Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 85
Offentligt
915855_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 27. oktober 2010
Kl. 10.15
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Eva Kjer Hansen
(V), Flemming Møller (V), Malou Aamund (V), Birgitte Jo-
sefsen (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Pia
Christmas-Møller (UFG), Kim Mortensen (S), Pia Olsen
Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 28. – 29.
oktober 2010
Det Europæiske Råd 28-29/10-10 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden af 9/9-10)
Det Europæiske Råd 28-29/10-10 – bilag 3 (revideret udkast til
konklusioner af 25/10-10)
EUU alm. del (10) – bilag 39 (rapport fra Van Rompuys task
force af 22/10-10 vedr. EU's overvågning af økonomierne i EU)
EU-note (10) – E 6 (Rapport fra Task Forcen: Styrkelse af den
økonomiske ledelse af 26/10-10)
Statsministeren:
Der er EU-topmøde i morgen og i overmorgen i Bruxelles. Det
altoverskyggende hovedemne er styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU.
Derudover skal vi drøfte EU's linje forud for en række kommende internationale
topmøder, herunder G20 topmødet i Seoul i november, klimakonferencen i Can-
cun, Mexico, samt topmøder mellem EU på den ene side og henholdsvis USA,
Rusland og Ukraine på den anden side.
I marts nedsatte Det Europæiske Råd som bekendt en taskforce under ledelse af
Rådets faste formand, Herman Van Rompuy. Den taskforce fik i opdrag at udar-
bejde konkrete forslag til en styrket økonomisk koordination i EU. Baggrunden var
et stærkt politisk ønske om at begrænse risikoen for en gentagelse af den alvorli-
ge gældskrise, som en række europæiske lande stod i, og som en række euro-
pæiske lande stadig står i.
Taskforcen har nu færdiggjort sin rapport. Den indeholder en lang række forslag
og konkrete anbefalinger. Der lægges op til en styrkelse af stabilitets- og vækst-
pagten med øget fokus på gældsnedbringelse og finanspolitisk konsolidering i
gode tider. Der lægges op til et stærkere sanktionsregime. Man tilskynder lande-
ne til at føre en sund økonomisk politik. I første omgang ved tidligere og mere
gradvis anvendelse af deponeringer og bøder for eurolandene. I anden omgang
mulighed for at suspendere midler fra EU's budget i tilfælde af manglende over-
holdelse af de fælles finanspolitiske regler for alle EU-lande. Der lægges også op
til et forbedret samarbejde for at undgå makroøkonomiske ubalancer.
144
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
Det er min forventning, at der på topmødet vil være bred opbakning til anbefalin-
gerne fra taskforcen, og jeg forventer, at der vil være enighed om, at anbefalin-
gerne hurtigst muligt skal omsættes til konkret lovgivning.
Set fra et dansk perspektiv kan vi kun være tilfredse med, at taskforcens arbejde
skaber et godt grundlag for at styrke de fælles økonomiske spilleregler i EU.
Danmark er jo en lille og åben økonomi. Danmark er også et land, der fører en
ansvarlig økonomisk politik. Alt det lagt sammen betyder, at vi fra dansk side har
en klar interesse i, at der er orden i de offentlige finanser, at der er sunde offentli-
ge finanser, og at der er finansiel stabilitet i hele Europa. Krisen har jo vist os, at
når der er uro på de finansielle markeder i andre EU-lande, så går det også ud
over dansk økonomi, så går det også ud over dansk beskæftigelse.
Samtidig kan vi være tilfredse med, at taskforcens anbefalinger generelt flugter
med vore ønsker om, at medlemsstaterne fortsat skal kunne føre en aktiv øko-
nomisk politik – naturligvis inden for en ansvarlig ramme.
Det er også min forventning, at vi på topmødet kommer til at drøfte indholdet af
den fælles erklæring om styrket økonomisk koordination, som Tyskland og Frank-
rig fremlagde i sidste uge oven på deres møde i Deauville. Erklæringen indehol-
der to forslag om traktatændringer. Det drejer sig for det første om muligheden for
at kunne suspendere et lands stemmeret i Rådet i tilfælde af meget grov tilside-
sættelse af forpligtigelserne i stabilitets- og vækstpagten. Det drejer sig for det
andet om etableringen af en permanent krisemekanisme.
På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvordan de øvrige medlemslande vil re-
agere på det fransk-tyske forslag. Det er også usikkert, i hvilket omfang og hvor-
dan forslagene vil blive afspejlet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds mø-
de. Endelig er det usikkert, hvorledes de to forslag i givet fald vil blive udmøntet i
praksis, herunder om de alene vil omfatte eurolandene eller alle EU-lande. Det
synes dog at være den almindelige vurdering, at forslagene i givet fald alene vil
omfatte eurolandene.
Det er vores meget klare opfattelse, at den nødvendige styrkelse af de økonomi-
ske spilleregler i EU kan ske uden at åbne traktatgrundlaget. Det er vores klare
udgangspunkt. Men vi må selvfølgelig samtidig tage til efterretning, at to centrale
EU-lande har den opfattelse, at traktatændringer faktisk er nødvendige. Skulle der
være opbakning til at arbejde videre med de tysk-franske forslag, vil vi fra dansk
side arbejde for, at eventuelle traktatændringer begrænses mest muligt. Og så vil
regeringen jo i øvrigt naturligvis vende tilbage til udvalget, når vi har et mere præ-
cist billede af, hvor drøftelsen om de fransk-tyske forslag bevæger sig hen.
På topmødet skal vi også forberede EU's linje forud for G20-topmødet i Seoul den
11.-12. november. Jeg forventer, at der bl.a. vil være enighed om, at EU fortsat
skal arbejde aktivt for styrket finansiel regulering og finanspolitisk konsolidering
inden for G20's såkaldte ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. Jeg
forventer også, at vi vil konstatere, at G20-landene har taget stilling til de store
linjer i en IMF-reform, som nu vil skulle implementeres. Vi støtter fra dansk side
den foreslåede linje. Som et mindre land, der ikke selv er medlem af G20, har vi
en klar interesse i, at EU koordinerer sin linje og taler med én stemme i G20.
145
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
På mødet i morgen og i overmorgen vil vi også forberede EU's deltagelse i klima-
konferencen i Cancun. Jeg forventer, at der vil være bred opbakning til den linje,
som blev lagt på miljøministermødet den 14. oktober, herunder at EU vil være
parat til at overveje en anden forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen – for-
udsat at en række forudsætninger er opfyldt. Der lægges også op til, at EU efter
Cancun vil overveje muligheden for at øge sit reduktionsmål fra de nuværende 20
pct. Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at EU fortsat arbejder aktivt for frem-
drift i de internationale klimaforhandlinger. Også selv om vi må erkende, at der
ikke er udsigt til væsentlige gennembrud i Cancun. Samtidig bør vi internt i EU
arbejde på at fremme den grønne vækstdagsorden. Det er på den baggrund, det
er regeringens opfattelse, at tiden nu er inde til, at EU unilateralt hæver sit reduk-
tionsmål fra 20 til 30 pct. i 2020.
Endelig skal vi følge op på drøftelserne på Det Europæiske Råds møde i septem-
ber vedrørende styrkelsen af relationerne til EU's strategiske partnere. Vi skal
drøfte EU's linje forud for tre kommende topmøder med henholdsvis USA, Rus-
land og Ukraine. Bare ganske kort: I forhold til USA topmødet lægges op til en
drøftelse af vores fælles globale udfordringer, herunder økonomi, klima og sikker-
hed. I den forbindelse lægges bl.a. op til en relancering af det såkaldte transatlan-
tiske økonomiske råd med fokus på jobskabelse, vækst og innovation. I forhold til
Rusland topmødet ventes især spørgsmålet om et moderniseringspartnerskab at
komme i fokus, mens der i forhold til mødet med Ukraine især vil være fokus på
styrket samarbejde, herunder snarlig afslutning af forhandlinger om en associe-
ringsaftale og frihandel. Fra dansk side hilser vi det velkomment, at Det Europæi-
ske Råd allerede nu følger op på den ambition, der blev udtrykt så sent som på
det sidste møde i Det Europæiske Råd om en forstærket fokus på de strategiske
partnerskaber gennem grundigere forberedelse af topmøderne med tredjelande.
Den tysk-franske erklæring
Pia Olsen Dyhr
henviste til det papir, Europaudvalget dagen før havde fået over-
sendt om, at man kan fratage et land stemmeretten, hvis det overtræder de
grundlæggende rettigheder. Men det gælder selvfølgelig ikke inden for det øko-
nomiske område. Hvis der skal laves en sådan ændring dér, kræver det en trak-
tatændring, og hvis ændringen skal gælde alle EU-lande – hvad det tysk-franske
forslag lægger op til – vil det indebære en folkeafstemning i Danmark. Er statsmi-
nisteren ikke enig heri? Hvis man derimod finder frem til et kompromis, så det kun
er eurolande, man kan fratage stemmeretten, er det danske forbehold sådan ind-
rettet, at det kan vi ikke blande os i.
Europaudvalget har jo givet finansministeren et mandat til at arbejde videre med
forslagene fra taskforcen, og SF er enig i, at vi skal stramme den økonomiske
styring op. I den forbindelse pegede Pia Olsen Dyhr på, at blandt forudsætnin-
gerne for mandatet til finansministeren var, at afgørelsen af, om der foreligger
makroøkonomiske ubalancer, er et politisk spørgsmål, som må afgøres af Rådet
– ikke af Kommissionen – og at vækst og beskæftigelse ikke må forsvinde fra
146
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
dagsordenen – jævnfør det nationale kompromis fra 1992 – samt at gældsgræn-
sen ikke må defineres rigidt, idet kun Danmark, Sverige, Finland og Luxembourg
p.t. opfylder den gældende 60 pct. grænse. Hun ville gerne have statsministeren
til at bekræfte disse forudsætninger.
Per Clausen
konstaterede, at det, der foregår, givetvis er i overensstemmelse
med EU's økonomiske politik, men et andet spørgsmål er, om det er godt, at man
er i færd med at afskaffe store dele af velfærdsordningerne både i England og i
Frankrig. Det er imidlertid en logisk konsekvens af, at man vil have strammet den
økonomiske koordinering i fremtiden. Han spurgte, om det er rigtigt forstået, at det
er regeringens politik – og at det er noget, den har mandat til – at arbejde for, at
der bliver parallelle sanktioner for eurolande og ikke-eurolande, og når et ikke-
euroland som Danmark ikke kan idømmes bøder, kan man i stedet for modregne
i udbetalingerne fra EU – altså om man i virkeligheden er i færd med at ophæve
forskellen mellem eurolande og ikke-eurolande.
Han mente, det ville være spændende at høre, om det er regeringens opfattelse,
at man skal arbejde for, at man fremover, når man skal bedømme, om et land
bryder de makroøkonomiske regler, skal se på, om landet har en vis arbejdsløs-
hed, og at man kan straffes, hvis arbejdsløsheden kommer over en vis grænse.
Per Clausen var næsten fristet til at støtte, at et euroland kan fratages stemmeret-
ten, idet det vil gøre det lettere for vælgerne ved en folkeafstemning, men så vidt
ville han dog ikke gå.
Han spurgte, om statsministeren ikke mener, der er en vis kerne af ærlighed i det
tysk-franske udspil, derved at man kigger på traktaten – og dermed får en åben
debat om traktaten.
Til sidst spurgte han, om den danske regering stadig er af den opfattelse, at vi
skal støtte det, der kommer fra taskforcen, der handler om, at sanktioner mod de
enkelte medlemsstater automatisk indføres, medmindre der er et kvalificeret fler-
tal imod, eller om den mere hælder til den tysk-franske position, at der skal være
et flertal for sanktioner i Ministerrådet.
Kim Mortensen
tolkede det papir, Europaudvalget havde fået fra Udenrigsmini-
steriet, sådan, at da der ikke foreligger et konkret forslag, kan man ikke vide, om
det i givet fald kræver en traktatændring. Det interessante i Danmark i forbindelse
med en traktatændring er, om den betyder suverænitetsafgivelse, og om vi derfor
skal have en folkeafstemning. Det gik han ud fra, man ville få en juridisk vurdering
af, når der foreligger et konkret forslag.
Pia Adelsteen
var ikke i tvivl om, at det forslag, som Frankrig og Tyskland har
fremsat om at fratage et land stemmeretten, vil indebære suverænitetsafgivelse
og derfor kræve en folkeafstemning i Danmark, hvis det bliver gennemført. Hun
ville gerne høre, om statsministeren – selv om det er et hypotetisk spørgsmål p.t.
– ikke mener, at der vil være tale om suverænitetsafgivelse, hvis forslaget fratager
Danmark stemmeretten.
Hun spurgte, om man har gjort brug af de eksisterende sanktioner, som findes i
traktaten, over for lande, som ikke overholder de økonomiske spilleregler.
147
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
I anledning af at statsministeren sagde, at uro på de finansielle markeder i andre
EU-lande går ud over dansk økonomi, spurgte hun, om uro på de finansielle mar-
keder i lande uden for EU ikke også kan gå ud over dansk økonomi.
Topchefen for Pimco har sagt, at han er sikker på, at Grækenland på et tidspunkt
går bankerot, fordi Grækenland skal spare 11 pc. af BNP, hvilket aldrig er set før.
Danmark har jo stillet en garanti på 10 mia. kr. Derfor spurgte Pia Adelsteen, om
statsministeren mener, at der er en risiko for, at vi kommer til at skulle af med de
penge.
Lone Dybkjær
havde den holdning, at det ville være godt, hvis vi kunne komme
igennem uden traktatændringer. Ikke fordi hun ønskede at fifle med forbeholdet,
men fordi der bruges urimeligt mange kræfter, hver gang vi skal have en traktat-
ændring, ligesom det sætter meget andet arbejde i EU i stå. Hun betegnede det
som superærgerligt, at vi ikke benyttede de instrumenter, vi havde i traktaten,
over for Grækenland i rette tid.
Hun opfordrede statsministeren til klart at sige, at der ikke er noget, der skal fifles
igennem f.eks. i forbindelse med optagelse af et nyt EU-land.
Pia Christmas-Møller
havde svært ved at forstå, at man overhovedet kunne fo-
restille sig, at der ikke skete suverænitetsafgivelse, hvis der blev gennemført en
traktatændring, som kunne fratage Danmark stemmeretten, hvis vi ikke levede op
til EU's krav på det økonomiske område, og ville gerne have en principiel redegø-
relse af det juridiske grundlag for at sige, at det måske ikke var tilfældet.
Statsministeren
ville gerne beskæftige sig med det faktum, som han ikke kunne
trylle væk, at der fra fransk og tysk side er fremsat ønsker om traktatændringer.
Forslaget er endnu ikke drøftet i Det Europæiske Råd, så det er nok præmaturt at
konkludere, hvorvidt det kræver en dansk folkeafstemning. Men der er to elemen-
ter i forslaget. Den ene del drejer sig om, at man skal kunne fratage et land
stemmeretten, hvis et land groft overtræder stabilitets- og vækstpagten. Den an-
den del drejer sig om at traktatfæste en permanent finansieringsmekanisme. Den
første del er uomtvisteligt et forslag, som kun kan gennemføres, hvis der kommer
en traktatændring. Den anden del drejer sig om at skabe en permanent meka-
nisme, der skal bruges til at løse de gældsproblemer, som ikke mindst Græken-
land har, også efter 2013. Det er Kommissionens vurdering, at der ikke er grund
til at justere traktaten for at sikre en sådan permanent finansieringsmekanisme. I
Tyskland er man imidlertid bekymret for, om det kan give tyske forfatningsretlige
problemer, medmindre man sikrer en klarere hjemmel i traktaten. Det er nok så
meget en juridisk diskussion i relation til forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Der er
ikke nogen politisk uenighed om forslaget. Statsministeren mente, man måtte
sondre mellem de to dele. Den første del er ikke noget, vi støtter. Statsministeren
havde ikke nogen viden om, hvordan man i resten af EU ser på den idé, og vidste
derfor ikke, hvad det ender med. Vi ved ikke, om der er opbakning til forslaget, og
også derfor er diskussionen om, hvorvidt der skal være en folkeafstemning i
Danmark, præmatur. Vi ved ikke, om det kun skal gælde eurolande, eller det og-
så skal gælde andre EU-lande. Hvorvidt der i givet fald vil være tale om en suve-
rænitetsafgivelse i grundlovens § 20's forstand, fordrer en juridisk vurdering.
148
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
Statsministeren pointerede i den forbindelse, at det ikke skaber nye forpligtelser
for Danmark, det skaber ikke et nyt materielt grundlag, der er ikke nogle andre
regler, vi skal overholde.
Statsministeren takkede Pia Olsen Dyhr for hendes understregning af, at dansk
økonomi adskiller sig markant fra de fleste andre EU-landes økonomi, idet vi ikke
har for stor en gæld, og bekræftede, at alle de hensyn, Pia Olsen Dyhr henviste
til, er taget.
Statsministeren sagde til Per Clausen, at det ligger inden for det mandat, som
regeringen har fået, at man som trin to gennemfører det, som Per Clausen kaldte
parallelle sanktioner – i første fase over for eurogruppen og i anden fase i forhold
til EU 27.
Statsministeren svarede på Pia Adelsteens spørgsmål, at man i relation til Græ-
kenland historisk ikke har udnyttet alle de sanktionsmuligheder, som den nuvæ-
rende traktat giver. Det er baggrunden for, at der nu indføres et sanktionsregime,
som træder i kraft mere gradvist, hvorved det også bliver mere troværdigt.
Statsministeren medgav Pia Adelsteen, at man nok ikke kunne sikre sig totalt
imod uro på de finansielle markeder, men vi kan prøve at værne os imod den.
Spørgsmålet har særlig dansk interesse, fordi vi har lagt kronen så tæt op ad eu-
roen. Vi har også en politisk ambition om, at vi på et tidspunkt skal være med i
euroen.
Statsministeren erklærede sig af flere gode grunde helt enig med Lone Dybkjær i,
at det ville være at foretrække at komme i mål med de mere robuste regler om
overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, økonomisk koordination, stabilitet
m.v. uden at åbne for traktatændringer. En af grundene er, at en traktatændrings-
proces vil trække energi ud af EU-samarbejdet, og at man risikerer at flytte fokus
fra det, som vi ønsker, nemlig at Europa igen får vækst og kommer ud af den
økonomiske krise, som Europa tilsyneladende kommer langsommere ud af end
mange andre lande. En anden grund er, at det er regeringens vurdering, at de
instrumenter, der fremlægges af taskforcen, er robuste nok.
I svaret til Pia Christmas-Møller henviste statsministeren for det første til det, han
havde sagt om, at det var for tidligt at tage stilling til, om der er tale om suveræni-
tetsafgivelse. For det andet henviste han til, at vi noterer os ønsket fra fransk og
tysk side. Statsministeren mente, vi skylder Tyskland, som har Europas største
økonomi, at se på det, hvis de mener, de får et forfatningsretligt problem med et
etablere en permanent finansieringsmekanisme. Statsministeren tilføjede, at det
nok er svært at forestille sig en permanent finansieringsmekanisme uden tysk
deltagelse.
Per Clausen
spurgte, om statsministeren ikke var enig med ham i, at det indtil nu
var blevet opfattet som en vigtig forskel på at være medlem af euroen og ikke
være medlem, at i det første tilfælde kunne man blive idømt bøder/bod, og at man
nu er ved at ophæve denne forskel.
Han forstod, at statsministeren var imod den del af det fransk-tyske udspil, som
handler om, at man skal kunne fratage et land stemmeretten, men ikke vil ude-
lukke, at der alligevel bliver en traktatændring, som kan bringe Danmark i en situ-
149
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
ation, hvor vi får frataget stemmeretten. Om det kan gennemføres uden en folke-
afstemning, afhænger af, om Justitsministeriet kan producere et papir, der viser,
at det ikke er nødvendigt med en folkeafstemning, fordi der ikke er tale om suve-
rænitetsafgivelse. I den forbindelse henviste Per Clausen til, at vi tidligere har
lært, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, når man går fra enstemmighed
til flertalsafgørelser.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, om de budgetsanktioner, der består i, at man kan træk-
ke i udbetalingerne til landene, f.eks. i landbrugsstøtten, ikke allerede er indeholdt
i den nuværende traktat, således at der ikke er tale om indførelse af et nyt sank-
tionsregime.
Hun var enig med statsministeren i, at man skal skelne mellem de to dele af den
fransk-tyske erklæring, og syntes heller ikke, der var behov for en traktatændring i
forbindelse med den permanente finansieringsmekanisme. Men hvis Tyskland
lægger megen vægt på det, så hun ikke noget problem heri. Det vil i danske øjne
ikke blive opfattet som suverænitetsafgivelse, der kræver en folkeafstemning.
Den anden del af forslaget er vi imod, og vi behøver ikke diskutere på nuværende
tidspunkt, om det kræver en folkeafstemning. Pia Olsen Dyhr pegede på, at der
er forskel på at sige – som statsministeren gør – at han ikke støtter det, og så at
sige, at man aktivt vil arbejde imod forslaget.
Pia Olsen Dyhr var overrasket over, at statsministeren ikke vidste noget om,
hvordan andre lande stiller sig, idet hun ikke kunne forestille sig, at man ikke i
Udenrigsministeriet lavede sonderinger af de andre landes holdning. I hvert fald
står der i de britiske aviser, at UK er imod. Derfor spurgte hun, om statsministeren
aktivt vil søge at danne en alliance med lande, som også er imod.
Pia Adelsteen
spurgte, om vi vil gå på kompromis og gå med til en traktatæn-
dring, som giver mulighed for at lave en permanent finansieringsmekanisme, hvis
Tyskland lægger megen vægt herpå.
Det er rigtigt, at vi har en interesse i, at de finansielle markeder er så stabile som
muligt, men statsministeren lagde ikke skul på, at han også indtog dette stand-
punkt, fordi han var interesseret i, at Danmark på sigt bliver medlem af euroen.
Hun spurgte, om Sverige, hvis valuta ikke er knyttet til euroen, ikke også har inte-
resse i finansiel stabilitet.
Pia Christmas-Møller
pointerede, at hun er EU-tilhænger og for medlemskab af
euroen, men kunne ikke forstå, at statsministeren nølede med at komme med en
klar melding om sammenhængen mellem en stemmeretsfratagelse og en dansk
folkeafstemning. Hun mente ikke, der var stor sandsynlighed for, at forslaget bli-
ver gennemført, og det er i hvert fald ikke sandsynligt, at det bliver gennemført for
lande, der ikke er med i euroen. Derfor havde hun lidt svært ved at se statsmini-
sterens politiske interesse i at lade dette spørgsmål stå åbent. Det kan kun un-
derbygge tvivlen på hæderlighed i det europæiske projekt.
Kim Mortensen
var glad for, at statsministeren arbejder for at undgå, at der
kommer traktatændringer, men hvis der kommer traktatændringer, er det selvføl-
gelig afgørende, om de betyder suverænitetsafgivelse. Det juridiske spørgsmål
mente han, det var klogt at få en lidt bredere vurdering af end den, Enhedslisten
150
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
og Dansk Folkeparti har foretaget. Han henviste til, at man i tidligere tilfælde først
havde fået en sådan juridisk vurdering og derefter havde taget stilling til spørgs-
målet i Folketingssalen. Sådan må det også være i denne sag.
Lone Dybkjær
sluttede op om det, Pia Christmas-Møller sagde om, at statsmini-
steren burde stå klart frem, så vi ikke får fifleridiskussionen. Hun var godt klar
over, at man ikke kan sige noget konkret på nuværende tidspunkt, men var over-
bevist om, at der sidder adskillige jurister forskellige steder i statsapparatet og
vurderer, hvordan et forslag skal tage sig ud, for at man kan sige, at der ikke er
tale om suverænitetsafgivelse. Det ville hun godt på et tidspunkt have belyst helt
generelt, sådan at vi får diskussionen ind på et bedre spor.
Hun spurgte, om det især er Tyskland eller især er Frankrig, der er interesseret i
en traktatændring i forbindelse med den permanente finansieringsmekanisme.
Statsministeren
sagde til Per Clausen, at der stadig vil være forskel på eurolan-
de og øvrige EU-lande. Men statsministeren var mere interesseret i, at stabilitets-
og vækstpagten bliver overholdt af alle lande, idet vi har været igennem en krise,
der er blevet forstærket af, at der ikke har været den tilstrækkelige respekt for
dens regler. Når vi støtter, at der også kommer sanktioner for ikke-eurolande,
hænger det også sammen med, at vi ikke ønsker, at Europa udvikler sig, så der
bliver et stadigt større gab mellem en inderkreds af eurolande og en periferi af
ikke-eurolande. Vi har den politiske ambition, at vi på et tidspunkt ønsker at blive
et euroland, og jo bredere den grøft bliver, jo sværere bliver det at hoppe over
den.
Statsministeren understregede, at han ikke ønskede at fifle med forbeholdet, og
at han ikke ønskede at sjuske. Hvis der skulle komme traktatændringer ud af det,
så vil regeringen efterleve grundlovens bestemmelser. Det er fast procedure. Det
kunne han bekræfte over for Kim Mortensen. Når der er vedtaget en traktatæn-
dring, foretages der en sædvanlig juridisk vurdering i forhold til grundlovens § 20,
som det er sket hver gang tidligere, og derefter foretages der en politisk vurde-
ring. Hvis der er tale om suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, skal der
enten være et meget kvalificeret flertal i Folketinget eller være en folkeafstemning.
Den diskussion, der skal være i Det Europæiske Råd i morgen og i overmorgen,
er en diskussion om, hvordan Europa kan lave nogle mere robuste regler. Her er
det regeringens udgangspunkt, at det indspil, der er kommet fra taskforcen, er
tilstrækkeligt. Hvis det ender dér, så er der slet ikke nogen diskussion om traktat-
ændringer. Så er den diskussion aflyst.
Ideen om at suspendere stemmeretten for et land må man forholde sig politisk til,
og her kunne statsministeren sige, at han ikke syntes, det var et godt forslag, han
syntes, det var et unødvendigt forslag, og derfor kunne han ikke støtte det.
Over for Pia Olsen Dyhr bekræftede statsministeren, at der allerede i dag i trakta-
ten er mulighed for at tilbageholde penge fra f.eks. landbrugsfonden og stabilitets-
fondene. Det nye er, at det kobles op til spørgsmålet om landenes økonomi og
landenes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten.
Med hensyn til det spørgsmål, Pia Olsen Dyhr rejste, om hvordan det ser ud i
andre lande, sagde statsministeren, at der er udtrykt betydelig skepsis over for
151
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
forslaget. Nu er der så møde i Det Europæiske Råd i morgen og i overmorgen, og
så må vi se, hvordan den skepsis kommer til udtryk, og hvad det ender med.
I svaret til Pia Adelsteen pointerede statsministeren, at fastkurspolitikken i forhold
til euro var en hjørnesten i dansk økonomisk politik, og at der er meget bred enig-
hed om det og har været det meget længe. Det giver Danmark en endnu større
interesse i, at der er maksimal finansiel stabilitet. Den interesse er der også i Sve-
rige, men Sverige har flydende valutakurser.
Det andet element i forslaget er ikke et særligt tysk ønske, sagde statsministeren
til Lone Dybkjær. Det er noget, der er almindelig enighed om, at EU skal have en
permanent finansieringsmekanisme, når den midlertidige udløber i 2013. Det er
der ikke nogen suverænitetsafgivelse i. Kommissionen mener som sagt ikke, man
behøver ændre traktaten, men tyskerne er bekymret for, hvad den tyske forfat-
ningsdomstol vil sige til det.
Statsministeren var glad for, at den sondring, han havde foretaget, var gået igen i
de forskellige indlæg i Europaudvalget, både fra Kim Mortensen, Pia Olsen Dyhr
og Lone Dybkjær.
Per Clausen
fastholdt, at man er i gang med at udhule forskellen mellem at være
medlem af euroen og ikke være medlem, men han forstod godt statsministerens
ønske om at indskrænke forskellen.
Han spurgte, om realiteten ikke er, at da man tidligere i Justitsministeriet er nået
frem til, at det ikke er suverænitetsafgivelse, hvis man beslutter sig for at fratage
et land stemmeretten, så ved han godt, hvad konklusionen bliver.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, om statsministeren ikke ser det fransk-tyske forslag som
en taktisk manøvre for at presse på for at få de økonomiske sanktioner gennem-
ført. SF kan i det store og hele godt acceptere resten, på betingelse af at sanktio-
nerne i tredje fase kun komme til at gælde eurolandene.
Hun gentog sit spørgsmål, om statsministeren aktivt vil arbejde for, at det tysk-
franske forslag om at fratage nogle lande stemmeretten, ikke bliver vedtaget.
Pia Christmas-Møller
forstod, at statsministeren ikke ville svare på hendes
spørgsmål – som alle uden for Christiansborg kunne svare på, nemlig at forslaget
indebærer suverænitetsafgivelse. Hun bad om, at Europaudvalget får på skrift de
overvejelser, der ligger i Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet
om spørgsmålet.
Anne-Marie Meldgaard
så, at Van Rompuy inviterer centralbankens chef med til
de dele af mødet, der vedrører økonomien. Det er sikkert på baggrund af, at man
kunne læse i Financial Times i sidste uge, at Trichet ikke mener, at taskforcens
oplæg er tilstrækkeligt til at sikre økonomien og den stabilitet, der er nødvendig i
Europa. Hun bad statsministeren uddybe, hvad der gør, at den danske regering
mener, det er tilstrækkeligt, mens centralbankchefen ikke mener det.
Statsministeren
syntes, det var rart, at han og Per Clausen forstod hinanden.
Statsministeren ville anholde den formulering, at Danmark kunne blive frataget
stemmeretten. I givet fald kan vi selv fratage os stemmeretten, hvis vi ikke over-
holder stabilitets- og vækstpagten.
152
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
I svaret til Pia Christmas-Møller henviste statsministeren til, at det er fast praksis i
Danmark, at man tager tingene i den rigtige rækkefølge. Når man kender de ak-
tuelle traktatændringsforslag, foretager man en juridisk vurdering for at konstate-
re, om der er tale om suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20. Han havde
noteret sig Kim Mortensens synspunkt herpå.
Statsministeren pointerede endnu engang, at vi ikke kan støtte forslaget, og at det
ikke har været drøftet endnu, men hvis det alligevel skulle blive til virkelighed, fo-
religger der en ny situation, og så må vi forholde os til den.
Centralbankdirektør Trichet deltager i mødet. Så må vi høre, hvad han siger.
Pia Olsen Dyhr
gentog endnu engang sit spørgsmål, om statsministeren aktivt
ville modarbejde forslaget.
Pia Christmas-Møller
gentog sin opfordring til, at statsministeren oversender de
principielle overvejelser, der måtte være foretaget i Statsministeriet, Udenrigsmi-
nisteriet og Justitsministeriet.
Statsministeren
sagde, at hvis Europaudvalget vil have nogle spørgsmål besva-
ret, må man stille dem. Så ville man rimeligvis også få nogle svar. Han selv behø-
vede ikke nogen juridisk vurdering af, hvordan forslaget forholdt sig til grundlo-
vens § 20, for at kunne sige, at han af politiske grunde ikke støttede det og ikke
syntes, det var nødvendigt.
Han forstod ikke Pia Olsen Dyhrs mærkelige sondring mellem, om han ikke kun-
ne støtte et forslag, eller om han aktivt ville modarbejde det. Han deltog på Dan-
marks vegne i et møde med det udgangspunkt, at vi ikke støtter forslaget. Så vil
vi ikke arbejde for det.
Statsministeren var tilfreds med, at der var opbakning til regeringens holdning, og
at der var opbakning til at fastholde proceduren, hvorefter man tager tingene i den
rigtige rækkefølge, ligesom man havde forståelse for, at der var to elementer i det
fransk-tyske forslag.
Formanden
takkede statsministeren og sagde, at det bliver spændende at høre
afrapporteringen fra mødet i Det Europæiske Råd på Europaudvalgets møde den
4. november, ligesom der nok vil blive stillet en række spørgsmål til statsministe-
ren.
153
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 27/10-10
4. Europaudvalgsmøde 27/10-2010
Klima
Pia Olsen Dyhr
spurgte, hvor meget statsministeren vil kæmpe for, at EU
unilateralt med hensyn til nedskæring af CO
2
-udledninger i 2020 går op fra 20 til
30 pct.
Kim Mortensen
ville gerne vide, hvordan statsministeren så på processen i
relation til klimaet, og spurgte, om det er et tema, statsministeren ville føre frem
på det kommende møde.
Lone Dybkjær
pegede på, at en meget stor del af regeringens skatteprogram er
finansieret ved hjælp af Kyotoindtægter. Da disse er ret flade i øjeblikket, spurgte
hun, om det vil betyde noget for priserne, hvis EU går op til en 30 pct.s
forpligtelse.
Statsministeren
sagde, at diskussionen om, hvorvidt EU skal gå op til 30
pct., ikke vil blive ført på mødet i morgen og overmorgen, men vil komme op
på topmødet i marts 2011. Det danske synspunkt er kendt. Vi synes, EU skal
gå fra 20 til 30 pct.
Hvilken indflydelse det i givet fald vil få på finansieringskilderne, kan man stille
spørgsmål til klima- og energiministeren om.
154