PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
2987 - Transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Teknologi og Udvikling

Samlenotat for it- og telepunkter på rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 18. december 2009

9. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

europæiske og sociale udvalg og Regionsudvalget Rapport om EU’s digitale

konkurrenceevne – hovedresultater af i2010-strategien for 2005-2009

KOM(2009) 390

Rådskonklusioner

Side 2

10.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

26. november 2009

IT- og Telestyrelsen

Holsteinsgade 63

2100 København Ø

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3545 0000

3545 0010

[email protected]

www.itst.dk

2676 9388

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Digitaliseringsdividenden som kilde til sociale goder og økonomisk

vækst

KOM (2009) 586

Rådskonklusioner

Side 20

11. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur: Beskyttelse mod storstilede

cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og robusthed

KOM(2009) 149 endelig

Rådsresolution

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

europæiske og sociale udvalg og Regionsudvalget Rapport om EU’s digitale

konkurrenceevne – hovedresultater af i2010-strategien for 2005-2009

KOM(2009)390

Rådskonklusioner

Optrykt på baggrund af supplerende grundnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 16. november 2009. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen evaluerer i rapporten IKT-politikkerne de seneste fire år og

konkluderer, at IKT-politikkerne har fastslået rollen som en hoveddrivkraft bag

EU's økonomiske og sociale modernisering, samt at IKT-politikkerne er solidt

forankret i EU's centrale politikker for vækst og beskæftigelse.

EU står over for vigtige beslutninger om, hvordan man skal opbygge en

sammenhængende digital økonomi. På baggrund af evalueringsrapporten peger

Kommissionen på ni områder af central betydning for EU’s fremtidige IKT- og

mediepolitikker.

Kommissionen har på den baggrund gennemført en offentlig konsultation om en

ny europæisk IKT-strategi, der skal afløse i2010. I forbindelse med denne har

regeringen afgivet et høringssvar, som gengiver de danske prioriteter.

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi) den 18. december 2009 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

1. Baggrund

Med afsæt i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse

vedtog

Kommissionen den 1. juli 2005 i2010-strategien

med det formål at udbygge

EU's førerposition inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og

lade informationssamfundets fordele arbejde for vækst og beskæftigelse.

Strategien skulle udbygge det indre marked for virksomheder og brugere og

styrke forskning og innovation på IKT-området.

Kommissionen har ved KOM (2009) 390 den 4. august 2009 fremsendt en

meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske og sociale udvalg og

IT- og Telestyrelsen

Side 2

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.–23.

marts 2005)

“i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”,

KOM(2005) 229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionsudvalget: ”Rapport om EU’s digitale konkurrenceevne – hovedresultater

af i2010-strategien for 2005-2009”.

Meddelelsen danner grundlag for en offentlig konsultation om en ny europæisk

IKT-strategi, der skal afløse i2010.

Regeringen har den 13. oktober 2009 afgivet høringssvar til Kommissionen.

Det svenske EU-formandskab afholdt den 9.-10. november 2009 i Visby en

højniveaukonference om emnet under titlen ”Visby Agenda - Creating Impact for

an eUnion 2015”, hvor en ny strategi, der skal afløse i2010, blev drøftet.

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det svenske EU-formandskab

fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en ny strategi, der skal afløse i2010.

Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi) den 18. december 2008 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

I meddelelsen peger Kommissionen blandt andet på, at IKT-politik i de seneste

fire år har fastslået sin rolle som en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og

sociale modernisering, samt at IKT-politikken er solidt forankret i EU's centrale

politikker for vækst og beskæftigelse. IKT har således gjort EU mere

modstandsdygtig i krisetider.

i2010-initiativet har således lagt et fundament for et moderne

informationssamfund. Men EU står ifølge Kommissionen over for vigtige

beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital

økonomi. Dertil kommer, at internettet i de kommende år forventes at udvikle sig

til et omdrejningspunkt, som er en forudsætning for, at alle kan deltage fuldt ud i

samfundslivet.

Kommissionen bedømmer generelt Danmark i den lande-specifikke rapport, der

indgår som et bilag til statusrapporten. Der lægges vægt på, at Danmark er blandt

de førende nationer vedrørende de fleste i2010-indikatorer, og at Danmark er i

spidsen, når det drejer sig om at udvikle informationssamfundet. Danmark har

den højeste bredbåndspenetration og den højeste andel af hyppige internetbrugere

i Europa. Med handlingsplanen for grøn it er Danmark også på forkant for så vidt

angår miljøvenlig anvendelse af IKT.

Kommissionen har i sin offentlige konsultation om en ny europæisk IKT-strategi

peget på ni områder af central betydning for EU’s fremtidige politikker i forhold

til IKT og medier:

IKT som drivkraft for økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelse

Grøn it

IKT-forsking og -innovation

Bredbånd

Konsolidering af det indre online-marked

IT- og Telestyrelsen

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opmuntring af brugernes kreativitet

EU’s rolle i internationalt IKT-samarbejde

Moderne og effektive offentlige serviceydelser

Forbedret livskvalitet

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det svenske EU-formandskab

fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som blandt andet fremhæver IKT’s rolle

som en væsentlig drivkraft for økonomisk vækst og beskæftigelse, samt at en

ambitiøs IKT-politik vil bidrage aktivt til, at Europa bliver et åbent, grønt og

konkurrencedygtigt vidensamfund. IKT-politikken bør derfor indgå i en større

helhedsorienteret politisk tilgang.

I konklusionsudkastet bliver Kommissionen anmodet om i samarbejde med

medlemsstaterne at udvikle en ny digital dagsorden for Europa, som blandt andet

skal indeholde en europæisk strategi for højhastighedsbredbånd.

IT- og Telestyrelsen

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men har haft mulighed for at afgive

høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring med frist den 9. oktober

2009. Der foreligger ikke nogen udtalelser fra Europa-Parlamentet i denne

forbindelse.

4. Nærhedsprincippet

Da det er en meddelelse og rådskonklusioner er nærhedsprincippet ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da meddelelsen og rådskonklusionerne ikke er juridisk bindende, får den ikke

konsekvenser for dansk ret.

6. Konsekvenser

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU´s budget.

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative

konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet. Meddelelsen og

rådskonklusionerne forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Regeringen har gennemført en bred høring af alle interesserede interessenter,

herunder medlemmerne af EU-specialudvalget for it og telekommunikation, med

henblik på efterfølgende udarbejdelse af regeringens høringssvar vedrørende

prioriteterne for en ny europæisk IKT-strategi. Der var frist for høringssvar den

18. september 2009.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende har i denne forbindelse afgivet høringssvar: Danmarks Radio, Dansk

Energi, Dansk IT, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det

Centrale Handicapråd, DI/ITEK, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af

Danske Interaktive Medier, IT-Politisk Forening samt TDC. Endvidere har

Advokatrådet, Forbrugerombudsmanden, Roskilde Universitet, Syddansk

Universitet, Telekommunikationsindustrien samt Aalborg Universitet oplyst, at

man ikke har bemærkninger i forbindelse med høringen.

Forbrugerrådet afgav bemærkninger på mødet i EU-specialudvalget for it og

telekommunikation, der blev afholdt den 24. november 2009.

Danmark Radio (DR)

deler Kommissionens og IT- og Telestyrelsens vurdering

af IKT-udviklingens betydning for den økonomiske og samfundsmæssige

udvikling i Danmark og Europa, hvilket ifølge DR ikke mindst gælder på

medieområdet, hvor IKT-udviklingen er ved afgørende at forandre den måde,

hvorpå radio-, tv- og internetindhold bliver produceret, distribueret og anvendt.

Generelt er det DRs vurdering, at udviklingen er til gavn for DR og for danske

mediebrugere, hvilket særligt gælder på distributionsområdet, hvor udbredelsen

af bredbåndsforbindelser, PC’er og mobile afspillere har gjort det muligt at

tilbyde medieindhold på nye platforme, hvor brugerne selv vælger hvor, hvornår

og hvordan de vil udnytte DRs programmer og tjenester. Selvom IKT-

udviklingen også giver udfordringer i form af øget konkurrence fra globale

medieudbydere og øget behov for investeringer i ny teknologi, kan DR således

fuldt ud bakke op omkring EU’s initiativer til fortsat at fremme udvikling på

IKT-området i Europa.

Særligt vedrørende bredbånd ser DR udbredelsen af dette som en afgørende

faktor for at realisere IKT-udviklingens potentiale i Danmark. Adgang til

bredbåndsforbindelser af tilstrækkelig kvalitet og båndbredde er således ifølge

DR en forudsætning for, at borgerne fuldt ud kan udnytte muligheden for

interaktiv adgang til DR og andre danske kulturinstitutioners indhold. DR kan på

den baggrund støtte op omkring Kommissionens fokus på bredbåndsudviklingen

som et væsentligt indsatsområde. DR henleder i den forbindelse

opmærksomheden på DRs og de europæiske public service-broadcasteres rolle

som drivkraft for bredbåndsudviklingen. Netop muligheden for at få adgang til

attraktivt public service-indhold såsom nyheder, børneprogrammer, tv-drama og

arkivstof må således ifølge DR forventes at være en væsentlig faktor for

borgernes villighed til at investere i bredbåndsforbindelser. DR foreslår derfor, at

public service-broadcasternes rolle som drivkraft for bredbåndsudvikling via

public service-indhold på internettet indtænkes i EU’s kommende IKT-strategi.

DR henleder dog samtidigt opmærksomheden på, at broadcast af radio og tv trods

IKT-udviklingen også fremover må forventes at spille en afgørende rolle i den

europæiske befolknings medieforbrug. Forskning i medieforbrug peger således

ifølge DR entydigt på, at borgerne parallelt med internettets interaktive

muligheder også ønsker at udnytte de traditionelle broadcastmediers tilbud (dvs.

fra radio og tv) om et redigeret flow af nyheder, underholdning mv., som kan

nydes i fællesskab foran skærmen. Selvom anvendelsen af interaktivt

medieindhold via bredbåndsforbindelser vil stige de kommende år, er der derfor

IT- og Telestyrelsen

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ifølge DR ingen tvivl om, at broadcast af radio og tv også fremover vil have

afgørende betydning for danskernes og europæernes medieforbrug.

DR gør særligt opmærksom på, at Danmark – ligesom hovedparten af de

europæiske lande – har valgt at prioritere udviklingen af det jordbaserede digital

sendenet, DTT som en platform, der kan sikre danskerne lige og gratis adgang til

public service indhold. DR opfordrer på den baggrund til, at muligheden for at

opretholde og udvikle DTT-nettet som en attraktiv og tidssvarende platform for

broadcast indtænkes i EU’s kommende IKT-strategi, særligt i forbindelse med

overvejelser om prioritering af knappe frekvensressourcer mellem broadcast og

trådløst bredbånd.

Dansk Energi (DE)

finder det af afgørende betydning, at den danske tilgang er

åben og ambitiøs med henblik på at få indflydelse på de kommende fem års

europæiske IKT-politik. DE anfører, at eftersom Danmark ofte fremhæves som

førende inden for it- og teleområdet, er Danmark derfor nødt til at gå forrest og

vise vejen for resten af Europa.

Dansk Energi er overordnet enig i Kommissionens ni fokusområder for en ny

IKT-strategi og forslår, at regeringens fem strategiske IKT-målsætninger

tilpasses i overensstemmelse hermed. For hvert af de tilpassede danske

fokusområder foreslår DE tillige, at der udarbejdes en dansk handlingsplan,

således at der opsættes danske mål, delmål og initiativer, som relaterer sig til den

europæiske dagsorden. På denne måde sikres det ifølge DE, at dansk it- og

telepolitik får maksimeret sin indflydelse i forhold til den europæiske politik, og

at Danmark fortsat er med blandt de førende europæiske IKT-nationer.

DE lægger særligt vægt på følgende forhold:

Fremme af en IKT-industripolitik i EU’s medlemsstater, hvor

konkurrencen med navnlig Asien og USA tages op.

Videreudbygning af den nye digitale infrastruktur i form af

højhastighedsforbindelser med henblik på at bidrage positivt til vækst og

beskæftigelse i samfundet, og herunder at fremme privat-offentlige

samarbejder og at sætte en ny definition på bredbånd, som værende 2

megabit i sekundet.

At bruge IKT, som grøn motor for en bæredygtig udvikling, herunder ved

at der afsættes midler til forskning og udvikling på dette område.

Udbredelse af ”Cloud Computing” (virtualisering af it-ressourcer) i den

offentlige sektor, hos små- og mellemstore virksomheder samt i private

hjem, hvilket kræver hurtige internetforbindelser.

Et europæisk Silicon Valley, som tager konkurrencen op med navnlig

USA, hvad angår forskning og udvikling i fremtidens IKT-produkter, og

som samtidig understøtter iværksætteri inden for digitale tjenester.

IT- og Telestyrelsen

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revurdering og tilpasning af ophavsrettighederne i lyset af den digitale

virkelighed, særligt med henblik på Creative Commons, hvor kreativitet

fremmes.

DANSK IT

anerkender de betydelige hovedresultater af i2010 strategien, som er

en strategi, der har medvirket til at sætte IKT på landkortet i europæisk forstand.

DANSK IT støtter ambitionen om at videreudvikle de mange it-strategiske

aktiviteter i EU under et samlende fælles europæisk politisk projekt. EU har

ifølge DANSK IT brug for en ny politisk forankret digital samfundsvision, som

ikke bare tager udgangspunkt i, at it forbruges, men også at der skal skabes,

produceres og distribueres ved brug af it.

DANSK IT anfører, at EU står over for væsentlige udfordringer i det kommende

årti med henvisningen til, at den globale konkurrence dag for dag skærper

kravene til virksomhedernes evne til at udvikle nye og bedre løsninger og

produkter samtidigt med, at den demografiske udvikling dag for dag øger kravene

til nationalstaternes velfærdssystemer. Hertil kommer ifølge DANSK IT

finanskrisen og klimaforandringerne, der forstærker kravene om helt nye, mere

effektive og langt mere bæredygtige løsninger i de kommende år.

DANSK IT finder det nødvendigt, at EU udvikler nye svar på disse udfordringer,

og at svaret ligger i informationsteknologien, som ulig andre teknologier rummer

så stor fornyelseskraft og innovationsmuligheder, og således er afgørende for

fremtidens vækst og velstand i EU. På den baggrund finder DANSK IT, at der er

brug for en ny stærk fælles vision for hele det europæiske fællesskab med henblik

på at mobilisere en kollektiv fælles europæisk indsats i retning af at gøre IKT-

området til et centralt politisk indsatsområde. Dette kan ifølge DANSK IT

imødegå den stigende arbejdskraftmangel, det voksende velfærdspres og den

øgede internationale konkurrence for EU.

Efter DANSK IT’s opfattelse, er der særligt behov for politisk og strategisk fokus

på følgende indsatsområder:

Definition af de digitale kompetencer (både bruger- og skaber-), som er

nødvendige for at anvende fremtidens vigtigste innovationsværktøjer,

samt identifikation af, hvordan EU-borgerne rustes med disse

kompetencer.

Styrkelse af det digitale image med henblik på at tiltrække flere (unge) til

it-uddannelser.

At der sættes skub i digitaliseringen med en helt ny visionær dagsorden

med henblik på øget velfærd.

At øge forståelsen af ”den digitale virksomhed” med henblik på at

afklare, hvad det kræver af fremtiden virksomheder at være frontløber på

den digitale markedsplads de næste ti år.

IT- og Telestyrelsen

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øget fokus på at bygge den nødvendige digitale infrastruktur

(eksempelvis netværk, systemer og maskiner).

Behov for at man i EU tegner et politisk projekt på it-området med

henblik på at gennemføre vigtige reformer og standardisering, som det

blandt andet er set på teleområdet.

DANSK IT anbefaler, at man konkret fra politisk hånd tager udgangspunkt i de

udfordringer, som EU står over for i denne tid, navnlig den økonomiske krise,

klimaet og ældrebyrden. Disse områder er efter DANSK IT’s mening velegnede

til at fremme anvendelsesgraden af IKT og udgør samtidig en mulighed for at

forbedre den økonomiske situation i medlemslandene samt skabe øget trivsel og

velfærd for EU’s borgere.

EU bør ifølge DANSK IT arbejde aktivt for at udnytte medlemsstaternes

forskellighed i forhold til den konkrete og strategiske anvendelse af IKT,

herunder ved at medlemsstater, som har opnået høj modenhed eller er anerkendt

som best practice inden for et specifikt område, danner fortrop for de resterende

medlemslande. DANSK IT er ligeledes af den opfattelse, at EU’s IKT-strategi

ikke kan stå alene, og der i forbindelse med opfølgningen på i2010 bør gøres en

særlig indsats for at medlemsstaternes IKT-strategier også tager højde for de

enkelte medlemsstaters særlig forudsætninger, udfordringer og målsætninger.

Danske Handicaporganisationer (DH)

ser en stor udfordring i at sikre, at

informationssamfundet bliver tilgængeligt for alle (e-tilgængelighed), hvilket

inkluderer mennesker med handicap. Tilgængelighed handler ifølge DH om at

sikre, at alle kan benytte informations- og kommunikationsteknologien,

heriblandt personer med handicap.

DH anfører, at Danmark og EU er ved at ratificere FN’s Konvention om

rettigheder for personer med handicap og har forpligtet sig til at sikre

tilgængelighed for personer med handicap under henvisning til artikel 9 (om at

man skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap

på lige fod med andre har adgang til den information og kommunikation,

herunder IKT, der er åben for eller gives offentligheden). Erfaring viser ifølge

DH, at dette ikke sker af sig selv, hvorfor der er behov for at stille krav om, at

IKT-teknologi (både løsninger og teknologisk udstyr) lever op til tilgængelighed,

hvilket nødvendiggør krav til alle udviklere, leverandører og udbydere af

teknologiske løsninger og udstyr.

DH mener derfor, at EU skal stille krav om tilgængelighed og sikre håndhævelse

på de områder, hvor der allerede findes sektorspecifik lovgivning. I tilfælde, hvor

der ikke allerede findes sektorspecifik lovgivning, men hvor dette er den rette

løsning, skal der ifølge DH implementeres sektorspecifik lovgivning. Derudover

er der ifølge DH behov for et horisontalt ”e-tilgængelighedsdirektiv”, der skal

sikre tilgængelighed inden for de IKT-områder, der ikke er dækket af

sektorspecifik lovgivning.

DH anfører, at Kommissionen i 2007 gennemførte en undersøgelse af fremskridt

på e-tilgængelighedsområdet (kaldet ”MeAC”), der tydeligt viste en klar

IT- og Telestyrelsen

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenhæng mellem resultater på området og bindende lovgivning. Denne

undersøgelse understreger ifølge DH meget kraftigt nødvendigheden af

lovgivning på e-tilgængelighedsområdet, ligesom det er afgørende, at et

tilgængeligt informationssamfund er baseret på veldefinerede fælles standarder.

Anvendelsen af veldefinerede fælles standarder vil ifølge DH være med til at

fremme inklusion af personer med handicap i samfundet, såfremt det sikres, at

denne gruppes behov indgår i standardiseringsarbejdet, hvorfor udviklingen af

disse bør ske i et tæt samarbejde med repræsentanter for personer med handicap.

Dette kræver ifølge DH, at det europæiske samfund afsætter de nødvendige

ressourcer til at understøtte samarbejdet mellem standardiseringsorganerne og

repræsentanter for personer med handicap, således at dette arbejde ikke styres af

erhvervslivet.

Endelig anfører DH, at hvor det ikke er muligt at gøre standardteknologi

tilgængelig for alle, vil der være behov for at få udviklet særlig kompenserende

teknologi – både udstyr og programmer – til grupper af personer med handicap.

Denne teknologi bruges. Eksempler herpå er taleteknologier, såsom talesyntese

og talegenkendelse, og det skal ifølge DH sikres, at det førnævnte

standardiseringsarbejde sikrer interoperabilitet mellem den kompenserende

teknologi og standardteknologien.

Slutteligt anfører DH, at såfremt udviklingen af ovennævnte udstyr ikke er

økonomisk profitabelt for producenter, bør det offentlige afsætte særlige

økonomiske ressourcer til udvikling af dette.

Danske Regioner

finder det er oplagt at fokusere digitaliseringsindsatser på

områder, hvor der kan effektiviseres og hentes gevinster med henvisning til, at

alle myndigheder og virksomheder har en naturlig fordel i at anvende

ressourcerne bedst muligt, ikke mindst set i lyset af den finansielle krise. Danske

Regioner anfører dog, at forudsætningen for, at disse gevinster kan høstes, er et

stort brugeroptag, hvilket vil følge af brugervenlighed og særligt af relevant

indhold for den enkelte bruger/borger.

På den baggrund er Danske Regioner enig i, at der skal sikres en infrastruktur,

som muliggør innovative, åbne og tilgængelige løsninger, høj sikkerhed og ikke

mindst relevant indhold samt et grønt fokus. IKT-løsninger giver ifølge Danske

Regioner borgere og medarbejdere redskaber til hurtigt, nemt og sikkert at udføre

de transaktioner, der enten er nødvendige i brugerens arbejde eller i forhold til

serviceydelser over for borgerne, herunder selvbetjening og indsigt i egne sager

og forhold.

Det er Danske Regioners opfattelse, at relevante digitale løsninger til borgerne

ikke alene giver borgerne bedre service og større indsigt, men at digitale

løsninger og overblik giver et udgangspunkt for et bedre samspil mellem

engagerede og vidende borgere og myndigheden. Danske Regioner anfører, at

borgerne i stigende grad ønsker at kunne tilgå data, som det offentlige har om

borgeren for derved at kunne sikre sig, at data er korrekte og opdaterede samt for

at følge deres sag eller behandling. Samtidig er der ifølge Danske Regioner et

stigende behov i det offentlige for at kunne dele data uden at kompromittere

IT- og Telestyrelsen

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

informationssikkerheden eller borgernes tillid. Danske Regioner anfører, at

hensynet til patientsikkerhed i sundhedsvæsenet betyder, at opdaterede,

pålidelige og tilgængelige data er centralt.

For at imødegå den demografiske udvikling (mange ældre, få unge) fokuserer

Danske Regioner på øget anvendelse af digital service og øget anvendelse af

telemedicinske løsninger på sundhedsområdet. Det er en teknologi, som de

danske regioner har store forhåbninger til, og som lever op til visionerne om

innovative og grønne løsninger, der kommer borgeren i møde. For at understøtte

disse løsninger og den fortsatte innovation på området anbefaler Danske

Regioner, at der i

EU's IKT-strategi fokuseres på videre udbredelse af det mobile internet, og for at

understøtte det langsigtede behov herfor – blandt andet i regionerne – er brug for,

at dette sker til den brede befolkning, og at der også understøttes mobilitet på

tværs af landegrænser.

IT- og Telestyrelsen

Det Centrale Handicapråd (DCH)

identificerer det at sikre, at personer med

funktionsnedsættelse også sikres adgang og mulighed for at anvende tilbud og

muligheder, der stilles til rådighed for andre borgere, som én af de væsentligste

udfordringer for det europæiske informationssamfund fremover.

DCH anfører, at internettet ikke er den eneste forudsætning for et velfungerende

og tilgængeligt informationssamfund. IKT-produkter såsom computere eller

pengeautomater indgår ifølge DCH også som en del af grundlaget for det

moderne informationssamfund. Set i lyset af dette og FN's konvention om

rettigheder for personer med handicap, hvor et af de generelle principper bag

konventionen netop er retten til fuld og effektiv deltagelse og inklusion i

samfundslivet, opfordrer DCH til, at den danske regering i sine forslag til EU’s

kommende strategi for informationssamfundet lægger betydelig vægt på

tilgængeligheden også for personer med funktionsnedsættelse. Det er ligeledes

vigtigt for DCH, at der sættes fokus på universelt design med henblik på at sikre

tilgængeligheden i forhold til alle teknologiske områder i informationssamfundet.

DCH anfører udviklingen af fælles standarder som endnu en vigtig faktor for at

sikre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse, det foreslås, at der

i den kommende europæiske IKT-strategi afsættes de nødvendige ressourcer til at

understøtte samarbejdet mellem standardiseringsorganerne og repræsentanter for

personer med funktionsnedsættelse. DCH noterer sig, at spørgsmålet om at sikre

tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse indgår allerede i den

nuværende i2010-strategi, men anfører, at flere undersøgelser desværre viser, at

målet om fuld tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse, på trods af

adskillige henstillinger om tilgængelighed (herunder ministererklæringen fra

Riga

) langt fra er opfyldt.

Side 10

Ministererklæringen fra Riga fra 2006 omfatter en række initiativer med henblik på

fremme af IKT-tilgængelighed, herunder blandt andet: at indtænke

tilgængelighedshensyn i udarbejdelsen af nye lovgivningsrammer for elektronisk

kommunikation; periodiske kortlægninger af såvel IKT-tilgængelighed som web-

tilgængelighed; forslag om udarbejdelse af fælles EU-standarder for IKT-tilgængelighed

med henblik på mærkning og i forbindelse med offentlige indkøb; arbejde for fuldt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”MeAC”-undersøgelsen

om IKT-produkters og tjenesteydelsers tilgængelighed

for personer med handicap og ældre personer viser ifølge DCH, at der er en klar

sammenhæng på nationalt plan mellem den lovgivning, der er vedtaget, og de

fremskridt, der er sket. DCH opfordrer derfor til, at der i den kommende strategi

lægges vægt på at inddrage andre midler, herunder lovgivning, for at sikre

tilgængeligheden, således at målet om tilgængelighed til informationssamfundet

opfyldes, og at EU inklusive Danmark derved lever op til indholdet i FN’s

konvention om handicappedes rettigheder.

DCH noterer sig, at Kommissionen i oplægget til den nye IKT-strategi blandt

andet foreslår, at moderne og effektive offentlige serviceydelser skal stilles til

rådighed og gøres tilgængelige, samt IKT skal udnyttes til at forbedre EU-

borgeres livskvalitet, og at et af de konkrete politiske tiltag i forbindelse med

i2010-strategien også var spørgsmålet om at sikre dette. DCH noterer sig

endvidere, at 50 procent af offentlige forvaltningstjenester i EU er fuldt

tilgængelige online, og at antallet af borgere, der benytter disse tjenester, vokser

støt, herunder også i Danmark. På den baggrund konstaterer DCH med

beklagelse, at flere undersøgelser viser, at der er store problemer med

tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse. DCH opfordrer derfor

til, at tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse i forhold til blandt

andet onlineserviceydelser får en højere prioritet i den kommende strategi, end

tilfældet har været i i2010-strategien.

Opsummerende henstiller DCH til, at 15 procent af befolkningen i Europa har et

handicap, og tallet for personer i den arbejdsdygtige alder 20 procent, hvorfor der

bør ses nærmere på, hvilke midler der er de bedst egnede til at sikre

tilgængeligheden.

DI ITEK

bemærker, at EU’s i2010-strategi har været et vigtigt instrument til at

skabe opmærksomhed og fastholde politisk fokus på betydningen af it, tele,

elektronik og kommunikation som forudsætninger for at løse samfundets vigtige

udfordringer og som forudsætning for at skabe vækst og velfærd. DI ITEK mener

derfor, at der er et stort behov for, at i2010 følges op med en strategi for de

kommende år, samt at der i medlemsstaterne formuleres tilsvarende politiske

digitale

visioner.

I forhold til emnerne anført af henholdsvis Kommissionen og den danske

regering vedrørende en ny europæisk IKT-strategi, savner DI ITEK en række

emner:

IT- og Telestyrelsen

Side 11

tilgængeligt indhold på alle platforme, herunder digital-tv og internet, og særligt krav om

100 procent tilgængelige offentlige hjemmesider inden 2010.

4 MeAC står for "Measuring progress of eAccessibility in Europe", som er en

kommissionsundersøgelse fra 2007 om fremskridt på e-tilgængelighedsområdet:

www.ec.europa.eu/information_society/activities/einclusion/library/studies/meac_study/i

ndex_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indfrielse af potentialerne i ”den intelligente virksomhed” med henblik

på at forbedre virksomhedernes produktivitet.

eHealth og intelligent traffik som selvstændige fokusområder.

Øget fokus på borgernes digitale kompetencer.

Det offentlige som et lokomotiv for bredbåndsudviklingen ved at udbyde

nye og relevante tjenesteydelser for borgerne.

Derudover ønsker DI ITEK at pointere, at udviklingen af et højhastighedsinternet

bør være markedsdrevet og teknologineutral, idet man med bekymring

konstaterer, at den offentlige sektor (kommunalt, regionalt eller nationalt) i visse

andre lande har planer om at involvere sig i gennemførelsen og/eller

finansieringen af sådanne projekter. Dette fraråder DI ITEK stærkt med

henvisning til, at al erfaring desværre viser, at offentlig involvering i drift fører til

konkurrenceforvridning og risiko for ineffektivitet på et marked. I denne

sammenhæng finder DI ITEK det ligeledes bekymrende, at Kommissionen og

visse medlemslande har tilbøjelighed til at fremme fiberinvesteringer, hvilket

forvrider markedet i forhold til de mange andre teknologier, der kan sikre borgere

og virksomheder bredbåndsløsninger, herunder kabel-tv-net og mobile og

trådløse adgangsformer.

DI ITEK finder, at Danmarks og EU’s IKT-politik bør sikre borgere og

virksomheder adgang til et bredt udbud af indhold og tjenester, hvilket

markedskræfterne som udgangspunkt skal klare, jf. ovenfor fremførte

bemærkninger. DI ITEK anfører dog, at der er opstået nye problemstillinger på

dette område, herunder pirateri (eksempelvis fildeling af ulovlige kopier over

nettet), hvilket vurderes at være et problem for ikke bare indholdsleverandørerne,

men for alle parter. På den baggrund ser DI ITEK et behov for at finde løsninger,

som dæmmer op mod pirateriet, men at det også sker på en måde, der ikke

krænker borgeres og virksomhedernes ret til internetadgang, hvorfor den

fremtidige IKT-strategi bør formulere grænser for, hvad teleudbydere skal være

forpligtet til i denne sammenhæng.

DI ITEK ønsker også at fremhæve, at spørgsmålet om netneutralitet, hvilket vil

sige, at alle indholdsudbydere skal have lige ret til at få deres indhold skubbet ud

til forbrugerne på internettet, endnu ikke har været et reelt problem i Danmark. Ét

af de springende punkter er ifølge DI ITEK, om operatørerne har ret til at

prioritere trafikken og derved sikre, at operatørens egne indholdstjenester

kommer frem til forbrugeren med en bestemt kvalitet – forstået således, at andre

indholdsudbydere ville være afskåret fra at kunne gøre det samme. DI ITEK

anfører, at tilgangen til dette område bør være afbalanceret med henvisning til, at

operatørerne skal have mulighed for at prioritere i internettrafikken, forudsat at

der er gennemsigtighed over for slutbrugerne, og at andre indholdsudbydere også

kan købe sig til en prioritering af deres indhold på lige vilkår.

IT- og Telestyrelsen

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig henvises der til en rapport fra det svenske EU-formandskab (”A Green

Knowledge Society”

), som man finder i overensstemmelse med DI ITEK’s egen

digitale mission. Dette gælder navnlig forslaget om at medfinansiere eksterne

rådgiveres hjælp til at implementere IKT-løsninger i virksomhederne, hvilket

ifølge DI ITEK er identisk med DI’s forslag om, at de 240 mio. kr. af

Højteknologifondens midler, der har været indefrosset i 2008 og 2009, benyttes

til at fremme mindre og mellemstore virksomheders innovation ved at inddrage

private teknologi- og videnrådgivere.

Forenede Danske Antenneanlæg (FDA)

finder overordnet, at den eksisterende

i2010-strategi bør fortsætte, og at der bør igangsættes initiativer på relevante

områder med henblik på en samlet strategisk ramme for udformning af politikker,

der kan bidrage til at opnå nye målsætninger.

FDA anfører, at en sammenhængende infrastruktur er fundamentet for et optimalt

fungerende vidensamfund. FDA henviser til, at internationale opgørelser om

udbredelse af bredbåndsnet ofte fejlagtigt kun fokuserer på fiberforbindelser og

således sætter lighedstegn mellem fiberforbindelser og bredbåndsnet. FDA

finder, at de asiatiske landes udvikling på dette område hermed overvurderes,

mens de europæiske lande undervurderes, fordi deres net består af hybride

forbindelser af både fiber, kobber og kabel-tv.

FDA finder, at indsatsområderne derfor bør være udvikling af standarder og

teknologier, som til stadighed gør hastigheder i eksisterende infrastrukturer

hurtigere, herunder særligt for så vidt angår de mange eksisterende,

kobberbaserede infrastrukturer, som findes over hele Europa og især i

byområderne. Disse kabler, som også findes i danske antenneforeningernes net,

kan ifølge FDA i dag opnå hastigheder på cirka 160 megabyte i sekundet og

derfor kan levere mere end rigelig kapacitet mange år frem i tiden. Samtidig er

opgradering til højere hastigheder af disse anlæg i FDA’s optik meget billigere

end udlægning af ny fiber. Desuden bør minimumsstandarderne for

fælleseuropæiske kvalitetsstandarder for komponenter ifølge FDA øges, ligesom

der bør udvikles fælleseuropæiske kvalitetsstander for selve arbejdet med at

etablere, servicere eller reparere infrastrukturer.

Endelig bemærker FDA følgende:

At applikationer, der er de mest interessante i relation til vidensamfundet,

bør udvikles og gøres lettere, sikrere og billigere tilgængelige.

At omkostningsniveauet er en væsentlig praktisk barriere for udviklingen

af IKT på tværs af landegrænserne i Europa med mobiltelefoni (roaming)

som et godt eksempel herpå.

At andre praktiske barrierer er tekniske standarder og lovgivning for

infrastrukturer, hardware, applikationer og anden informations- og

kommunikationsteknologi.

IT- og Telestyrelsen

Side 13

Er tilgængelig på det svenske EU-formandskabs hjemmeside:

www.se2009.eu/visbyagenda

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At Europas forholdsvis velfungerende infrastrukturer er én af de

væsentligste, digitale styrkepositioner på globalt plan for EU.

Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM)

har bidraget til høringen

med udgangspunkt i egne indsamlede data om danske hjemmesider, men ønsker

at fokusere på tendenser, der med stor sikkerhed også gør sig gældende på

europæisk plan.

Ifølge FDIM fremgår det klart, at en dansk problemstilling er, at brugernes

tidsforbrug på danske hjemmesider falder og samtidigt stiger hastigt på store

udenlandske hjemmesider, herunder særligt amerikanske såsom Google,

Facebook, og Youtube. FDIM anfører, at dette på længere sigt være kan en

udfordring i forhold til opretholdelse, udvikling og produktion af dansk

kvalitetsindhold på internettet, og at tendensen formentlig også gør sig gældende

på europæisk plan. FDIM henviser til, at de danske netudgivelsers andel af det

samlede tidsforbrug på nettet faldt fra 61 % i maj 2008 til 47 % i maj 2009.

Tidsforbruget forsvinder til store udenlandske hjemmesider, og primært

ovennævnte Google, Facebook og YouTube, som tegner sig som de største både

målt på tidsforbrug og antallet af sidevisninger i maj 2009. FDIM skønner, at

denne udvikling betyder færre annoncekroner til danske hjemmesider, som

dermed ikke bliver (gen)investeret i udvikling af dansk indhold til internettet.

I forlængelse af ovenstående anfører FDIM, at Europa står på sidelinjen med

hensyn til internettjenester og applikationer, hvor USA dominerer det nye,

interaktive ’webhabitat’, navnlig hvad angår ’web 2.0’-teknologier og sociale

netværk.

I forhold til høringsoplægget hæfter FDIM sig primært ved regeringens

målsætning om relevant digitalt indhold og tjenester med stor nytteværdi. Hvis

Danmark og EU skal opretholde en digital førerposition og drage

konkurrencemæssige fordele heraf, er udvikling og produktion af indhold ifølge

FDIM helt afgørende. FDIM lægger i øvrigt vægt på, at det danske bidrag til

EU's kommende IKT-strategi tager afsæt i, at internettet har en positiv

indvirkning på den demokratiske debat i form af øget gennemsigtighed, idet

borgerne hermed har mulighed for at komme tættere på de folkevalgte og bidrage

aktivt til samfundsdebatten. FDIM anfører, at internetmedierne med internettets

udvikling er blevet en vigtig kilde til eksempelvis nyheder og

informationssøgning.

FDIM finder det væsentligt, at det koster penge at producere kvalitetsindhold til

internettet, hvilket betyder, at uafhængige internetmedier enten kun indeholder

kommercielt bæredygtigt indhold eller indhold produceret af egen lyst og uden

forventninger om at kunne tjene penge. Sidstnævnte type indhold er ifølge FDIM

ikke levedygtigt i et længere perspektiv med henvisning til, at meninger kan

produceres billigt, men at researchkrævende og original journalistik kræver

ressourcer.

IT- og Telestyrelsen

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FDIM anfører endvidere, at internettet i det moderne demokrati har udviklet sig

til at være dét offentlige rum, hvor alle har adgang, hvor informationer kan søges,

og hvor nyheder kan deles og diskuteres.

Slutteligt anfører FDIM, at fremtidige hovedudfordringer for danske og

europæiske internetmedier og -virksomheder hviler på fire aspekter, som det kan

være nødvendigt at lade indgå i støtteordninger:

Udbud gennem støtte til etablering og drift af indholdsprojekter, som

ikke er kommercielt bæredygtige, og som derfor ikke vil se dagens lys

under rent kommercielle rammebetingelser.

Kvalitet gennem støtte til projekter med høje produktionsomkostninger

(eksempelvis researchkrævende eller teknisk krævende produktioner) for

at højne kvaliteten.

IT- og Telestyrelsen

Innovation gennem støtte til projekter med en profil, der kan give danske

internetmedier et innovationsforspring, herunder i form af en fond

svarende til den hollandske ”Digital Pioneers Fund”.

Internationalisering gennem støtte til projekter, som er med til at sikre

udviklingen af et stærkt dansk og europæisk kvalitetsudbud på nettet i en

tid med øget international konkurrence og dramatisk øget forbrug af

amerikanske internetsider, herunder udvikling af projekter som har

globalt potentiale.

Side 15

FDIM ser i øvrigt gerne, at en kommende EU-strategi tager udgangspunkt i en

kortlægning af det europæiske internetsamfunds omfang, styrkepositioner og

konkurrencedygtighed.

IT-Politisk Forening (IT-POL)

har i sit høringssvar fremført en række områder,

som man bør se nærmere på i forbindelse med udformningen af den kommende

europæiske IKT-strategi.

IT-POL bemærker, at man i EU tidligere har behandlet spørgsmålet om

softwarepatenter, men at der endnu ikke er kommet en afklaring på, hvorvidt

disse patenter er tilladte i EU eller ej. IT-POL anfører, at softwareprogrammører

er enige om, at softwarepatenter hæmmer udviklingen, ligesom små og

mellemstore virksomheder heller ikke ønsker disse. IT-POL erkender, at

softwarepatenter kan være ønskelige, såfremt disse beviseligt gavner

innovationen, hvilket man dog fra IT-POL’s side savner dokumentation for.

Omvendt henviser IT-POL til revolutionerende softwareideer, som ikke er

fremkommet som følge af patenter, herunder internettet, elektronisk stavekontrol,

e-mail, tekstbehandling og regneark.

IT-POL bemærker, at det kan være svært for borgerne at få internetadgang i

yderområderne. IT-POL foreslår imidlertid, at man som et alternativ til

forsyningspligt over for teleudbyderne i stedet reserverer et større

frekvensområde til licensfri brug med henblik på, at borgerne selv kan få adgang

til internettet via eget udstyr. IT-POL anfører, at det er oplagt i den sammenhæng

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at se til på de frekvenser, som frigøres som følge af digitaliseringen af TV-

signalerne. Eksempler på dette er ifølge IT-POL Djurslandsnet i Danmark og i

Galway, Irland.

IT-POL anfører, at det offentlige producerer mange data, som for en stor dels

vedkommende kan være nyttige for borgere og virksomheder. Eksempler herpå er

ifølge IT-POL blandt andet ruteplaner, kort og vandkvalitetsprøver. Idet

produktionen af disse data er bekostet af det offentlige, vil det ifølge IT-POL

være rimeligt, at borgere og virksomheder som udgangspunkt frit kan benytte

disse data – dog med undtagelser for så vidt angår personfølsomme oplysninger

med videre, såsom sygejournaler.

IT-POL finder, at det skal være muligt for EU at kritisere regimer, der udøver

censur mod deres borgere. Derfor skal EU ifølge IT-POL sikre, at ingen af EU's

medlemslande selv blokerer adgangen til information – uanset hvor anstødelig

informationen må være for visse grupper.

hvorfor det er vigtigt, at copyright ikke virker begrænsende for nyt indhold. IT-

POL anfører videoerne på YouTube som et eksempel herpå, idet YouTube

kræver af sine brugere, at indhold, der lægges op, må bruges af andre brugere til

at lave et afledt værk baseret på videoen. Denne type kreativitet bør EU ifølge IT-

POL være med til at bakke op om, hvilket i praksis kan sikres ved at alt

materiale, som bekostes af EU og medlemsstaternes offentlige sektorer, gøres

offentligt tilgængeligt under en licens, som giver mulighed for, at borgerne kan

genbruge materialet. De mest anerkendte internationale licenser til den slags

værker er ifølge IT-POL Creative Commons, og materialet kan være

internetsider, billeder, rapporter og videoer. Endelig anfører IT-POL, at de

offentlige institutioner som udgangspunkt gør deres materiale tilgængeligt via en

fri licens, og kun i undtagelsestilfælde vælger en mere restriktiv licens.

Endelig noterer IT-POL sig, at EU flere gange har dømt Microsoft for

monopolmisbrug, men at det ikke har ændret på, at Microsoft stadig har en

monopolstatus på operativsystemer til computere (Microsoft Windows). IT-POL

er af den opfattelse, at mange folk i dag udelukkende betaler for Microsoft

Windows, fordi det automatisk er præinstalleret i størstedelen af de computere,

som man kan købe. IT-POL foreslår en løsning, hvor computerne allerede ved

købet har Microsoft Windows installeret, men at denne installation skal låses op

ved hjælp af en licenskode, som kan købes af forhandleren. Hvis brugeren

derimod ikke vil betale for Microsoft Windows, så kan brugeren ifølge IT-POL

blot installere et andet operativsystem.

TDC

finder det særligt relevant at pege på henholdsvis de overordnede

udfordringer og praktiske barrierer for udviklingen af det europæiske

informationssamfund fremover. TDC noterer sig i den forbindelse, at regeringens

høringssvar til Kommissionen bør være af overordnet karakter, og forventer

således, at mere specifikke spørgsmål adresseres direkte af de enkelte aktører i

Kommissionens spørgeskemaundersøgelse.

IT- og Telestyrelsen

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TDC ser barriererne i forhold til videreudvikling af IKT både nationalt og i EU

fordelt på to områder – udviklingen af henholdsvis infrastrukturen (nettene) og

tjenester.

Diskussion om infrastrukturudviklingen har ifølge TDC primært været fokuseret

på fremme af ’Next Generation Access’-net (NGA-net) i form af en bestemt

teknologi. TDC noterer sig Kommissionens seneste initiativer på området i form

af retningslinjerne for statsstøtte til NGA-net samt udkastet til henstilling om

regulatorisk behandling af samme, som indebærer en lempelse for så vidt angår

muligheden for direkte eller indirekte offentlig støtte. Fordi den opdaterede

i2010-strategi ifølge TDC udgør rammen for de fremtidige politikker, opfordrer

TDC til, at der på overordnet niveau arbejdes for, at henholdsvis konkurrence og

investeringer er to sideordnede målsætninger, der skal sammentænkes.

I denne sammenhæng ser TDC et grundlag for, at man undersøger, om udvikling

af nye teknologier bør føre til revision af de hidtidige forholdsvis detaljerede og

rigide foranstaltninger, der skal sikre, at eksisterende forretningsmodeller og

investeringer fortsat kan opretholdes. TDC anfører som et eksempel lanceringen

af ’open networks’-modeller forskellige steder i Europa (Holland og Norge), som

er baseret på ’Bit Stream Aceess’-lignende (BSA) løsninger snarere end på ’rå

kobber’. Dette peger ifølge TDC på, at det kan være relevant på europæisk plan i

henseende til udvikling og investering at give øgede muligheder for at udvikle

infrastrukturen i takt med teknologi- og markedsudviklingen sammen med

adgang til levering af (trådløs) bredbåndsgang. Det er ifølge TDC på dette

forholdsvis konkrete niveau, at investeringer i infrastrukturudvikling kan

tilgodeses på en måde, som også opretholder konkurrencemulighederne.

For så vidt angår tjenesteudviklingen (af pan-europæiske tjenester), er der ifølge

TDC øget behov for at sikre en fleksibel og ubureaukratisk adgang til at åbne for

nye anvendelsesmuligheder. Her kan brugen af mobiltelefoner som

betalingsmiddel ifølge TDC være et eksempel. TDC anfører således, at krav om,

at teleselskaber ved mobil betalingsformidling skal sidestilles med egentlige

finansielle institutioner, er et krav, som ikke medfører øgede fordele eller

sikkerhed for forbrugerne, men som til gengæld forsinker tilvejebringelse af nye

tjenester. Grænseoverskridende e-handel kan ligeledes i TDC’s optik blive

vanskeliggjort ved den tiltagende tendens i flere medlemslande til at pålægge

operatører krav om blokering af adgang til bestemte hjemmesider. Selv om

sidstnævnte ifølge TDC umiddelbart kan være rimeligt begrundet, er det ikke

desto mindre en bestræbelse, som grundlæggende går imod intentionerne i e-

handelsdirektivets hjemlandsprincip (’country of origin). Dette nedsætter dermed

ifølge TDC incitamenterne for grænseoverskridende e-handel.

Samlet bør EU’s styrkepositioner ifølge TDC understøttes ved at fastholde et

åbent og frit konkurrencedrevet marked baseret på en veletableret og forudsigelig

regulering, ligesom der ikke indgår offentlig støtte, hvilket ifølge TDC skal sikre

markedsudviklingen. Samtidigt anfører TDC, at det offentlige kan være aktivt

medvirkende til at tilvejebringe attraktive digitale tilbud, der kan øge den digitale

gevinst, herunder ved nøje at granske regulering af aktiviteter, som er baseret på

tidligere forretningsmodeller og arbejdsgange.

IT- og Telestyrelsen

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til brugerne bør der endelig ifølge TDC være fokus på tilvejebringelse

af attraktive netbaserede løsninger og ydelser, hvor brugernes reelle behov sikres

gennem konkurrencedrevne og gennemsigtige tilbud, og ikke gennem kunstigt

fastsatte hastighedsgrænser gennem regulering eller tekniske restriktioner.

På mødet i EU-specialudvalget for it og telekommunikation den 24. november

2009 tilføjede TDC, at man fra dansk side bør arbejde for teknologineutralitet

samt en markedsdreven udvikling i den europæiske telesektor.

Forbrugerrådet

anførte på mødet i EU-specialudvalget den 24. november 2009,

at det var af største vigtighed at følge konkurrencesituationen i den danske

telesektor. I forlængelse heraf burde man også forholde sig til spørgsmålet om

netneutralitet på EU-niveau med særligt fokus på borgernes adgang til internettet.

Forbrugerrådet frarådede endvidere inddragelse af teleselskaberne som aktive

aktører i håndhævelsen af ophavsrettigheder.

IT- og Telestyrelsen

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner er senest drøftet i Rådets arbejdsgruppe for

telekommunikation og informationssamfundet den 25. november 2009. Det

forventes, at der vil blive opnået enighed om et sæt rådskonklusioner, som

indeholder overordnede budskaber om IKT’s betydning for økonomisk og

samfundsmæssig udvikling, og som vil støtte op om Kommissionens arbejde med

at udvikle en ny digital dagsorden for Europa.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i med Kommissionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU's

økonomiske og sociale modernisering.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige

beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi.

Regeringen har på den baggrund afgivet et dansk høringssvar til Kommissionen i

forbindelse med dennes offentlige høring. I høringssvaret tages der udgangspunkt i

regeringens fem strategiske pejlemærker, og at der med fordel kan fokuseres på

disse fem nøgleområder for den videre udvikling af det europæiske

informationssamfund:

1. Europa skal have en

elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse.

2. Befolkningerne skal have de nødvendige

IKT-færdigheder,

der er vigtige for at

kunne begå sig i en digital verden.

3. Det europæiske informationssamfund forudsætter

høj sikkerhed og tryghed

anvendelsen af IKT.

4. Udviklingen af det digitale Europa kræver

relevant digitalt indhold og digitale

tjenester,

som skaber værdi for og efterspørges af borgere, virksomheder og

myndigheder.

5. Europa skal sætte en

grøn digital dagsorden

og derigennem fremme en

bæredygtig europæisk videnøkonomi.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med udgangspunkt heri har regeringen over for Kommissionen anført, at man fra

dansk side særligt lægger vægt på følgende i den kommende europæiske strategi:



At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.



At det digitale indre marked styrkes, herunder gennem nedbrydelse eller

minimering af barrierer for e-handel.



At EU's konkurrenceevne styrkes gennem øget brug at IKT/internettet i

forretningsmodeller.



At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsninger

med henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser.



At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare

effektivitetsforbedringer.

Denne linje danner også grundlag for den danske tilgang til drøftelserne om

formandskabets udkast til rådskonklusioner.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Supplerende grundnotat om Kommissionens meddelelse og regeringens

høringssvar er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. november 2009.

Det supplerende grundnotat er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for

Videnskab og Teknologi.

IT- og Telestyrelsen

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Digitaliseringsdividenden som kilde til sociale goder og økonomisk

vækst

KOM (2009) 586

Rådskonklusioner

Optrykt på baggrund af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

16. november 2009. Ændringer er markeret i marginen.

IT- og Telestyrelsen

Resumé

Side 20

Overgangen fra analog til digital teknik i tv-stationernes jordsendenet

Europa vil frigøre værdifulde radiofrekvenser, som følge af digitalteknikkens

bedre frekvenseffektivitet. Disse frekvenser benævnes ”den digitale dividende”

og kan benyttes til andre formål end tv, herunder avancerede

kommunikationstjenester. Europa-Kommissionen påpeger i meddelelsen, at en

optimeret udnyttelse af den digitale dividende på europæisk plan giver mulighed

for væsentlige socioøkonomiske gevinster blandt andet ved mere bredbånd i

yderområderne og en større udbredelse af nye avancerede

kommunikationstjenester.

Kommissionen foreslår i meddelelsen en fælles tilgang til en koordineret

anvendelse af den digitale dividende for at sikre et maksimalt udbytte heraf.

Dette kan bidrage væsentligt til Lissabon-målene om bedre konkurrence og

økonomisk vækst samt dække vigtige sociale, kulturelle og økonomiske behov for

europæiske borgere.

Af umiddelbare presserende tiltag foreslår Kommissionen:

1) Fuldstændig afvikling af jordbaseret analogt fjernsyn overalt i Europa

inden 1. januar 2012.

Fælles harmoniserede tekniske anvendelsesvilkår for frekvensbåndet

790-862 MHz for at modvirke en fragmentering af det indre marked.

Herudover foreslår Kommissionen en række strategiske tiltag, der kræver politisk

stillingtagen.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi) den 18. december 2009 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 586 den 3. november 2009 fremsendt

meddelelse om udmøntningen af den digitale dividende til velfærd og økonomisk

vækst.

Meddelelsen er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. november 2009.

Meddelelsen bygger videre på konklusioner vedtaget på rådsmødet (transport,

telekommunikation og energi) den 1. december 2005, hvor Kommissionen

opfordrede medlemsstaterne til at gennemføre overgangen til jordbaseret digitalt

tv inden 2012. Dette skete for Danmarks vedkommende den 31. oktober 2009.

Frem til 2012 sendes de danske public service-kanaler i de to

kompressionsformater MPEG2 og MPEG4, hvorefter sendingen i MPEG2

ophører.

IT- og Telestyrelsen

I Danmark er der truffet politisk beslutning om, at 800 MHz-frekvensbåndet

(MUX7) i fremtiden skal anvendes til andre formål end tv, herunder særligt

mobilt bredbånd.

Meddelelsen ligger desuden i forlængelse af Kommissionens tidligere meddelelse

om den digitale dividende

, der angav behovet for en fælles koordineret strategi

på området de efterfølgende rådskonklusioner fra rådsmøde den 12. juni 2008

samt Europa Parlamentets beslutning af 24. september 2008.

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det svenske EU-formandskab

fremlagt et udkast til rådskonklusioner om den digitale dividende.

2. Formål og indhold

Overgangen fra analog til digital teknik i tv-stationernes jordsendenet i Europa

vil frigøre værdifulde radiofrekvenser, som følge af digitalteknikkens bedre

frekvenseffektivitet. Disse frekvenser benævnes ”den digitale dividende”, og kan

benyttes til andre formål end tv, herunder avancerede kommunikationstjenester.

I forbindelse med frigørelsen af den digitale dividende vil Kommissionen sikre,

at der sker en passende grad af koordinering inden for EU med henblik på at

høste det fulde sociale og økonomiske udbytte af, at disse frekvenser bliver

ledige. Det er derfor vigtigt, at man i EU når til enighed om en fælles køreplan,

der koordinerer de hensigtsmæssige tiltag og samtidig tager højde for, at

medlemsstaterne bevæger sig frem i forskellige tempi på grund af forskellige

nationale omstændigheder.

Kommissionen anfører i meddelelsen, at den digitale dividende repræsenterer en

enestående chance for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter

radiofrekvenser til nye trådløse digitale tjenester, og ikke mindst at benytte dem

6 KOM(2007) 700 - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget - At drage fuld nytte af digitaliseringsdividenden i Europa: en fælles strategi for anvendelsen af det frekvensområde,

der frigives ved overgangen til digitalt tv

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til at skaffe landdistrikterne trådløst bredbånd for at slå bro over den digitale

kløft

. Herudover er der mulighed for at stimulere et hurtigere optag af nye

trådløse tjenester som følger med næste generation af mobilt bredbånd.

Realiseringen af den digitale dividende giver også nye muligheder for at afhjælpe

den økonomiske krise igennem udviklingen af innovative teknologier og

tjenester, der er afgørende forudsætninger for

yderligere effektivitetsgevinster

og omkostningsbesparelser i samfundsøkonomien som helhed

. Meddelelsen

skal endvidere ses i sammenhæng med Kommissionens målsætninger om at

udvikle en bredbåndsbaseret højhastighedsinfrastruktur, hvilket er afgørende for

overgangen til en videnintensiv, kulstoffattig digital økonomi.

De forslag, der opstilles i Kommissionens meddelelse er blandt andet udarbejdet

på baggrund af bidrag fra relevante interessenter og en større økonomisk analyse

af mulige samfundsøkonomiske gevinster. Dette arbejde er efterfølgende blevet

fulgt op af en offentlig høring om de forslag, der indgår meddelelsen.

I meddelelsen sondrer Kommissionen mellem tiltag, der haster, og som allerede

har en bred tilslutning fra Europa-Parlamentet og Rådet samt tiltag, som kræver

videre diskussion og opnåelse af enighed med Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen foreslår to tiltag af mere hastende karakter:

1) Fuldstændig afvikling af analogt fjernsyn i hele EU senest i 2012.

Den strategiske beslutning er allerede blevet truffet, men den

fuldstændige gennemførelse af udfasning af analog tv-sending er ikke

umiddelbart forestående. Kommissionen foreslår, at frekvenserne

frigøres så hurtigt som muligt med henblik på at bidrage til

afhjælpning af den økonomiske situation i EU. Kommissionen ser

gerne, at alle medlemsstater forpligter sig til fuldstændigt at afvikle

analog tv-sending inden 1. januar 2012.

2) Fælles harmoniserede tekniske anvendelsesvilkår for frekvensbåndet

790-862 MHz.

Hvis den fremtidige anvendelse af den digitale dividende til

elektroniske kommunikationstjenester ikke sker efter en samordnet

fremgangsmåde, er der risiko for en fragmentering af det indre

marked.

Kommissionen foreslår derfor at gennemføre teknisk harmoniserede

anvendelsesvilkår for frekvensbåndet 790-862 MHz. Beslutningen

skal ikke tvinge medlemsstaterne til at åbne op for anvendelsen af

frekvensbåndet til andre formål end tv, men hvis en medlemsstat

beslutter sig herfor, vil det skulle ske i overensstemmelse med de

fælles tekniske vilkår. Medlemsstaterne bør således afstå fra enhver

handling, der ville hindre gennemførelsen af den tekniske

harmoniseringsforanstaltning, der er under planlægning på EU-

niveau.

7 Forskellen i mulighederne for adgangen til digitale kommunikationstjenester mellem land og by.

IT- og Telestyrelsen

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører, at der inden fastlæggelse af de tekniske

vilkår bør tages højde for passende foranstaltninger, der kan

forebygge forstyrrelser af eksisterende tjenester og driften af udstyr.

Kommissionen fremfører, at der ud over de mere tekniske tiltag, skal foretages

politiske beslutninger om mere strategiske tiltag. Disse tiltag bør indgå i de

kommende flerårige frekvenspolitiske rammeprogrammer:

1) Fastlæggelse af et fælles EU-standpunkt med henblik på en mere

effektiv grænseoverskridende samordning med tredjelande.

Det er af afgørende betydning for anvendelsen af den digitale

dividende, hvorledes nabolande til EU anvender de samme

frekvenser. Dette skyldes risiko for grænseoverskridende interferens.

Forhandlingerne på den verdensomspændende

radiokommunikationskonference (WRC) i 2012 vil være af afgørende

betydning for de fremtidige strategiske frekvenspolitiske tiltag, der

skal tages i tredjelande. Kommissionen foreslår derfor, at der

vedtages et fælles EU-standpunkt om nøgleaspekter af den digitale

dividende forud for WRC-forhandlingerne.

2) Åbning af frekvensbåndet 790-862 MHz for elektroniske

kommunikationstjenester i hele EU.

For at opnå det fulde udbytte af EU-harmoniseringen, vil

Kommissionen eventuelt foreslå, at alle medlemsstater skal ophøre

med at anvende frekvensbåndet 790-862 MHz til højeffektsendere på

tv-området og gennemføre EU’s tekniske harmonisering, inden en vis

dato, som skal vedtages på EU-niveau. Dette vil endvidere sikre

bedre nabolandskoordinering imellem medlemsstater.

3) Minimumskrav til frekvenseffektivitet ved fremtidig anvendelse af den

digitale dividendes frekvenser

Da frekvenserne i den digitale dividende udgør en værdifuld og knap

ressource bør der stilles fælles minimumskrav til anvendelsen for at

sikre en effektiv brug af den digitale dividende.

Udover de tiltag der har mere hastende og strategisk karakter, peger

Kommissionen på flere fremadrettede initiativer, der yderligere kan forøge

størrelsen og anvendeligheden af den digitale dividende. Denne potentielle ekstra

kapacitet vil gøre det muligt i EU at være forberedt til fremtidige udfordringer i

forhold til uforudset efterspørgsel på frekvenser og nye uforudsete anvendelser.

Kommissionen udpeger i meddelelsen de mest lovende initiativer som:

Fremme af samarbejdet mellem medlemsstater om fælles planer for

udrulning af fremtidige radio- og tv-net.

Krav om, at alle tv-modtagere solgt i EU efter en nærmere fastsat dato

kan anvende de nyere kompressionsstandarder H264/MPEG4.

Minimumsnormer for digitale tv-modtageres evne til at kunne modstå

forstyrrelser.

IT- og Telestyrelsen

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvejelse om udbygning af Single Frequency Networks (SFN-net)

Støtte til forskning af mere frekvenssmidige mobilkommunikations-

systemer.

Sikre den fremtidige anvendelse for trådløse mikrofoner eller tilsvarende

udstyr ved at udpege harmoniserede frekvenser til brug herfor.

Vedtagelse af et fælles standpunkt til den potentielle brug af

”mellemrum” (hvilket vil sige ledige frekvensmuligheder i tv-båndene,

som ikke kan anvendes til tv-formål) for kognitivt radioudstyr på

baggrund af fælles tekniske betingelser.

Det videre forløb omkring indarbejdelse af Kommissionens forslag til tiltag i

frekvensprogrammerne forventes at ske i løbet af 2010, men afhænger af Europa-

Parlamentets og Rådets responsum.

Kommissionen vil i mellemtiden hurtigst muligt anmode Frekvensudvalget om en

udtalelse efter forvaltningsproceduren om forslaget til en teknisk harmonisering

af frekvensbåndet 790-862 MHz med henblik på elektroniske

kommunikationstjenester.

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det svenske EU-formandskab

fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som blandt andet understreger den

betydning realisering af den digitale dividende har for udviklingen af det indre

marked for IKT-tjenester. I konklusionsudkastet opfordres medlemsstaterne til i

videst muligt omfang at facilitere en teknisk harmonisering af 800 MHz

frekvensbåndet og så vidt muligt at udfase analogt fjernsyn senest i 2012.

I konklusionsudkastet bliver Kommissionen anmodet om at fremlægge forslag til

beslutning om harmonisering af de tekniske betingelser for anvendelse af 800

MHz-båndet samt bistå medlemsstaterne i udviklingen af en fælles EU-tilgang til

frekvenskoordinering med tredjelande i forhold til den digitale dividende.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen samt rådskonklusioner.

5. Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 af lov om radiofrekvenser, der afløses af

en ny lov om radiofrekvenser, som er vedtaget af Folketinget og træder i kraft

den 1. januar 2009, bekendtgørelse nr. 664 af 10. juli 2003 af lov om standarder

for transmission af tv-signaler m.v. samt bekendtgørelse nr. 827 af 26. august

2009 af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

IT- og Telestyrelsen

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Konsekvenser

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for dansk

lovgivning.

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. De foreslåede tiltag vurderes

dog af Kommissionen at kunne bibringe betydelige afledte samfundsøkonomiske

gevinster i EU på op til 50 milliarder euro over en årrække på 15 år, hvis

tilgangen til udnyttelse af den digitale dividende bliver koordineret og

gennemført inden 2015.

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative

konsekvenser for det offentlige eller for erhvervslivet og skønnes ikke i sig selv

at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

IT- og Telestyrelsen

7. Høring

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for it og

telekommunikation.

DI ITEK

anførte på mødet i EU-specialudvalget den 24. november 2009, at

harmonisering af frekvensanvendelse er et spørgsmål, der række ud over Europas

grænser. DI/ITEK opfordrede til, at man fra EU's side i videst muligt omfang

koordinerer anvendelsen af frekvenserne fra den digitale dividende med

tredjelande med henblik på at øge eksportmulighederne for de europæiske

producenter af elektronisk udstyr.

TDC

understregede på mødet i EU-specialudvalget den 24. november 2009

vigtigheden af at fastholde en slutdato for afviklingen af det analoge TV-signal i

EU. TDC påpegede endvidere behovet for en fælles koordination af et EU-

standpunkt med henblik på en mere effektiv grænseoverskridende samordning

med tredjelande.

8. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Det forventes, at et flertal af medlemsstaterne vil udtrykke støtte til

Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne. I lighed med Danmark er

flere medlemsstater allerede overgået til jordbaseret digitalt tv og har truffet den

principielle beslutning om, at frekvenserne i båndet 790-862 MHz skal anvendes

til andre formål, herunder mobilt bredbånd.

Enkelte medlemsstater har dog fastsat en slukningsdato efter 2012, hvilket kan

vise sig problematisk i forhold til gennemførsel af Kommissionens første tiltag

om analogt sluk inden 2012.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at optimere udnyttelsen

af den digitale dividende, herunder mulighederne for at en del af den digitale

dividende også kan anvendes til forskellige trådløse og mobile formål.

Regeringen støtter, at Kommissionen fastlægger de harmoniserede tekniske

anvendelsesvilkår for anvendelsen af 790-862 MHz, såfremt frekvenserne skal

anvendes til udbud af elektroniske kommunikationstjenester.

Fra regeringens side anses det for særligt væsentligt, at der på europæisk niveau

identificeres harmoniserede frekvenser til trådløse mikrofoner til erstatning for de

frekvenser, der i dag anvendes inden for frekvensbåndet 790-862 MHz.

Der bør fra dansk side lægges vægt på, at der på EU-niveau arbejdes for en

løsning på eventuelle problemer i forhold til forstyrrelser af andre tjenester,

herunder særligt kabel-tv i forbindelse med den fremtidige anvendelse til den

digitale dividende.

Regeringen anser det for væsentligt, at Kommissionen hurtigst muligt

iværksætter initiativer, der kan forbedre digitale tv-modtageres evne til at modstå

forstyrrelser gennem mandater til de europæiske standardiseringsorganisationer.

Endelig anser regeringen det for vigtigt, at der på EU-niveau arbejdes for at

understøtte initiativer, der stimulerer og fremmer anvendelsen af fortsat

forbedrede standarder. I sammenhæng med det foreslåede krav om, at alle tv-

modtagere solgt i EU efter en bestemt dato kan anvende de nyere

kompressionsstandarder H264/MPEG4, bør Kommissionen derfor overveje at

foreslå krav om, at alle tv-modtagere skal understøtte DVB-T2 efter en bestemt

dato.

Denne linje danner også grundlag for den danske tilgang til drøftelserne om

formandskabets udkast til rådskonklusioner.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om Kommissionens meddelelse er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 16. november 2009.

Grundnotatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Udvikling og

Teknologi.

IT- og Telestyrelsen

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur: Beskyttelse mod

storstilede cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og

robusthed

KOM(2009) 149 endelig

Rådsresolution

Optrykt på baggrund af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalgt den

27. maj 2009. Ændringer er markeret i marginen.

1. Resumé

IT- og Telestyrelsen

Kommissionens meddelelse ”Beskyttelse mod storstilede cyberangreb og

sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og robusthed” bygger videre på EU’s

ambition om at styrke sikkerheden i og tilliden til informationssamfundet.

Kommissionen fremhæver i meddelelsen særligt strategien for et sikkert

informationssamfund fra 2006

. Kommissionen anfører, at det ser ud til, at de

berørte parter ikke i tilstrækkelig grad har taget strategien til sig og gjort en

indsats for at føre den ud i livet.

I meddelelsen lægger Kommissionen vægt på forebyggelse, beredskab og

bevidstgørelse og opstiller en plan over øjeblikkelige tiltag, der skal styrke

sikkerheden og robustheden i kritisk informationsinfrastruktur.

Det bliver anført, at samfundets afhængighed af kritisk informationsinfrastruktur

og informationsinfrastrukturens sammenhæng på tværs af grænserne og med

anden infrastruktur samt dens sårbarhed og truslerne mod den gør, at det som

første skridt i et forsvar mod svigt og angreb er nødvendigt at drøfte spørgsmålet

om sikkerhed og robusthed ud fra et systemisk perspektiv.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation og

energi) den 18. december 2009 med henblik på vedtagelse af rådsresolution.

2. Baggrund

Nogle IKT-systemer, -net og -tjenester spiller en helt afgørende rolle i den

europæiske økonomi og det europæiske samfund som grundlag for levering af

uundværlige varer og tjenesteydelser. Disse systemer benævnes kritisk

informationsinfrastruktur, eftersom det vil have alvorlige følger for samfundets

kritiske funktioner, hvis de bryder sammen eller bliver ødelagt.

Meddelelsen bygger videre på EU's politik for at styrke sikkerheden i og tilliden til

informationssamfundet. I 2005 fremhævede Kommissionen det akutte behov for en

KOM(2006) 251: En strategi for et sikkert informationssamfund – “Dialog, partnerskab

og myndiggørelse”

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koordineret indsats for at opbygge tillid til elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester. Til dette formål blev der i 2006 vedtaget en strategi for et sikkert

informationssamfund, KOM(2006) 251: En strategi for et sikkert

informationssamfund – “Dialog, partnerskab og myndiggørelse”

Meddelelsen dannede grundlag for drøftelserne på ministerkonference om

beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, der blev afholdt i Estland den 27. -

28. april 2009.

Meddelelsen blev endvidere drøftet på rådsmøde (transport, telekommunikation og

energi) den 11. juni 2009.

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det svenske EU-formandskab

fremlagt et udkast til rådsresolution om en koordineret europæisk tilgang til

netværks og informationssikkerhed.

IT- og Telestyrelsen

3. Hjemmelsgrundlag

Da der er tale om en meddelelse fra Kommissionen og en rådsresolution, er

spørgsmålet om hjemmelsgrundlag ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur

lægger vægt på forebyggelse, beredskab og bevidstgørelse og opstiller en plan

over øjeblikkelige tiltag, der skal styrke sikkerheden og robustheden i kritisk

informationsinfrastruktur.

Aktiviteterne, der skitseres i Kommissionens meddelelse, vil blive gennemført

som led i og parallelt med det europæiske program for kritisk infrastruktur

(EPCIP), hvori to af nøgleelementerne er direktivet om indkredsning og

udpegning af europæisk kritisk infrastruktur, der peger på IKT-sektoren som et

højt prioriteret område for fremtidige tiltag, og informationsudvekslings-

netværket CIWIN.

Kommissionen finder, at der er behov for en europæisk indsats, der kan give de

nationale politikker og programmer merværdi ved at skabe øget bevidsthed om og

en fælles forståelse af udfordringerne og sætte gang i vedtagelsen af fælles

politiske mål og indsatsområder, styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og

integrere de nationale politikker i et mere europæisk og verdensomspændende

perspektiv.

En stærk europæisk varslings- og reaktionsevne forudsætter velfungerende

landsdækkende/statslige it-beredskabsenheder (CERT – Computer Emergency

Response Team). Desuden skal de indgå i et effektivt samarbejde og i

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

informationsudveksling på tværs af grænserne, eventuelt via eksisterende

organisationer som European Governmental CERT’s Group.

Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der er begrænset europæisk varslings-

og reaktionsevne til imødegåelse af truslerne mod IKT-infrastrukturen. Processerne

og fremgangsmåderne for overvågning og rapportering af sikkerhedshændelser på

nettene varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Nogle medlemsstater

har ingen it-beredskabsenheder, som er ansvarlig for overvågningen.

Meddelelsen foreslår på den baggrund en handlingsplan, der indeholder følgende

mål:

Beredskab og Forebyggelse

Minimumstandarder for landsdækkende/statslige it-beredskabsenheder (CERT)

skal være fastlagt ved udgangen af 2010. Der skal være oprettet velfungerende

landsdækkende/statslige CERT-enheder i alle medlemsstater ved udgangen af

2011.

Der skal foreligge en køreplan for et europæisk offentlig-privat partnerskab for en

robust infrastruktur ved udgangen af 2009. Partnerskabet skal være etableret midt i

2010. De første resultater af partnerskabet skal foreligge i slutningen af 2010.

Der skal etableres et europæisk forum, hvor medlemsstaterne kan udveksle

information og god strategisk praksis vedrørende sikkerheden og robustheden i

kritisk informationsinfrastruktur ved udgangen af 2009. Forummets første

resultater skal foreligge i slutningen af 2010.

Opdagelse og reaktion

Kommissionen støtter udviklingen og indførelsen af et europæisk

informationsudvekslings- og varslingssystem (EISAS), der når ud til borgerne og

de små og mellemstore virksomheder. Køreplanen for et europæisk

informationsudvekslings- og varslingssystem skal foreligge i slutningen af 2010.

Afhjælpning og genopretning

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at udforme nationale katastrofeplaner

og afholde jævnlige øvelser i håndtering af omfattende netsikkerhedshændelser.

Der skal være gennemført mindst én national katastrofeøvelse i hver medlemsstat

inden udgangen af 2010.

Kommissionen vil yde økonomisk støtte til tilrettelæggelse af fælleseuropæiske

øvelser i håndtering af hændelser, der truer internettets sikkerhed: Den første

fælleseuropæiske øvelse skal være tilrettelagt og gennemført inden udgangen af

2010. Der skal være fælleseuropæisk deltagelse i internationale øvelser inden

udgangen af 2010.

Kommissionen opfordrer medlemsstaternes til at styrke samarbejdet mellem de

landsdækkende/statslige CERT-enheder. Derfor skal antallet af nationale instanser,

der deltager i European Governmental CERTs Group være fordoblet inden

udgangen af 2010.

Internationalt samarbejde

IT- og Telestyrelsen

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil sætte gang i en europadækkende debat med deltagelse af alle

relevante offentlige og private parter med det formål at fastlægge EU's vigtigste

mål for langsigtet robusthed og stabilitet. EU's vigtigste mål vedrørende kritiske

internetkomponenter og -spørgsmål skal ligge fast inden udgangen af 2010.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at opstille retningslinjer

for internettets robusthed og stabilitet. Der skal foreligge en europæisk køreplan for

opstilling af principper og retningslinjer for et robust og stabilt internet inden

udgangen af 2009. Der skal være enighed om et første udkast til et sådant sæt

principper og retningslinjer inden udgangen af 2010.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at opstille en køreplan for

at fremme de europæiske principper og retningslinjer på verdensplan. Der skal

opstilles en køreplan for det internationale samarbejde om principper og

retningslinjer for robusthed og stabilitet i starten af 2010. Det første udkast til

internationalt anerkendte principper og retningslinjer skal drøftes med tredjelande

og i relevante fora, herunder et dialogforum for internetforvaltning (Internet

Governance Forum) i slutningen af 2010.

Kommissionen opfordrer de berørte europæiske parter til at overveje, hvordan

afhjælpnings- og genopretningsøvelserne rent praktisk kan udvides og gennemføres

på verdensplan. Der foreslås en ramme og en køreplan for europæisk engagement

og deltagelse i verdensomspændende øvelser i genopretning og afhjælpning ved

omfattende internetsikkerhedshændelser inden udgangen af 2010.

Kriterier for europæisk kritisk infrastruktur i ikt-sektoren

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne og alle relevante parter

videreføre arbejdet med at opstille sektorspecifikke kriterier for indkredsning af

europæisk kritisk infrastruktur i IKT-sektoren i første halvdel af 2010.

Meddelelsens konklusion

Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at en sikker og robust kritisk

informationsinfrastruktur er det bedste forsvar mod svigt og angreb.

Handlingsplanens succes afhænger af, hvor godt den kan bygge videre på og

bidrage til aktiviteter i den offentlige og den private sektor, og af

medlemsstaternes, EU-institutionernes og de øvrige parters engagement og fulde

samarbejde.

Forbedring af sikkerheden og robustheden i IKT-infrastrukturen er et langsigtet

mål, og strategien og foranstaltningerne for at nå dette mål må jævnligt tages op til

fornyet overvejelse. Som led i den overordnede debat om net- og

informationssikkerhedspolitikkens fremtid i EU efter 2012 vil Kommissionen

derfor hen imod slutningen af 2010 iværksætte en evaluering af den første fase af

foranstaltninger og om nødvendigt foreslå yderligere tiltag.

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det svenske EU-formandskab

fremlagt et udkast til rådsresolution, som blandt andet fremhæver vigtigheden af

en styrket og samlet europæisk strategi for net-og informationssikkerhed med

klart definerede roller for Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og det

Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA). I

konklusionsudkastet opfordres medlemsstaterne blandt andet til at deltage i

IT- og Telestyrelsen

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælleseuropæiske beredskabsøvelser samt oprette landsdækkende/statslige it-

beredskabsenheder (CERT’er). Der lægges endvidere vægt på, at medlemsstaterne

gennem oplysningskampagner arbejder for at øge slutbrugerens tillid til IKT.

Kommissionen bliver i konklusionsudkastet anmodet om at fremlægge en samlet

strategi for net- og informationssikkerhed, herunder eventuelt en moderniseret

agentur med en styrket og fleksibelt mandat.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Området er i dag ikke reguleret af dansk lov.

Meddelelsen og rådsresolutionen får ikke i sig selv konsekvenser for gældende

dansk ret. Det kan ikke udelukkes, at området vil blive reguleret, hvis

Kommissionen følger meddelelsen og rådsresolutionen op med initiativer, der

kræver regulering i Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Meddelelsen og rådsresolutionen har ikke i sig selv konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Afhængigt af, hvorledes man fra dansk side vælger at gennemføre

Kommissionens opfordringer, vil det kunne medføre udgifter for staten.

Eventuelle økonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvordan man vælger at

implementere initiativerne. Derudover vil der kunne være tale om udgifter på

EU-budgettet afhængigt af de konkrete forslag, som Kommissionen vil fremføre.

9. Høring

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for it og

telekommunikation. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens holdning

Kommissionens meddelelse vurderes at være i tråd med regeringens

prioriteringer på området og i overensstemmelse med planlagte eller allerede

iværksatte tiltag. Regeringen har i sin politik for beredskabet fra 2005 anført, at

forebyggelse prioriteres højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge

robustheden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet. Regeringen

stiller sig positivt over for beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, og

støtter derfor meddelelsen. Regeringen vil endvidere arbejde for, at tiltag som

følge af meddelelsen bliver så omkostningseffektive som muligt, og at de i videst

muligt omfang vil bygge på eksisterende nationale og europæiske tiltag, herunder

særligt arbejdet der allerede pågår i forbindelse med EPCIP-programmet. Lige-

IT- og Telestyrelsen

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledes ønsker regeringen et tæt samarbejde med andre internationale aktører, der

også har igangsat en række initiativer for at dæmme op for sårbarheden ved

cyberangreb.

Regeringen har endvidere den 25. maj 2009 besluttet at etablere en Governmental

CERT, der forventes fuldt funktionsdygtig ved udgangen af 2010. Regeringen stiller

sig positivt over for beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, og regeringen

støtter derfor meddelelsen.

Regeringen imødeser udmøntningen af Kommissionens forslag.

Denne linje danner også grundlag for den danske tilgang til drøftelserne om

formandskabets udkast til rådsresolution.

11. Forhandlingssituationen

IT- og Telestyrelsen

Kommissionens meddelelse er blevet drøftet indledningsvist på

ministerkonference i Tallinn mellem den 27. og 28. april 2009. Her gav

medlemsstaterne udtryk for generel støtte til meddelelsen og dens initiativer.

Denne blev gentaget på møde i Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi)

den 11. juni 2009. Enkelte medlemsstater har dog givet udtryk for nogen tøven i

forhold til, hvorvidt det kan lade sig gøre at afholde fælles øvelser allerede i

2010.

I efteråret 2009 har der været ført forhandlinger i Rådet om en rådsresolution

vedrørende en samlet europæisk holdning til netværks- og informationssikkerhed.

Udkast hertil er blevet behandlet på møde i Coreper 28. oktober 2009.

I udkastet udtales støtte til målene i Kommissionens meddelelse, ligesom der

udtrykkes støtte til arbejdet i ENISA, uden at der dog tages stilling til ENISA’s

fremtidige rolle efter 2012.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 5. maj 2009.

Grundnotatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Videnskab og

Teknologi.

Side 32