PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3030 - Økofin Bilag 1
Offentligt

20. august 2010

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. september

2010

”Europæisk Semester”

Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Skat på finansielle transaktioner

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Side 7

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Europæisk Semester

ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens forslag om at introducere et Europæisk Semester fra

2011, som bl.a. indebærer, at stabilitets- og konvergensprogrammerne samt de nationale reform-

programmer skal afleveres og behandles om foråret og sommeren mhp. at styrke drøftelserne af

den fremadrettede økonomiske politik. Forslaget kræver en ændring af adfærdskodeksen for

stabilitets- og konvergensprogrammer, som ligeledes ventes drøftet på mødet.

Baggrund

Som led i arbejdet med at styrke det økonomisk-politiske samarbejde i EU, her-

under Stabilitets- og Vækstpagten, har Kommissionen hhv. den 12. maj 2010 og

30. juni 2010 fremlagt to meddelelser med en række forslag. Forslagene handler

overordnet om at øge fokus på den offentlige gæld og den finanspolitiske hold-

barhed, bredere overvågning af makroøkonomiske ubalancer, øget anvendelse af

sanktioner, og at introducere et ”Europæisk Semester”, som bl.a. indebærer, at

stabilitets- og konvergensprogrammerne skal behandles om foråret og sommeren

og præsentere overordnede planer for den økonomiske politik, herunder informa-

tion om de nationale budgetplaner for det kommende år.

Kommissionen foreslår at introducere det Europæiske Semester fra 2011. Intro-

duktionen ventes afspejlet i en ændring af adfærdskodeksen for stabilitets- og

konvergensprogrammer (en politisk aftale i tilknytning til Stabilitets- og Vækstpag-

ten, der præciserer indholds- og formkrav til stabilitets- og konvergensprogram-

merne), som ventes drøftet af ECOFIN på mødet den 7. september 2010. Æn-

dringer af den primære EU-regulering synes ifølge Kommissionen ikke nødven-

digt for at iværksætte det Europæiske Semester.

Indhold

Formålet med et Europæisk Semester er at styrke ”ex ante koordination” af den

økonomiske politik, dvs. at have drøftelser af EU-landenes økonomiske politik

forud for vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Semester vil dække alle

elementer af den økonomiske overvågning, og stabilitets- og konvergenspro-

grammerne samt de nationale reformprogrammer vil blive afleveret på samme tid

og vurderet samtidig af Kommissionen, mens de dog fastholdes som separate

instrumenter.

Processen under det Europæiske Semester vil være følgende:

December/januar

Året indledes med horisontale drøftelser baseret på en

”Årlig vækstundersøgelse”

udarbejdet af Kommissionen. Rapporten vurderer makroøkonomiske ubalancer

og makrofinansielle risici samt økonomisk-politiske udfordringer, herunder frem-

skridt mht. strukturreformer, for EU og euroområdet som helhed samt evt. grup-

per af EU-lande. Rapporten vil ligeledes beskrive EU’s vækststrategi og gennemgå

fremskridtene mod hovedmålene i Europa 2020-strategien samt efterlevelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de tematiske anbefalinger. I rapportens fremadrettede del vil Kommissionen

fremsætte sine synspunkter mht. finanspolitikken i EU og euroområdet samt

strukturreformer og tiltag til adressering af makroøkonomiske ubalancer. Et kort

policy-papir med hovedkonklusionerne i rapporten vil danne basis for drøftelser i

ECOFIN til brug for forberedelserne af et ”Årligt økonomisk topmøde” i DER-

regi.

Februar/marts

DER afholder i februar eller starten af marts et årligt økonomisk topmøde med

det formål at udstikke politiske anbefalinger til EU, euroområdet og grupper af

lande mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik, og strukturpolitik.

Retningslinjerne vil blive inkluderet i DER-konklusioner, som EU-landene for-

ventes at tage højde for i forbindelse med udarbejdningen af stabilitets- og kon-

vergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer. En mulighed kan

være at inkludere de horisontale politiske konklusioner i henstillinger baseret på

Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene).

April

EU-landene afleverer inden midten af april deres stabilitets- og konvergenspro-

grammer samt nationale reformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne

fra DER. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal bl.a. indeholde



Et opdateret makroøkonomisk scenario med skøn for de mindst tre efter-

følgende år

En vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i det senest afsluttede

budgetår, hvor der bl.a. skal redegøres for eventuelle afvigelser fra de fi-

nanspolitiske mål for det år. Vurderingen skal særligt fokusere på udviklin-

gen i de offentlige udgifter.

En opdateret plan for finanspolitikken i det indeværende år, hvor der bl.a.

skal redegøres for eventuelle afvigelser fra de finanspolitiske mål angivet i

programmet fra året før med særlig fokus på eventuelle ændringer i den

planlagte udvikling i de offentlige udgifter.

Konkrete indikationer af budgetplanerne for det kommende år, herunder

skøn for den offentlige saldo, offentlige indtægter og udgifter og deres ho-

vedkomponenter. Formålet er ikke, at landene skal aflevere finanslovsfor-

slag til drøftelse i EU inden fremlæggelsen i de nationale parlamenter, men

at sikre et grundlag for meningsfulde EU-diskussioner om finanspolitik i ly-

set af de fælles beslutninger under Stabilitets- og Vækstpagten og de natio-

nale politikkers potentielle effekter på andre lande. Vurderes informationen

om det kommende år at være mangelfuld, vil det pågældende EU-land kun-

ne blive opfordret til at aflevere et revideret program på basis af de eksiste-

rende regler.

En beskrivelse af den planlagte politik til at opnå budgetmålene. Hvis der

endnu ikke er indgået aftale om konkrete tiltag, fx pga. den tidligere afleve-

ring af stabilitets- og konvergensprogrammerne, skal programmerne inde-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



holde en liste over mulige tiltag til at nå målene i programmerne med et

skøn for deres finanspolitiske effekt.

Mellemfristede fremskrivninger af hovedtallene for de offentlige finanser i

de kommende år.

Kommissionen har i forbindelse med forslaget om det Europæiske Semester un-

derstreget vigtigheden af, at de nationale parlamenter på passende vis bliver invol-

veret i procedurerne vedr. stabilitets- og konvergensprogrammerne samt de natio-

nale reformprogrammer. Programmerne skal indeholde information om deres

status ift. nationale procedurer, særligt i forhold til involveringen af de nationale

parlamenter.

April-juni

Kommissionen vedtager udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og konvergens-

programmerne og eventuelle udkast til henstillinger mht. makroøkonomiske uba-

lancer og strukturpolitik i det omfang, det er relevant, på basis af Traktatens arti-

kel 121 (og artikel 136 for eurolandene). Kommissionens udkast til rådsudtalelser

om stabilitets- og konvergensprogrammerne vil indeholde:



Et stærkere fokus på det kommende budgetår. Formålet er ikke at diskutere

præcise finanspolitiske mål eller at foretage en detaljeret gennemgang af et

finanslovsoplæg, men at give klare indikationer om, hvorvidt den planlagte

politik er passende og at støtte EU-landenes konsolideringsindsats.

Mere konkrete udtalelser, som i lyset af DER-konklusionerne fra det årlige

økonomiske topmøde og ift. tidligere indeholder mere specifikke anbefalin-

ger vedr. den økonomiske politik.



Derudover vil der være et særligt fokus på anbefalingerne til eurolandene, særligt

for eurolande med betydelige makroøkonomiske ubalancer, pga. de større afsmit-

tende effekter på andre eurolande.

Juni-juli

ECOFIN vedtager rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og

vedtager landespecifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136

for eurolandene).

I juli (eller september) endosserer DER de landespecifikke anbefalinger under

Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene).

2. halvår

Stort set alle EU-landene færdiggør de nationale finanslove.

”Årlig vækstundersøgelse”

for det efterfølgende år vil Kommissionen vurdere,

hvordan EU-landene har taget højde for EU-retningslinjerne i arbejdet med deres

økonomiske politik og finanslove.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer, der styrker overvågningen af EU-landenes økonomiske politik og in-

debærer tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelser om styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU af

hhv. 12. maj 2010 og 30. juni 2010 med bl.a. forslag om et Europæisk Semester

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den

18. maj 2010 og til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010, lige-

som Folketingets Europaudvalg blev orienteret om status for forhandlingerne i

finansminister-taskforcen i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni

2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter introduktionen af et Europæisk Semester med en bedre ”ex

ante koordination” af finanspolitikken og lægger – i overensstemmelse med

Kommissionens forslag og den generelle holdning blandt EU-landene – vægt på,

at EU-koordination i foråret baseres på en fremrykning af stabilitets- og konver-

gensprogrammerne, på grundlag af relativt overordnede planer for den økonomi-

ske politik, som efterfølgende udmøntes i finanslovsforslag i henhold til de sæd-

vanlige nationale procedurer, og som sikrer, at de nationale parlamenter fortsat

har fuld suverænitet ift. til at fastlægge indholdet i finanslovene.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene støtter generelt en styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i

EU. EU-landene støtter således introduktionen af et Europæisk Semester og lægger

generelt vægt på, at de nationale finanslovsprocesser respekteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde

Som opfølgning på tidligere drøftelser ventes ECOFIN på sit kommende møde igen at drøfte

afgifter og skatter på den finansielle sektor, herunder bl.a. med udgangspunkt i de emner, som

blev rejst i Kommissionens meddelelse af 26. maj 2010 vedr. afviklingsfonde. Drøftelsen på det

kommende ECOFIN ventes bl.a. at søge at afdække landenes holdninger til afviklingsfonde og

bankafgifter forud for en ny meddelelse fra Kommissionen, som ventes fremlagt i oktober 2010.

Baggrund

Der har i en række fora og lande være overvejelser om, hvordan det bedst sikres,

at den finansielle sektor bidrager til at dække omkostninger ved finansielle kriser,

således at behovet for offentlig finansiering i sådanne situationer mindskes.

Fokus har i den sammenhæng særligt været på afgifter eller skatter pålagt de finan-

sielle virksomheder med henblik på finansiering af afviklingsfonde, som kan fi-

nansiere omkostningerne til afvikling af f.eks. insolvente finansielle institutioner.

Som bidrag hertil offentliggjorde Kommissionen den 26. maj 2010 en meddelelse

med en række overordnede idéer og temaer vedr. afviklingsfonde for kreditinsti-

tutter.

Kommissionens meddelelse blev drøftet på ECOFIN d. 8. juni 2010 og i Det

Europæiske Råd d. 17. juni 2010, hvor der var opbakning til at fortsætte arbejdet

med udvikling af forslag vedr. afviklingsfonde og bankafgifter i EU. I G20 er der

ikke udsigt til enighed om noget tilsvarende på globalt plan, idet en række lande er

kritiske, herunder Canada, Brasilien, Australien og Indien.

Kommissionen ventes at fremlægge et notat, hvis indhold endnu er ukendt, som

oplæg til ECOFINs drøftelse. Kommissionen forventes at offentliggøre en mere

konkret meddelelse om rammerne for håndtering af grænseoverskridende finan-

sielle kriser i oktober 2010, herunder vedrørende afviklingsfonde og bankafgifter,

med henblik på eventuelle konkrete lovgivningsforslag i foråret 2011.

Der udestår fortsat en nærmere afklaring af en række emner vedr. afviklingsfonde

og finansieringen heraf, som bl.a. ventes drøftet på de kommende møder i ECO-

FIN. Drøftelsen på det kommende ECOFIN-møde ventes at søge at afdække

landenes holdninger til afviklingsfonde og bankafgifter forud for den nye medde-

lelse fra Kommissionen, som ventes fremlagt i oktober 2010. Der ventes ikke

konkrete beslutninger.

Derudover henvises til separat dagsordenspunkt vedr. andre foreslåede former for

beskatning af den finansielle sektor.

Indhold

De emner vedr. afviklingsfonde og finansiering heraf, som vil kunne blive drøftet

nærmere, ventes især at være:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Formål med afviklingsfonde og afgifter i finanssektoren

Kommissionen nævner to overordnede formål: at sikre at den finansielle

sektor bidrager til at dække omkostninger ved finansielle kriser og at korri-

gere uhensigtsmæssig adfærd. Et tredje muligt formål er at øge skatteprove-

nuet. Det falder udenfor idéen med afviklingsfonde, som foreslået af

Kommissionen, men synes at være en væsentlig faktor i nogle lande.

Kobling til anden finansiel regulering

Effekten af bankafgifter og afviklingsfonde skal ses og analyseres i sam-

menhæng med de øvrige aktuelle initiativer vedr. styrket regulering og tilsyn

med den finansielle sektor, herunder bl.a. styrkede kapital- og likviditetskrav

samt revisioner i direktivet vedr. indskydergaranti o.l. Det skal således sik-

res, at der samlet set er en effektiv og proportional regulering af sektoren,

der giver mindre tilskyndelse til uhensigtsmæssig adfærd.

Ex ante eller ex post finansiering

Der skal tages stilling til om finansiering så vidt muligt skal sikres før en ak-

tuel krise (såkaldt ex ante finansiering), eller om finansiering skal sikres når

behovet opstår eller efterfølgende (ex post) f.eks. gennem garantistillelse.

Kommissionen foretrækker som udgangspunkt ex ante finansiering, da

Kommissionen finder at ex post indbetaling har den væsentlige ulempe, at

det offentlige må finansiere udgifter til afvikling i første omgang, hvilket kan

øge risikoen for, at afviklinger vil medføre begrænsninger på de offentlige

budgetter i finansielle kriser og dermed få mere vidtrækkende økonomiske

konsekvenser. Dog må der i det omfang, der ikke er tilstrækkelig ex ante fi-

nansiering være tilstrækkelig alternativ finansiering.

Skattebase, skattesats og det forventede provenu

Kommissionen nævner, at finansieringen kan tage udgangspunkt i tre muli-

ge parametre: kreditinstitutters a) aktiver, b) passiver eller c) deres drifts-

overskud og bonusudbetalinger. Kommissionen vil overveje fordele og

ulemper ved de tre parametre med henblik på at finde den bedste skattebase

til finansiering af en afviklingsfond med henblik på at afspejle institutternes

(individuelle) risiko. IMF fremhæver passiver som foretrukne skattebase,

bl.a. fordi det afspejler de potentielle omkostninger ved en afvikling af en

bank.

I forhold til at identificere en passende størrelse for en afviklingsfond, vil

Kommissionen først give et bud, når kvantitative analyser og konsekvensbe-

regninger er blevet gennemført.



Offentlige eller private fonde

Der skal tages stilling til om fondene skal være uafhængige private fonde el-

ler om indtægterne skal indgå på de offentlige budgetter eventuelt på en

særskilt konto. Kommissionens meddelelse lægger op til, at bidraget til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

specifik fond el. lign. øremærkes frem for at lade det indgå i de offentlige

budgetter.



Timing

Tidspunktet for evt. implementering af en ny skat skal bl.a. overvejes i for-

hold til konjunktursituationen og de stramninger af kapitalkrav mv. som på-

lægges sektoren.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Folketinget vedtog 1. juni 2010 lov om en frivillig afviklingsordning for håndte-

ring af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den generelle statsgarantiord-

ning d. 30. september 2010. Lovens formål er en kontrolleret afvikling af krise-

ramte institutter, finansieret af de finansielle virksomheder. Denne model kan

sammenlignes med Kommissionens forslag om etablering af afviklingsfonde.

Loven indebærer, at tab i et nødlidende institut under afvikling som udgangspunkt

dækkes af aktionærer m.v. og ikke-forsikrede indskydere

. Hvis der opstår yderli-

gere tab under afviklingen, er resten af sektoren, gennem den nyoprettede afvik-

lingsafdeling under Indskydergarantifonden, forpligtiget til at dække tab via inde-

ståelser på i første omgang 3,2 mia.kr. Ved behov for yderligere finansiering vil

der kunne optages lån i markedet ultimativt på baggrund af en statsgaranti, og ex

post vil eventuelle tab over tid blive finansieret af sektoren.

Finansieringen af den nyoprettede afviklingsafdeling er en spejling af den gælden-

de finansiering af Indskydergarantifonden. Der er i bemærkningerne til loven gjort

opmærksom på, at finansieringen alene er en midlertidig finansiering, eftersom

Kommissionen i relation til arbejdet med revision af Indskydergarantidirektivet

arbejder på en harmonisering af finansieringen.

Statsfinansielle konsekvenser

Eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af de konkrete forslag. Ud-

gangspunktet er – både i den danske model og i Kommissionens forslag – at om-

kostninger ved finansielle kriser skal afholdes af den finansielle sektor. I det om-

fang afviklingsfonde mindsker behovet for offentlig finansiering i finansielle krise-

Indskud, der ikke dækkes af indskydergarantien, er f.eks. indskud, der overstiger garantibeløbet i indskydergarantiordnin-

gen på 750.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

situationer, bl.a. som følge af at behovet for afviklinger reduceres, vil de have po-

sitive statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af de konkrete forslag.

I det omfang afviklingsfonde kan bidrage til at reducere sandsynligheden for fi-

nansielle kriser vil de have gavnlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Kommissionens meddelelse er den 26. maj 2010 sendt til orientering til specialud-

valget for den finansielle sektor.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse er d. 4. juni 2010 forelagt Folketingets Europaudvalg

til forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for mødet i

ECOFIN d. 8. juni 2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter fælles EU-regler for afviklingsfonde med henblik på at sikre

lige konkurrencevilkår. Regeringen støtter, at initiativer relateret til finansiering fra

den finansielle sektor og afviklingsfonde så vidt muligt også koordineres globalt.

Regeringen arbejder for, at den finansielle sektor skal bære nettoomkostningerne

ved finansielle kriser. Den finansielle sektor i Danmark har som led i bankpakken

og kreditpakken fra 2009 bidraget væsentligt til dækning af offentlige udgifter og

risici forbundet med den finansielle krise, og dette princip er ligeledes gældende

for håndteringen af nødlidende pengeinstitutioner efter 30. september 2010, jf.

lovrevisionen vedtaget 1. juni 2010.

Regeringen finder, at det bør undersøges nærmere, om finansieringen af afvik-

lingsfonde kan være risikobaseret, således at der tages højde for det enkelte insti-

tuts potentielle systemiske virkning på den finansielle stabilitet.

Regeringen finder, at en afviklingsfond skal indrettes, således at virksomhedernes

ledelse, aktionærer og usikrede kreditorer m.v. bærer deres del af risikoen, således

at etableringen af en afviklingsfond ikke i sig selv tilskynder til overdreven risiko-

tagning.

Regeringen vil arbejde for fleksibilitet mht. den konkrete indretning af landenes

ordninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en evt. fælles

EU-ramme. Regeringen finder det f.eks. hensigtsmæssigt, at et kommende EU

initiativ giver mulighed for både ex ante og ex post finansiering, og at fordele og

ulemper ved begge finansieringsmuligheder undersøges nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for, hvornår en afviklingsfond kan

træde til med finansiering, herunder f.eks. at mulighederne for private overtagelser

vurderes at være udtømte.

Regeringen lægger vægt på styrket regulering i form af styrkede kapitalkrav, regn-

skabsstandarder mv., der sigter på at øge bæredygtigheden for de finansielle insti-

tutioner i dårlige tider, og dermed at mindske behovet for fremtidige afviklinger

og interventioner. En afviklingsfond bør være et supplement til denne nye regule-

ring. Samspillet mellem en styrket regulering og etablering af afviklingsfonde bør

overvejes nøje.

Andre landes holdning

En række lande f.eks. UK, Frankrig og Tyskland har støttet tanken om øget be-

skatning af den finansielle sektor med henblik på at bidrage til at dække omkost-

ningerne ved finansielle kriser, og har i varierende omfang annonceret fremtidig

indførelse af ”stabilitetsafgifter”. Sverige har indført en afviklingsfond. Der ventes

imidlertid at være forskellige syn på de udestående spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Skat på finansielle transaktioner

Det belgiske formandskab har sat en drøftelse af en afgift på finansielle transaktioner på dags-

ordenen for det kommende ECOFIN.

Baggrund og indhold

Der er i nogle EU-lande en interesse for at drøfte mulighederne for indførelsen af

en skat på finansielle transaktioner (en variant af den såkaldte Tobin-skat), bl.a.

afspejlet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2009 og juni 2010.

Af rådskonklusionerne fra DER d. 17. juni 2010 fremgår f.eks., at en global finan-

siel transaktionsskat skal undersøges og udvikles videre. Det belgiske formand-

skab har sat emnet på dagsordenen for det kommende ECOFIN-møde. Drøftel-

sen ventes at tage udgangspunkt i et input fra Kommissionen, der endnu ikke er

kendt. Der ventes ikke konkrete beslutninger.

Forslaget skal ses uafhængigt af forslaget om at pålægge finansielle virksomheder

en afgift til finansiering af afviklingsfonde, jf. separat dagsordenspunkt.

Skat på finansielle transaktioner

Tanken med en transaktionsskat – eller ”Tobin-skat” efter økonomen af samme

navn – er at beskatte alle finansielle transaktioner for at begrænse uønsket speku-

lation og for at opnå finansiering til specifikke formål. I praksis er det imidlertid

ikke muligt at afgrænse ”spekulation” fra andre ”ikke-spekulative” transaktioner,

hvorfor skatten ville skulle omfatte alle transaktioner. Da kapital er meget mobil,

er det en nødvendig forudsætning for en Tobin skat, at den gælder globalt. Hvis

det ikke er tilfældet vil transaktionerne flytte til de jurisdiktioner, hvor de ikke

beskattes (dvs. skattely), og de lande, der håndhæver beskatningen, vil opleve et

forvridningstab men næppe noget skatteprovenu i større omfang.

Kommissionen udarbejdede i april 2010 et arbejdspapir, der undersøgte forskellige

alternative finansieringsformer, herunder en finansiel transaktionsskat. Arbejdspa-

piret drager ikke nogen eksplicit konklusion om en transaktionsskat, men den

samlede vurdering præges af, at der påpeges en række ulemper ved en sådan skat,

herunder bl.a. vanskeligheder med at indføre og administrere en sådan skat i prak-

sis, blandt andet fordi skattegrundlaget vurderes at være særligt mobilt.

IMF har desuden i en rapport til G20 i juni 2010, bl.a. på baggrund af DER’s

konklusioner fra december 2009, foretaget en vurdering af hensigtsmæssigheden

af en finansiel transaktionsskat. Af rapporten fremgår det, at IMF

ikke

finder det

hensigtsmæssigt med en finansiel transaktionsskat. IMF fremhæver især, at der i

forhold til at skabe skatteprovenu findes bedre muligheder end en transaktions-

skat. Konkret foreslår IMF i stedet en ”Financial

Activities Tax”,

dvs. en skat på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktiviteterne i den finansielle sektor på linje med den danske lønsumsafgift på den

finansielle sektor.

IMF nævner endvidere, at en skat på finansielle transaktioner alt andet lige vil give

incitamenter til større koncentration på de finansielle markeder, hvilket er i mod-

sætning til andre forslag, der søger at reducere koncentrationen af finansielle akti-

viteter af hensyn til finansiel stabilitet. En finansiel transaktionsskat kan have en

sådan effekt fordi en sådan skat vil blive pålagt hver gang der gennemføres en

transaktion, således at en konkret finansiel tjenesteydelse vil fordyres, jo flere

transaktioner, det kræves for at producere den. Således kan en sådan skat give de

finansielle virksomheder incitamenter til at flytte så mange transaktionsled som

muligt fra markedet - hvor transaktionen beskattes - til internt i en virksomhed,

hvor transaktionen ikke beskattes.

En transaktionsskat vil desuden i udgangspunktet ramme alle transaktioner, ”spe-

kulative” som ”ikke-spekulative” (hvordan dette end defineres), og risikerer at

give øgede omkostninger for international handel, hvis f.eks. skattebasen er valu-

tahandel, hvilket i sidste ende vil ramme forbrugere, virksomheder og lande, der er

særligt afhængige af at udveksle varer og tjenesteydelser på det internationale mar-

ked, herunder små, åbne økonomier som Danmark og udviklingslande. Hvis ba-

sen er mere bredt defineret som finansielle transaktioner, vil det især ramme virk-

somheders finansiering og risikoafdækning. Desuden vil selv små transaktions-

skatter kunne nedsætte omsætning, effektivitet og likviditet på de finansielle mar-

keder. I sidste ende vil det øge omkostningerne for virksomheder og forbrugere i

de lande, der håndhæver skatten, herunder især påvirke virksomhedernes mulig-

hed for at skaffe kapital og afdække risici negativt. Desuden vurderes en transakti-

onsskat ikke nødvendigvis at forhindre ”spekulative handler”, der er karakteriseret

ved højt forventet afkast, som ikke nødvendigvis vil påvirkes af en begrænset skat.

Det kan bidrage til at øge og ikke mindske volatiliteten på de finansielle markeder.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Udover Danmark har kun få andre lande (bl.a. Frankrig) en tilsvarende afgift som kan anskues som en slags ”erstatnings-

moms”, idet der ikke opkræves normal moms på finansielle tjenester, bl.a. som følge af at det er vanskeligt at opgøre det

reelle momsgrundlag for sådanne ydelser. Formålet med en sådan afgift er at fjerne en positiv særbehandling af finansielle

virksomheder sammenlignet med andre erhverv. En sådan afgift vil ikke have samme ulemper i form af høj mobilitet af

afgiftsgrundlaget eller incitamenter til større finansielle virksomheder, som en finansiel transaktionsskat har.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Vil afhænge af eventuelle konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vil afhænge af eventuelle konkrete forslag.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

For så vidt angår en skat på finansielle transaktioner (Tobin-skat) finder regerin-

gen, at der er en række væsentlige problemer med at indføre en skat på finansielle

transaktioner, jf. ovenstående beskrivelse.

Regeringen er på den baggrund skeptisk over for en transaktionsskat (Tobin-skat).

Det vurderes dels, at finansiering til forskellige formål kan rejses mere effektivt og

med lavere omkostninger på andre måder og dels, at det er uhensigtsmæssigt at

begrænse alle (internationale eller nationale) finansielle transaktioner, finansiering

og risikodækning for at begrænse “spekulation”. Hertil kommer forvridningseffek-

ter, hvis en sådan transaktionsskat ikke har global rækkevidde.

Andre landes holdning

Der er i enkelte EU-lande en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om

at indføre en finansiel transaktionsskat, mens andre lande er skeptiske.