EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 188: Erhvervsudvalgets udtalelse vedr. spørgsmål fra EP’s midlertidige udvalg om den finansielle, økonomiske og sociale krise (CRIS)

Erhvervsudvalgets udtalelse om spørgsmål fra EP’s midlertidige udvalg omden finansielle, økonomiske og sociale krise (CRIS)Kære Anne-Marie MeldgaardI brev af 5. januar 2010 har Europaudvalget opfordret Erhvervsudvalget til attage stilling til de 7 spørgsmål, som EP’s midlertidige udvalg om den finansiel-le, økonomiske og sociale krise (CRIS) har stillet.Erhvervsudvalget har behandlet sagen på et møde den 14. januar 2010 og ien skriftlig høringsproces i udvalget.På den baggrund konstaterer etflertali udvalget (V, DF og KF), at den finan-sielle krise understreger behovet for sunde offentlige finanser, og at staterne ihøjkonjunkturer sikrer, at der er budgetoverskud, således at den offentligegæld nedbringes. Hvis dette havde været hovedreglen i EU, havde medlems-staterne været bedre rustet til de nødvendige finanspolitiske lempelser, somblev iværksat for at afbøde krisens omfang og effekter.Det er vigtigt, at der fortsat arbejdes med at fjerne tekniske handelsbarriererfor ikke mindst mindre virksomheder i EU. F.eks. bør medlemslandene opprio-ritere, at der i hvert land er kvikskranker, som virksomheder fra andre landekan henvende sig til, hvis der i det pågældende medlemsland er tekniskehandelsbarrierer i relation til salg, produktion og handel. Kommissionen børjævnligt følge op på de henvendelser, der kommer i de enkelte medlemslandefor på denne måde at fjerne tekniske handelsbarrierer.Derudover bør der satses på at fjerne administrative byrder, som oplevessærlig byrdefulde for mindre virksomheder. Selv om disse administrative byr-der måske ikke fylder meget målt i tid, skaber de store gener og irritation, daoplysningerne og arbejdet forbundet med at opfylde reglerne ikke umiddelbartkan bruges i virksomhedens daglige drift og forretningsudvikling. Til gengældopleves administrative byrder, hvor arbejdet er brugbart i virksomhedens dag-lige drift og forretningsudvikling, mindre byrdefulde.

Det er endvidere vigtigt, at EU respekterer og bakker op om de enkelte landessæregne finansieringsstrukturer, så de skærpede krav til de finansielle institu-tioners soliditet og holdbarhed ikke udelukker og umuliggør specifikke finan-sieringsmuligheder på boligmarkedet, som har vist sig solide, troværdige ogholdbare under den finansielle krise. Det gælder bl.a. de danske realkreditob-ligationer, som grundet balanceprincippet er meget sikre værdipapirer.Etmindretali udvalget (S og SF) udtaler følgende:1. EU’s budget skal ruste Europa til fremtidenDer bør arbejdes for, at langt flere penge inden for EU’s budget bru-ges til at fremme et overordnet mål om at skabe ansvarlig vækst i Eu-ropa. EU bør arbejde for, at budgettet udformes, så det sikrer opfyl-delsen af EU’s 2020-strategi, som indeholder konkrete målsætningerfor beskæftigelse, reduktion af CO2-udledninger, uddannelse, fattig-domsbekæmpelse og investering i forskning.Mindretallet lægger stor vægt på en øget markedsorientering og libe-ralisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling aflandbrugsstøtten på længere sigt. På kort sigt bør EU arbejde for at fånedbragt beløbet og flytte så meget som muligt over til udvikling af nyteknologi inden for landbrug, miljø- og naturbeskyttelse, klimatiltag,økologi og forbedring af kvaliteten af vores fødevarer.2.Udbygning af fremtidens infrastruktur skal skabe vækst og udviklingEuropa er præget af stor arbejdsløshed samtidig med, at der er behovfor investeringer i fremtidens infrastruktur. Der er derfor fuld opbak-ning til Kommissionens forslag om at satse endnu mere på infrastruk-tur-projekter, der tilfører hele EU en merværdi, f. eks. transport-,kommunikations- og energinet. Målrettet finansiel støtte på EU-plankan være med til at kickstarte sådanne vigtige projekter, der oftefrembyder et stort kommercielt potentiale på længere sigt.Målet skal være, som Kommissionen foreslår, et europæisk trans-portnetværk, hvor fragt- og passagerbefordring er flyttet over på merebæredygtige transportmåder, adgang til højhastighedsbredbånd over-alt i EU og energinet, der lever op til målene for det indre marked, ogsom udnytter nye energikilder og nye intelligente teknologier.3.EU skal forske i fremtidens energiDet er helt essentielt, at EU styrker forskningen inden for vedvarendeenergi. Vi er samtidig afhængige af teknologi, som gør os i stand til atudnytte energien bedre. Kombinationen af et ambitiøst forskningspro-gram (f.eks. 8. rammeprogram) inden for vedvarende energi og enmålsætning om reduktion af udledningerne inden 2020 kan gøre Eu-ropa til centrum for forskning på dette område.

Det handler i særlig grad om, at stimulere investeringerne i grønnereteknologi og grønnere services, for det er, som Kommissionen påpe-ger (KOM (2010) 0700), der, det største potentiale for fremtidig eks-port og fremtidige job ligger, eftersom der er tale om en industri, derallerede nu beskæftiger 3,5 millioner europæere.4.Der skal ryddes op efter finanskrisenMarkedet er en god tjener, men en dårlig herre. Det gælder ikkemindst finansmarkedet. Finansmarkedets rolle er at sørge for kapital,som kan sikre vækst og beskæftigelse i resten af økonomien. Underfinanskrisen var det imidlertid staterne, som måtte servicere finansin-stitutionerne med gigantiske hjælpepakker.EU har taget de første skridt i oprydningen efter finanskrisen. En delaf oprydningen kom i gang på dansk initiativ, da Danmark efter presfra oppositionen i 2008 afleverede et indspil om åbenhed og ansvar-lighed på kapitalmarkederne i Europa. Dette indspil har ført til konkre-te initiativer om stærkere kontrol med visse kapitalfonde. Der er imid-lertid fortsat behov for at styrke reguleringen af kapital i Europa, så viundgår nye finanskriser og får en mere retfærdig fordeling af ressour-cerne.Et initiativ, der har været diskuteret på EU-niveau, er at indføre enskat på finansielle aktiviteter og finansielle transaktioner. Selv en me-get lille skat på finansielle transaktioner vil bremse den spekulativehandel med store milliardbeløb, som var med til at destabilisere fi-nansmarkederne. Ideelt set bør skatten indføres på globalt plan, ogEU bør i G20-regi presse på for dette. En skat kan dog også indførespå europæisk plan.Aggressiv skattetænkning er også fortsat et problem, især i relation tilkapitalfondes forsøg på at unddrage sig skattebetaling. EU bør læggepres på de medlemslande, som selv er skattelylande, kravene til in-ternationale virksomheders regnskabsaflæggelse bør styrkes, ogskattelylande uden for EU bør presses til at ændre deres lovgivning.Mindretallet støtter ny international finansiel regulering for at fremmefinansiel stabilitet og mindske risikoen for kommende finansielle kri-ser, men vil fremhæve, at enkelte af de forslag, der er fremsat af Ba-sel-komiteen, kan have store skadevirkninger for velfungerende real-kreditsystemer i EU og kan føre til øget ustabilitet i den finansiellesektor.Vi opfordrer til, at EU giver mulighed for, at Basel-forslagene imple-menteres i EU med anerkendelse af, at realkreditobligationer er lige

så likvide som statsobligationer. Derfor bør realkreditobligationer kun-ne regnes med fuldt ud, når kreditinstitutter opgør deres likviditet - så-dan som det er tilfældet med statsobligationer.5.EU skal gøre en europæisk og global indsats for bæredygtig udviklingI 2012 afholder FN den såkaldte Rio +20-konference. Hvis EU skalhave nogen indflydelse på forhandlingerne, kræves en ambitiøs ogsamlet EU-linje om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig global udvik-ling.6. EU skal relancere et socialt ansvarligt, innovativt og grønt indre mar-kedDet indre marked er en af EU's største succeser og et uundværligteksportmarked for medlemslandene. Samtidig er det indre markedpresset udefra af en stigende global konkurrence, og den fri bevæge-lighed har skabt en række udfordringer for det danske arbejdsmarked.I 2012 kan vi fejre det indre markeds 20 års jubilæum - en konkret an-ledning til at gøre status og definere nye mål. Kommissionen har net-op spillet ud med sit udkast til en relancering af det indre marked.Vi har tre mål for det indre marked: For det første skal det være blandtverdens mest konkurrencedygtige og innovative markeder; en hjem-mebane for verdens førende højteknologiske virksomheder. For detandet skal det være et socialt ansvarligt marked, hvor konkurrencenikke undergraver gode løn- og arbejdsvilkår. For det tredje skal detvære et grønt indre marked med høje miljø- og forbrugerstandarder,som går forrest i omlægningen til en klimamæssig forsvarlig produkti-on.