Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 504
Offentligt
1019901_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 19. maj 2011
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),
Yildiz Akdogan (S), Jeppe Kofod (S), Pia Olsen Dyhr
(SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV),
Bjarne Laustsen (S)
Miljøminister Karen Ellemann (V), udenrigsminister Lene
Espersen (K), udviklingsminister Søren Pind (V), for-
svarsminister Gitte Lillelund Bech (V) og videnskabsmini-
ster Charlotte Sahl Madsen (K)
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Forslag til forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for så
vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde
dyrkning af GMO'er på deres område
– Tidlig forelæggelse
KOM (2010) 0375
KOM (2010) 0375 – bilag 8 (aktuelt notat side 1)
KOM (2010) 0375 – bilag 7 (Kommissionens svar af 4/1-11 på
Folketingets udtalelse)
KOM (2010) 0375 – bilag 6 (udtalelse af 22/10-10 fra EUU og
FLF)
KOM (2010) 0375 – bilag 5 (henvendelse af 5/10-10 fra Greenpeace)
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 4
EU-note (10) – E 23 (notat af 13/12-10 om juridisk slagsmål om for-
slaget)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 360 (side 913, senest behandlet i EUU 4/3-
11)
Miljøministeren:
Lad mig starte med at beklage, at jeg med meget kort frist og
faktisk med overskridelse af fristen for fremsendelse af samlenotat til udvalget
kommer her i dag og forelægger forslaget om ændring af udsætningsdirektivet for
GMO’er til forhandlingsoplæg.
Forslaget har hidtil været sat på dagsordenen til politisk enighed på rådsmødet
den 21. juni. Men formandskabet har den 12. maj fremsendt et kompromisforslag,
som man vil søge tilslutning til på Coreper den 25. maj med henblik på at forhand-
le en enighed med Europa-Parlamentet i første behandling.
Selv om jeg vurderer det som tvivlsomt, om formandskabet vil kunne samle et
kvalificeret flertal i Rådet den 25. maj, har jeg fundet det nødvendigt at forelægge
regeringens forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg nu for at kunne
deltage i de – måske – afsluttende forhandlinger om forslaget.
1293
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Det håber jeg på udvalgets forståelse for.
Om selve forslaget kan jeg henvise til samlenotat oversendt til udvalget den 17.
maj 2011.
Jeg har i flere runder orienteret udvalget om forhandlingerne om Kommissionens
forslag om at give medlemslandene mulighed for helt eller delvist at forbyde dyrk-
ning af GMO’er på eget territorium.
For mig er det – som jeg tidligere har sagt – afgørende, at Kommissionens forslag
giver medlemslandene en reel ret til selv at bestemme, om der skal dyrkes
GMO’er på deres territorium.
Vi har derfor ønsket at få præciseret de begrundelser, medlemslandene kan bru-
ge for helt eller delvist at forbyde dyrkning på eget territorium, samt en juridisk
vurdering af om begrundelserne holder vand i forhold til først og fremmest WTO-
reglerne.
Formandskabet har nu fremlagt et kompromisforslag, som imødekommer det
danske ønske om at få præciseret, med hvilke begrundelser medlemsstaterne
kan begrænse eller forbyde dyrkning på eget territorium, og at få dem indarbejdet
i selve forslaget, så begrundelserne bliver en del af selve retsakten.
Rådets og Kommissionens juridiske tjenester har fremlagt juridiske vurderinger,
hvoraf det fremgår, at begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng,
idet man i det enkelte tilfælde må se på, hvordan den nationale foranstaltning
konkret er udformet og anvendes i praksis.
Jeg mener således, at vi har fået bekræftet – så langt det er muligt – at forslaget
giver medlemslandene en reel ret til helt eller delvist at forbyde dyrkning af
GMO’er på eget territorium.
FO
Regeringen kan derfor støtte formandskabets kompromisforslag. Regeringen vil
fortsat lægge afgørende vægt på, at forslaget giver medlemslandene en reel ret til
at forbyde dyrkning på eget territorium.
Pia Adelsteen
henviste til, at det hele tiden havde været sådan, at der skulle
være en reel mulighed for at sige nej, og at hun ved den sidste behandling
havde sagt, at hvis vi bare kunne sige nej, og så var det godtaget, ville hun
være glad. Hun var lidt bekymret for, om de begrundelser, det var tilladt at
anføre, kunne være lidt svære at bruge, idet hun var bange for, at hvis alle 27
medlemslande benyttede lejligheden til at sige nej, ville WTO betragte det
som en teknisk handelshindring. I øvrigt stolede hun ikke på EU-Domstolen,
som også kunne finde på at sige, at begrundelserne ikke holdt. Derfor spurgte
hun, om miljøministeren vurderede, at begrundelserne kunne holde.
Bjarne Laustsen
mente, man skulle gå med både seler og livrem i denne
sag. Da der er tale om en tidlig forelæggelse, ville han gerne vide noget om
tidshorisonten. Han bad om, at miljøministeren vender tilbage til udvalget, så
snart der foreligger noget om, hvordan mulighederne er for at bruge begrun-
delserne. Han henviste til, at man i F50 kredsen kigger på, hvordan vi kan
lave nogle nye sameksistensregler. I Danmark har vi nogle afstandskrav, og vi
har en pengekasse, hvortil de, der vil bruge GMO'er, skal indbetale nogle be-
1294
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
løb, så dem, der lider et tab, kan få erstatning. I Tyskland har man ikke så-
danne regler, men man har indført en omvendt bevisbyrde, hvilket har med-
ført, at der ikke er nogen, der går i gang med at dyrke GMO-afgrøder. Hvis
alle 27 lande indfører noget sådant, kan der ikke dyrkes GMO-afgrøder i EU.
Vil amerikanerne så sige, det er et brud på WTO-reglerne?
Pia Olsen Dyhr
havde hellere set, at man på europæisk plan havde styrket
kampen mod GMO'er, så man ikke kunne dyrke GMO-afgrøder i noget EU-
land, men det er ikke på dagsordenen nu. Man kan bruge miljø- og sund-
hedsargumenter, men i meget begrænset omfang. Pia Olsen Dyhr mente,
Kommissionen skulle leve op til det, den har lovet med hensyn til at skærpe
risikovurderingerne, men det har den ikke gjort, hvilket eksemplet med Amflo-
ra-kartoflen viser. Hun betegnede det som helt absurd, at man har tilladelse til
at dyrke denne kartoffel i EU. Hun spurgte, hvordan det går med den sag ved-
rørende Amflora-kartoflen, som Østrig sammen med nogle andre EU-lande
har anlagt ved EU-Domstolen.
Det er fint nok, at man kan forbyde GMO-produkter nationalt, men hun var
kritisk over for de muligheder, der gives herfor, idet hun stadig mente, de ville
være WTO-stridige. Derfor spurgte hun, om vi har fået sikkerhed for, at WTO
vil anerkende de begrundelser, der nævnes.
Miljøministeren siger, at det er under forudsætning af, at der er tale om reelle
begrundelser. Hvordan kan vi være sikre på, at begrundelserne vil blive anset
for reelle?
Europa-Parlamentet har foreslået, at man ændrer hjemmelen til artikel 192,
som ligger i miljøafsnittet, i stedet for artikel 114, der handler om det indre
marked. Hvordan stiller miljøministeren sig til det?
Lone Dybkjær
henviste til, at bl.a. Greenpeace har opfordret Kommissionen
til at forbedre risikovurderingerne, hvilket et enigt miljøministerråd også kræ-
vede i 2008. Hun ville gerne vide, hvordan miljøministeren så på den sag.
Miljøministeren
svarede Pia Adelsteen, at det var hendes vurdering, at man
kunne bruge de begrundelser, der var nævnt, i Danmark, men man skal kun-
ne dokumentere, at begrundelserne er saglige og reelle. Det gælder f.eks.
begrundelsen om komplementære miljømæssige mål, hvis man kan doku-
menter, at GMO'er medfører en større miljøbelastning end konventionel dyrk-
ning.
NOT
Miljøministeren svarede Bjarne Laustsen, at hendes umiddelbare vurdering var,
at omvendt bevisbyrde ikke ville være i strid med WTO-reglerne, hvis den ikke er
diskriminerende, men gælder både indenlandsk og udenlandsk produktion. Men
hun ville gerne sende et uddybende skriftligt svar.
Der skal ikke herske tvivl om, at miljøministeren efterlever Folketingets be-
slutning V83 om målrettet at arbejde for nationale afgørelser om dyrkning af
GMO-afgrøder. Hvis man siger, at et nationalt forbud er begrundet i miljø- og
sundhedshensyn, risikerer man, at man ikke får mulighed for at træffe natio-
nale afgørelser, idet Kommissionen har gjort det klart, at den ikke vil accepte-
re sådanne begrundelser, som den opfatter som et frontalt angreb på hele
1295
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
godkendelsessystemet i EU. Når Kommissionen ikke vil godkende et nationalt
forbud, kræver det enstemmighed i Ministerrådet, hvor formandskabet i forve-
jen har store problemer med at skabe et kvalificeret flertal. Enten arbejder vi
for formandskabets kompromisforslag, eller også risikerer vi, at vi ingenting
får. Derfor var miljøministerens klare anbefaling, at vi støtter formandskabets
kompromisforslag.
Miljøministerens sagde til Pia Olsen Dyhr, at hun ikke mente, der kunne ska-
bes kvalificeret flertal for at ændre hjemmelen til miljøartiklen.
Bjarne Laustsen
fortalte, at Fødevareudvalget på sin tur til Argentina havde
lært, at man dér talte om afstande på flere kilometer. I Danmark er vi for kar-
toflers vedkommende nede på 10 meter. Han mente, problemet er størst med
raps, idet rapsfrø kan flyve over lange afstande. Derfor spurgte han, om vi i
sameksistensreglerne kan beslutte, at vi slet ikke vil have GMO-raps.
Han spurgte, om vi kunne sige nej, hvis nogle ville sælge GMO-produkter til
danske landmænd, der indeholdt antibiotikaresistente genmarkører.
Med hensyn til anvendelsen pegede Bjarne Laustsen på Amflora-kartoflen til
industribrug og på fodermajs til dyr, men man kan også tænke sig GMO-
produkter, som direkte skal bruges som fødevarer. Her mente han, der måtte
være forskel på risikovurderingen, idet det sidste er det allerfarligste.
Bjarne Laustsen var bekymret for, om vi af WTO får lov til at bruge de nævnte
begrundelser. Han kunne også nære bekymring for, om alle lande ville få lov
til at anvende omvendt bevisbyrde.
Pia Adelsteen
var meget enig med Bjarne Laustsen. Hun spurgte, hvordan
situationen ser ud i andre EU-lande.
Hvis Europaudvalget siger nej til forhandlingsoplægget, hvad kan resultatet så
blive? Hun var bange for, at det ville blive ti gange værre. Derfor følte hun sig
en lille smule presset.
Den omvendte bevisbyrde lyder som en nem smutvej. Men hvis alle 27 lande
anvender den eller vil bruge en af de seks tilladte begrundelser, vil WTO og
USA så anerkende det?
Pia Olsen Dyhr
accepterede, at man ikke kunne ændre hjemmelsgrundlaget,
men alligevel syntes hun godt, vi kunne tilkendegive, at vi kan støtte Europa-
Parlamentets forslag herom.
Både Lone Dybkjær og hun havde været inde på, at Rådet i 2008 opfordrede
Kommissionen til at styrke risikovurderingerne, og at den skulle offentliggøre
nogle uafhængige eksperters vurderinger. Hun mente, man skulle skælde
Kommissionen ud, da den ikke havde gjort dette. Hvis det ikke sker, mente
hun, det er noget, vi må tage op under det danske formandskab.
Lone Dybkjær
efterlyste svar på sit spørgsmål om risikovurderingerne, som
Kommissionen havde forpligtet sig til at lave. Miljøministeren kan eventuelt
svare skriftligt.
Flemming Møller
syntes, der var grund til at få sagligheden på banen. Det
nytter ikke noget at bruge miljømæssige og sundhedsmæssige begrundelser
for at forbyde dyrkning af GMO'er, når Kommissionen har vurderet, at der ikke
1296
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
er miljømæssige eller sundhedsmæssige risici. Det er ikke videnskabeligt be-
grundet, hvis vi mener noget andet i Danmark. Men det kan være politisk be-
grundet i frygten for miljø- eller sundhedsmæssige risici.
Han advarede mod at bruge juridiske fiksfakserier som omvendt bevisbyrde. I
en retsstat må man på den ene side sørge for et sikkert miljø, men på den
anden side også sørge for, at folk får maksimal frihed til at gøre, hvad de øn-
sker, i stedet for at forbyde ting, som der ikke er nogen videnskabelige eller
saglige begrundelser for at forbyde.
På denne baggrund bakkede Flemming Møller miljøministerens holdning op.
Miljøministeren
sagde til Bjarne Laustsen, at man ikke bare kan forbyde alle
GMO-produkter, men må se på hver enkelt sag.
Der er i øjeblikket et blokerende mindretal mod formandskabets kompromis-
forslag, sagde miljøministeren til Pia Adelsteen. Det er især en række af de
store lande, som er imod. Vi ved ikke, om det vil lykkes formandskabet at
skabe et kvalificeret flertal, men vi vil da gerne støtte formandskabets kom-
promisforslag.
Miljøministeren mente, man i forbindelse med den offentlige moral kunne pe-
ge på de etiske hensyn. Man kan have den holdning, at det ikke er etisk kor-
rekt at anvende antibiotika til andre formål end bekæmpelse af sygdomme
hos mennesker og dyr, men det forudsætter, at man accepterer, at en GMO-
kartoffel er noget andet end en ikke-GMO-kartoffel. Når der er tale om forskel-
lige produkter, vil det ikke være i strid med WTO-reglerne.
I anledning af Pia Olsens Dyhrs og Lone Dybkjærs anbefaling af, at Kommis-
sionen skruer op for sine guidelines og kommer med en rapport, sagde miljø-
ministeren, at Kommissionen arbejder videre med alle elementer.
Miljøministeren mente, Flemming Møllers holdning var et godt afsæt for en
dansk holdning.
Bjarne Laustsen
mente, Flemming Møllers bemærkninger afslører, at man er
fundamentalt uenige. Socialdemokraterne vil ikke sige ja, så længe de ikke er
oplyst på et ordentligt grundlag, og vi mangler nogle opdaterede risikovurde-
ringer. Et af problemerne er, at EFSA siger, at antibiotikaresistente genmarkø-
rer ikke er noget problem, hvilket vi i Danmark er lodret uenige i. Det værste,
man kan dyrke, er raps. Spørgsmålet er, om vi helt kan forbyde det med hen-
visning til, at vi er et lille land. Danmark har en stor eksport af konventionelle
frø, og det er bedst for os at sige, at vi ikke vil dyrke GMO-afgrøder.
Bjarne Laustsen pegede på, at i sidste uge fremlagde regeringen et forslag
om biers sundhed, hvor det blev oplyst, at EFSA sagde, der ikke var nogen
problemer med biers sundhed. En af konsekvenserne ville være, at vi måtte
holde op med at lave GMO-fri honning.
Hvis vi bruger den argentinske model og siger, der skal være 10 kilometer
mellem GMO-marker og GMO-fri marker, kan der ikke dyrkes GMO-afgrøder i
Danmark.
Eller vi kan bruge den tyske model med omvendt bevisbyrde.
1297
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Bjarne Laustsen kunne godt gå med til regeringens forhandlingsoplæg under
forudsætning af, at miljøministeren meldte tilbage til udvalget, når hun vidste,
om begrundelserne holder.
I øvrigt var han helt enig i Europa-Parlamentets anbefalinger.
Flemming Møller
hørte Bjarne Laustsen sådan, at han foreslog, at vi skulle
forbyde GMO'er og dermed gå enegang i forhold til handelsaftalerne på ver-
densplan. Det ville han klart advare imod, idet Danmark har en interesse i, at
der er fælles regler.
Formanden
troede, Flemming Møller var den eneste, der hørte Bjarne Laust-
sen sådan.
Pia Adelsteen
erklærede sig enig med formanden heri. Ligesom Bjarne
Laustsen mente hun ikke, Europaudvalget havde noget valg, så hun kunne
også gå ind for forhandlingsoplægget.
Pia Olsen Dyhr
kunne også gå med til forhandlingsoplægget, men under-
stregede, at der må foretages nogle nye risikovurderinger, hvor antibiotikare-
sistente genmarkører tages ud. Hun mente, vi bør tage sagen op under det
danske formandskab.
Miljøministeren
mente, det var tidligt at binde sig med hensyn til formand-
skabet, men hun var helt enig i argumentationen vedrørende antibiotikaresi-
stente genmarkører.
Med hensyn til sameksistensreglerne skal man være opmærksom på, at en
enkelt af de begrundelser, som formandskabet nævner, er tæt knyttet til sam-
eksistensreglerne, idet vi kan forbyde et GMO-produkt for at undgå opblan-
ding af GMO'er i andre produkter, der sigter mod at være GMO-frie. Kommis-
sionen har oplyst, at det kan være berettiget i to situationer. Den ene er, at
der er tale om et meget stort antal små jordlodder, som i praksis umuliggør
håndhævelsen af sameksistensregler. Den anden er, når sammenblanding af
konventionelle og økologiske produkter for en bestemt GMO-afgrøde ikke kan
undgås, fordi sammenblandingen finder stede uden for det landbrugsområde,
der reguleres af sameksistensreglerne.
Til sidst bekræftede miljøministeren, at forhandlingsoplægget handler om, at
regeringen kan følge den linje, den har lagt, som giver os en reel mulighed for
at sige nej.
Formanden
konkluderede, at der ikke er konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier har udtrykt sig imod det.
Hun tilføjede, at da det drejer sig om en tidlig forelæggelse, har miljøministe-
ren en forpligtelse til at komme tilbage til Europaudvalget, hvis der sker noget
uventet.
1298
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3091+3092 (almindelige anliggender og uden-
rigsanliggender) den 23.-24. maj 2011
Punkterne 1-13 hører under Udenrigsministeriets ressort.
Punkt 1-10 blev forelagt af udenrigsministeren.
Punkt 10 blev ligeledes forelagt af udviklingsministeren.
Punkt 11-13 blev forelagt af udviklingsministeren.
Punkt 14 hører under Forsvarsministeriets ressort og blev forelagt af forsvarsmi-
nisteren.
Punkt 15 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af udenrigsmini-
steren.
Udenrigsministeren:
Som der er tradition for, er rådsmødet vedrørende alminde-
lige anliggender og udenrigsanliggender i maj måned et møde med deltagelse af
både udenrigsministre, forsvarsministre og udviklingsministre.
Udviklingsministeren vil orientere udvalget om sine punkter, og forsvarsministeren
vil orientere udvalget om sit punkt.
Der er denne gang for flere dagsordenspunkter tale om sager, der på grund af
tidsmangel blev udskudt fra sidste rådsmøde, og som jeg derfor allerede har haft
god lejlighed til at drøfte med udvalget. Det gælder bl.a. drøftelserne af menne-
skerettigheder og den fælles udenrigstjeneste. Jeg vil derfor alene gennemgå de
punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige
punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Alle punkterne er denne gang til orientering
1. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 24. juni 2011
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet på mandag vil udkast til kommenteret dags-
orden for mødet i Det Europæiske Råd den 24. juni blive præsenteret. Jeg forven-
ter, at hovedemnet vil være den årlige drøftelse af EU’s asyl- og indvandringspoli-
tikker. Drøftelsen vil ske på baggrund af en handlingsplan for håndtering af flygt-
ninge- og migrationsstrømme fra Nordafrika, som EU’s justitsministre er blevet
opfordret til at udarbejde og præsentere.
Foruden drøftelsen af EU’s asyl- og indvandringspolitikker, vil Det Europæiske
Råd skulle godkende et samlet udkast til en strategi for romaer.
Derudover ventes Det Europæiske Råd at skulle behandle en række økonomiske
emner, herunder de landespecifikke anbefalinger i forbindelse med det europæi-
ske semester, lovgivningspakken om styrket økonomisk samarbejde samt den
europæiske stabilitetsmekanisme mellem medlemslandene i euroområdet.
Det er også muligt, at spørgsmålet om Kroatiens optagelse kan blive taget op.
1299
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Som sædvanligt vil vi på rådsmødet i næste måned have en substantiel forbere-
delse af mødet i Det Europæiske Råd. Jeg vil derfor vende tilbage med en mere
detaljeret forelæggelse forud for rådsmødet i juni.
Lone Dybkjær
vidste, at der var indgået en aftale mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om, at man vil rejse spørgsmålet om en ændring af Schen-
gen-reglerne, og spurgte, hvornår regeringen har tænkt sig at gøre det.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, om Danmark har sendt noget ind om grænsekontrol
og migration i relation til aftalen om Schengen-reglerne og tryghedspakken.
Udenrigsministeren
svarede Lone Dybkjær, at Frankrig og Italien har stillet
et forslag, som Danmark støtter, om at lave en nødmekanisme i Schengen,
hvis immigrationspresset bliver for stort. Den aftale, regeringen har indgået
med to af Folketingets partier, er naturligvis i overensstemmelse med Schen-
gen-reglerne, hvilket regeringen vil sikre i den kommende implementeringsfa-
se. Aftalen lægger ikke op til, at politiet skal foretage personkontrol ved de
danske grænser i forhold til de lande, der er med i Schengen-samarbejdet,
men vi vil sikre en styrkelse af indsatsen inden for toldområdet, bl.a. ved at
der bliver lavet nye kontrolanlæg, og at der bliver ansat flere toldere. Det er i
fuld overensstemmelse med Schengen-reglerne.
Udenrigsministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at der endnu ikke var kommet
en kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råds møde. Derfor kunne
hun ikke gå ind i materien på nuværende tidspunkt.
Pia Olsen Dyhr
spurte, om Danmark havde spillet aktivt ind og sendt noget
ind i anledning af kommissær Malmströms udspil om grænsekontrol og mi-
granter.
Lone Dybkjær
henviste til, at der står i aftaleteksten, at man vil foreslå en
ændring af Schengen-reglerne. Det har ikke noget at gøre med, om vi vil
overholde Schengen-reglerne. Hun gentog sit spørgsmål om, hvornår Dan-
mark agter at indlede forhandlingerne om en ændring af Schengen-reglerne,
og ville gerne vide, om der er realistiske muligheder herfor, når vi har vores
retsforbehold.
Formanden
gjorde opmærksom på, at Europaudvalget faktisk havde fået
omdelt udkastet til den kommenterede dagsorden.
Udenrigsministeren
henviste til, at man kunne drøfte kommissær Malmström
udspil med integrationsministeren.
Udenrigsministeren syntes, hun havde svaret fuldstændig firkantet på spørgs-
målet fra Lone Dybkjær. Det, vi ønsker at ændre ved Schengen-reglerne, er i
forhold til det forslag, som Italien og Frankrig er kommet med, idet vi synes,
det er såre fornuftigt. Vi har ikke planer om at ændre andet i Schengen.
1300
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
2. Roma-strategi
– Rapport fra formandskabet/orienterende debat
KOM (2011) 0173
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferat:
Sagen senest behandlet i EUU 13/5-11 – referat foreligger endnu
ikke
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1168, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
1301
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
3. Kroatien - status for optagelsesforhandlingerne
– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner
KOM (2011) 0110
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Alm. del (10) – bilag 269 (kroatiske NGO’ers anbefalinger af
22/2-11)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 536, senest behandlet i EUU
10/12-10)
Udenrigsministeren:
Formandskabet har sat Kroatien på dagsordenen for
rådsmødet. Hensigten med drøftelsen er en status for optagelsesforhandlingerne
med EU i lyset af den store og energiske indsats, som Kroatien har lagt for dagen
gennem de sidste mange måneder. Forhandlingerne er nu i deres helt afslutten-
de fase, og det er ikke nogen hemmelighed, at det ungarske formandskab gerne
ser forhandlingerne afsluttet så hurtigt som muligt og måske endda til Det Euro-
pæiske Råd i juni.
Fra dansk side har vi holdt fast i den meritbaserede tilgang, som sikrer, at det er
Kroatiens egne reformer og fremskridt, som har sat tempoet i forhandlingerne.
Det er en tilgang, som har virket. Sammenligner man Kroatien i dag med, hvor
Kroatien stod ved slutningen af krigen på Balkan i 1995, har Kroatien gennemgå-
et en imponerende udvikling.
Det afgørende er Kommissionens vurdering af, om Kroatien lever helt op til de
benchmarks for optagelsen, som det skal, og dermed er klar til optagelse i EU.
Kommissionens embedsværk har fulgt udviklingen nøje og detaljeret og har sær-
ligt koncentreret sig om de udeståender, jeg over flere gange har nævnt for ud-
valget, nemlig etableringen af et effektivt retssystem, bekæmpelsen af korruption
og håndteringen af de indenlandske krigsforbrydelsessager. Det er væsentlige
områder, som det er vigtigt, at Kroatien kommer på plads med – også af hensyn
til de rammevilkår som europæiske borgere og virksomheder vil møde i Kroatien,
når Kroatien en dag bliver medlem.
Kommissionen har oplyst, at der er sket store fremskridt. Nye dommere og ankla-
gere er udnævnt efter nye procedurer, og deres uafhængighed er bedre sikret.
Produktiviteten i retssystemet er øget, og de store sagspukler er i færd med at
blive kraftigt reduceret. Inden for korruptionsbekæmpelse er det kroatiske bag-
mandspoliti blevet gevaldigt styrket og har stået bag en lang række arrestationer
af høj som lav – herunder tidligere ministre og højtstående embedsmænd. Også
systemisk har man styrket transparensen og de kontrolmekanismer, som skal
modvirke korruption. Krigsforbrydelsessagerne og problemet med straffrihed er
efter nogen sværdfægteri omkring regeringens strategi nu genstand for en reel
håndtering. De særlige krigsforbryderdomstole har fået tilført flere ressourcer, og
der er også fra statsanklagerside en mere reel prioritering af de mest alvorlige
sager.
1302
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Kommissionen beretter samlet set om et helhjertet politisk engagement hos den
nuværende kroatiske regering. Kroatien er altså dermed ved at være i mål. Det
kan vi dog ikke vurdere endeligt, før vi har Kommissionens formelle vurdering af,
hvorvidt Kroatien på tilfredsstillende vis lever op til de opstillede kriterier og
benchmarks. Vi skal i den forbindelse huske på, at der bliver tale om en samlet
vurdering. Og vi kan heller ikke forvente, at Kroatien bliver som de ”gamle” EU-
lande fra dag 1. Men det var jo heller ikke tilfældet for mange af de lande, som
blev optaget i samarbejdet tilbage i 2004.
Tingene er gået hurtigt i Kroatien, så vi må også være meget opmærksomme på
at sikre, at den udvikling, der har fundet sted, ikke bliver rullet tilbage fra den dag,
hvor Kroatien måtte afslutte forhandlingerne. Der har fra normalt ligesindede lan-
de uformelt været nævnt muligheden for at etablere en form for monitorering, som
skal sikre, at der ikke sker tilbageskridt i perioden mellem afslutningen af forhand-
lingerne og frem til optagelsen, som kan tage mellem 12 og 18 måneder. Da ud-
viklingen i Kroatien er gået så hurtigt på netop udviklingen af retssystemet, be-
kæmpelse af korruption mv., kan det være en god idé at sikre, at fremskridtene
ikke rulles tilbage.
Men der er altså stor opmærksomhed på ikke at ende i en ny CVM-situation som
for Rumænien og Bulgarien, altså at der opstilles en række benchmarks, som
først skal opfyldes efter optagelsen.
Hvis vi kommer i mål med Kroatien, vil det i det bredere regionale perspektiv væ-
re et stærkt signal at sende til de andre lande på Balkan, nemlig at gør de deres
hjemmearbejde, så er EU-medlemskabet også inden for rækkevidde.
Men som nævnt afhænger den videre håndtering af Kommissionens vurdering,
som ventes snart.
Pia Adelsteen
lagde vægt på, at den benchmark, Kroatien skal opfylde, op-
fyldes, inden Kroatien bliver medlem, idet hun henviste til, at når et land først
et kommet ind, er der en tendens til, at reformerne går i stå. I Bulgarien og
Rumænien er de f.eks. gået totalt i stå.
Hun studsede over, at udenrigsministeren sagde, at man ikke kunne forvente,
at Kroatien ville være på niveau med de gamle EU-lande, og ville gerne have
det uddybet.
Lone Dybkjær
var enig med Pia Adelsteen i, at erfaringerne med Rumænien
og Bulgarien var dårlige. Derfor må kravene stilles, inden landet bliver med-
lem af EU. Hun spurgte, om dette er den generelle holdning i EU, eller kun er
udenrigsministerens holdning.
Hun spurgte, om Kroatien har nogle særlige betingelser, f.eks. vedrørende
snus eller sommerhuse.
Udenrigsministeren
sagde, at vi havde været nødt til at sige til Kroatien, at
det skal opfylde betingelserne, før det bliver lukket ind i EU, netop fordi vi har
dårlige erfaringer med Rumænien og Bulgarien. Hun forsikrede Pia Adelsteen
om, at Kroatien skal opfylde benchmarks, før det bliver medlem. Når hun hav-
de talt med sin kroatiske kollega, havde hun hver gang sagt: "Det er jer selv,
1303
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
der sidder med nøglen." Kommissionen skal give grønt lys. Som nævnt er der
en diskussion om, hvorvidt man som en ekstra sikkerhedsforanstaltning skal
lave en monitorering af Kroatien i den periode, der vil gå, fra man siger ja til
optagelse, til det bliver endeligt ratificeret. Det kan måske opfattes som udtryk
for manglende tillid.
Der er ingen tvivl om, at nogle af de østeuropæiske lande stadig væk ikke er
oppe på det niveau, som de lande, der har været med i EU fra starten af, er
på. Vores erfaring er, at hvis det går godt med at få orden på økonomien og få
gang i væksten, så er der en tendens til, at de hurtigt haler ind på os.
Udenrigsministeren sagde til Lone Dybkjær, at hun ikke havde kendskab til, at
der skulle være særlige ønsker fra kroatisk side.
Pia Adelsteen
syntes, ideen med monitorering var aldeles udmærket. Hun
havde også holdt møde med de kroatiske forhandlere og var overbevist om,
at de meget gerne ville optages i EU og ikke ville sættes i samme bås som
Rumænien og Bulgarien. I øvrigt mente hun, man skulle smide Rumænien og
Bulgarien ud, når de ikke levede op til det, de havde lovet.
Udenrigsministeren
havde noteret sig, at Pia Adelsteen mente, monitorerin-
gen var udmærket. Hun gjorde opmærksom på, at den seneste rapport om
Rumænien og Bulgarien faktisk ikke kun var negativ. Der sker faktisk frem-
skridt i begge lande, men bare ikke store nok. I øvrigt pegede hun på, at EU i
sidste ende har mulighed for at tilbageholde udbetalinger fra strukturfonds-
midler, hvis reformprocessen går helt i stå.
1304
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
4. Sydlige naboskab
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0200
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 5 (revideret samlenotat side 2)
EU-note (10) – E 39 (EU-note af 11/3-11 om ny EU strategi)
KOM (2011) 0200 – bilag 1 (henvendelse af 7/4-11 fra Concord)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1147, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
Udenrigsministeren:
Der lægges også op til en drøftelse af udviklingen i EU’s
sydlige nabolande. Det er forventningen, at især Syrien og Libyen vil blive drøftet,
men der ventes dog også rådskonklusioner om Yemen og Bahrain.
Generelt vil udviklingen i regionen fortsat kræve fuld opmærksomhed. Det gælder
i Yemen, hvor præsident Saleh trods både folkelige protester og pres fra nabo-
landene endnu ikke har accepteret at forlade sin post. Og det gælder i Algeriet,
hvor præsidenten har fremsat løfte om at indlede reformer af bl.a. valg- og pres-
selovgivningen, men hvor vi må følge opfølgningen på initiativerne.
Situationen i både Tunesien og Egypten er knap så stabil, som den måske frem-
stod for et par uger siden. Der er indført natligt udgangsforbud i Tunis efter nye
protester, og i Egypten har der desværre været eksempler på religiøst baseret
vold, og forsamlingsfriheden er under pres. Det vil være vigtigt, at Danmark og
EU følger udviklingen nøje i den kommende tid for at støtte de demokratiske
kræfter.
Udviklingen i Syrien er fortsat særdeles bekymrende. Gennem militære operatio-
ner slås der hårdt ned på demonstranter i en række byer og i flere Damaskus-
forstæder. Nogle steder er der blevet indsat kampvogne for at lukke byerne af.
Der meldes om massearrestationer og dræbte. Dette er helt uacceptabelt og er
blevet kraftigt fordømt af EU.
Den 9. maj vedtog EU de sanktioner, som jeg beskrev forud for rådsmødet den
13. maj. Dvs. 1) våbenembargo, 2) forbud mod tilvejebringelse af udstyr til intern
repression, 3) indrejseforbud og 4) indefrysningsbestemmelser – de to sidste mål-
rettet udvalgte personer. Det er meget tilfredsstillende, at det hurtigt lykkedes at
opnå enighed om alle fire elementer i sanktionspakken. Dermed er der sendt det
klare signal til det syriske regime, som bl.a. Danmark har arbejdet for. I forbindel-
se med vedtagelsen udsendte udenrigsrepræsentant Ashton en erklæring på
vegne af et samlet EU, der direkte opfordrede præsident Assad til at vælge dia-
log- og reformvejen.
Udenrigsrepræsentanten fulgte op med kontakter til den syriske udenrigsminister,
hvor hun også opfordrede til at standse volden og slå ind på en reformkurs.
I lyset af den fortsatte vold er der behov for, at EU fortsætter med at øge presset
på det syriske regime for at standse blodsudgydelserne, gøre alvor af den natio-
nale dialog og gennemføre de lovede reformer. Der pågår derfor allerede drøftel-
1305
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
ser om en udvidelse af sanktionslisten. Jeg håber, at vi på rådsmødet vedtager
denne udvidelse. Danmark er blandt de lande, der presser på for, at præsident
Assad kommer på sanktionslisten. Danmark vil som hidtil arbejde for, at de an-
svarlige skal stilles til regnskab. Samtidig forberedes en vis suspension af EU’s
bistands-, handels- og lånesamarbejde med Syrien. EU følger situationen nøje og
vil holde det syriske regime ansvarlig for sine handlinger. Lad mig tilføje, at ameri-
kanerne i går valgte at stramme deres Syriensanktioner, og at præsident Assad
nu personligt rammes af disse amerikanske sanktioner.
Jeg forventer i forhold til Libyen en drøftelse af den aktuelle situation og af EU’s
rolle med hensyn til at støtte det politiske spor. Jeg vil på rådsmødet hilse uden-
rigsrepræsentant Ashtons beslutning om at åbne et EU-kontor i Benghazi vel-
kommen. Danmark har opfordret til, at EU engagerer sig i den politiske proces i
Libyen. Et EU-kontor er en vigtig markering af vores støtte til civilsamfundet og en
støtte til det nationale overgangsråd. Kontoret vil kunne omfatte hjælp til en re-
form af sikkerhedssektoren samt opbygning af offentlige institutioner inden for
eksempelvis uddannelse og sundhed.
Fra dansk side har vi arbejdet aktivt for, at EU klart formulerer sin intention om at
støtte op om det libyske folks aspirationer i samklang med indsatsen i FN, kon-
taktgruppen og NATO. Det kan for eksempel ske ved, at der etableres en incita-
mentspakke for det libyske folk, som på mellemlangt sigt kan iværksættes, i takt
med at forholdene muliggør det.
Fra dansk side finder vi det samtidig naturligt at drøfte, hvordan vi kan øge pres-
set på Gaddafi-regimet for at overholde sikkerhedsrådsresolution 1970 og 1973
yderligere. En udbygning af EU’s sanktioner vil være oplagt efter det nylige møde
i Rom i kontaktgruppen for Libyen, hvor der var opbakning til fortsat at øge pres-
set på regimet. I den sammenhæng har UK stillet forslag om at tilføje seks havne
i det vestlige Libyen på listen over enheder omfattet af EU's Libyensanktioner.
Hensigten er at mindske Gaddafis adgang til midler fra bl.a. olie yderligere. Der er
endnu ikke taget stilling til forslaget i EU, men fra dansk side vil vi bakke op om
det.
Chefanklageren ved Den Internationale Domstol, ICC, i Haag, Luis Moreno-
Ocampo, har den 16. maj anmodet om, at Libyens leder, Muammar Gaddafi, an-
holdes for forbrydelser imod menneskeheden. Også Gaddafis søn Saif al-Islam
og chefen for den libyske efterretningstjeneste, Abdullah al-Senussi, er omfattet af
den anholdelsesbegæring, som chefanklageren har udarbejdet. Det forbliver
dansk og EU’s holdning, at de ansvarlige skal retsforfølges i tråd med sikkerheds-
rådsresolution 1970.
Der var i Rom enighed om, at mæglingsforsøg og politiske kontakter til Gaddafi-
regimet bør koordineres, og at FN’s generalsekretærs særlige udsending, Al-
Khatib, i den sammenhæng spiller en central rolle.
Rådsmødet vil være en god anledning til at høre fra Ashton, hvordan hun ser
samarbejdet mellem de regionale organisationer, herunder Den Arabiske Liga og
Den Afrikanske Union, omkring Libyen. Jeg håber, at EU kan være med til at
trække AU ind i en mere forpligtende proces inden for rammerne af den overord-
nede koordination i kontaktgruppen.
1306
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Jeppe Kofod
var helt enig i, at man skal arbejde for at stramme de målrette-
de sanktioner i forhold til Syrien, idet det, vi ser i øjeblikket, er fuldstændig
forfærdeligt.
Han sagde generelt om situationen i Nordafrika, at den sociale situation i
mange af landene efter det folkelige oprør er meget dårlig, idet mennesker
ikke kan få deres løn, og turismen er uddød. Derfor er der et kæmpe behov
for, at vi fra EU's side og fra Danmarks side yder støtte, også økonomisk. Han
spurgte, om den danske regering vil tage nogle bilaterale initiativer udover det
arabiske initiativ og udover frihedspuljen.
Udenrigsministeren
var enig med Jeppe Kofod med hensyn til Syrien.
Med hensyn til Nordafrika er forholdet det, at mange af landene ligger i en
mellemzone. De er ikke udviklingslande, med de har brug for hjælp. Det dan-
ske synspunkt er, at vi skal hjælpe nu, og vi skal målrette hjælpen, så den
afhænger af landenes gennemførelse af reformer. Udover det har vi fra dansk
side foreslået en transformationsplatform, som sikrer, at alle NGO-organisatio-
ner inddrages.
1307
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
5. Mellemøsten
– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 363 (side 1029, behandlet i EUU 17/3-
11)
Udenrigsministeren:
Udenrigsministrene vil drøfte den aktuelle udvikling i Mel-
lemøsten og EU’s engagement i regionen. Jeg forventer, at fokus for drøftelsen vil
være på mulighederne for en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem israe-
lerne og palæstinenserne.
I den forbindelse er meddelelsen om, at de mange palæstinensiske grupperinger,
herunder særligt Fatah og Hamas, nu har undertegnet en aftale om forsoning, et
første skridt i den rigtige retning. Regeringen har ofte i overensstemmelse med
EU’s og kvartettens politik opfordret til palæstinensisk forsoning under ledelse af
præsident Abbas og i den forbindelse anerkendt de initiativer, som Abbas har
taget herfor. Forsoningsspørgsmålet og Abbas´ stærke bestræbelser på at nå et
resultat med Hamas indgik således i de drøftelser, som jeg havde med Abbas, da
han var i København den 9. marts.
En forsoning er en forudsætning for, at opdelingen mellem Vestbredden og Gaza
kan blive afsluttet. Det er også en betingelse for, at der kan opnås større sikker-
hed og stabilitet i regionen.
Vi må naturligvis være klar over, at palæstinensisk forsoning og enhed ikke kom-
mer alene med undertegnelsen af en aftale. Det hårde arbejde med at gennemfø-
re aftalen i praksis venter nu. Processen er langt fra afsluttet og har indtil videre
en tidshorisont på mere end et år, hvor mange uklarheder og svagheder i aftalen
og den palæstinensiske håndtering af processen kan blive eksponeret og afspo-
ret af interne og eksterne aktører.
Det vil være gennemførelsen af de videre skridt mod en fredsløsning, som i sidste
ende må afgøre værdien og holdbarheden af forsoningsaftalen.
Jeg kan forstå, at hensigten er at etablere en teknokratisk overgangsregering,
som vil skulle bestå af personer, som ikke direkte er tilknyttet de palæstinensiske
fraktioner, dvs. uden direkte deltagelse af repræsentanter fra Hamas. Der er en
forventning om, at denne regering accepterer princippet om en forhandlet to-
statsløsning og forpligter sig til ikke at anvende vold.
Jeppe Kofod
syntes, det ville være lykkeligt, om der kunne blive en fælles
EU-linje, og spurgte, hvordan udenrigsministeren så på mulighederne for at få
genoptaget fredsforhandlingerne for alvor. Han var med på, at EU skal lægge
størst muligt pres på parterne. Aftalen mellem Hamas og Fatah er et skridt på
vejen, selv om det er ærgerligt, at man har sat premierminister Fayad ud på et
sidespor. Han betegnede det som farligt, hvis palæstinenserne ensidigt udrå-
1308
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
ber en palæstinensisk stat – f.eks. i forbindelse med FN's generalforsamling i
september – idet det mest lykkelige ville være en forhandlet tostatsløsning.
Han spurgte, om det var udenrigsministerens vurdering, at man kunne holde
sammen på EU, idet han pegede på, at Frankrig og Tyskland er kommet med
meget forskellige meldinger.
Pia Olsen Dyhr
bad om en kommentar til bosættelserne, som har ført til en
enorm optrapning af konflikten.
Hun havde set i dagens aviser, at udenrigsministeren havde givet udtryk for,
at en ensidig anerkendelse af Palæstina ville være totalt uansvarlig, og spurg-
te, om den danske regering ville gå imod de lande, som ønskede, at dette
skete til september.
Udenrigsministeren
gjorde opmærksom på, at man på rådsmødet kun for-
udså en statusredegørelse, så derfor kunne man ikke komme så langt ind i
materien. Hun erkendte, at fordi der sker så meget i regionen, har opmærk-
somheden flyttet sig lidt væk fra fredsprocessen, men regeringen ønsker, at
fredsforhandlingerne kommer i gang igen, og vi vil også gerne have nyt liv i
kvartetten. Det vil imidlertid blive på det næste rådsmøde, man vil gå ind i en
substansdrøftelse af det. EU's politik på området ligger fuldstændig fast. Vi
ønsker en forhandlet tostatsløsning, og at der skal ske en anerkendelse af et
selvstændigt Palæstina på et tidspunkt, men det skal times rigtigt. Det bedste
er at lægge pres på begge parter.
I besvarelse af Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om Israel ville udenrigsministeren
sige med fuldstændig klar røst, at bosættelserne er ulovlige og i strid med fol-
keretten. Det sagde hun, hver gang hun mødtes med det israelske udenrigs-
minister Liebermann. Hun mente, israelerne skyder sig selv i foden ved at
fortsætte med bosættelserne. På samme måde sagde udenrigsministeren til
palæstinenserne, at det er vigtigt, at de nu begynder at forhandle, og at man
fortsætter det fantastiske arbejde, som premierminister Fayad har gjort med
administrationsopbygning i selvstyreområdet. Udenrigsministeren tilføjede, at
hun havde sagt til pressen, at det var hendes holdning, at det tjente Dan-
marks interesser bedst, at man prøver at holde sammen på EU-gruppen og
lægge pres på begge parter.
Pia Olsen Dyhr
var enig i, at regeringen skulle holde fast i EU-sporet, men
mente, Palæstina skulle anerkendes til september.
Jeppe Kofod
var enige med regeringen om målet, men mente, det var vigtigt
at signalere over for regeringen i Israel – som ikke er så parat til at genoptage
fredsforhandlingerne og har fortsat med bosættelserne trods klare advarsler
og trods EU's pres – at dens modstand kan føre til, at palæstinenserne udrå-
ber deres egen stat. Han var lidt bekymret for, at EU's pres ikke var stort nok.
Abbas har jo tilkendegivet, at en ensidig anerkendelse af Palæstina kan finde
sted i forbindelse med det kommende møde i FN's generalforsamling. Jeppe
Kofod påpegede, at det ikke er en debat mellem Israel og Palæstina, men en
debat mellem pragmatikere og fanatikere.
1309
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Udenrigsministeren
lyttede til, hvad Pia Olsen Dyhr og Jeppe Kofod sagde,
men fastholdt, at der ikke kommer en substansdrøftelse på det kommende
rådsmøde.
Som Jeppe Kofod påpeger, har Abbas tilkendegivet, hvad deres planer er.
Udenrigsministeren var enig med Jeppe Kofod i, at der er tale om en konflikt
mellem pragmatikere og fanatikere, og påpegede, at premierminister Fayad
og præsident Abbas har været ekstremt konstruktive, hvilket Israel skulle hilse
velkomment. Men der er ekstremister i Israel, og det er der også kommet på
den anden side.
1310
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
6. Sydlige Kaukasus
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
7. Menneskerettigheder
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 17)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1153, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
8. (Evt.) Bosnien
– (Evt.) rådskonklusioner
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 19)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 339 (senest behandlet i EUU 11/2-11)
EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 540, behandlet i EUU 10/12-
10)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
9. EU’s Fælles Udenrigstjeneste
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 21)
EUU alm. del (09) – bilag 343 (fortrolig) (kompromisforslag vedr.
etablering af den fælles udenrigstjeneste)
EUU alm. del (09) – bilag 346 (fortrolig) (kompromisforslag –
anneks - vedr. etablering af den fælles udenrigstjeneste)
EUU alm. del (09) – bilag 319 (grundnotat af 12/4-19)
EUU alm. del (09) – bilag 337 (henvendelse af 19/4-10 fra
Concord Danmark)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 947 FO, senest behandlet i
EUU 23/4-10)
EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 826 behandlet i EUU 19/3-
10)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
1311
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
10. Situationen i Sydsudan
– Orientering/politisk drøftelse
KOM (2011) 0250
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 4 (revideret samlenotat side 2)
EU-note (10) – E 17 (internt) (udenrigsnote af 2/11-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 266 (side 696, senest behandlet i EUU
28/1-11)
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1155, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1341, behandlet i EUU 11/6-
10)
EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 947 FO, behandlet i EUU
23/4-10)
Udenrigsministeren:
Rådet forventes at modtage en orientering om EU’s planer
for en sammenhængende strategi for Sudan. Herunder forventes en kort drøftel-
se af muligheden for en fælles EU-anerkendelse af Sydsudans uafhængighed.
Fra dansk side støtter vi bestræbelserne på en fælles timing af EU-landenes an-
erkendelse af Sydsudan. EU-udviklingsministrene vil som bekendt drøfte EU’s
planer for støtte til Sydsudan, hvilket udviklingsministeren vil redegøre nærmere
for.
Udviklingsministeren:
Ligesom udenrigsministeren vil jeg alene gennemgå de
punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige
punkter på dagsordenen kan vi naturligvis drøfte, hvis I ønsker det.
Alle punkterne er til orientering.
Det første dagsordenspunkt, jeg vil forelægge, er dagsordenspunkt 10: Sudan.
Situationen i Sudan vil – med forskellig betoning – være genstand for drøftelse
både blandt udenrigsministrene og blandt udviklingsministrene.
Udviklingsministrene ventes at modtage en orientering om udviklingen i Sydsu-
dan med særlig vægt på situationen nu kort før uafhængigheden i juli 2011. Her-
udover forventes en orientering fra udenrigsrepræsentanten og udviklingskom-
missæren om arbejdet med udviklingen af en overordnet strategi for Sydsudan
samt formuleringen af et fælles EU-program for støtte til Sydsudan.
For at sikre en effektiv bistand og sammenhængende indsats fra EU’s side ser
man fra regeringens side fordele i at udvikle en fælles tilgang til koordination og
programmering af EU’s bistand i Sydsudan. Men der lægges fra regeringens side
også vægt på, at EU’s bistand er tilpasset Sydsudans udviklingsbehov og er ko-
ordineret med det bredere donorsamfund. Dette kræver bl.a. en mere aktiv og
kontinuerlig EU-tilstedeværelse fra bl.a. Kommissionen i Sydsudan, herunder i
Juba.
1312
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Udviklingsministrene ventes desuden at vedtage forslag til bevilling af yderligere
200 mio. euro til støtte for den sydsudanesiske udviklingsplan for 2011-13. Belø-
bet er frigivet fra projekter under den 9. europæiske udviklingsfond og tidligere
udviklingsfonde. Regeringen støtter, at EU’s bistand til Sydsudan øges, bl.a. gen-
nem optagelse i Cotonou-aftalen samt gennem vedtagelse af forslaget om bevil-
lingen på 200 mio. euro.
1313
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
11. Vand og udvikling
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 26)
Udviklingsministeren nævnte ikke dette punkt.
1314
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
12. Status for EU’s udviklingsbistand
– Politisk drøftelse
KOM (2011) 0218
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 28)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 189, senest behandlet i EUU
6/11-09)
Udviklingsministeren:
Rådet skal for første gang rapportere til Det Europæiske
Råd om status for EU’s bistandsforpligtelser og ikke mindst, om EU har nået det
mellemliggende mål om en samlet bistandsprocent på 0,56 i 2010. Det ventes at
ske i rådskonklusioner, som vedtages på rådsmødet.
Som det vil være udvalget bekendt, lægger regeringen stor vægt på, at EU indfri-
er sine bistandsforpligtelse og når målet på 0,7 pct. af BNI i bistand i 2015. Min
forgænger tog således initiativ til en debat i Rådet herom allerede i november
2009 for at lægge pres på de øvrige EU-lande til at ”levere”, herunder på det mel-
lemliggende mål i 2010.
Nu er resultaterne indløbet, og de afslører, at en lang række medlemslande –
også blandt de store EU-økonomier – er langt fra målet. Der skal således gøres
en meget markant ekstra indsats for at indhente det forsømte inden 2015.
Det er klart, at mange lande på grund af den økonomiske krise står over for sti-
gende arbejdsløshed og et voksende pres på de offentlige budgetter. Det er også
klart, at bistand alene ikke giver udvikling. Men det er vores del af aftalen med
udviklingslandene. Bistandsmålene er et fælles politisk valg, som EU-landene har
truffet. Det er også et politisk valg at holde fast i dette, selv når budgetterne er
under pres. Det gør regeringen.
Der er ikke langt til 2015, hvor vi også skal tage stilling til indfrielsen af 2015 må-
lene, og hvad der træder efter. Det er et spørgsmål om EU’s troværdighed, hvis vi
ikke kan levere. Regeringen vil derfor arbejde for, at der i Rådets rapport til Det
Europæiske Råd lægges størst muligt pres på de lande, der er langt fra målet. De
må gøre en aktiv indsats for at sikre, at de i 2015 kan nå deres individuelle bi-
standsmål, så EU samlet kan levere bistandsprocenten på 0,7 pct. i 2015.
Pia Adelsteen
havde læst i aviserne, at EU "skylder" 109 mia. kr. i udvik-
lingsbistand. Det viser med al tydelighed, at der er nogle lande, der ikke lever
op til målet. Hun studsede over, at der i samlenotatet står, at Danmark har
forpligtet sig til at bidrage med mere end 0,7 pct. af BNP. Hun spurgte, hvor
meget vi har forpligtet os til, og hvornår den forpligtelse er indgået.
Pia Olsen Dyhr
henviste til, at ved verdenstopmødet i Johannesburg i 2001
var det vigtigt for EU-landene at byde ind, idet det nærmest var pinligt, at de
kun bidragede med 0,32 pct. Nu ti år efter ligger vi kun på 0,33 pct., mens
1315
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
aftalen var, at vi skulle op på 0,56 pct. i 2010. Hvad mener udviklingsministe-
ren, vi kan gøre for at presse på?
Lone Dybkjær
henviste til avisartikler om, at EU-landene "skylder" 109 mia.
kr. eller mere, og spurgte, hvad vi kan gøre. Hvis man laver rådskonklusioner,
vil vi så hænge de lande ud, som halter langt bag efter det lovede?
Udviklingsministeren
pegede i svaret til Pia Adelsteen på, at der var indgået
en aftale med Dansk Folkeparti, hvor procenten lå over 0,7.
Vi har en alliance med Sverige, som presser på, hver eneste gang sagen er
oppe. Men nogle lande, f.eks. Frankrig, går ind for et højt bistandsniveau,
men skærer i virkeligheden kraftigt ned, samtidig med at de taler om alternati-
ve finansieringsmekanismer.
For hans skyld kunne man godt gå efter at få skærpet rådskonklusionerne,
men han troede ikke, vi kunne få kvalificeret flertal for det.
Pia Adelsteen
var udmærket klar over, at Dansk Folkeparti havde indgået en
aftale med regeringen om en udviklingsbistand på et vist niveau, men det var
ikke det, hun spurgte om. Hun gentog sine spørgsmål. Hvilken procent kan vi
gå ned på? Og hvornår er aftalen indgået?
Udviklingsministeren
henviste til, at det i nogle konklusioner fra Det Euro-
pæiske Råd i juni 2005 stod, at de lande, som lå over 0,7 pct. ville blive over
det niveau. Om det er nok med 0,71 pct. er en smagssag. Regeringen har i
forbindelse med finanslovsforhandlingerne accepteret, at der sker en nedsæt-
telse, men han blev svar skyldig med hensyn til, hvor langt vi i teorien kan gå
ned.
1316
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
13. (Evt.) Elfenbenskysten
– Orientering fra Kommissionen
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 1 (samlenotat side 30)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 393 (side 1157, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
Udviklingsministeren nævnte ikke dette punkt.
1317
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
14. EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik: Operationer og udvikling af
kapaciteter
– Politisk drøftelse/ (evt.) rådskonklusioner
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 499, senest behandlet i EUU
3/12-10)
EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 955, behandlet i EUU 23/4-
10)
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 637, behandlet i EUU 12/2-
10)
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 223, behandlet i EUU 13/11-
09)
Forsvarsministeren:
Til udvalgets orientering vil jeg gerne forelægge råds-
mødet for EU’s forsvarsministre, som finder sted den 23. maj, dvs. på man-
dag.
På rådsmødet den 23. maj ventes EU’s forsvarsministre at drøfte militære opera-
tioner og udviklingen af militære kapaciteter.
Udkast til rådskonklusioner til vedtagelse vil omhandle den militære kapacitetsud-
vikling.
I forhold til militære operationer vil der være fokus på de eksisterende indsatser
ud for Somalias kyst, i Bosnien-Hercegovina og i Somalia. Derudover forventes
en diskussion af en mulig fjerde indsats i relation til Libyen.
De eksisterende indsatser er:
1. EU’s operation ”Atalanta” til beskyttelse af nødhjælpsskibe og bekæmpelse
af pirateri ud for Somalias kyst.
2. EU’s operation ”Althea” i Bosnien-Hercegovina og overgang til en trænings-
og kapacitetsopbygningsmission.
3. EU’s operation ”EUTM Somalia”, der er fokuseret på træning af somaliske
sikkerhedsstyrker i Uganda.
En mulig ny militær operation, "EUFOR LIBYA", vil have til formål at skabe sikker
passage og evakuere fordrevne i regionen samt yde støtte til humanitære organi-
sationers aktiviteter.
Hvis man skal iværksætte en sådan operation i Libyen, er det afgørende, at der
foreligger en konkret anmodning fra FN’s afdeling for koordinering af humanitære
indsatser, UN OCHA. Der er altså ikke kommet en sådan henvendelse endnu.
Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i EU’s militære operatio-
ner.
Diskussionen af den militære kapacitetsudvikling ventes at handle om mulige sa-
marbejdsområder på tværs af landene.
1318
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
I første omgang vil der være fokus på de aspekter og elementer, der ikke er direk-
te operative. Det kan f.eks. være træning.
Der er tale om en proces, der blev indledt sidste efterår, og som forventes at fort-
sætte den kommende tid med løbende dialog på både militært og politisk niveau.
Direktøren for det europæiske forsvarsagentur ventes at orientere Rådet om sta-
tus for agenturets igangværende projekter og aktiviteter. I forbindelse med råds-
mødet vil der blive holdt møde i styringskomiteen i ministerformat for det europæ-
iske forsvarsagentur.
Fordi vi har et forsvarsforbehold, deltager Danmark ikke i udviklingen af militære
kapaciteter og deltager heller ikke i møder i forsvarsagenturets styringskomité.
Ingen bad om ordet.
1319
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
15. Udkast til Rådets konklusioner om EU’s Charter om grundlæggende
rettigheder
– Vedtagelse
KOM (2011) 0160, KOM (2011) 0249
Rådsmøde 3091+3092 – bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)
KOM (2011) 0160 – bilag 1 (Kommissionens beretning af 4/5-11
om EU’s charter for grundlæggende rettigheder)
Udenrigsministeren nævnte ikke dette punkt.
1320
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3093 (transport, telekommunikation og energi -
telekommunikationsdelen) den 27. maj 2011
Videnskabsministeren:
Der er fem dagsordenspunkter på it- og teledelen af
rådsmødet den 27. maj 2011:
1. Kommissionens forslag til afgørelse om indførelse af et frekvenspolitikpro-
gram.
2. Kommissionens forslag til forlængelse af it-sikkerhedsagenturet ENISA’s
mandat og Kommissionens forslag til modernisering af it-sikkerhedsagenturet
ENISA’s opgaver.
3. Kommissionens meddelelse om beskyttelse af kritisk, elektronisk infrastruk-
tur.
4. Kommissionens meddelelse om EU's politiske strategi i forbindelse med
ITU's verdensomspændende radiokommunikationskonference 2012.
5. Handlingsplan om digital forvaltning.
De første to punkter har jeg fremlagt til forhandlingsoplæg her i udvalget den 19.
november 2010 i forbindelse med rådsmødet den 3. december 2010. Forhandlin-
gerne har ikke givet anledning til substansændringer, og jeg forelægger alle punk-
terne på dagsordenen til orientering.
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram
– Præsentation af fremskridtsrapport
KOM (2010) 0471
Rådsmøde 3093 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2010) 0471 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 19/10-
10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 317, forhandlingsoplæg
forelagt i EUU 19/11-10)
Videnskabsministeren:
Punktet er på rådsmødets dagsorden med henblik på
præsentation af en fremskridtsrapport og forelægges som nævnt udvalget til ori-
entering.
Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogram er et af tiltagene i Kommissio-
nens såkaldte bredbåndspakke.
Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, opstiller programmet politiske ret-
ningslinjer og strategiske målsætninger for anvendelsen af radiofrekvenser i EU i
perioden indtil 2015. Forslaget skal bidrage til en bedre digital infrastruktur og for-
bedre grundlaget for innovation og vækst i Europa.
Jeg skal ikke gentage forslagets indhold, men blot give en kort status for forhand-
lingerne.
1321
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Efter at forslaget til frekvenspolitikprogram blev fremsendt til Rådet og Europa-
Parlamentet den 20. september 2010, har forslaget været på dagsordenen ved
det seneste rådsmøde, og behandlingen i Europa-Parlamentet begyndte i de-
cember måned 2010.
Umiddelbart er der ikke udsigt til enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet i
første behandlingen, hvilket betyder, at det polske formandskab forventes at over-
tage sagen i andet halvår 2011.
Der er på grund af udsigten til langvarige forhandlinger mulighed for, at en endelig
afslutning af forhandlingerne først vil ske under dansk formandskab næste år.
Der er fortsat nogen afstand mellem Rådet og Europa-Parlamentet på en række
punkter i forslaget. Det skyldes især, at Parlamentet ønsker en relativt præcis
regulering af de enkelte elementer i forslaget, hvorimod der i Rådet ønskes en
mere fleksibel tilgang.
Europa-Parlamentet ønsker for eksempel store mængder frekvenser afsat til mo-
bile tjenester, særligt til mobilt bredbånd.
Rådet ønsker generelt en mere forsigtig tilgang uden angivelse af konkrete frek-
vensbånd, da man mener, at sådanne tekniske beslutninger skal træffes i tekni-
ske fora.
Det er også Rådets opfattelse, at forhold som eksempelvis dækningskrav bør
være et nationalt anliggende. Der er store forskelle i befolkningstætheden, topo-
grafien – dvs. særlige udfordringer med bjerge og bakker – eksisterende udbre-
delse af mobile og trådløse teknologier samt konkurrencesituationen. Blot for at
nævne nogle vigtige faktorer. Det kræver en konkret analyse foretaget af nationa-
le myndigheder og indebærer samtidig en række strategiske politiske valg.
Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet, ITRE, vedtog sin betænkning den
12. april. Betænkningen var til afstemning i Parlamentet den 11. maj og blev ved-
taget med stort flertal.
Fra et dansk synspunkt har forhandlingerne udviklet sig i en positiv retning.
Det ser ud til, at Kommissionens forslag om, at 800 MHz-frekvensbåndet skal
stilles til rådighed senest den 1. januar 2013, kan finde støtte i både Rådet og
Europa-Parlamentet, hvilket er i overensstemmelse med, hvad der tidligere er
besluttet i Danmark.
It- og Telestyrelsen er netop ved at forberede auktionen over 800 MHz-
frekvensbåndet, så operatørerne har mulighed for at tage båndet i brug inden
fristen den 1. januar 2013.
Frigivelsen af de andre frekvensbånd, som forslaget omtaler, er allerede gennem-
ført i Danmark.
Brugen af 800 MHz-frekvensbåndet til bredbånd giver forbedrede muligheder for
at udrulle mere mobilt bredbånd også i tyndt befolkede områder.
Hermed vil brugen af 800 MHz-frekvensbåndet medvirke til at opfylde regerin-
gens målsætning om, at alle skal have adgang til 100 Mbit/s i 2020.
Endvidere ser det ud til, at fastsættelse af udvælgelsesprocedurer samt udrul-
nings- og dækningskrav forbliver et nationalt anliggende, hvilket vi fra dansk side
har arbejdet for.
1322
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Regeringens holdning til forslaget er derfor uændret. Vi støtter fortsat forslaget.
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et
europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt
angår agenturets mandatperiode
– Vedtagelse
KOM (2010) 0520
Rådsmøde 3093 – bilag 1 (samlenotat side 10)
KOM (2010) 0520 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 28/10-
10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 320, forhandlingsoplæg
forelagt i EUU 19/11-10)
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed
(ENISA)
– Præsentation af fremskridtsrapport
KOM (2010) 0521
Rådsmøde 3093 – bilag 1 (samlenotat side 13)
KOM (2010) 0521 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 29/10-
10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 320, forhandlingsoplæg
forelagt i EUU 19/11-10)
Videnskabsministeren:
De næste to dagsordenspunkter på rådsmødet vedrører
det europæiske agentur for net- og informationssikkerhed – i daglig tale kaldet
ENISA.
Begge punkter forelægges som nævnt for udvalget til orientering. I forbindelse
med seneste rådsmøde den 3. december forelagde jeg punkterne med henblik
på forhandlingsoplæg.
ENISA blev oprettet i 2004. Agenturet skal arbejde for at sikre et højt it-sikker-
hedsniveau i EU og for at udvikle en sikkerhedskultur i EU. Agenturet har i sit ar-
bejde blandt andet fokus på at fremme videndeling på it-sikkerhedsområdet.
ENISA’s oprindelige mandat skulle efter forordningen udløbe i marts 2009, men
blev i 2008 forlænget til marts 2012.
Kommissionen foreslår i det første forslag, at den gældende forordning bliver for-
længet med halvandet år for på den måde at give tid til at forhandle den nye for-
ordning på plads.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
1323
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Jeg forventer i øvrigt, at alle øvrige lande tilslutter sig forslaget, og at det bliver
vedtaget på rådsmødet den 27. maj 2011.
Europa-Parlamentet har også stemt for forslaget.
Det andet forslag er en ny forordning for ENISA, der opdaterer agenturets man-
dat, så der bliver taget højde for den hastige udvikling på området.
Kommissionens forordning er i overensstemmelse med regeringens prioriteringer
på området og med planlagte eller allerede iværksatte tiltag.
Regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med henblik på
beskyttelse af kritisk, elektronisk infrastruktur og støtter derfor forordningen.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at ENISA's arbejde bliver så omkost-
ningseffektivt som muligt.
Regeringen vil prioritere, at ENISA's fremtidige tiltag i videst muligt omfang bygger
på eksisterende nationale og europæiske tiltag, herunder særligt det arbejde der
allerede foregår i forskellige fora.
Ligeledes ønsker regeringen et tæt samarbejde med andre internationale aktører,
der også har igangsat en række initiativer for at dæmme op for IKT-sårbarheder.
I de forhandlinger, der har været indtil nu, er der ikke sket væsentlige ændringer i
forhold til det oprindelige forslag, Kommissionen fremsatte i september 2010.
Der er ved at være enighed om forordningen blandt medlemsstaterne. Europa-
Parlamentet har imidlertid endnu ikke vedtaget en udtalelse, og det kan forventes,
at Parlamentets behandling af forslaget vil blive langvarig. Derfor er der stor
sandsynlighed for, at forordningen skal forhandles endeligt på plads under det
danske formandskab.
Finansieringen af ENISA efter 2013 indgår som en del af de generelle budget-
drøftelser i EU, der skal finde sted på et senere tidspunkt.
Regeringens holdning til forslagene under dette punkt er derfor også uændret.
Fra dansk side kan vi således fortsat tilslutte os Kommissionens forslag.
1324
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
4. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, ”Resultater og næste
skridt: vejen til global internetsikkerhed”
– Udveksling af synspunkter
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0163
Rådsmøde 3093 – bilag 1 (samlenotat side 19)
KOM (2011) 0163 – bilag 1 (grundnotat af 27/4-11)
Videnskabsministeren:
Dette punkt på rådsmødets dagsorden vedrører beskyt-
telse af kritisk, elektronisk infrastruktur. På rådsmødet vil Kommissionen præsen-
tere sin meddelelse: ”Resultater og næste skridt: vejen til global internetsikker-
hed”
Der er planlagt en drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner om beskyttelse af
kritisk, elektronisk infrastruktur.
Punktet forelægges i dag for udvalget til orientering.
Kritisk, elektronisk infrastruktur er en fællesbetegnelse for de elektroniske net og
tjenester, som samfundet er afhængig af – såsom internettet. Jeg behøver vist
ikke at sige, at det vil have alvorlige følger for samfundet, hvis internettet sættes
ud af spil.
Udgangspunktet for Kommissionens meddelelse er en erkendelse af, at samfun-
dets økonomiske, sociale og politiske funktionsduelighed er afhængig af en sikker
og robust elektronisk infrastruktur.
Net og tjenester er i dag forbundet på tværs af landegrænser. Én medlemsstats
infrastruktur er således afhængig af, hvor godt andre medlemsstater beskytter sig
og sikrer deres.
Derfor er der behov for fælles handling i Europa.
Det ændrer dog ikke på, at hovedansvaret for beskyttelse af den elektroniske in-
frastruktur påhviler ejerne selv og medlemsstaterne.
Kommissionens meddelelse er i al væsentlighed en status og opfølgning på en
tidligere meddelelse om samme emne fra 2009.
I den nye meddelelse opsummeres de fremskridt, der er sket på området siden
2009, ligesom Kommissionen redegør for planlagte kommende tiltag.
Det bliver understreget, at der er sket væsentlige fremskridt siden 2009, og at der
løbende har været frugtbare diskussioner om politik og strategi.
Med udgangspunkt i meddelelsen er der udarbejdet et udkast til rådskonklusio-
ner. Der bliver i konklusionerne lagt vægt på, at vores samfund består af mange
offentlige og private tjenester og net, som er gensidigt afhængige – også udover
landegrænserne.
1325
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Det fremhæves, at informations- og kommunikationsteknologi – også kaldet IKT –
i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag, og at det vil have alvorlige
følger for samfundet, hvis infrastrukturen bryder sammen.
På rådsmødet forventer jeg at kunne støtte forslaget til rådskonklusioner.
5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
EU's politiske strategi i forbindelse med ITU's verdensomspændende
radiokommunikationskonference 2012 (WRC-12)
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0180
Rådsmøde 3093 – bilag 1 (samlenotat side 25)
KOM (2011) 0180 – bilag 1 (grundnotat af 28/4-11)
Videnskabsministeren:
Dette punkt drejer sig om Kommissionens meddelelse
om den verdensomspændende radiokommunikationskonference WRC-12, som
afholdes fra 23. januar til den 17. februar 2012.
Ved rådsmødet forventer jeg, at rådskonklusioner om meddelelsen bliver vedta-
get.
Sagen forelægges her til orientering.
Konferencen bliver afholdt ca. hvert fjerde år af FN’s organisation for telekommu-
nikation, ITU.
Brugen af radiofrekvenser skal koordineres på tværs af grænser for at undgå for-
styrrelser. Det er landenes opgave ved WRC-12 at fastlægge de tekniske rammer
for brugen af radiofrekvenser i fremtiden.
Hovedemnerne for næste års konference er blandt andet sikring af en effektiv
udnyttelse af 800 MHz-båndet til mobile bredbåndstjenester, frekvenser til det
europæiske satellitsystem, Galileo, samt yderligere frekvenser til styring af lufttra-
fikken.
Danmark deltager ligesom alle andre EU-lande selvstændigt på konferencen,
hvorimod EU ikke er formelt repræsenteret.
Kommissionen lægger i meddelelsen op til, at EU-formandskabet koordinerer EU-
landenes holdninger til de relevante punkter i forbindelse med konferencen i
samarbejde med Kommissionen, og at EU-formandskabet taler på vegne af EU.
Danmark varetager EU-formandskabet på det pågældende tidspunkt.
Der opstilles i meddelelsen også forslag til, hvilke fælles målsætninger der bør
forfølges under konferencens forhandlinger.
Udover de hovedemner på konferencen, som jeg har nævnt, vil der på den fore-
stående konference også blive fastlagt en dagsorden for den næste radiokom-
munikationskonference, som blive afholdt enten i 2015 eller i 2016.
Ifølge Kommissionen bør der på sidstnævnte konference indgå et dagsordens-
punkt om yderligere frekvenser til blandt andet fremtidige bredbåndstjenester.
1326
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Det er almindeligt, at Rådet forud for disse radiokonferencer udarbejder et sæt
fælles rådskonklusioner, som danner ramme for EU-landenes deltagelse i konfe-
rencen.
Udkastet til rådskonklusionerne støtter Kommissionens meddelelse i forhold til en
samordning af medlemslandenes holdninger til bedst mulig sikring af EU’s inte-
resser.
Fra regeringens side hilser vi Kommissionens meddelelse velkommen og støtter
ligeledes Rådets udkast til rådskonklusioner.
1327
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
6. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:
Den europæiske handlingsplan for digital forvaltning 2011-2015 -
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2010) 0743
Rådsmøde 3093 – bilag 1 (samlenotat side 31)
KOM (2010) 0743 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 18/1-11)
Videnskabsministeren:
Det sidste punkt på dagsordenen er vedtagelse af råds-
konklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse om ”Den europæiske
handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015” med undertitlen ”Intelligent, bæredyg-
tig og innovativ offentlig forvaltning ved hjælp af IKT”.
Punktet forelægges for udvalget til orientering.
Handlingsplanen er et initiativ under Europas digitale dagsorden og fortsætter
med baggrund i den såkaldte Malmø-ministerdeklaration fra november 2009 ar-
bejdet med at forbedre de offentlige digitale services i Europa.
Kommissionens mål med handlingsplanen er at sikre, at den offentlige sektor ud-
vikler innovative services, som kan støtte borgernes og virksomhedernes delta-
gelse og handlemuligheder i samfundet, og som øger effektiviteten og nedbringer
omkostningerne.
Det er hensigten med handlingsplanen at implementere de fire overordnede prio-
riteter for digitale services, som blev vedtaget med Malmø-ministerdeklarationen:
Styrket inddragelse af borgere og virksomheder.
Øget mobilitet på det indre marked.
Øget effektivitet og produktivitet.
Skabelse af forudsætninger for prioriteterne, for eksempel e-ID og åbne stan-
darder.
Handlingsplanens initiativer falder generelt inden for de danske prioriteter på om-
rådet, og rådskonklusionerne kan støttes fra dansk side.
Ingen bad om ordet.
1328
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3094 (konkurrenceevne – forskningsdelen) den
30.-31. maj 2011
Formanden
sagde, at videnskabsministeren havde fået lov til at forelægge
sind el af konkurrenceevnerådsmødet i dag, fordi hun på det tidspunkt, hvor
den øvrige del forelægges Europaudvalget, var til et rådsmøde i Bruxelles.
Videnskabsministeren:
Tak for muligheden for at jeg kan præsenteree min
del af Konkurrenceevnerådet i dag. Der er møde i Konkurrenceevnerådet den
30.- 31. maj. Der er i alt fem forskningspunkter på dagsordenen, hvoraf ét fo-
relægges til forhandlingsoplæg. De øvrige fire punkter forelægges til oriente-
ring.
1. En EU-rumstrategi til gavn for borgerne
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0152
Rådsmøde 3094 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0152 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 2/5-11)
Videnskabsministeren:
Mødet starter med et rumråd, hvor der lægges op til
vedtagelse af et sæt rådskonklusioner som opfølgning på kommissionens med-
delelse om ”En EU-rumstrategi til gavn for borgerne”.
Den danske regering har arbejdet for, at rådskonklusionerne fokuserer på at sikre
færdiggørelsen af de to flagskibsinitiativer Galilio og GMES.
Regeringen arbejder ligeledes for, at rådskonklusionerne ikke foregriber de kom-
mende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.
Med andre ord må overvejelser om eventuelle nye prioriteter på rumområdet af-
vente disse forhandlinger.
Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusioner.
Pia Adelsteen
spurgte, hvem i alverden der finder på overskrifter som: "En
EU-rumstrategi til gavn for borgerne".
1329
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
FO
2. Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske
Atomenergifællesskabs rammeprogam for forskning og uddannelse
på det nukleare område (2012-2013)
– Generel indstilling/statusrapport
KOM (2011) 0072
Rådsmøde 3094 – bilag 1 (samlenotat side 5)
KOM (2011) 0072 – bilag 1 (grundnotat 13/4-11)
KOM (2011) 0072 – spørgsmål 1
EUU alm. del (09) – bilag 445 (formandskabets konklusioner fra
det 2. og 3. møde i ITER Task Forcen)
EUU alm. del (09) – bilag 431 (status for arbejdet med ITER
Task
Forcen)
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 16
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 26
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 74
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 75
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 76
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 77
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 105
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 106
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 107
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 108
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 109
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 110
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 111
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 112
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 331, senest behandlet i EUU
19/11-10)
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1524 FO, forhandlingsoplæg
forelagt i EUU 9/7-10)
EUU alm. del (09) – bilag 126 (referat af samråd om ITER 18/11-
09)
Videnskabsministeren:
Det næste punkt på dagsordenen er sagen til forhand-
lingsoplæg, nemlig forslaget til Rådets afgørelse om en toårig forlængelse af det
nuværende 7. rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare om-
råde – det såkaldte 7. Euratom-rammeprogram.
Hovedformålet med forslaget er at sikre, at den EU-finansierede nukleare forsk-
ning videreføres i yderligere to år på linje med de aktiviteter, der er blevet gen-
nemført i perioden 2007-2011.
1330
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Der er derfor ikke større indholdsmæssige ændringer i forhold til det nuværende
program.
Den tidsmæssige længde af programmet bliver derved den samme som det ikke-
nukleare rammeprogram, der som bekendt gælder i perioden 2007 og frem til
udgangen af 2013. Herved sikres ensartet timing i forhold til vedtagelse af nye
programmer.
Som det er udvalget bekendt, indgår grundforskningsprojektet ITER i det 7. Eura-
tom-rammeprogram. Jeg redegjorde senest på mødet den 19. november 2010
her i udvalget for status for ITER.
Det er regeringens vurdering, at den europæiske ITER-organisation er kommet
langt på kort tid. Der er reageret konsekvent og målrettet i forhold til de krav, som
Rådet vedtog med rådskonklusionerne fra juli måned 2010. Der er sket en op-
stramning af såvel projektstyringen som økonomistyringen.
Fremadrettet kan jeg oplyse, at regeringen fortsat er fuldt opmærksom på, at der
skal være et stærkt fokus på monitorering af udgiftssiden. Lad mig minde om, at
det med den nye rapporteringsprocedure er sikret, at Rådet følger udviklingen.
Videnskabsministeriet samarbejder selvfølgelig med Finansministeriet om dette.
Det oprindelige merfinansieringsbehov på 1,4 mia. euro blev reduceret med 100
mio. euro til 1,3 mia. euro efter pres fra en række lande, herunder Danmark. Jeg
orienterede udvalget om dette på mødet den 19. november 2010.
Jeg vil erindre om, at regeringen fik et mandat til at løse finansieringsbehovet for
ITER af udvalget på mødet den 9. juli 2010.
På rådsmødet den 12. juli 2010 blev Rådet enige om en model for dette. Kom-
missionen fremlagde herefter i efteråret et konkret forslag til finansiering. Som
bekendt kunne Rådet og Europa-Parlamentet imidlertid ikke opnå enighed om det
konkrete forslag. I det nuværende forslag anviser Kommissionen således, hvor-
dan finansieringen af de 1,3 mia. euro fremskaffes.
Kommissionen anfører, at 840 mio. euro af det samlede finansieringsbehov kan
findes via overførsel fra andre udgiftskategorier på EU’s budget. De resterende
460 mio. euro findes via omprioriteringer inden for kategori 1A, der udover forsk-
ningsrammeprogrammet omhandler transport, energi, uddannelse og innovation
m.v.
Midlerne vil blive afsat på EU’s årlige budgetter, og spørgsmålet om ITER vil så-
ledes være en del af forhandlingerne i efteråret om EU’s budget for 2012.
Regeringen vil præsentere forhandlingsoplæg vedrørende budgettet for 2012
forud for det forventede møde i Økofin den 22. juli, hvor der vil være lejlighed til en
mere detaljeret drøftelse af finansieringen heraf.
For så vidt angår de økonomiske aspekter er situationen i dette forslag samlet set
derfor den samme som i november 2010. Ikke værre og ikke bedre.
Endelig vil jeg i forhold til indsatsen vedrørende forskning i vedvarende energi
nævne følgende:
Det fremgik både af det danske høringssvar fra april 2008 til det såkaldte ”budget-
review af de finansielle rammer for 2007-2013” og af det danske non-papir fra
foråret 2010 om EU's kommende energipolitik, at regeringen varmt støtter og ar-
1331
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
bejder for, at vedvarende energi – herunder også forskning i vedvarende energi –
skal have en endnu stærkere placering fremadrettet.
Vi arbejder selvfølgelig også for, at der ikke sker reduktioner af forskningsindsat-
sen vedrørende vedvarende energi inden for det 7. rammeprogram.
I forhold til fissionsforskningen er regeringen skeptisk over for investeringer i nye
reaktorsystemer.
Vi mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed og affalds-
håndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbeskyttelse.
Det er regeringens opfattelse, at katastrofen i Japan nødvendiggør et stærkt fo-
kus på sikkerhed og strålingsbeskyttelse.
FO
Regeringen kan på denne baggrund støtte vedtagelsen af det nuværende forslag,
idet man fra dansk side arbejder for, at finansieringen af budgetoverskridelsen for
ITER i 2012 og 2013 sker ved et miks af finansieringsmuligheder, der i videst mu-
ligt omfang friholder danske prioriteter, samt at der fortsat sikres en effektiv om-
kostningskontrol og en realistisk tidsplanlægning for projektet.
Jeg kan endvidere også oplyse, at Kommissionen på rådsmødet forventes at give
en mundtlig præsentation af status for finansiering af ITER i 2012 og 2013. Jeg vil
selvfølgelig oplyse Folketinget om indholdet i denne præsentation.
Formanden
gjorde opmærksom på, at Europaudvalget havde fået tilsendt en
skrivelse fra den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som opfordrer til, at
man holder op med at putte penge i dette projekt.
Pia Adelsteen
ville gerne have bekræftet, at sagen drejer sig om, at pro-
grammet vedrørende nuklear forskning forlænges i to år, sådan at det kom-
mer på linje med det ikke-nukleare program, og at man fremover lægger ét
budget. Hvis hun kunne få en sådan bekræftelse, havde hun ingen problemer
med forhandlingsoplægget. Hun tilføjede, at hun godt vidste, at ITER er en del
af det nukleare program, men der er givet mandat til ITER. Hun var glad for,
at videnskabsministeren sagde, der var meget tjek på, om budgettet bliver
overholdt.
Kim Mortensen
henviste til, at ITER havde været diskuteret i Europaudvalget
i flere omgange, og at der blev givet et mandat i juli 2010. Derfor spurgte han,
hvorfor videnskabsministeren nu kommer igen og forelægger et forhandlings-
oplæg, idet han gik ud fra, at hun holder sig inden for mandatet fra juli 2010.
Han pegede på, at i det papir, Europaudvalget har fået tilsendt fra den rød-
grønne gruppe i Europa-Parlamentet, nævnes beløbene 1.107 mio. euro i
2012 og 905 mio. euro i 2013, mens det papir, Europaudvalget har fået fra
Videnskabsministeriet, nævner 750 mio. euro i 2012 og 550 mio. euro i 2013.
Han ville gerne have en forklaring på, hvori forskellen bestod.
Videnskabsministeren siger, at regeringen arbejder for, at der ikke går penge
fra forskning i vedvarende energi. Vil det sige, at regeringen vil garantere, at
der ikke ryger penge fra vedvarende energi over til ITER?
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, hvad tidsperspektivet i ITER er. Hun hav-
de tidligere anbefalet, at man gik ud af dette projekt, inden det blev en så stor
1332
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
gøgeunge, at det slugte hele forskningsbudgettet. Videnskabsministeren si-
ger, at hun vil arbejde for, at pengene ikke tages fra energiforskning i vedva-
rende energi og energieffektivisering under det 7. rammeprogram. Derfor pe-
gede Anne Grete Holmsgaard på, at det samlede Euratom-budget er ekspan-
deret i forhold til vedvarende energi og energieffektivitet, og spurgte, om vi
kan være sikre på, at Danmark ikke vil være med til det, hvis der kommer
yderligere krav fra det område. Hun mente, omstilling fra sort til grøn energi
ville være et god måde at komme et skridt videre på.
Lone Dybkjær
nævnte, at Anne Grete Holmsgaard og hun var blandt dem, der
ikke støttede mandatet sidst, idet de anså ITER for at være et fantasifoster. Det er
vigtigt, at videnskabsministeren præciserer, hvad der er nyt i det nu forelagte
mandat, idet hun gik ud fra, at det ikke kun var, at man nu fik en fælles tidsram-
me, hvilket er meget praktisk. Hun var bange for, at man nu giver grønt lys til byg-
ninger, og når først bygningerne ligger der, ville det være temmelig uforståeligt,
hvis de ikke bliver brugt. Alt i alt syntes Lone Dybkjær, man skulle sige nej nu – jo
før jo bedre.
Videnskabsministeren
bekræftede Pia Adelsteens fremstilling. Der er ikke tale
om et fornyet mandat til ITER, men om et mandat til at forlænge Euratom – som
ITER er en del af – så der bliver samme tidshorisont som for de andre projekter.
NOT
Hun sagde til Kim Mortensen, at hvis hun fik oversendt notatet fra de grønne i
Europa-Parlamentet, ville hun kommentere det skriftligt.
Videnskabsministeren havde respekt for den erfaring og indsigt, Anne Grete
Holmsgaard havde. Hun kunne ikke garantere, at der ikke gik penge fra
forskningen i vedvarende energi og energieffektivisering, men regeringen ville
arbejde for det.
Formanden
sagde, at brevet fra de grønne var sendt til Videnskabsministeri-
et.
Pia Olsen Dyhr
beklagede, at videnskabsministeren ikke ville kommentere
brevet fra de grønne. Dels var det oversendt til ministeriet. Dels kunne hun
ikke forestille sig, at der stod noget i det, som videnskabsministeren ikke var
bekendt med. Et af elementerne er, at balancen mellem vedvarende energi og
ITER forskydes yderligere, således at udgifterne til vedvarende energi i frem-
tiden kun er en femtedel af, hvad der går til ITER. Hun spurgte, om viden-
skabsministeren var enig i, at dette skulle ske.
Lone Dybkjær
pegede på, at brevet var dateret den 3. maj. Hun gik ud fra, at
i en så højeksplosiv sag fulgte Videnskabsministeriet nøje, hvad der skete.
Derfor bad hun videnskabsministeren kommentere brevet.
Som hun læste sagen, starter man nu processen for alvor. Nu sætter man
spaden i jorden. Det er derfor nu, vi skal tage stilling til, om vi vil blive ved
med at være med i dette projekt eller ej. Hun mente, man skulle overlade det-
te fremtidsprojekt til franskmændene. Erfaringen viser, at EU ikke er særlig
god til at styre den slags projekter. I dag er tidsperspektivet 30-40 år – nøjag-
tig som det var for 30-40 år siden, da projektet startede.
1333
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Anne Grete Holmsgaard
mente ikke, man havde taget hensyn til, hvad der
var sket med det japanske atomkraftværk. Hun spurgte, hvad det ville komme
til at koste, hvis man skulle tage højde for dette, og ville gerne vide, hvor pen-
gene hertil skulle komme fra.
Hun spurgte, om de nævnte beløb på 6,6 mia. euro udelukkende drejede sig
om bygninger, eller om man også havde taget hensyn til, hvad driften vil ko-
ste.
Hun ville gerne have en bekræftelse af, at projektet ville komme til at koste
2�½ gang så meget som det, der var afsat til vedvarende energi og energief-
fektivisering.
Det politiske spørgsmål er, om det er fornuftigt at fortsætte. Her må man tage
hensyn til, hvad der skete i Japan, og til, at Tyskland er ved at afvikle a-kraf-
ten.
Kim Mortensen
håbede, nogle af embedsmændene havde mulighed for at
læse brevet fra de grønne i Europa-Parlamentet igennem, så man kunne få at
vide, hvilke af tallene der var gældende.
Han henviste til, at Dansk Folkeparti har presset regeringen til at true med at
nægte at betale til EU-budgettet, hvis vi ikke får en rabat på 1 mia. kr. Men
her har vi et projekt, som vil koste Danmark 1 mia. kr.
Også Kim Mortensen interesserede sig for tidsperspektivet og ville gerne vide,
hvilke muligheder Danmark har for at stå af efterfølgende.
Pia Adelsteen
kunne ikke forstå den debat, der var i gang, for hende bekendt
var det ikke ITER, det drejede sig om. Man ved aldrig, hvad forskningsprojek-
ter ender i. Nogle gange er pengene spildt. Andre gange kommer der noget
godt ud af det. Det er noget, der er vedtaget i EU, og vi har puttet penge i det.
Så er der spørgsmålet om, om det overhovedet kan lade sig gøre at komme
ud nu. Hvor mange stemmer har Danmark, når man skal vedtage nye forsk-
ningsprojekter?
Flemming Møller
syntes, det var en falsk problemstilling at stille ITER op
mod vedvarende energi. Han mente ikke, ITER havde noget at gøre med an-
vendt forskning og de sikkerhedsproblemer, man havde i Japan, idet ITER er
grundforskning. Han mente, der var almindelig enighed om, at vi ikke kan kla-
re os uden grundforskning. I øvrigt var han enig med Pia Adelsteen, i at det
slet ikke er ITER, sagen drejer sig om.
Videnskabsministeren
gav Pia Adelsteen og Flemming Møller ret heri. For-
handlingsoplægget drejer sig om en forlængelse af Euratom. Mandatet til
ITER blev givet i juli 2010. Men naturligvis har man lov til at gentage sine
standpunkter.
Hun beklagede, at hun ikke havde set brevet fra de grønne, men hun ville ikke
finde det seriøst at udtale sig om enkeltelementer i det.
Det er ikke sådan, at man sender en regning for ITER til Danmark. Pengene
kommer fra EU's budget. De 6,6 mia. euro, som bliver nævnt, er det samlede
loft for ITER, mens de 1,3 mia. euro drejer sig om forlængelsen i to år.
1334
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Med hensyn til, hvornår Danmark kan trække sig, sagde videnskabsministe-
ren, at vi er med i projektet, og der er tale om grundforskning, som Flemming
Møller siger, så under alle omstændigheder vil der komme værdifuld viden ud
af det. Resultaterne genereres løbende, og man kan ikke på forhånd sige,
hvornår de kommer.
Anne Grete Holmsgaard
påpegede, at ITER jo er en del af Euratom. Derfor
er ITER også på dagsordenen.
Hun gentog sit spørgsmål, om de 6,6 mia. euro, som var meldt ud, udeluk-
kende drejede sig om bygningerne, eller om driften også var med.
Endelig ville hun gerne have videnskabsministeren til at bekræfte, at hvis vi
siger ja, så siger vi ja til, at der skal bruges 2�½ gang så mange penge til fusi-
ons- og fissionsforskning som til vedvarende energi og energieffektivitet.
Lone Dybkjær
spurgte, om vi har nogen garanti for, at projektet ikke kommer
til at koste mere. Når man er i gang med at opføre bygninger, stopper man jo
ikke halvvejs, hvis de viser sig at blive dyrere.
I anledning af det, videnskabsministeren havde sagt om, at der altid kommer
forskningsresultater ud af grundforskning, ville Lone Dybkjær gerne vide, hvad
vi har fået af forskningsresultater indtil nu.
Kim Mortensen
gentog sin argumentation og ville gerne vide, hvad konse-
kvensen af et dansk nej ville være.
Videnskabsministeren
kunne ikke svare på Anne Grete Holmsgaards
spørgsmål om driften, da udgifterne hertil først vil komme efter 2020
Der arbejdes med forskning i vedvarende energi. Det ligger der allerede et
program for. Og det kommer også til at fylde rigtigt meget i 8. rammeprogram,
som vi skal drøfte under det danske formandskab.
Videnskabsministeren sagde til Lone Dybkjær, at da der er tale om et stort
grundforskningsprojekt, som ikke har været i gang særligt længe, er det for
tidligt at udtale sig om, hvilke delresultater der er kommet allerede.
Videnskabsministeren sagde til Kim Mortensen, at ITER-projektet, som ikke er
til afstemning nu, kræver enstemmighed i EU.
Den overordnede diskussion om regeringens holdning til budgettet i EU måtte
man tage med finansministeren.
Lone Dybkjær
beklagede, at tidsperspektiver for fusionsenergi var lige så
langt nu, som da man startede for 50 år siden. Hun havde ikke den ringeste
tiltro til, at man ville overholde budgettet. Hun kunne ikke forstå, at man ikke
havde den ringeste fornemmelse af, hvad driften ville koste. Det gør det hele
endnu mere absurd.
Anne Grete Holmsgaard
pegede på, at man havde forsket i fusionsenergi
siden 1950-erne. Det går dybest set ud på at efterligne solen, og man skal op
på mange millioner grader.
Hvis bygningerne nu viser sig at blive dyrere end budgetteret, vil regeringen
så sig nej til at gå videre?
1335
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
Videnskabsministeren
erkendte, at projektet økonomisk var kørt af sporet,
men nu har man strammet op, og projektet kører helt anderledes stramt, og
det er nu budgettet, der styrer projektet – ikke omvendt.
Med hensyn til det forskningsmæssige indhold i projektet mente hun, man
måtte have tillid til de involverede forskere.
Der er ikke vedtaget noget driftsbudget efter 2020. Men videnskabsministeren
ville gerne gå tilbage i papirerne og se, om der havde været noget overslag
over driftsomkostningerne.
Kim Mortensen
sagde i forbindelse med konklusionsdragningen, at han fandt
det svært at gennemskue projektet, som for ham at se var meget usikkert.
Derfor gik han imod regeringens forhandlingsoplæg.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet dog Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti
og Det Radikale Venstre havde ytret sig imod det.
1336
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 504: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 19/5-11
32. Europaudvalgsmøde 19/5-11
3. Midtvejsevaluering af EUROSTARS-programmet
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0186
Rådsmøde 3094 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
4. Midtvejsevaluering af AAL-programmet (Ambien Assisted Living
Programme)
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2010) 0763
Rådsmøde 3094 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
5. Det europæiske forskningsrum
– Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3094 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
Mødet slut kl. 14.05.
Ref.: BE/sra
1337