Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 239
Offentligt
954730_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 10. december 2010
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Kristian Jensen (V),
Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle
(KF), Kim Mortensen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone
Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL),
Frank Aaen (EL)
Udenrigsminister Lene Espersen og fødevareminister
Henrik Høeg
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3058+3060 (almindelige anliggender og
udenrigsanliggender) den 13.-14. december 2010
Udenrigsministeren:
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for
rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi
selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Denne gang er der to punkter til forhandlingsoplæg. Dagsordenspunkt 1: Forbe-
redelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 –- traktatændring, og
dagsordenspunkt 5: Udvidelsen – kandidatstatus for Montenegro.
De resterende punkter er alle til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010
Udenrigsministeren:
Udover traktatændringen vedrørende den permanente
krisemekanisme, som jeg forelægger til forhandlingsoplæg under dagsordenens
punkt 1a, vil jeg sige et par ord om de øvrige punkter vedrørende dagsordenens
punkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010.
Finansministeren forelagde spørgsmålet om en permanent krisemekanisme for
udvalget i sidste uge. Der var på det Europæiske Råds møde i oktober bred enig-
hed om, at det er nødvendigt at etablere en permanent mekanisme til håndtering
af mulige kriser efter den nuværende midlertidige mekanismes udløb midt i 2013.
Med eurolandenes erklæring fra den 28. november om den permanente kriseme-
kanisme og efter Økofinrådsmødet den 7. december tegner der sig en bred enig-
hed om den overordnede udformning af mekanismen, som Det Europæiske Råd
ventes at vedtage. Den permanente mekanisme vil derefter skulle konkretiseres
yderligere i det nye år. I DER-formandens rapport nævnes det, at ikke-eurolande
vil kunne vælge at deltage i mekanismen på ad hoc basis. Selv om der tegner sig
en enighed om den overordnede udformning, må det stadig forventes, at en ræk-
ke af de centrale spørgsmål vil være genstand for drøftelse.
Udover den permanente mekanisme og traktatændringen vil Det Europæiske
Råd også skulle gøre status over arbejdet med at udmønte van Rompuy-
528
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
taskforcens forslag til styrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af sta-
bilitets- og vækstpagten m.v. på basis af Kommissionens lovforslag. Endvidere vil
der muligvis være en drøftelse af de flerårige finansielle rammer, og det kan ikke
udelukkes, at EU’s budget for de kommende år kan komme op, særligt såfremt
Europa-Parlamentet mod forventning ikke godkender EU's budget for 2011. En-
delig ventes udenrigsrepræsentant Ashton at præsentere en første statusrapport
om EU’s forhold til sine strategiske partnere.
529
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
FO
a) Traktatændring vedr. permanent krisemekanisme
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden af 16/11-10)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 2 (udkast til
konklusioner DER 16.-17/12-10)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 3 (F) (rapport fra
formanden for Det Europæiske Råd, 28/10)
Udvalgsmødereferater:
(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren:
Lad mig starte med traktatændring vedrørende den per-
manente krisemekanisme.
Hovedemnet for mødet i Det Europæiske Råd vil være den overordnede udform-
ning af en permanent krisemekanisme samt traktatændring herom.
Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, har udsendt et ud-
kast til rapport, der skitserer omridset af traktatændringen, som han ser det. Der
lægges op til, at traktatændringen vil kunne foretages i artikel 136, der vedrører
eurolandenes styrkelse og samordning af budgetdisciplin og udarbejdelse af poli-
tisk-økonomiske retningslinjer. Der er bred enighed om, at traktatændringen skal
være så simpel og kort som mulig. Traktatændringen kan specificere, at med-
lemslandene mellem sig kan etablere en mekanisme med henblik på at sikre fi-
nansiel stabilitet i euroområdet. Endvidere vil modtagelse af bistand fra mekanis-
men være underlagt bestemte betingelser.
Desuden er der bred enighed om, at den forenklede traktatændringsprocedure
anvendes til at gennemføre traktatændringen. Det er en forudsætning for anven-
delse af denne procedure, at der ikke er tale om udvidelse af EU’s kompetencer.
Da der lægges op til, at den permanente mekanisme vil blive oprettet på et mel-
lemstatsligt grundlag – det vil sige uden for traktaten – vil der ikke være tale om
udvidelse af EU’s kompetencer.
Den videre proces vil være, at Det Europæiske Råd i næste uge vil træffe afgø-
relse om indholdet i traktatændringen. Dernæst vil Europa-Parlamentet og Kom-
missionen skulle høres. Ifølge den forenklede traktatændringsprocedure vil Det
Europæiske Råd først derefter med enstemmighed kunne vedtage traktatændrin-
gen. Den endelige vedtagelse vil formentlig finde sted på Det Europæiske Råds
møde i marts. Den vedtagne traktatændring skal efterfølgende godkendes i alle
medlemslande i overensstemmelse med landenes respektive forfatningsmæssige
bestemmelser. I Danmark vil Justitsministeriet, som det er fast praksis, til sin tid
vurdere traktatændringens forhold til grundlovens § 20.
FO
Fra dansk side kan vi tilslutte os, at der gennemføres en traktatændring om den
permanente krisemekanisme som den, der tegnes omridset af i den faste for-
mands rapport. Fra dansk side lægger vi vægt på, at der bliver tale om en så be-
530
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
grænset traktatændring som muligt, der er simpel og kort, og som udelukkende
vedrører en permanent krisemekanisme. Det er kun ét år siden, at Lissabontrak-
taten trådte i kraft, og vi finder, at denne traktat udgør en overordnet, langtids-
holdbar ramme for EU-samarbejdet.
Fra dansk side vil vi derudover arbejde for, at deltagelse i mekanismen er åben
for ikke-eurolande. Vi har en interesse i at sikre den økonomiske og finansielle
stabilitet i Europa, og det er også derfor, vi fra dansk side har bidraget bilateralt til
lånepakken til Irland. Jeg vil dog gerne understrege, at vi dermed endnu ikke har
taget stilling til, om Danmark vil vælge at deltage i mekanismen, hvis der skulle
blive mulighed herfor.
Fra dansk side støtter vi, at den forenklede traktatændringsprocedure anvendes.
Denne procedure er netop beregnet til tilfælde som dette, hvor der foretages en
ændring af netop den bestemte del af EU’s traktater, og hvor der ikke er tale om
udvidelse af EU’s kompetencer. Det er positivt, hvis vi kan få gennemført traktat-
ændringen hurtigt, så EU kan komme videre og fokusere på andre vigtige
spørgsmål såsom at lægge fundamentet for fremtidens vækst og beskæftigelse i
Europa.
Pia Olsen Dyhr
syntes, det var en god idé med en permanent krisemekanis-
me, ligesom det var oplagt, at vi skal have en traktatændring.
Frank Aaen
syntes, man skulle se på, hvad der var kommet ud af den midler-
tidige krisemekanisme. Han pegede på, at der blev bevilget rigtigt mange
penge til Grækenland, men de kom aldrig den græske befolkning til gavn, idet
de gik til internationale banker, bl.a. Deutsche Bank. Den græske befolkning
blev påtvunget en række sociale nedskæringer. Det samme ser vi nu i Irland,
hvor pengene bl.a. går til Den Danske Bank, som har tabt milliarder på speku-
lation i Irland. Enhedslisten støtter naturligvis, at man hjælper folk, der er
kommet i knibe, men her går hjælpen primært til de internationale banker.
Han rejste spørgsmålet, om den midlertidige krisemekanisme har hjulpet, idet
han pegede på, at renten i Grækenland nu er på det samme niveau som før
hjælpepakken.
Udenrigsministeren
takkede for støtten til forhandlingsoplægget.
Hun sagde i anledning af Frank Aaens bemærkninger, at man nu arbejder
videre med at konkretisere indholdet af krisemekanismen og en styrkelse af
den økonomiske koordination, men der foreligger lige nu ikke noget om, hvad
indholdet præcis bliver. Hun mente i modstrid med Frank Aaen, at de støtte-
pakker, der var lavet, havde haft afgørende betydning for befolkningerne i de
pågældende lande, for hvis ikke krisepakkerne var blevet lavet, var økonomi-
en simpelt hen brudt sammen, hvilket ville have haft drastiske konsekvenser
for befolkningen. Det er afgørende for et land, at det har mulighed for at gå ud
på de internationale lånemarkeder og forny sine lån, og det havde simpelt hen
ikke været muligt, hvis der ikke havde været en klar finansiel opbakning fra de
øvrige EU-lande.
531
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Pia Adelsteen
henviste til den debat, man tidligere havde haft om traktatæn-
dringer, og gentog, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte regeringens forhand-
lingsoplæg, idet man vil benytte enhver lejlighed – uansat om traktatændrin-
gen er nok så lille – til at kræve en folkeafstemning.
Lone Dybkjær
indledte med i relation til det sidste møde i Europaudvalget, at
beklage, at der var medlemmer af udvalget – inklusive hende selv – der hav-
de responderet på noget, der var i avisen vedrørende den lukkede del af mø-
det. På egne vegne beklagede hun ligeledes, at hun ikke som fungerende
formand, inden mødet blev åbnet igen, havde understreget, at det, økonomi-
og erhvervsministeren havde sagt i relation til urentable kulminer, selvfølgelig
var sagt i fortrolighed. Hun mente, det var dårlig stil, og at det ikke var frem-
mende for forhandlingssituationen. Det må ikke gentage sig, for så kan rege-
ringen jo ikke sige noget i fortrolighed. I øvrigt mente hun, det havde været en
fantastisk god diskussion, man havde haft på det lukkede møde.
Angående den permanente krisemekanisme spurgte hun, hvilken betydning
den ville have for sanktioner, hvis den skulle omfatte både eurolande og ikke-
eurolande. Hun mente, at hvis man tilmeldte sig og fik fordelene, måtte man
også tage ulemperne eller straffen.
Frank Aaen
pointerede, at han ikke gik imod hjælp til de pågældende lande.
Han var bare imod en hjælp, som primært går til bankerne. Han gentog sine
argumenter og spurgte, om den første pakke er ved at være tom.
Udenrigsministeren
sagde til Lone Dybkjær, at der er to spor. Dels skal der
træffes beslutning om en permanent krisemekanisme til afløsning af den frivil-
lige, vi har nu, fordi Tyskland har et forfatningsmæssigt problem. Parallelt
hermed kører der en anden diskussion om en styrkelse af stabilitets- og
vækstpagten og en ny økonomisk governance. Hun forventede ikke, at der
blev tale om sanktioner i forbindelse med krisemekanismen, men hvis man
skal låne penge, bliver der sat nogle betingelser op for de lån, bl.a. om ned-
bringelse af gælden, hvilket er såre fornuftigt. Disse betingelser vil blive fast-
sat i forbindelse med de konkrete lån. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at
der ikke er taget stilling til, hvorvidt Danmark vil deltage i en permanent krise-
mekanisme.
Udenrigsministeren havde ikke tænkt sig at gå ind i en lang diskussion med
Frank Aaen vedrørende det finansielle område, men henviste til den diskus-
sion, udvalget havde med finansministeren i sidste uge. Hun måtte dog sige,
at pengene fra krisemekanismen bliver stillet til rådighed for de pågældende
stater.
Frank Aaen
var klar over, at det formelt er landene, der får pengene, men i
det græske tilfælde betalte de dem til Deutsche Bank, som kritikløst havde
lånt landet penge. På samme måde var det Irland, der fik pengene, men de
brugte dem til at forny de lån, de havde til irske banker, herunder Danske
Bank. I IMF's hjælpepakker indgår der altid massive sociale nedskæringer.
Frank Aaen gentog sit spørgsmål, om hvorvidt hjælpepakker virker.
532
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Han spurgte, om det indgik i forhandlingerne med Irland, at de skulle sætte
selskabsskatten, som er uhørt lav, op.
Enhedslisten kan ikke give regeringen det søgte forhandlingsoplæg.
Lone Dybkjær
mente, der kunne være noget om det, Frank Aaen sagde om,
at pengene gik videre til bankerne. Hun håbede, man ville sende et signal om,
at bankerne havde været medansvarlige gennem deres lånevillighed.
Kristian Jensen
mente, det var helt legitimt, at långiverne er interesseret i, at
landene fører en ansvarlig økonomisk politik, sådan at der er sandsynligt, at
lånene kan blive tilbagebetalt. Det er op til landene selv, hvordan de vil gen-
nemføre en ansvarlig økonomisk politik. Derfor er det forkert at sige, at det er
långiverne, der stiller krav om sociale nedskæringer. Det er indiskutabelt, at
borgerne vil blive ramt hårdt af et finansielt sammenbrud. På denne baggrund
finder Venstre, at det er helt fint at gå videre med oprettelsen af en permanent
mekanisme.
Pia Adelsteen
mente, det var rigtigt, at man skal føre en ansvarlig økonomisk
politik, så man kan betale lånene tilbage, men i Grækenlands tilfælde er pro-
blemet, at de ikke førte en ansvarlig økonomisk politik, fordi de var med i eu-
rozonen og regnede med, at der nok skulle komme nogen og redde dem. Hun
mente, Frank Aaen havde en udmærket pointe i, at den græske rente nu er
oppe igen, så man kan spørge, om hjælpepakken har hjulpet.
Udenrigsministeren
syntes stadig, det var lidt besynderligt, at hun skulle
drages ind i en langstrakt diskussion om de finansielle anliggender. Mekanis-
men er lavet for at hjælpe landene ud af en vanskelig økonomisk situation,
idet de var på grænsen til at gå bankerot. Renteniveauet afspejler den øko-
nomiske situation i landene. Grækenland går nu i gang med at lave reformer i
deres økonomi, men det er klart, at de ikke virker med det samme. Derfor kan
det ikke komme overraskende, at renten stadig er høj. Udenrigsministeren
indrømmede, at det godt kunne være, hun var gammeldags, men hun mente,
at når man låner penge, skal man også betale dem tilbage – også selv om det
er en bank, man skylder pengene. Man må sætte tæring efter næring. Hvis
man bliver ved med at bruge flere penge, end man har, ender det galt. Hvis
man ender som dybt forgældet, kommer det til at ramme befolkningen, bl.a.
den svagest stillede del af befolkningen. Derfor kunne hun simpelt hen ikke
acceptere Enhedslistens udlægning.
Udenrigsministeren erklærede sig helt enig i Kristian Jensens betragtninger.
Udenrigsministeren sagde til Pia Adelsteen, at når de reformer, der er vedta-
get i Grækenland, begynder at virke, ventede hun, at renten ville falde.
Formanden
syntes, det var helt i orden at diskutere det finansielle område,
da udenrigsministeren vil have mandat til en permanent krisemekanisme.
Frank Aaen
mente også, det måtte være i orden at diskutere erfaringerne fra
den midlertidige krisemekanisme, idet den mekanisme, udenrigsministeren
søger mandat til, jo kan komme til at koste mange milliarder kroner.
533
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Han var bange for, at Kristian Jensen havde lokket udenrigsministeren på
glatis, for det er jo ikke sådan, at der er op til landene selv at bestemme,
hvordan de vil tilrettelægge deres økonomiske politik. Folk fra EU var i Dublin
mange, mange dage for at diskutere, hvordan politikken skulle se ud, helt ned
i detaljer. Med hensyn til bankerne er det jo sådan, at hvis der er en risiko for,
at ikke alle pengene bliver betalt tilbage, tager bankerne en meget høj rente.
Formanden
syntes, Frank Aaen var ved at gentage sig selv.
Udenrigsministeren
præciserede, at hun ikke sad her for at søge mandat til
en ny lånepakke, men til en traktatændring, som gør det muligt at få en per-
manent krisemekanisme.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde
ytret sig imod det.
534
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 4)
Det Europæiske Råd 04/02-11 – Bilag 1 (udkast til kommenteret
dagsorden 4/2-11)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
3. Styrket EU-katastrofeberedskab
Rådskonklusioner
KOM (2010) 0600
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferater:
(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
4. Samhørighedspolitik
Orientering fra formandskabet
KOM (2010) 0642
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 10)
KOM (2010) 0642 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-10)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
535
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
5. Udvidelsen
Udenrigsministeren:
Udover Montenegro, som jeg forelægger til forhandlings-
oplæg under dagsordenens punkt 5a, vil jeg sige lidt om de øvrige punkter vedrø-
rende dagsordenspunkt 5: Udvidelsen.
Der vil på rådsmødet være en drøftelse af EU’s udvidelse på baggrund af Kom-
missionens fremskridtsrapporter om kandidatlandene fra november 2010.
Forhandlingerne med kandidatlandene foregår efter den opstrammede forhand-
lingsramme fra 2006, hvormed forhandlingernes resultat ikke er givet på forhånd,
og hvor der er opstillet benchmarks for åbning og lukning af de enkelte forhand-
lingskapitler.
Fra dansk side er vores generelle holdning til EU’s udvidelsesproces uændret. Vi
støtter op om forhandlingsrammen og lægger vægt på, at principperne om kondi-
tionalitet og egne meritter skal være omdrejningspunkter. I den forbindelse støtter
vi også, at EU står ved sine allerede indgåede forpligtelser over for kandidatlande
og lande med europæisk perspektiv. Det er en tilgang, som fremskridtsrapporter-
ne bekræfter.
Lad mig, inden jeg går i gang med at give udvalget en status på de enkelte lande,
indledningsvis sige, at der dette år ikke er større overraskelser i Kommissionens
udvidelsespakke.
For så vidt angår Kroatien konstaterer rapporterne, at forhandlingerne nu er i de-
res afsluttende fase. Men Kommissionen noterer også, at Kroatien endnu har et
arbejde at gøre på det retlige område – bl.a. i forhold til at styrke domstolenes
uafhængighed, effektiviteten i retssystemet og ikke mindst bekæmpelse af kor-
ruption. Det er forhold, Kroatien skal have bragt i orden inden afslutningen af for-
handlingerne, og jeg ser i den forbindelse frem til Kommissionens status på for-
handlingerne om det retlige område i slutningen af 1. kvartal 2011.
Fra dansk side støtter vi op om Kommissionens tilgang. Netop fordi det må er-
kendes, at incitamenterne til reform er stærkest, før EU-medlemskabet er en reali-
tet, skal vi holde Kroatien fast på, at de konstaterede udeståender skal løses, in-
den forhandlingerne kan afsluttes. Også af den grund er det ufornuftigt at kaste
sig ud i en diskussion om dato for optagelse for nuværende. Det vil jo netop bety-
de, at presset på Kroatien for at gøre det sidste stykke arbejde lettes. Det var og-
så det budskab, jeg viderebragte til min kroatiske kollega i går.
For så vidt angår Tyrkiet noterer Kommissionens fremskridtsrapport den positive
udvikling, som vedtagelsen ved folkeafstemning i september af en forfatningsre-
form var udtryk for. Forfatningsreformen indeholder en række elementer, der
imødekommer nogle af de krav, som EU har stillet til Tyrkiet som led i udvidelses-
forhandlingerne. Men det er også værd at bemærke, at det nu handler om at få
forfatningsreformens delelementer implementeret med bred involvering af alle
dele af det tyrkiske samfund. Kommissionen konstaterer også, at tyrkisk lovgiv-
ning og praksis endnu ikke lever op til europæiske standarder på områder som
536
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
presse- og ytringsfrihed, religionsfrihed og lukning af politiske partier, ligesom an-
titerrorlovgivningen ses at medføre begrænsninger på de grundlæggende ret-
tigheder i det sydøstlige Tyrkiet. Vi kender alle til en række konkrete sager, som
illustrerer netop dette. Grundlæggende er der tale om en situation, som jeg finder
meget bekymrende, hvilket jeg også har givet udtryk for over for den tyrkiske EU-
minister Bagis under mit møde med ham i tirsdags.
For så vidt angår Island er der tale om Kommissionens første fremskridtsrapport.
Island er jo i forvejen tæt knyttet til EU via deltagelse i EØS- og Schengen-
samarbejdet. Derfor er en stor del af acquiset allerede implementeret i Island. Det
betyder, at Island har et andet udgangspunkt for forhandlingerne end de andre
kandidatlande. Men det skal være sagt: Principperne i forhandlingsrammen står
uændret, og kravene til Island vil være præcis de samme som for alle de andre
kandidatlande. Forhandlingsprocessen vil byde på nemme såvel som vanskelige
spørgsmål. Sådan vil det være i enhver forhandling om optagelse. I det islandske
tilfælde vil det være fiskeriområdet, som det vil kræve mest energi at få løst.
Kommissionen er nu i gang med at gennemføre den såkaldte screening af Island
for at konstatere, hvori afvigelserne mellem islandsk lovgivning og EU’s acquis
består. Den fase vil køre frem til maj/juni næste år, hvorefter realitetsforhandlin-
gerne inden for hvert enkelt forhandlingskapitel kan gå i gang. Jeg tror, det er
meget svært at spå om en konkret dato for afslutningen af forhandlingerne, netop
fordi vi ikke endnu kan sige ret meget om, hvordan forhandlingerne om de mere
vanskelige spørgsmål bliver.
Formanden
fortalte, at Europaudvalget havde haft et godt møde med den
kroatiske udenrigsminister dagen før.
Pio Olsen Dyhr
tilføjede, at der også havde været et møde med den tyrkiske
chefforhandler, europaminister.
Lone Dybkjær
spurgte, hvordan det går med forhandlingerne med Tyrkiet,
idet hun henviste til det meget interessante møde, udvalget havde haft med
Tyrkiets Europaminister forleden dag, som mente, at det var EU's skyld, at
man ikke var kommet videre. I relation til Cypern havde han nævnt, at man
bare kunne etablere handelsrelationer til Nordcypern. Da Det Radikale Ven-
stre er en varm tilhænger af, at Tyrkiet kommer over på vores side, er det ke-
deligt at høre, at det er EU, som er fodslæbende.
Udenrigsministeren
bekræftede, at det er regeringens holdning, at Tyrkiet
på et tidspunkt kan blive medlem af EU, når landet opfylder de betingelser,
der skal opfyldes. Lige nu er den konkrete stopklods i forhandlingerne kapitel
8, som drejer sig om konkurrenceområdet. Udenrigsministeren understrege-
de, at EU stiller de samme krav til alle ansøgerlande. I relation til Tyrkiet stiller
vi som betingelse, at Tyrkiet implementerer Ankaraprotokollen. I 2006 beslut-
tede Rådet, at 8 forhandlingskapitler ikke ville kunne åbnes, så længe Tyrkiet
ikke efterlever tillægsprotokollen og åbner tyrkiske havne og lufthavne for cy-
priotiske fartøjer. Det havde udenrigsministeren klart sagt til den tyrkiske Eu-
ropaminister var en stopklods. Hvis der skal komme et gennembrud i konflik-
537
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
ten mellem Tyrkiet og Cypern, må Tyrkiet leve op til Ankaraprotokollen. Fra
dansk side støtter vi Kommissionens forslag fra 2004 om direkte handel med
det nordlige Cypern, der har til formål at bryde isolationen, men det indebærer
ikke en anerkendelse af den såkaldte tyrkiske republik på det nordlige Cy-
pern.
I relation til kandidatlandene har EU strammet op på procedurerne og siger
nu, at ethvert kandidatland skal opfylde alle betingelserne. Selv om Kroatien
er meget tæt på, mangler der noget med hensyn til bekæmpelse af korruption
og domstolenes uafhængighed. Også Island må opfylde alle betingelserne.
Der er ikke nogen subjektive vurderinger inde. Udenrigsministeren var godt
klar over, at der i de forløbne uger havde været en charmeoffensiv fra flere af
kandidatlandene, men de skal have at vide, at de skal strenge sig an. Hun
mente ikke, der var modstrid mellem det, Europaudvalget havde sagt til kan-
didatlandene, og det, hun havde sagt. Hun havde sagt, at vi er tilhængere af
udvidelse, men det er afgørende, at de værdier, EU bygger på, accepteres og
gennemføres, før man kan blive medlem af Fællesskabet.
Pia Olsen Dyhr
syntes, udenrigsministeren havde givet en god redegørelse
for Tyrkiets situation. Det er mange kapitler, der er blokeret, f.eks. landbrugs-
kapitlet, hvor 30 millioner aktive i landbruget kan blive en barriere mod tyrkisk
medlemskab. Nogle af kapitlerne handler ikke om Cypern eller Ankaraproto-
kollen, men den franske præsident er imod at åbne dem. SF vil gerne åbne
flere kapitler, men det er klart, at Tyrkiet ikke kan blive medlem, før de over-
holder Ankaraprotokollen og Københavnskriterierne. Det er vigtigt, at Tyrkiet
ikke vender sig mod Mellemøsten, men fortsat fokuserer på EU. Der er i øje-
blikket en økonomisk vækst i Tyrkiet på 11 pct. Vi må hele tiden sende signa-
ler om, at vi gerne vil have dem med, men det kræver selvfølgelig også, at de
gør noget.
Lone Dybkjær
var enig med udenrigsministeren i, at Tyrkiet skal opfylde alle
kriterierne, men måske skulle man også sige til lande som Rumænien og Bul-
garien, at de må se at få ryddet op i korruptionen.
Pia Adelsteen
mente, man i hvert fald må fastholde, at hvis nogle nye vil væ-
re medlemmer af klubben, må man først have løst deres problemer med de
eksisterende medlemsstater.
Hun forstod efter mødet med den kroatiske Europaminister, at de krav, man
stiller over for Kroatien, er væsentligt skrappere end det, man kræver af Ru-
mænien og Bulgarien. Det syntes hun var særdeles positivt. Men man bør
opfordre Rumænien og Bulgarien til at komme i gang.
Udenrigsministeren
bekræftede over for Pia Olsen Dyhr, at der er kapitler,
som man kan forhandle med Tyrkiet, men Tyrkiet er i høj grad selv herre over,
at der sker noget.
Udenrigsministeren mente, Pia Adelsteen havde en meget vigtig pointe i, at vi
har oplevet, at i det øjeblik landene bliver medlemmer af EU, så daler interes-
sen for reformer betragteligt. Derfor må vi stille skrappere krav til ansøgere.
Der er en konflikt mellem Tyrkiet og Cypern, der gør det umuligt for dem at
538
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
have et ordentligt forhold til hinanden. Udenrigsministeren vidste ikke, om Eu-
ropaudvalget havde drøftet med den kroatiske Europaminister, at der var nog-
le problemer mellem Kroatien og Slovenien, som man er tvunget til at finde en
løsning på. EU ønsker ikke at "arve" grænsekonflikter.
Udenrigsministeren syntes, det var en vigtig pointe, at det er langt nemmere
at få landene til at gøre det rigtige, før de bliver medlemmer end efter de selv
er blevet medlemmer.
539
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
FO
a) Montenegro
Rådskonklusioner / Politisk drøftelse
KOM (2010) 0660, KOM (2010) 0670, KOM (2010) 0680
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 14)
Udenrigsministeren:
Spørgsmålet om tildeling af kandidatstatus til Montenegro
forelægger jeg som sagt også til forhandlingsoplæg. Den resterende del om udvi-
delsen kommer jeg tilbage til senere, og den vil jeg forelægge til orientering.
Kommissionen fremlagde i november sin årlige fremskridtsrapport om EU’s udvi-
delsesproces, og i den forbindelse anbefalede Kommissionen at tildele Montene-
gro kandidatstatus. Det forventes, at Rådet vil skulle tage stilling til denne anbefa-
ling på det kommende rådsmøde.
Montenegro har siden sin uafhængighed i 2006 gjort en lang række fremskridt,
som har ført landet tættere på EU. Dette gælder ikke mindst, når det kommer til
opfyldelse af Københavnskriterierne om stabile institutioner, der kan sikre demo-
kratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for mindretal. Derudover
har Kommissionen udtrykt tilfredshed med Montenegros efterlevelse af sine for-
pligtelser under stabiliserings- og associeringsaftalen med EU.
Derfor har Kommissionen anbefalet, at man tildeler Montenegro kandidatstatus.
Montenegro har dog stadig et stykke vej endnu, og derfor vil jeg gerne slå fast
med det samme, at der ikke er tale om at åbne optagelsesforhandlinger. Det er
landet ikke klar til endnu. Optagelsesforhandlinger vil kræve yderligere fremskridt i
Montenegro på områder som eksempelvis reform af den offentlige administration,
styrkelse af retsstaten og domstolenes uafhængighed samt en øget indsats imod
korruption og organiseret kriminalitet. Det er områder, som også Kommissionen
følger nøje og vil tage op igen i næste års fremskridtsrapport.
Men det er den danske holdning, at vi står ved det medlemskabsperspektiv, som
EU gav landene på Det vestlige Balkan under det danske formandskab i 2002.
FO
På den baggrund er det regeringens forhandlingsoplæg, at Danmark vil kunne
tilslutte sig Kommissionens anbefaling om at give Montenegro kandidatstatus.
Pia Olsen Dyhr
var helt enig i regeringens holdning i relation til Montenegro.
Hun spurgte, om man ville gøre det samme med Montenegro, som man hav-
de gjort med de andre østeuropæiske lande, da man sidst skulle optage nye
lande, at man inviterede landet til at deltage i nogle strategiske møder i EU,
bl.a. om sikkerhedsaspekter.
Udenrigsministeren
takkede for støtten til forhandlingsoplægget.
Den praksis, hvorefter kandidatlandene kunne deltage i visse strategiske mø-
der, specielt decembermøderne, var blevet ændret efter den sidste udvidelse
med de 10 lande i 2004. Det har noget at gøre med, at man forsøger at orga-
nisere møderne på en anden måde, så de bliver kortere og mere operationel-
le. Men kandidatlandenes udenrigsministre mødtes med EU's udenrigsmini-
540
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
stre til morgenmad forud for det uformelle udenrigsministermøde, og her ple-
jede EU's udenrigsministre at være dem, der er lyttende.
Pia Adelsteen
støttede, at Montenegro optages på kandidatlisten.
Lone Dybkjær
støttede også regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
541
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
6. Implementering af Europa 2020-strategien
Redegørelse fra formandskabet
KOM (2010) 2020
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 19)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1346 FO, senest behandlet i
EUU 11/6-10)
EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 988, behandlet i EUU 7/5-10)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
7. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af
Borgerinitiativet
Status
KOM (2010) 0119
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 21)
KOM (2010) 0119 – bilag 3 (grundnotat af 12/4-10)
KOM (2009) 0622 – bilag 4 (Kommissionens høringssvar af 8/2-
10)
KOM (2009) 0622 – bilag 3 (Europaudvalgets høringssvar af
18/1-10)
KOM (2010) 0119 – svar på spørgsmål 1
(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)
EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 993, behandlet i EUU 7/5-10)
http://www.eu-
oplysningen.dk/nyheder/euidag/2010/december/borger/
(kompromis om borgerinitiativet)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. Det vestlige Balkan
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 25)
(ikke omtalt på de sidste to møder)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
9. Sudan
Rådskonklusioner / Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 27)
(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
542
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
10. Mellemøsten
Politisk drøftelse
/
Evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 30)
(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren:
Vi havde på rådsmødet den 22. november en nærmere
drøftelse af Gaza og vigtigheden af, at området får mulighed for at komme øko-
nomisk på fode igen. Fokus var på bestræbelserne på at få styrket eksportad-
gangen for varer fra Gaza, at få åbnet mere op for import af materialer til genop-
bygning og at få en mere fri passage af personer til og fra Gaza.
Jeg forventer, at denne drøftelse fortsættes på baggrund af de kontakter, som
Ashton har haft i den mellemliggende periode.
Frank Aaen
spurgte, hvad man har tænkt sig at gøre for, at der kommer en
ordentlig udvikling i Gaza.
Udenrigsministeren
svarede, at vi meget gerne vil være med til at skabe den
nødvendige infrastruktur i Gaza. Der er også bred opbakning til at fremme
eksporten af varer fra Gaza, ligesom vi gerne vil lukke op for, at varer kan
komme ind i Gaza, bl.a. til genopbygning af boliger.
543
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
11. Somalia
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 32)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1363, senest behandlet i
EUU 11/6-10)
Udenrigsministeren:
Drøftelsen forventes at fokusere på den politiske situation i
Somalia og den svækkede overgangsregerings manglende fremskridt i forfat-
ningsprocessen, der skal afsluttes inden august 2011. Fra dansk side arbejder vi
for et øget EU-engagement i Somalia. Der er behov for, at EU lægger pres på FN
og regionale aktører for at påtage sig den ledende rolle med at skabe en politisk
ramme, der kan være styrende for det internationale samfunds indsats i Somalia.
Vi bakker endvidere op om EU’s politiske støtte til overgangsregeringen, samtidig
med at EU også støtter stabilisering og udvikling i Somaliland samt Puntland. Fra
dansk side styrker vi vores engagement i Somalia gennem en integreret politisk,
sikkerhedspolitisk og bistandsmæssig ramme, herunder gennem øget humanitær
og udviklingsbistand – den udgjorde 364 mio. kr. i perioden 2011-14 – samt ved
hjælp af en stabiliseringsindsats gennem globalrammen.
544
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
12. Afghanistan
Vedtagelse / Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 35)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 957, senest behandlet i EUU
23/4-10)
Udenrigsministeren:
Som en del af rådsmødet vil der være en drøftelse mellem
udenrigsministrene i lyset af Rådets handlingsplan for Afghanistan fra 2009. Jeg
forventer, at drøftelsen vil handle om parlamentsvalget, EU’s politimission EUPOL
og freds- og forsoningsprocessen.
Med beslutningen på NATO-topmødet i Lissabon om ansvarsoverdragelse til af-
ghanerne ved udgangen af 2014 har vi nu for alvor enighed om mål og tidshori-
sonter for udviklingen i Afghanistan. Denne proces bør EU bidrage til på en mål-
rettet og effektiv måde.
Det glæder mig, at det endelige valgresultat er blevet offentliggjort. Valget var
desværre i høj grad præget af svindel og uregelmæssigheder. Det er dog værd at
notere, at valget var bedre organiseret og mere troværdigt end i 2009, og at valg-
institutionerne havde gjort et stort arbejde med at følge op på anklager om svindel
og uregelmæssigheder. Danmark vil bakke op om, at EU i samarbejde med FN
skal arbejde for at støtte en valgreform, der skal forbedre tilliden til valgsystemet i
Afghanistan. Konkret har Danmark netop sekunderet en dansk valgekspert til EU-
delegationen i Kabul.
Koordination og samtænkning af EU’s udviklings-, sikkerheds- og udenrigspoliti-
ske instrumenter er en dansk prioritet. Dette område drøftede jeg med EU's sær-
lige repræsentant, litaueren Ušackas, under mit nylige besøg i Afghanistan.
Vi var enige om, at alle medlemslande, Kommissionen og Rådet aktivt bør arbej-
de for, at EU får større gennemslagskraft i Afghanistan. Konkret skal vi arbejde
for, at der bakkes op om EU-delegationen i Kabul, og at EU’s samlede udvik-
lingsengagement støtter op om transitionsprocessen, og så skal vi arbejde for at
justere instrumenter som EU’s politimission EUPOL.
For EUPOL’s vedkommende er der bestræbelser på at gøre et fornyet forsøg på
at øge antallet af politifolk. Det er desuden vigtigt at øge den lokale beslutnings-
kompetence og fokusere mandatet for EUPOL. For at sætte gang i debatten om
en mere enstrenget EU-tilstedeværelse i skrøbelige stater som Afghanistan i lyset
af Lissabontraktaten og den fælles udenrigstjeneste har jeg skrevet et brev til
Ashton og mine europæiske kolleger, som vi håber kan danne grundlag for en
bredere drøftelse på et senere tidspunkt.
545
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
13. EU’s strategiske partnere
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 38)
(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
14. Prioriteter for 2011
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 40)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
546
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
15. (Evt.) Iran
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 42)
(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren:
Under dette dagsordenspunkt forventes Ashton at give en
kort orientering fra forhandlingsmødet mellem EU3+3 og Iran, der fandt sted i be-
gyndelsen af denne uge. Jeg har noteret mig, at der er opnået enighed om at
fortsætte drøftelserne til januar i Istanbul.
547
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
16. Præsentation af programmet for OSCE-formandskabet i 2011
Orientering/politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 44)
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren:
Endelig forventes en drøftelse af udfaldet på det netop
overståede OSCE-topmøde i Kazakhstan, som jeg selv deltog i. Selve topmødet
endte med vedtagelsen af en sluterklæring – ”Astana-erklæringen” – der bekræf-
tede mange af de værdier og forpligtelser, som har været under pres i OSCE-
området, og som vi bl.a. fra dansk side tillægger stor betydning, herunder på
menneskerettighedsområdet. Der var primært grundet de uløste konflikter dog
ikke mulighed for at opnå enighed om en handlingsplan om yderligere tilpasning
af OSCE. Arbejdet med en handlingsplan vil blive intensiveret under det litauiske
formandskab. På rådsmødet forventes min litauiske kollega desuden at redegøre
mere generelt for det kommende litauiske OSCE-formandskab i 2011.
548
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
17. Moldova
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 46)
(behandlet 22/10 – ikke omtalt)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
18. Indgåelse af multilateral anti-piratkopieringsaftale, ACTA (Anti-
Counterfeiting Trade Agreement)
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender
og udenrigsanliggender) den 13.-14. december, men forventes vedtaget
på et kommende rådsmøde
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 3 (tillæg til samlenotat)
EUU alm. del (09) – bilag 274 (fortroligt notat af 3/3-10)
EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 40-42
EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 44-47
EUU alm. del (072) - svar på spørgsmål 140-141
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 330 (FO side 820, senest behandlet i
EUU 19/3-10)
EUU alm. del (072) - bilag 51 (side 169, behandlet 7/12-07)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
19. Rådserklæring om civil og militær kapacitetsudvikling i EU efter 2010
Vedtagelse
Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 955, senest behandlet i EUU
23/4-10)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
549
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3059 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december
2010
Fødevareministeren:
Jeg forelægger et punkt til forhandlingsoplæg. Det drejer
sig om punkt 1 om fiskerimuligheder for 2011. De resterende punkter forelægger
jeg til orientering.
FO
1.
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse
andre farvande
Politisk enighed
KOM (2010) 0658
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 3)
Rådsmøde 3059 – Bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)
KOM (2010) 0658 – bilag 1 (henvendelse af 7/12-10 fra
Danmarks Fiskeriforening)
Fødevareministeren:
Forslaget om fiskerimuligheder for 2011 er det vigtigste
emne på rådsmødet i december. Forslaget omfatter både de bestande, som EU
selv forvalter, samt bestande som forvaltes i fællesskab med Norge. Derudover er
der gennemførelse af bilaterale aftaler – hvor Norgesaftalen er den vigtigste –
samt kyststatsaftaler.
Der blev fredag aften opnået enighed med Norge om en aftale for fiskeriet i 2011.
EU og Norge fastlægger normalt TAC’er for de fælles forvaltede bestande i Nord-
søen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel.
TAC’erne for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger forvaltningsplanen og bliver
reduceret med 20 pct. Derudover er kvotepræmien for torsk videreført og forhøjet
fra 5 til 12 pct. Det er vi meget tilfredse med.
TAC’en for sild i Nordsøen bliver forøget med 22 pct., mens TAC’en for sild i Ska-
gerrak/Kattegat reduceres med 11 pct. For rødspætte i Nordsøen sker der en
stigning i TAC’en på 15 pct., hvilket følger af den flerårige plan.
Der er endvidere opnået en kyststatsaftale om TAC’en for atlantoskandisk sild,
der bliver reduceret med lidt over 30 pct.. Der er også indgået en kyststatsaftale
om blåhvilling, hvor TAC’en bliver reduceret med 93 pct. på grund af den meget
dårlige bestandssituation.
Det væsentligste udestående er kyststatsforhandlingerne om makrel, hvor der
ikke er opnået enighed. Island har reelt trukket sig fra forhandlingerne om en afta-
le for 2011.
Forhandlingerne med Færøerne er suspenderet indtil videre. Det betyder, at en
bilateral aftale mellem EU og Færøerne endnu ikke har kunnet indgås.
550
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Derudover er der i forslaget også de bestande, der ikke forvaltes i fællesskab
med Norge. For tobis har Kommissionen foreslået en ny forvaltningsmodel base-
ret på ny videnskabelig rådgivning med en opdeling i 7 forvaltningsområder. Den
nye model giver mulighed for en start-TAC fra årets begyndelsen og en endelig
TAC i god tid inden sæsonstart.
For sperling har Kommissionen foreslået en nul-TAC fra årets begyndelse, men
på basis af ny rådgivning i juni 2011 vil fiskeriet eventuelt kunne åbnes i efteråret
2011.
Kommissionen foreslår en reduktion på 50 pct. i TAC’en for torsk i Kattegat, hvil-
ket følger af den langsigtede forvaltningsplan.
For jomfruhummer i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat foreslås en reduktion i
TAC’en på 9 pct. For tunge i Skagerrak/ Kattegat/Østersøen foreslås en stigning i
TAC’en på 20 pct.
Jeg vil også nævne, at vi fra dansk side har foreslået en regulering af fiskeriet
efter havgalt ved at fastlægge en TAC og tekniske bevaringsforanstaltninger.
Havgalt bliver fisket af især danske og irske fiskere i de vestlige farvande, dvs.
vest for Irland og Skotland.
Med forslaget fastlægges også fiskeriindsatsen – de såkaldte kiloWatt-dage – i
2011, som følger af den langsigtede plan for torsk. Kommissionen foreslår en re-
duktion af fiskeriindsatsen på 25 pct. i Kattegat og på 15,4 pct. i Nordsøen.
Der er også et par andre emner. Kommissionen foreslår, at TAC’er, som kun ved-
rører en medlemsstat, skal kunne reguleres af denne medlemsstat. Kommis-
sionen foreslår endvidere at ændre bestemmelserne for landing af usorterede
bifangster i industrifiskeriet.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig
forslaget eller et kompromisforslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet
vi:
Støtter den indgåede aftale med Norge, særligt at der afsættes en supple-
rende kvotepræmie til udbygning af fangstkvoteforvaltningen, og arbejder for,
at Kattegat også omfattes af fangstkvoteforvaltningen.
Støtter fastsættelse af kvoterne for 2011 på grundlag af fastlagte forvalt-
ningsplaner, den videnskabelige rådgivning og Kommissionens politikerklæ-
ring.
Støtter fastsættelse af kilowatt-dage i henhold til den eksisterende langsigte-
de plan for torsk, idet man fra dansk side lægger vægt på, at man i forbindel-
se med evalueringen af planen i 2011 skal se på, ikke alene fastlæggelse af
kilowatt-dage, men alle aspekter af planen, der kan bidrage til en genopret-
ning af bestanden.
Arbejder for, at modellen for tobisforvaltning udformes i overensstemmelse
med den seneste videnskabelige rådgivning.
Arbejder for, at der findes en løsning vedrørende reglerne for usorterede bi-
fangster i industrifiskeriet, der ikke bringer den historiske fordeling af konsum-
kvoterne i fare.
551
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Arbejder for, at en eventuel uddelegering af forvaltning af TAC’er til enkelte
medlemsstater må afvente en principiel drøftelse, eventuelt i forbindelse med
en revision af den fælles fiskeripolitik.
Arbejder for, at bestanden af havgalt omfattes af forslaget, og at bæredygtig
forvaltning af dette fiskeri udvikles ved fastsættelse af en mindste maskestør-
relse for fiskeriet.
Pia Olsen Dyhr
kunne umiddelbart godt støtte regeringens forhandlingsop-
læg.
Med hensyn til torsk i Kattegat så hun egentlig helst, at man fulgte anbefalin-
gen fra ICES, som gik ud på, at man slet ikke måtte fange torsk, men måske
skyldes kvoten på de 190 tons, at man vil undgå, at de torsk, der kommer
med som bifangst, bliver smidt ud.
Hun vidste, at der tidligere havde været rigtigt mange problemer med tobis, og
spurgte, hvad den biologiske anbefaling nu går ud på.
Hun syntes, det var positivt, at der var afsluttet en aftale med Norge, der også
inkluderer, at kvotepræmien er forøget til 12 pct., nå der er kameraovervåg-
ning. Det ville hun rose fødevareministeren for. Hun spurgte, hvor mange man
troede ville komme over på kameraovervågning.
Bjarne Laustsen
kunne også støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Han refererede til, at man i Fødevareudvalget havde drøftet, hvad forslaget
samlet set ville betyde for dansk fiskeri, og var nået frem til, at hvis priserne
holdt sig, ville indtjeningsgrundlaget for fiskeriet være nogenlunde det samme
som i 2010. Det mente han nu ikke, fiskerne var enige i. Men der vil vel ske
en vis forskydning i retning af de pelagiske arter.
Han henviste til, at Danmarks Fiskeriforening havde stillet spørgsmålstegn
ved beregningsgrundlaget for indsatsreguleringen, hvor man først fastsætter
en kvote og dernæst siger, at fiskerne skal bruge færre dage til at opfiske den.
Dybest set burde man være ligeglad med, hvor lang tid fiskerne er på havet,
bare de ikke fanger mere end de må.
Han troede ikke, forslaget vedrørende kameraovervågning for at undgå
discard var en vindersag, idet Danmarks Fiskeriforening ikke anbefalede sine
medlemmer at gå ind i den, selv om man lokker med, at de får en 12 pct. stør-
re kvote. Han håbede, rigtigt mange flere ville være med.
Idet han henviste til den diskussion, man havde haft på sidste møde i Euro-
paudvalget vedrørende dybhavsarter, spurgte han, hvad det var for en biolo-
gisk rådgivning, der tilsagde, at man nu godt kunne begynde at fiske efter
havgalt.
I relation til producentorganisationerne syntes han, det var lidt underligt, når
fisk er en knap ressource, at man fangede så mange, at de ikke kunne opnå
mindstepriserne og derfor blev anvendt til dyrefoder. Han spurgte, hvor man-
ge fisk der på den måde er taget ud, og kaldte det "discard på kajen". Det er
jo noget, der koster skatteborgerne penge.
552
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Flemming Møller
ville gerne høre, hvad fødevareministeren mente om, at
Danmarks Fiskeriforening ikke var enig i Kommissionens fortolkning af for-
valtningsplanen angående torsk i Nordsøen.
Lone Dybkjær
kunne ligeledes støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Hun spurgte, hvad der bliver det faktiske forhold vedrørende udsmid.
Hun nævnte, at der var kommet en fin grønbog om reformer af den fælles fi-
skeripolitik. Hun spurgte, om fødevareministeren anerkendte, at det var rigtigt,
hvad der står i den, og spurgte, hvordan det nu foreslåede forholder sig til de
5 strukturproblemer, man peger på i grønbogen. Hun pointerede, at det er
vigtigt, at man sætter sig nogle overordnede mål.
Fødevareministeren
bekræftede i svaret til Pia Olsen Dyhr, at der i forvalt-
ningsplanen er en lille kvote på 190 tons torsk i Kattegat. Den har ikke været
fisket op. Det er fordi det ikke er nogen god idé at smide bifangster af torsk ud
igen. Der er så få torsk, at det ikke kan betale sig alene at fiske efter torsk. Vi
har lavet en aftale med fiskerne om, at de skal bruge selektive net i Kattegat,
så vi får flest mulig torsk sorteret fra på havbunden.
Med hensyn til tobis har vi kæmpet for modellen med bundskrab, hvor man i
december og januar finder ud af, hvad der rent faktisk er på havbunden. Mo-
dellen følger MSY-princippet.
Så vidt han huskede, var der sidste år 7 fiskekuttere, som havde kameraover-
vågning, mens der i år er 15. Det med de 12 pct. ekstra kvoter er nok ikke
trængt helt igennem endnu. Vi kan kun håbe på, at der er flere, der vil bruge
kameraovervågning.
Med hensyn til havgalt i de vestlige farvande sagde fødevareministeren til
Bjarne Laustsen, at danske og irske forskere og myndigheder har fulgt udvik-
lingen, og de mener, der er grundlag for at lave et bæredygtigt fiskeri. Vi me-
ner, at der skal laves nogle biologiske vurderinger og forvaltningsplaner, så vi
også har styr på denne fiskeart.
Det, Bjarne Laustsen er inde på om producentorganisationerne, drejer sig
fortrinsvis om rødspætter, idet de udgør 1.413 tons af de samlede 1.570 tons.
Han var enig i, at PO-ordningen (producentordningen) bør udfases så meget
som muligt.
Med hensyn til fiskeiindsatsen i Nordsøen sagde fødevareministeren til
Flemming Møller, at regeringen i år støtter det forslag, Kommissionen er
kommet med. Han pegede på, at til næste år skal hele forvaltningsplanen re-
vurderes. Vi er med på, at det er på tide at lave en regulering af de forskellige
modeller. Når reguleringen foregår over en længere periode, er procenterne
knap så voldsomme.
Fødevareministeren sagde til Lone Dybkjær vedrørende grønbogen, at vort
væsentligste indspil her er, at der skal mere kameraovervågning ind i den
fremtidige fiskeripolitik, og vi skal undgå discard. Og så mangler der stadig
væk en kapacitetstilpasning i fiskerisektoren i flere europæiske lande. Rege-
ringen har sendt et svar ind vedrørende grønbogen, og det ville fødevaremini-
553
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
steren gerne oversende til Europaudvalget. Nu venter vi på et udspil fra kom-
missæren.
Per Clausen
kunne ikke forstå, hvorfor man ikke skar kvoterne for torsk i Kat-
tegat ned, når fødevareministeren siger, de ikke bliver brugt op
Bjarne Laustsen
spurgte, hvad PO-ordningen koster de europæiske skatte-
borgere og de danske skatteborgere.
Problemet er, at rigtigt mange danskere siger, de ikke har råd til at spise fisk,
fordi de er så dyre i butikkerne. Samtidig kan vi se, at fiskerne får meget lave
priser for deres fisk, og man tager fisk ud, fordi man ikke kan opnå mindste-
priserne. Fiskerierhvervet skal være med til at finde en løsning.
Pia Olsen Dyhr
forstod, at man havde halveret kvoten for torsk i Kattegat i
forhold til 2010. Hun så gerne, at det gik lidt hurtigere, men det går da i den
rigtige retning. Måske kan kvoten skæres yderligere ned næste år.
Hun syntes, det var godt, at regeringen støtter Kommissionens forslag om
kiloWatt-dage i Nordsøen.
Lone Dybkjær
efterlyste et mere kontant svar fra fødevareministeren vedrø-
rende de 5 overordnede mål, der opstilles i grønbogen, og nævnte, at de dre-
jer sig om flådeoverkapacitet, upræcise politikmål, et system der tilgodeser
kortsigtede løsninger, ikke nok ansvar for fiskerierhvervet og manglende poli-
tisk vilje til at regelsættet overholdes.
Fødevareministeren
sagde til Per Clausen og Pia Olsen Dyhr vedrørende
torskekvoten, at vi har en forventning om, at den kan skære yderligere ned,
når vi får de selektive net. Omvendt skal vi stadig væk undgå, at torsk bliver
discarded.
NOT
Fødevareministeren lovede Bjarne Laustsen et notat med tallene vedrørende PO-
ordningen.
Det er jo ikke en helt ny diskussion, at fiskene koster meget mere i detailhan-
delen i København end på kajen i Hanstholm. Spørgsmålet er, om prisforskel-
len er urimelig. Han vidste, at foreningen af fiskeforhandlere prøver at se på,
om der er for mange mellemhandlere.
NOT
Det enkleste ville være at svare ja til alle de fem punkter, Lone Dybkjær er inde
på, men fødevareministeren ville gerne oversende høringssvaret, hvori det er
mere uddybet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
554
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af
fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet
Politisk enighed
KOM (2010) 0693
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 13)
Fødevareministeren:
I forhold til forslaget om fiskerimuligheder i Sortehavet for
2011 vil jeg henvise til samlenotatet.
555
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
3. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2011 af
orienteringspriser og EU-producentpriser for visse fiskevarer i
henhold til forordning (EF) nr. 104/2000
Vedtagelse
KOM (2010) 0711
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 15)
Fødevareministeren:
Forslaget om fastsættelse af orienteringspriserne for fiske-
varer for 2011 forventes vedtaget. Ordningen skal reformeres sammen med re-
formen af fiskeripolitikken, hvilket vi støtter fra dansk side. Fra dansk side arbejder
vi for, at orienteringspriserne medvirker til at skabe stabilitet på markedet, således
at intervention af fisk i videst muligt omfang undgås.
556
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
4. Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af
landbrugsprodukter:
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter
KOM (2010) 0733
b) Forslag til revision af forordning (EF) nr. 1234/2007
(fusionsmarkedsordningen) vedrørende handelsnormer
Præsentation
KOM (2010) 0738
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 17)
KOM (2008) 0641 – bilag 2 (grundnotat af 13/11-09)
KOM (2008) 0641 – bilag 4 (Europaudvalgets og Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris udtalelse om grønbogen)
KOM (2008) 0641 – bilag 5 (regeringens høringssvar af 21/1-09)
KOM (2008) 0641 – bilag 2 (Kommissionens svar på Folketingets
udtalelse om grønbogen)
EU-note (08) – E 13 (notat af 7/11-08 om grønbogen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 480 (side 1454, behandlet i EUU 19/6-
09)
Fødevareministeren:
Kommissionen forventes inden rådsmødet at fremlægge
”Kvalitetspakken”, der er de konkrete forslag som opfølgning på grønbogen om
fødevarekvalitet.
Kvalitetspakken indeholder et forslag om kvalitetsordninger for landbrugsproduk-
ter, hvor de nuværende ordninger om geografiske oprindelsesbetegnelser mv.
indarbejdes.
Endvidere er der forslag om en lovgivningsramme for handelsnormer med en
generel handelsnorm for alle landbrugsprodukter. Handelsnormer er produktstan-
darder for landbrugsprodukter. Forslaget om handelsnormer omfatter også en
generel mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk mærkning med ”produk-
tionssted” eller ”oprindelse” for fødevarer, der er omfattet af markedsordningerne.
Jeg vil lægge vægt på, at initiativerne i kvalitetspakken bliver forbrugerorientere-
de. Vi skal undgå overlap i forhold til den horisontale fødevarelovgivning, her
tænker jeg særligt på mærkningsreglerne. Jeg vil være opmærksom på, at der
ikke indføres nye overflødige regler eller nye tunge kontrolforpligtelser.
Kommissionen forventes kun at give en første præsentation, så det er en sag,
som vi vender tilbage til.
557
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles
landbrugspolitik på vej mod 2020 - fremtidens udfordringer:
fødevarer, naturressourcer og landdistrikter
Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 0672
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 24)
KOM (2010) 0672 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)
KOM (2010) 0672 – bilag 3 (henvendelse fra Concord Danmark
af 9/12-10)
KOM (2010) 0672 – bilag 1 (henvendelse af 25/11-10 fra
Landbrug og Fødevarer)
Udvalgsmødereferat:
(Behandlet 26/11-10 – referat foreligger endnu ikke)
Fødevareministeren:
Kommissionen præsenterede på rådsmødet i november
meddelelsen om fremtidens landbrugspolitik. Medlemslandene havde en række
spørgsmål til Kommissionens ideer i meddelelsen, men desværre fik vi ikke man-
ge konkrete svar. Der er fortsat ingen konkrete tal eller budgetstørrelser fra
Kommissionen.
Jeg gav en beskrivelse af Kommissionens ideer i november. Jeg vil gentage ho-
vedelementerne. For den afkoblede direkte støtte lægger Kommissionen op til en
opdeling i 3 lag:
Lag 1 er indkomststøtte, hvor landmændene skal overholde krydsoverens-
stemmelse.
Lag 2 er en grøn støtte baseret på overholdelse af krav, der minder om de
nuværende krav til god landbrugs- og miljømæssig stand.
Lag 3 er støtte til landbrug i områder med naturlige restriktioner. Det kan ses
som et supplement til støtte til ugunstigt stillede områder – de såkaldte LFA –
som i dag ligger i søjle II.
Derudover lægger Kommissionen op til, at der kan ydes koblet støtte til specifikke
produkter i specifikke regioner som under artikel 68 i dag. Muligheden for at støtte
miljø og økologi under artikel 68 bortfalder.
Kommissionen lægger endvidere op til et støtteloft per bedrift – den såkaldte cap-
ping – for den direkte indkomststøtte i lag 1, hvor der eventuelt tages hensyn til
beskæftigelse. Men der foreligger ikke en nærmere beskrivelse af en model. Til-
svarende lægger Kommissionen op til en specifik og enklere støtteordning for
små landbrug.
Omfordeling af den direkte støtte mellem medlemslandene tages op, men heller
ikke her er der en konkret model.
Jeg er helt enig i Kommissionens fokus på innovation, klima og miljø under land-
distriktspolitikken. Men jeg er meget bekymret for, at de nye udfordringer alene
558
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
skal finansieres under landdistriktspolitikken. Tilsvarende mangler der også for-
slag til egentlige nye politikinstrumenter.
Til brug for drøftelsen her i december har formandskabet fremlagt en række
spørgsmål, der fokuserer på målsætningen om at sikre en levedygtig fødevare-
produktionen i EU. Det gælder i forhold til landmændenes indkomst, forbedring af
konkurrenceevne og kompensation for naturlige restriktioner.
Som jeg nævnte i november, havde jeg gerne set et langt mere ambitiøst og of-
fensivt udspil fra Kommissionen. Det gælder både i forhold til søjle I og søjle II,
hvis vi skal leve op til målsætningerne i meddelelsen.
I forhold til at sikre landmændene en stabil indkomst vil jeg gerne gentage, at vi
fra dansk side ikke tror på, at fortsat indkomststøtte og markedsregulering er ve-
jen frem til et mere konkurrencedygtigt landbrug i EU. Dertil kommer, at prisud-
sving er en naturlig del af landbrugsmarkederne, og kun i tilfælde af helt ekstreme
prisudsving bør der være markedsinstrumenter, som eventuelt kan aktiveres.
I forhold til målet om forbedring af konkurrenceevnen i europæisk landbrug tror
jeg ikke på, at det sker gennem yderligere regulering af markedet eller obligato-
risk brug af for eksempel producentorganisationer eller forsikringsordninger. Eu-
ropa-Parlamentet er som en række medlemslande meget fokuseret på yderligere
markedsregulering. Efter min mening er det centralt at fokusere på udvikling og
innovation. Det gælder om at finde nye indtjeningsmuligheder for europæisk
landbrug.
I forhold til kompensation til landbrug i områder med naturlige restriktioner lægger
Kommissionen op til en yderligere ordning under søjle I i form af lag 3 i den direk-
te støtte. Umiddelbart er det lidt vanskeligt at se behovet for denne ordning under
søjle I, hvis det bare er et supplement til den eksisterende støtteordning til ugun-
stigt stillede områder under søjle II.
Derudover lægger Kommissionen op til en udvidelse af de mere generelle krav i
lag 2, som i dag kendes som god landbrugs- og miljømæssig stand.
I regeringens høringssvar har vi lagt op til, at alle arealbaserede ordninger i for-
hold til miljø, natur, klima, økologi og ugunstigt stillede områder skulle finansieres
under søjle I. Kommissionen tager ikke skridtet fuldt ud, men forsøger delvist at
indarbejde supplerende ordninger for ugunstigt stillede områder og mere generel-
le grønne tiltag i den direkte støtte.
Jeg har svært ved at se, at det reelt giver en målrettet grøn støtte i søjle I. Det er
tidligt i debatten, og meget skal endnu afklares. Men man kan godt være bekym-
ret for, at der reelt bliver tale om ordninger uden en reel merværdi, men blot med
mere kontrol og bureaukrati.
Drøftelserne fortsætter efter nytår, hvor det ungarske formandskab lægger op til
at vedtage rådskonklusioner i marts 2011.
Pia Olsen Dyhr
mente, vi skal arbejde for at få udfaset al eksportstøtten. I
øvrigt mente hun, indkomststøtte er WTO-stridig.
Det er vigtigt for SF, at miljø og natur og økologi bliver en del af søjle I.
559
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Hun var helt enig med fødevareministeren i, at udvikling og innovation skal på
dagsordenen.
Bjarne Laustsen
henviste til de tidligere drøftelser, der havde været om
landbrugspolitikken både i Fødevareudvalget og i Europaudvalget, og at der
skal være en høring den 23. februar 2011. Han forstod, at fødevareministeren
havde givet tilsagn om at lave en teknisk gennemgang, for det er jo komplice-
rede sager.
Vi skal naturligvis forsøge at reducere den samlede landbrugsstøtte, men vi
ved godt, det bliver svært. Derfor skal vi prøve, om vi ikke kan flytte noget fra
den ene kasse til den anden, så der bliver noget mere natur og miljø og øko-
logi. Fødevareministeren har fået et meget bredt mandat. Kommissionen er
kommet med tre forslag, som er svært gennemskuelige. Vi har problemet
med, at de 12 nye EU-lande får en lavere støtte end de gamle. Han håbede,
vi bliver klogere, så vi kan få lavet en reform af landbrugsstøtten, som går i
den rigtige retning.
Lone Dybkjær
syntes, det lød meget godt, hvad fødevareministeren sagde,
men når man ser på regeringens holdning, man kan se, at landbruget i øje-
blikket er kommet ind i varmen i Venstres gruppe. Der er kommet turbo på
landbrugsinteresserne i forhold til det økologiske. Hun gik ud fra, at man sta-
dig ville sigte mod at få landbrugsstøtten afskaffet, men det bliver ikke nemt.
Hun kunne ikke gennemskue, hvad de foreliggende forslag reelt vil betyde for
det økologiske landbrug.
Fødevareministeren
kunne egentlig ikke erklære sig uenig i noget af det, der
var sagt. Han mente, vi skal undgå direkte eksportstøtte, i hvert fald fra 2013.
Med hensyn til søjle I og II ønsker vi som udgangspunkt at reducere land-
brugsbudgettet, og at der laves en afviklingsplan for landbrugsstøtten, idet det
vil gavne de aktive og effektive og dem med de gode markedsrelationer. Men
han gav ordførerne fuldstændig ret i, at det godt kan være lidt svært for tiden
at komme igennem med dette. Vi ønsker ikke at sætte os uden for døren. Vi
vil gerne have indflydelse. Derfor er vores taktik nu, at vi støtter det, Kommis-
sionen har foreslået vedrørende godt landmandskab, vedvarende græs og
kvælstofreduktioner. Men det er ikke noget, man skal forpligte alle landmænd
til, idet der vil være væsentlige forskelle. Vi vil gerne have miljø, natur, økologi
og klima ind de steder, hvor det har en effekt. Hvis vi får det flyttet over til søj-
le I, kan det blive mere specifikt og målrettet.
560
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
6. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 vedrørende
kontraktmæssige relationer i mælke- og mejerisektoren
Præsentation
KOM (2010) 0728
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 33)
EUU alm. del (09) – bilag 557 (henvendelse af 23/9-10 fra
Concord Danmark)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 38 (side 1613, senest behandlet i EUU
24/9-10)
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1520, behandlet i EUU 9/7-
10)
Fødevareministeren:
Kommissionen har i går fremlagt den såkaldte mælkepak-
ke, der indeholder en tilpasning af markedsordningen. Kommissionen lægger op
til en tilpasning af konkurrencelovgivningen i forhold til producentorganisationer
og deres mulighed for at forhandle med forarbejdningsleddet. Det sker for at styr-
ke producenternes forhandlingsevne.
Kommissionen lægger også op til, at medlemslandene kan gøre det obligatorisk
for producenterne at bruge standardkontrakter. Derudover lægges der op til, at
der skal gives bedre mulighed for at etablere både producentorganisationer og de
såkaldte interprofessionelle organisationer.
Der kan være elementer i dette forslag, der kan være fornuftige for mælkeprodu-
center i andre medlemslande. Men generelt er det ikke tiltag, der har været efter-
spurgt af danske producenter. Det er vigtigt, at tiltagene ikke kommer til at hindre
det indre marked.
Kommissionen giver en første præsentation på rådsmødet, så det er også en
sag, som vi vender tilbage til.
561
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
7. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om
udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelser
for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen
Præsentation
KOM (2010) 0727
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 38)
8. Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter
Præsentation
Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 42)
EUU alm. del (09) – bilag 484 (side 1426, senest behandlet i
EUU 18/6-10)
EUU alm. del (09) – bilag 340 (side 861, behandlet i EUU 26/3-
10)
Kommissionens meddelelse (KOM (2009) 0385)
EUU alm. del (08) – bilag 522 (side 1528 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 10/7-09)
Fødevareministeren:
Jeg vil tage punkt 7 og 8 sammen. Kommissionen vil præ-
sentere en kvartalsrapport om markedssituationen for mælk. Prisudviklingen ser
meget fornuftig ud.
Kommissionen vil også præsentere en statusrapport om udfasningen af mælke-
kvoterne. Det er positivt, at der ikke længere bliver stillet spørgsmålstegn ved ud-
fasningen af kvoterne. Vi kan også sige det sådan: Det er positivt, at alle går ind
for, at kvoterne skal afskaffes. I kvoteåret 2009/2010 var produktionen på EU-plan
7 pct. under de samlede kvoter. Kun Danmark, Cypern og Holland betalte over-
skudsafgift for at overskride den nationale kvote. Tilsvarende er priserne på kvo-
terne i Danmark steget i den nævnte periode.
Begge dele medfører, at de danske mælkeproducenter har væsentlige merudgif-
ter sammenlignet med andre europæiske mælkeproducenter. Derfor har jeg
sammen med min hollandske kollega forsøgt at få Kommissionen til at se på,
hvordan vi kan sikre en bedre udfasning af mælkekvoterne i alle medlemslande.
Det vil jeg gentage på rådsmødet.
562
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Punkt 3. Samråd med fødevareministeren om samrådsspørgsmål E vedr.
EU’s landbrugsstøtte/økologi
EUU Alm. del (10) – samrådsspørgsmål E
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Ministeren bedes redegøre for, hvilken strategi regeringen har for at sikre, at
omlægningen af EU's landbrugsstøtte kan medvirke til at omlægge dansk
landbrug til økologi."
Per Clausen
begrundede samrådsspørgsmålet, idet han henviste til, at de-
batten nu mere går på, hvor hurtigt vi kan afvikle landbrugsstøtten, og hvor-
dan vi kan påvirke processen indtil da.
Fødevareministeren:
Som jeg netop har redegjort for i forbindelse med forelæg-
gelsen af rådsmødet og dets behandling af spørgsmålet om fremtidens fælles
landbrugspolitik, er det en del af regeringens strategi at arbejde for arealbaserede
ordninger i Søjle I, som er målrettet de nye udfordringer, som bl.a. økologisk pro-
duktion kan være med til at løse.
Som I nok ved, har regeringen i sit høringssvar til Kommissionen foreslået, at
alle arealbaserede ordninger, herunder økologi, bør finansieres under søjle I.
Økologi er dermed allerede tænkt ind som en del af regeringens samlede
strategi for omlægning af den fælles landbrugspolitik.
Tanken har været, at økologi – på lige fod med andre arealbaserede ordnin-
ger, der bidrager til leveringen af offentlige goder – kan få tildelt en top op af
den direkte støtte.
Andre eksempler på denne strategi er klima- og energitiltag, vandplaner og
vandforvaltning, forbedret dyrevelfærd og miljøvenligt landbrug.
Denne tilgang er der dog ikke megen opbakning til i Kommissionens udspil.
Der er godt nok ”et grønt lag” i Kommissionens meddelelse, men Kommissio-
nen tager som sagt ikke skridtet fuldt ud, men arbejder med mere generelle
grønne tiltag i den direkte støtte, eksempelvis sædskifte, permanent græs og
brak.
Det er svært at se, at dette vil give en målrettet grøn støtte i søjle I.
Som jeg nævnte tidligere, er jeg tværtimod bekymret for, at det kan give over-
lappende og uklare ordninger uden reel merværdi, men fremme kontrol og
administration.
Som allerede nævnt, ser det desuden ud til, at målrettet støtte til miljø, herun-
der økologi, under artikel 68 helt vil blive fjernet.
Artikel 68 har efter Grøn Vækst gjort, at det supplerende danske arealtilskud
til økologiske producenter har kunnet udbetales fra søjle I.
563
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Som sagt er afskaffelsen af artikel 68 støtte til miljø og økologi skuffende, da
det umiddelbart fjerner den smule fleksibilitet, der er mellem søjle I og søjle II.
Således er det, som det ser ud nu, udelukkende via landdistriktspolitikken, at
økologien vil kunne støttes fremover.
Her vil der samtidig skulle være midler til rådighed til alle indsatser inden for
målene klima, miljø og konkurrenceevne.
Det vigtigste er dog, at den fælles landbrugspolitik bliver omlagt, så der afsæt-
tes tilstrækkelige midler til at tilgodese landbrug, der drives bæredygtigt i for-
hold til arealbaserede ordninger som klima, natur og miljø – og dermed også
økologi.
Det er dog vigtigt, at indsatsen bliver omkostningseffektiv, så vi får mest mu-
ligt miljø og natur for pengene.
Det betyder blandt andet, at mange forskellige virkemidler skal i spil for at op-
nå de ønskede miljø- og naturmål, som økologi er med til at skabe.
Økologi kan ikke stå alene.
Økologiens effekt som klima- og miljøvirkemiddel er heller ikke helt entydig,
da der kan være forskellig effekt, afhængig af om man ser på drivhusgasser,
kvælstof eller fosfor.
Til gengæld skal det også tælles med, at økologi er værdiskabende.
Under alle omstændigheder er det afgørende, at det fortsat vil være muligt at
benytte EU-midler til at støtte den økologiske produktion efter 2013.
Det er også en grundpræmis i en ny vision for økologien frem til 2020, som
jeg forventer bliver klar til offentliggørelse i starten af 2011.
Per Clausen
syntes, det fremgik af svaret, at selv om vi er pragmatiske og
bevæger os ind i slagsmålet om, hvordan pengene skal fordeles, er det ikke
nemt at opnå resultater. Han var i hovedsagen positiv over for den vinkel, fø-
devareministeren havde vedrørende top op og på at lade økologi indgå i søjle
I, bl.a. fordi der her findes kontrolsystemer i forvejen.
Han henviste til, at der er en diskussion om, i hvor stor udstrækning man kan
bruge erfaringerne fra økologi i det konventionelle landbrug, hvis man ønsker
den størst mulige dyrevelfærd, eventuelt som delelementer.
Bjarne Laustsen
henviste til, at man i planen Grøn Vækst taler om en fordob-
ling af det areal, der bruges til økologi, men instrumenterne passer ikke hertil,
idet landmændene ikke kan låne penge til omlægningen. Han pegede på, at
det ikke er nok at producere flere økologiske produkter. Man må også gøre
noget for at fremme efterspørgslen.
Lone Dybkjær
spurgte, om det er rigtigt, at landbruget i nogle af de andre
europæiske lande er så gammeldags, at de ikke har indført pesticider i sam-
me omfang som os, og at de derfor er mere økologiske.
Hun spurgte, hvilke diskussioner der er om kvaliteten af de økologiske pro-
dukter, herunder smagen.
564
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10
11. Europaudvalgsmøde 10/12-10
Endelig spurgte hun, om datomærkning af frugt vil indgå i diskussionerne om
den fremtidige landbrugspolitik.
Fødevareministeren
erklærede sig enig med Per Clausen med hensyn til top
op. Vi vil gerne have økologi over i søjle I, men hvis det ikke kan lade sig gø-
re, er vi parat til at se på andre tiltag. Vi har på embedsmandsniveau spurgt
Kommissionen direkte, men har desværre fået det svar, at det ikke kan kom-
me ind i søjle 1, fordi det ikke er noget, man kan kræve af alle landmænd.
Han bekræftede over for Bjarne Laustsen, at man havde det mål at komme op
på 18.000 økologiske bedrifter, men det kniber lidt. Der er en nettotilgang,
men samtidig er der mange, der opgiver økologisk drift. Vi forsøger at analy-
se, hvad det er der får dem til det. Er det for bøvlet, er det for svært, er der for
meget kontrol, eller er der ikke noget marked? I økologivisionen arbejder vi
med et økologimærke, og vi må prøve at blive bedre til at eksportere.
Fødevareministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger, at
han troede, de fleste af de nye EU-lande var på vesteuropæisk niveau med
hensyn til pesticidforbrug.
Med hensyn til smagen har vi ikke analyser, men økologi er en meget stor del
af kvalitetsfødevareordningen.
Man drøftede datomærkning for frugt på Epsco-rådsmødet, men det var der
ikke mulighed for at få opbakning til.
Per Clausen
erkendte, at økomærkede produkter rådnede. Han opfattede det
sådan, at fødevareministeren var enig i, at det ville være meget uheldigt, hvis
man holdt fast i, at man inden for søjle I kun kunne gennemføre noget, som
alle landmænd kunne leve op til. Det ville være meget enklere, hvis man kun-
ne få alle formål ført over til søjle I.
Fødevareministeren
sagde, at problemet er, at der kun er den samme kas-
se, som pengene kan komme fra.
Mødet slut kl. 13.30.
Ref.: BE/sra
565