Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3002 - miljø Bilag 3
Offentligt
805789_0001.png
1. marts 2010
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010 – miljø- og klimadelen
Samlenotat til Rådsmøde (miljø) den 15. marts 2010
5.
Meddelelse fra Kommissionen vedr. ”Europa 2020”
KOM-dokument med meddelelsen foreligger endnu ikke, se dog KOM
(2009) 647/3 foreløbig
Udveksling af synspunkter
Side 2
Punktet forelægges både af Miljøministeren og Klima- og Energiministeren
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
805789_0002.png
PUNKT 5
Meddelelse fra Kommissionen vedr. ”Europa 2020”
KOM dokument med meddelelsen foreligger endnu ikke, se dog KOM (2009) 647/3 foreløbig
(Consultation on the future “EU 2020” strategy)
- Udveksling af synspunkter
Nyt notat
Resumé
Kommissionen vil på rådsmødet orientere om meddelelsen om ”Europa 2020”, der ventes
offentliggjort den 3. marts. Efterfølgende vil der være udveksling af synspunkter med fokus på miljø.
Kommissionen har indledt en konsultationsproces for udformning af Europa 2020-strategien, der
skal videreføre EU’s strategiske indsats for vækst og beskæftigelse, således som den hidtil er
gennemført inden for rammerne af Lissabon strategien, der løber til og med 2010. Formålet med
konsultationen er at bede om forslag til nye måder at løfte udfordringen med at sikre bæredygtig
vækst og beskæftigelse.
Ifølge Kommissionen skal strategien udpege de områder, hvor EU og medlemslandene kan
samarbejde om at fremme indsatsen for vækst og beskæftigelse. Kommissionen lægger i sit
konsultationspapir op til at EU2020 i vidt omfang skal indeholde de samme fokusområder som
Lissabon strategien. I forhold til det klima- og miljømæssige lægger Kommissionen op til, at
væksten skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme en grøn økonomi,
hvor transport- og energiinfrastrukturen skal opgraderes under hensyntagen til miljøet, hvor
produktionsmidlerne skal udnyttes effektivt og industripolitikken skal fremme miljøeffektiv grøn
teknologi og innovation.
1. Status
I 2008 opfordrede Det Europæiske Råd til, at relevante institutioner og interessenter påbegyndte
overvejelserne om, hvordan Lissabon strategien skal videreføres efter 2010. På den baggrund
drøftede Rådet (miljø) den 21. oktober 2009, hvordan indsatsen for miljø og bæredygtig udvikling
bedst muligt kan inddrages i en post 2010 Lissabon strategi. Rådets konklusioner blev offentliggjort
den 23. oktober 2009 (Annex 1489/09).
Efterfølgende har Kommissionen udsendt et konsultationspapir om den fremtidige strategi (KOM
(2009) 647/3 foreløbig). Post Lissabon Strategien kaldes nu ”Europa 2020” strategien. I
konsultationspapiret bebuder Kommissionen, at den vil fremlægge en meddelelse, inden det
Europæiske Råds kommende forårstopmøde. Denne meddelelse forventes offentliggjort den 3 marts
2010.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
805789_0003.png
I marts 2009 fremsendte regeringen sit første dokument til Kommissionen med forslag til indholdet
i en post 2010 Lissabonstrategi. Dokumentet skitserede fem strategiske indsatser for den fremtidige
EU indsats; i) uddybning af det indre marked, ii) styrkelse af viden og innovation, iii) grøn vækst,
iv) en styrkelse af den eksterne dimension samt v) styrkelse af regeringsstrukturerne og af
gennemførelse beslutninger og politikker. I februar 2010 har regeringen på baggrund af EU
Kommissionens konsultationspapir om EU´s fremtidige strategi for vækst og beskæftigelse
fremsendt yderligere forslag og kommentarer til Kommissionen.
2. Formål og indhold
Kommissionen peger i sin meddelelse på tre prioriteter som en kommende strategi skal adressere:
1. Skabe værdi ved at satse på vidensbaseret vækst.
Denne prioritet handler om hvorledes
uddannelse, forskning og udvikling af den moderne digitale økonomi, kan skabe innovation, social
sammenhæng og nye muligheder.
2. Styrke borgerne i et sammenhængende samfund.
Denne prioritet har fokus på at give borgerne
bedre rammer for at erhverve ny færdigheder, kreative evner og kapacitet til at skabe innovation,
blive iværksættere og omstille sig til nye behov på et omskifteligt arbejdsmarked.
3. Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenhængende og grønnere økonomi.
Denne prioritet
handler om, at EU skal styrke sin konkurrenceevne og øge sin produktivitet, ved at sætte fokus på at
reducere og effektivisere sit forbrug af ikke fornybar energi og ressourcer. Herved kan EU på en
gang stimulere væksten og skabe miljøforbedringer. Samtidigt skal de centrale infrastrukturer
opgraderes på bl.a. transport, energi og IT-området, de administrative byrder skal reduceres og
markedets incitamenter til at efterspørge nye innovationer skal styrkes. Kommissionen har i denne
sammenhæng særlig fokus på at fremme grønnere teknologier og grøn innovation når nye industrier
skabes, når eksisterende industrier moderniseres samt når infrastrukturen på energi og
transportområdet opgraderes.
I forhold til det klima- og miljømæssige lægger Kommissionen op til, at væksten skal ske på et
bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme en grønnere mere intelligent økonomi,
hvor velstand bygger på innovation og bedre udnyttelse af ressourcerne.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Ikke relevant pt.
4. Nærhedsprincippet.
Ikke relevant pt.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
805789_0004.png
5. Konsekvenser for Danmark.
Det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne for Danmark af en kommende EU strategi
for vækst og beskæftigelse. Konsultationspapiret har ingen umiddelbare finansielle konsekvenser
for Danmark
6. Høring.
Alle danske interessenter og institutioner har været indbudt til at fremsende kommentarer og forslag
til Kommissionen senest den 15. januar 2010. Høringssvarene vil blive inddraget i den endelige
meddelelse, som Kommissionen vil udsende inden Det Europæiske Råds forårstopmøde 2010. Flere
danske organisationer har afgivet selvstændige høringssvar til Kommissionen.
Sagen blev behandlet i miljøspecialudvalget den 22. februar 2010, hvor der var følgende
bemærkninger:
Danmarks Naturfredningsforening opfordrede til, at transportområdet også blev afspejlet i den
danske holdning.
Samlenotat har været sendt i skriftlig høring i klima- og energipolitisk specialudvalg med frist for
svar den 23. februar 2010.
Arbejdstilsynet forudsætter, at vækst på et bæredygtigt grundlag inkluderer et sikkert og sundt
arbejdsmiljø.
Dansk Erhverv støtter hovedlinjerne i regeringens holdning til EU's fremtidige strategi, da det er
afgørende, at EU arbejder for at fremme en grøn økonomi og et velfungerende ”grønt indre
marked”. Dette kræver en markant indsats inden for innovation og udvikling af grønne teknologier,
men det handler i høj grad også om at få sat fokus på de grønne serviceydelser og den viden, der
indeholder et enormt vækstpotentiale. Bæredygtig vækst og beskæftigelse indebærer nødvendigvis
et fokus på samfundets værdiskabelse, og i den henseende peger Dansk Erhverv på den særlige rolle
som servicesektoren spiller.
Det Økologiske Råd (DØR) og WWF Verdensnaturfonden finder den foreslåede danske position
utilstrækkelig og opfordrer til, at ambitionsniveauet hæves. Den danske position synes ikke for
alvor at erkende, hvor alvorligt et problem for såvel klimaet som EU’s handelsbalance ift. resten af
verden, importen af fossile brændsler udgør. DØR og WWF er enige at grønne teknologier skal
fremmes, men 2020-strategien skal også bruges som løftestang for at få energibesparelser højere op
på den politiske dagsorden. Det er helt afgørende, at klimastrategien sammentænkes med
kriseløsning, og her indebærer energibesparelser såvel som vedvarende energi og udbygning af
fjernvarme kolossale muligheder for jobskabelse. Samtidig opnås højere energiforsyningssikkerhed
og indsatsen overfor klimaforandringer øges. DØR og WWF opfordrer til, at Danmark arbejder for
at fremme af energibesparelser og VE bliver en central del af EU's strategi for jobskabelse og
dermed kriseløsning, at der på EU niveau fastsættes et bindende mål for energibesparelser i 2020 på
20 % (absolut) i forhold til slutenergiforbruget i 2005, at revisionen af EU’s bygningsdirektiv
vedtages, at der sikres korrekt og hurtig implementering i medlemsstaterne, samt at der sikres
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
805789_0005.png
skrappe krav til vidtgående energirenovering af eksisterende bygninger samt finansiering hertil,
bl.a. gennem lempelse af reglerne for brug af strukturfondene og gennem afsættelse af midler hertil
i EU’s budget for 2014 til 2020, at EU’s målsætning for overgang til vedvarende energi opjusteres
fra 20 til 25 % i 2020, at EU påbegynder en planlægning af, hvordan EU kan reducere udslippet af
drivhusgasser med 40 % i 2020 ift. 1990, samt at EU sikrer ambitiøse energi- og miljøstandarder for
produkter. Herved skabes et forbedret hjemmemarked, som vil kunne drive en innovation af
energieffektiv teknologi.
Greenpeace finder det uacceptabelt, at regeringen ikke peger på og vil arbejde for, at en vigtig
forudsætning for strategien er, at EU nu hæver sit reduktionsmål til 30 procent i 2020 uafhængigt af
andre landes indsats og åbner for muligheden for 40 procents reduktion i forbindelse med en
ambitiøs international aftale, som er en nødvendig forudsætning for at kunne holde den globale
middeltemperaturstigning under 2 grader i forhold til præ-industrielt niveau.
Landbrug og fødevarer (LF) er enig i, at det er afgørende, at EU som ledende aktør på klima- og
miljøområdet skal sikre optimale betingelser for "first mover" virksomheder og iværksættere med
henblik på at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse. Understøttelse af grøn økonomi er et
essentielt element i EU's kommende 2020 strategi. LF mener, at EU bør arbejde endnu mere med
grøn energi, herunder arbejde for større anvendelse af fornybare ressourcer – recirkulation og
biomateriale – med andre ord et mere biobaseret samfund. I relation til valg af instrumenter,
fremhæver LF at der i anvendelse af økonomiske virkemidler ikke må skabes problemer for
virksomhedernes konkurrenceevne. LF efterlyser en konkretisering om regeringen vil arbejde for en
fælles EU-tilgang for det ikke-kvotebelagte område. I modsat fald ønskes en præcisering.
Derudover efterlyser LF at regeringen er mere konkret og ambitiøs i forhold til valg af instrumenter,
og opfordrer regeringen til at inddrage erhvervslivet i en bredere dialog herom.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Den konklusion som Rådet (miljø) vedtog på sit møde den 21. oktober 2010 som input til post 2010
Lissabonstrategien, vurderes fortsat at være et godt og dækkede udgangspunkt for, at miljø og klima
indarbejdes i ”Europa 2020” strategien. På baggrund af Kommissionens foreløbige meddelelse
vurderes det også at være muligt at indarbejde de overordnede elementer fra Rådets (miljø)
konklusioner i tilknytning til udformning af en kommende ”Europa 2020”-strategi. Det vil øge
mulighederne herfor, hvis der arbejdes med at styrke argumentationen for og konkretiseringen af de
elementer i Rådets (miljø) konklusioner, som passer sammen med Kommissionens prioriteringer,
således som de tegner sig i Kommissionens konsultationspapir; herunder prioriteringen af forskning
og innovation, opgradering af infrastrukturen i relation til energi og transport samt indsatsen for at
modernisere den europæiske industri.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at EU som ledende global aktør inden for miljø- og klimadagsordenen og med
en befolkningsstørrelse på 500 mio. mennesker samt en solid teknologibase bør have optimale
betingelser for som ”first mover” at høste gevinsterne ved en grøn dagsorden i form af øget vækst,
innovation og beskæftigelse. Regeringen støtter derfor, at fremme af en grøn økonomi skal være et
væsentligt element i EU’s kommende strategi for vækst og beskæftigelse.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
805789_0006.png
Regeringen har, i de kommentarer den hidtil nu har fremsendt til Kommissionen i tilknytning til
post-2010 Lissabonstrategien og nu senest ”Europa 2020” strategien, bakket op om, at fremme af en
grøn økonomi skal være et væsentligt element i EU’s kommende strategi for vækst og
beskæftigelse. Regeringen har i denne sammenhæng bl.a. peget på behovet for at adressere de
udfordringer, der knyttet sig til områder som klima, tab af biodiversitet og overudnyttelse af
sparsomme naturressourcer. Regeringen har endvidere peget på at fremme af grøn teknologi og
innovation og et velfungerende ”grønt indre marked” er vigtige elementer i indsatsen for at skabe en
grøn økonomi i EU. Regeringen støtter også, at der sættes særlig fokus på fremme af grønne
teknologier og innovation, når infrastrukturen på energi og transportområdet opgraderes.
De instrumenter, som regeringen foreløbigt har peget på, er bl.a. fælles miljø- og energistandarder
for produkter i EU, implementering af EU’s Energi og Klimapakke, fælles EU-tilgang for at
internalisere omkostningerne for CO
2
-udledning inden for sektorer, der er omfattet af EU's
byrdefordeling udenfor ETS, fokusering af EU’s struktur og forskningsprogrammer, så de bakker
op om klima, energi og miljøpolitikker samt en fornyelse af EU’s handlingsplan for miljøteknologi
(ETAP).
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (generelle
anliggender) den 22. februar 2010.
6