Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0375 Bilag 5
Offentligt
896915_0001.png
Miljøminister Karen Ellemann
Cc: MPU og EUU
København 5. oktober 2010
Vedr.: Dansk Amflora forbud; GMO-forurening i Sverige; og Kommissionens forslag
om national selvbestemmelse mht. GMO-dyrkning
Kære Karen Ellemann
Vi var i Greenpeace meget glade for din udmelding 15. april om, at du ville arbejde for at
forbyde GMO-kartoflen Amflora, som EU-kommissionen godkendte 2. marts 2010
I dit svar til MPU (221) den 11. maj 2010 vurderede du, at det ville være vanskeligt for
Danmark at lave nationalt forbud mod Amflora, og at det ville være vanskeligt at føre
annullationssøgsmål mod EU-kommissionen for at få Amflora-godkendelsen trukket tilbage.
Siden da har flere lande overvundet vanskelighederne og gennemført nationale forbud mod
Amflora dyrkning på deres territorier. Også annullationssøgsmålet er gået i gang. Ungarn,
Luxemburg, Frankrig, Østrig og Polen står nu bag en fælles retssag ved EU-domstolen med
krav om, at Kommissionens godkendelse af Amflora-kartoflen trækkes tilbage. Det er absolut
en retssag, som Danmark burde være en del af, da argumentationen er i overensstemmelse
med de synspunkter, der ligger til grund for Danmarks afvisning af Amflora.
Slutteligt oplyste du folketinget i dit svar 11. maj, at de danske stivelsesproducenter har
fravalgt at bruge GMO-kartoflen. Dermed forstået at DK ville være lidt sikret mod GMO-
kartoflen, på trods af at regeringen valgte ikke at gennemføre det lovede Amflora-forbud.
Men det er desværre en falsk tryghed. I Sverige traf stivelsesproducenterne præcis som i
Danmark beslutning om ikke at bruge GMO-kartoflen. Alligevel blev der i juni plantet
Amflora GMO-kartofler i Sverige. Det er BASF, virksomheden bag Amflora, der står for
dyrkningen af deres egen GMO-kartoffel, på jord de har lejet af private landmænd i Sverige.
Foruden Sverige har BASF også lejet marker i Tyskland og Tjekkiet. Uden et nationalt
forbud er der pt absolut intet til hinder for, at BASF kunne have besluttet at leje marker i
lammefjorden og dyrket deres GMO-kartofler i Danmark.
Den 2. september 2010 oplyste svenske myndigheder, at BASF, på trods af alle anstrengelser
for at holde styr på GMOerne, var kommet til at udsætte en ikke-godkendt GMO-kartoffel på
5-8 af deres svenske Amflora marker. Det er BASFs uunderbyggede hypotese, at
forureningen er begrænset til to såsædspartier, som hver for sig skulle være blevet forurenet
ved to separate håndteringsfejl i henholdsvist 2007 og 2009. Alternativt, hvis man ikke tror
på hypotesen om to separate fejl, må det antages, at forureningen ikke er begrænset til to
såsædspartier. I lyset af BASFs uheld i Sverige mener Greenpeace, at Danmark straks bør
gennemføre det nationale forbud og at deltage med de fem andre medlemsstater i Amflora
annullationssøgsmålet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
896915_0002.png
Kommissionens forslag om national selvbestemmelse om GMO-dyrkning.
Amflora sagen er et meget konkret eksempel på den problemstilling i skal drøfte på
miljøministerrådsmødet den 14. oktober. EU-kommissionen har foreslået, at medlemslandene
skal have større selvbestemmelse mht GMO-dyrkning på deres territorium.
Kommissionens forslag tager udgangspunkt i rådskonklusionerne fra dec 2008, hvor
miljøministerrådet ensstemmigt erklærede sig utilfreds med hvordan Kommissionen/EFSA
håndterer den GMO risikovurdering, som direktiv 2001/18 og forordning 1829/2003 allerede
kræver. I forbindelse med Amflora ville det oplagt have været bedst, hvis den eksisterende
lovgivning var blevet fulgt og Amflora ikke var blevet godkendt. Kommissionens forslag
tager dog slet ikke fat i rådets grundlæggende krav fra dec 2008. Kommissionens forslag
drejer sig i stedet om øget mulighed til at begrænse GMO-spredning (i form af nye frivillige
retningslinjer om sameksistens og medregning af socio-økonomiske konsekvenser) og om
forslaget om øget national selvbestemmelse mht. GMO-dyrkning. Det er vigtigt at
Kommissionen forstår at øget national selvbestemmelse mht GMO-dyrkning ikke må komme
i stedet for en væsentlig forbedring af risikovurderingen på EU niveau.
Som Amflora sagen viser, er det ønskeligt hvis det blev gjort lettere at lave nationale forbud.
Problemet er, at Kommissionen i sit forslag fordrer, at medlemslandene ikke må basere
nationale dyrkningsforbud på miljø og sundhedshensyn. Det er et problem af to grunde dels
fordi det netop er miljø og sundhed der ligger til grund for DKs ønske om forbud mod
Amflora kartoflen (antibiotikaresistens og mangelfuld risikovurdering); og dels fordi
medlemsstaterne kan risikere, at skulle forsvare deres nationale forbud overfor WTO. WTO
anerkender nationale forbud hvis de er baseret på sundhed og miljø hensyn. Men det vil være
meget vanskeligere, at forsvare et GMO-forbud overfor WTOs, hvis det er baseret på hensyn
til etiske, moralske, sociale eller økonomiske konsekvenser. Med forslagets nuværende
udformning er der risiko for, at medlemslandene alene får en pro-forma rettighed til at
forbyde GMO-dyrkning. Men at landene, fordi de er forhindret i at basere forbuddet på miljø
og sundhedshensyn, reelt ikke vil kunne benytte denne rettighed pga. frygt for at stå foran
WTO uden de stærkeste argumenter (mangelfuld risikovurdering og
antibiotikaresistensgener).
Det er derfor vigtigt at Kommissionens forslag ændres så medlemslandene får mulighed
for at basere deres GMO-dyrkningsforbud på miljø og sundhedshensyn.
Det bør gøres obligatorisk, at medlemslandene indfører spredningsbegrænsende tiltag.
Hvis det er frivilligt risikerer vi at få GMO-forurening via nabolande.
Det bør ligeledes gøres obligatorisk, at de socio-økonomiske konsekvenser vurderes som
led i ansøgningsprocessen.
Slutteligt er det meget vigtigt, at fastholde kommissionen på det egentlige indhold fra
rådsbeslutningen i dec 2008 om at forbedre
Med venlig hilsen
Dan Belusa
Greenpeace