EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 395: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-11

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-397/09Titel og kortsagsresuméScheuten Solar Technology mod Finanzamt Gelsenkirchen-SüdSagen vedrører: Er artikel 1, stk. 1 i direktiv 2003/49/EF (om en fælles ordningfor beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber iforskellige medlemsstater) til hinder for en ordning, hvorefter renter på et lån,som et selskab i en medlemsstat betaler til et associeret selskab i en andenmedlemsstat, medregnes i beregningsgrundlaget for erhvervsskat for detførstnævnte selskab? Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende: Skal artikel 1,stk. 10 i direktivet fortolkes således, at medlemsstaterne ligeledes har mulighedfor ikke at anvende direktivet, når betingelserne i direktivets art. 3, litra b), for,at der foreligger et associeret selskab på tidspunktet for betaling af renterne,ikke har været opfyldt i en sammenhængende periode på mindst to år? Kanmedlemsstaterne i så tilfælde umiddelbart påberåbe sig direktivets art. 1, stk. 10 iforhold til det betalende selskab?C-282/10Maribel Dominguez mod Centre Informatique du Centre OuestAtlantique og Préfet de la région CentreSagen vedrører: Fortolkning af direktiv 2003/88/EF om visse aspekter iforbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (Arbejdstidsdirektivet).C-209/10Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet m. fl.Sagen vedrører: Skal EF-traktatens artikel 82 fortolkes således, at endominerende befordringspligtig postvirksomheds selektive prisnedsættelse til etniveau lavere end postvirksomhedens gennemsnitlige samlede omkostninger,men over virksomhedens gennemsnitlige inkrementelle omkostninger, kan1GA24.05.11MF17.05.11ProcesskridtGADato12.05.11

udgøre et ekskluderende misbrug, såfremt det lægges til grund, at priserne ikkeer sat på dette niveau med det formål at eliminere en konkurrent? Såfremtspørgsmålet besvares med, at en selektiv prisnedsættelse under de i ovenståendespørgsmål givne forudsætninger under visse omstændigheder kan udgøre etekskluderende misbrug, hvilke omstændigheder skal den nationale domstol datage i betragtning?T-250/08Batchelor mod KommissionenPåstand: Dette annullationssøgsmål efter artikel 230 EF er rettet modKommissionens stiltiende afslag af 9. april 2008 og dens udtrykkelige afslag af16. maj 2008, der blev givet i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1)(»forordningen om aktindsigt«), hvorved Kommissionen gav afslag påsagsøgerens anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende underretnngom foranstaltninger truffet i henhold til artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrativebestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelsen af tv-radiospredningsvirksomhed. Sagsøgeren har anført, at den anfægtede beslutningtilsidesætter artikel 253 EF og artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordningenom aktindsigt og derfor bliver ugyldig på grund af en tilsidesættelse af envæsentlig formforskrift, navnlig ved ikke at give tilstrækkelig begrundelse forafslaget på aktindsigt i de anførte dokumenter. Sagsøgeren har endvidere gjortgældende, at den anfægtede beslutning ved at give afslag på aktindsigt i deanførte dokumenter har tilsidesat artikel 255 EF og artikel 1, litra a), artikel 2,stk. 1, artikel 3 og artikel 4, stk. 1-6, i forordningen om aktindsigt. Navnlig harsagsøgeren anført, at den anfægtede beslutning tilsidesætter forordningen omaktindsigt, idet den fastslår, at undtagelserne i artikel 4, stk. 3, andet afsnit og iartikel 4, stk. 2, første og tredje led, finder anvendelse, og endelig at denanfægtede beslutning ved ikke at give en begrundelse for det delvise afslag påaktindsigt i de anførte dokumenter tilsidesætter artikel 4, stk. 6, i forordningenom aktindsigt.C-327/10Hypotecni banka, a.s. mod Udo Mike LindnerSagen vedrører: Såfremt en af parterne i en retssag er statsborger i en anden statend den, hvor den pågældende retssag finder sted, begrunder denneomstændighed da, at der foreligger et grænseoverskridende forhold somomhandlet i TEUF artikel 81, som er en af betingelserne for, at forordning44/2001 (om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på civil- og handelsretlige område) finder anvendelse? Udelukkerforordningen anvendelsen af nationale bestemmelser, der gør det muligt atanlægge sag mod personer, hvis adresse er ukendt? Såfremt andet spørgsmålbesvares benægtende, kan afgivelse af indlæg fra en af retten beskikketprocesværge for den sagsøgte i sagen da i sig selv anses for sagsøgtes accept afden stedlige rets kompetence som omhandlet i artikel 24 i forordningen, selvnår tvistens genstand er et krav, der udspringer af en forbrugeraftale, og retternei Tjekkiet i henhold til denne forordnings artikel 16, stk. 2, ikke er kompetentetil at træffe afgørelse i denne tvist? Kan en værnetingsaftale om en bestemt retsstedlige kompetence anses for at begrunde den valgte rets internationalekompetence som omhandlet i artikel 17, stk. 3 i forordningen, og hvis dette ertilfældet, gælder dette også i tilfælde af, at værnetingsaftalen om stedligkompetence er ugyldigt, fordi den strider mod artikel 6, stk. 1 i direktiv2MF25.05.11Dom24.05.11

93/13/EØF (om urimelig kontraktvilkår i forbrugeraftaler)?C-292/10G (tidligere Cornelia Buschmann mod Cornelius de Visser)Sagen vedrører: Er TEU art. 6, stk. 1 sammenholdt med art. 47, stk. 2, 1.Punktum i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder,eller andre europæiske retsforskrifter til hinder for en såkaldt offentligforkyndelse i henhold til national ret (i henhold til §§ 185-188 i den tyske lov omcivil retspleje ved ophængning af meddelelsen om stævningen i en måned påretstavlen ved den ret, som er ansvarlig for stævningen), når modparten i en(påbegyndende) civilretlig sag ganske vist angiver en adresse inden for DenEuropæiske Unions områder på sin website, men forkyndelse ikke var mulig,idet den sagsøgte ikke opholdt sig der, og det i øvrigt ikke var muligt at fastslå,hvor den sagsøgte for tiden opholdt sig? Såfremt spørgsmålet besvaresbekræftende, er den nationale ret forpligtet til at undlade at anvende denationale bestemmelser, som tillader offentlig forkyndelse, jf. EU-Domstolenshidtidige retspraksis (senest sag C-341/08), selv om en sådantilsidesættelseskompetence ifølge national ret kun tilkommer den tyskeBundesverfassungsgericht? Den foreliggende ret stillere yderligere tipræjudicielle spørgsmål, som bl.a. vedrører forordning 44/2001 (om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-og handelsretlige område), forordning 805/2004 (om indførelse af et europæisktvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav) og direktiv 2000/31/EF (omvisse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektroniskhandel, i det indre marked).C-165/09 -Stichting Natuur en Milieu og Stichting Zuid-Hollandse MilieufederatieC-167/09mod College van gedeputeerde staten van Zuid-HollandSagen vedrører bl.a.: Indebærer pligten til direktivkonform fortolkning, at deved Wet milieubeheer gennemførte pligter i henhold til direktiv 2008/1/EF omintegreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening kan og skal fortolkessåledes, at der ved afgørelsen vedrørende en ansøgning om miljøgodkendelsefuldt ud skal tages hensyn til de nationale emissionslofter for SO� og NOx ihenhold til direktiv 2001/81/EF om national emissionslofter for visseluftforurenende stoffer (herefter: NEC-direktivet), navnlig for så vidt det drejersig om pligterne i art. 9, stk. 4, i direktiv 2008/1? […]C-275/10Residex Capital IV CV Mod Gemeente RotterdamSagen vedrører: Indebærer sidste punktum i artikel 88, stk. 3, EF, nu artikel 108,stk. 3, TEUF, at de nationale domstole - i et tilfælde som det foreliggende, hvorden ulovlige støtteforanstaltning er gennemført på den måde, at der er ydetlångiveren en garanti med den virkning, at låntager blev i stand til at opnå et lånfra långiver, hvilket ikke havde været muligt for låntager på normalemarkedsvilkår – i med før af deres pligt til at ophæve virkningerne af denulovlige støtteforanstaltning er forpligtet til, eller i al fald beføjet til at genoprettesituationen fra før garantien blev stillet, også selv om dette ikke fører til, at detunder garantien ydede lån tilbageføres?GA26.05.11Dom26.05.11MF25.05.11

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-479/10Titel og kortsagsresuméEuropa-Kommissionen mod Kongeriget SverigeSagsøgerens påstande Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1 i Rådets direktiv 1999/30/EF ( 1 ) af22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid ognitrogenoxider, partikler og bly i luften, idet det har overskredetgrænseværdierne for PM10 i luften i 2005, 2006 og 2007 i zonerne SW 2 og SW4 og i 2005 og 2006 i zone SW 5. Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagensomkostninger.C-147/08Jürgen Römer mod Freie und Hansestadt HamburgSagen vedrører: hensyntagen til sagsøgerens registrerede partnerskab vedberegningen af de pensionsydelser, han har ret til som tidligere ansat i denoffentlige tjeneste som led i en tillægspension. Der spørges bl.a. om desupplerende pensionsydelser, der udbetales til tidligere funktionærer ogarbejdere ved Freie und Hansestadt Hamburg samt til disses efterladte, og somer reguleret ved 1. Ruhegeldgesetz, der er vedtaget ved Freie und HansestadtHamburg, skal anses for ”udbetalinger […] fra offentlige eller lignendeordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelseeller lignende ordninger” i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i art.3,stk. 3, i Rådets direktiv 2000/78/EF – om generelle rammebestemmelser omligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv med den følge, at detnævnte direktiv ikke finder anvendelse inden for det anvendelsesområde, deromfattes af 1. Ruhegeldgesetz?Bund fúr Umwelt und Naturschutz Deutschland, LandesverbandNordrhein-Westfalen e.V. mod Bezirksregierung ArnsbergSagen vedrører: Kræver artikel 10a i direktiv 85/337/EF (om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet), som affattet veddirektiv 2003/35/EF, at ikke-statslige organisationer, der begærer adgang tilklage- og domstolsprøvelse i en medlemsstat, ifølge hvis forvaltningsretligeregler, det er en forudsætning, at det gøres gældende, at der er sket krænkelse afen rettighed, kan gøre krænkelse gældende med hensyn til allemiljøbestemmelser, som er relevante for godkendelsen af projektet, og såledesogså sådanne bestemmelser, der alle skal sikre almene interesser, og ikke mindstogså bestemmelser til beskyttelse af borgernes interesser? Der stilles fireyderligere spørgsmål vedr. fortolkning af direktivet.C-176/09Luxembourg mod Europa-Parlamentet og RådetPåstand: Principalt, annullation af den således affattede passus: »og for denlufthavn i hver medlemsstat, der har flest passagerbevægelser « i artikel 1, stk. 2,i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 omlufthavnsafgifter. Subsidiært, annullation af direktivet i sin helhed.Storhertugdømmet Luxembourg har gjort to anbringender gældende til støttefor søgsmålet. Med det første anbringende har Storhertugdømmet Luxembourgpåberåbt sig tilsidesættelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling,da en lufthavn som Luxembourg-Findel på grund af udvidelsen afanvendelsesområdet for direktiv 2009/12/EF til at omfatte lufthavne »i hvermedlemsstat, der har flest passagerbevægelser«, er undergivet administrative og4Dom12.05.11Dom10.05.11ProcesskridtDomDato10.05.11

finansielle forpligtelser, som ikke finder anvendelse på andre lufthavne, derbefinder sig i en sammenlignelig situation, uden at en sådan forskelsbehandlinger objektivt begrundet. Storhertugdømmet Luxembourg har i denneforbindelse navnlig anført forholdene i lufthavnene Hahn og Charleroi, dertjener den samme kundekreds som lufthavnen Findel, og som hver betjener etstørre antal passagerer end sidstnævnte, men ikke er undergivet de sammeforpligtelser. Det forhold, at disse tre lufthavne er adskilt af grænser, kan påingen måde berettige, at de forskelsbehandles. Med det andet anbringende harStorhertugdømmet Luxembourg desuden gjort gældende, at den omhandledebestemmelse ikke 1.8.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende C 180/29overholder principperne om subsidiaritet og proportionalitet. Dels er enintervention på fællesskabsplan nemlig ikke nødvendig for at regulere etforhold, der udmærket kunne have været reguleret på nationalt plan, så længetærsklen på 5 mio. passagerer ikke er nået. Dels indebærer anvendelsen afdirektivet procedurer og yderligere uberettigede omkostninger for en lufthavnsom Findel, som kun adskiller sig ved at have flest passagerbevægelser i enmedlemsstat, uden at denne faktor reelt er relevant for direktivets formål.C-391/09Malgozata Runevic-Vardyn og Lukasz Pawel Wardyn modKommunalforvaltningen i Vilnius m.fl.Sagen vedrører: Fortolkning af Rådets direktiv 2000/43/EF (omgennemførelse af princippet om ligebehandling), artikel 18 EF og 12 EFsbetydning for nationale navneregler.C-400/09C-207/10Paranova Danmark A/S og Paranova Pack A/S mod Merck Sharp &Dohme Corp og Merck Sharp & DohmeSagen vedrører: Skal artikel 7, stk. 2 i Rådets direktiv 89/104/EØF omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og denhertil knyttede retspraksis, navnlig Domstolens domme i sag 102/77Hoffmann-La Roche mod Centrafarm, sag 1/81 Pfizer mod Eurim-Pharm ogsag 427/93 Bristol-Myers Squibb mod Paranova, fortolkes således, at enindehaver af en varemærkeret kan påberåbe sig denne for at modsætte sig, at enparallelimportørs slagsselskab, der er indehaver af en tilladelse til markedsføringaf et lægemiddel i en medlemsstat, sælger dette med angivelse af, at lægemidleter ompakket af salgsselskabet, selvom salgsselskabet lader den fysiskeompakning foretage af et andet selskab, ompakningsselskabet, til hvilketsalgsselskabet giver instrukser om indkøb, ompakning, lægemiddelpakningensnærmere udformning og øvrige dispositioner i relation til lægemidlet, og som erindehaver af ompakningstilladelsen, og som genanbringer varemærket på dennye emballage i forbindelse med ompakningen? Der stilles yderligere femspørgsmål i relation hertil.GA12.05.11Dom12.05.11

Polska Telefonia Cyfrowa sp. Z o.o. mod Prezes Urzedu KomunikacjiElektronicznejSagen vedrører: Tillader tiltrædelsesaktens artikel 58 (EUT 2003 L 236, s. 33),at bestemmelser i Kommissionens retningslinjer (EFT 2002 C 165, s. [6]) gøresgældende over for borgerne i en medlemsstat, når den nationaletilsynsmyndighed i henhold til artikel 16, stk.1, i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniskekommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33) skaliagttage disse retningslinjer så nøje som muligt ved sin analyse af de relevantemarkeder, og retningslinjer ikke er blevet offentliggjort i Den EuropæiskeUnions Tidende på den pågældende stats sprog, selv om dette sprog er et afDen Europæiske Unions officielle sprog?

Magatte Gueye mod Ministerio FiscalSagen vedrører: Fortolkning præamblen og artikel 2, 8 og 10 i Rådetsrammeafgørelse 2001/220/RIA om ofres stilling i forbindelse med straffesager.Konsumentombudsmanden mod Ving Sverige ABSagen vedrører: Skal betingelsen ”hvorved forbrugeren sættes i stand til atforetage køb” i artikel 2, litra i), i direktiv 2005/29 (om om virksomhedersurimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og omændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)fortolkes således, at en købsopfordring foreligger, så snart oplysningerne omdet annoncerede produkt og dets pris er tilstrækkelig til, at forbrugeren kantræffe afgørelse om køb, eller stilles der krav om, at den kommerciellekommunikation også giver en faktisk mulighed for at købe produktet (eksempelvis en bestillingskupon) eller at den forekommer i forbindelse med ensådan mulighed ( eksempelvis en reklame uden for en butik)? Der er endviderestillet seks yderligere spørgsmål vedrørende samme direktiv, herunder angåendefortolkning af artikel 7, stk. 4.

omstændigheder ikke længere er til stede, dvs. inden for en vis tid eftertidspunktet for den planmæssige afgang? Såfremt spørgsmål 1 besvaresbekræftende, spørges: Finder forordningens artikel 6, stk. 1, anvendelse medhenblik på at fastsætte den mindste tidsmargin, som det transporterendeluftfartsselskab ved planlægningen af sine ressourcer på det relevante tidspunktskal indregne som potentiel påregnelig forsinkelse i tilfælde af, at der opstårusædvanlige omstændigheder?C-128/09C-129/09C-130/09C-131/09C-134/09C-135/09Boxus m.fl. mod La Région WallonneSagerne vedrører bl.a.: Kan art. 1, stk. 5, i Rådets direktiv 85/337/EØF omvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøetfortolkes således, at den fra sit anvendelsesområde udelukker en lovgivning –såsom regionen Walloniens dekret af 17. juli 2008 vedrørende en rækkebyggetilladelser af afgørende almen interesse – der blot bestemmer, at ” det erkonstateret, at der foreligger tvingende almene hensyn” i relation til udstedelseaf byggetilladelser, miljøgodkendelser og enkelttilladelser vedrørende vissehandlinger og offentlige arbejder, der opregnes samme sted, og hvorved detilladelser og godkendelser, for hvilke det anføres, at ” det er konstateret, at derforeligger tvingende almene hensyn” ”godkendes”? […]Iaia e.a. Mod Ministero dell’Instruzione, Università e ricercaSagen vedrører: Er det foreneligt med fællesskabsretten, at den italienske stattillader en femårig forældelse eller en almindelig tiårig forældelse af en ret, somfølger af direktiv 82/76/EØF om , for perioden før vedtagelsen af de førstenationale gennemførelsesbestemmelser, uden at udøvelsen af retten vedrørendeløn/ydelser herved definitivt forhindres eller subsidiært, uden at man herveddefinitivt afskærer sagsanlæg med påstand om betaling af erstatning ellerkompensation? Er det på den anden side foreneligt med fællesskabsretten atudelukke alle forældelsesindsigelser, fordi de definitivt hindrer udøvelse af denomhandlede ret? Eller er det foreneligt med fællesskabsretten, at udelukke alleforældelsesindsigelser, indtil Domstolen har fastslået, om der er sket entilsidesættelse af fællesskabsretten (i denne sag indtil 1999)? Eller er detforeneligt med fællesskabsretten kategorisk at udelukke alleforældelsesindsigelser, indtil det direktiv, hvoraf retten følger, er blevet korrektog fuldstændigt gennemført i national ret (hvilket aldrig er sket i denne sag)som fastslået i Emmott-dommen?C-447/09Reinhard Prigge, m.fl. mod Deutsche Lufthansa AG, Frankfurt am MainSagen vedrører: Fortolkning af Rådets direktiv 2000/78/EF om generellerammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse ogerhverv og det almindelige fællesskabsretlige princip om forbud modforskelsbehandling på grund af alder (minder om Rosenbladt-sagen).GA19.05.11Dom19.05.11GA19.05.11

Mathilde Grasser mod Freistaat BayernSagen vedrører: Skal artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv91/439/EØF (om gensidig anerkendelse af kørekort - midlertidig suspensionaf kørekort - inddragelse af førerretten - gyldighed af et andet kørekort, som ererhvervet i en anden medlemsstat under den midlertidige suspension) fortolkessåledes, at en værtsmedlemsstat er berettiget til at undlade at anerkende etkørekort, som er udstedt af en anden medlemsstat, hvis det på grundlag afangivelserne i dette kørekort står fast, at der foreligger en tilsidesættelse afdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b), uden at værtsmedlemsstaten forinden haranvendt en foranstaltning som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv91/439/EØF over for indehaveren af kørekortet?

David Barcenilla Fernández mod Gerardo García, S.L.Sagen vedrører: Fortolkning af direktiv 2003/10/EF (om minimumsforskrifterfor sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering forrisici på grund af fysiske agenser (støj)) og direktiv 89/391/EØF (omiværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed ogsundhed under arbejdet).Ryanair mod KommissionenPåstand:Det fastslås i henhold til artikel 232 EF, at Kommissionen i strid med sineforpligtelser i henhold til EF-traktaten har undladt at træffe afgørelse, idet denikke har taget stilling til sagsøgerens klage indgivet til Kommissionen den 3.november 2005, efterfulgt af en officiel skrivelse af 31. juli 2007. Sagsøgerenhar gjort gældende, at Kommissionen har undladt at træffe afgørelse ved ikke— selv om den har været opfordret hertil efter artikel 232, EF — at tage stillingtil sagsøgerens klage indgivet til Kommissionen den 3. november 2005vedrørende ulovlig statsstøtte, som er ydet til Lufthansa og dets Star Alliancepartnere ved at give disse flyselskaber eneret til terminal 2 i München lufthavn,eller subsidiært, at der foreligger konkurrencebegrænsende forskelsbehandlingtil fordel for Lufthansa og dets Star Alliance partnere, hvis det fastslås, atMünchen lufthavn har handlet selvstændigt. Det forhold, at München lufthavnforbeholder denne terminal for sagsøgerens potentielle konkurrenter, udgørmisbrug af en dominerende stilling og dermed en tilsidesættelse af artikel 82EF.

Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituutwerknemersverzekeringen mod Akdas m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Indeholder artikel 6, stk. 1, i associeringsrådets afgørelsenr. 3/80 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaterssociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer,i betragtning af dens ordlyd og af formålet med og karakteren af afgørelse nr.3/80 og associeringsaftalen en klar og entydig forpligtelse, til hvis opfyldelse ogvirkning der ikke kræves nogen yderligere handling, således at dennebestemmelse kan have direkte virkning?Q-Beef NV, m.fl. mod Belgische StaatSagen vedrører: Er fællesskabsretten til hinder for, at de nationale retteranvender den forældelsesfrist på fem år, der i den nationale retsorden gælderfor fordringer på staten, på fordringer om tilbagebetaling af afgifter, der ererlagt til en medlemsstat i henhold til et blandet system af støtte og afgifter,som ikke alene fremstår som delvist ulovligt, men også som delvist uforenelig,med fællesskabsretten, idet disse afgifter er blevet erlagt før ikrafttræden af etnyt system med støtte og obligatoriske bidrag, der afløser det første system, ogsom ved Kommissionens endelige afgørelse er erklæret for forenelig medfællesskabsretten, dog ikke i det omfang disse bidrag med tilbagevirkende kraftpålægges for en periode, der ligger forud for denne beslutning? Erfællesskabsretten til hinder for, at en medlemsstat med held kan gøreforældelsfrister, som i forhold til de normale nationale forældelsesfrister ersærligt gunstige, gældende i en sag som den, den nationale ret forelægger, ogsom en privat har anlagt mod staten til beskyttelse af rettigheder, som denneprivate udleder af EØF-traktaten, og hvorved disse særligt gunstige nationaleforældelsesregler har til følge, at det bliver umuligt at tilbagesøge afgifter, somer erlagt til staten i henhold til et blandet system af støtte og afgifter, som ikkealene fremstår som delvist ulovligt, men også som delvist uforeneligt medfællesskabsretten, selv om uforeneligheden med fællesskabsretten først blevfastslået efter udløbet af de særlige gunstige nationale forældelsesregler af dendaværende De Europæiske Fællesskabers Domstol, og uanset retsstridighedenallerede fandtes inden da?

Residex Capital IV CV Mod Gemeente RotterdamSagen vedrører: Indebærer sidste punktum i artikel 88, stk. 3, EF, nu artikel108, stk. 3, TEUF, at de nationale domstole - i et tilfælde som det foreliggende,hvor den ulovlige støtteforanstaltning er gennemført på den måde, at der erydet långiveren en garanti med den virkning, at låntager blev i stand til at opnået lån fra långiver, hvilket ikke havde været muligt for låntager på normalemarkedsvilkår – i med før af deres pligt til at ophæve virkningerne af denulovlige støtteforanstaltning er forpligtet til, eller i al fald beføjet til atgenoprette situationen fra før garantien blev stillet, også selv om dette ikkefører til, at det under garantien ydede lån tilbageføres?