Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 544
Offentligt
1025728_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 8. juli 2011
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Pia Adelsteen (DF), Ole Vagn Christensen (S), Jonas
Dahl (SF), Per Clausen (EL)
Fødevareminister Henrik Høegh
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3108 (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011
Fødevareministeren:
Jeg forelægger punkt 5 om kvalitetspakken til forhand-
lingsoplæg. De resterende punkter er til orientering.
1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2011
Præsentation ved Kommissionen
Rådsmøde 3108 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Fødevareministeren:
Det polske formandskab vil præsentere sit arbejdspro-
gram. De væsentligste emner er reformerne af fiskeripolitikken og landbrugs-
politikken. Derudover vil jeg henvise til beskrivelsen i samlenotatet.
1586
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
2. Fiskeripolitik
a) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reformen
af den fælles fiskeripolitik
KOM [2011] 0417
b) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
afrapporteringsforpligtelser i medfør af Rådets forordning (EF) nr.
2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik
KOM [2011] 0418
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
fælles fiskeripolitik
KOM [2011] 0425
d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter,
og
KOM [2011] 0416
e) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet –
ekstern dimension af den fælles fiskeripolitik
– Præsentation ved Kommissionen
KOM [2011] 0424
Rådsmøde 3108 – bilag 1 (samlenotat side 6)
KOM (2011) 0417 – bilag 1 (henvendelse af 7/7-11 fra
Greenpeace)
KOM (2009) 0163 – bilag 2 (grundnotat af 18/5-09)
KOM (2009) 0163 – bilag 5 (regeringens høringssvar af 23/12-09)
KOM (2009) 0163 – bilag 6 (udtalelse fra Europaudvalget og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 21/12-09)
KOM (2009) 0163 – bilag 7 (svar fra Kommissionen vedr.
udtalelsen af 15/3-10)
EUU alm. del (08) – bilag 99 (Fødevareministeriets rapport af
3/10-08 om en ny europæisk fiskeripolitik)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 484 (side 1422 senest behandlet i EUU
18/6-10)
EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 925, behandlet i EUU 16/4-10)
EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1272, behandlet i EUU 20/5-09)
1587
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
Fødevareministeren:
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere
reformpakken om den fælles fiskeripolitik. Reformpakken er ikke fremlagt af
Kommissionen endnu. Den forventes at bestå af følgende hoveddokumenter:
1. En overordnet meddelelse om fremtidens fiskeripolitik.
2. Rapport om gennemførelsen af den nuværende grundforordning for den
fælles fiskeripolitik.
3. Forslag om en ny grundforordning.
4. Forslag om en ny markedsordning.
5. Meddelelse om den eksterne dimension.
Derudover kommer der senere i 2011 et forslag om finansieringen af den fæl-
les fiskeripolitik, der erstatter blandt andet den eksisterende fiskerifond.
Det er en meget omfattende reformpakke, og jeg vil forsøge at fremhæve
nogle af de forventede hovedelementer.
Bæredygtighed vil være omdrejningspunktet i reformpakken. Der vil være fo-
kus på anvendelse af en økosystembaseret tilgang i forvaltningen af fiskeriet,
og fiskeripolitikkens mål skal bidrage til at opnå god miljøtilstand i overens-
stemmelse med havstrategidirektivets mål.
I forhold til forslag om en ny grundforordning for den fælles fiskeripolitik er
fokus på at fjerne udsmid. Det sker primært ved at indføre et landingskrav
kombineret med fuld dokumentation i form af kameraovervågning.
Derudover forventes Kommissionen at foreslå, at medlemsstaterne skal etab-
lere et system med omsættelige fiskekvoter i de enkelte medlemsstater se-
nest den 31. december 2013.
Overordnede mål og principper skal naturligvis fortsat vedtages centralt i EU,
men Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at
implementere de mere detaljerede gennemførelsesbestemmelser i et regio-
nalt samarbejde for eksempel for flerårige planer.
I forhold til en ny markedsordning ønsker Kommissionen, at der skal ske en
opgradering af markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksis.
Det kan for eksempel være i form af certificeringsordninger. Kommissionen
lægger desuden op til at fjerne muligheden for udtag af fisk.
I forhold til den eksterne dimension lægger Kommissionen op til, at der efter
reformen skal udvikles en ny generation af bæredygtige fiskeriaftaler. Derud-
over skal EU i de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer være
med til at sikre et mere bæredygtigt fiskeri. Det skal blandt andet også ske
ved at bekæmpe ulovligt fiskeri. Det er det, vi bl.a. kontrollerer med IUU-
ordningen.
Vi har allerede fastlagt en overordnet dansk holdning med Folketingets vedta-
gelse V42 af 7. april 2011. Generelt set arbejder vi for at sikre et bæredygtigt
fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i en bred havpolitisk
sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang. Herunder gennemførelse af
havstrategidirektivets og biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid
samt introduktion af fangstkvoteforvaltning.
1588
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
Det er endvidere vigtigt i dette arbejde, at reglerne bliver så enkle og omkost-
ningseffektive som muligt.
Markedsordningen skal reformeres grundlæggende, således at den finansielle
støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter fiskeva-
rernes og sektorens konkurrenceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.
I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der
blev fremlagt på mødet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødeva-
reudvalg den 12. januar 2011.
På nuværende tidspunkt har Kommissionen ikke fremlagt deres forslag, men
umiddelbart vil jeg på en lang række punkter sige, at Kommissionen ligger
meget tæt op af de danske ideer særligt i forhold til fangstkvoter og i forhold til
at fjerne udsmid. Det er overordentligt positivt. Der vil efterfølgende blive
oversendt et grundnotat, der beskriver Kommissionens forslag. Det er en sag,
som vi vil vende tilbage til også under dansk formandskab.
Per Clausen
syntes, udspillet fra Kommissionen indeholder en række gode
og fornuftige overvejelser og forslag. Det indeholder – muligvis inspireret af
Danmark – også et enkelt uheldigt element, nemlig at man skal indføre om-
sættelige kvoter i hele EU. Han spurgte ironisk, om det er de positive erfarin-
ger, vi har i Danmark med hensyn til konsekvenserne for kystfiskeriet eller for
miljøet eller energiforbruget, som gør, at man vil udbrede ordningen til hele
EU, således at man får en fiskerflåde med færre fartøjer, der sejler længere.
Han forstod, at fødevareministeren mente, at det, man har vedtaget i Dan-
mark, er godt og rigtigt i Danmark, men derfor kunne det godt være, der var
lande i Europa, hvor det ikke var fornuftigt. Han syntes, det var en rigtig dårlig
idé.
Pia Adelsteen
kunne se, at Danmarks Fiskeriforening skriver, at der skal væ-
re national kompetence med hensyn til omsættelige fiskekvoter, eller at det,
hvis det skal overlades til EU, i hvert fald skal gøres mindst muligt bureaukra-
tisk. Hun ville henholde sig til det første.
Ole Vagn Christensen
mente, det var rigtigt, at man bevarede national kom-
petence inden for de centralt udstukne rammer.
Med hensyn til udsmidsproblemer ved vi fra den norske debat, at det ikke er
en enkel sag at styre udsmidet. Han mente, man skulle gøre brug af det, der
ellers ikke ville blive brugt i fødekæden. Han pointerede, at han ikke talte for,
at der skal være udsmid, men hvis man kan gøre noget, som er til gavn for
fødekæden, og som ikke er miljøbelastende ved at man skal bruge brændstof
til at transportere store mængder fisk over lange afstande for at bringe dem i
land, ville det være godt.
Han ville gerne høre, hvilke konsekvenser det ville have, hvis man fik omsæt-
telige kvoter på EU-plan, herunder om udlandet så lige pludselig kunne opkø-
be vore ressourcer.
1589
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
Jonas Dahl
håbede, fødevareministeren ville slå et slag for bæredygtighe-
den, idet det vil få store konsekvenser, hvis man ikke sikrer et bæredygtigt
fiskeri.
Fødevareministeren
svarede Per Clausen, at vi ønsker, at omsættelige kvo-
ter skal være frivillige. Vi betragter den danske model med omsættelige kvoter
som en mulighed for at lave de kapacitetstilpasninger i den danske fiskeriflå-
de, som i høj grad mangler i en lang række af de andre europæiske lande.
Det må være op til det enkelte land at lave sin egen model for, hvor mange
fisk man vil reservere til kystfiskeri. Fødevareministeren pegede på, at vi er
nået langt med den brændstofpakke, vi har arbejdet med for dansk fiskeri.
I anledning af Pia Adelsteens bemærkninger pointerede fødevareministeren,
at Danmarks Fiskeriforening siger, den ikke håber, at EU stiller en masse hin-
dringer op for, at der bliver omsættelige kvoter nationalt, men der skal være
tale om nationale ordninger.
Med hensyn til discard sagde fødevareministeren til Ole Vagn Christensen, at
han forestillede sig, at man starter med at indføre et discardforbud for kvote-
rede arter. I øvrigt pegede han på, at Greenpeace siger, at fiskerne nærmest
skal tvinges til udsmid af fisk, som endnu kan være i live, så der skal være
undtagelser fra discardforbudet.
Der skal være tale om nationale omsættelige kvoter. Man begynder ikke at
tale om handel over landegrænser med sådanne kvoter.
Fødevareministeren var enig med Jonas Dahl i, at vi skal sikre bæredygtighe-
den. En af de pinde, vi er enige i, drejer sig om, at man skal have nogle be-
standsvurderinger, som sikrer, at de kvoter, man handler med, kan fiskes efter
bæredygtige principper.
Per Clausen
syntes, det var positivt, at man på et område flyttede kompeten-
ce fra EU til nationalstaten. Det virker mærkeligt, at man vil indføre en EU-
regel om, at man skal have omsættelige kvoter. Det syntes han var rigtigt
godt, at den danske regering var imod.
Ole Vagn Christensen
syntes, der var megen fornuft i at lægge op til kame-
raovervågning i forbindelse med fiskeripolitikken, men han mente, der var
nogle uhensigtsmæssigheder i kontrolforordningen. Han slog til lyd for, at hvis
fiskerne fik kameraovervågning, kunne man godt lave nogle administrative
lempelser hvad angår andre bestemmelser og undgå noget bureaukrati.
Fødevareministeren
bekræftede, at vi ser en række muligheder i kamera-
overvågning i forbindelse med den nye kontrolforordning, således at der bliver
større frihed for den enkelte fisker, når han dokumenterer alt, hvad han fore-
tager sig. Vi har også satellitovervågning, og måske skal man også se på,
hvilke redskaber fiskeren bruger.
1590
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
3. Kommissionens grønbog om informationskampagner og
salgsfremstød for landbrugsprodukter: En strategi for europæisk
merværdi i at fremme smagen af Europa
– Præsentation ved Kommissionen
Rådsmøde 3108 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Fødevareministeren:
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere
en grønbog om oplysningskampagner og salgsfremme for landbrugsproduk-
ter. Det er et oplæg til en bred drøftelse af, hvilke instrumenter der er brug for
i fremtiden.
Grundlæggende mener vi fra dansk side, at salgsfremme bør finansieres af
virksomhederne selv. Efter min mening bør EU’s fremtidige informationskam-
pagner og salgsfremme fokuseres på information om EU’s standarder for kva-
litet, fødevaresikkerhed, økologi og dyrevelfærd, da disse udgør en vigtigt
konkurrenceparameter i forhold til tredjelande. Generelt bør ordningen målret-
tes forbrugerinformation.
Grønbogen forventes fulgt op af en meddelelse fra Kommissionen i 2012, og
egentlige forslag forventes først fremlagt derefter.
Pia Adelsteen
var ikke uenig med fødevareministeren i, at hvis man skal lave
salgsfremstød, må det være virksomhederne, der gør det. Hun syntes, myn-
dighederne – i dette tilfælde EU – skulle koncentrere sig om forbrugeroplys-
ning.
Hun pegede på, at en sætning som "en europæisk merværdi i at fremme
smagen af Europa" lugtede langt væk af, at man skulle finde et eller andet
godt at sige om EU, og spurgte, hvordan Europa egentlig smager.
Fødevareministeren
var enig i, at informationen gerne skulle være forbru-
geroplysning.
Det var ikke hans ide, at man skulle tale om "smagen af Europa", men pegede
på, at man jo også talte om "smagen af Norden" i andre sammenhænge.
1591
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
4. Henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på Den
Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en ny
protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Danmark og Grønland
– Tidlig forelæggelse
Rådsmøde 3108 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Fødevareministeren:
Kommissionen har fremlagt et udkast til forhandlingsdi-
rektiver med henblik på at indlede forhandlinger om fornyelse af fiskeriproto-
kollen med Grønland. Det er en meget vigtig aftale for Grønland.
Det er også en vigtig aftale for EU, ikke mindst fordi den er et væsentligt bi-
drag til EU’s fiskeriaftaler med tredjelandene i Nordatlanten. Det vil sige Nor-
ge, Færøerne og Island. Nogle af kvoterne i grønlandske farvande, som EU
har opnået inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalen, byttes til gen-
gæld for fiskerimuligheder i de pågældende tredjelandes farvande.
Aftalen med Grønland skal leve op til de samme principper som andre fiskeri-
partnerskabsaftaler. Derfor støtter vi udkastet til forhandlingsdirektiver.
Jonas Dahl
nævnte, at der de seneste uger havde været en del diskussion
om fiskeripartnerskabsaftalerne, ikke mindst i forhold til de afrikanske lande,
og bad fødevareministeren oversende en oversigt over de fiskeripartner-
skabsaftaler, der er med andre lande.
Han håbede, at rigsfællesskabets store land kunne få en bedre aftale i stand,
end de afrikanske lande havde kunnet.
NOT
Fødevareministeren
lovede Jonas Dahl at fremsende et notat om de mange
fiskeripartnerskabsaftaler, der eksisterer.
Han havde snakket med sin grønlandske kollega og vidste, at grønlænderne
er meget optaget af, at deres partnerskabsaftale får samme omfang som tidli-
gere. De får betaling fra EU for nogle fisk, og EU giver penge til nogle under-
visningsinitiativer. I alt er der tale om 320 mio. kr., så Grønland er meget inte-
resseret i, at aftalen fortsætter.
1592
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
FO
5. Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af
landbrugsprodukter:
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter
Tidlig forelæggelse
KOM (2010) 0733
Rådsmøde 3108 – bilag 1 (samlenotat side 24)
KOM (2010) 0733 – bilag 1 (grundnotat af 17/1-11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1172, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 557, behandlet i EUU 10/12-
10)
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007
(fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår handelsnormer
Tidlig forelæggelse
KOM (2010) 0738
Rådsmøde 3108 – bilag 1 (samlenotat side 24)
KOM (2010) 0738 – bilag 1 (grundnotat af 17/1-11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1172, senest behandlet i EUU
8/4-11)
EUU alm. del (10) – bilag 239 (side 557, behandlet i EUU 10/12-10)
Fødevareministeren:
Kvalitetspakken omfatter to forslag om henholdsvis
kvalitetsordninger og handelsnormer.
Forslaget om kvalitetsordninger er stort set en videreførelse af de eksisteren-
de kvalitetsordninger:
Beskyttede oprindelsesbetegnelser.
Beskyttede geografiske betegnelser.
Garanterede traditionelle specialiteter.
Frivillige kvalitetsbetegnelser.
I formandskabets kompromis lægges der op til at indføre en frivillig kvalitets-
betegnelse for landbrugsprodukter fra bjergområder. Derudover lægger for-
mandskabet op til en kvalitetsordning for lokale produkter og direkte salg.
Begge dele støttes af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Der er umiddel-
bart også opbakning i Rådet. Fra dansk side havde vi gerne set, at man tog ø-
og marskprodukter med.
Derudover foreslår Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, at der gives mulig-
hed for, at producentorganisationerne kan styre udbuddet af fødevarer under
1593
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
ordningerne beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske
betegnelser. Det er Kommissionen og en række medlemsstater afvisende
overfor. Fra dansk side er vi også stærkt imod at åbne for udbudsstyring.
Forslaget om handelsnormer lægger op til indførelsen af en generel handels-
norm for landbrugsprodukter samt mulighed for at etablere sektorspecifikke
handelsnormer. Der er i dag specifikke handelsnormer for en række land-
brugsprodukter som fjerkrækød, æg, mælk mv.
Forslaget om handelsnormer omfatter også en generel mulighed for at fast-
sætte regler om obligatorisk mærkning med ”produktionssted” eller ”oprindel-
se” for fødevarer.
Flere medlemsstater er skeptiske over for forslaget om handelsnormer særligt
på grund af de mulige administrative byrder. Derudover sættes der generelt
spørgsmålstegn ved sammenhængen med den kommende forordning om
fødevaremærkning, hvor der blandt andet lægges op til inden for de næste 2
år at indføre oprindelsesmærkning på kød fra svin, fjerkræ, geder og får.
Grundlæggende deler jeg bekymringen for, at der åbnes for dobbeltregule-
ring. Det er ikke hensigtsmæssigt. Umiddelbart ville jeg foretrække at fasthol-
de den løsning, der er fundet i forslaget om fødevaremærkning.
Europa-Parlamentet støtter generelt Kommissionens forslag om handelsnor-
mer. I Rådet er det fortsat uklart, hvorvidt der vil kunne opnås et kvalificeret
flertal for forslaget. Derfor er det også en mulighed, at de to forslag bliver skilt
ad, således at man i første omgang kun vedtager forslaget om kvalitetsord-
ninger.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side er positiv
over for kvalitetspakkens forslag, idet man arbejder for:
At forslagene fremmer kvalitetsaspektet og styrker forbrugerperspektivet,
og at sammenhængen med de horisontale fødevareregler og lovgivningen
om intellektuelle ejendomsrettigheder sikres, samt at WTO og andre in-
ternationale forpligtelser respekteres.
At administrative byrder for producenter og myndigheder – herunder i for-
hold til kontrol – bliver mindst mulige, og at certificeringsordninger og
handelsnormer forenkles.
Tilbageholdenhed med hensyn til etablering af nye kvalitetsbetegnelser,
en generel handelsnorm eller obligatorisk mærkning med produktionssted
og/eller oprindelse.
Arbejder kraftigt imod udbudsstyring, for så vidt angår afsætningen af kva-
litetsprodukter.
Per Clausen
havde hørt, at Europa-Parlamentet støttede obligatorisk oprin-
delsesmærkning, hvilket han syntes var glædeligt for forbrugerne. Han forstod
imidlertid, at fødevareministeren ville arbejde imod det, og at dette er en del af
forhandlingsoplægget.
1594
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
Han kunne se, at når det handler om handelsnormer for landbrugsprodukter,
overflytter forslaget kompetence fra Ministerrådet til Kommissionen, og spurg-
te, om regeringen støtter dette.
Pia Adelsteen
syntes tværtimod, det var fint, hvis den obligatoriske nationali-
tetsmærkning går ud. Hun forstod på fødevareministeren, at man muligvis
ville dele forslaget op i to. Hun forstod ikke forslaget, idet vi har en fødevare-
mærkning. Hun var enig med fødevareministeren i, at vi skal have en frivillig
ordning.
Hun var også glad for, at fødevareministeren sagde, der ikke skulle være ud-
budsstyring.
Hun bakkede altså op om forhandlingsoplægget.
Ole Vagn Christensen
syntes, det umiddelbart lød fornuftigt, at man skulle
sondre mellem fødevareinformation og kvalitetspolitik. Han forstod, at vi øn-
sker, at oprindelsesmærkning skal være frivillig, hvilket han syntes var ud-
mærket. Han henviste til, at det i forbindelse med det seneste, vi havde været
ude for, var rart at vide, at agurker mærket med det danske flag kom fra
Danmark.
Med hensyn til kvalitetspolitikken spurgte han, hvorfor økologien slet ikke er
nævnt.
I relation til ordningen med garanterede traditionelle specialiteter, hvor man vil
forlænge kriteriet for tradition fra de nuværende 25 år til 50 år, pegede Ole
Vagn Christensen på, at dansk landbrug lige pludselig kan komme ud for nye
konkurrenter.
Jonas Dahl
kunne godt tilslutte sig forhandlingsoplægget. Han ville dog gerne
have uddybet, hvorfor der er behov for at forhindre en obligatorisk national
mærkningsordning, idet en national mærkningsordning på det seneste havde
vist sin berettigelse.
Fødevareministeren
sagde vedrørende komitologispørgsmålet fra Per Clau-
sen, at de delegerede retsakter kun skal dreje sig om de ikke væsentlige ele-
menter. For os er det vigtigt, at de nationale eksperter bliver inddraget i dette
arbejde.
Han erklærede sig enig med Pia Adelsteen med hensyn til en frivillig ordning
med oprindelsesland, og med hensyn til udbudsstyring. Regeringen går be-
stemt ikke ind for, at der skal sidde en producentforening og bestemme, hvem
der skal være på markedet. Den tror mere på de frie markedskræfter.
Fødevareministeren svarede Ole Vagn Christensen, at når økologi ikke er
nævnt, er det fordi økologi har sin helt egen forordning.
I anledning af Jonas Dahls indlæg sagde fødevareministeren, at der kan være
fordele ved at lave frivillige oprindelsesmærkningsordninger, således som vi
ser det for de danske agurker, men at der også kan være ulemper, idet nogle
vil bruge oprindelsesmærkning til at prøve at udelukke andre fra et marked.
Per Clausen
forstod, at fødevareministerens holdning var, at det var en rigtig
god idé, at danske producenter kunne mærke agurker og sælge dem i Dan-
mark, mens det derimod var en dårlig ide, at andre lande mærkede deres
1595
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/7-11
39. Europaudvalgsmøde 8/7-2011
produkter, så forbrugerne kunne fravælge de danske produkter. Det er altså
først og fremmest producenternes interesser, man varetager, ikke forbruger-
nes.
Når man overlader mere kompetence til Kommissionen, er det selvfølgelig
betryggende, at det kun sker på områder, der ikke er væsentlige, men En-
hedslisten ønsker ikke at udvide Kommissionens kompetence.
På denne baggrund kunne Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.
Ole Vagn Christensen
havde ingen problemer med forhandlingsoplægget.
Selv om fødevareministeren siger, at økologi hører hjemme i et andet direktiv,
ville Ole Vagn Christensen gerne vide, om der ikke var en mulighed for at
nævne økologi i forbindelse med kvalitetspolitikken, idet økologi er en kvali-
tetsforbedring, fordi man ikke bruger nogle stoffer, som kan påvirke både na-
tur og miljø.
Fødevareministeren
sagde til Per Clausen, at han mente, det var rigtigt at
gøre mærkningsordningerne frivillige, idet der ellers kunne blive tale om en for
omsiggribende mærkning. I den forbindelse nævnte han, at en ko kunne være
født i Danmark, opvokset i Tyskland og slagtet i Polen. I øvrigt bør vi sørge
for, at der ikke er overlap til andre ordninger.
Fødevareministeren var enig med Per Clausen i, at kompetencen skal være
national. Vi er måske lidt nervøse for administrationen af det, men det må vi
drøfte med Kommissionen. Regeringen er imod det, der foreslås med hensyn
til delegerede retsakter. Vi vil fastholde, at alt det væsentlige bliver afgjort i
komitologiprocedure, hvor de enkelte medlemslande er indblandet.
Fødevareministeren sagde til Ole Vang Christensen, at vi arbejder meget med
at undgå overlap mellem fødevaremærkningen og oprindelsesmærkningen og
kvalitetsmærkningen. Han mente, det var rigtigst, at økologi havde sin egen
forordning. Han var enig i, at der er fordele ved økologi.
Per Clausen
var glad for, at fødevareministeren præciserede, at regeringen
går imod forslaget om delegerede retsakter. Så er der kun et punkt, hvor En-
hedslisten er uenig med regeringen. Det er imidlertid så væsentligt, at En-
hedslisten ikke kan støtte forhandlingsoplægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.
1596