Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens præjudicielle sag C-482/10, Cicala

1. Indledning

Den italienske domstol Corte dei Conti, Sezione Giurisdizionale per laRegione Siciliana, har forelagt EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmålvedrørende anvendelsen af EUF-Traktatens artikel 296, stk. 2, og artikel41, stk. 2, litra c, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggenderettigheder (herefter Chartret).

2. Sagens faktiske omstændigheder

Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at sagen vedrører et tilbagebeta-lingskrav, som er rejst af en regional italiensk pensionsmyndighed (heref-ter pensionsmyndigheden) over for Teresa Cicala (herefter sagsøger) somfølge af, at sagsøger i en periode har fået udbetalt for meget i pension.Pensionsmyndighedens afgørelse om tilbagebetaling, som blev truffet imedfør af italiensk lovgivning, indeholdt ikke en begrundelse for, hvor-for sagsøger ikke var berettiget til det pågældende beløb.Efter italiensk lovgivning skal EU-rettens forvaltningsmæssige princip-per finde anvendelse på pensionsmyndighedens sagsbehandling.Den forelæggende ret har derfor forespurgt EU-Domstolen, om de reglerom begrundelsespligt, som fremgår af EUF-Traktatens artikel 296, stk. 2,og artikel 41, stk. 2, litra c, i Chartret stiller krav om, at pensionsmyndig-heden begrunder afgørelsen om tilbagebetaling, og i givet fald om det ertilstrækkeligt, at en sådan begrundelse fremkommer i forbindelse med, atafgørelsen behandles ved de nationale domstole.

3. Den danske interesse i sagen

Sagen rejser principielle spørgsmål om, hvorvidt Chartret finder anven-delse i en situation, hvor der ikke er tale om en gennemførelse af EU-retten, men hvor en medlemsstat har valgt at lade EU-retten finde anven-delse på rent interne forhold. En anvendelse af Chartret som udtryk foren EU-retlig forpligtelse i en sådan situation ville være udtryk for en ud-videlse af anvendelsesområdet for Chartret.

4. Regeringens stillingtagen

Efter regeringens opfattelse finder Chartret ikke i medfør af EU-rettenanvendelse i den foreliggende situation. Det forhold, at det følger af nati-onal lov, at EU-rettens forvaltningsmæssige principper skal finde anven-delse på også forvaltningen af rent nationale regler, kan ikke føre til etandet resultat.Til støtte herfor kan henvises til, at det fremgår af ordlyden af Chartretsartikel 51, stk. 1, vedrørende anvendelsesområdet for Chartret, at be-stemmelserne i Chartret er rettet til EU’s institutioner samt til medlems-staterne,dog kun når de gennemfører EU-retten.Chartret finder således anvendelse i forhold til en medlemsstats udstedel-se af nationale gennemførelsesregler, samt når en medlemsstats myndig-heder træffer afgørelse direkte i medfør af EU-regler, f.eks. i medfør afen forordning. Chartret finder derimod ikke i medfør af EU-retten anven-delse i den foreliggende sag, hvor den italienske pensionsmyndighedsafgørelse ikke på nogen måde er udtryk for en gennemførelse af EU-retten.Der kan endvidere henvises til ordlyden af Chartrets artikel 51, stk. 2,hvoraf det fremgår, at Chartret[ikke] udvider anvendelsesområdet forEU-retten(…).En anvendelse af Chartret som udtryk for en EU-retligforpligtelse i den foreliggende sag ville således efter regeringens opfat-telse netop medføre en udvidelse af anvendelsesområdet for EU-retten istrid med Chartrets artikel 51, stk. 2.Herudover er det regeringens opfattelse at Chartrets artikel 41, som ved-rører retten til god forvaltning, efter regeringens opfattelse ikke i medføraf EU-retten finder anvendelse i den konkrete sag.2