Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
932615_0001.png
Udenrigsministeriet
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 17.
november 2010. EUU alm. del
– spørgsmål 54-61
Spørgsmål 61:
Kan ministeren bekræfte, at TPM-bestemmelserne (Technical Protection Measures) i ACTA-
traktatens punkt 2.18.5 ikke er en generel adgangskontrol, som i den amerikanske DMCA-
lovgivning, og at punkt 2.18.5 alene holder sig inden for rammene af InfoSoc-direktivet og ka-
pitel 6a i Ophavsretsloven, og kan ministeren helt konkret bekræfte, at punkt 2.18.5 ikke vil
gøre det ulovligt for danske borgere at omgå regionskoder på DVD og Blu-ray diske for at af-
spille disse film i deres private hjem eller ulovligt for danske butikker at sælge DVD og Blu-ray
afspillere, som er teknisk modificeret til ”kodefri” (alle regioner) afspilning?
Svar:
ACTA-aftalens artikel 2.18.5 indeholder et forbud mod omgåelse af kopispærringer mv. på linie
med de gældende regler i Infosoc-direktivet og ophavsretslovens kapitel 6a. Bestemmelsen er
således ikke udtryk for en generel adgangskontrol.
ACTA-aftalen holder sig inden for rammerne af de gældende regler i Infosoc-direktivet og op-
havsretsloven og ændrer derfor ikke på de gældende regler og muligheder for omgåelse af tek-
niske beskyttelsesforanstaltninger.
Infosoc-direktivet af 22. maj 2001 harmoniserer EU-landenes lovgivninger om ophavsret og
ophavsretsbeslægtede rettigheder med særligt sigte på de digitale udnyttelsesmuligheder i in-
formationssamfundet. Infosoc-direktivet indeholder bl.a. bestemmelser om beskyttelse af tekni-
ske foranstaltninger og elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning, som er implemente-
ret i ophavsretslovens kapitel 6a.