EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/3-11

Desuden deltog: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, miljøminister Karen El-lemann, klima- og energiminister samt minister for ligestilling Lykke Friis, fødeva-reminister Henrik Høegh, socialminister Benedikte Kiær og videnskabsministerCharlotte Sahl-Madsen.Punkt 1. Rådsmøde nr. 3073 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed ogforbrugerbeskyttelse – beskæftigelsesdelen) den 7. marts 2011Dagsordenspunkterne 1a (i-iii), 1d, 2 og 5 hører under Beskæftigelsesministe-riets ressort og blev forelagt af beskæftigelsesministerens under punkt 1 påEuropaudvalgets dagsorden.Punkterne 1b (i-ii) og 1c hører under Socialministeriets ressort og blev fore-lagt af socialministeren under punkt 5 på Europaudvalgets dagsorden.Punkterne 3 og 4 hører under Klima- og Energiministeriets (ligestillingsafde-lingens) ressort og blev forelagt af klima- og energiministeren og ministerenfor ligestilling under punkt 3 på Europaudvalgets dagsorden.Beskæftigelsesministeren:Jeg vil forelægge dagsordenspunkterne 1a, 1d,2 og 5 på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 7. marts. De øvrige punk-ter forelægges af socialministeren og ligestillingsministeren. Jeg forelæggeralle punkter til orientering.1. Forberedelse af DER’s forårstopmødea. Bidrag til Det Europæiske Semester, Den ÅrligeVækstredegørelsei) Fællesrapporten om beskæftigelse og den ÅrligeVækstredegørelse: Politisk vejledning om beskæftigelsespolitik–Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0011Rådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 3)EU-note (10) – E 31 (note af 1/2 2011 om den danskegenopretningspakkeii) Fællesrapporten om beskæftigelse–Godkendelse af rapportenRådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 5)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (10) – bilag 264 (side 634, behandlet i EUU 14/1-11 på rådsmøde økonomi og finans)iii) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternesbeskæftigelsespolitikker–Generel indstillingKOM (2011) 0006Rådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 8)Beskæftigelsesministeren:Punkt 1a vedrører det europæiske semester, års-rapporten og beskæftigelsesretningslinjerne.Som altid handler årets første EPSCO-møde i høj grad om at forberede Det Eu-ropæiske Råds forårstopmøde, der har fokus på vækst og beskæftigelse.Med Europa 2020 strategien har rammerne for arbejdet ændret sig. Som det erudvalget bekendt, kaldes den nye ramme det europæiske semester. Det europæ-iske semester skal skabe en mere integreret tilgang til den økonomiske politik iEU. Og EU 2020 strategien og beskæftigelsesområdet er en del af den integrere-de tilgang.Med rådskonklusionerne, fællesrapporten og beskæftigelsesretningslinjerne leve-rer EPSCO-rådet sit bidrag til processen til Det Europæiske Råd.For det første skal EPSCO godkende fællesrapporten fra Rådet og Kommissio-nen. Den bygger på eksaminationen af de foreløbige nationale reformprogram-mer, de såkaldte NRP’er, som medlemslandene afleverede til Kommissionen inovember.Rapporten fremhæver, at landene skal gennemføre et bredt spektrum af integre-rede politikker, hvis man vil indfri de overordnede EU-mål om beskæftigelse, ud-dannelse og social inklusion. Den understreger meget klart, at flexicuritypolitikkerer de bedste instrumenter i den forbindelse. Det kan regeringen selvfølgelig kunstøtte.Da økonomien og arbejdsmarkedet ser ud til at udvikle sig bedre end tidligereforventet, er det forventningen i rapporten, at flertallet af medlemslandene vil rettefokus fra den igangværende indsats mod arbejdsløshed mod mere langsigtedestrukturreformer.

Jeg henviser til samlenotatet for information om de forskellige prioriterede struk-turreformer.Regeringen vil støtte en vedtagelse af fællesrapporten.For det andet skal vi vedtage rådskonklusioner. Konklusionerne identificerer ho-vedområder på det beskæftigelsespolitiske område, hvor der er brug for en stra-tegisk vejledning fra Det Europæiske Råd.Konklusionerne er EPSCO’s bidrag til Det Europæiske Råd, som skal vejledemedlemslandene i, hvordan de kan håndtere udfordringerne med ledighed, ar-bejdsudbud og beskæftigelse.EPSCO foreslår, at de hovedområder bliver afspejlet i medlemslandenes nationa-le reformprogrammer, NRP’erne, som skal afleveres i midten af april.Rådskonklusionerne er møntet på alle medlemslande, men ikke alle hovedområ-der er lige relevante for alle lande.Danmark hører til de lande, som allerede er langt fremme. For eksempel har vimed skattereformen og dagpengereformen sat fokus på, at skat og sociale ydel-ser skal være vækst- og beskæftigelsesfremmende.Et andet område er, at den effektive tilbagetrækningsalder skal øges ved at udfa-se for tidlige tilbagetrækningsordninger. Det kan regeringen selvfølgelig også støt-te.Rådskonklusionerne vil bidrage til, at medlemslandene styrker den strukturpoliti-ske reformindsats og dermed fremmer væksten og beskæftigelsen. Regeringenvil støtte en vedtagelse af rådskonklusionerne.Det tredje element under punktet er de integrerede retningslinjer, som er en vel-kendt del af EU-strategien. De omfatter retningslinjerne for beskæftigelsen og desåkaldte overordnede økonomisk-politiske retningslinjer vedrørende makro- ogmikroøkonomi.Rådet træffer hvert år beslutning efter traktaten om beskæftigelsesretningslinjer-ne, som medlemslandene skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker.Kommissionen foreslår, at de retningslinjer, der blev vedtaget i oktober 2010,fastholdes for 2011.Regeringen vil støtte Kommissionens forslag om, at retningslinjerne fastholdes for2011.

sioner, og hvis beskæftigelsesministeren vil fastholde dem, må sagen fore-lægges til forhandlingsoplæg.Pia Adelsteenmente, at når man taler om udfasning af tidlig tilbagetrækning,begynder EU at blande sig i noget, som er nationalstaternes kompetence,hvilket hun fandt problematisk. Hun havde ikke givet mandat til det europæi-ske semester, hvilket hun var glad for. Pia Adelsteen tilføjede, at samme be-tænkelighed gjaldt dagsordenens punkt 5, hvor man taler om at sikre holdbareog dækkende pensionssystemer.Per Clausenhenviste til, at det fremgår af samlenotatet, at de konklusioner,man når frem til, forventes afspejlet i landenes nationale reformprogrammer iapril 2011. Hvis en af konklusionerne drejer sig om tilbagetrækningsalderen,betyder det så, at regeringen kan komme og sige: "Vi er nødt til at afskaffeefterlønnen"? Han tilføjede, at det kan det blive svært at skaffe flertal for i Fol-ketinget.Der står, at dagpengesystemet skal udformes sådan, at det kan betale sig atarbejde. I Danmark kan det betale sig at arbejde, men kan beskæftigelsesmi-nisteren anføre eksempler på europæiske lande, hvor det ikke kan betale sigat arbejde? Per Clausen mente ikke, det kan opfattes på anden måde end, atdagpengene skal forringes yderligere.Benny Engelbrechtkunne tilslutte sig den bekymring, Pia Olsen Dyhr havdegivet udtryk for.Beskæftigelsesministerenvar ikke enig med Pia Olsen Dyhr i, at det, hunsagde, lå uden for det mandat, der var givet til finansministeren. Hun pointe-rede, at de rådskonklusioner, der foreslås, kun er vejledende, og at der ikke ernogen landespecifikke anbefalinger. Derfor mente hun, mandatet til fulde varopfyldt.Også over for Pia Adelsteen pointerede beskæftigelsesministeren, at der ikkeer noget i konklusionerne, som er møntet på specifikke lande. Hvis et landikke følger anbefalingerne, kan det blive påtalt, men der er ikke nogen egent-lige sanktioner fra EU's side.Beskæftigelsesministeren var ikke enig i Per Clausens udlægning. Der er ek-sempler i Danmark på, at det ikke har kunnet betale sig at arbejde. Det varbl.a. derfor, man indførte kontanthjælpsloftet. Meningen er, at man skal hjæl-pes tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man er blevet arbejdsløs.Pia Olsen Dyhrpegede på, at der står i samlenotatet, at der forventes vedta-get rådskonklusioner, "der vil lægge vægt på, at medlemslandene, når depræsenterer de nationale reformprogrammer i midten af april 2011, definererde nødvendige foranstaltninger for at sikre ..." Det vil sige, at der kommer de-ciderede anbefalinger til samtlige medlemslande. På den baggrund anbefale-de hun beskæftigelsesministeren at tage en drøftelse med finansministerenog at pointere på rådsmødet, at der ikke kan laves rådskonklusioner, da det erdansk politik, at det må være op til landene selv at definere, hvad der er denrigtige finanspolitik. Hvis beskæftigelsesministeren følger den linje, hun harlagt op til, er hun nødt til at forelægge et forhandlingsoplæg. Pia Olsen Dyhr

pointerede, at mandatet til finansministeren er givet af SF, Socialdemokrater-ne, Det Radikale Venstre og regeringspartierne.Per Clausenerkendte, at der ikke er specifikke anbefalinger til enkelte lande,men man forventer, at medlemslandenes politikker skal afspejle de punkter,der er nævnt i rådskonklusionerne. Derfor har Pia Olsen Dyhr fuldstændig ret.Vi får i Danmark besked på, at vi skal gøre en større indsats for at øge tilba-getrækningsalderen og øge indsatsen for, at det kan betale sig at arbejde. Deter meget præcise råd til den danske regering. Den måde, beskæftigelsesmi-nisteren vil håndtere det på, er der ikke flertal for i det danske Folketing.Niels Helveg Petersenpegede på, at Europaudvalget havde det tilsvarendeproblem i sidste uge med økonomi- og erhvervsministeren, hvor man rådededenne til, at han indtog det samme standpunkt som finansministeren. Det erpraktisk, at regeringen har den samme holdning i de forskellige fora i EU.Pia Adelsteenvar klar over, at man ikke giver specifikke anbefalinger til be-stemte lande, men at anbefalingerne er møntet på alle medlemslande. Hunmente overhovedet ikke, EU skulle blande sig i finanspolitikken.Beskæftigelsesministerensagde, at Danmark allerede har gjort rigtigt me-get af det, der lægges op til i rådskonklusionerne. EU-landene er økonomiskafhængige af hinanden, og derfor er det vigtigt, at man i Fællesskabet aner-kender de udfordringer, man står over for, og drøfter med hinanden, hvordanman skal sætte ind over for de udfordringer. Vi har alle sammen en interessei, at arbejdsmarkedet fungerer. Vi skal være opmærksomme på, at en aktivarbejdsmarkedspolitik er bedre end passiv forsørgelse, at pensionssystemer-ne skal være langtidsholdbare, og at de sociale sikringssystemer skal væreindrettet på en måde, så det kan betale sig at arbejde. Det er det, der ligger ide anbefalinger, der er lagt op til. Det er der intet landespecifikt i. For noglelande er det mere relevant end for andre, og i Danmark har vi allerede gjortrigtigt meget.Hun sagde til beroligelse for alle ordførerne, at samarbejdet foregår inden forden åbne koordinationsmetode, og at det ikke nødvendigvis er de sammeløsninger, man skal vælge i alle lande. Danmark har helt fra starten bakket opom, at det er den metode, der skal bruges. Det betyder, at vi i fællesskab serpå udfordringerne, men vi løser udfordringerne nationalt. Med andre ord: Deter ikke EU, der bestemmer, det gør landene selv.Beskæftigelsesministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at finanspolitik-ken er national kompetence. Det bliver den ved med at være.Næstformandenfølte, der var behov for en nærmere stillingtagen til, hvordanrådskonklusionerne forholder sig til det mandat, finansministeren har fået.Pia Olsen Dyhrhavde ikke behov for at diskutere dansk arbejdsmarkedspoli-tik i Europaudvalget, men havde brug for, at beskæftigelsesministeren respek-terer den aftale, der er truffet med finansministeren om, at vi ikke vil have eu-ropæiske konklusioner på disse elementer, selv om det kun er vejledendeanbefalinger. Vi har behov for et nationalt råderum. Derfor sagde økonomi- og

erhvervsministeren i sidste uge, at han ville overlade det til Økofinrådet at laverådskonklusioner. Det må ikke undermineres af beskæftigelsesministeren.Beskæftigelsesministerenvar af den klare opfattelse, at det, hun sagde,faldt fuldstændig inden for det mandat, der var givet.Pia Olsen Dyhrsagde, at det var hendes meget klare opfattelse, at det ikkegjorde det. Enten må beskæftigelsesministeren fremlægge et mandat i dag,eller også må hun sige, at hun vil følge mandatet til finansministeren, og atder ikke skal laves rådskonklusioner, men at dette må overlades til Økofin.Næstformandenønskede ikke, det skulle udvikle sig til en strid om ord, ogbad om at få en bekræftelse fra beskæftigelsesministeren på, at man overhol-det det mandat, der er givet.Beskæftigelsesministerenbekræftede dette.

d. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde–Information fra formandskabetRådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 14)Beskæftigelsesministeren:Dagsordenspunkt 1d vedrører det sociale treparts-topmøde, der som altid bliver holdt forud for Det europæiske Råds forårstopmø-de.Vi kender ikke emnet for drøftelserne endnu, men vi forventer, at det vil dreje sigom det europæiske semester og jobskabelse.Deltagerne i det sociale trepartstopmøde er – udover de europæiske parter ogKommissionen – det nuværende og de to kommende formandskaber for EU.Derfor er Danmark som kommende formandskabsland inviteret til at deltagesammen med Ungarn, som vil være vært for mødet, og Polen.På rådsmødet vil det ungarske formandskab give mere information om mødet.Næste år – i 2012 – vil det være Danmark, der er vært for det sociale treparts-topmøde.

2. Udvikling af et informationsudvekslingssystem for at styrke detadministrative samarbejde i forbindelse med udstationering afarbejdstagere,–Vedtagelse af rådskonklusionerRådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 16)Beskæftigelsesministeren:Dette punkt er et forslag til rådskonklusionerom udvikling af et informationsudvekslingssystem, der skal styrke det administra-tive samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere. Det er en ud-møntning af tidligere rådskonklusioner fra 2008 om samme emne.I rådskonklusionerne fra 2008 blev det besluttet, at der skulle nedsættes en task-force med repræsentanter fra alle medlemslandene. Taskforcen skulle drøfte ud-viklingen af et it-system med det formål at udveksle oplysninger medlemslandeneimellem.Det arbejde er nu færdigt. Taskforcen har anbefalet, at Kommissionen starter etpilotprojekt, hvor det såkaldte IMI-system, der er udviklet til det indre marked, og-så skal anvendes på udstationeringsområdet.Under arbejdet i taskforcen var det en dansk mærkesag, at systemet tog højdefor den danske model, blandt andet arbejdsmarkedets parters rolle i relation til atfastsætte løn- og arbejdsvilkår. Det havde både Kommissionen og de øvrigemedlemslande forståelse for, så det er rent faktisk lykkedes.Rådskonklusionerne lægger op til, at pilotprojektet starter i begyndelsen af 2011.Kommissionen vil afholde udgifterne til udvikling af systemet og uddanne bruger-ne af systemet.I Danmark vil det være Arbejdstilsynet, der som forbindelseskontor får adgang tilsystemet.Regeringen støtter forslaget til rådskonklusioner, hvorved vi fra politisk hold nikkertil et administrativt redskab, der gør håndhævelsen lettere.

5. Mod tilstrækkelige, bæredygtige og sikre europæiskepensionssystemer: Rapport om høringen over grønbogen–Forelæggelse ved Kommissionen–Udveksling af synspunkterKOM (2010) 0365Rådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 22)KOM (2010) 0365 – bilag 1 (grundnotat af 3/9-10)KOM (2010) 0365 – bilag 5 (regeringens høringssvar af 18/11-10)KOM (2010) 0365 – bilag 6 (Folketingets høringssvar af 5/11-10)Beskæftigelsesministeren:Dette punkt handler om en rapport fra Kommissio-nen om reaktionerne på grønbogen om fremtidens pensionssystemer.Sidste år sendte Kommissionen grønbogen ud i høring, og nu vil Kommissionenpræsentere en rapport om resultaterne af høringen.Først vil jeg sige, at regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har satgang i en debat på europæisk niveau. Inden for rammerne af den åbne koordina-tionsmetode er det relevant at diskutere, hvordan vi sikrer holdbare og dækkendepensionssystemer.Kommissionens rapport foreligger ikke endnu, men det er min opfattelse, at der eralmindelig enighed i medlemsstaterne om, at medlemsstaternes beføjelser medhensyn til pensioner naturligvis skal bevares. Det har Kommissionen også selvslået fast i grønbogen.Jeg mener også at kunne konstatere, at der er en almindelig enighed om, at etforbedret samarbejde primært skal ske inden for rammerne af den åbne koordina-tionsmetode, dvs. gensidig udveksling af erfaring og god praksis på området.Når Kommissionen i efteråret kommer med en opfølgende hvidbog om pensions-området, er det vigtigt, at de forhold respekteres. Ellers risikerer vi at afspore envigtig debat om, hvordan vi kan løse udfordringerne til landenes pensionssystemer.

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3075 (miljø) den 14. marts 2011Punkterne 5 og 6 er delt ressort mellem Miljøministeriet og Klima- og Energi-ministeriet og blev forelagt såvel af miljøministeren som af klima- og energi-ministeren.Punkterne 1-4 og 9 hører under Miljøministeriets ressort og blev forlagt af mil-jøministeren.Punkt 7 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og blev forelagt afklima- og energiministeren.Miljøministeren:Jeg kan henvise til samlenotat om miljørådsmødet den 14.marts – miljødelen – som blev sendt til udvalget den 24. februar 2011.Jeg forelægger punkt 1 omkring ”Seveso III” til forhandlingsoplæg, da formand-skabet har oplyst, at man søger at opnå enighed med Europa-Parlamentet i før-ste behandling. Herudover forelægger jeg punkt 2-4 til orientering samt orientererunder punkt 9 om tre verserende sager ved EU-Domstolen. Endelig har jeg for-stået, at jeg efterfølgende sammen med klima- og energiministeren forelæggerpunkt 5 og 6 til orientering.

Jeg er grundlæggende positivt indstillet over for forslaget og er enig i deoverordnede formål om at tilpasse reguleringen af risikovirksomheder til de kom-mende regler for klassificering af kemikalier og Århuskonventionens bestemmel-ser om offentlighedens adgang til information.I forhandlingerne vil jeg lægge vægt på, at der fortsat fastholdes et højt beskyttel-sesniveau, og jeg ser gerne, at det forøges for sundhed, samfund og miljø på allerisikovirksomheder.Der er dog nogle områder, hvor jeg vil lægge vægt på at skærpe forslaget af hen-syn til miljøet og sikkerheden. Der er fem områder.For det første bør der stilles krav om, at der skal foreligge en beredskabsplan vednyanlæg af virksomheder eller ved ændringer af eksisterende virksomheder in-den produktionsstart.For det andet bør de såkaldte kolonne 2 virksomheder – dvs. de mindre virksom-heder – ikke kunne foretage sikkerhedsmæssige ændringer, før disse er god-kendt af risikomyndighederne.

For det tredje bør fristen for at anmelde sig til myndighederne være så kort sommulig, f.eks. 3 måneder. Det er nemlig vigtigt i forhold til nabovirksomheder, sam-fund og miljø, at myndighederne hurtigt bliver opmærksomme på, at en virksom-hed fremover vil have status som risikovirksomhed.For det fjerde bør alle risikovirksomheder udarbejde et ikke-teknisk resume, deropfylder direktivets krav om information til offentligheden.For det femte bør de kolonne 2 virksomheder, der skal implementere deres fore-byggelsesplan gennem et sikkerhedsledelsessystem, også udarbejde en internog en ekstern beredskabsplan, hvis myndighederne vurderer, at der er behov fordet.Endelig mener jeg, at direktivet – i lighed med de skrappere danske regler på om-rådet – skal udvides til også at omfatte mindre ammoniakanlæg, dvs. anlæg un-der 50 tons, og midlertidige oplag af farlige stoffer under transport, f.eks. på hav-ne og rangerbanegårde. Uheld på disse oplag kan jo inddrage rigtigt mangemennesker, og derfor er der behov for, at vi har regler om dette.Pia Adelsteensyntes, de ting, miljøministeren havde fremhævet, var udmær-kede, så hun havde ikke problemer med forhandlingsoplægget. Hun spurgte,om alle lande har implementeret Seveso II direktivet.Pia Olsen Dyhrroste miljøministeren for, at hun fortalte, hvordan hun villeagere på rådsmødet. Hun syntes, at det, miljøministeren lagde op til, var godt,og kunne godt gå med til forhandlingsoplægget. Hun spurgte, om man kankræve substitution, så virksomhederne brugte nogle mindre risikobetonedestoffer.Der lægges op til, at Kommissionen kan medtage nye farlige stoffer ved hjælpaf delegerede retsakter, men Pia Olsen Dyhr fandt det mere betryggende, atman anvendte komitéprocedure.Benny Engelbrechtvar enig i miljøministerens oplæg, men pegede på denudfordring, der ligger i, at man på den ene side skal være åbne over for nabo-erne til farlige virksomheder, men på den anden side ikke skal give for mangeoplysninger, som kan bruges af terrorister. Han opfordrede til, at man tænkteover, hvordan man kunne få en dialog med de nærmeste naboer.Per Clausenville gerne have miljøministeren til at forklare nærmere, hvilkeskadelige virkninger det kan have for virksomhederne, at der er åbenhed.Danmark har mere vidtgående regler. Derfor spurgte Per Clausen, om der ernoget i direktivet, der gør det vanskeligere at opretholde eller indføre nye,skærpede standarder i Danmark.Miljøministerensagde til Pia Adelsteen, at alle lande hvert tredje år skal ind-berette, hvor langt de er nået med implementeringen af Seveso II direktivet.Indberetningerne for den sidste periode, fra 2006 til 2008, viste desværre, atder var mange udestående. Derfor satte man i 2010 ekstra kraft ind på at fåorden i tingene. Resultatet blev, at med udløbet af 2010 havde alle lande im-

plementeret direktivet. Det er sket i et tæt og effektivt samarbejde mellem deberørte myndigheder.Hun svarede Pia Olsen Dyhr, at substitution ikke kommer på tale, da direktivetikke regulerer anvendelsen af stofferne.Regeringen foretrækker også en komitéprocedure, når man skal tage stillingtil, om et nyt stof skal på listen.Miljøministeren var enig med Benny Engelbrecht i, at det drejer sig om at fin-de en balance mellem åbenhed og sikkerhed. Naboerne skal vide, hvilke farli-ge stoffer der er tale om, men de behøver ikke vide, at lige præcis i bygning Fer der så og så meget af et bestemt farligt stof.Hun sagde i anledning af Per Clausens bemærkninger, at det kan give virk-somheden sikkerhedsmæssige problemer, hvis oplysningerne bliver megetpræcise. Men det er samtidig vigtigt, at virksomheden er åben over for nabo-erne, således at disse f.eks. ved, hvad de skal gøre, hvis alarmen lyder, f.eks.om de skal gå indenfor og lukke vinduerne.Der er tale om et minimumsdirektiv, så det begrænser ikke Danmarks mulig-heder for at gå videre.Pia Adelsteenvar glad for, at det omsider var lykkedes at implementere Se-veso II direktivet, som vist stammer helt tilbage fra 1995. Hun spurgte, hvorlang tid de andre lande skal bruge til at implementere det nye direktiv, idethun gik ud fra, at vi i Danmark som sædvanlig var duksedrenge.Miljøministerenhavde også troet, at Danmark altid hørte til blandt dukse-drengene, men hun havde fundet ud af, at det ikke altid var tilfældet.NOTHun ville gerne vende tilbage med nogle datoer for implementeringen af Seveso II+ III direktiverne.

2. Forslag til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(WEEE)–Politisk enighedKOM (2008) 810Rådsmøde 3075 – bilag 1 (samlenotat side 16)KOM (2008) 0810 – bilag 2 (grundnotat af 17/2-09)KOM (2008) 0810 – svar på spørgsmål 1 (af 11/11-09)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (10) – bilag 241 (side 593, senest behandlet i EUU17/12-10)EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 792 FO, forhandlingsoplægforelagt 5/3-10)Miljøministeren:Punktet forelægges til orientering.Det ungarske formandskab har sat forslaget på rådsmødedagsordenen med hen-blik på opnåelse af politisk enighed. Jeg vil gerne hjælpe formandskabet med atopnå politisk enighed, men jeg er i tvivl, om vi kan nå til enighed på dette råds-møde. Der er stadig en række udeståender, der ikke er enighed om mellem lan-dene.Vi har tidligere drøftet forslaget her i udvalget, og jeg vil basere mig på det for-handlingsoplæg, jeg fik tilbage i marts 2010.

3. Forslag til forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidtangår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbydedyrkning af GMO'er på deres område–Udveksling af synspunkterKOM (2010) 0375, KOM (2010) 0380Rådsmøde 3075 – bilag 1 (samlenotat side 35)KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 3/9-10)KOM (2010) 0375 – bilag 5 (henvendelse af 5/10-10 fraGreenpeace)KOM (2010) 0375 – bilag 6 (udtalelse af 22/10-10 fra EUU ogFLF)KOM (2010) 0375 – bilag 7 (Kommissionens svar af 4/1-11 påFolketingets udtalelse)KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 1 (om AmFlora kartoflen)EU-note (10) – E 23 (notat af 13/12-10 om juridisk slagsmål omforslaget)EUU alm. Del (10) – svar på spørgsmål 4Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (10) – bilag 241 (side 594, senest behandlet i EUU17/12-10)EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 16, behandlet i EUU 8/10-10)EUU alm. del (10) – bilag 38 (side 1616, behandlet i EUU 24/9-10)Miljøministeren:Punktet forelægges til orientering.Kommissionen har den 8. februar 2011 offentliggjort en ikke-udtømmende listeover begrundelser, som medlemslandene kan benytte til at begrænse eller forby-de dyrkning af GMO’er på eget territorium.Jeg hilser naturligvis velkomment, at Kommissionen nu har leveret en liste overbegrundelser, som Kommissionen mener, medlemslandene kan anvende. Formig er det –- som jeg tidligere har sagt – afgørende, at Kommissionens forslaggiver medlemslandene en reel ret til selv at bestemme, om der skal dyrkesGMO’er på deres territorium.Jeg savner derfor to ting på listen. For det første har Kommissionen ikke redegjortfor, om begrundelserne for nationalt forbud mod GMO-afgrøder er forenelige medWTO-reglerne. Det vil jeg selvfølgelig gerne have, at Kommissionen gør.For det andet vil jeg gerne have en vurdering fra Rådets juridiske tjeneste afKommissionens forslag til begrundelser.Når vi har fået afklaret, om begrundelserne for at begrænse eller forbyde dyrkningaf GMO’er nationalt er juridisk holdbare – og naturligvis under forudsætning af atde er juridisk holdbare – vil jeg gerne have, at Kommissionens begrundelser in-kluderes i ændringsforslaget om udsætning af GMO’er, så det ikke bare er et ar-

Pia Adelsteenunderstregede, at Dansk Folkeparti mener, vi skal have enreel mulighed for at sige nej til genmodificerede produkter, men det mentemiljøministeren jo også.Hun syntes, det var rigtigt, at man bad Rådets juridiske tjeneste om en vurde-ring, og at miljøministeren så vendte tilbage til udvalget.Pia Olsen Dyhrsyntes, det var en oplagt god idé at spørge Kommissionen,hvilke begrundelser landene måtte anvende, hvis de ønskede at forbyde etgenmodificeret produkt.I øvrigt ønskede hun afklaret, om det, Kommissionen lægger op til, stridermod WTO-reglerne.Benny Engelbrechtvar også meget optaget af, at der kommer en afklaringaf, hvilke præcise nationale muligheder vi har for at sige nej.Per Clausenvar enig i, at vi bliver nødt til at få afklaret, om forslaget er ioverensstemmelse med WTO-reglerne.Kommissionen siger, at man ikke bare kan afvise et stof, men skal give enkonkret begrundelse, således at EU-Domstolen kan få mulighed for at sige, atafvisningen ikke er gyldig. Han ville gerne have nærmere afklaret – eventuelt iet skriftligt svar – hvad det kan komme til at betyde, idet han pegede på, atEU-Domstolen jo af og til træffer nogle afgørelser, der kommer som en over-raskelse for os.Miljøministerenlovede Pia Adelsteen at vende tilbage til sagen, når vi fårRådets juridiske tjenestes vurdering af den ikke udtømmende liste.Desværre kunne miljøministeren i svaret til Per Clausen ikke sige nu og her,hvordan vi kan sikre, at vi får en reel mulighed for at sige nej, idet vi endnuikke har fået svar fra Kommissionen på de spørgsmål, vi har stillet, og hellerikke kender vurderingen fra Rådets juridiske tjeneste. Når vi får det nærmereafklaret, ville hun vende tilbage og måske kunne give nogle eksempler.Bjarne Laustsenhenviste til Folketingets beslutning i relation til F50, hvorman var enige om, at det ville være godt, at vi fik national kompetence til atsige nej til bestemte GMO’er, idet der hele tiden kommer nye produkter til.Han var klar over, at vi ikke må træffe beslutninger, som er i strid med EU-retten, men vi har jo vores sameksistensregler, hvor der i øvrigt mangler no-get med hensyn til erstatning. Vi skal også tage højde for WTO-reglerne. Pådenne baggrund spurgte Bjarne Laustsen, om miljøministeren kunne sige no-get om tidshorisonten for, hvornår vi kan få lov til at være herrer i vort egethus. Han pointerede, at der ikke er tale om, at Socialdemokraterne er imodGMO’er som sådan, men de ønsker, at vi skal kunne tage stilling sag for sag.Så kan man f.eks. tage hensyn til, om frø kan blæse lang væk. Produkter, derindeholder antibiotikaresistente genmarkører, mente han slet ikke, vi skulletillade.

4. Kviksølvstrategi–RådskonklusionerKOM (2010) 0723Rådsmøde 3075 – bilag 1 (samlenotat side 48)KOM (2010) 0723 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 11/2-11)Miljøministeren:Punktet forelægges til orienteringJeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner – om end jeg gernehavde set, at der blev gjort mere internt i EU. Jeg mener, at EU klart bør signale-re, at vi vil udfase kviksølvholdige produkter, hvor der er egnede alternativer. Detkunne f.eks. være knapcellebatterier og stop for brugen af amalgam i tandfyldnin-ger.Når det er sagt, så må man samtidig konstatere, at der er sket meget internt i EUmed gennemførelsen af kviksølvstrategien fra 2005.Dér, hvor vi fortsat ser et større problem med kviksølv, er ved nedfaldet i Dan-mark og i resten af Europa. Hvis der skal sættes en effektiv stopper for det, skalder indgås en international aftale, som bremser de emissioner. Som bekendt erder allerede forhandlinger i gang i UNEP, og jeg er enig i, vi nu dér må sætte indpå at få en ambitiøs og effektiv international aftale om kviksølv med landene udenfor EU forhandlet på plads.Pia Olsen Dyhrså gerne, at regeringen anlagde en mere offensiv strategi iforhold til batterier og amalgam. Hun gjorde opmærksom på, at vi med hensyntil kviksølv ikke altid ligger i spidsen i Danmark, når det gælder emissionerMiljøministerenmente, regeringen netop anlægger en offensiv strategi.Emissioner kræver en samlet international aftale, som miljøministeren havdeværet inde på i sin indledning, idet emissioner også kommer fra lande udenfor EU.

5. Den fælles landbrugspolitik–Udveksling af synspunkterKOM (2010) 0672Rådsmøde 3075 – bilag 1 (samlenotat side 57)Rådsmøde 3075 – bilag 2 (samlenotat side 2 – identisk med3075 – bilag 1)KOM (2010) 0672 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)KOM (2010) 0672 – bilag 3 (henvendelse fra Concord Danmarkaf 9/12-10)KOM (2010) 0672 – bilag 1 (henvendelse af 25/11-10 fraLandbrug og Fødevarer)EU-note (10) – E 30 (notat af 1/2-11)EU-note (10) – E 21 (notat af 25/11-10)EUU alm. Del (10) – bilag 204 (udtalelse af 28/1-11)Udvalgsmødereferater:Senest behandlet i EUU 11/2-11, referat foreligger endnu ikkeEUU alm. del (10) – bilag 265 (side 664, behandlet i EUU 21/1-11)EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 558, behandlet i EUU 10/12-10)Miljøministeren:Punktet forelægges til orientering.Punktet er sat på dagsordenen for at give miljøministrene lejlighed til at drøfte desærlige muligheder for at fremme miljø-, klima- og energipolitiske hensyn i denfælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 med baggrund i Kommissionensfremlagte meddelelse herom.Regeringen deler fuldt ud Kommissionens vurdering af, at EU's landbrugspolitik ihøjere grad skal imødekomme de forventninger, de europæiske skatteydere måhave om, at landbrugspolitikken leverer merværdi inden for miljø-, natur- og kli-mapolitikken.Regeringen deler også Kommissionens ønske om at introducere et nyt miljølag iden såkaldte søjle I, der dækker den direkte landbrugsstøtte. På grundlag afmeddelelsen er det imidlertid svært at gennemskue rækkevidden af Kommissio-nens tanker om en omlægning af den direkte støtte, og om det er ordninger meden reel miljøpolitisk merværdi.Jeg vil derfor argumentere for en mere ambitiøs miljø- og klimapolitisk tilgang,hvor kun de landmænd, der yder ekstra indsatser for f.eks. vandmiljø, biodiversi-tet og klima, betales med yderligere direkte støtte fra søjle I, der bygges oven påen almindelig arealbaseret støtte.Jeg vil endvidere argumentere for, at landbrugspolitikken fokuseres på konkreteprojekter til gavn miljø, natur og klima.Det kan være innovations- og udviklingsprojekter på klima- og miljøområdet somf.eks. teknologiudvikling vedrørende biogas, ammoniakfordampning, klimagasser

og reduceret pesticidforbrug, men også projekter vedrørende f.eks. skabelse afvådområder, samt skovforvaltning og skovrejsning.Det er vigtigt for regeringen, at den fælles landbrugspolitik fortsat kan bidragevæsentligt til at udmønte EU's natura 2000 regulering og medvirke afgørende tilfinansieringen af grøn vækst indsatsen.Klima- og energiministeren:Jeg skal koncentrere mig om de klima- og energi-politiske indspark til landbrugspolitikken.Regeringen sendte i juni 2010 et høringssvar til Kommissionen med de danskeprioriteter til den kommende reform af den fælles landbrugspolitik, hvor det blevfremhævet, at støttestrukturen i både den direkte landbrugsstøtte, den såkaldtesøjle I, og projektstøtten under landdistriktsprogrammet, den såkaldte søjle II, ivæsentlig højere grad end hidtil skal målrettes offentlige goder. Regeringen pe-gede i den forbindelse blandt andet på nødvendigheden af:At reducere landbrugets klimabelastning, som både dækker over en styrketklimatilpasningsindsats og en reduktion af landbrugets drivhusgasudlednin-ger.At øge landbrugets produktion af grøn energi – altså landbruget som grønenergileverandør. Her er det vigtigt, at produktionen er bæredygtig, og rege-ringen arbejder derfor for, at der indføres fælles bæredygtighedskriterier forbiomasse.

For at fremme disse to indsatsområder er der et betydeligt behov for forskning,produktudvikling og markedsmodning af ny teknologi. Grøn vækst sikres ikkemed ændret arealanvendelse alene, og derfor er der behov for udvikling af bedreincitamenter for innovation i landbrugspolitikken end dem, der findes i dag.Det drejer sig eksempelvis om produktion af biogas fra husdyrgødning, teknologi-er til at reducere metanudledning fra kvæg samt bæredygtig produktion og an-vendelse af biomasse til energiformål.Jeg synes, det er positivt, at Rådet af miljøministre har mulighed for at kommemed indspil til meddelelsen til kollegerne i Rådet for landbrug og fiskeri for på denmåde at få sat fokus på "greening" af den fælles landbrugspolitik.

Pia Olsen Dyhrsyntes, det var en god model, at de to ministre var til stede iEuropaudvalget samtidig og begge forelagde sagerne.Hun henviste til den store høring, der havde været i sidste uge i Folketingetom den fremtidige landbrugspolitik, hvor der havde været generel enighedom, at midlerne til landbrugspolitikken ikke burde øges, men det bliver lidt afen kamp, fordi mange går ind for at øge udgifterne. I øvrigt forestillede hunsig, at de østeuropæiske lande gerne ville have adgang til søjle I. Hun for-nemmede, at regeringen gik ind for et grundbeløb i hektarstøtte, og så kunneder lægges en bonus oveni, hvis man gjorde noget særlig grønt. Det er vigtigt,at Danmark spiller hårdt ud på dette område, som kan dreje sig om dyrevel-

færd, naturbeskyttelse eller energi. Hun så også en mulighed for, at økologikommer ind under søjle I ad bagvejen.Hun mente, det ville blive svært at få de andre lande med på at give mere tilinnovation, men sammen med Eva Kjer Hansen havde hun kæmpet for det.Henvendt til klima- og energiministeren sagde hun, at det ikke kun drejer sigom at lave klimaprojekter. Man må også se på landbrugets udledning af lat-tergas og metan.Pia Olsen Dyhr håbede, Miljørådet fik store muligheder for at byde ind pålandbrugspolitikken, men det bliver nok fødevareministrene, der kommer til atbestemme.Miljøministerenmente ikke, der var nogen grund til at være så bekymret forden danske fødevareminister, for her kæmpede miljøministeren og fødevare-ministeren for det samme, men hun erkendte, at man blandt de europæiskefødevareministre nok ikke var så enige, som man var blandt de europæiskemiljøministre. Hun var helt enig i det, Pia Olsen Dyhr fremhævede. Det varikke helt forkert at sige, at økologien kom ind ad bagvejen.Klima- og energiministerensagde, at den altafgørende udfordring er at fåovertalt de øvrige EU-lande til overhovedet at acceptere indførelse af et nytprincip i forbindelse med brug af direkte støtte som betaling for de offentligegoder, hun var inde på. Regeringen har ikke truffet nogen endelig beslutningom, hvilke konkrete miljøtiltag der skal foregå, men lattergas og metan er op-lagte indsatsområder. Også energi kan komme ind i billedet. Det gælder omat få gennemført en grundig analyse. Vi skal også hele tiden fokusere på, at vifår lavet en ordning, der er effektiv og let at administrere for såvel landbrugeresom myndigheder. Vi skal komme med et meget gennemarbejdet udspil frade danske ministre for fødevarer, miljø, klima- og energi.

6. Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen– bidrag til det europæiske semester–Udveksling af synspunkterKOM (2011) 0011Rådsmøde 3075 – bilag 1 (samlenotat side 72)Rådsmøde 3075 – bilag 2 (samlenotat side 2 – identisk med3075 – bilag 1)EU-note (10) – E 31 (note af 1/2-11)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (10) – bilag 266 (side 691, senest behandlet i EUU28/1-11 på rådsmøde almindelige anliggender)EUU alm. del (10) – bilag 264 (side 634, behandlet i EUU 14/1-11 på rådsmøde økonomi og finans)EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplægforelagt EUU 9/7-10)Miljøministeren:Punktet forelægges til orientering.Formandskabet ønsker en drøftelse af de miljømæssige aspekter af Kommissio-nens årlige vækstundersøgelse. Denne drøftelse skal – sammen med drøftelser ide andre rådsformationer – fungere som input til Det Europæiske Råds forårs-topmøde.Jeg må desværre konstatere, at der ikke er meget miljø i de ti forslag til foran-staltninger, som Kommissionen har fremlagt i vækstundersøgelsen.Det er min klare overbevisning, at et stærkt øget fokus på ressourceeffektivitet ogsikring af vores naturkapital er helt centrale elementer i bestræbelserne på at op-nå en miljømæssigt bæredygtig økonomi, og at det samtidig vil bidrage til vækst,forbedre EU’s konkurrenceevne og skabe beskæftigelse.Der er simpelt hen et presserende behov for et mere bæredygtigt ressourcefor-brug i Europa. Derfor mener jeg også, at grøn økonomi, et grønt indre marked ogressourceeffektivitet i langt højere grad bør tænkes ind i gennemførslen af de for-anstaltninger, som Kommissionen foreslår,. Det mener jeg i øvrigt også, der erbelæg for i selve Europa 2020 strategien.Jeg ser derfor meget frem til, at Kommissionen fremlægger den planlagte køre-plan for ressourceeffektivitet. Jeg vil opfordre til, at køreplanen i langt højere gradend Kommissionens flagskibsinitiativ om ressourceeffektivitet opstiller konkreteog ambitiøse målsætninger og initiativer, der markant kan forøge ressourceeffek-tiviteten og vise vejen mod en mere ressourceeffektiv økonomi, der kan opfyldemålene i Europa 2020 strategien.Klima- og energiministeren:Hvis vi ser på klima- og energidelen af det europæ-iske semester, må man sige, at jeg på miljørådsmødet vil få mulighed for at frem-hæve de initiativer, der i regeringens optik er nødvendige for, at vi når disse mål,

og selvfølgelig også for at disse mål i endnu højere grad kan være med til atfremme en ny, grøn vækstøkonomi.Opfyldelse af EU’s klima- og energimål og forbedring af ressourceeffektivitetenkan bidrage til øget vækst og beskæftigelse. For eksempel vil energieffektivise-ringer – det er de berømte lavthængende frugter – føre til reduceret energiforbrugog kan skabe ny forretningsområder.I regeringens optik behøver det derfor ikke at blive dyrt for EU at gøre sig uaf-hængig af fossile brændsler, og vi vil opfordre til, at EU også tænker energi ogklima mere generelt ind i de konkrete initiativer, der nævnes i vækstundersøgel-sen.Vi ser også gerne en forstærket fælles indsats for at reducere drivhusgasemissio-nerne uden for de kvotebelagte sektorer, hvor Kommissionen kan foreslå mini-mumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimumsbeskatning afenergiforbrug.Derudover skal EU forstærke indsatsen i forhold til de tre berømte B’er: biler,bygninger og bønder.Transportområdet er en af de største klimaudfordringer, og her har vi brug for, atder kommer stærke EU-virkemidler på banen for at knække CO2-kurven. Derforser jeg meget frem til offentliggørelsen af Kommissionens transporthvidbog.Bygningsområdet er afhængig af en ambitiøs gennemførelse af energieffektivi-tetsplanen, som planlægges offentliggjort af Kommissionen i næste uge, den 8.marts.Endelig har vi også i forhold til landbruget brug for fælles virkemidler for ikke atudsætte det danske landbrug for urimelig konkurrence, som jeg allerede har væ-ret inde på.

7. Klimaforandringer: Vurdering af situationen efter UNFCCC COP16–Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkterRådsmøde 3075 – bilag 2 (samlenotat side 2)Klima- og energiministeren:Nu skal vi ud at flyve, for vi skal tilbage til Can-cun, og så skal vi flyve videre frem mod Sydafrika. Vi skal nu fokusere på deglobale klimaforhandlinger.Det er ikke sådan, at der er sket revolutioner siden Cancun på nogen somhelst måde, men nu er vi jo kommet dertil, hvor EU for første gang i det nye årskal kigge på denne dagsorden. Det ungarske formandskab har forberedtnogle rådskonklusioner, som vi skal have vedtaget.Lige umiddelbart efter Cancun var der en teknisk briefing af udvalgene i Fol-ketinget, som jeg gennemførte sammen med min stab, om resultatet fra Can-cun. På rådsmødet den 14. marts forventer jeg ikke, at der bliver megen dis-kussion om resultatet. Jeg forventer også, at alle kan støtte det udkast til kon-klusioner, som formandskabet tidligere har lagt frem. Konklusionerne vil blivedrøftet på Coreper i dag.Der er generel enighed om, at EU støtter implementeringen på den korte ba-ne. Altså alle de konkrete ting på det arbejdsprogram, man blev enige om iCancun. Det skal der nu følges op på. Men samtidig er der også enighedblandt EU-landene om, at vi ikke må miste det langsigtede perspektiv. Altsåambitionen om at vi skal have en global aftale på dette felt. Det betyder, at EUvil arbejde hårdt for ambitionsniveauet omkring reduktionsindsatsen, både vedimplementering af de eksisterende "pledges" – altså tilsagn – og med at priori-tere de vigtige resultater fra Cancun om fastsættelse af et "peak year", etlangsigtet mål i 2050 og gennemførelsen af et review i 2015, samt at vi skal igang med arbejdet med den grønne fond. Det er alt sammen vigtige håndtag,der kan holde ambitionsniveauet oppe og guide processen videre frem moden samlet global aftale.Jeg forventer, at vi på rådsmødet kort vil skulle diskutere EU's position vedrø-rende Kyotoprotokollen. Grundlæggende er der jo enighed om at fastholdeEU's åbne og fleksible position om Kyotoprotokollens fremtid. Det, der drøftes,er, om positionen skal udbygges, eller om vi bare skal fortsætte med desamme meldinger, som vi kom med i Cancun.Samtidig er der flere og flere af de progressive ulande, der er klar over – detså vi også i Cancun – at en eventuel ny Kyotoprotokol kun med EU og Norgeikke er nok til en global klimaløsning. Det betyder, at EU's udspil på Kyotopro-tokollen sådan set har virket. Vi har hele tiden lagt vægt på de betingelser, derfølger med en ny Kyotoprotokolforpligtelsesperiode, nemlig at alle de andrestore udledere også skal komme med tilsagn inden for en robust internationalramme.Fra dansk side er vi af den opfattelse, at det vil være klogt eller godt, hvis EUallerede nu kan komme videre med at udvikle konkrete modeller for, hvordande andre store udledere kan blive bundet ind i en juridisk ramme. Det vil også

være med til at vise seriøsitet og vilje fra EU's side til at komme frem til enløsning på det tekniske plan. Derfor støtter vi altså, at vi nu skal i gang medde mere teknisk-juridiske løsninger på, hvordan de lande, der ikke er bundetaf Kyotoprotokollen, kan blive bundet af et parallelt regelværk.Det er også muligt, at et par af landene på rådsmødet vil rejse spørgsmåletom LULUCF – dvs. reglerne for optag og udledninger fra jord og skov. Rege-ringen støtter grundlæggende, at eventuelle ændringer i forhold til eksisteren-de skovdrift skal have konsekvenser på landets klimaregnskab. Det vil sige, athvis man ændrer praksis i ikke-klimavenlig retning, skal det afspejle sig nega-tivt på landets klimaregnskab. Omvendt: Hvis et land ændrer praksis i klima-venlig retning, skal det afspejle sig positivt på landets klimaregnskab.Til sidst vil jeg godt understrege, at det naturligvis er alt for tidligt at flage merekonkrete forventninger til Durban, og hvor langt man kommer dér. Der ermange ubekendte i processen. Hvad vil Sydafrika, hvad er deres ambition?Ligesom meget naturligvis også afhænger af USA og Kina og deres villighed ilat opnå resultater i Durban. Mexicanerne – det synes jeg er positivt – fortsæt-ter arbejdet og arrangerer den første uformelle ministerdialog om opfølgnin-gen på Cancun og vejen til Durban i Mexico senere i denne måned. Her reg-ner jeg selv med at deltage. Jeg minder om, at Danmark stadig er med i troj-kaen for de globale klimaforhandlinger.Pia Olsen Dyhrvar selvfølgelig imod Ungarns forslag om at udtynde 2 gra-ders-målsætningen. Det forventede hun også, at klima- og energiministerenvar. Hun ville gerne have, at man konkretiserer finansieringen i 2020, ogspurgte, hvad der ligger af planer om at sikre finansieringen.Hun ville gerne høre en status over forhandlingerne om søfart og luftfart.Endelig spurgte hun, hvordan det går med at få en alliance med Kina i forbin-delse med Kinas nye femårsplan.Per Clausengav klima- og energiministeren ret i, at der ikke er tale om enrevolution. Han rejste spørgsmålet, hvordan man løser den interessante ud-fordring, der ligger i, at alle er enige om, at de tilsagn, der er kommet om re-duktioner, ikke lever op til 2 graders målsætningen. Han var ikke indstillet på,at man af den grund skal udtynde begrebet. Han spurgte, hvilke selvstændigeinitiativer det kan være relevant for EU at tage i den sammenhæng.Per Clausen var bange for, at den forpligtelse, der ligger i Kyotoprotokollen,forsvinder. Han var ikke uenig i det synspunkt, at de store udledere også skalyde noget, men det ser ikke nødvendigvis ud til at gå så godt med det. Vi kankomme i den ubehagelige situation, at Kyotoaftalen løber ud, og at man ikkefår nogen nye forpligtelser. Han syntes i det hele taget, situationen i klimafor-handlingerne bliver mere og mere uholdbar.Pia Adelsteenspurgte, om man har det samme udgangspunkt, når klima- ogenergiministeren i forbindelse med skovene siger, at hvis man gør noget posi-tivt, skal det have en positiv effekt på klimaregnskabet, og hvis man gør nogetnegativt, skal det have en negativ effekt på klimaregnskabet.

Klima- og energiministerenvar enig med Pia Olsen Dyhr i, at der ikke måske nogen udvanding af 2 graders målsætningen.Der ligger mange ting på bordet vedrørende "bunker fuel", altså søfart og luft-fart, som man ikke nåede at blive enige om i København, og som man hellerikke nåede til enighed om i Cancun. Skibssektoren skal levere finansiering tilklimatiltag. I de internationale klimaforhandlinger vil vi fortsat presse på for atfå parallelitet med FN-sporet, men indtil videre går det ikke specielt hurtigt.Fra dansk side lægger vi et forslag frem i IMO for at få indflydelse på regule-ringen.Det er rigtigt, at Kina er ved at komme med en femårsplan. Det vil være op-lagt, at vi indleder et samarbejde med Kina, f.eks. om "carbon trade". Vi skallægge pres på Kina, men vi skal have alle store udledere med.Klima- og energiministeren sagde til Per Clausen, at det, hun havde sagt, var,at der ikke var sket nogen revolution siden Cancun, hvilket ikke var så overra-skende, da der ikke har været nogen møder siden Cancun.Hun var enig i, at vi har en betydelig udfordring vedrørende 2 graders mål-sætningen. Det er også derfor, vi fra dansk side arbejdede ret hårdt for – hvil-ket lykkedes – at komme igennem med et review i 2013, som skal være af-sluttet i 2015. Dermed kan der også skabes en vigtig kobling til FN's klimapa-nels næste evalueringsrapport. Vi har skubbet på for, at reviewet bliver såkonkret som overhovedet muligt.Vi skal også se på, om der er behov for en styrkelse af det langsigtede globa-le mål, altså at man går fra en 2 graders målsætning til en 1½ grads målsæt-ning. Det skal vi gøre på COP17.I øjeblikket foretager vi intense sonderinger med de andre Kyotolande for atfinde ud af, hvor lande som Australien, Japan og Rusland lægger sig. Dan-mark støtter som bekendt, at EU går op fra 20 til 30 pct. i reduktionsmål, menindtil nu er det kun lykkedes at få briterne til at støtte os.Klima- og energiministeren sagde til Pia Adelsteen, at Danmark støtter enreferenceramme baseret på uændret skovdrift, således at afvigelser derfraskal have konsekvenser for landenes CO2-regnskaber.

9. Siden sidstMundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager vedDomstolen på Miljøministeriets områdeMiljøministeren:Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at jeg i overensstem-melse med Europaudvalgets beretning af 30. april 2009 vil orientere Europaud-valget om tre væsentlige retssager ved EU-Domstolen, som regeringen interve-nerer i.a) Sag C-14/10, Nickel InstituteEUU alm. Del (09) – bilag 369 (notat af 10/5-10 om afgivelse afindlæg)b) Sag C-15/10, EtimineEUU alm. Del (09) – bilag 368 (notat af 10/5-10 om afgivelse afindlægMiljøministeren:De to første sager – C-14/10, og C-15/10 – drejer sig om, hvor-vidt klassificeringen af en lang række stoffer, der indeholder nikkel eller bor, ergyldige. Stofferne er bl.a. klassificeret som kræftfremkaldende og/eller skadeligefor vores forplantningsevne.Danmark har foreslået klassificeringen af en stor del af stofferne, og sagerne rej-ser spørgsmål om nogle væsentlige principper for klassificering, bl.a. om mulig-hederne for at klassificere en stor gruppe stoffer, der ligner hinanden, selv omman kun har fuldstændige data for nogle af stofferne. Sagerne har derfor ikke kunbetydning for de konkrete stoffer, men også for fremtidige klassificeringer.Regeringen har afgivet såvel skriftligt som mundtligt indlæg i sagerne og argu-menteret for, at klassificeringerne er korrekte, hvilket er på linje med EU-Kommissionens indlæg i sagen.Generaladvokaten kommer med forslag til afgørelse den 24. marts.c) Sag C-120/10, European Air transportEUU alm. Del (10) – bilag 110 (notat af 29/11-10 om afgivelse afindlæg)Miljøministeren:Sag C-120/10 drejer sig om krav vedrørende støj ved lufthavnefra startende og landende fly.Spørgsmålet er, om direktivet, der handler om indførelse af støjrelaterede drifts-restriktioner i Fællesskabets lufthavne, er til hinder for at fastsætte krav til fly omoverholdelse af støjgrænser målt på jordniveau ved overflyvning af områder inærheden af en lufthavn.

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3073 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed ogforbrugerbeskyttelse - ligestillingsdelen) den 7. marts 2011Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde ministeren forligestilling punkterne 3 og 4 på dagsordenen for rådsmødet for beskæftigelse,socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 7. marts.Punkt 1a (i-iii), 1d, 2 og 5 på det pågældende rådsmøde blev forelagt af be-skæftigelsesministeren under punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden.Punkt 1b (i-ii) og 1c på det pågældende rådsmøde blev forelagt af socialmini-steren under punkt 5 på Europaudvalgets dagsorden.Ministeren for ligestilling:Der er to ligestillingspunkter på dagsordenenpå EPSCO den 7. marts: Punkt 3 er vedtagelse af rådskonklusioner om den eu-ropæiske ligestillingspagt, og punkt 4 er orientering om Kommissionens årligerapport om status for ligestillingen i EU.Punkterne forelægges hermed udvalget til orientering.3. Den europæiske ligestillingspagt–Vedtagelse af rådskonklusionerRådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 18)Ministeren for ligestilling:Med rådskonklusionerne hilser medlemslandene dennye europæiske ligestillingspagt velkommen. Med pagten understreger med-lemsstaternes deres opbakning til betydningen af ligestillingsarbejdet i EU, ognogle af de afgørende områder fremhæves.Desuden slår pagten fast, at ligestilling er en afgørende forudsætning for at opnåmålene for Europa 2020, "En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusivvækst”.I pagten fokuseres der særligt på tre områder:1. Bekæmpelse af uligeløn og nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked.2. Forbedring af balancen mellem familie- og arbejdsliv.3. Bekæmpelse af vold imod kvinder.Endelig fremhæves der en række overordnede tiltag til implementering af pagten,herunder kønsmainstreaming og inddragelsen af mænd og drenge i ligestillings-indsatsen.Pagtens fokusområder lægger sig derfor i det store og hele i forlængelse af dendanske indsats.Fra dansk side har vi lagt os i selen i forhandlingerne for at prøve at skærpe ogstyrke pagten, som vi i første omgang ikke fandt var ambitiøs nok og ikke reflekte-rede EU’s indsats tilfredsstillende.

4. Fremskridt om ligestilling mellem kvinder og mænd, 2010: Rapportfra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget–Præsentation ved Kommissionen af den årlige rapportSEK (2011) 0193Rådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 20)Ministeren for ligestilling:Kommissionens årlige rapport om status for ligestil-lingen i EU beskriver status, udviklingen og nye initiativer i medlemsstaterne. Dengiver et overblik over det, og så ser man selvfølgelig på de fem prioriterede områ-der i strategien for ligestilling, der løber fra 2010 til 2015:1. Lige økonomisk uafhængighed.2. Lige løn for lige arbejde og arbejde af lige værdi.3. Ligestilling på topposter.4. Bekæmpelse af vold imod kvinder.5. Ligestilling uden for EU. Altså det internationale perspektiv.Rapporten konkluderer overordnet, at der er en generel tendens i retning af øgetligestilling, men at udviklingen går langsomt.Danmark fremhæves i rapporten positivt på en række områder. F.eks. omtalesdet forhold, at danske kvinders beskæftigelsesfrekvens er den højeste i EU, ogogså Danmarks indsats for flere kvinder i ledelse – i form af charter for flere kvin-der i ledelse – og bekæmpelse af vold nævnes.Regeringen agter at tage rapporten til efterretning.

Pia Adelsteensyntes, det var positivt, at Danmark bliver fremhævet positivt irapporten.Hun betegnede det som positivt, at vi vil fremhæve charteret for flere kvinder iledelse.Hun gik ud fra, at man ikke gik ind for kvindekvoter, som hun bestemt ikkemente var udtryk for ligestilling. Hun syntes, det var positivt, at ligestillingsmi-nisteren også ville inddrage mænd og drenge. Hun mente, tiden var løbet enlille smule fra den "kvindernes internationale kampdag", man skulle fejre påtirsdag.Ministeren for ligestillingvar klar over, at der foregik en meget følelsesladetdebat i EU i øjeblikket om kvindekvoter. I Frankrig har regeringen netop ind-ført kvindekvoter, mens kansler Merkel er imod. Kommissær Reding har gjortsig til fortaler for indførelse af kvindekvoter, hvis landene ikke selv leverer va-ren. Ministeren for ligestilling understregede, at der i pagten ikke står nogetom kvindekvoter. Den danske regering går ikke ind for kvindekvoter eller for atgribe ind i virksomhedernes mulighed for at vælge deres egen ledelse, menden går ind for, at der skal indgås et forpligtende samarbejde, f.eks. baseret

på det nye initiativ, som regeringen har lanceret, der hedder "Operation Kæ-dereaktion".Pia Adelsteenspurgte, om EU på nogen måde kan pålægge Danmark at ind-føre kvindekvoter.Ministeren for ligestillingsagde, at EU jo lovgiver på mange områder, bl.a.vedrørende corporate governance, men hun mente ikke, kommissær Redinghavde været særlig konkret med hensyn til, hvor hun ville finde hjemmel for atindføre kvindekvoter. Det må vi se på, hvis der kommer et forslag. Hun vidste,at der blandt tyske jurister havde været en debat om spørgsmålet. På nuvæ-rende tidspunkt kunne hun kun henholde sig til, at kommissæren havde sagt,at hun i hvert fald ikke ville udelukke indførelse af kvoter, hvis medlemsstater-ne ikke selv sørgede for at slå glasloftet i stykker.Niels Helveg Petersenvar opmærksom på, at man i en række lande diskute-rer kvindekvoter, og at franskmændene har gennemført det. Han spurgte, omligestillingsministeren kunne beskrive den franske ordning lidt nærmere, even-tuelt i form af et skriftligt notat.NOTMinisteren for ligestillinglovede Niels Helveg Petersen at sende et notat om deforskellige modeller, man har anvendt i EU-landene med hensyn til kvinder i le-delse. Kommissær Reding har sagt, at nu skal der gå et år, før hun tager emnetop igen. Hun har dermed sagt, at nu må det europæiske erhvervsliv prøve at løseproblemet selv. Den franske model er inspireret af den norske model og kommerop på nogenlunde samme procentsats. Det er selvfølgelig vigtigt at se på, hvadsanktionerne er. Man kunne sige, at de beslutninger, bestyrelsen træffer, ikke erjuridisk bindende, eller man kunne give virksomhederne bøder. Man behøver ikkegå til tvangsopløsning.Eva Kjer Hansenbad ligestillingsministeren medtage i det lovede notat devurderinger, der foreligger på nuværende tidspunkt af konsekvenserne af atgennemføre kvindekvoter. Her tænkte hun især på den norske model. Det erafgørende for Europaudvalget at få belyst den mere principielle diskussionom, på hvilket grundlag EU overhovedet kan tage fat på denne debat. Forhende var det også vigtigt at diskutere, om det i givet fald vil være i overens-stemmelse med subsidiaritetsprincippet. Hun ville lade være med at bevægesig ind i en politisk diskussion om, hvorfor det lige præcis er bestyrelsespo-sterne, man vil tage fat på, men det er måske, fordi de er nemmere at over-skue.Niels Helveg Petersenforstod ikke helt Eva Kjer Hansens bemærkninger. Enbeskrivelse af den franske ordning kan vel ikke indeholde noget om konse-kvenserne, da den ikke er trådt i kraft endnu.Eva Kjer Hansenreplicerede, at hun tænkte på den norske model.Pia Adelsteenville være glad for at få et notat som det, Eva Kjer Hansen badom.

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3077 (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2011Fødevareministeren:Jeg forelægger fire punkter til forhandlingsoplæg. Det dre-jer sig om punkt 3 om den såkaldte mælkepakke – til tidlig forelæggelse – ogpunkterne 7, 8 og 9, der vedrører godkendelse af 3 GMO’er. De resterende punk-ter forelægger jeg til orientering.1.Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, DetØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælleslandbrugspolitik på vej mod 2020 – fremtidens udfordringer:fødevarer, naturressourcer og landdistrikter–RådskonklusionerKOM (2010) 0672Rådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 3)KOM (2010) 0672 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)KOM (2010) 0672 – bilag 3 (henvendelse fra Concord Danmarkaf 9/12-10)KOM (2010) 0672 – bilag 1 (henvendelse af 25/11-10 fraLandbrug og Fødevarer)EU-note (10) – E 30 (notat af 1/2-11)EU-note (10) – E 21 (notat af 25/11-10)EUU alm. Del (10) – bilag 204 (udtalelse af 28/1-11)Udvalgsmødereferater:Senest behandlet i EUU 11/2-11, referat foreligger endnu ikkeEUU alm. del (10) – bilag 265 (side 664, behandlet i EUU 21/1-11)EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 558, behandlet i EUU 10/12-10)

Fødevareministeren:Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusionerom fremtidens landbrugspolitik. Det sker på basis af drøftelserne på de senestetre rådsmøder.Udkastet til rådskonklusioner afspejler i vid udstrækning holdningen blandt flertal-let af medlemsstaterne. Det flugter også på langt de fleste punkter med Kommis-sionens meddelelse.Udkastet indeholder en række formuleringer om konkurrenceevne og sammen-hængen med Europa 2020 strategien. Tilsvarende er der fokus på innovation. Påen række punkter er udkastet også meget åbent i forhold til at finde løsninger, dertager hensyn til de forskellige forhold i medlemsstaterne. Det er for eksempel iforhold til små landbrug, capping og fordelingen af den direkte støtte i den enkeltemedlemsstat.Tilsvarende er der også formuleringer, der bør ses nærmere på. Umiddelbart erteksten om grønning for svag. Der mangler også en mere konkret henvisning tilforenkling. Derudover er fordelingen af den direkte støtte mellem medlemsstater-ne taget op. Også her er det vigtigt med en blød formulering. Der er gode formu-

leringer om markedsorientering og reform, og udkastet lægger sig heller ikke fastpå en bestemt option ud af Kommissionens tre optioner.Regeringen vil holde sig til høringssvaret fra sommeren 2010. Det overordnedemål er at sikre yderligere markedsorientering af landbrugssektoren, så den pålang sigt kan klare sig uden direkte støtte.Vores udgangspunkt er at sikre fokus på levering af offentlige goder i søjle I i for-hold til miljø, natur, klima – samtidigt med at der i søjle II bliver større fokus påinnovation og udvikling. Kommissionen har de rigtige målsætninger, men jeg erbekymret for, at der ikke er de rigtige politikinstrumenter.Det er klart, at mange af de emner, der er beskrevet i Kommissionens meddelel-se, bliver taget op i konklusionerne. Jeg tror, det er vigtigt, at Rådet ikke alleredenu låser forhandlingerne fast på bestemte løsninger. Det gælder særligt i forholdtil de grønne tiltag i søjle I, men også en række af de andre emner som smålandbrug, ugunstigt stillede områder, capping, aktive landmænd, forsikringsord-ninger mv.Jeg tror, det er vigtigt, at der ikke indføres nye bureaukratiske regler eller nye støt-teordninger, uden at det er tænkt helt igennem. Det skal også være løsninger, dertager hensyn til de meget store forskelle i medlemsstaternes landbrugssektorer.Et vanskeligt emne vil uden tvivl være fordelingen af den direkte støtte, hvor derer flere af mine kollegaer i de nye medlemsstater, der har en klar forventning omen udjævning af støtten per hektar.Det er efter min mening et emne, der hører bedst hjemme i de overordnede bud-getforhandlinger, så man ikke isoleret drøfter størrelsen og fordelingen af land-brugsbudgettet. Jeg vil derfor opfordre mine kollegaer til, at drøftelserne mellemlandbrugsministrene fokuserer på indholdet i landbrugspolitikken.Jeg er bestemt ikke sikker på, at der kan opnås konsensus om udkastet tilrådskonklusioner – ikke mindst på grund af ønsker om en eller anden model forudligning af hektarpræmierne. Men det virker, som om et par af vores ligesindedemedlemsstater er mere åbne over for at støtte rådskonklusioner. Den danskeholdning vil afhænge af en samlet vurdering af det endelige udkast.Pia Adelsteennævnte den høring, man havde haft. Hun forstod, at man in-den for søjle I, hvor der er hektarstøtte, ville argumentere for, at hvis land-mændene ville forbedre miljø eller dyrevelfærd, kunne man lægge noget oveni den støtte, de kan få. Hun spurgte, om det er noget, der skal ske på EU-plan.Bjarne Laustsenville gerne kvittere for den gode høring, man havde haft i etsamarbejde mellem Europaudvalget og Fødevareudvalget. Han syntes ikke,man skulle bruge flere penge til landbrugsstøtte, men at man tværtimod skullebegynde at afvikle denne. Men indtil det kan ske, drejer det sig om fordelingenaf de midler, der bliver givet. Her er det mest interessante, hvor stor dengrønne søjle skal være, og i hvilken søjle støtte til miljøet skal placeres. Hangik ind for, at man får nogle nationale puljer, således at hvert land selv kan

beslutte, hvor meget man vil bruge på f.eks. landdistrikter og økologi. F.eks.kunne man give større støtte til landmænd, som var rigtigt gode til det grønne.Inden for økologien er der en vækst, som det vil være godt at støtte.Per Clausenvar enig i den holdning, regeringen havde, og syntes også, denhang meget godt sammen med det, der var sagt på økologikongressen iTyskland. Men han var ikke sikker på, at man kom igennem med det.Niels Helveg Petersenkunne give tilslutning til fødevareministerens udtalel-ser vedrørende den fælles landbrugspolitik, som vi vender tilbage til under detdanske formandskab.Fødevareministerensagde til Pia Adelsteen, at man talte om en basispræ-mie pr. hektar, og at vi arbejder for, at inden for en eller anden grænse – for-mentlig en procentdel af denne grænse – kan de enkelte lande stille forskelli-ge krav og så f.eks. bruge pengene til at kompensere landmænd, som gørnoget for miljø eller økologi. Her vil man ikke nødvendigvis stille de sammekrav i Italien som i Danmark, men det skal have med miljø og klima at gøre.Han mindede i svaret til Bjarne Laustsen om, at man også diskuterede grønhektarstøtte på konferencen. Vi vil gerne gøre søjle I grønnere, hvilket kom-missæren siger, han også gerne vil, men vi er ikke enige om instrumenterne.Kommissæren mener, man skal stille ens krav til alle. Det er imidlertid et om-råde, vi arbejder meget aktivt med i øjeblikket. Det er for tidligt endnu at sige,hvor det lander.

2. Forenkling af den fælles landbrugspolitik efter 2013–Udveksling af synspunkterRådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 16)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (09) – bilag 484 (side 1427, senest behandlet i EUU18/6-10)EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 519, behandlet i EUU 11/12-09)Fødevareministeren:Nederlandene, Danmark og en gruppe andre medlemssta-ter har sammen udarbejdet retningslinjer for forenkling af den fremtidige land-brugspolitik. Erfaringen viser, at det løbende er nødvendigt at minde Kommissio-nen om, at forenkling skal sættes højt på dagsordenen. Det er også sund fornuft,at det er bedre at lave enkel og forståelig lovgivning fra begyndelsen frem for atskulle rette op efterfølgende.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring afRådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angårkontraktforhold i mejerisektoren–Udveksling af synspunkterKOM (2010) 0728Rådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 20)KOM (2010) 0728 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 6/1-11)EUU alm. del (09) – bilag 557 (henvendelse af 23/9-10 fraConcord Danmark)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 561, senest behandlet i EUU10/12-10)EUU alm. del (10) – bilag 38 (side 1613, behandlet i EUU 24/9-10)EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1520, behandlet i EUU 9/7-10)Fødevareministeren:Tilbage i december præsenterede jeg Kommissionensmælkepakke, der indeholder en tilpasning af markedsordningen. Forslaget er enopfølgning på drøftelserne oven på de lave mælkepriser i 2009. I løbet af 2010stabiliserede priserne sig på et fornuftigt niveau, og priserne er henover årsskiftetnået op på et relativt højt niveau.Kommissionen foreslår en tilpasning af konkurrencelovgivningen i forhold til pro-ducentorganisationer og deres mulighed for at forhandle med forarbejdningsled-det. Det sker for at styrke mælkeproducenternes forhandlingsevne.Kommissionen foreslår, at de enkelte medlemsstater kan gøre det obligatorisk formælkeproducenterne at bruge standardkontrakter. Derudover lægges der op til,at der skal gives bedre mulighed for at etablere både producentorganisationer ogde såkaldte interprofessionelle organisationer.Grundlæggende hjælper forslaget en gruppe medlemsstater med at styrke deresmælkeproducenter, mens medlemsstater som Danmark med en effektiv og stærksektor ikke har fordel af forslaget.Derfor skal vi gøre opmærksom på vores ønske om en balanceret udfasning afmælkekvoterne. Nederlandene, Danmark, Irland og Luxembourg forventes atkomme til at betale den såkaldte overskudsafgift på grund af kvoteoverskridelserfor 2010.Fra dansk side vil vi arbejde for at sikre yderligere markedsorientering af mælke-sektoren. Vi finder, at kontraktindgåelse og medlemskab af producentorganisatio-ner og interprofessionelle organisationer bør være frivilligt for den enkelte land-mand.Bestemmelserne om kontraktindgåelse og producenters forhandlingsstyrke børikke gælde for andelsvirksomheder. Det er vigtigt, at der ikke skabes problemerog administrative byrder på markeder, der fungerer.

Vi vil fastholde, at landbrugssektoren er en del af det indre marked. Derfor arbej-der vi for, at en fravigelse af gældende EU-konkurrenceregler undgås eller be-grænses mest muligt. Vi havde foretrukket en fælles og klarere fortolkning af denuværende regler.FORegeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side arbejder for:At fravigelsen af EU-konkurrencereglerne undgås eller begrænses mest mu-ligt.At fravigelsen ikke påvirker det indre markeds funktion.At de foreslåede bestemmelser respekterer andelsselskabsformen.At de foreslåede bestemmelser ikke kræver omfattende offentlig regulering,offentlig medvirken i medlemsstaterne eller har væsentlige erhvervsmæssigeadministrative konsekvenser.At kontrakter og medlemskab af producentorganisationer og interprofessio-nelle organisationer bliver frivilligt for den enkelte landbruger.

Pia Adelsteenvar fuldstændig enig med fødevareministeren i, at vi skal sør-ge for, at vores andelsmejerier kan fortsætte. Hun var også enig i, at hvis manlaver kontrakter, skal det være frivilligt. Hun havde ingen problemer med for-handlingsoplægget og det, regeringen vil arbejde for. Hun spurgte, om føde-vareministeren kunne komme med en vurdering af, hvor langt man når.Bjarne Laustsenvar fuldstændig enig med regeringen i, at vi har behov forafregulering, og at markedet skal have lov til at virke, men var samtidig klarover, at der er nogle, der ønsker at beskytte bønderne mod markedet.Meta Fuglsanghavde ingen problemer med forhandlingsoplægget.Niels Helveg Petersenhavde ingen indvendinger imod forhandlingsoplæg-get.Fødevareministerensvarede Pia Adelsteen, at han troede, man ville kommelangt med frivillighed. Det var et princip, der var god grobund for. Det virker,som om vi får undtagelser for andelssektoren, som vi synes er en optimal or-ganisationsform.Fødevareministeren erklærede sig enig med Bjarne Laustsen.Næstformandenkonkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-geringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.

5. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse afKommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indledeforhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen medMauretanien–Tidlig forelæggelseSEK (2011) 137 (fortroligt)Rådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 28)Fødevareministeren:Fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien er EU’s stør-ste aftale. Fiskeriprotokollen under aftalen indeholder fastsættelse af fiskerimulig-hederne og EU’s finansielle modydelse. Den eksisterende protokol omfatter ad-gang for EU-fiskere til fiskeri efter tun, languster, krabber, blæksprutter og enrække andre arter.Den eksisterende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretani-en udløber den 31. juli 2012. Kommissionen henstiller derfor til Rådet om bemyn-digelse til at indlede forhandlinger med Mauretanien om en fornyelse af fiskeripro-tokollen.Den nuværende fiskeriprotokol har løbet over 4 år, hvor der gradvist er sket enfordobling af de midler, der anvendes til Mauretaniens fiskeripolitik. I det sidste åranvendes ca. 150 mio. kr. ud af det samlede beløb på 525 mio. kr. til den nationa-le fiskeripolitik.På nuværende tidspunkt er der over 1 år, til den nuværende fiskeriprotokol udlø-ber. Det er positivt, at Kommissionen gives tid til en grundig forberedelse og for-handling med Mauretanien. Det er vigtigt, at en fornyelse af fiskeriprotokollen le-ver op til de principper, som vi drøftede i Fødevareudvalget i januar.En fornyelse af fiskeriprotokollen skal sikre et bæredygtigt fiskeri og en fortsatudvikling af fiskerisektoren og fiskeripolitikken i Mauretanien.Det er regeringens vurdering, at der ikke er politiske eller menneskeretlige for-hold, der stiller sig i vejen for en dansk tilslutning til forslaget.Fra dansk side kan vi således støtte, at Kommissionen indleder forhandlingermed Mauretanien om en fornyelse af fiskeriprotokollen. Efterfølgende må vi vur-dere det opnåede forhandlingsresultat mellem Kommissionen og Mauretanien,når der kommer et forslag til formel godkendelse af fornyelse af fiskeriprotokollen.Bjarne Laustsenmente, vi tidligere bare havde accepteret, at det var sådan,når det drejede sig om fiskeriet ud for Afrika, men spørgsmålet er, hvorfor EUskal købe fattige landes fisk, for at enkelte lande i EU kan fange dem. Dan-mark kommer til at betale en del, selv om der stort set ikke er nogen danskeskibe, der fisker i de pågældende områder. Bjarne Laustsen mente, det varlangt bedre, at vi lærte de lokale fiskere selv at fiske. Så kunne man også for-arbejde fisken i det pågældende land, således at arbejderne dér havde nogetat tage sig til. Det, der ligger, er sådan set OK, men nu må vi se, hvor for-handlingerne ender.

Per Clausenvar glad for, at regeringen ville arbejde ud fra de principper, dervar enighed om i Fødevareudvalget. Det er nok rigtigt, som Bjarne Laustsensiger, at vi tidligere ikke har beskæftiget os så meget med fiskeriet ud for Afri-ka, fordi det ikke vedrørte dansk fiskeri.Der henvises til, at man bruger det bedste foreliggende videnskabelig grund-lag, men er problemet ikke, at det ikke er særligt godt, og at der i hvert fald fornogle arters vedkommende er tale om et overfiskeri?Vi har fået oplyst, at det går bedre med at få pengene ud til civilsamfundet,men det går ikke så hurtigt.Meta Fuglsangroste fødevareministeren for, at han havde fået fremskaffeten evalueringsrapport.Hun spurgte, om fødevareministeren havde oplysninger, som gjorde, at manikke behøver nære nogen bekymring for overfiskeri.Hun henviste til, at udvalget tidligere har fået oplyst, at Danmark vil arbejdefor størst mulig åbenhed om EU's fiskeripartnerskabsaftaler, at man vil foku-sere på de eksterne dimensioner af fiskeripolitikken, at man vil forbedre be-standsvurderingerne, og at der stilles krav om hensyn til menneskerettighe-der. Hun spurgte, om vi fortsat kan være sikre herpå.Fødevareministerensagde i anledning af Bjarne Laustsens bemærkninger,at umiddelbart har Danmark ikke så store interesser i farvandet ud for Afrika,men Grønland er glad for, at der er nogle fiskeripartnerskabsaftaler, som giverdem nogle penge fra EU.Han mente, man roligt kunne sige, at det danske Folketing har haft en ikkeubetydelig indflydelse på, at der er blevet større åbenhed om fiskeripartner-skabsaftalerne.Med hensyn til den videnskabelige rådgivning bliver langt de fleste bestandereguleret i overensstemmelse med rådene fra den organisation, som tager sigaf bestandsvurderingerne i farvandene ved Afrika, sagde fødevareministerentil Per Clausen, og kun for nogle mindre bestande er der tvivl om, hvorvidtreguleringen er god nok. EU er på vej ind i en forhandling. Når man når fremtil et resultat, skal vi tage stilling til, om vi mener, at der er sikret en ordentligbestandsregulering.Fødevareministeren sagde til Meta Fuglsang, at vi vil presse på for, at derbliver et videnskabeligt grundlag for reguleringen også af de helt små bestan-de, hvor der blive stillet spørgsmålstegn ved, om de bestemmelser, vi har, ergode nok. Vi står selvfølgelig ved vore principper om bæredygtighed i det ud-spil, der kommer om rammer for forhandlingerne.

6. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol omfastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet af fiskeripartnerskabsaftalen mellem DetEuropæiske Fællesskab og Kap Verde,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den EuropæiskeUnions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen omfastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet af fiskeripartnerskabsaftalen mellem DetEuropæiske Fællesskab og Kap Verde, ogForslag til Rådets forordning (EU) Nr. …/... om tildeling affiskerimuligheder i medfør af fiskeripartnerskabsaftalen mellem DetEuropæiske Fællesskab og Kap Verde–Tidlig forelæggelseRådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 32)EUU alm. del (10) – bilag 272 (evalueringsrapport vedr. KapVerde – fortroligt)Fødevareministeren:Fiskeripartnerskabsaftalen med Kap Verde er en af EU’smindre såkaldte tunaftaler, som omfatter tun og andre stærkt vandrende arter.Den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen, som indeholder fiskerimuligheder-ne og EU’s betaling herfor, vil løbe i en periode på tre år.EU betaler 3,2 mio. kr. årligt for aftalen. Heraf går ca. 0,8 mio. kr. til støtte til dennationale fiskeripolitik. Med den nye protokol er der næsten sket en fordobling afmidlerne til den nationale fiskeripolitik.Det er regeringens vurdering, at der ikke er politiske eller menneskeretlige for-hold, der stiller sig i vejen for en dansk tilslutning til forslaget.På baggrund af heraf og af evalueringsrapporten om fiskeripartnerskabsaftalenmed Kap Verde vurderes det, at vi fra dansk side kan støtte forslaget.

7. Forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføringaf produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetiskmodificeret majs MON89034xMON88017 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetiskmodificerede fødevarer og foderstoffer–VedtagelseKOM (2011) 0028Rådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 35)EUU alm. del (10) – bilag 65 (grundnotat af 8/11-10)8. Forslag til Rådets afgørelse om ændring af Kommissionensafgørelse 2006/197/EF for så vidt angår forlængelse af tilladelsen tilat markedsføre eksisterende foderstoffer, der er fremstillet afgenetisk modificeret 1507-majs (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003–VedtagelseKOM (2011) 0036Rådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 42)EUU alm. del (10) – bilag 66 (grundnotat af 8/11-10)9. Forslag til Kommissionens afgørelse om tilladelse til markedsføringaf produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetiskmodificeret bomuld GHB614 i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificeredefødevarer og foderstoffer–VedtagelseKOM (2011) 40Rådsmøde 3077 – bilag 1 (samlenotat side 47)EUU alm. del (09) – bilag 544 (grundnotat af 16/9-10)Fødevareministeren:Jeg vil tage forslagene om tilladelse til markedsføring af de2 genetisk modificerede majssorter og 1 genetisk modificeret bomuld samlet. De3 forslag drejer sig ikke om godkendelse til dyrkning.De 3 forslag har været til afstemning i den stående komité for fødevarekæden ogdyresundhed, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslagene. Danmarkstemte for forslagene. I den forbindelse blev udvalget orienteret skriftligt.I forhold til forslaget om majs MON89034xMON88017, som er en krydsning mel-lem de to slags majs, drejer det sig om en godkendelse til import og markedsfø-ring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstilletaf den genmodificerede majs, samt anvendelse af majsen til anden industrielbrug.Forslaget om majs 1507 drejer sig om en forlængelse af en eksisterende god-kendelse til import af forarbejdede foderprodukter, der blev vedtaget, før den nu-

værende GMO-forordning om fødevarer og foder var på plads. Majsen er alleredegodkendt til fødevarer, fødevareingredienser og foder bestående af hele majsker-ner samt anvendelse af majsen til anden industriel brug. Dette forslag omfatterkun en fornyelse af godkendelse til import af forarbejdede foderprodukter.Endelig er der forslaget om bomuld GHB614, der drejer sig om en godkendelsentil import og markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der inde-holder eller er fremstillet af bomulden, samt anvendelse af bomulden til andenindustriel brug.De to majs og bomulden har fået indsat gener, der gør dem resistente over forbehandling med ukrudtsmidler. Ukrudtsresistensen gør, at planterne kan tåle atblive sprøjtet med ukrudtsmidler uden at tage skade af det.De to majs danner derudover stoffet Bt-toksin, der er giftigt for bestemte typer afinsekter. Der er altså ikke tale om anvendelse af pesticider, da planten selv dan-ner stoffet. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet – EFSA – har vurderet,at niveauet af Bt-toksiner i de to majs ikke har negative effekter hverken på men-neskers og dyrs sundhed eller på miljøet.Bt-toksiner i genmodificerede majs har ikke tidligere været betragtet som restkon-centrationer af pesticider, da de jo ikke stammer fra anvendelsen af pesticider.Der er fastsat bestemmelser for Bt-toksiner ifølge reglerne om restkoncentrationeraf pesticider. Disse restkoncentrationer ligger på detektionsniveauet. Indholdet ide to majs er højere, men er stadig vurderet sundhedsmæssigt ikke at have ne-gative effekter på menneskers og dyrs sundhed og miljøet.Kommissionen har i februar 2011 afgivet en erklæring, hvori den lover at under-søge behovet for at skabe sammenhæng mellem GMO-reglerne og pesticidreg-lerne. Det drejer sig om de tilfælde, hvor tilstedeværelsen af et aktivt stof, dersamtidig er et pesticid, skyldes andet end sprøjtemiddelanvendelse.Fra dansk side har vi rejst dette spørgsmål og er i løbende kontakt med Kommis-sionen. Vi presser hårdt på for at få en løsning igennem. Der kan være andre løs-ninger end en tilpasning af grænseværdien. Alternativt kan de pågældende stofferfor eksempel optages på et særligt bilag i pesticidreglerne for stoffer, der ikke erforbundet med nogen sundhedsmæssig risiko, og for hvilke der derfor ikke skalfastsættes en grænseværdi.Men jeg vil gerne understrege, at EFSA jo har vurderet, at niveauet af Bt-toksineri de to majs ikke har negative effekter.Ingen af de 3 sorter indeholder antibiotikaresistensmarkørgener. En vedtagelse afforslagene vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslagene ikke giver danske oginternationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen hverken fag-ligt eller juridisk begrundede indvendinger imod godkendelserne.FOUd fra betragtningerne om grænseværdierne for restindholdet af Bt-toksiner i deto majs, går regeringens forhandlingsoplæg derfor ud på at stemme for forslage-ne på det vilkår, at der findes en løsning på spørgsmålet om pesticidrester. Rege-ringen har ingen indvendinger mod forslaget om bomuld.

Pia Adelsteenspurgte, om man med hensyn til majs talte om fødevarer ellerom foder.Hun mente, man brugte bomuld til tøj, og at det ikke var noget, man spiste.Bjarne Laustsenforstod, at fødevareministeren bad om mandat til at accep-tere to majstyper, som danner stoffet Bt-toksin, som må ligestilles med pesti-cider. Han forstod, at fødevareministeren ville arbejde for, at der enten kom-mer nogle grænseværdier, eller at majsen kommer på en positivliste.Per Clausenspurgte, om det forholder sig sådan, at da de pågældende tok-siner er ulovlige at anvende, ønsker man fastsat nogle grænseværdier, somgør dem lovlige, eller at der slet ikke er nogen grænseværdier. Han spurgte,om der er nogen forskel på giften, alt efter om den stammer fra majsen ellerfra pesticider.Han spurgte, om fødevareministeren er fuldstændig sikker på, at den kritik,der rejses mod EFSA, er forkert. I den forbindelse pegede han på, at kritikkenbl.a. går på, at man baserer sig på nogle kortvarige forsøg, og at uafhængigeforskergrupper ikke kan få kendskab til de foretagne undersøgelser og de fo-religgende forskningsresultater.Meta Fuglsangsyntes, sagen var rigtig svær, og ville foreløbig lytte til føde-vareministeren svar på Per Clausens spørgsmål.Niels Helveg Petersenville gerne have præciseret regeringens forhandlings-oplæg, idet han ikke var blevet helt klar over, om det er en betingelse, at derbliver gennemført en lovgivning for så vidt angår pesticider, eller om det bloter et fromt håb.Han ville gerne høre, hvad forventningerne var til drøftelsen vedrørende dengenmodificerede majs, og spurgte i den forbindelse, fra hvilke lande mod-standen kom.Fødevareministerensvarede Pia Adelsteen, at den første majs, som ikkehar fået noget navn endnu, søges godkendt til fødevarer og til foder, mensden anden majs, som blot er en forlængelse af en eksisterende tilladelse, ale-ne søges brugt som foder.Med hensyn til bomuld er det frøene, man vil presse – på samme måde somman gør det med rapsfrø. Det handler ikke om anvendelsen af bomulden tiltøj.I svaret til Per Clausen sagde fødevareministeren, at man ikke kan sige, at Bt-toksinerne er ulovlige, men når man første gang støder på dem, er der noglegrænseværdier, som ligger på detektionsgrænsen. Siden laver man egentligegrænseværdier, hvis der skal sprøjtes med midlet. Han pointerede, at manikke skal ud og sprøjte med Bt-toksin, idet det produceres af planten selv.Derfor må man lave nogle grænseværdier, som afspejler det forhold. Fødeva-reministeren understregede, at Bt-toksin ikke er skadeligt for dyrs og menne-skers sundhed eller miljøet. Spørgsmålet er, om man skal lave nogle grænse-værdier, eller man skal lave en positivliste.

Med hensyn til om vi kan stole på EFSA's vurderinger ville fødevareministerenlæne sig op ad de faglige vurderinger, der foretages af DTU, som siger godfor EFSA's vurderinger.I svaret til Niels Helveg Petersen præciserede fødevareministeren, at det, hanbeder om i dag, er at få lov til at sige, at vi mangler en måde at håndtere Bt-toksin på i EU-systemet. Vi har fået en erklæring fra Kommissionen om, atden arbejder på så hurtigt som muligt at finde ud af, hvordan vi håndterer det.Under forudsætning af at man finder en løsning, siger vi ja.De lande, der siger nej, er dem, der altid siger nej, dvs. Østrig, Ungarn, Frank-rig, Grækenland og Polen, så der er ikke kvalificeret flertal i komiteen. Så erder normalt heller ikke flertal i Rådet, og så er det i sidste ende Kommissio-nen, der træffer en afgørelse.Pia Adelsteensyntes, der var en modsætning mellem, at man vil tillade etstof, som slår insekter ihjel, og samtidig taler om biodiversitet.Bjarne Laustsenfremhævede, at det ikke er noget, der kommer til at foregå iDanmark, idet vi har vore sameksistensregler. For os drejer det sig om, atprodukterne kan bruges til foder. Hvis de skal dyrkes i Danmark, får vi enselvstændig snak om det. I øvrigt pegede han på, at nogle af dem, der udtalersig imod, udtaler sig om dyrkning. Det er slet ikke det, det drejer sig om.Han mente, også andre lande måtte være interesseret i at lægge et pres påKommissionen, så den finder ud af, om der skal fastsættes nogle grænse-værdier eller vedtages en positivliste. I anledning af fødevareministerens ud-talelse om, at vores ja er betinget af, at der findes en løsning, pegede BjarneLaustsen på, at vi må finde nogle samarbejdspartnere og lægge pres påKommissionen. Hvis det lader sig gøre, kan Socialdemokraterne godt gå medtil forhandlingsoplægget.Per Clausensagde i anledning af Bjarne Laustsens bemærkninger, at så vidthan forstod, argumenterede man i nogle af høringssvarene på den måde, athvis det drejer sig om et produkt, som er så farligt, at man ikke vil produceredet, bør man heller ikke kunne importere det. Det syntes han egentlig var etfornuftigt synspunkt.I Danmark nægter man at diskutere den kritik, der rejses af EFSA, selv omnogle lande åbenbart rutinemæssigt afviser EFSA's vurderinger. I den forbin-delse pegede Per Clausen på, at vi tidligere i forbindelse med de antibiotika-resistente genmarkører faktisk traf en anden afgørelse end den, eksperterne iEFSA og Danmark lagde op til.Det lyder, som om regeringen er vældig opsat på, at sagen skal bringes i or-den, men realiteten er vel, at der ikke er nogen grund til, at Kommissionenikke skulle finde en løsning.Per Clausen tilføjede, at han ikke troede, fødevareministeren kunne svareham på en sådan måde, at han kunne støtte forhandlingsoplæggene.Niels Helveg Petersenvar glad for fødevareministerens præcisering af for-handlingsoplægget, som han forstod sådan, at der skal findes en løsning, og

så skal der ske en tilpasning af lovgivningen om pesticider. På den baggrundkunne han godt støtte forhandlingsoplægget. Han lagde vægt på, at DTU harsagt god for EFSA's vurderinger, som går ud på, at der ikke er nogen sund-hedsmæssig risiko forbundet med at anvende dette stof.Fødevareministerengjorde opmærksom på, at hvis man lader planten selvproducere stoffet, skal man ikke sprøjte med det. Derved undgår man pro-blemerne ved, at der kan ske spredning ved vinddrift, og at stoffet kan kommei grundvandet. Når planten selv producerer stoffet, er det i virkeligheden enmere præcis måde at bekæmpe skadedyr på, og miljømæssigt er det en for-del.I anledning af Bjarne Laustsens bemærkninger pointerede fødevareministe-ren, at ingen af de tre produkter søges godkendt til dyrkning.Han havde på nuværende tidspunkt ikke noget overblik over, hvilke venner vihar blandt medlemslandene, men vi har en ven i Kommissionen.Han forstod, at Per Clausen ville stemme imod forhandlingsoplægget, mengjorde for en ordens skyld opmærksom på, at regeringen vil finde en ansvarliggrænseværdi, som ikke indebærer nogen risiko, hvis det er den model, manvælger.Per Clausenhavde tidligere fået at vide, at man aldrig havde sprøjtet med degiftstoffer, dette handler om. Desuden gjorde han opmærksom på, at planter-ne kan blive resistente mod sprøjtning med Roundup. Han mente, det var enåben dør, regeringen forsøgte at løbe ind, for selvfølgelig vil Kommissionenfinde en løsning.Pia Adelsteensagde ja til forhandlingsoplægget under punkt 8, idet stoffetkun kan bruges til foder, mens hun sagde nej til forhandlingsoplægget underpunkt 7, som også kan bruges til fødevarer. Hvis bomuldsfrø også kan brugesi fødevarer, kunne hun ikke støtte forhandlingsoplægget under punkt 9.Flemming Møllergjorde opmærksom på, at Roundup, som planterne kanblive resistente over for, ikke er et giftstof. Han tilføjede, at visse giftstoffervirker over for insekter, men ikke på pattedyr og mennesker.Fødevareministerenmente, Per Clausen blander to ting sammen. Rounduper noget, man bruger mod ukrudt, mens Bt-toksin er et middel mod nogle småbiller, som sidder inde i stænglen.I anledning af Pia Adelsteens spørgsmål vedrørende bomuldsfrø sagde føde-vareministeren, at produktet også tillades i fødevarer.Næstformandenkonkluderede, at der ikke er konstateret et flertal imod rege-ringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten har udtrykt sig imod alle treforhandlingsoplæg, mens Dansk Folkeparti har udtrykt sig imod forhandlings-oplæggene under punkt 7 og 9.

10. Siden sidstFødevareministeren:Jeg kan under "Siden sidst" oplyse, at Kommissionen isidste uge forhandlede med Marokko om en etårig forlængelse af den hidtidigefiskeriprotokol. Parterne opnåede enighed om en aftale i sidste weekend.Aftalen indebærer uændrede fiskerimuligheder og en uændret finansiel modydel-se på ca. 270 mio. kr. Aftalen har virkning fra den 28. februar i år og løber et årfrem. Et nyt element inkluderes i protokollen, som indebærer, at Marokko forplig-tes til senest en måned efter protokollens udløb at afrapportere om de sociale ogøkonomiske virkninger af EU’s sektorstøtte og den geografiske fordeling af disseindvirkninger.Fiskeriet forventes at fortsætte i forlængelse af den eksisterende protokol, daKommissionen har oplyst at ville benytte muligheden for at fremsende ansøgnin-ger om fiskerilicenser til Marokko i en periode på op til 6 måneder efter paraferingaf protokollen.Kommissionen forventes formentlig tidligst til april at fremlægge forslag om mid-lertidig anvendelse af protokollen og den endelige indgåelse af denne. I den for-bindelse vil jeg forelægge forslagene for udvalget.

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3073 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed ogforbrugerbeskyttelse – socialdelen) den 7. marts 2011Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde socialministerenpunkterne 1b (i-ii) og 1c på dagsordenen for rådsmødet for beskæftigelse,socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 7. marts 2011.Punkt 1a (i-iii), 1d, 2 og 5 på det pågældende rådsmøde blev forelagt af be-skæftigelsesministerens under punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden.Punkt 3 og 4 på det pågældende rådsmøde blev forelagt af ministeren for li-gestilling under punkt 3 på Europaudvalgets dagsorden.Socialministeren:Jeg skal forelægge punkterne 1b.i og 1b.ii samt punkt 1c. Alletre punkter er til orientering.1. Forberedelse af DER’s forårstopmødeb. Den europæiske platform mod Fattigdom og Social EksklusionKOM (2010) 0758i) En europæisk ramme for social og territoriel sammenhæng–Vedtagelse af rådskonklusionerii) Flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien–Godkendelse af udtalelsen fra Komitéen for Social BeskyttelseRådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 10)c. Vurdering af den sociale dimension af Europa 2020-strategien:Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse–Vedtagelse af rapportens hovedbudskaberRådsmøde 3073 – bilag 1 (samlenotat side 12)Socialministeren:Punkt 1b.i omhandler den nye europæiske platform modfattigdom og social udstødelse, som Kommissionen har lanceret kort før års-skiftet. Fattigdomsplatformen er et af de syv såkaldte flagskibsinitiativer, somskal bidrage til at opfylde Europa 2020 strategien. Fattigdomsplatformen erknyttet til målet om at få 20 millioner personer i Europa ud af risiko for fattig-dom og social udstødelse.Fattigdomsplatformen kan måske bedst beskrives som en samlet ramme om enlang række forskellige elementer, der alle har til formål at fremme opnåelsen afEuropa 2020 strategiens mål. Det er med andre ord en samling af nye og alleredekendte instrumenter, der alle kan bidrage til at bringe folk ud af risiko for fattigdomog risiko for social udstødelse.

Et af de velkendte instrumenter er den åbne koordinationsmetode, hvor EU’smedlemslande blandt andet deler viden og gode erfaringer på det sociale områ-de. Men platformen nævner også, at anvendelse af EU’s sociale midler og fonde itiden fremover tilpasses Europa 2020 strategiens rammer og i højere grad skalmålrettes indsatsen for at bringe folk ud af fattigdom og social udstødelse.Fattigdomsplatformen indeholder imidlertid også initiativer om eksempelvis evi-densbaseret innovation på det sociale område, hvor medlemsstaterne med fordelkan samarbejde og lære af hinanden. Det er et område, vi har haft fokus på, ogjeg synes, det lyder interessant. Men endnu kender vi kun initiativerne på over-skriftsplan, og vi afventer, at de bliver konkretiseret i den kommende tid.Udkastet til rådskonklusioner støtter op om fattigdomsplatformen og dens ind-satsområder, og regeringen agter at tilslutte sig rådskonklusionerne.Punkt 1b.ii omhandler en udtalelse fra komiteen for social beskyttelses, der øn-sker at spille en aktiv rolle i forbindelse med iværksættelsen af fattigdomsplatfor-men. Vi kan fra dansk side tage udkastet til udtalelsen til efterretning.Det næste punkt er punkt 1c. Det omhandler en rapport fra komiteen for socialbeskyttelse om den sociale dimension af Europa 2020 strategien.Af rapportens hovedbudskaber fremgår det, at hver femte EU-borger – herunder25 millioner børn – lever i risiko for fattigdom eller social udstødelse.Rapporten understreger, at det derfor er nødvendigt at fastsætte ambitiøse natio-nale mål, hvis 2020-målet for reduktion af fattigdom og social udstødelse skalopfyldes. Økonomisk vækst og gode beskæftigelses- og uddannelsespolitikker erafgørende i denne sammenhæng.Der advares samtidig imod, at de mest udsatte grupper kan komme til at bærestørstedelen af de byrder, som følger af konsolideringerne af de offentlige budget-ter.Regeringen tager rapportens hovedbudskaber til efterretning.

Pia Adelsteenhenviste til, at udvalget havde drøftet med beskæftigelsesmi-nisteren og miljøministeren, om EU skulle komme med anbefalinger vedrø-rende tilbagetrækningsalderen, som udvalget mente var national kompetence.Hun mente, man også skulle fastholde, at socialpolitikken var national kompe-tence, og brød sig ikke om opfordringer fra EU.Hun spurgte, om socialministeren kunne sige noget yderligere om, hvor fattig-domsgrænsen skulle ligge, og om den kun drejer sig om et beløb.Meta Fuglsangstillede et konkret spørgsmål vedrørende hjemløse fra f.eks.østeuropæiske lande, som blev sendt tilbage til det land, de kom fra. Hunspurgte, om socialministeren havde kendskab til initiativer på EU-plan vedrø-rende f.eks. rehabiliteringscentre i Østeuropa. Hun var klar over, at der vartale om erfaringsudveksling, men ville gerne høre, om socialministeren havdekommentarer til handlingsdelen.

Socialministerensvarede Pia Adelsteen, at man på det sociale område an-vender den åbne koordinations metode, og det lægger regeringen megenvægt på også sker fremadrettet.I svaret vedrørende fattigdomsgrænsen pointerede socialministeren, at mantaler om folk, som er i risiko for social udstødelse, og hvad man kan gøre for,at folk, der er i en udsat situation, ikke ender med at blive virkeligt fattige. Nuskal landene melde deres nationale mål ind og redegøre for, hvilke fattig-domsindikatorer de vil arbejde med. Dette skal ske til april. Man er blevet eni-ge om, at fattigdom er flerdimensionelt.I anledning af Meta Fuglsangs spørgsmål sagde socialministeren, at hun syn-tes, det havde været positivt at se, hvor store anstrengelser man gør sig for athjælpe f.eks. fattige østeuropæere, som har taget chancen ved at rejse til etandet land, hvor de bliver udnyttet af andre mennesker. Hun mente, man iden forbindelse skulle kigge på de sociale fonde, som EU har, der desværreikke bliver brugt i tilstrækkeligt stort omfang hertil.Med hensyn til de hjemløse kunne socialministeren ikke på stående fod sige,hvordan man gjorde i de andre europæiske lande, men det er et område, derer fokus på. Også hendes kolleger i andre lande havde oplevet, at fattige varblevet udnyttet. Hun havde tænkt sig at tage deres meget triste situation opmed kommissær Reding for at høre, hvad man gør fra EU's side.Pia Adelsteensyntes, det var fornuftigt, at socialministeren ville kigge på demidler, der er sat af. Hun var ikke interesseret i, at vi i Danmark får flere hjem-løse fra andre EU-lande.

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3074 (konkurrenceevne – forskningsdelen) den9.-10. marts 2011Videnskabsministeren:Der er tre punkter på dagsordenen på forskningsdelenaf konkurrenceevnerådsmødet. Alle punkter forelægges med henblik på en orien-tering.1. Det Europæiske Semester: Årlig vækstundersøgelse fraKommissionen–Præsentation fra Kommissionen–Udveksling af synspunkterKOM (2011) 0011Rådsmøde 3074 – bilag 2 (samlenotat side 2)EU-note (10) - E 31 (note om den danske genopretningspakke af1/2-11)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (10) - bilag 266 (side 691, senest behandlet i EUU28/1-11 på rådsmøde almindelige anliggender)EUU alm. del (10) - bilag 264 (side 634, behandlet i EUU 14/1-11på rådsmøde økonomi og finans)EUU alm. del (09) - bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplægforelagt EUU 9/7-10)Videnskabsministeren:Det første punkt handler om Kommissionens årligevækstundersøgelse, som tillige behandles på industridelen af konkurrenceevne-rådsmødet. På rådsmødet ønskes en drøftelse af vækstundersøgelsens anbefa-linger.Vækstundersøgelsen blev som bekendt offentliggjort den 12. januar 2011 og erdet første led i det såkaldte europæiske semester, som er den nye ramme forøkonomisk koordinering i EU. Det europæiske semester er en del af en samlettilgang til økonomisk genopretning og en holdbar økonomisk politik fremadrettet iEU.Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med i alt 10 økonomiskeanbefalinger til EU som helhed. De 10 økonomiske anbefalinger vedrører forud-sætninger for makroøkonomisk vækst, mobilisering af arbejdsmarkederne og be-hovet for vækstfremmende foranstaltninger.Anbefalingerne om en stram finanspolitik og finanspolitisk konsolidering har endirekte forskningspolitisk indvirkning, da det samtidig anbefales at opprioriterebæredygtige vækstvenlige udgifter på områder som forskning og innovation, ud-dannelse og energi.Anbefalingen om tiltrækning af private investeringer har tillige en indirekte indfly-delse på innovationspotentialet i Europa, f.eks. ved at sikre adgang til risikovilligkapital for små og mellemstore virksomheder og innovative virksomheder.

2. Midtvejsevalueringen af det 7. Rammeprogram for forskning–Vedtagelse af rådskonklusionerKOM (2011) 0052Rådsmøde 3074 – bilag 2 (samlenotat side 5)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 330, senest behandlet i EUU19/11-10)3. Europa 2020 Flagskibsinitiativ – Innovation i EUa) Opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011–Information fra Formandskabet og KommissionenRådsmøde 3074 – bilag 2 (samlenotat side 8)Det Europæiske Råd 4/2-2011 – bilag 6 (konklusioner fra DER)b) Pilot Innovationspartnerskab om Aktiv og Sund Aldring–Vedtagelse af rådskonklusionerKOM (2010) 0546Rådsmøde 3074 – bilag 2 (samlenotat side 8)KOM (2010) 0546 – bilag 1 (grundnotat af 19/11-10)KOM (2010) 0546 – svar på spørgsmål 1Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 300, senest behandlet i EUU19/11-10)Videnskabsministeren:De to øvrige punkter er vedtagelse af rådskonklusionerom midtvejsevalueringen af det 7. rammeprogram for forskning samt opfølgningpå Det Europæiske Råds møde den 4. februar 2011 om innovation, herunderogså rådskonklusioner om det europæiske pilotinnovationspartnerskab om aktivog sund aldring.I udkastet til rådskonklusioner om midtvejsevalueringen af det 7. rammeprogramer der anført en række anbefalinger, der harmonerer med de danske prioriteterom forenkling og en tættere kobling mellem forskning, innovation og uddannelse.Jeg vil erindre om, at dette også var et forhold, som vi drøftede på mødet den 10.februar i år om det danske positionspapir vedrørende det kommende rammepro-gram for forskning og udvikling.Jeg kan derfor støtte udkastet.I forhold til behandlingen af Kommissionens flagskibsinitiativ ”Innovation i EU” ervi fra dansk side tilfredse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde.Det er vigtigt at få etableret mere effektive forbindelser mellem forskningsverde-nen og virksomhederne, så vi bliver bedre til at udnytte vores innovative potentia-ler.

For så vidt angår udkastet til rådskonklusioner om innovationspartnerskabet aktivog sund aldring hilses Kommissionens arbejde med at gennemføre partnerskabetvelkommen.Det understreges blandt andet, at der ved udviklingen af pilotinnovationspartner-skabet skal lægges vægt på at inddrage erfaringer fra relevante eksisterende ini-tiativer, hvilket regeringen har arbejdet for.Et eksempel på et sådant relevant initiativ, hvor Danmark deltager aktivt, er detfælles programlægningsinitiativ vedrørende aldersbetingede sygdomme, herun-der Alzheimers.Regeringen støtter derfor udkastet til rådskonklusioner.Videnskabsministeren forelæggelse gav ikke anledning til bemærkninger fraudvalgsmedlemmerne.Mødet slut kl. 13.25