Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 198
Offentligt
948900_0001.png
Formanden for Europaudvalget,
MF Anne-Marie Meldgaard
Finansudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. henvendelse fra Europa-
Parlamentets SURE-udvalg
Kære Anne-Marie Meldgaard
Europaudvalget har ved brev af 24. november 2010 og i mail af 5. januar op-
fordret Finansudvalget til at komme med en udtalelse/indstilling til Europaud-
valget vedrørende en henvendelse fra Europa-Parlamentets SURE-udvalg,
hvori man beder om de nationale parlamenters holdning til EU’s flerårige fi-
nansielle ramme efter 2013.
Finansudvalget har drøftet sagen på et møde den 20. januar 2011. Jeg skal
herefter meddele, at Finansudvalget har følgende bemærkninger:
Et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer) finder, at EU-kommissionens budget review KOM (2010) 0700
danner et fornuftigt udgangspunkt for det videre arbejde med de kommende
flerårige finansielle rammer (2014-2020), men er samtidig skeptiske over for
dele af udspillet om fremtidige finansieringskilder. Flertallet tilslutter sig, at
EU’s kommende budget udformes, så det understøtter de fælles prioriteringer
i 2020-strategien.
Flertallet mener derfor, at der skal derfor opstilles klare prioriteter mellem ud-
giftskategorier med henblik på at fremme dem, som bidrager mest til at opnå
EU’s 2020-mål.
Målsætningerne om at basere EU’s budget på merværdi ifht. de samme udgif-
ter afholdt på nationalt niveau, og om at gøre EU’s budget mere fremtidsorien-
teret og resultatorienteret er meget positive. Det er ligeledes positivt, at klima
og energi nævnes som tværgående indsatsområder. Derudover bør områder
som forskning, innovation, fælles infrastrukturprojekter og EU’s udenrigspoliti-
ske arbejde styrkes i det nye budget. Det handler i særlig grad om, at stimule-
re investeringerne i grønnere teknologi og grønnere services, for det er som
Kommissionen påpeger, der, det største potentiale for fremtidig eksport og
fremtidige job ligger, eftersom der er tale om en industri, der allerede nu be-
skæftiger 3,5 millioner europæere.
En holdbar vækst- og beskæftigelsesudvikling skal være båret af markeds-
mæssig efterspørgsel og understøttet af politisk bestemte tilskudsordninger
og incitamentsstrukturer. Samme principper bør gælde for infrastrukturområ-
det.
27. januar 2011
Kontakt
Peter Bohlbro
Sekretariatschef
Dir. tlf.
+45 3347 5560
[email protected]
1/3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Flertallet tilslutter sig fuldt Kommissionens forslag om, at satse endnu mere
på infrastrukturprojekter, der tilfører hele EU en merværdi, ex transport-,
kommunikations- og energinet. Målrettet finansiel støtte på EU-plan kan være
med til at kickstarte sådanne vigtige projekter, der ofte frembyder et stort
kommercielt potentiale på længere sigt.
Flertallet lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af
den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på
længere sigt for alle 27 medlemslande. EU’s landbrugspolitik skal indrettes,
så den er bæredygtig i forhold til natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikke no-
gen modsætning mellem et langsigtet mål om støtteafvikling og et større fo-
kus på bæredygtighed i den eksisterende støtte.
Flertallet er skeptisk over for Kommissionens forslag til reformer af finansie-
ringssiden. Flertallet anser for eksempel Kommissionens forslag om direkte
opkrævning af EU-moms for at være for vidtgående. Medlemslandenes eneret
til skatteopkrævning skal fastholdes. EU-budgettet finansieres allerede i dag
bl.a. af told og landbrugsafgifter, som medlemslandene opkræver på vegne af
hele fællesskabet. Flertallet mener ikke, at Danmark på forhånd skal afvise at
se på forslag til sådanne nye indtægtskilder, så længe der ikke er tale om at
EU opkræver direkte EU-skatter i medlemslande eller at nye indtægtskilder
benyttes til en generel forøgelse af EU's budget.
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker i forhold til
ovenstående udtalelse at gøre følgende bemærkninger:
Dansk Folkeparti ser på positivt på beskrivelsen i forhold til at reformere EU’s
udgiftsside, så udgifterne i højere grad flugter med EU’s politiske prioriterin-
ger. Derimod bør EU ikke udvikle nye former for egenindtægter. EU’s indtæg-
ter bør baseres på indbetalinger direkte fra EU’s medlemslande, så der for
borgerne er fuld åbenhed og gennemsigtighed.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) mener, at EU fremtidi-
ge budgetter skal tage udgangspunkt i, at væksten i EU på ingen måde må
overstige væksten i medlemslandenes offentlige sektor. Det betyder også, at
nedskæringerne i disse landes budgetter skal genfindes i EU's budgetter.
Enhedslisten afviser alle forslag om nye direkte eller direkte skatter, som en-
der direkte i EU's kasse. Det skal sikres, at medlemsstaterne har fuld kontrol
med EU's budgetter og udviklingen af såvel EU's indtægter som udgifter. Vi vil
dog gerne lægge skat på financielle transaktioner - en tobin lignende skat -
koordinere selskabsbeskatning og større indsats mod skattely mv. Men EL
mener, at dette skal gøres gennem koordinering mellem landene og ikke som
EU-skatteregler.
Anvendelsen af EU's midler skal omprioriteres, sådan at der fokuseres på at
understøtte en grøn-omstilling i medlemslandene. Klimaindsatsen skal tage
udgangspunkt i en målsætning om, at EU-landene samlet set skal reducere
deres CO2 udslip med 40 procent i 2020 og at der på længere sigt gennemfø-
res en omstilling til 100 procent vedvarende energi.
Landbrugsstøtten skal reduceres og omlægges. Ethvert element af eksport-
støtte skal fjernes og støtten skal koncentreres omkring at støtte en udvikling
af landbruget, så det bliver både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.
2/3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det væsentligste element i dette er støtte til økologisk omlægning og lokal
produktion af fødevarer.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl
formand
3/3