Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens præjudicielle sag C-617/10, Åkerberg Fransson

1. Indledning

Den svenske domstol Haparanda Tingsrätt har forelagt EU-Domstolen(herefter Domstolen) fem præjudicielle spørgsmål vedrørende anvendel-sen af artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggenderettigheder (herefter Chartret).

2. Sagens faktiske omstændigheder

Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at Hans Åkerberg Fransson (her-efter sagsøger) ved det svenske Skatteverkets administrative afgørelse af24. maj 2007 blev pålagt en tillægsafgift for indkomstårene 2007 og 2008vedrørende erhvervsmæssig virksomhed, merværdiafgift (moms) og ar-bejdsgiverbidrag som følge af, at sagsøger havde indgivet urigtige oplys-ninger til Skatteverket.Det fremgår endvidere af forelæggelseskendelsen, at sagsøger den 9. juli2009 blev tiltalt ved Haparanda Tingsrätt for bl.a. groft skattesvig be-grundet i samme indgivelse af urigtige oplysninger, som lå til grund forSkatteverkets afgørelse om pålæggelse af tillægsafgift.Det følger herudover af forelæggelseskendelsen, at tvisten i den konkretesag ikke giver anledning til at anvende materielle EU-retlige regler, menat det følger af det strafferetlige ligebehandlingsprincip i svensk ret, atsåfremt en tiltale for skattesvig i en situation, hvor EU-retten finder an-vendelse, skal afvises med den begrundelse, at den er i strid med princip-petne bis in idem,skal alle tiltaler for skattesvig, hvor princippet på til-svarende vis kan gøres gældende, afvises.Den forelæggende ret har derfor spurgt Domstolen, om princippetne bisin idem,sådan som dette fremgår af Chartrets artikel 50 og artikel 4 i til-

lægsprotokol nr. 7 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,finder anvendelse på en ordning, hvorefter der er adgang til at pålæggeen person både en administrativ fastsat sanktion (tillægsafgift) samt enstrafferetlig sanktion ved domstolene for det samme forhold, og i givetfald hvordan en sådan ordning kan indrettes i overensstemmelse med det-te princip.

3. Den danske interesse i sagen

Sagen rejser principielle spørgsmål om, hvorvidt Chartret finder anven-delse i en situation, hvor der ikke er tale om en gennemførelse af EU-retten. En anvendelse af Chartret som udtryk for en EU-retlig forpligtelsei en sådan situation ville være udtryk for en udvidelse af anvendelsesom-rådet for Chartret.

4. Regeringens stillingtagen

Efter regeringens opfattelse finder Chartret ikke i medfør af EU-rettenanvendelse i den foreliggende situation. Det forhold, at det følger af detstrafferetlige ligebehandlingsprincip i svensk ret, at såfremt en tiltale forskattesvig i en situation, hvor EU-retten finder anvendelse, skal afvisesmed den begrundelse, at den er i strid med princippetne bis in idem,såskal alle tiltaler for skattesvig, hvor princippet på tilsvarende vis kan gø-res gældende, også afvises, kan ikke føre til et andet resultat.Til støtte herfor kan henvises til, at det fremgår af ordlyden af Chartretsartikel 51, stk. 1, vedrørende anvendelsesområdet for Chartret, at be-stemmelserne i Chartret er rettet til EU’s institutioner samt til medlems-staterne,dog kun når de gennemfører EU-retten.Chartret finder således anvendelse i forhold til en medlemsstats udstedel-se af nationale gennemførelsesregler, samt når en medlemsstats myndig-heder træffer afgørelse direkte i medfør af EU-regler, f.eks. i medfør afen forordning. Chartret finder derimod ikke anvendelse i den foreliggen-de sag, hvor hverken Skatteverkets administrativt fastsatte tillægsafgifteller domstolenes behandling af straffesagen på nogen måde er udtryk foren anvendelse, endsige gennemførelse af EU-retten.Der kan endvidere henvises til ordlyden af Chartrets artikel 51, stk. 2,hvoraf det fremgår, at Chartret[ikke] udvider anvendelsesområdet forEU-retten(…).En anvendelse af Chartret som udtryk for en EU-retlig2