Europaudvalget 2009-10
Ekstraordinært transport 4/5-10 Bilag 2
Offentligt
843589_0001.png
Udkast
NOTAT
MINISTEREN
Dato
Dok.id
J. nr.
2010-2391
Referat af ekstraordinært rådsmøde (TTE - transport) den 4. maj 2010
Internationalt Kontor
Dagsordenpunkt: ”Opfølgning på og konsekvenserne af situatio-
nen i det europæiske luftrum”.
Rådet havde en drøftelse af opfølgningen på og konsekvenserne af situationen i
det europæiske luftrum som følge af askeskyen over Europa i april måned
2010.
Rådet var enige om, at det er vigtigt hurtigt at arbejde med metodologi omkring
måleprocedurer for askekoncentration og at udarbejde risikoanalyser. Det skal
sikres, at der i lignende situationer i fremtiden bliver en ensartet reaktion på
askeforekomster, således at man undgår, at der træffes forskellige beslutninger
ved samme askekoncentration. I den forbindelse skal der fastsættes grænse-
værdier for, hvornår et luftrum lukkes som følge af aske i luften.
Hovedparten af medlemslandene var enige med Kommissionen i, at det er vig-
tigt at fremskynde realiseringen af det fælles europæiske luftrum (SES), men
enkelte lande betvivlede, at det ville være muligt, især for så vidt angår opret-
telse af funktionelle luftrumsblokke (FAB’s). Danmark har sammen med Sveri-
ge allerede etableret en funktionel luftrumsblok.
Alle medlemslande var enige med Kommissionen i, at der skal arbejdes med en
mobilitetsplan, således at det i tilsvarende situationer i fremtiden bliver lettere
for strandede passagerer at finde alternative transportformer, især med jern-
bane.
Vedrørende spørgsmålet om passagerrettigheder fremhævede mange medlems-
lande og Kommissionen behovet for a sikre, at medlemslandene anvender pas-
sagerrettighedsforordningen på en ensartet måde, samt at man sørger for at
denne håndhæves. Danmark spurgte Kommissionen om hvilke sanktioner der
var overfor selskaber, som ikke overholdt forordningen, og om disse var til-
strækkelige. Der blev også udtrykt ønske om nærmere analyse af omkostnin-
gerne som følge af forordningen. Enkelte lande udtrykte interesse i at se nær-
mere på oprettelse af en særlig fond til dækning af udgifterne ved forordningen.
Kommissionens idé om at lette likviditeten for luftfartsselskaberne ved at ud-
skyde betalingen af overflyvningsafgifter – de såkaldte en-route-afgifter – blev
afvist af et flertal af medlemslandene.
Med hensyn til spørgsmålet om statsstøtte for at kompensere luftfarten for om-
kostningerne som følge af lukningen af luftrummet var langt de fleste lande
forbeholdne over for eller direkte imod dette. Der var enighed om, at det ved
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
843589_0002.png
eventuel statsstøtte skal sikres, at der ikke bliver konkurrenceforvridning. Det
er vigtigt med en såkaldt ”level-playing-field”.
Angående lån og garantier spurgte Danmark Kommissionen om den fortsat
mente, at det var muligt og ønskeværdigt for landene at give lån og garantier på
markedsvilkår for at lette situationen for selskaber med et likviditetsbehov,
som følge af askekrisen. Kommissionen bekræftede dette.
Formandskabet omdelte et udkast til rådskonklusioner, som afspejlede drøftel-
serne. Rådskonklusionerne blev vedtaget.
Sagen ventes drøftet igen på rådsmødet den 24. juni 2010.
Side 2/2