EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 270: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10, Kommissionen mod Finland

1. IndledningKommissionen har anlagt sag mod Finland, idet Kommissionen finder, at den fin-ske udbyttebeskatning, hvorefter udbytte, der udbetales af finske selskaber tiludenlandske pensionsfonde, beskattes anderledes end udbytte, der udbetales tilfinske pensionsfonde, er i strid med kapitalens fri bevægelighed, jf. artikel 63TEUF og EØS-traktatens artikel 40.2. Sagens faktiske omstændighederUdbytte, der udbetales fra finske selskaber til ikke-hjemmehørende pensionsfondebeskattes på grundlag af bruttobeløb. Disse pensionsfonde er således ikke beretti-get til at fradrage omkostninger m.v. i udbyttet. Beskatningen opgøres herved for-skelligt i forhold til udbytte, der udbetales til finske fonde, der beskattes på grund-lag af den opgjorte nettoindkomst. Det er Kommissionens opfattelse, at denne for-skel i beskatning er i strid med artikel 63 TEUF og EØS-traktatens artikel 40.Kommissionen henviser til, at finske pensionsfonde er undergivet en særlig be-skatningsordning, hvor beløb hensat til dækning af fremtidige pensionsforpligtel-ser er fradragsberettiget, hvilket reelt medfører skattefritagelse for disse fonde.Ifølge Kommissionen skal sådanne særlige regler for opgørelsen af grundlaget forbeskatningen af hjemmehørende pensionsfonde også finde anvendelse i forhold tilikke-hjemmehørende pensionsfonde.Kommissionen henviser dernæst til, at beskatningsgrundlaget for udbytte til ikke-hjemmehørende pensionsfonde opgøres på grundlag af bruttobeløb. Disse skatte-pligtige er altså ikke berettiget til at fradrage omkostninger afholdt for at erhverve,sikre eller vedligeholde indkomsten. Beskatningsgrundlaget for udbytte, der udbe-tales til udlandet, opgøres herved forskelligt i forhold til finske fonde, der beskat-tes på grundlag af den opgjorte nettoindkomst.

Ifølge Kommissionen er den finske lovgivning til ugunst for udenlandske pensi-onsfonde, idet deres konkurrencemæssige stilling forringes, og ydermere begræn-ses finske selskabers mulighed for at opnå kapitalindskud fra udenlandske pensi-onsfonde. Det er på denne baggrund Kommissionens opfattelse, at der er tale omen restriktion i strid med artikel 63 TEUF og EØS-aftalens artikel 40.3. Den danske interesse i sagenDen danske regering har interveneret i sagen til støtte for Finland, fordi sagen kanfå betydning for muligheden for at opretholde regler, hvorefter indeholdelse afkildeskat i såvel udbytte som andre indkomster, der udbetales til begrænset skatte-pligtige, sker på grundlag af den pågældende indkomst brutto, dvs. uden hensyn-tagen til tab og omkostninger.Det er regeringens opfattelse, at det ikke er i strid med EU-retten at opkræve kil-deskat af udbytte og andre indkomster på grundlag af indkomsten brutto, uanset athjemmehørende fonde mv. har adgang til fradrag for tab og omkostninger ved op-gørelsen af den samlede (netto)indkomst.Sagen har betydning ikke kun i forhold til pensionsfonde men i alle tilfælde, hvoren medlemsstat i forhold til ikke-hjemmehørende opkræver kildeskat af indkomstoptjent i den pågældende stat, herunder udbytte, rente og royalties.En anerkendelse af Kommissionens synspunkt, hvorefter begrænset skattepligtigeskal kunne fradrage hensættelser til fremtidige pensionsforpligtelser og investe-ringsudgifter i udbytteindkomsten, vil være uforenelig med hele grundlaget forkildebeskatningen af udbytter m.v., herunder de utallige aftaler om dobbeltbeskat-ning, der er indgået mellem medlemsstaterne, hvor der er indgået aftale om, at kil-delandet har beskatningsretten til en given indkomst. Den sag Kommissionen haranlagt mod Finland, har således vidtrækkende betydning.Endelig bemærkes, at sagen har betydning for en verserende sag mod Danmark,som Kommissionen åbnede i 2006, vedrørende den danske beskatning af udbyttetil ikke-hjemmehørende pensionsfonde. Status i denne sag, der i vidt omfang sva-rer til den finske sag, er, at regeringen i august 2009 besvarede Kommissionensbegrundede udtalelse.4. Regeringens retlige stillingtagenDet er regeringens opfattelse, at de finske regler for beskatning af udbytteindtæg-ter fra finske selskaber til henholdsvis finske og udenlandske pensionsfonde i rela-tion til principperne for opgørelsen af beskatningsgrundlaget, er i overensstem-melse med EU-retten.

Det er således ikke i strid med kapitalens fri bevægelighed at opgøre grundlagetfor beskatningen af udbytte til pensionsfonde, der er fuldt skattepligtige til et med-lemsland, under hensyntagen til tab og omkostninger m.v. (netto), mens grundla-get for den begrænsede skattepligt af udbytte til ikke-hjemmehørende pensions-fonde opgøres brutto.En forskellig opgørelse af beskatningsgrundlaget for henholdsvis hjemmehørendeog ikke-hjemmehørende aktionærer er forenelig med traktatens bestemmelser omkapitalens fri bevægelighed, hvis den forskellige behandling vedrører situationer,der ikke er objektivt sammenlignelige, eller hvis den forskellige behandling er be-grundet i tvingende almene hensyn.Det er regeringens opfattelse, at Finland ikke i den foreliggende sag forskelsbe-handler objektivt sammenlignelige situationer, samt at den omhandlede beskatning– hvis Domstolen måtte finde, at der er tale om en forskelsbehandling af objektivtsammenlignelige situationer – er retfærdiggjort af tvingende almene hensyn.Den finske beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsfonde er karakteriseret vedat følge territorialprincippet. Alene indtægter og udgifter, der er forbundet medden aktivitet, der udøves i den pågældende stat, medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst. Derimod beskattes hjemmehørende pensionsfonde efterglobalindkomstprincippet, hvilket indebærer, at såvel indkomst optjent i Finlandsom indkomst optjent i udlandet skal medregnes ved opgørelsen af den skatteplig-tige indkomst i Finland.Det skattemæssige territorialprincip er anerkendt af Domstolen bl.a. i sag C-250/95, Futura Participations SA og Singer, hvor Domstolen fastslog, at medlems-staterne alene er forpligtet til at tage overskud og underskud i betragtning, der hid-rører fra virksomhed knyttet til den pågældende medlemsstats skattejurisdiktion.Territorialprincippet er yderligere præciseret bl.a. i sag C-345/04, Centro Equestre,hvorefter det ikke er i strid med den fri udveksling af tjenesteydelser, hvis tilbage-betaling af kildeskat betinges af, at de omkostninger, der anmodes om fradrag for,er direkte forbundet med de indtægter, der er indtjent i kildestaten.Forudsætningen for fradrag er således, at den begrænset skattepligtige har afholdtudgifter, der erdirekte økonomisk forbundetmed udbytteindtægten. Der erikkeensådan direkte forbindelse mellem udbytteindtægter fra et selskab i en anden med-lemsstat og pensionsfondes fradrag for hensættelser til fremtidige pensionsforplig-telser. Tilsvarende gælder andre investeringsudgifter afholdt af en udenlandskfond. Medlemsstaterne er derfor ikke forpligtet til at indrømme fradrag for disseudgifter i udbytteindtægten.

Det er regeringens opfattelse, at finske og udenlandske pensionsfonde befinder sigi forskellige – og således ikke objektivt sammenlignelige – situationer i forhold tilvurderingen af, om de respektive udgifter er direkte knyttet til den indkomst, derer optjent i den pågældende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehø-rende.Det er således regeringens opfattelse, at de finske regler er i overensstemmelsemed territorialprincippet, og at reglerne dermed ikke kan anses for at være i stridmed EU-retten.Den danske regering gør dernæst gældende, at medlemsstaternes adgang til somkildeland at udnytte sin beskatningskompetence ved indeholdelse af kildeskat afbruttoindtægten er nødvendig for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatnings-kompetencen mellem medlemsstaterne.Der henvises til sagen vedrørende Oy AA, C-231/05, hvor Domstolen har aner-kendt, at nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskom-petencen kan begrunde en beskatningsordning, når denne har til formål at hindreformer for adfærd, som kan gøre indgreb i en medlemsstats ret til at udøve sin be-skatningskompetence med hensyn til virksomhed, der udøves på dens område.Hvis begrænset skattepligtige pensionsfonde havde adgang til fradrag for fremti-dige pensionsforpligtelser ville det reelt indebære, at kildelandet mistede sin be-skatningsret til fordel for den medlemsstat, hvor pensionsfonden har sit hjemsted.Der ville således ikke blot være tale om en udskydelse af beskatningsretten, menat kildelandet helt ville fortabe muligheden for at beskatte udbytte til udenlandskepensionsfonde. Herved adskiller situationen for de udenlandske fonde sig fra den,de finske fonde befinder sig i. En retstilstand som den, Kommissionen agiterer for,vil dermed bringe selve systemet med fordeling af beskatningskompetencen mel-lem medlemsstaterne i fare.Endvidere vil en anerkendelse af, at kildebeskatning ikke kan baseres på bruttobe-løb, fjerne hele grundlaget for den måde, aftaler om dobbeltbeskatning mellem sta-ter i dag typisk udformes. I henhold til OECD’s modeloverenskomst, art. 10, stk.2, litra a og b, opgøres udbytteskatten således på grundlag af bruttoindkomsten.Hvis medlemsstaterne skal tage hensyn til (en forholdsmæssig andel af) omkost-ninger m.v., må det anses for særdeles tvivlsomt, om staterne overhovedet frem-over kan opkræve skatter ”ved kilden”. Kommissionens synspunkt har derfor al-vorlige implikationer i forhold til medlemsstaternes aftaler om den indbyrdes for-deling af beskatningskompetencen.

Afslutningsvis bemærkes, at det ikke, som anført af Kommissionen, kan tillæggesbetydning for vurderingen af den finske beskatning, at der ikke pga. skattefrihed/-fritagelse i hjemlandet er adgang til credit for den i udlandet betalte skat.Ugunstige virkninger, som følge af, at to medlemsstater udøver deres beskatnings-kompetence sideløbende, i det omfang en sådan udøvelse ikke udgør forskelsbe-handling, udgør ikke restriktioner, som er i strid med EU-retten, jf. sag C-128/08,Jacques Damseaux. Helt tilsvarende må gælde ugunstige virkninger som følge af,at en medlemsstat ikke udnytter sin beskatningskompetence.