Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 560
Offentligt
1027368_0001.png
1027368_0002.png
1027368_0003.png
NOTATDEPARTEMENTET
Folketingets Europaudvalg
DatoJ. nr.
7. september 20112010 - 856
Center for Kollektiv TrafikSøren Hammer[email protected]

Vedrørende dansk interventionsindlæg i sag T-92/11, Jørgen Ander-

sen mod Kommissionen

Jørgen Andersen, der ejer busvirksomheden Gråhundbus, har den 10. marts2011 anlagt annullationssøgsmål ved Retten mod Kommissionen med påstandom annullation af artikel 1, stk. 2, i Kommissionens afgørelse af 24. februar2010 i sagen om statsstøtte til DSB (C 41/08). Annullationssøgsmålet vedrørerDSB’s betjening af København-Ystad-ruten og DSB's tilbagebetaling af påståetoverkompensation til den danske stat.Gråhundbus har siden 1981 drevet en kommerciel busrute mellem Københavnog Ystad. Virksomheden indgav i februar 2003 en klage til Kommissionen overformodet statsstøtte til DSB i forbindelse med DSB’s jernbanedrift på rutenmellem København og Ystad, der siden 2002 har været omfattet af en kontraktmellem DSB og staten om offentlig trafikbetjening. Gråhundbus gjorde bl.a.gældende, at der ikke kan ydes kompensation for offentlig service udført på etområde, der er i konkurrence, samt at togruten København-Ystad slet ikke kananses for en rute, hvorpå jernbanedriften er en offentlig tjeneste.Efterfølgende blev der i juni 2006 indgivet en klage til Kommissionen fra Bran-cheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT), hvorved DKT gjorde gældende, atDSB’s samlede kontrakter med den danske stat for 2000-2014 indebærer ufor-enelig statsstøtte. Særligt gjorde DKT gældende, at DSB er blevet overkompen-seret for sine forpligtelser.På baggrund af begge sager besluttede Kommissionen den 10. september 2008at åbne en formel undersøgelsesprocedure, jf. EUF-traktatens artikel 108, stk.2, vedrørende statens betalinger til DSB, idet Kommissionen var i tvivl om,hvorvidt betalinger kunne indebære ulovlig og uforenelig statsstøtte.Som led i den formelle undersøgelsesprocedure deltog den danske regering i enrække møder med Kommissionen og indgav supplerende oplysninger og be-mærkninger til brug for Kommissionens afgørelse i sagen.Som afslutning på undersøgelsesproceduren traf Kommissionen afgørelse i sa-gen den 24. februar 2010. I afgørelsen fastslår Kommissionen, at kontrakterneom offentlig trafikbetjening mellem Transportministeriet og DSB, der dækkerperioden 2000-2014, indebærer statsstøtte, jf. EUF-traktatens artikel 107, stk.1.
Kommissionen anser imidlertid støtten for forenelig med det indre marked ihenhold til forordning 1370/2007 om offentlig personbefordring med jernbaneog ad vej og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr.1107/70 (herefter PSO-forordningen).Kommissionen har i den forbindelse fremhævet, at kontraktbetalingerne gan-ske vist havde oversteget, hvad der var nødvendigt, men at staten gennem op-krævning af ekstraordinære udbyttebetalinger i perioden 1995-2008 på i alt3,65 mia. kr. har korrigeret DSB's økonomiske situation på en sådan måde, atDSB i praksis ikke har modtaget overkompensation. Kommissionen har imid-lertid stillet krav om, at Danmark fremadrettet indfører en nærmere beskrevetautomatisk tilbagebetalingsmekanisme (claw back), som forhindrer fremtidigoverkompensation af DSB.Det er på baggrund af Kommissionens beslutning om at anse statsstøtten forforenelig med det indre marked, at Jørgen Andersen har lagt sag an modKommissionen.Jørgen Andersen har i stævningen for det første gjort gældende, at Kommissio-nen begik en retlig fejl ved at konkludere, at den danske regering ikke begik enåbenbar skønsmæssig fejltagelse ved at klassificere ruten København-Ystadsom en offentlig tjeneste og ved at henføre den under ordningen med kontrak-ter om offentlig trafikbetjening. Jørgen Andersen har i den forbindelse gjortgældende, at ruten er blevet effektivt drevet af markedsaktører uden støtte ogderfor ikke bør inddrages under kontrakter om offentlig trafikbetjening.For det andet gør Jørgen Andersen gældende, at Kommissionen begik en retligfejl ved at undlade at anordne tilbagesøgning af den ulovlige overkompensationtil DSB i kraft af udbetaling af udbytte til dens aktionær, den danske stat. Udbe-taling af udbytte fra et statsejet selskab til staten kan ikke lovligt modregnes ien retsstridig overkompensation.Endelig har Jørgen Andersen, for det tredje, gjort gældende, at Kommissionenhar anvendt det forkerte retsgrundlag ved vurderingen af, om statsstøtten kananses for forenelig med det indre marked, idet Kommissionen fejlagtigt har an-vendt forordning 1370/2007 (PSO-forordningen) og ikke den tidligere gælden-de forordning 1191/69.Kommissionen har nedlagt påstand om frifindelse.Retten har ved kendelse af 22. juni 2011 tilladt Danmark og DSB at interveneretil støtte for Kommissionen, mens Tyskland er tilladt intervention til støtte forJørgen Andersen. Tyskland har dog efterfølgende trukket sin interventionsbe-gæring.
Side 2/2
Der er fastsat frist for afgivelse af interventionsindlæg til den 8. september2011.Regeringen har besluttet, at Danmark afgiver interventionsindlæg til støtte forKommissionens frifindelsespåstand ud fra følgende betragtninger:For det første er regeringen enig med Kommissionen i, at DSB’s udførelse afjernbanetrafik på København-Ystad-ruten er en offentlig tjeneste af almindeligøkonomisk interesse. Som det fremgår af sagsøgerens anbringender, har Kom-missionen accepteret den danske regerings begrundelser herfor, og det må der-for anses for naturligt, at den danske regering intervenerer til støtte for Kom-missionen på dette punkt.For det andet er regeringen enig med Kommissionen i, at DSB's løbende tilba-geførsel af en del af virksomhedens overskud via ekstraordinære udbyttebeta-linger til staten har medført, at DSB reelt ikke er blevet overkompenseret, og atstatens betalinger til DSB derfor er i overensstemmelse med EU-rettens reglerom kompensation af virksomheder, der er pålagt offentlige transportforpligtel-ser. Et krav om tilbagebetaling af overkompensationen ville reelt betyde, atDSB skulle tilbageføre midler, som DSB allerede har tilbagebetalt.Endelig argumenterer regeringen i indlægget for, at anvendelse af reglerne iforordning 1191/69 ikke ville have ført til en anden konklusion.
Side 3/3
SHAM