PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 43
Offentligt

Europaudvalget og Skatteudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

13. april 2011

Et fælles selskabsskattegrundlag i EU

Sammenfatning

EU-Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 et forslag om et fælles

konsolideret selskabsskattegrundlag. Forslaget skal gøre det muligt for et

selskab, der driver virksomhed i flere EU-lande at anvende ét fælles re-

gelsæt for beregningen af den skattepligtige indkomst.

Kommissionen forventer, at indførelsen af det fælles selskabsskatte-

grundlag vil mindske selskabernes omkostninger til efterlevelse af de

mange forskellige regelsæt.

EU-landenes nationale parlamenter kan fremsætte en begrundet udtalel-

se om forslaget til Kommissionen, hvis de finder, at det ikke overholder

nærhedsprincippet. Sidste frist for en sådan udtalelse er den 18. maj

2011.

Baggrund

EU-Kommissionen har i årevis barslet med at udvikle et fælles EU selskabs-

skattegrundlag. Hensigten er, at selskaber og koncerner med aktiviteter i flere

EU-lande skal kunne vælge at opgøre deres samlede skattepligtige indkomst

efter ét regelsæt frem for at blive beskattet efter flere forskellige nationale

regler. Kommissionen har siden 2004 arbejdet med udviklingen af et sådant

forslag sammen med en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra EU-

landene.

1/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen kunne derfor den 16. marts 2011 fremlægge et direktivforslag

om etableringen at et ”fælles

konsolideret selskabsskattegrundlag”

i EU

(FKSSG). Forslaget er lanceret som en af byggestenene i EU’s 2020-plan for

vækst og beskæftigelse, relancering af EU’s indre marked og i EU’s årlige

vækstundersøgelse for 2011, som skal være med til at stimulere vækst og

jobskabelse

Kommissionen begrunder forslaget med, at de mange forskellige selskabs-

skatteregler i EU-27 udgør en væsentlig skattemæssig hæmsko for væksten

på det indre marked. Manglen på fælles EU-regler fører ifølge Kommissionen

ofte til både overbeskatning og dobbeltbeskatning samt tunge administrative

byrder for virksomhederne i forbindelse med efterlevelsen af de mange for-

skellige skatteregler.

Ét regelsæt i EU – men ikke harmonisering af skattesatser

Kommissionens forslag gør det muligt for et selskab at anvende ét fælles

regelsæt for beregningen af dets skattepligtige indkomst i hele EU samt at

sende en samlet selvangivelse for selskabets aktiviteter til skattemyndighe-

derne i kun ét EU-land.

Selskabets samlede skattegrundlag vil derefter blive fordelt mellem de EU-

lande, hvor det driver virksomhed. Det sker efter en særlig formel, hvori der

indgår tre faktorer:

aktiver, arbejde og omsætning.

Efter at skattegrundlaget er blevet fordelt, kan EU-landene så beskatte deres

andel efter deres nationale selskabsskattesats.

Forslaget berører således ikke EU-landenes selskabsskattesatser, men sigter

ifølge Kommissionen kun på at fjerne skattemæssige hindringer, som hæm-

mer virksomhedernes aktiviteter. Forskelle i selskabsskattesatserne er ifølge

Kommissionen kun en fordel, hvis der samtidig er mere transparens, idet det

skaber en fair skattemæssig konkurrence mellem landene.

Valgfri ordning

Kommissionen foreslår, at det skal være valgfrit, om selskaber vil benytte det

fælles EU-selskabsskattegrundlag, eller hellere vil anvende det nationale

skattesystem. Det betyder, at de selskaber, der mener, at de vil kunne have

fordel af et harmoniseret EU-system, kan vælge at benytte dette, mens de

øvrige selskaber kan fortsætte med at arbejde på grundlag af deres nationale

systemer.

Meddelelse fra Kommissionen: ”Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på

krisen” – Kom(2011)11 af 12. januar 2011.

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at undgå, at virksomheder træder ind og ud af det fælles EU-

selskabsskattegrundlag i skatteplanlægningsøjemed, forpligter de sig dog til

at bruge det i mindst fem år.

Når Kommissionen foreslår en valgfri ordning, er det fordi selskaber så ikke

behøver at skifte til et nyt skattesystem, hvis de ikke har til hensigt at etablere

sig uden for hjemlandets grænser.

Kommissionen finder dog også, at en

obligatorisk

selskabsskattebase ville

være i strid med nærhedsprincippet, da det vil betyde indførelse af EU-

foranstaltninger til også at dække rent nationale aktiviteter

Hvordan beregnes selskabsskattegrundlaget?

Selskabsskattegrundlaget beregnes som et selskabs samlede indtægter mi-

nus de beløb, som kan falde ind under skattefritagelse og skattefradrag så-

som lønninger og afskrivning.

Fradragsberettigede

udgifter er alle udgifter, der er gået til at erhverve, sikre

og vedligeholde indkomsten

. Derudover er alle omkostninger i forbindelse

med forskning og udvikling fradragsberettigede, ligesom gaver til velgørende

institutioner og 50 % af et selskabs repræsentationsudgifter er det.

Med hensyn til muligheden for at

afskrive,

foreslår Kommissionen en opdeling

mellem aktiver med en

lang tidshorisont

såsom bygninger, som afskrives

selvstændigt, mens aktiver med

kort eller mellemlang tidshorisont

afskrives

samlet i en såkaldt ”aktivpulje”.

Aktiver med lang tidshorisont såsom bygninger afskrives over 40 år, mens det

sker over 15 år for andre aktiver med lang tidshorisont. Aktiver med en kort

eller mellemlang tidshorisont afskrives samlet med en sats på 25 pct. om året.

Konsolidering

Vælger et i EU beliggende moderselskab at anvende EU’s fælles selskabs-

skattegrundlag, er det obligatorisk at konsolidere dets indkomst med indkom-

ster i dets datterselskaber eller faste driftssteder beliggende i EU. Det konso-

liderede selskabsskattegrundlag beregnes ud fra de samlede indtægter minus

tab i alle selskabets virksomheder.

Hvis f.eks. en koncern består af fire selskaber, hvor selskab A og B hver især

har en fortjeneste på 10 mio. euro, mens selskab C har en fortjeneste på

Se Kommissionens faktablad om forslaget:

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/11/171&format=HTML&aged

=0&language=DA&guiLanguage=fr

Artikel 12-14 i forslaget.

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 mio. euro og selskab D har et tab på 8 mio. euro, da udgør det konsolidere-

de skattegrundlag for denne koncern 17 mio. euro.

Hvordan fordeles selskabsskattegrundlaget mellem EU-landene?

Ifølge Kommissionens forslag skal selskabsskatteprovenuet fordeles ud til de

forskellige EU-lande, hvor selskabet driver virksomhed.

Kommissionen foreslår en fordelingsmekanisme, som bygger på tre lige vigti-

ge faktorer:

selskabets aktiver

herunder alle materielle anlægsudgifter og om-

kostninger til forskning, udvikling og markedsføring

selskabets antal ansatte

og lønsumsomkostninger

selskabets omsætning

beregnet på grundlag af hvor varerne sen-

des til

Når det er opgjort, hvor stor en del af de enkelte faktorer, der kan henføres til

hvert enkelt EU-land, hvor selskabet er aktivt, vil det på baggrund af formlen

være muligt at fordele skatteprovenuet mellem EU-landene, som så kan be-

skatte det efter deres nationale selskabsskattesats.

Hvis det skulle vise sig, at fordelingen af skattegrundlaget mellem EU-landene

ikke på rimelig vis repræsenterer forretningsaktiviteternes omfang, indeholder

forslaget en sikkerhedsklausul, som gør det muligt at anvende en alternativ

metode

Hvad betyder forslaget?

Ifølge Kommissionen er det umuligt at forudse de nøjagtige virkninger af det

fælles EU-selskabsskattegrundlag for hvert enkelt land. Det afhænger helt af

de politiske valg, der træffes på nationalt plan med hensyn til mulighederne

for at tilpasse sammensætningen af forskellige skatteinstrumenter eller an-

vendte skattesatser.

Men Kommissionen forventer især, at indførelsen af det fælles selskabsskat-

tegrundlag vil mindske selskabernes omkostninger til efterlevelse af de man-

ge forskellige regelsæt.

Ifølge en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Deloitte for Kommissio-

nen ventes det fælles selskabsskattegrundlag at mindske en stor virksomheds

omkostninger i forbindelse med oprettelsen af en ny filial i et andet EU-land

Sikkerhedsklausulen findes i forslagets art. 87 og gør det muligt for et selskab eller en kompe-

tent myndighed at anmode om at benytte en alternativ fordelingsmetode.

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med 62 %. Besparelserne for en mellemstor virksomhed ventes at være end-

nu større.

Det er desuden Kommissionens forventning, at de nye regler vil gøre EU me-

re attraktiv for multinationale investorer.

En anden konsekvens bliver dog, at EU-landenes skattemyndigheder vil skul-

le administrere to forskellige skatteordninger (EU’s

fælles selskabsskatte-

grundlag og den nationale selskabsskatteordning).

Dette kompenseres dog

ifølge Kommissionen ved, at der vil være færre skatteplanlægningsmuligheder

for de selskaber, der bruger interne afregningspriser samt færre uoverens-

stemmelser mellem EU-landenes skattesystemer.

Hvad skal der nu ske?

Forslaget har retsgrundlag i TEUF artikel 115, som ifølge Kommissionen kan

anvendes til harmonisering af

direkte skatter,

hvis de direkte indvirker på det

fælles markeds oprettelse eller funktion.

Det betyder, at forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter hø-

ring af Europa-Parlamentet og ØSU. Det vides endnu ikke, hvornår forslaget

kommer på Rådets og Europa-Parlamentets dagsorden.

EU-landenes nationale parlamenter har mulighed for at tjekke forslagets

overholdelse af nærhedsprincippet og sende en begrundet udtalelse til Kom-

missionen inden for 8 uger efter forslagets fremsættelse, hvis de mener der er

problemer.

Fristen for afgivelse af udtalelse er den 18. maj.

Kommentarer vedrørende forslagets indhold kan dog godt sendes til Kommis-

sionen efter denne frist.

En række nationale parlamenter i EU har forslaget under behandling med

henblik på at efterprøve dets overholdelse af nærhedsprincippet. Det gælder

bl.a. Repræsentanternes Hus i Holland, det tjekkiske Senat, det tyske For-

bundsråd, den spanske Kongres, begge parlamentskamre i Polen, den sven-

ske Rigsdag og det finske parlament

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(Tlf. 3337 3695)

Oplysningerne stammer fra IPEX-databasen og fra Folketingets repræsentant i Bruxelles.

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1:

Selskabsskattesatser i EU-27 i 2008

EU-land

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede Konge-

rige

Kilde: EU-

Kommissionen

Selskabsskat i 2008

34,0

10,0

21,0

25,0

29,9

21,0

12,5

25,0

30,0

34,4

31,4

10,0

15,0

29,6

21,3

35,0

25,5

25,0

19,0

26,5

16,0

22,0

19,0

26,0

28,0

30,0

7/7