er muligt, at der

kan være behov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes mu-

ligt, at der må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pen-

geinstitutter mv.

Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-

ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvis

en ændring i lovgivningen.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, der

opstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivet vil

således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-

sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes over

størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det er endeligt

afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilke statistiske

oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden herfor. Disse

udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er den 2. marts 2009 sendt til Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, herunder for-

mandskabets justeringer.

Andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte det nye bistandsdirektiv, idet

enkelte lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6b:

[Følger snarest]

Skat – Postmoms

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6c:

Resumé

Skat- Tobaksafgiftsdirektiver

Kommissionen har fremsat forslag om en række ændringer af gældende fællesskabsregler vedrø-

rende afgifter på cigaretter og andre former for forarbejdet tobak, herunder en forhøjelse af mini-

mumsafgifterne på cigaretter og en tilnærmelse af reglerne om punktafgift på finskåren røgtobak

(rulletobak) til reglerne om cigaretter. Forslaget har til formål at modernisere og forenkle de

nuværende regler, gøre dem mere gennemsigtige og på bedre vis integrere hensynet til folkesundhe-

den.

KOM(2008) 459

Baggrund og indhold

Kommissionen gennemgår hvert fjerde år punktafgiftsstrukturen og -satserne for

tobaksprodukter i EU med henblik på bl.a. at undersøge det Indre Markeds funk-

tion og punktafgiftssatsernes realværdi. Dette sker i henhold til direktiv

92/79/EØF om harmonisering af cigaretafgifter og direktiv 92/80/EØF om

harmonisering af afgifter på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter.

Kommissionen gennemførte således en fjerde gennemgang i 2008 og fremlagde

efterfølgende forslag om væsentlige ændringer i den gældende fællesskabslovgiv-

ning med henblik på at modernisere de nuværende regler og sikre lige konkurren-

cevilkår for de europæiske virksomheder. Beskyttelse af folkesundheden er ligele-

des en væsentlig faktor i Kommissionens forslag.

Ændringsforslagene vedrører en forhøjelse af minimumsafgiften på cigaretter, en

tilnærmelse af punktafgifterne på finskåren røgtobak (rulletobak) i forhold til

punktafgift på cigaretter og inflationsregulering af afgifter på cigarer, cigarillos og

anden tobak. Endvidere foreslås ændring af beregningsbegrebet for cigaretafgifter,

forhøjelse af styk/vægtafgiftens andel af den samlede afgift på alle tobaksproduk-

ter samt specificering af definitionen på forskellige tobaksprodukter.

Kommissionens forslag

Gradvis forhøjelse af minimumsafgiften for cigaretter

Kommissionen foreslår at hæve minimumsafgiftsniveauet for alle cigaretter fra 64

EUR til 90 EUR pr. 1000 stk. cigaretter over en femårig periode. Endvidere fore-

slås kravet til afgiftens andel af den samlede detailpris sat op fra 57 pct. til 63 pct.

Herudover indebærer forslaget, at de medlemslande, som efter udløbet af femårs-

perioden opkræver mindst 122 EUR (mod 101 EUR i dag) i punktafgift pr. 1000

cigaretter, er undtaget fra 63 pct.-reglen.

Det foreslås, at ovennævnte ændringer senest skal være gennemført d. 31. decem-

ber 2013, dog med forlængelse til de medlemsstater, hvis overgangsperioder angå-

ende forhøjelse af cigaretafgiften i henhold til tiltrædelsestraktaterne stadig ikke er

udløbet.

Gradvis regulering af minimumsafgiftssatserne for rulletobak

For at bringe minimumsafgiftssatserne på rulletobak på linje med afgiftssatsen for

cigaretter, foreslår Kommissionen at indføre en tvungen nedre værdi- og vægtaf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gift for rulletobak. Efter den gældende regulering er der udelukkende en tvungen

nedre

værdiafgift,

der tilsiger, at afgiften skal udgøre mindst 36 pct. af detailsalgs-

prisen. Lande, der opkræver mindst 32 EUR pr. kg. skal dog ikke overholde dette

krav. Afgiftsstrukturen foreslås ændret, således at både kriterium om vægtmini-

mumsafgift samt afgiftens andel af detailsalgsprisen skal opfyldes. Afgiften skal

således udgøre mindst 38 pct. af detailsalgsprisen og må ikke være mindre end 43

EUR pr. kg.

Ved udgangen af 2013 skal minimumsafgiftssatserne være henholdsvis 60 EUR

pr. kg. og mindst 42 pct. for detailsalgsprisen.

Inflationsregulering af minimumsafgifter for andre tobaksvarer end cigaretter og

rulletobak

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt at korrigere den specifikke punktaf-

gift for cigarer og cigarillos og for anden røgtobak end cigaretter og rulletobak i

forhold til inflationen i perioden 2003 til 2007. Punktafgiften bliver således hævet

til 12 EUR pr. 1000 stk. eller pr. kg. eller mindst 5 pct. af detailsalgsprisen for

cigarer og cigarillos og 22 EUR pr. kg. eller mindst 20 pct. af detailsalgsprisen for

anden røgtobak.

Afskaffelse af beregningsbegrebet ”den mest efterspurgte prisklasse” for cigaretter

Minimumssatserne for punktafgifter på cigaretter har hidtil været udregnet på

baggrund af cigaretter i den mest efterspurgte prisklasse. Kommissionen forslår

nu at afskaffe dette udgangspunkt, og at minimumsafgiften (64 EUR pr. 1000 stk.)

i stedet finder anvendelse for alle cigaretter. Samtidig foreslås det, at den vejede

gennemsnitlige detailsalgspris bliver udgangspunktet for fastsættelsen af de øvrige

minimumsregler.

Grænsen for punktafgiftens specifikke element (styk/vægtafgiften) som andel af

den samlede afgift hæves

Efter gældende regler skal det specifikke element i punktafgiften for alle tobaksva-

rer udgøre mindst 5 pct. og maks. 55 pct. af den samlede afgift. Kommissionen

foreslår, at grænserne hæves til hhv. 10 pct. og 75 pct. med henblik på at øge an-

vendelsen af specifik beskatning, der vurderes at have en række budget- og

sundhedsmæssige fordele. En øvre grænse bevares for at sikre konsistens i med-

lemslandenes afgiftsstruktur og undgå en situation, hvor én medlemsstat udeluk-

kende anvender specifik beskatning, og nabomedlemsstaten udelukkende anven-

der værdibeskatning.

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne om afgiftsstrukturen i medlemslandene

ændres således, at landene har mulighed for at fastsætte en national minimums-

grænse for cigaretafgifter efter eget valg. Medlemslandene vil således få mulighed

for nationalt at sætte krav om, at styk/vægtafgiften og værdiafgiften (som til

sammen skal opfylde den EU-retlige minimumsafgift) til sammen ikke må udgøre

mindre end et vist beløb. Hermed undgås, at afgiften på billige cigaretmærker

bliver uforholdsmæssig lav. Muligheden for at sætte en national minimumsgrænse

eksisterer allerede under den gældende regulering, men Kommissionens ændrings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag indeholder ingen nedre eller øvre grænse på den nationale minimumsaf-

giftssats.

Andre tekniske ændringer

Kommissionen foreslår en række ændringer i definitionen af cigaretter, cigarer og

anden røgtobak. Definitionen af cigaretter, cigarer/cigarrillos og pibetobak fore-

slås strammet, således at skæve incitamenter – til fx at markedsføre cigaretter som

cigarer for at opnå lavere beskatning – undgås.

Tilsyn med bestemmelserne om tobaksbeskatning

Med henblik på Kommissionens fremtidige gennemgang af punktafgiftsstrukturen

og -satserne forslås nye regler for medlemsstaternes fremsendelse af oplysninger

om tobaksbeskatning samt en ny definition af de nødvendige statistiske data.

Forslaget blev senest drøftet på ECOFIN-mødet den 5. maj 2009, hvor det imid-

lertid ikke lykkedes at opnå enighed.

Formandskabets kompromisforslag

Det svenske formandskab har fremsat et nyt kompromisforslag, som indebærer, at

direktivets ikrafttrædelsesdato udskydes til 1. januar 2011, og at den generelle frist

for afgiftsforhøjelserne udskydes til 1. januar 2014. De medlemsstater, der endnu

ikke opfylder – eller kun lige har nået opfyldelse af – de gældende EU-

minimumsatser får mulighed for at anvende en overgangsperiode frem til 31. de-

cember 2017.

Formandskabet foreslår, at medlemsstater, der opkræver mindst 115 EUR pr.

1000 stk. cigaretter i afgift ikke skal overholde reglen om, at afgiftens andel af den

samlede pris mindst skal udgøre en nærmere specificeret procentsats – i Kommis-

sionens forslag 63 pct. Formandskabet foreslår endvidere, at medlemsstater i rej-

setrafikken (grænsehandel) kan indføre kvantitative restriktioner, så rejsende ved

indrejse fra medlemsstater med overgangsordning kun kan medtages 300 cigaret-

ter (rationen for rejsende fra tredjelande er 200 cigaretter). Den kvantitative re-

striktion kan opretholdes i overgangsperioden, så længe den pågældende med-

lemsstat med en overgangsordning ikke har indført et minimumsafgiftsniveau for

alle cigaretter på 77 EUR pr. 1000 stk.

Vedrørende satserne for rulletobak foreslår formandskabet, at medlemsstaterne

skal kunne vælge mellem at opfylde en specifik eller en proportional minimumsaf-

gift. Efter Kommissionens forslag skulle begge krav opfyldes. Konkret foreslås

følgende:



1. januar 2011:

- Kommissionens forslag om en afgift på mindst 38 pct. af detailsalgspri-

sen foreslås forhøjet til 40 pct.

- Kommissionens forslag om en afgift på mindst 43 EUR pr. kg nedsættes

til 40 EUR pr. kg.

1. januar 2013: En afgift på mindst 40 pct. af detailsalgsprisen eller 47 EUR

pr. kg.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



1. januar 2015: En afgift på mindst 46 pct. af detailsalgsprisen eller 54 EUR

pr. kg

1. januar 2018: En afgift på mindst 60 EUR pr. kg. Der foreligger endnu

ikke noget forslag om afgiften ift. detailsalgsprisen.

På ECOFIN-mødet den 10. november 2009 ventes en drøftelse af formandska-

bets kompromisforslag med henblik på at opnå enighed.

Hjemmelsgrundlag

EF-traktatens art. 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig

vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget hører under Fællesskabets og medlemsstater-

nes delte kompetence, og at nærhedsprincippet således finder anvendelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det af Kommissionen fremsatte forslag vil ikke medføre ændringer i dansk lov-

givning, da vi ved ændringerne i ”Forårspakke 2.0” allerede opfylder direktivfor-

slaget.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En ændring af minimumsafgifterne og/eller overgangsordningerne i Kommissio-

nens forslag vil have virkning på omfanget af grænsehandel med tobak. Såfremt

minimumsafgifterne fastsættes lavere end foreslået eller hvis der indtroduceres

lempeligere overgangsordninger, vil der kunne opstå grænsehandel i udenlandsk

favør, svarende til et samfundsøkonomisk tab for Danmark.

I beregningerne til

Forårspakke 2.0

er det forudsat, at minimumsafgiften for ciga-

retter udgør 118 EUR pr. 1. januar 2014.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer med frist

for bemærkninger den 11. oktober 2008. Høringssvarene blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg i grundnotat af 13. november 2008.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. november 2008.

Sagen blev forlagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. maj

2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter Kommissionens overordnede mål med forslaget, herunder at

modernisere de nuværende regler, sikre lige konkurrencevilkår for europæiske

virksomheder og beskytte folkesundheden.

Regeringen støtter generelt en forhøjelse af cigaretafgifterne og foretrækker

Kommissionens oprindelige forslag, og regeringen kan ligeledes støtte en forhøjel-

se af minimumsafgiftssatserne på rulletobak og en inflationskorrektion af mini-

mumsafgifter for andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak.

Regeringen ser helst, at eventuelle overgangsordninger begrænses mest muligt af

hensyn til grænsehandlen, men kan støtte et forslag om kvantitative restriktioner

på import fra lande med længere implementeringsfrister.

Andre landes holdninger

Der er betydelig forskel på medlemslandenes holdning til Kommissionens forslag.

En større gruppe lande mener, at Kommissionen går for langt og hæver mini-

mumsafgifterne for meget, mens en anden gruppe lande mener, at Kommissio-

nens forslag er utilstrækkeligt og minimumssatserne bør hæves yderligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

Makrofinansiel assistance til Hviderusland

Kommissionen har fremsat forslag om makrofinansiel assistance til Hviderusland på 200 mio.

euro som lån i 2010. Forslaget ventes behandlet på et kommende rådsmøde.

Baggrund og indhold

Hvideruslands økonomi var i starten af 2008 præget af overophedning med meget

høje vækstrater, lav ledighed, høj inflation og voksende makroøkonomiske uba-

lancer, herunder store betalingsbalanceunderskud (-5 pct. af BNP i 2007 og -8,2

pct. i 2008) samt begrænsede internationale reserver. Den reale valutakurs appre-

cierede skarpt i anden halvdel af 2008.

Hvideruslands udfordringer blev forstærket af krisen og effekten heraf på beta-

lingsbalancen. BNP-væksten ventes at falde fra i gennemsnit 8,3 pct. i perioden

2001-2008 til -3,5 pct. i 2009. Hviderusland er en forholdsvis åben økonomi, som

er meget afhængig af eksport af industrivarer til Rusland og forarbejdede oliepro-

dukter til EU. Krisen har medført en væsentlig reduktion i efterspørgselen efter

Hvideruslands eksport fra de største handelspartnere. Herudover har afhængighe-

den af import af naturgas fra Rusland og prisstigningerne fra russiske Gazprom

siden 2007 medført yderligere forværring af handelsbalancen.

Skøn peger på, at Hviderusland har et eksternt finansieringsbehov på i alt 4,5 mia.

USD i perioden 2009-2010. Den 12. januar 2009 indgik IMF et program med

Hviderusland, som omfatter lån på i alt 2,5 mia. USD. IMF’s program omfatter

tiltag med henblik på makroøkonomisk stabilisering – herunder en devaluering på

20 pct. og en binding af valutakursen til en kurv af valutaer – reformer af den fi-

nansielle sektor samt strukturelle reformer. Første evaluering af programmet blev

gennemført i juni 2009, hvor lånet fra IMF blev øget til i alt 3,5 mia. USD i be-

tragtning af væsentligt forværrede økonomiske udsigter for Hviderusland og en

tilsvarende større reduktion i eksporten end ventet. Den 21. oktober 2009 god-

kendte IMF den anden evaluering af programmet med efterfølgende udbetalting

af næste rate på ca. 700 mio. USD af IMF’s lån. IMF anerkendte Hvideruslands

fremgang med hensyn til implementeringen af programmet, men understregede

samtidigt udfordringerne i forbindelse med et fortsat højt betalingsbalanceunder-

skud.

Hvideruslands eksterne finansieringsbehov for 2009-2010 dækkes udover lån fra

IMF delvist af lån fra Verdensbanken og et bilateralt lån fra Rusland. Herefter

udestår et finansieringsgab på ca. 200 mio. euro. Med henblik på at sikre den nød-

vendige eksterne finansiering til implementeringen af det økonomiske program,

har Kommissionen modtaget henvendelse fra Hviderusland i juni 2009 om mulig-

heden for at få tildelt makrofinansiel assistance (MFA) fra EU. Kommissionen har

på den baggrund fremsat forslag om tildeling af makrofinansiel assistance til Hvi-

derusland i form af lån på i alt 200 mio. euro til støtte for betalingsbalancen og

opbygning af de internationale reserver.

Forslaget om assistance til Hviderusland er konsistent med Hvideruslands strate-

giske betydning for EU inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik (ENP) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Østlige Partnerskab, som blev oprettet af Det Europæiske Råd i marts 2009

med henblik på at intensivere det politiske og økonomiske samarbejde mellem EU

og nabolandene mod øst. Tildeling af makrofinansiel assistance understøtter end-

videre hensigten om at udbygge de økonomiske og politiske forbindelser mellem

EU og Hviderusland i takt med positive tiltag på menneskerettigheds- og demo-

kratiområdet. Af GAERC’s konklusioner af den 16. marts 2009 fremgår, at EU

byder den positive udvikling inden for disse områder velkommen og er indstillet

på at bistå Hviderusland med yderligere fremskridt. GAERC forlængede i den

forbindelse suspensionen af visse sanktioner over for Hviderusland, men under-

stregede samtidigt et fortsat behov for en styrket indsats på en række områder.

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Gen-

val-kriterier, der bl.a. angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte i for-

bindelse med betalingsbalancekriser. På baggrund af Kommissionens forslag vur-

deres Genval kriterierne at være opfyldte.

Udbetalingen af det foreslåede lån på 200 mio. euro ventes gennemført i flere

rater i 2010 og betinges af, at



IMF løbende godkender evalueringer af Hvideruslands implementering af

IMF-programmet, samt at Hviderusland herefter beslutter at trække på

IMF’s lån,

Hviderusland opfylder en række kriterier vedr. strukturelle reformer med

særligt fokus på forbedret styring af de offentlige finanser fastlagt i et ’Me-

morandum of Understanding’, som forhandles med Kommissionen efter

vedtagelse af rådsbeslutningen.

Forslaget ventes færdigbehandlet i den kommende tid og ventes efterfølgende

vedtaget i forbindelse med et rådsmøde.

Hjemmelsgrundlag

Sagen om makrofinansiel assistance har hjemmel i Traktatens artikel 308.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i udgangspunktet ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirk-

ningen på EU’s budget. Såfremt Hviderusland mod forventning ikke måtte være i

stand til at tilbagebetale lånet på 200 mio. euro, vil Danmark maksimalt risikere at

hæfte for ca. 2 pct. af det samlede lånebeløb – svarende til Danmarks bidrag til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s budget – efter der er taget højde for delvis dækning fra fællesskabets garanti-

fond for EU’s eksterne långivning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter den økonomiske stabilisering og reformbestræbelserne i Hvide-

rusland, og kan derfor generelt støtte den foreslåede tildeling af makrofinansiel

assistance til Hviderusland. Der lægges vægt på, at udbetaling af lånet knyttes til

betingelser om tilfredsstillende implementering af IMF programmet samt frem-

gang i forhold til strukturelle reformer.

Andre landes holdninger

Der forventes generelt at være enighed om forslaget om makrofinansiel assistance

til Hviderusland.