SammenfatningKommissionen foreslår i en ny meddelelse en reform af EU’s fremtidigefinansiering.Kommissionen er ikke tilfreds med EU’s nuværende finansieringskilder,som den finder har udviklet sig til en lidet gennemskuelig blanding af bi-drag fra nationale budgetter og rabatordninger, som bør erstattes af nyetyper af egentlige egne indtægter for EU.Men også på udgiftssiden skal der ske reformer. Kommissionen læg-ger her op til, at EU’s udgifter i højere grad skal følge og understøtteEU’s centrale politiske mål, end det er tilfældet i dag.Og så skal budgettet være mere fleksibelt og forudsigeligt end i dag,

Kommissionen forventer, at den flerårige finansielle ramme kan vedtagesinden udgangen af 2012, så den kan være på plads inden den gældendefinansielle ramme udløber med udgangen af 2013.Kommissionen ønsker bl.a. en reform af EU’s fremtidige finansiering.Kommissionen er ikke tilfreds med EU’s nuværende finansieringskilder, somden finder har udviklet sig til en lidet gennemskuelig blanding af bidrag franationale budgetter og rabatordninger, som bør erstattes af nye typer afegentlige egne indtægter for EU.Men også på udgiftssiden skal der ske reformer. Kommissionen lægger herop til, at EU’s udgifter i højere grad skal følge og understøtte EU’s centralepolitiske mål, end det er tilfældet i dag. Og så skal budgettet være mere flek-sibelt og forudsigeligt end i dag, så der er bedre mulighed for, at EU hurtigtkan reagere på eksterne begivenheder – såsom begivenheder i Mellemøsteneller den økonomiske og finansielle krise.Nye egne indtægter til EUSiden 1970’erne har EU været finansieret gennem egne indtægter, som frastarten især kom fra bl.a. told- og landbrugsafgifter. Disse oprindelige indtæg-ter er dog efterhånden svundet ind og suppleret af nye typer af indtægter, såEU i dag finansieres fra fire kilder:1. En vis procentdel af medlemslandenes BNI2. Momsindtægter3. Toldindtægter4. LandbrugsafgifterStørstedelen af EU’s indtægter kommer direkte fra EU-landene, som betaleren vis procentdel af deres bruttonationalindkomst (BNI) samt af deres moms-indtægter. I 2009 udgjorde landenes BNI-bidrag knap 68 pct. af EU’s indtæg-ter, mens deres indbetalinger via momsen lå på ca. 13 pct.Kun en meget lille del af EU’s indtægter kommer således i dag stadig fra toldog landbrugsafgifter. Toldindtægten lå i 2009 på 16 pct., mens landbrugsafgif-terne kun udgjorde 0,1 pct.Kommissionen finder især det BNI-baserede bidrag og momsindtægten uhen-sigtsmæssige, fordi de kommer direkte fra medlemsstaternes statskasser ogikke er EU’s egne indtægter. Dette giver ifølge Kommissionen næring til enufrugtbar diskussion om størrelsen af de enkelte landes nettobidrag til EU’s

budget. Kommissionen lægger derfor også op til en gradvis udfasning af denuværende rabatordninger fra EU’s budget, som især Storbritannien, menogså andre EU-lande får på deres betalinger.Kommissionen understreger dog, at meddelelsen ikke er udsendt for at starteen debat om budgettets størrelse, men alene for at få en diskussion om, hvadder er det rette indtægtsmix samt om, hvordan man skaber større gennem-skuelighed i finansieringen af EU.Kommissionen lægger i sit udspil vægt på, at EU’s indtægter opkræves direk-te af EU uden om nationale budgetter. Kommissionen foreslår på den bag-grund, at man helt afskaffer den nuværende momsbaserede indtægt samtmindsker den BNI-baserede indtægt. Disse foreslås så gradvist erstattet afnye egne indtægter, som f.eks.:------EU-beskatning i finanssektorenEU-indtægter fra auktioner på kvoter under emissionshandelssyste-metEU-afgift relateret til luftfartEU-momsEU-energiafgiftEU-selskabsskat.

Kommissionen ventes at fremlægge mere konkrete forslag herom i forbindel-se med sine samlede forslag om EU’s flerårige finansielle ramme for perioden2014 og frem.Europa-Parlamentets holdning til nye EU-indtægterSelvom Europa-Parlamentet alene skalhøresi forbindelse med vedtagelsenaf nye indtægter til EU, må det forventes, at Parlamentet vil blive en centralspiller i dette slag.Europa-Parlamentet har allerede i forbindelse med de igangværende forhand-linger om EU’s budget for 2011 insisteret på, at Rådet sammen med Parla-mentet vedtager en fælles erklæring, hvori de tilkendegiver, at de vil arbejde2for indførelsen af nye egne indtægter til EU .

Europa-Parlamentet krævede desuden på sit plenarmøde den 20. oktobervedtagelsen af en klar og bindende tidsplan for indførelsen af nye egne ind-3tægter .Hvis EU skal vedtage at indføre nye egne indtægter, kræver det enstemmigtilslutning i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Efterfølgende skal be-slutningen desuden godkendes i EU-landene i overensstemmelse med deresrespektive forfatningsmæssige bestemmelser.EU’s budgetRådet og Europa-Parlamentet har siden 1988 vedtaget EU’s årlige budgetinden for en flerårig finansiel ramme, som sikrer budgetdisciplin og ansvarlig-hed hos de to EU-budgetmyndigheder.EU’s gældende flerårige finansielle ramme er 7-årig og dækker perioden2007-2013. Den skal som nævnt erstattes af en ny finansiel ramme, som kantræde i kraft fra 1. januar 2014.Forhandlingerne om den kommende finansielle ramme forventes afsluttet i2012 og må således antages at blive en betydelig politisk prioritet underdansk EU-formandskab i foråret 2012.EU’s årlige budget beløb sig i 2010 til godt 141 mia. euro i forpligtelsesbevil-4linger og knap 122 mia. euro i betalingsbevillinger .Størstedelen af EU’s udgifter går i dag stadig til finansieringen af den fælleslandbrugspolitik samt til strukturfondene og samhørighedsfonden. Men EU’sudgifter til landbrug udgør dog en stadig faldende andel af EU’ samlede udgif-ter.Kommissionen lægger i sin meddelelse op til en nyorientering af EU’s budget,som i mindre grad skeler til historiske forhold og EU-landenes nettobidrag.Budgettet skal rettes ind imod at tage hånd om især virkningerne af den øko-nomiske og finansielle krise, men også de mere langsigtede udfordringer EU-landene står over for med f.eks. demografiske ændringer og klimaforandrin-ger.EU’s budget skal i højere grad ses som et redskab til at udforme og realisereEU’s politiske prioriteter over for borgerne. Ifølge Kommissionen skal budget-tet for perioden efter 2013 først og fremmest bruges til at virkeliggøre Europa-2020-straegien forintelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Men budgettet skal samtidig afspejle den nye politiske orientering, som EUhar fået med Lissabontraktaten – det gælder navnlig udbygningen af samar-bejdsområder som energi- og klima, retlige og indre anliggender og EU’sudenrigspolitik.Hvad denne nyorientering kommer til at betyde mere konkret for fordelingenaf midler mellem EU’s forskellige politikområder eller for budgettets størrelse,melder Kommissionens meddelelse intet om.Den diskussion tages der først for alvor hul på til næste sommer, når Kom-missionen fremlægger sit udspil til en flerårig finansiel ramme for EU for peri-oden efter 2013.Figur 1: EU’s budget for 2010 i forpligtelsesbevillinger

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

(Strukturfonde, samhørighedsfond, forskning, transport- og energinetværk,mv.)

2. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcerne

(EU’s markedsordninger inden for den fælles landbrugspolitik, landdistrikts-udvikling, fiskeri, LIFE+ (miljø), mv.)

3. Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

(Forvaltning af migrationsstrømme, sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettig-heder, Media 2007, Aktive Unge, Den Europæiske Solidaritetsfond, Kultur,Civilbeskyttelse, mv.)

4. EU som global partner

(Førtiltrædelsesstøtte, udviklingssamarbejde, naboskabs- og partnerskabspo-litik, humanitær bistand, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, mv.)

Kommissionen giver derfor i meddelelsen en række bud på, hvordan dettebedst gøres. Den oplagte løsning er ifølge Kommissionen at øge margenernetil f.eks. 5 pct. Men Kommissionen nævner også følgende andre måder atgøre budgettet mere fleksibelt på:at indføre et spillerum for omfordelinger mellem udgiftsområder i et givetår inden for en bestemt grænseat åbne mulighed for at overføre uudnyttede margener fra det ene år tildet andet – også her inden for bestemte grænserat gøre det muligt at fremskynde eller udskyde udgifter inden for ud-giftsområdets flerårige ramme for at åbne mulighed for konjunkturudlig-nende foranstaltninger og en meningsfuld reaktion på større kriserat øge midlerne til eller udvide anvendelsesområdet for det nuværendefleksibilitetsinstrument og den nuværende nødhjælpsreserve – eventueltlægge dem sammen.Endelig foreslår Kommissionen, at EU vedtager de overordnede lofter og denvigtigste lovgivning for den flerårige finansielle ramme for en periode på ti år.Det skaber forudsigelighed og sammenhæng. Samtidig skal man dog åbne opfor, at der kan foretages en midtvejsrevision efter fem år, hvor større ompriori-teringer er mulige.Bl.a. skal man kunne foretage en revurdering af ressourcefordelingen indenfor de enkelte udgiftsområder eller prioriteringen inden for programmer oginstrumenter.Europa-Parlamentets holdning til fremtidens EU’s budgetEuropa-Parlamentet vil være en fuldstændig ligestillet spiller med Rådet islaget om den kommende flerårige finansielle ramme.Og Europa-Parlamentet har allerede givet de første meldinger. Bl.a. ønskerParlamentet, at fremtidens flerårige finansielle ramme sættes ned fra de nu-værende 7 år til 5 år, så den afpasses Europa-Parlamentets og Kommissio-nens mandatperiode.Parlamentet har også påpeget, at marginerne i det nuværende flerårige finan-sielle ramme er for restriktive og ikke tager højde for yderligere udgifter, somfølger af den finansielle krise eller af nye opgaver vedtaget med Lissabontrak-taten.Europa-Parlamentet har desuden tilkendegivet, at EU’s flerårige finansielleramme fortsat skal kunne revideres med op til 0.3 pct. af EU’s BNI medkvali-ficeret flertali Rådet. Rådets juridiske tjeneste afviser dog dette med henvis-ning til at det vil være i strid med Lissabontraktaten, som kræver enstemmig-hed i Rådet.

Udgiftskategori

Betalings-

bevillinger i

mia. euro

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

2. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcerne

3. Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

4. EU som global partner

5. Administration

I alt