Europaudvalget 2009-10
2973+2974 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
Miljøstyrelsen
MiljøteknologiRef. JA/thfog
30. oktober 2009BIDRAG TIL SAMLENOTAT FORUD FOR RÅDSMØDE (ALMINDELIGE ANLIG-GENDER)Revideret notatKommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet Det Europæiske økonomiskeog sociale udvalg og Regionsudvalget om integrering af bæredygtig udvikling i EU’s po-litikker: 2009-gennemgang af Den Europæisk Strategi for bæredygtig udvikling.COM(2009) 400 endeligSAMTUdkast til Formandskabsrapport om gennemgang af EU’s bæredygtighedsstrategi af 23. okto-ber 2009ResumeDet Europæiske Råd vedtog i 2001 en strategi for bæredygtig udvikling, som blev revideret i2006 med fokus på syv nøgle-indsatsområder (klimaforandringer og renere energiformer,bæredygtig transport, bæredygtig produktion og forbrug, forvaltning af naturressourcer,sundhed, social inklusion, demografi og migrationer, global fattigdom).Kommissionen vedtog den 24. juli en meddelelse om status for implementeringen af bæredyg-tig udvikling i EU’s politikker. Statusrapporten blev fremsendt til delegationerne den 28. juli2009.Meddelelsen gør status for fremdriften indenfor de syv prioriterede områder samt nogle tvær-gående emner. Det er Kommissionens overordnede konstatering, at der på trods af en omfat-tende og positiv politikudvikling, hvor EU har inddraget målet om bæredygtighed i en langrække politikker og desuden taget føringen internationalt i forhold til kampen mod klimaæn-dringer, forsat ses en ubæredygtig tendens inden for mange områder. Det gælder stigendeefterspørgsel på naturressourcer, tilbagegang i biodiversitet, stigende energiforbrug tiltransport og den fortsatte globale fattigdomsudbredelse.I modsætning til statusrapporten fra 2007 er implementeringen af EU’s bæredygtighedsstra-tegi i medlemslandene ikke omfattet. Status rapporten peger desuden kun i meget begrænsetomfang på kommende udfordringer og behov for handling.
2
Formandskabet har nedsat en Friends-of-the-Presidency Group (FoP-gruppen), som på indtilvidere to møder har forholdt sig til statusrapporten samt konkrete spørgsmål udsendt af for-mandskabet til nøgleindsatsområderne under strategien. På baggrund af drøftelserne i FoPgruppen har formandskabet udarbejdet en formandskabsrapport, som blev drøftet i gruppenden 3. november 2009, og som skal danne grundlag for input til Det Europæiske Råds decem-bertopmøde.Formandskabet har oplyst, at der er programsat en orienterende politisk drøftelse om bære-dygtighedsstrategien på Rådsmødet (almindelige anliggender) den 16-17. november forud forfremsendelse af input til DER’s decembertopmøde. Drøftelsen vil ske på baggrund af nogle afformandskabet endnu ikke udsendte spørgsmål, som forventes formuleret på grundlag af for-mandskabsrapporten.Det fremgår af bæredygtighedsstrategien, at DER i december hvert andet år (første år var2007) skal gennemgå fremskridt og prioriteter på grundlag af Kommissionens statusrapportog bidragene fra Rådet samt fastlægge overordnede retningslinjer for politikker, strategier oginstrumenter for bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til prioriteterne i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.Statusrapporten og formandskabsrapporten vil ikke i sig selv have økonomiske, erhvervsad-ministrative konsekvenser eller påvirke beskyttelsesniveauet. I det omfang meddelelsen ellerformandskabsrapporten fører til nye direktiver eller ændringer i eksisterende direktiver, kandette dog få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen og formandskabsrapportenforventes dog ikke at føre til nye forslag til direktiver eller lignende.1. StatusRådet har den 28. juli 2009 fremsendt Kommissionens meddelelse om implementeringen afbæredygtig udvikling i EU’s politikker til delegationerne.Statusrapporten bliver udarbejdet på baggrund af Det Europæiske Råds vedtagelse af en nystrategi for bæredygtig udvikling for Europa i juni 2006.EU's oprindelige strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på DER’s møde i Göteborg ijuni 2001, som dermed tilføjede en miljødimension til EU's Lissabonstrategi. I 2002 blev stra-tegien tilføjet en ekstern dimension i form af en række globale politikker og forpligtigelser,som indgik i EU's bidrag til Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg. DER
3
besluttede på Göteborg topmødet, at EU's strategi for bæredygtig udvikling skulle revideresmed tiltrædelse af hver ny Kommission. Strategien blev således evalueret og revideret i 2005og der blev vedtaget en ny strategi på DER’s topmøde i juni 2006 og det blev besluttet, atDER senest i 2011 skulle beslutte, hvornår det vil være nødvendigt at foretage en revision afstrategien.Strategien fastsætter, at Kommissionen hvert andet år og første gang i september 2007, skaludarbejde en statusrapport om implementering af bæredygtig udvikling i EU og i medlemssta-terne. Statusrapporten skal indeholde fremtidige prioriteringer og handlinger. Det fremgårsamtidig af bæredygtighedsstrategien, at DER i december hvert andet år skal gennemgå frem-skridt og prioriteter på grundlag af statusrapporten og bidragene fra Rådet samt fastlæggeoverordnede retningslinjer for politikker, strategier og instrumenter for bæredygtig udvikling,idet der tages hensyn til prioriteterne i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.Kommissionens statusrapport samt spørgsmål om de forskellige områder under strategien harværet drøftet i en Friends of the Presidency gruppe. På baggrund af drøftelserne i gruppen harformandskabet d. 23. oktober 2009 fremsendt et udkast til en formandskabsrapport, som blevdrøftet på et møde i gruppen den 3. november 2009. Formandskabsrapporten skal dannegrundlag for udarbejdelse af input til DER’s møde i december 2009.Formandskabet har oplyst, at sagen skal forelægges Rådet (almindelige anliggender) den 16.-17. november med henblik på en orienterende politisk drøftelse forud for DER’s behandlingaf bæredygtighedsstrategien på topmødet i december. Drøftelsen vil ske på baggrund af nogleaf formandskabet endnu ikke udsendte spørgsmål, som forventes formuleret på grundlag afden nævnte formandskabsrapport.Europa Parlamentet har ikke behandlet sagen.Et grundnotat om Kommissionens statusrapport blev oversendt til Folketingets Europaudvalgden 18. september 2009.2. Formål og indholdKommissionens meddelelse:Meddelelsen er den anden status efter vedtagelsen af den nye strategi og sidste status fra dennuværende Kommission. Meddelelsen gør status på de syv prioriterede områder, samt nogletværgående emner og identificerer nye initiativer på EU niveau som skal sikre fremdriftenfremover.
4
Det er Kommissionens overordnede konstatering, at der på trods af en omfattende og positivpolitikudvikling, hvor EU har inddraget målet om bæredygtighed i en lang række politikker ogdesuden taget føringen internationalt i forhold til kampen mod klimaændringer, forsat ses enubæredygtig tendens inden for mange områder. Det gælder stigende efterspørgsel på naturres-sourcer, tilbagegang i biodiversitet, stigende energiforbrug til transport og den fortsatte globa-le fattigdomsudbredelse.For hvert område gives en overordnet konstatering af fremskridt siden sidste status i 2007samt en status for politiske og lovgivningsmæssige initiativer på området.I modsætning til statusrapporten fra 2007, som bl.a. byggede på medlemslandenes indberet-ninger, er implementeringen af EU’s bæredygtighedsstrategi i medlemslandene ikke omfattetaf denne rapport. Status rapporten peger kun i meget begrænset omfang på kommende udfor-dringer og behov for handling.I forhold til fremtidsperspektiverne for EU’s bæredygtighedsstrategi konstaterer Kommissio-nen, at EU’s bæredygtighedsstrategi spiller en central rolle med at fremme det overordnedemål om bæredygtig udvikling, ligesom den er blevet brugt i forbindelse med udviklingen nati-onale og regionale bæredygtighedsstrategier.I meddelelsen henvises der til tidligere og igangværende drøftelser blandt forskellige interes-senter om nødvendigheden af at have flere overordnede tværgående strategier på EU plan,herunder Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og bæredygtighedsstrategien. Det erKommissionens konstatering, at disse strategier supplerer hinanden og at det ikke vil væremuligt at sammenlægge dem på grund af deres forskellige funktioner. For at præcisere hvilkenrolle EU’s bæredygtighedsstrategi har i forhold til andre tværgående strategier opstiller Kom-missionen en række forslag til elementer der bør overvejes i forhold til overvågningen af EU’sbæredygtighedsstrategi: (gengives her i sin fulde tekst)1)Større synergi med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, somvil blive revideret i 2010, og andre tværgående EU-strategier. Der kunneogså være en bedre koordinering og kobling mellem de politikområder,som dækkes af strategierne og deres opfølgning.Strategien kan strømlines yderligere eller også igen koncentreres om detoverordnede aspekt og danne den generelle ramme for politisk beslut-ningstagning efter principperne fra 2006.Strategien kan fremme udvekslingen af bedste praksis for innovative til-
2)
3)
5
4)
5)
6)
tag i medlemsstaterne.For at sikre en mere effektiv overvågning og håndhævelse i medlemssta-terne, kan de mekanismer, der benyttes i Lissabonstrategien, også benyt-tes til at overvåge gennemførelsen af EU's strategi for bæredygtig udvik-ling. Der kan være tale om fælles fastlagte mål, måleinstrumenter (indika-torer, retningslinjer), benchmarking (sammenligning af medlemsstaternespræstationer) og efterligning og forbedring af bedste praksis. Der kan ud-arbejdes foranstaltninger til støtte for begge strategier, som har en synligpositiv indvirkning på vækst, beskæftigelse og miljøet. En strømlining aføkoinnovation, ressourceeffektivitet og grøn vækst kan være en rettesnor.Overvågningen af strategien for bæredygtig udvikling er baseret på indi-katorer for bæredygtig udvikling, der koordineres af Eurostat. Disse indi-katorer udgør et alsidigt overvågningsværktøj, men der mangler dog sta-dig at blive udviklet nogle vigtige indikatorer. For at kunne supplere indi-katorerne og vigtige informationer om udfordringer fra bæredygtig udvik-ling ser Kommissionen på muligheden for at udvikle en resultattavle overbæredygtig udvikling.Der dukker nye udfordringer op fra bæredygtig udvikling, som for øje-blikket ikke indgår i eller kun i begrænset omfang er dækket af EU's stra-tegi for bæredygtig udvikling. Det drejer sig om energisikkerhed, tilpas-ning til klimaændringer, fødevaresikkerhed, arealudnyttelse, offentlige fi-nansers bæredygtighed og den eksterne dimension af bæredygtig udvik-ling. For den eksterne dimensions vedkommende bør klimaændringer ogenergi fortsat være prioriteret sammen med millennium-udviklingsmålene.
Kommissionen peger desuden på at strategien især kan fokusere på EU's langsigtede mål påsærligt vigtige områder, ved blandt andet:at bidrage til et hurtigt skifte til en ressourcebesparende økonomi med lave CO2-emissioner, som er baseret på energi og ressourceeffektive teknologier og bæredygtigtransport, og skifte hen imod bæredygtig forbrugeradfærdat intensivere bestræbelserne på miljøområdet for at beskytte biodiversitet, vand ogandre naturressourcer. Det kan konstateres, at ødelæggelsen af biodiversiteten fortsæt-ter med foruroligende fart. Ved ødelæggelse af økosystemer reduceres ikke blot voresog kommende generationers livskvalitet, det står også i vejen for en bæredygtig, lang-sigtet økonomisk udvikling
6
at fremme social inklusion. De mest sårbare i samfundet er også dem, der risikerer atblive hårdest ramt af den økonomiske krise, og virkningerne af krisen kan vare længstfor dem, medmindre der iværksættes effektive foranstaltningerat styrke den internationale dimension af bæredygtig udvikling og intensivere bestræ-belserne på at bekæmpe global fattigdom.
Formandskabets rapport:Fomandskabets rapport belyser først fremtidsperspektiverne for EU’s bæredygtighedsstrategiog gennemgår dernæst fremskridt indenfor de enkelte områder i strategien og giver på nogleområder bud på den fremadrettede indsats.Formandskabsrapporten fremhæver, at EU’s bæredygtighedsstrategi skal forblive en tværsek-toriel overordnet og langsigtet vision for EU’s politikker, gerne med fokus frem til 2050.Strategien skal fortsat omfatte alle tre ben af bæredygtig udvikling, men hvor det miljømæssi-ge aspekt i dag er det bærende, skal det økonomiske og det sociale aspekt styrkes fremadrettetmed henblik på en bedre balance mellem de tre ben. For at styrke anvendeligheden af bære-dygtighedsstrategien skal koblingen til sektorpolitikkerne være stærkere. Formandskabetfremhæver desuden den internationale og globale dimension af bæredygtig udvikling, somfordrer tæt koordinering mellem EU’s indsats og FN’s bæredygtighedsarbejde.Formandskabsrapporten forholder sig også til drøftelserne om en sammenlægning af bæredyg-tighedsstrategien og Lissabon-strategien. Rapporten fremhæver nødvendigheden af at bibe-holde de to strategier hver for sig med henvisning til forskelligheden i fokusområder og tids-horisont i de to strategier. Formandskabet opfordrer Kommissionen til i forbindelse med for-beredelserne af den kommende post 2010 Lissabonstrategi, at analysere mulige koblinger ogsynergi mellem bæredygtighedsstrategien, Lissabon-strategien og andre tværgående strategier.Formandskabet konstaterer, at overvågningen af bæredygtighedsstrategiens implementeringhar været mindre effektiv i forhold til Lissabon-strategien og anbefaler blandt andet, at EU-ROSTAT’s indikatorbaserede fremdriftsrapport, som udkommer hvert andet år nogle månederefter Kommissionens fremdriftsrapport, men før DER’s drøftelser, fremrykkes, således at,Kommissionens fremdriftsrapport kan basere sig på EUROSTAT’s konklusioner.Formandskabet foreslår en tættere kobling mellem overvågningen af implementeringen afEU’s bæredygtighedsstrategi og medlemslandenes overvågning af bæredygtigheden, herunderogså en tættere kobling mellem EU’s strategi og de nationale bæredygtighedsstrategier, even-tuelt faciliteret ved hjælp af den åbne koordinationsmetode.
7
Formandskabet fremhæver arbejdet med at identificere supplerende indikatorer til BNP omvelfærd og økonomisk bæredygtighed. Formandskabet ser frem til Kommissionens rapportherom i 2012.Formandskabet anbefaler, at Kommissionen på baggrund af de ikke-bæredygtige tendenserder identificeres i EUROSTATS rapport og med hensyntagen til eksisterende aktioner og pla-ner, udarbejder en 5-årig plan, inklusiv konkrete handlinger, med henblik på et skifte i de poli-tiske retningslinjer.I forhold til det konkrete fokus for en fremtidig strategi for bæredygtig udvikling fremhæverformandskabet forsyningssikkerhed, klimatilpasning, fødevaresikkerhed, og arealanvendelse.Formandskabet foreslår endvidere at en fremtidig strategi kan fokusere på langsigtede mål iforhold tilovergangen til en low carbon og lav input økonomistyrkelsen af biodiversitetsindsatsenfremme social inklusionstyrkelse af den eksterne dimension af EU’s politikker, herunder global fattigdomI forhold til bæredygtighedsstrategiens enkelte fokusområder omfatter Kommissionens med-delelse og formandskabsrapporten følgende:Klimaforandringer og ren energiKommissionens meddelelseKommissionen konstaterer, at EU gør fremskridt mht. at reducere udledningen af drivhusgas-ser og er på vej mod at nå målene, som er fastsat i Kyoto protokollen. Kommissionen mener,at EU de senere år har været blandt de forreste i kampen mod klimaændringer. Målsætningerog indsatser i EU’s klima og energipakke fremhæves.De globale emissioner er imidlertid fortsat stigende. Kommissionen mener, at et positivt ud-fald på de internationale forhandlinger om klimaændringer i København, kan være nøglen tilen langsigtet bæredygtig fremtid for vores planet.Formandskabets rapportI supplement til meddelelsen fremhæver rapporten behovet for at adressere klimatilpasning iforbindelse med COP15, og finansiere indsatsen inden for et spænd mellem 22 og 50 milliar-der EURO, som alle lande bidrager til efter evne. Ligeledes fremhæves behovet for at adresse-re CO2 udslippet fra luft- og skibsfart.
8
Formandskabet har oplyst, at afsnittet om klimaændringer og ren energi vil blive ændret i lysetaf de igangværende forhandlinger, herunder DER.Bæredygtig transportKommissionens meddelelseEnergiforbruget i transportsektoren er fortsat stigende. Transportvolumen for passagertrans-port er ikke længere sammenkoblet med økonomisk vækst, men godstransporten er til gen-gæld steget hurtigere end den økonomiske vækst.Meddelelsen henviser til en række af de seneste års politiske resultater som skal bidrage til atfremme bæredygtig transport, herunder bl.a. pakken om grøn transport.Kommissionen mener, at det er vigtigt, at der ved udformningen af EU’s transportpolitik tageshøjde for alle elementer af bæredygtighed og at alle foranstaltninger baseres på en langsigtetvision for bæredygtig mobilitet af mennesker og varer og på supplerende indsatser på EU,regionalt og nationalt plan.Formandskabets rapportFormandskabets rapport følger overordnet linien i meddelelsen. Formandskabet fremhævereksplicit behovet for fuld ud at implementere princippet om forureneren betaler i transportpo-litikken.Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktionKommissionens meddelelseKommissionen mener ikke, at der er et entydigt billede af udviklingstendenserne i forhold tilbæredygtig produktion og forbrug. Meddelelsen beskriver, at der er gjort nogle fremskridtmed hensyn til at afkoble miljøforringelse og brugen af naturressourcer fra økonomisk vækst,mens forbrugsmønstret for især energiforbruget viser en klar uheldig udvikling, hvorimodproduktionsmønstrene viser positive tegn.Det væsentligste policy-initiativ siden sidste statusrapportering i 2007 er EU’s handlingsplanfor bæredygtig forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik. Af andre re-levante policy-initiativer, hvis fortsatte implementering får betydning for fremme af bæredyg-tig produktion og forbrug nævnes: ETAP (EU’s miljøteknologiske handlingsplan), IPPC (di-rektivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og REACH (EU’s kemika-liepakke).
9
Formandskabets rapportMens meddelelsens hovedfokus ligger på handlingsplanen for bæredygtig produktion og for-brug, ETAP, IPPC og REACH, fremhæver formandskabsrapporten potentialet i en indsats forbæredygtigt forbrug med fokus på uddannelse, boliger, planlægning og infrastruktur.Desuden fremhæves behovet for en videreudvikling af handlingsplanen for bæredygtig indu-stripolitik og behovet for en ny miljøteknologisk handlingsplan, samt fremme eco-innovation iden kommende europæiske innovationsplan.Bevaring og forvaltning af naturressourcerKommissionens meddelelseMeddelelsen beskriver, at der er en positiv udvikling i forhold til miljøtilstanden på vandom-rådet og i forhold til luftkvalitet, men at biodiversiteten er for nedadgående globalt set ogKommissionen konstaterer, at EU sandsynligvis ikke vil kunne opfylde sit mål for 2010 omstop for tab af biodiversitet. EU’s skovøkosystemer er stabile, men til stadighed udsat for på-virkninger i form af storme, brande, skadedyr mv. som følge af klimaændringerne.Af nye policy-initiativer nævnes råstofdirektivet, EU’s reviderede affaldsrammedirektiv, detinternationale panel for bæredygtig Ressourceanvendelse, den integrerede havpolitik, samtgrønbogen for den fælles fiskeripolitik. Hertil kommer den fortsatte implementering af fugleog habitatdirektiverne samt vandrammedirektivet.Formandskabets rapportFormandskabet bygger videre på de samme iagttagelser som er beskrevet i meddelelsen ogfremhæver behovet for at fremhæve værdien af økosystemer i en langsigtet vision for biodi-versitet med henblik på at koble naturressource- og biodiversitetsproblematikken til andrebæredygtighedstemaer. Økosystem-services skal være en integreret del af økonomien for der-ved fuldt at anerkende værdien af naturens kapital som et fundament for økonomi og velfærd.Med henvisning til den kommende revision af EU’s bæredygtighedsstrategi, fremhæves beho-vet for et særligt fokus på naturressourcer og Kommissionen opfordres til at udarbejde forslaghertil.FolkesundhedKommissionens meddelelseKommissionen konstaterer, at antallet af år europæerne kan forvente at leve ved godt helbreder støt stigende. Færre dør af kroniske sygdomme og selvmord og der er en fortsat reduktionaf alvorlige ulykker på arbejdspladser. Folk bliver imidlertid mere udsat for luftforurening og
10
der produceres flere giftige kemikalier.Af nye policy-initiativer nævnes EU’s sundhedsstrategi, lovrammen for bæredygtig anvendel-se af pesticider, ordningen for godkendelsen af fodertilsætningsstoffer, handlingsplanen tilgennemførelse af den nye dyresundhedsstrategi, samt Kommissionens initiativ om ungessundhed.Formandskabets rapportFormandskabet finder, at der er behov for at styrke det europæiske sundhedssystem i lyset afden aldrende befolkning og at handle hurtigt og sammenhængende i forbindelse med sund-hedsfare, såsom pandemier, større psykiske og fysiske begivenheder og bioterrorisme.Formandskaber fremhæver desuden behovet for at sikre, at inden 2020 må kemikalier ikkeproduceres eller bruges på en sådan måde at de er til fare for miljø og sundhed.Social inklusion, demografi og migrationKommissionens meddelelseKommissionen konstaterer, at antallet af arbejdsløse husstande, lønforskel og langtidsledigheder blevet reduceret, men at antallet af arbejdende fattige og den generelle risiko for fattigdomikke har ændret sig. Målet om, at mindst halvdelen af de ældre arbejdstagere skal være i be-skæftigelse inden 2010 vil sandsynligvis blive nået, mens målet om at udskyde den gennem-snitlige alder for tilbagetrækning til 65 år inden 2010 sandsynligvis ikke vil blive nået.Kommissionen konstaterer ligeledes, at der ligger en stor udfordring i at udnytte Europas de-mografiske potentiale mest muligt og at øge beskæftigelsesraterne, produktiviteten og en or-dentlig integration af migranter.Af policy-initiativer nævnes handlingsplanen for god alderdom, lovgivningsforslag til harmo-nisering af indrejseprocedurer, kriterier og rettigheder for visse kategorier af tredjelandsstats-borgere, det blå EU-kort, tilbagesendelsesdirektivet og direktiv om sanktioner mod arbejdsgi-vere der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, n om en fælles indvan-dringspolitik for Europa og den europæiske pagt om indvandring og asyl.Formandskabets rapportFormandskabet fremhæver, at den økonomiske krise har forstærket uligheder og at arbejdsløs-hed er den største bekymring i de kommende år. Formandskabet gentager behovet for at styr-ke den sociale dimension af bæredygtig udvikling og udnytte synergien i forhold til Lissabon-strategien. Den åbne koordinationsmetode fremhæves som et godt værktøj til erfaringsudveks-
11
ling mellem landene.Formandskabet finder det desuden afgørende fortsat at udvikle arbejdsmarkedspolitikkerne, desociale systemer og uddannelsessystemerne. Herudover fremhæves behovet for at bekæmpediskrimination, skabe grøn teknologi og grønne jobs. Det sociale sikkerhedssystem skal fortsatudvikles så det i højere grad tager højde for strukturelle udfordringer og kriserelaterede udfor-dringer.Globale udfordringer i forbindelse med fattigdom og udviklingKommissionens meddelelseKommissionen konstaterer, at på trods af, at EU har vendt den nedadgående tendens i ODA,er udsigterne for de kommende år problematiske, da mange medlemslande ligger langt fra deindividuelle mål for 2010. De fleste andre indikatorer for globalisering af handel, finansieringaf bæredygtig udvikling og global ressourceforvaltning vidner en gunstig tendens.Kommissionen finder det afgørende, at partnere fra tredjelande inddrages i håndteringen afglobal bæredygtig udvikling og der henvises i meddelelsen til EU’s engagement i regi af G8,Kommissionen for bæredygtig udvikling, UNEP, samt andre FN organer og OECD. Desudennævnes etableringen af dialoger på højt niveau med en lang række lande.Af policy-initiativer nævnes i meddelelsen en EU-strategi til støtte for katastrofeforebyggelse iudviklingslande, en strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om videnskab ogteknologi og aftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovområdet(FLEGT).Formandskabets rapportFormandskabet fremhæver, at de fleste af FN’s millenium-udviklingsmål ikke vil blive nåetog at de fattigste lande bliver hårdest ramt af klimaændringer og er hårdest udsat i forbindelsemed det øgede pres på naturressourcerne. Formandskabet fremhæver desuden, at der er behovfor i højere grad at integrere den globale dimension i de øvrige seks fokusområder i EU’s bæ-redygtighedsstrategi. Formandskabet fremhæver EU’s positive holdning til et FN high-levelmøde om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 2012 og mener at ”grøn økonomi” skal væreet hovedtema ved mødet.Tværgående emnerAlmen og faglig uddannelseKommissionens meddelelse
12
Kommissionen konstaterer, at der for alle aldersgrupper er færre med et ringe uddannelsesni-veau, men at stigningen i folk der deltager i uddannelsesaktiviteter livet igennem ikke stigertilstrækkeligt hurtigt til at opfylde målet på området, hvilket også gælder faldet i antallet afunge der forlader skolen for tidligt.Af policy-initiativer nævnes strategirammen for europæisk samarbejde på uddannelsesområ-det og programmet for livslang læring 2007 – 2013.Formandskabets rapportFormandskabet finder, at en væsentlig udfordring er at forbedre uddannelsessystemet og sikreadgang for alle. Der peges særligt på behovet for at minimere antallet af unge, der forladerskolen i utide og stimulerer de unges interesse for fremtidige udfordringer for dermed at øgederes kompetencer på arbejdsmarkedet.Forskning og udviklingKommissionens meddelelseInvesteringer i forskning og udvikling som andel af BNP faldt i perioden 2000 – 2007 fra 1,85% til 1,83%. Målet er 3 % af BNP i 2010. I 2007 og 2008 gik ca. 44 % af den samlede EUbudget til kooperativ forskning til projekter med relation til bæredygtig udvikling. Kommissi-onen forsøger at sikre, at hele det europæiske forskningsområde er rettet mod målene om bæ-redygtig udvikling.Formandskabets rapportFormandskabets rapport følger linjen i Kommissionens meddelelse og fremhæver desudenbehovet for forskning til støtte for beslutningsgrundlaget på kort sigt og til støtte for langsig-tede visioner for bæredygtig udvikling på regionalt, nationalt og globalt niveau.Finansiering og økonomiske instrumenterKommissionens meddelelseSamhørighedsfonden støtter også bæredygtig udvikling. I programperioden 2007 – 2012 vilder blive brugt 105 mia. EURO på miljø, svarende til 30 % af fondens samlede tildeling.Kommissionen konstaterer, at samhørighedspolitikken kan bidrage yderligere til bæredygtigudvikling ved inddragelse af flere mål og principper for EU’s strategi for bæredygtig udvik-ling i samhørighedspolitikken.Kommissionen har gradvis fjernet miljøskadelige subsidier fra sine sektorpolitikker, blandtandet ved reformen af fiskeripolitikkerne og som led i sundhedstjekket af den fælles land-brugspolitik.
13
Formandskabets rapportFormandskabet fremhæver behovet for at imødekomme den nuværende krise ved at styrke degrønne industrier, eco-innovation og eco-design samt andre strukturelle ændringer. Formand-skabet henviser til, at Kommissionen er blevet bedt om at foretage en sektoriel gennemgang afomfanget af miljøskadelige subsidier.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser forDanmark. Medlemslandene har som følge af EU’s bæredygtighedsstrategi forpligtet sig til atudarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling. Danmarks nye nationale strategi forbæredygtig udvikling blev offentliggjort i marts 2009.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte satsfinansielle, kommunaløko-nomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme, som byggerpå eksisterende mål og tiltag. I det omfang meddelelsen fører til nye direktiver eller ændringeri eksisterende direktiver, kan dette dog få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Meddelel-sen forventes dog ikke at føre til nye forslag til direktiver el.lign.Meddelelsen og formandskabsrapporten vurderes ikke i sig selv at have administrative konse-kvenser for erhvervslivet. Det kan dog få væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, såfremtmeddelelsen eller formandskabsrapporten fører til nye direktiver eller til ændringer i eksiste-rende direktiver. Meddelelsen og formandskabsrapporten forventes dog ikke at føre til nyeforslag til direktiver el.lign.Beskyttelsesniveau:Meddelelsen og formandskabsrapporten har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesni-veauet.
14
6. HøringEt rammenotat blev sendt i høring i EU-specialudvalget for miljø d. 7. september 2009 medfrist til d. 9. september 2009 kl. 17.00. Der er indkommet følgende høringssvar:Bryggeriforeningen bemærker i sit høringssvar, at Kommissionens meddelelse giver et fintoverblik over de rigtig mange tiltag, der allerede er foreslået eller i færd med at blive gennem-ført. Bryggeriforeningen mener, at det vil være fint med en midtvejsevaluering, før der tagesstilling til, hvad der ellers kan være nødvendigt.Bryggeriforeningen bemærker endvidere til Kommissionens meddelelse, at den vanskelige delaf de mange tiltag og handlingsprogrammer ikke består i at opstille målene eller definere kra-vene, men det er at opfylde dem. Virksomhederne har behov for klare og langsigtede mål, oggerne ambitiøse, men når de så er defineret er der behov for en ”fredsperiode”, hvor virksom-hederne kan handle i tillid til de langsigtede krav, ikke mindst af hensyn til at sikre de nød-vendige investeringer og afskrivninger. Endelig bemærker Bryggeriforeningen, at forslageneom overvågningsmekanismer, med fastlagte mål, måleinstrumenter, indikatorer, retningslinjer,benchmarks m.v. risikerer at medføre en meget omfattende og bekostelig rapporteringsstruk-tur for medlemslandene og EU.Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilser statusrapporten fra EU kommissionen vel-kommen og bemærker i sit høringssvar, at det er ærgerligt at notere, at der ikke bedre frem-drift i EU’s bæredygtighedsstrategi end tilfældet er. Særligt bekymrende er udviklingen forbiodiversitet. DN efterlyser konkrete politikker der kan vende den u-bæredygtig udvikling derses på nogle områder.DN konstaterer, at de i statusrapportens nævnte politikker ikke er nye politikker, men blotigangværende politikker. DN efterlyser en analyse, hvor bl.a. landbrugets bidrag til tab af bio-diversitet indgår samt overvejelser om hvilke EU politikker, der særligt bidrager til forsat tabaf biodiversitet, og hvilke initiativer EU fællesskabet vil tage for at modvirke dette. DN erenig den danske holdning om, at fortsat øget pres på naturens ressourcer og økosystemer kræ-ver et særligt fokus og er en fortsat stigende udfordring der kræver særligt fokus, men efterly-ser hvilke initiativer og politikker Danmark vil foreslå til at imødegå denne udvikling på EUniveau.DN foreslår, at der i den danske holdning tilføjes, at der skal efterlyses en særlig indsats for,hvordan transportens fortsat stigende bidrag til CO2-udledningen i EU konkret skal nedbrin-ges i de kommende år.DN bemærker desuden mht. klimaområdet, at Kommissionen giver gode karakterer til EU.DN konstaterer, at CO2-reduktionen i EU går alt for langsomt, men medgiver, at EU gennemen årrække har været forrest, men at der ikke tages stilling til tilbageslaget i viljen til handlingi fællesskabet over det seneste år. DN foreslår, at der i den danske holdning tilføjes, at der skalefterlyses en særlig indsats for at fremme udfasning af kul og andre fossile brændstoffer itransport- og energisektoren.
15
DN noterer sig, at i modsætning til forrige statusrapport fra 2007, omfatter denne ikke imple-menteringen af EU’s bæredygtighedsstrategi i medlemslandene. DN mener, at fraværet afsammenhængen mellem EU’s strategi og de nationale bæredygtighedsstrategier hermed erendelig bekræftet. DN foreslår dette spørgsmål hævet længere frem i danske prioriteter tileventuelle rådskonklusioner med krav om, at der etableres en sammenhæng. DN mener, atforslaget i dansk holdning om at etablere rapporteringer fra medlemslandene, i stil med frem-driftsrapporterne for de nationale reformprogrammer under Lissabon-strategien, synes at væreen måde at genetablere en vis sammenhæng. DN anfører, at det er vigtigt, at disse rapporterogså indeholder en fast ramme for, hvad der skal rapporteres samt et eksternt peer reviewelement, der uvildigt kan vurdere medlemsstaternes fremdrift.DN erklærer sig enig i behovet for en bedre overvågningsmekanisme for EU-bæredygtighedsstrategien, og anfører, at det afgørende er, at overvågningsmekanismen ogsåbruges aktivt. DN foreslår derfor behandling på Det Europæiske Råds møder hvert år på bag-grund af et sæt nøgleindikatorer. Disse nøgleindikatorer bør også ledsage statusrapporten påDERs decembermøde. Dette foreslår DN tilføjet den danske holdning.DN bemærker endelig, at Kommissionens forslag til at overveje, hvordan der kan skabes stør-re synergi mellem bæredygtighedsstrategien og Lissabon-strategien, samt andre tværgåendeEU strategier er positivt, men at det er uheldigt, at Kommissionen ikke er kommet længereend til et overvejelsesplan. Derfor foreslår DN, at dette foreslås fremskyndet i dansk holdning,særligt i lyset af Lissabonstrategiens udløb og mulige genforhandling i 2010.Dansk Industri (DI) erklærer sig i sit høringssvar overordnet set enig i udkast til holdning ogindstilling. DI bemærker i relation til synergi og sammenhæng mellem Lissabon strategien forvækst og beskæftigelse og strategien for bæredygtig udvikling, at det er rigtigt at fokusere påde områder, hvor der kan ske en streamlining af initiativer, men at man bør huske, at de tostrategier tjener hvert sit formål og har et kort henholdsvis langsigtet perspektiv.DI bemærker endvidere, at en evt. post 2010 EU SDS fortsat bør være en selvstændig langsig-tet strategi, som fastsætter de overordnede prioriteringer på miljø, økonomi og på det socialeområde og dermed giver retning til de konkrete initiativer der vil blive gennemført. Det ervigtigt at fastholde, at strategien skal adressere reelle udfordringer på de tre områder og ikkeblive ”hul” paraply over en række hensigtserklæringer.DI bemærker, at det i lyset af den ubæredygtige tendens Kommissionen peger på og i lyset afden aktuel-le finansielle situation er bekymrende, at der ikke er tegn på at den europæiskeinvestering i forskning og udvikling nærmer sig 3 % af BNP, men tværtimod går den modsattevej. DI mener, at der er behov for, at Europa holder et fortsat fokus på investeringerne i forsk-ning og udvikling.DI bemærker endelig, at det er afgørende, at bæredygtig udvikling og personers og varers mo-bilitet understøtter hinanden. DI mener, at mobilitet er afgørende for, at der kan skabes fortsatvelfærd, og at transportens globale karakter gør, at virkemidler skal være internationale.DI anfører herefter følgende konkrete forslag til indstillingen:
16
Første pind foreslås ændret til: Kommissionen opfordres til fremover at tage eksplicit stillingtil hvorledes et konkret initiativ bidrager til opfyldelse af både EUSDS og Lissabon strategieni de impact assessments, der udarbejdes ved fremsættelse af konkrete initiativer.Anden pind foreslås ændret til: Som led heri opfordres Kommissionen til at udar-bejde forslagtil en veldefineret overvågningsmekanisme som kan styrke implementering af bæredygtig-hedsstrategien og synliggøre strategiens rolle i forhold til EU’s sektorpolitikker under hensyn-tagen til, at det nøje skal overvejes, hvorvidt den nuværende mekanisme kan koordineres medLissabonstrategiens overvågningsmekanisme.Sjette pind foreslås ændret til: EU’s bæredygtighedsstrategi skal koncentreres om det over-ordnede aspekt og danne den generelle ramme for politisk beslutningstagning efter princip-perne fra 2006.Sidste pind foreslås ændret til: Kommende hovedudfordringer for bæredygtig ud-vikling skalses i sammenhæng med den globale økonomiske krise, herunder behovet for en omstilling aføkonomien, den geografiske afkobling mellem produktion og forbrug og den hastigt stigendebefolkningstilvækst og det heraf følgende stigende pres på jorden ressourcer og økosystemer,samt bæredygtigheden af de offentlige finanser, der i sidste ende er bestemmende for, hvormange midler der er til rådighed.Dansk Transport og Logistik (DTL) bemærker i sit høringssvar, at teksten blot synes at afspej-le en liste af en række initiativer, Kommissionen har taget på transportområdet, uden at inde-holde en vurdering af, hvorvidt tiltagene er vedtaget, har ført til konkrete ændringer i EU ellerhar haft eller forventes at have målelige effekter. DTL anfører videre, meddelelsen blot note-rer, at energiforbruget er stigende, uden at tage med i betragtning, at energieffektiviteten af deenkelte køretøjer er blevet forbedret og at stigningen i transport i høj grad er en afledt aktivitetaf anden økonomisk aktivitet i samfundet. DTL anfører, at billedet af transportens energifor-brug og miljøaftryk derfor er mere nuanceret.DTL angiver desuden en række specifikke bemærkninger relateret til EU’s transportpolitik ogpeger bl.a. på behovet for at fokuserer på trængselsproblemer og eksisterende flaskehalse samtflaskehalse, der potentielt kan opstå. DTL finder, at udvikling og brug af Intelligente TrafikSystemer i Europa vil kunne bidrage til dette fremskridt, og samtidig at brugen af ITS kanforbedre trafiksikkerheden i Europa og mindske de miljømæssige konsekvenser af trafik gen-nem reduktion af trængsel på de europæiske veje.DTL bemærker, at Kommissionen har fremsat en pakke i 2008 om Grøn Transport, og at pak-ken indeholdte bl.a. tiltag for vejafgifter og for støj fra tog. Dette tiltag omtales også i medde-lelsen om integrering uden at det nævnes, at teksten i dag er mere eller mindre blokeret i Rå-det og ikke synes at have store chancer for at komme videre i EU. DTL bemærker, at man ikkeer overbevist om, at tiltagene reelt vil fremme grøn transport og bidrage til en samfundsøko-nomisk velfungerende transportsektor.DTL bemærker videre, at hvis EU vil internalisere de eksterne omkostninger ved landevejs-transport, så er det af afgørende betydning, at omkostningerne prissættes realistisk og kan hen-føres efter universelle principper direkte til den enkelte forurener, og at der samtidig er et al-
17
ternativ til vejtransport. DTL anfører, at der på nuværende tidspunkt ofte ikke er reelle alterna-tiver til vejtransport, da kapaciteten på jernbanestrækningerne i EU er udnyttet fuldt ud, ikkemindst af passagertrafikken, og at der dermed er en reel risiko for, at yderligere afgifter påvejtransport blot vil gøre vejtransport dyrere, hvilket i sidste ende kan have en negativ effektpå beskæftigelsen og den regionale udvikling, og ikke mindst vil svække EU’s konkurrence-evne globalt. DTL anfører desuden, at der samtidig ingen garanti er for, at man vil opnå demiljømæssige forbedringer, men tvinger virksomhederne til at anvende ressourcerne på atbetale de nye afgifter, snarere end at investere i renere teknologi.DTL bemærker desuden, at det formodentlig under alle omstændigheder kun vil have ringeeffekt at indføre afgifter på erhvervskørsel, da erhvervskørsel, grundet manglende alternativer,under alle omstændigheder skal foretages, og at transportefterspørgsel ofte er bestemt af tiltagaf mere langvarig effekt, som placering af produktionssteder, logistik-organisation, vognpark,udenrigshandel mv. DTL bemærker, at kørselsafgifter på privatbilismen imidlertid vil have enstørre effekt, da det for det første næsten udelukkende er personbilerne, der skaber trængslenog da der for det andet findes - eller der kan skabes - reelle alternativer til at benytte privatbi-len i form af kollektiv trafik eller cykel.DTL bemærker, at der i høj grad bør satses på fremme af teknologi, der kan øge den økonomi-ske, trafikale og miljømæssige effektivitet i transportsystemet, herunder i infrastrukturen ogtransportmidlerne, og ikke mindst i den nødvendige energiforsyning og at dette f.eks. betyder,at EU bør fortsætte den meget succesrige regulering af emissionsstandarder (Euro-normerne).DTL mener, at det under alle omstændigheder meget vigtigt, at EU bidrager – og allerhelst ien global koordinering, både af hensyn til en effektiv udvikling, produktion og anvendelse afde nye teknologier. DTL anfører endvidere, at det i forbindelse med introduktion af nye tekno-logier eller andre initiativer, der påvirker transporterhvervets investeringer, er meget vigtigt, atder skabes en høj grad af forudsigelighed og mulighed for løbende tilpasning af investeringer-ne i f.eks. transportmidler.DTL anfører videre en række bemærkninger til Kommissionens meddelelse om fremtidenstransport.DTL kan generelt tilslutte sig Miljøministeriets indstillinger og bemærker, at det ved skabelseaf større synergi mellem bæredygtighed og Lissabon-strategi også bør også tages med i be-tragtning, at mobilitet for personer og varer er en vigtig forudsætning for vækst og beskæfti-gelse i Europa, og at en bæredygtig økonomisk vækst forudsætter derfor et effektivt transport-og logistiksystem.DTL bemærker videre, at der er behov for veldefinerede og effektive overvågningsmekanis-mer, særligt på transportområdet er der en særlig udfordring for så vidt angår kvaliteten ogomfanget af statistisk grunddata.DTL savner fokus på tiltag, der kan tages her og nu uden yderligere indsats fra EU. DTL hen-viser til best practices, eksisterende teknologier, ikke-lovgivningsmæssige tiltag mv. DTLhenviser i denne forbindelse til sin egen pjece om ”transporten vej til et bedre klima – 49 vejeat spare på brændstoffet”.
18
LO bemærker i sit høringssvar, at det kan undre, at Kommissionen i denne meddelelse over-hovedet ikke berører sin egen policy-making i fuldt omfang og henviser til rammenotatetsafsnit om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.LO bemærker, at i maj 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning om byggevarertil erstatning for Byggevaredirektivet. LO bemærker, at en af nyhederne i udkastet til forord-ning, hvis forhandlinger ikke er afsluttede, er, at bæredygtighed foreslås indgået som en byg-gevares essentielle karakteristika, på linje med brand, sundhed, afgivelse af farlige stoffer mm.LO noterer sig, at der ikke stor fremdrift i EU’s bæredygtighedsstrategi. LO finder, at dermangler konkrete forslag til, hvilke initiativer og politikker EU vil iværksætte for at sikre na-turens ressourcer og økosystemer. LO finder, at det er skræmmende at kunne læse konstate-ringen, ”at ødelæggelsen af biodiversiteten fortsætter med foruroligende fart” uden at der læg-ges op til nogen som helst form for forstærket konkret handling. LO konstaterer videre, atstatusrapportens nævner politiker, der ikke er nye, men blot igangværende politikker.LO foreslår, at der udarbejdes en analyse, hvor bl.a. landbrugets bidrag til tab af biodiversitetindgår samt overvejelser om hvilke EU-politikker, der særligt bidrager til forsat tab af biodi-versitet, og hvilke initiativer EU-fællesskabet vil tage for at modvirke dette. Det gælder ogsåpå transportområdet, hvor udviklingen går den gale vej. LO vil også her foreslå, at der sættesen analyse i gang om årsagerne, og derefter at der foreslås en særlig indsats for transportområ-det, de skal nedbringe CO-2 udledningen i de kommende år. På klimaområdet foreslår LO, atder i den danske holdning tilføjes, at der skal arbejdes på en særlig indsats for at fremme ud-fasning af kul og andre fossile brandstoffer i transport- og energisektoren.LO foreslår desuden, at sammenhængen mellem EU-strategien og de nationale bæredygtig-hedsstrategier bliver etableret. LO støtter den danske holdning om at etablere rapporteringerfra medlemslandene, så denne sammenhæng kan skabes. LO er også enig i behovet for en bed-re overvågning af EU’s bæredygtighedsstrategi. Her er det vigtigt, at blive enige om et over-skueligt antal indikatorer, der følges i statusrapporten. LO foreslår, at dette bliver tilføjet tilden danske holdning. Endelig bemærker LO, at der er vigtigt at skabe større synergi mellembæredygtighedsstrategien og Lissabonstrategien.7. ForhandlingssituationenFormandskabet har nedsat en Friends-of-the-Presidency Group (FoP-gruppen) som på to mø-der i september 2009 har forholdt sig til og drøftet Kommissionens statusrapport.På møderne blev bæredygtighedsstrategien generelt anset for at have en selvstændig betydningsom en strategi med en meget langsigtet målsætning, som EU’s øvrige strategier sætter delmåltil opnåelsen af. Samtidig var delegationerne generelt ikke positive over for at sammenskrivestrategierne, om end der er mulighed for at skabe bedre synergi mellem dem.På baggrund af drøftelserne i FoP gruppen har formandskabet udarbejdet en formandskabs-rapport, der blev drøftet i FoP gruppen den 3. november 2009. Formandskabet har den 28.oktober oplyst, at der er programsat en orienterende politisk drøftelse af bæredygtighedsstra-
19
tegien på Rådsmødet (almindelige anliggender) den 16.-17. november 2009 forud for frem-sendelse af input til DER’s decembertopmøde.Det fremgår af bæredygtighedsstrategien, at Det Europæiske Råd i december hvert andet år(første gang i 2007) skal gennemgå fremskridt og prioriteter på grundlag af Kommissionensstatusrapport og bidragene fra Rådet samt fastlægge overordnede retningslinjer for politikker,strategier og instrumenter for bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til prioriteterne iLissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.8. Dansk holdningDanmark er generelt enig i Kommissionens konstatering af status for indsatsen i forhold til desyv prioriterede områder samt de tværgående emner.Danmark noterer sig, at denne statusrapport - i modsætning til statusrapporten fra 2007 - ikkeomfatter implementeringen af EU’s bæredygtighedsstrategi i medlemslandene.Danmark er også enig i, at der til trods for de betydelige bestræbelser, der er gjort for at ind-drage foranstaltninger til bæredygtig udvikling i EU’s vigtige politik områder, fortsat ses ubæ-redygtige tendenser.Danmark er enig i, at EU’s strategi for bæredygtig udvikling spiller en central rolle med atfremme det overordnede mål om bæredygtig udvikling.Danmark kan støtte Kommissionens forslag til at overveje, hvordan der kan skabes større sy-nergi mellem bæredygtighedsstrategien og Lissabonstrategien, samt andre tværgående EUstrategier. Det gælder f.eks. i forhold til fremme af bæredygtig produktion og forbrug, hvorEU’s miljøteknologiske handlingsplan, som er et vigtigt element for bæredygtig produktion ogforbrug, er udarbejdet som led i implementeringen af Lissabonstrategien og hvis implemente-ring i medlemslandene derfor følges indenfor rammerne af Lissabonsstrategiens overvågning,mens andre vigtige virkemidler til fremme af bæredygtig produktion og forbrug adresseresindenfor rammerne af EU’s handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion ogen bæredygtig industripolitik, og hvis implementering overvåges indenfor rammerne af bære-dygtighedsstrategien.Danmark mener, at strategien skal koncentreres om det overordnede aspekt og danne den ge-nerelle ramme for politisk beslutningstagning efter principperne fra 2006. Som følge heraf kandet være vanskeligt for strategien at fremme udvekslingen af bedste praksis i medlemslande-ne, med mindre der i den forbindelse fokuseres på helt specifikke indsatser.
20
Danmark er helt enig med Kommissionen i, at en effektiv overvågning af implementeringen afbæredygtighedsstrategien er vigtig. Danmark noterer sig i den forbindelse, at bæredygtigheds-strategiens implementering overvåges ved hjælp af et stort sæt indikatorer, som koordineres afEurostat og ved hjælp af Eurostats 2-årige bæredygtighedsrapport. Eventuelle supplerenderapporteringer fra medlemslandene, i stil med fremdriftsrapporterne for de nationale reformprogrammer under Lissabonstrategien, skal nøje overvejes. Danmark er enig med Kommissi-onen i, at en strømlining af økoinnovation, ressourceeffektivitet og grønvækst kan være enrettesnor for overvågningsmekanismen.Danmark mener desuden, at der i forbindelse med overvågningen af bæredygtighedsstrategi-en’s syv prioriterede områder er særligt behov for at identificere de fremtidige hovedudfor-dringer med henblik på at skabe grundlag for en politisk stillingtagen til de fremtidige priorite-ter, både i forhold til overvejelserne om Lissabonstrategien efter 2010, en kommende revideretEU bæredygtighedsstrategi og et kommende 7. miljøhandlingsprogram.Danmark er enig med Kommissionen i, at en række nye udfordringer fremover kræver yderli-gere fokus inden for rammerne af bæredygtighedsstrategien, herunder som nævnt i meddelel-sen: Energisikkerhed, tilpasning til klimaændringer, fødevaresikkerhed, arealudnyttelse, of-fentlige finansers bæredygtighed og den eksterne dimension af bæredygtig udvikling.Danmark mener desuden, at presset på naturens ressourcer er en fortsat stigende udfordringder kræver særligt fokus.Danmark mener også at kommende hovedudfordringer for bæredygtig udvikling skal ses isammenhæng med den globale økonomiske krise, herunder behovet for grøn vækst, den geo-grafiske afkobling mellem produktion og forbrug og den hastigt stigende befolkningstilvækstog det heraf følgende stigende pres på jordens ressourcer.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt grundnotat om Kommissionens statusrapport blev oversendt til Folketingets Europaudvalgden 18. september 2009.
