PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2993 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 541

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat ministerrådsmøde (uddannelse) den 15. februar 2010

Uddannelse

1. Uddannelse for Europa i 2020

a) Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennem-

førelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse

2010"

- vedtagelse

b) Diskussionsoplæg om uddannelse for Europa i 2020

- udveksling af synspunkter

28. januar 2010

Sags nr.:

100.37E.251

Pkt. 1 a): Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010

om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010"

vedtagelse

1. Resumé:

Overordnet set konkluderer Kommissionen i den fælles situati-

onsrapport, at det politiske arbejde på europæisk niveau inden for almen og

faglig uddannelse siden 2002, hvor medlemsstaterne vedtog strategirammen

for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2010, har ud-

gjort en værdifuld støtte til medlemsstaternes uddannelsesreformer og har bi-

draget til mobilitet blandt lærende og undervisere i hele Europa. Til trods for

dette har medlemsstaterne dog ikke nået samtlige af de europæiske målsæt-

ninger for udvalgte samarbejdsområder inden 2010, hvilket betyder, at med-

lemsstaterne stadig står over for væsentlige udfordringer på uddannelsesområ-

det.

Det er vigtigt at fremhæve, at rapporten og de dertil hørende arbejdsdokumenter

(15897/09 ADD 1 og 16646/09 ADD 1) fokuserer på europæiske tendenser, og at der

kan være meget stor forskel på situationen mellem medlemsstaterne. Generelle konklu-

sioner draget i rapporten reflekterer ikke nødvendigvis situationen i samtlige medlems-

stater, men giver et billede af en samlet europæisk situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Baggrunden for dette punkt på dagsordenen til ministerrådsmø-

det den 15. februar 2010 er Kommissionens meddelelse om den

4. fælles situationsrapport KOM(2009) 640.

I den 4. fælles situationsrapport fokuseres der på fremskridt med

hensyn til de aftalte uddannelsesmål i tidsrummet 2007 – 2009

under den strategiske ramme for samarbejde på uddannelsesom-

rådet indtil 2010. Rapporten bygger på en detaljeret evaluering af

nationale rapporter og resultater relateret til en række indikatorer

og benchmarks. Hovedvægten af den 4. fælles rapport omhandler

gennemførelsen af henstillingen fra 2006 om nøglekompetencer,

men rapporten giver også et overblik over udviklingen i de nati-

onale strategier for livslang læring og de reformer, der er gen-

nemført for at gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attrakti-

ve og mere relevant i forhold til behovene på arbejdsmarkedet og

for at modernisere videregående uddannelser. Ligeledes omhand-

ler rapporten også nyligt udpegede udfordringer og initiativer, der

skal føre samarbejdet videre på uddannelsesområdet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med rapporten er at redegøre for status for samarbejdet

under strategirammen for europæisk samarbejde på uddannelses-

området med fokus på årene 2007 – 2009 samt arbejdet med

nøglekompetencer, livslang læring, erhvervsuddannelser og

kommende initiativer.

Rapporten er inddelt i seks afsnit: 1) Indledning, 2) Nøglekompe-

tencer, 3) Strategier og instrumenter for livslang læring, 4) Er-

hvervsuddannelser, 5) Modernisering af de videregående uddan-

nelser og 6) Vejen Frem.

Ad 1) Indledning

Overordnet set konkluderer Kommissionen, at det politiske ar-

bejde på europæisk niveau inden for almen og faglig uddannelse

siden 2002, hvor medlemsstaterne vedtog strategirammen for det

europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2010, har

udgjort en værdifuld støtte til medlemsstaternes uddannelsesre-

former og har bidraget til mobilitet blandt lærende og undervise-

re i hele Europa.

1. Til trods for at det er gået fremad mht. fire af de fem fastsatte

benchmarks og uddannelsesresultaterne generelt, er der reelt kun

Rapporten er ledsaget af de to arbejdsdokumenter 15897/09 ADD 1 og 16646/09

ADD 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et enkelt benchmark, hvor den europæiske målsætning ser ud til

at blive nået inden 2010 (Det samlede antal færdiguddannede

kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi i

EU bør øges med mindst 15 pct. inden 2010, samtidig med at

kønsrelaterede skævheder mindskes). Der er oplevet fremgang på

tre af de fem fastsatte benchmarks, men målsætningerne vil ikke

blive nået inden 2010 (EU-gennemsnittet af elever, der går tidligt

ud af skolen, bør ikke overstige 10 pct. i 2010, mindst 85 pct. af

alle 22-årige i EU bør have fuldført en ungdomsuddannelse i

2010 og EU-gennemsnittet for voksnes deltagelse i livslang læ-

ring aktiviteter bør udgøre mindst 12,5 pct. af voksne i den er-

hvervsaktive alder i 2010). Vedrørende det sidste benchmark er

der ligefrem oplevet en tilbagegang på europæisk niveau (Ande-

len af 15-årige med ringe færdigheder i læsning i EU bør være

faldet med mindst 20 pct. i 2010 i forhold til 2000).

Skal målsætningerne nås, vil det kræve mere effektive nationale

reformer. Med den økonomiske krise bliver behovet for reformer

ifølge Kommissionen endnu mere presserende.

2. En lang række medlemsstater er ved at gennemføre reformer,

hvor man eksplicit bruger initiativet om nøglekompetencer som

referencepunkt. Der er sket fremskridt, men der er stadig behov

for at fremme udviklingen af lærerkompetencer, ajourføre evalu-

eringsmetoder og indføre nye metoder for tilrettelæggelse af læ-

ringen.

3. Gennemførelsen af målsætningen om livslang læring og for-

mel, ikke-formel og uformel læring og en øget mobilitet udgør

fortsat en udfordring.

Ad 2) Nøglekompetencer

Der er ifølge Kommissionen en klar tendens i hele EU i retning

af kompetencebaseret undervisning og læring samt uddannelses-

og målbeskrivelser udtrykt som læringsresultater. Den europæi-

ske ramme for nøglekompetencer har i betragteligt omfang bi-

draget hertil, og i nogle lande har denne ramme ligefrem været en

nøglefaktor i reformen af uddannelsespolitikken.

Kompetencebaserede uddannelses- og målbeskrivelser indebærer

ifølge rapporten også, at man erhverver evner og holdninger, så

man kan anvende viden hensigtsmæssigt og udvikle en positiv

holdning til efteruddannelse, kritisk tænkning og kreativitet. Det-

te udgør en betydelig udfordring i forbindelse med tilrettelæggel-

sen af læreprocessen og afhænger på afgørende vis af lærernes og

skoleledernes forudsætninger. En anden udfordring er skolers

ansvar for forberedelse til videre uddannelse.

Ad 3) Strategier og instrumenter for livslang læring

Alle medlemsstaterne anerkender livslang læring ”fra vugge til

grav” som en afgørende forudsætning for vækst, beskæftigelse og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

social integration. Flertallet af medlemsstaterne har vedtaget klare

strategier for livslang læring, og der er blevet gjort en særlig ind-

sats for at udvikle instrumenter, der støtter fleksible overgange

mellem forskellige dele af uddannelsessystemer.

Gennemførelsen og en yderligere udvikling af strategier for livs-

lang læring, der strækker sig over en tilstrækkelig lang tidsperiode

og inkluderer muligheder for alle aldersgrupper, udgør fortsat en

kritisk udfordring generelt i EU. Interesseparterne bør i højere

grad inddrages, samtidig med at der kommer et bedre samarbejde

med andre politikområder.

Ad 4) Erhvervsuddannelser

Det vigtigste mål med Københavnprocessen - en forbedring af

erhvervsuddannelsessystemernes tiltrækningskraft og kvalitet - er

ved at blive taget op bl.a. via gennemførelsen af kvalitetssikrings-

systemer på linje med den europæiske referenceramme for kvali-

tetssikring. Dette udgør et prioriteret område for de fleste med-

lemsstater, hvor der især er fokus på en professionalisering af

undervisere i erhvervsuddannelserne.

Som anført i initiativet Nye Kvalifikationer for Nye Job står man

fortsat over for store udfordringer. Misforholdet mellem kvalifi-

kationsniveauet og jobkravene forventes at blive mere udpræget

frem mod 2020, hvis erhvervsuddannelserne ikke kan reagere

hurtigere og mere fleksibelt på det forventede behov for øgede

kvalifikationer og kompetencer.

Det er af afgørende betydning, at der kommer et endnu tættere

forhold til erhvervslivet, og at der sker en større udbredelse af læ-

ring på arbejdspladsen, hvis erhvervsuddannelsessystemerne i

Europa skal tilpasses de stadig nye behov på arbejdsmarkedet.

Selvom der er en øget opmærksomhed omkring nye overgange

fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser, er det

nødvendigt, at der sker fremskridt i et hurtigere tempo for bl.a. at

sikre bedre videreuddannelses- og mobilitetsmuligheder.

Ad 5) Modernisering af de videregående uddannelser

Der er en stigende politisk bevidsthed om, at det er af afgørende

betydning at give ikke-traditionelle uddannelsessøgende adgang

til videregående uddannelse, hvis man skal nå målet for livslang

læring. De fleste lande har gennemført foranstaltninger til at øge

andelen af studerende fra mindre privilegerede sociale grupper,

herunder finansielle incitamenter.

Ifølge Kommissionen bliver diversificeringen af indtægtsstrøm-

men til de højere læreranstalter stadig større, med studiegebyrer

som den vigtigste kilde samlet set i EU. Resultatbaserede kon-

trakter og konkurrence mellem højere læreranstalter, også i for-

bindelse med støtten fra det offentlige, er ligeledes et stadigt me-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re almindeligt fænomen.

En stigning i investeringerne både fra offentlige og private res-

sourcer udgør fortsat en udfordring, især under en økonomisk

krise. Nogle medlemsstaters initiativer med hensyn til øgede og

målrettede ressourcer til investeringer i de videregående uddan-

nelser er yderst positive, og Kommissionen mener, at der bør ar-

bejdes videre på en yderligere diversificering for at fremskaffe

supplerende midler.

De videregående uddannelsesinstitutioner bør give incitamenter

til at udvikle mere fleksible læseplaner og fleksible tilrettelæggelse

af undervisningen og styrket anerkendelse af realkompetencer.

En styrket selvstændighed for videregående uddannelsesinstituti-

oner, en bedre styring og et udvidet ansvar blandt institutionerne

er af afgørende betydning, hvis de skal have mulighed for at åbne

op for ikke-traditionelle uddannelsessøgende og for at diversifi-

cere indtægter. Partnerskaber mellem universiteter og erhvervsli-

vet kan være med til at skabe de rette betingelser for en højere

andel af støtte fra den private sektor og fra virksomheder.

Ad 6) Vejen Frem

Den strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannel-

sesområdet indtil 2020 udgør et redskab, der kan tage definerede

udfordringer op. Opfølgningen bør indgå i de prioriterede ar-

bejdsområder, der specifikt er udpeget i den først arbejdscyklus

2009 – 2011 af den nye strategiramme, i forbindelse med gen-

nemførelsen af initiativet Nye Kvalifikationer for Nye Job og

EU’s strategi for unge.

Det er nødvendigt at udvikle og gennemføre innovative frem-

gangsmåder for undervisning og læring på et mere bredt grundlag

for at sikre, at alle borgere har adgang til mulighed for livslang

læring af en høj kvalitet. Herunder fremhæver Kommissionen

følgende:

a) Det stigende antal mennesker med et lavt niveau i læsefærdig-

hed giver anledning til den største bekymring. Det er nødvendigt

med en omfattende aktion, både på nationalt og europæisk ni-

veau, der dækker alle læringsniveauerne fra førskoleundervisning

til erhvervs- og voksenuddannelserne.

b) Det er nødvendigt med flere aktioner for at udvikle undervis-

nings- og evalueringsmetoder i overensstemmelse med frem-

gangsmåden vedrørende kompetencer. Det er ligeledes nødven-

digt med en særlig indsats for de tværfaglige nøglekompetencer,

som er af afgørende betydning for mere kreativitet og innovation

og for gode resultater på arbejdsmarkedet og i samfundet i bred

forstand.

c) Den faglige videreuddannelse af lærere, undervisere og skole-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledere skal give dem de pædagogiske og øvrige kompetencer,

som er nødvendige for at påtage sig de nye roller i forbindelse

med denne fremgangsmåde samtidig med at lærergerningen gøres

mere attraktiv.

d) Det er vigtigt at styrke kompetencer, der er nødvendige for at

deltage i efteruddannelse og for at komme ind på arbejdsmarke-

det. Dette betyder, at strategien med nøglekompetencer skal ud-

vikles yderligere ud over skolesektoren, i erhvervs- og voksenud-

dannelserne, og at den skal sikre, at resultaterne i de videregående

uddannelser er mere relevante i forhold til behovene på arbejds-

markedet.

For at styrke borgeres kompetencer og for således at give dem

bedre muligheder i fremtiden, bør uddannelsessystemerne gøres

mere åbne og mere relevante for verdenen udenfor. Herunder

fremhæver Kommissionen følgende:

a) Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og verdenen

udenfor, især erhvervslivet bør styrkes på alle niveauer.

b) Det er nødvendigt med flere incitamenter for at tilskynde de

videregående uddannelsesinstitutioner til at udvide adgangen for

ikke-traditionelle uddannelsessøgende og dårligt stillede grupper.

c) Der bør gives de uddannelsessøgende flere og bedre mulighe-

der for at få praktiske erfaringer og indsigt i det politiske, sam-

fundsmæssige og kulturelle liv. Med henblik herpå bør arbejdsba-

seret læring, praktikophold og frivillige handlingsplaner spille en

langt større rolle, ikke kun i de erhvervsfaglige uddannelser og i

voksenuddannelsen, men også i skoler og i de videregående ud-

dannelser.

d) Interesseorganisationer og udbydere bør inddrages i udviklin-

gen og gennemførelsen af strategier for livslang læring. Desuden

bør samarbejdet omfatte andre politiske sektorer i uddannelses-

området.

Afslutningsvis påpeger Kommissionen, at uddannelsernes rolle

som videntrekantens fundament skal styrkes. Innovation og

vækst kan ikke udvikle sig uden et bredt grundlag af viden, kvali-

fikationer og kompetencer, som fremmer talent og kreativitet fra

en tidlig alder, og som ajourføres gennem hele voksenlivet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser, lov-

givningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for erhvervsli-

vet.

9. Høring

Følgende bemærkninger blev modtaget fra EU-specialudvalgets

medlemmer på specialudvalgsmødet den 15. januar 2010, hvor en

tidligere udgave af dokumentet blev gennemgået:

Danske Lærerorganisationer International (DLI) henviste til ind-

dragelsen af TALIS-undersøgelsens konklusioner om, at lærere

har få incitamenter til at forbedre deres undervisning, og at de

mest almindelige former for faglige efteruddannelsesaktiviteter,

der bliver tilbudt, ikke er specielt effektive. TALIS-

undersøgelsens konklusioner er for OECD’s egen regning, efter-

som lærerne ikke er blevet spurgt, om de synes, at det er et pro-

blem eller om det er en god idé ikke at belønne lærere bedre

økonomisk.

FTF fandt de tre overordnede udviklingstendenser og udfordrin-

ger rimelig kritiske. På grund af den økonomiske krise kan det

blive om end endnu mere vanskeligt at imødekomme udfordrin-

ger fremover. Danmark bør opfordre Europa-Kommissionen til,

at det - på trods af krisen - er vigtigt, at medlemslandene ikke

nedprioriterer uddannelse. Livslang læring bliver ikke implemen-

teret.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støttede FTF og sagde, at det

er vigtigt at fortsætte reformprocessen, således at de definerede

målsætninger på uddannelsesområdet nås. I Danmark er der fort-

sat frafaldsproblemer (voksne og unge, herunder svage unge).

DLI nævnte, at det er vigtigt at få den ”tunge del” af medlems-

staterne med, hvor grundlæggende læsefærdigheder er et stort

problem. Danmark bør støtte en tobenet fremadrettet strategi på

uddannelsesområdet, kort- og langsigtet samt et kvalitativt tilskud

tidligt. Det er vigtigt i en økonomisk krise ikke at glemme begge

sider i en sådan strategi.

Landsorganisationen i Danmark (LO) undrede sig over logikken

i, at man alene vælger at se på nøglekompetencer, når der eksiste-

rer mange forskellige andre velbeskrevet initiativer, f.eks. er-

hvervsrettet uddannelse i samarbejde med de videregående ud-

dannelser. EU2020 reformstrategien bør have mere perspektiv til

en kvalificeret arbejdskraft.

DA var enig med LO. Der bliver stillet en masse mål op, og der

kommer ikke noget ud af det. EU har et governance problem,

herunder en beskæftigelsespolitisk problemstilling, der bør løses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved en mere målrettet mekanisme i en kommende reformstrategi.

Det bør være en mere målrettet indsats. På sigt bliver der mangel

på arbejdskraft – især i erhvervslivet. Nye Kvalifikationer for Nye

Job initiativet er eksempelvis et godt initiativ, der handler om

mere end blot nøglekompetencer. Især erhvervsuddannelser kan

inkluderes i dette initiativ.

Dansk Magisterforening (DM) fandt, der er en direkte og umid-

delbar modsætning mellem ønsket om forøget deltagelse og ind-

førelse af studenterbetaling. I Bolognaprocessen bliver det of-

fentliges ansvar for uddannelsessystemet understreget, hvilket

også burde gøres i EU-regi.

Danske Universiteter spurgte, om det spanske formandskab hav-

de nye planer i støbeskeen med hensyn til brugerbetaling.

Efterfølgende har det endelige dokument været sendt i skriftlig

høring, hvilket ikke har givet anledning til yderligere bemærknin-

ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser rapporten velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes ligeledes at hilse rapporten velkommen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog den 26. januar 2010 et

grundnotat om meddelelsen KOM(2009) 640.

Pkt. 1 b): Diskussionsoplæg om uddannelse for Europa i 2020

udveksling af synspunkter

1. Resumé:

Kommissionen konsultationspapir om en kommende reformstra-

tegi, EU2020, danner baggrund for et diskussionsoplæg til udveksling af

synspunkter på det kommende ministerrådsmøde for uddannelse den 15. fe-

bruar 2010. Det spanske EU-formandskabs diskussionsoplæg opridser væ-

sentlige elementer for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, og

understreger vigtigheden af en sammenhæng mellem strategirammen for det

europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020 og en kommende

reformstrategi for vækst og beskæftigelse.

2. Baggrund

Baggrunden for diskussionen på ministerrådsmødet den 15. fe-

bruar 2010 er Kommissionens konsultationspapir om en kom-

mende reformstrategi, EU2020, især den rolle, som uddannelse

generelt er tildelt i konsultationspapiret.

Det spanske formandskab har på baggrund af Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsultationspapir om en kommende reformstrategi udarbejdet

et diskussionsoplæg, der er blevet behandlet i Rådets arbejds-

gruppe for uddannelse. Det endelige diskussionsoplæg fra det

spanske formandskab vil være omdrejningspunktet for en ud-

veksling af synspunkter, der skal fungere som input til den videre

proces.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med diskussionsoplægget er, at ministene udveksler

synspunkter om diskussionsoplægget, der er baseret på konsulta-

tionspapiret EU2020, den nuværende økonomiske situation samt

det eksisterende samarbejde for uddannelse på europæisk plan.

Indholdet i diskussionsoplægget beskriver kort, hvorledes ud-

dannelse er et vigtigt, gennemgående led i alle tre nøgleelementer

i EU2020 konsultationspapiret.

Formandskabet indleder diskussionsoplægget med at understre-

ge, at Europas fremtid ligger i en videnbaseret økonomi, hvor

uddannelse, forskning og innovation er bærende elementer for

økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevnen.

- Uddannelse med henblik på økonomisk vækst og social retfærdighed

Uddannelse i et livslangt perspektiv bør udgøre et centralt ele-

ment i en strategi, der har til formål at skabe en videnintensiv

økonomi og samfund. Europa har derfor brug for uddannelses-

systemer af høj kvalitet, som er åbne, fleksible, effektive og som

sikrer lige adgang til alle. Herudover bør systemer sikre, at alle

kan realisere deres potentiale, forberede folk til arbejdsmarkedet

og samtidig støtte social sammenhængskraft og medborgerskab,

udvikle færdigheder, sikre mobilitet samt støtte entreprenørskab,

innovation og kreativitet.

- Europæisk uddannelsessamarbejde

Samarbejde på uddannelsesområdet har oplevet fremskridt de

sidste ti år ved at definere og forfølge fælles målsætninger og ud-

fordringer samt ved at udveksle gode erfaringer under den åbne

koordinationsmetode. Den 4. fælles rapport på uddannelsesom-

rådet beskriver fremskridt og opridser kritiske udfordringer så-

som at implementere livslang læring strategier, at styrke mobilitet,

at gøre uddannelsessystemer mere åbne over for samfundet og

erhvervslivet samt at styrke partnerskaber mellem disse. Kun et

enkelt europæisk benchmark vil blive nået, og da målsætningen

for grundlæggende læsefærdigheder er gået i negativ retning i Eu-

ropa udgør det fortsatte arbejde med benchmarks, især det ved-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rørende læsefærdigheder, den største udfordring. På baggrund af

dette vedtog undervisningsministrene den 12. maj 2009 en ny

strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet

indtil 2020 med fire langsigtede målsætninger: 1) Virkeliggørelse

af livslang læring og mobilitet, 2) Højere kvalitet og større effek-

tivitet i uddannelsen, 3) Lige muligheder for alle, social samhø-

righed og aktivt medborgerskab og 4) Fremme af kreativitet og

innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesni-

veauer.

De fire målsætninger reflekterer den rolle, som uddannelse bør

spille i en bredere debat i Unionen om økonomiske og sociale re-

former, herunder kompetencer på arbejdsmarkedet, demografi-

ske udfordringer og global konkurrence. En tæt forbindelse mel-

lem målsætningerne i strategirammen på uddannelsesområdet og

en EU2020 reformstrategi er essentiel.

- Uddannelse i EU-strategien for 2020

Formandskabet opridser herefter de tre nøgleelementer fra

EU2020 konsultationspapiret og beskriver, hvilken rolle uddan-

nelse spiller for hvert enkelt nøgleelement. Den strategiske ram-

me, Københavnprocessen og initiativer under Bolognaprocessen

understreges som relevante for alle tre elementer.

1) Værdiskabelse gennem videnbaseret vækst

Forskning og innovation af høj kvalitet er afhængig af en solid

viden og kompetencer samt promoveringen af kreativitet, inno-

vation og entreprenørskab. Derfor vil videntrekanten (uddannel-

se, innovation og forskning) kun fungere, hvis der er tilstrækkelig

fokus på uddannelse som base for videntrekanten. Samtidig bør

det sikres, at samfundet får gavn af videntrekanten. Modernise-

ring af uddannelsessystemer på alle niveauer gennem innovation

(folkeskolen, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og

voksenuddannelse) skal styrkes - også ved hjælp af EU-

instrumenter. Partnerskaber mellem uddannelsesverden og ar-

bejdsmarkedet bør styrkes, uddannelsessystemer bør åbnes op

for ikke-traditionelle uddannelsessøgende og livslang læring stra-

tegier bør implementeres. Internationalisering vil være med til at

understøtte uddannelse af høj kvalitet på globalt niveau og være

med til at tiltrække dygtige studerende og forskere fra hele verden

til Europa.

2) Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet

Nøglekompetencer i et livslangt perspektiv vil også spille en

kommende rolle, særligt hvad angår borgeres beskæftigelseseg-

nethed, social inklusion og personlig udvikling. Der er behov for

at arbejde med ufordringerne såsom mangel på uddannelse, soci-

al inklusion og ringe grundlæggende færdigheder samt at sikre, at

flere deltager i førskoleundervisning og at uddannelsesinstitutio-

nerne åbnes for ikke-traditionelle uddannelsessøgende. Herud-

over bør der fokuseres på innovativ undervisning og evaluering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt sikres, at alle borgere kan deltage i livslang læring og på ar-

bejdsmarkedet. Nye Kvalifikationer for Nye Job initiativet bør

indgå i dette arbejde. I forhold til strategirammen for det europæ-

iske samarbejde indtil 2020 er det især vigtigt at lægge vægt på

udfordringerne angående ringe grundlæggende færdigheder, sær-

ligt læsning, tidligt frafald og voksnes deltagelse i livslang læring.

3) Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere

økonomi

Uddannelse har en essentiel rolle at spille, når det gælder om at

skabe en grønnere og mere bæredygtig økonomi, ikke blot ved at

sikre den nødvendige forskning, men også ved at være med til at

sikre en forandring af attituder, værdier og livsstil. Uddannelse

skal sikre, at borgere har den rette viden, de rette kvalifikationer

og kompetencer for at skabe en mere bæredygtig økonomi og et

mere bæredygtigt samfund, herunder en forståelse for bæredygtig

energi og aktivt medborgerskab.

Hvis målsætningerne i strategirammen for det europæiske samar-

bejde på uddannelsesområdet indtil 2020 skal nås, og hvis strate-

girammen skal kunne spille en rolle i forhold til målsætningerne i

EU2020, er det vigtigt at sikre de nødvendige ressourcer til ud-

dannelse og at fremme bedre, mere effektiv og målrettet finansie-

ring både på nationalt niveau og europæisk niveau (Den Europæ-

iske Socialfond, livslang læringsprogrammet) og særligt ved at

lægge vægt på mobilitet i et europæisk område for viden.

Afslutningsvis stiller formandskabet i diskussionsoplægget to

spørgsmål til ministrene:

1) Hvilken rolle mener De, at uddannelse har i Europas bestræ-

belser på et fremme vækst og beskæftigelse samt social lighed og

samhørighed?

2) Hvordan kan undervisningsministrene i praksis bidrage til den

kommende EU-dagsorden for 2020 og til at sikre de nødvendige

ressourcer til uddannelsessektoren?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk

ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, da der er

tale om et diskussionsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Følgende bemærkninger blev modtaget fra EU-specialudvalgets

medlemmer på specialudvalgsmødet den 15. januar 2010, hvor en

tidligere udgave af diskussionsoplægget blev gennemgået:

Dansk Arbejdsgiverforening fandt dokumentet vagt. Det er en

kortsigtet, defensiv strategi med fokus på den nuværende krise

modsat en langsigtet strategi med fokus på vækst. I Danmark

tænker vi "vækst". Den demografiske udfordring er ikke inklude-

ret i papiret. Desuden bør kvalitet i hele uddannelsessystemet –

ikke kun for de svage – inkluderes i udspillet.

Danske Lærerorganisationer International så nogle tydelige brud-

linjer mellem de stærke lande, der har en skjult dagsorden, og de

nye medlemslande, der ofte er villige til at indføre reformer.

Dansk Magisterforening anså brugerbetaling sammenlagt med le-

gater og lån som et problem, idet tilbagebetalingen ville være af-

hængig af indtægt efter endt uddannelse. En høj løn vil betyde

muligheden for hurtig tilbagebetaling, hvor en lav løn vil betyde

det modsatte. Den langsomme tilbagebetaling af lån for akade-

mikere med lav løn betyder indførelse af et omvendt Robin

Hood princip, hvor de laveste indkomster kommer til at betale

mest for deres uddannelse. Med andre ord, er der tale om et re-

gressivt beskatningssystem, hvor de laveste indkomster beskattes

højest. Og det er trods alt ikke et skattemæssigt princip, som man

traditionelt har hyldet i Danmark – vel tværtimod.

Efterfølgende har det endelige dokument været sendt i skriftlig

høring, hvilket ikke har givet anledning til yderligere bemærknin-

ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser diskussionsoplægget velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at deltage i diskussionen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.