Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3036 - Miljø Bilag 2
Offentligt
S AM L E N O T AT
30. september 2010
J.nr. 2102-0094 / 2010 - 191
Ref. STKJE/PERSO/STKNI
/ASRAT
Klimadelen af rådsmøde (Miljø) den 14. oktober 2010
3. Opfølgning på EU Kommissionens meddelelse (KOM(2010) 265, endelig) om
muligheder for at øge drivhusgas reduktionsmålet udover 20 pct.
-
Vedtagelse af processuelle Rådskonklusioner.
-
Præsentation af rapport fra formandskabet.
s. 2
4. Forberedelse af COP16 i Cancun
- Vedtagelse af Rådskonklusioner.
s. 10
Tidlig forelæggelse
5. Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette
erhvervskøretøjer inden for Fællesskabets integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-
emissioner fra lette erhvervskøretøjer
-
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 14. oktober 2010, men
forhandles med Europa-Parlamentet i løbet af efteråret og er sat på dagsordenen for
rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 med henblik på politisk enighed.
s. 18
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Opfølgning på EU Kommissionens meddelelse (KOM(2010) 265, endelig) om
muligheder for at øge drivhusgas reduktionsmålet udover 20 pct.
Nyt notat
1. Resumé
Miljørådets arbejdsgruppe har drøftet opfølgning på EU Kommissionens meddelelse med en
analyse af optioner for at øge drivhusgas reduktionsmålet udover 20 pct. i 2020. På denne
baggrund har formandskabet udarbejdet en rapport (dok nr. 13121/1/10 REV 1) fra formandskabet
til Rådet om, hvilke fremskridt der er opnået. Formandskabets rapport er sat på dagsordenen til
Miljørådsmødet d. 14. oktober ligesom der lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner.
Formandskabet har d. 23. september 2010 fremsendt et udkast til processuelle rådskonklusioner
(dok nr. 13942/10), som blev diskuteret i miljørådets arbejdsgruppe d. 27. september.
2. Baggrund
EU Kommissionen offentliggjorde d. 26. maj 2010 en meddelelse, som vurderer EU's mulighed for,
og konsekvenser af, at øge drivhusgas reduktionsmålet til 30 pct. i 2020 ift. 1990. Meddelelsens
formål var primært at svare på følgende:
I marts 2010 bad Miljørådet EU Kommissionen om, inden juni 2010, at offentliggøre en
opdateret konsekvensvurdering af, at EU øger reduktionsmålet til 30%.
EU Kommissionen skal, inden juni 2010, ifølge det ifm. klima- og energipakken vedtagne,
reviderede kvotedirektiv, offentliggøre en opdateret konsekvensvurdering af kvotebelagte
industriers udsathed for CO2-lækage i lyset af resultatet af COP15.
Af meddelelsen fremgik bl.a. at:
EU's udledninger i 2009 efter finanskrisen er reduceret med ca. 14% ift. 1990.
Kommissionen vurderer, at prisen i 2020 for at indfri EU's klima- og energipakke forventes
at være ca. 48 mia. euro, hvilket er ca. 22 mia. lavere end det Kommissionen forventede i
2008 forud for finanskrisen.
Kommissionen vurderer, at landenes indmeldte klimamål til Copenhagen Accord ikke er
stramme nok til at indfri 2 graders målsætningen.
Kommissionen vurderer, at omkostningerne forbundet med at EU øger reduktionsmålet til
30% i 2020, i lyset af finanskrisen og de deraf reducerede drivhusgasudledninger i EU,
forventes at være ca. 81 mia. euro i 2020. Der er ca. 11 mia. euro dyrere, end den pris (70
mia. euro) Kommissionen i 2008 regnede med ift. indfrielse af en reduktion på 20% i 2020.
Det er således ifølge Kommissionen blevet billigere at reducere drivhusgasudledningen pga.
finanskrisen, men på den anden side er EU's evne til at investere i kulstoffattige teknologier
også reduceret pga. store budgetunderskud i langt de fleste medlemsstater.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vurderer, at produktionstabet, som følge af CO2-lækage, for de fleste
kvotebelagte industrier forventes at være under 1% såfremt EU reducerer udledningen med
20%, og såfremt andre lande samtidig reducerer udledningen svarende til deres ”lave”
pledges i Copenhagen Accord. Gratis tildeling af kvoter bør ifølge Kommissionen fortsat
opretholdes. Forskellige andre foranstaltninger til at modgå risikoen for CO2-lækage kan
overvejes såfremt reduktionsmålet øges til 30%.
Meddelelsen nævnte desuden nogle idéer til konkrete initiativer, som, ifølge EU Kommissionen, vil
kunne bidrage til indfrielse af 30% målsætningen, såfremt sådanne politikker foreslås og vedtages:
Forøgelse af reduktionsmålet i ETS i 2020 fra 21% til 34% ift. 2005. Konkret kan dette
ifølge Kommissionen eksempelvis gennemføres ved at annullere 1,4 mia. (15 %) af de
kvoter der ellers skulle auktioneres af medlemsstaterne i perioden 2013-20.
Forøgelse af reduktionsmålet i non-ETS i 2020 fra 10% til 16% ift. 2005. Konkret kan en
afgift på 30 euro pr. ton CO2 i ikke-kvotebelagte sektorer overvejes.
Særlige indsatser for at øge optaget af CO2 i jorde og skove kan evt. fremmes via. den
fælles landbrugspolitik.
Der kan gives mulighed for, inden for det allerede vedtagne kvantitative loft for
kreditanvendelse i ETS, at anvende nye sektorkreditter, samt at anvende en multiplikator for
CDM- kreditter fra eksempelvis industrigasprojekter.
Der kan gives mulighed for anvendelse af kreditter fra reduceret afskovning i ulande til
opfyldelse af forøgede reduktionsmål for medlemsstaterne i de ikke-kvotebelagte sektorer.
Der kan gives statsstøtte, eksempelvis i form af gratis kvoter, til de mest effektive
industrielle anlæg.
På forsøgsbasis kan der oprettes en grænseudligningsmekanisme for nogle få produkter –
f.eks. importeret cement og stål.
En større del af EU's strukturfonde kan anvendes til at støtte vedvarende energi,
energieffektivitet og offentlig transport ligesom det antydes, at landene kunne få adgang til
disse midler som alternativ til salg af overskydende landekvoter fra Kyoto perioden 2008-
12.
Det fremgår endvidere af meddelelsen, at for så vidt angår skibsfartens emissioner, vil EU fortsat
bestræbe sig på at nå frem til en international aftale inden for IMO og UNFCCC. I henhold til
aftalen ifølge klima- og energipakken vil EU bestræbe sig på at skabe fremskridt, hvis en sådan
aftale ikke er indgået senest den 31. december 2011.
Meddelelsen konstaterede, at betingelserne for forøgelse af EUs reduktionsmål til 30% ikke er
indfriet. Meddelelsen lagde derfor ikke op til umiddelbare beslutninger om, hvorvidt EU skal øge
reduktionsmålet til 30%.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På baggrund af offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse vedtog Miljørådet
rådskonklusioner på rådsmøde (miljø) den 11. juni 2010 efter politisk drøftelse.
Rådskonklusionerne konstaterede, at Rådet skal vende tilbage til emnet senest oktober 2010 og
byder samtidig Kommissionens tilbud om at udføre mere detaljerede analyser på
medlemsstatsniveau af omkostninger og fordele ved at forøge reduktionsmålet til 30% velkomment
(dok. nr. 11028/10). Det Europæiske Råd vedtog d. 17. juni 2010 konklusioner med tilsvarende
indhold (dok. nr. EUCO 13/10).
Formandskabet afholdt hen over sommeren møder i Miljørådets arbejdsgruppe. På baggrund af
drøftelserne i arbejdsgruppen har formandskabet udarbejdet en rapport (dok nr. 13121/1/10 REV 1)
fra formandskabet til Rådet om hvilke fremskridt der er opnået. Formandskabet har desuden, d. 23.
september 2010, fremsendt et første udkast til processuelle rådskonklusioner (dok nr. 13942/10),
som blev diskuteret i miljørådets arbejdsgruppe d. 27. september.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonklusioner.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.
5. Formål og indhold
Formandskabet har den 23. september 2010 fremsendt et første udkast til processuelle
miljørådskonklusioner (dok nr. 13942/10). Rådskonklusionerne indeholder følgende:
Der henvises til miljørådskonklusioner fra d. 11. juni 2010 og konklusioner fra Det
Europæiske Råd fra d. 17. juni 2010, ligesom fremskridt i diskussionen af Kommissionens
meddelelse hilses velkommen.
Rådet noterer sig formandskabets fremskridtsrapport og indbyder Kommissionen til at
undersøge de i meddelelsen nævnte optioner nærmere samt til at gennemføre relevante
analyser på medlemsstatsniveau.
Rådet er af den opfattelse, at den roadmap for en langsigtet lavemissions-strategi til 2050,
som Kommissionen er i gang med at forberede, også kan give input til denne analyse af
politiske optioner i tiden ind til 2020.
Rådet vil fortsætte med at undersøge muligheder for at bevæge sig ud over 20%
drivhusgasemissionsreduktioner i EU under den strategiske ledelse af Det Europæiske Råd,
og Rådet vil vende tilbage til disse spørgsmål så hurtigt som muligt og senest i begyndelsen
af 2011.
Formandskabet har den 23. september 2010 fremsendt en rapport (dok nr. 13121/1/10 REV 1) fra
formandskabet til Rådet om hvilke fremskridt der er opnået i Miljørådets arbejdsgruppe, hvor man
har drøftet opfølgning på EU Kommissionens meddelelse med en analyse af optioner for at øge
drivhusgasreduktionsmålet udover 20 pct. i 2020. Rapporten konstaterer bl.a. følgende:
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
At en beslutning om at øge EU's reduktionsmål til 30% skal afstemmes taktisk ift. de
internationale klimaforhandlinger og ønsket om at få andre lande til at øge deres
reduktionsmål, men at EU's egeninteresse i at øge EU's reduktionsmål også skal tages i
betragtning, herunder overvejelser om såvel omkostninger som fordele og at diskussionen
af, på hvilken måde en forøgelse af reduktionsmålet kan realiseres, skal fortsætte.
At en beslutning om at øge EU's reduktionsmål til 30% skal ses i samspil med EU's
langsigtede målsætninger ift. bl.a. klima, nye teknologier, energisikkerhed og effektivisering
af ressourceudnyttelsen.
At den langsigtede strategi for 2050 som Kommissionen er i gang med at udarbejde udkast
til vil kunne levere information om, hvilke politikker der vil være nødvendige for at nå
klima- og energimålene i 2020, samt om en optimal reduktionssti i lyset af omkostninger og
fordele.
At forøgelse af EU's reduktionsmål skal ske på en transparent, økonomisk efficient,
omkostningseffektiv og bæredygtig måde, og være fair og solidarisk ift. fordelingen af
indsatsen og mulighederne mellem medlemslandene.
At fordelingen af den ekstra indsats mellem hhv. kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer skal
baseres på en omkostningseffektiv fordelingsnøgle.
Der skal også redegøres for muligheden for at medregne optag af CO
2
i jorde og skove som
bidrag til målopfyldelsen i de ikke-kvotebelagte sektorer.
At medlemsstaterne forventer, at deres nationale karakteristika tages i betragtning, hvorfor
der skal foretages analyser på medlemsstatsniveau, ligesom effekten (eksempelvis i form af
CO
2
-lækage og øgede elpriser) på sektorniveau (som eksempelvis landbrug) bør undersøges,
ligesom fordele i form af jobskabelse, innovation, energisikkerhed, offentlige indtægter,
helseeffekter m.v.
At der ift. forøgelse af reduktionsindsatsen i de kvotebelagte sektorer er mulighed for at
annullere en del af de kvoter, medlemslandene skal auktionere og/eller en del af de kvoter,
der skal tildeles gratis til kvoteomfattede anlæg, og at effekter heraf bør undersøges.
At tiltag der kan medføre en yderligere reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke-
kvotebelagte sektorer skal have høj prioritet i alle EU politikker under hensyntagen til
nærhedsprincippet.
At emisionsstandarder og nye tiltag fra EU Kommissionen som kan øge energieffektiviteten
er af stor interesse.
At der kunne afsættes flere midler på EU's budgetter og fonde til klimatiltag, også med
henblik på at sikre konvergens mellem EU's medlemslande hen imod en bæredygtig
økonomi med lav drivhusgasudledning.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
At afgift på CO2 i de ikke-kvotebelagte sektorer kan være et potentielt instrument ifm.
revisionen af energibeskatningsdirektivet.
At der skal overvejes mulige forbedringer af internationale kreditter på det globale
kvotemarked, ift. kreditternes miljømæssige integritet og ift. forbedring af
incitamentsstrukturen for tredjelande til at øge klimaindsatsen.
Formandskabet har sat fremskridtsrapporten på dagsordenen for Miljørådsmødet d. 14. oktober og
lagt op til vedtagelse af de processuelle rådskonklusioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner eller rapporter fra formandskabet til rådet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusioner og rapporter fra formandskabet til rådet har ikke umiddelbar retsvirkning i
forhold til dansk lov. Det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt om eventuel vedtagelse og
udmøntning af konklusioner kan nødvendiggøre tilpasninger i dansk lovgivning.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusioner og rapporter fra formandskabet til rådet har ikke umiddelbart konsekvenser for
statsfinanserne, men må forventes at få konsekvenser, hvis konklusioner vedtages og der foreslås
foranstaltninger, som efterfølgende gennemføres. En nærmere vurdering af konsekvenser for
statsfinanserne og samfundsøkonomien vil blive foretaget i forbindelse med gennemførelse af de
eventuelle konkrete foranstaltninger.
9. Høring
Sagen har været i høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg i perioden 27.-29. september
2010. Der er kommet en række høringssvar, som kort resumeres nedenfor:
Ift. formandskabets udkast til processuelle rådskonklusioner fremføres følgende:
Økologisk Råd, Greenpeace, NOAH, WWF og Dansk Energi fremfører, at Danmark bør
arbejde for at forøge EU's reduktionsmål unilateralt, uafhængigt af øvrige landes
klimaindsats.
WWF, NOAH og Greenpeace opfordrer rådet til at vedtage en forøgelse af reduktionsmålet
til 30% unilateralt, samt at tilbyde at øge reduktionsmålet til 40% ifm. en international
klimaaftale.
WWF, NOAH og det Økologiske Råd finder, at øgede drivhusgasreduktionsmålsætninger i
EU vil være bedre i overensstemmelse med 2 graders målet og EU's langsigtede
målsætninger ift. klima, teknologi, innovation, energisikkerhed, sundhed og effektivisering
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af ressourceudnyttelsen og at der vil være fordele såsom forbedring af handelsbalancen,
beskæftigelsen og konkurrenceevnen.
Landbrug & Fødevarer kan tilslutte sig at der fra dansk side arbejdes for et øget samlet EU
reduktionsmål under forsætning af, at det ikke medfører ekstra omkostninger eller tab af
konkurrenceevne for landbruget og fødevareerhvervet. Såfremt denne forudsætning ikke er
tilstede vurderer Landbrug & Fødervarer, at en beslutning om at EU selvstændigt skal øge
reduktionsmålet overvejende vil være en ulempe for landbrugs- og fødevareerhvervene, i
primærlandbruget og hele værdikæden, primært pga. erhvervets tab af konkurrenceevne
overfor 3. lande. Et øget reduktionsmål vil medføre en øget skævvridning inden for EU (ift.
differentierede målsætninger mellem EU-medlemslandene) og vil i sidste ende kunne betyde
omfordeling af produktionen mellem EU-landene.
Dansk Transport og Logistik bemærker, at det er vanskeligt at forholde sig til effekten af et
forslag om at øge målet for reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte
sektorer, uden at vide hvordan reduktionen skal fordeles mellem og sektorer og hvilke
virkemidler, der agtes anvendt. Dansk Transport og Logistik udtrykker bekymring for en
større reduktionsbyrde i Danmark end i andre lande, og deraf følgende forvridning af
konkurrencen, og ønsker ikke, at reduktionen bør opnås gennem nedskæringer i den
økonomiske aktivitet i Danmark.
DI og Landbrug & Fødevarer efterspørger grundige konsekvensanalyser af at øge EU's
drivhusgasreduktionsmål, herunder konsekvenser for danske kvotebelagte virksomheder
samt for Danmarks drivhusgas reduktionsforpligtelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. DI
opfordrer regeringen til at tage initiativ til en dialog i EU om hvorledes den ekstra reduktion
skal tilrettelægges og fordeles fremadrettet. Greenpeace finder det kritisabelt, at
Kommissionen ikke, forud for miljørådsmødet d. 14. oktober, når at færdiggøre en analyse
på medlemsstatsniveau, og opfordrer regeringen til at kritisere den langsommelighed, der
præger beslutningsprocessen i rådet.
Herudover har høringsparterne angivet en lang række mere specifikke kommentarer til EU
Kommissionens meddelelse om forøgelse af EU's reduktionsmål samt til formandskabets rapport til
rådet, samt ønsker til hvorvidt og hvorledes en forøgelse af EU's reduktionsmål kan/bør
gennemføres. Disse kan kort opsummeres som følger:
WWF, NOAH og det Økologiske Råd finder, 1) at der bør foretages forbedringer af
internationale klimakreditters kvalitet og miljømæssige integritet, 2) at der bør fokuseres på
at gennemføre drivhusgasreduktioner internt i EU og 3) ønsker ikke udvanding af
reduktionsmålene ved medregning af CO2 optag i skove. WWF peger desuden på, at
overskydende kvoter ikke bør kunne anvendes.
Det Økologiske Råd og DI støtter CO2 afgifter i de ikke-kvotebelagte sektorer i EU. DI
opfordrer i denne forbindelse til en mere ensartet beskatning i Europa.
Dansk Transport og Logistik anfører, at en CO2 afgift for emissioner i de ikke kvote-belagte
sektorer må skulle ses i en samlet sammenhæng, hvor sektorens nuværende skatte- og
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afgiftsniveau, herunder afgifter på brændstof og de igangværende forhandlinger om
vejafgifter i EU (eurovignette), tages med i betragtning.
Landbrug & Fødevarer fremfører, 1) at en reduktion af kvotemængden i EU's
kvotehandelssystem vil medføre faldende konkurrenceevne for en række
fødevarevirksomheder samt reel risiko for CO
2
-lækage, 2) at en CO
2
-afgift eller afgift på
drivhusgasudledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer for landbrugets vedkommende vil
være vanskelig/omfattende at administrere og i høj grad vil regulere de samme input og de
samme adfærdsområder som de eksisterende gødningsregler (kvælstofnormsystemet), 3) at
der i vid udstrækning bliver tale om dobbeltregulering, 4) at afgiftssystemet af forskellige
årsager ikke vil give incitament til at reducere emissionerne og 5) at et afgiftssystem for
landbrugssektoren således ikke vil virke efter hensigten.
Det Økologiske Råd peger på bindende mål for energieffektivitet.
Det Økologiske Råd, NOAH, WWF og Greenpeace peger på reduktion af mængden af
kvoter og reduktion af adgangen til at anvende klimakreditter i EU's kvotehandelssystem.
Det Økologiske Råd og Greenpeace savner desuden en mere detaljeret beskrivelse i
samlenotatet af nogle flere af de elementer, som omtales i Kommissionens meddelelse og i
formandskabets rapport til rådet, herunder økonomiske fordele, lave kvotepriser og
manglende miljømæssig integritet af klimakreditter.
DI ser gerne, at carbon markedet forbedres og udbredes globalt og at carbon markedet
suppleres med en række tiltag ift. energimarkedet, infrastruktur mv.
Dansk Transport og Logistik er bekymret for, at EU kan låse sig fast i nogle faste rammer
uden mulighed for at fokusere på, hvor reduktion af CO
2
reelt kan opnås hurtigst og billigst.
Med konkrete mål for ETS, ikke-kvotebelagte sektorer og for biobrændstof, men
tilsyneladende uden en mekanisme for at kompensere mellem disse grupper, finder Dansk
Transport og Logistik, at EU kan ende med at sub-optimere.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR) er af den
opfattelse, at såfremt der træffes beslutning om at øge drivhusgas reduktionsmålet på EU
niveau, bør der være fokus på, at udmøntningen af beslutningen kan ske på en måde, som
ikke påfører virksomhedernes nye administrative byrder.
Arbejdstilsynet og Dansk Fjernvarme har i deres høringssvar ingen bemærkninger til samlenotatet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen noterer sig formandskabets rapport om EU Kommissionens meddelelse og finder, at
den giver et godt udgangspunkt for videre diskussioner af EU's mulighed for at øge
reduktionsmålet.
Regeringen kan tilslutte sig formandskabets udkast til processuelle rådskonklusioner, idet
regeringen dog lægger vægt på, at rådet hurtigst muligt vender tilbage til emnet.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen vil arbejde for, at EU unilateralt hæver sit mål for reduktion af drivhusgasudledningen i
2020 fra 20 pct. til 30 pct. ift. 1990, og herunder at dette realiseres så det går hånd i hånd med
beskæftigelsen og konkurrenceevnen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et stort flertal af medlemslandene forventes at kunne tilslutte sig formandskabets udkast til
processuelle rådskonklusioner.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Forberedelse af COP16 i Cancun
Dok.
Vedtagelse af rådskonklusioner
Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010.
Nyt notat
1. Resumé
EU’s medlemsstater skal vedtage en samlet forhandlingsposition forud for klimakonferencen
(COP16), der finder sted i Cancun, Mexico fra den 29. november til d. 11. december.
Formandskabet fremlagde den 30. august et udkast til konklusioner, som skal vedtages på
Miljørådsmøde d. 14. oktober 2010. Regeringen kan generelt støtte udkast til rådskonklusioner,
herunder at EU anerkender og arbejder proaktivt og konstruktivt i forhandlingerne og bidrager
med løsninger, der kan bringe forhandlingerne videre baseret på kompromiserne fra
Copenhagen Accord. Fra dansk side vil man arbejde for, at kompromiserne i Copenhagen
Accord videreføres i forhandlingsteksten i videst mulige omfang.
2. Baggrund
EU’s medlemsstater skal vedtage en samlet forhandlingsposition forud for klimakonferencen
(COP16), der finder sted i Cancun, Mexico fra den 29. november til d. 11. december.
Formandskabet fremlagde den 30. august et udkast til konklusioner, som skal vedtages på
Miljørådsmøde d. 14. oktober 2010.
EU Kommissionen offentliggjorde d. 26. maj 2010 en meddelelse, som vurderer EU's mulighed
for, og konsekvenser af, at øge sit drivhusgas reduktionsmål til 30 pct. i 2020 ift. 1990.
Kommissionen forventes ikke forud for Miljørådsmøde d. 14. oktober at komme med en
supplerende meddelelse med henblik på uddybning af konsekvenserne af et 30% mål.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonklusioner.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.
5. Formål og indhold
Det belgiske formandskab fremlagde udkast til konklusioner d. 30. august 2010. Formålet med
konklusionsudkastet er at vedtage EU’s forhandlingsposition til COP16 i Cancun.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Blandt de vigtigste spørgsmål i konklusionsudkastet er EU’s tilgang til Kyoto protokollen i
Cancun. I udkastet lægges op til, at EU ønsker visse betingelser for at kunne indgå i 2.
forpligtelsesperiode. I den forbindelse bekræftes forhandlingspositioner fra hhv. de seneste
vedtagne konklusioner i marts 2010, samt fra før COP15 og vedtaget af Det Europæiske Råd i
oktober 2009:
-
Det genbekræftes, at EU foretrækker et globalt og samlet, juridisk bindende rammeværk,
som inkluderer de essentielle elementer af Kyoto Protokollen, men samtidig, at EU er åben
overfor at overveje en 2. forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen som led i en bredere
aftale, der 1) respekterer den miljømæssige integritet, ambition og effektivitet af internationale
klimaaktioner, 2) hvorunder alle udviklede lande forpligter sig til sammenlignelige
reduktionsmål, og 3) de mest udviklede udviklingslande bidrager med en passende indsats.
-
Det bemærkes også, at EU vil arbejde for at løse spørgsmål om overskydende
landekvoter (AAU’er), samt reglerne for CO2 optag i skov (LULUCF). Sidst nævnte via en
grundig review procedure og brug af brutto-netto tilgang med en diskonteringsfaktor.
Udkastet til konklusioner genkalder ligeledes EU’s betingede mål om at rykke fra en 20%
reduktionsmålsætning til en 30% reduktionsmålsætning i 2020 i forhold til 1990’s
emissionsniveau som led i en global og omfattende aftale, hvis andre udviklede lande forpligter
sig til sammenlignelige emissionsreduktioner og de mest udviklede udviklingslande bidrager
tilsvarende i forhold til deres ansvar og deres respektive kapacitet. Målsætningen blev vedtaget
af Det Europæiske Råd første gang i marts 2007. Tilsvarende tekst genbekræftes senest i
konklusioner vedtaget af Miljørådet d. 15. marts 2010. I konklusionerne lægges der op til
uddybning af denne forhandlingsposition på et senere tidspunkt i forbindelse med
Kommissionens meddelelse herom, og Kommissionens kommende roadmap for at opnå en lav
fossil økonomi (low carbon economy) i 2050.
I konklusionsudkastet lægges der op til, at UNFCCC forhandlingerne i Cancun skal føre til, at
der træffes en række balancerede beslutninger i Cancun, samt at der i Cancun skal leveres et
arbejdsprogram for det videre arbejde mod en juridisk bindende aftale. På den baggrund
opstilles følgende konkrete forhandlingspositioner til Cancun, hvoraf nogle svarer til eller
bygger på konklusioner senest vedtaget af Miljørådet d. 15. marts 2010 eller forud for COP15
tilført mindre ændringer tilpasset Cancun:
-
Reduktionsudspil og 2 graders målet:
EU byder de reduktionsudspil, der er kommet i
medfør af Copenhagen Accord, velkomne og påpeger, at såvel de reduktionsmål (ilande) som de
reduktionsaktioner (ulande), der er lagt frem indtil nu, ikke lever op til ambitionsniveauet (2
graders målet), og opfordrer samtidig parterne, i-lande som u-lande, om at hæve
ambitionsniveauet således at det blive konsistent med 2 graders målsætningen.
- Konklusionerne genbekræfter 2 graders målet og IPCC’s 4. evalueringsrapport, jævnfør
hvilken der angives en række emissionsmål, der skal sikre at der globalt leves op til 2 graders
målet (globale emissioner skal toppe senest i 2020 og være reduceret med mindst 50% i 2050 i
forhold til 1990 niveau; de udviklede landes emissioner skal være reduceret med 80 – 95% i
2050 i forhold til 1990 niveau).
- EU understreger, at alle reduktionsudspil, også de der allerede er givet under Copenhagen
Accord, skal forankres i UNFCCC for at sikre en udredning af indholdet af
reduktionsudspillene, samt medvirke til at mobilisere den nødvendige støtte til implementering
med henblik på at leve op til 2 graders målsætningen.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
REDD+ mekanisme:
EU vil arbejde for fremskridt på guidelines, regler og modaliteter for at
operationalisere en REDD mekanisme og vedtage en beslutning herom i Cancun, baseret på
miljømæssig integritet og omfattende mål (tropisk skov på 50% mindre reduktion af tropisk
skov i 2020, samt mål for 2030, understøttet af MRV) . Endvidere bydes opstartsfinansiering
velkommen til REDD+ formål, samt videre fremskridt for REDD+ partnerskabet.
-
Tilpasning:
Behov for indsats på tilpasning genbekræftes og prioritering af
opstartfinansiering til tilpasning understreges; samt at opstartsfinansiering også skal prioriteres
til kapacitets opbygning.
-
Mekanismer og markeder:
Der mindes om vigtigheden af markedsmekanismer og
kvotehandelssystemer for at styrke omkostningseffektive investeringer, herunder med et styrket
samarbejde med henblik på udbygning af mekanismer, samt fortsat anvendelse af de fleksible
mekanismer, herunder reform og brugen af standardiserede baselines og programmatisk tilgang.
-
Opstartsfinansiering:
EU genkalder, at de udviklede lande har forpligtet sig til
opstartsfinansiering på $ 30 mia. i perioden 2010 – 2012, balanceret mellem finansiering til
tilpasning og reduktionsindsats, og EU genbekræfter, at EU i Cancun vil levere en omfattende
og transparent rapport om implementeringen af EU’s opstartsforpligtelse.
-
Langsigtet finansiering:
EU genkalder, at de udviklede lande qua Copenhagen Accord har
forpligtet sig til at mobilisere $ 100 mia. årligt til støtte til udviklingslandene fra 2020,
kommende fra både offentlige og private kilder, og i sammenhæng med meningsfulde aktioner i
udviklingslandene. Herunder ses frem til, at Advisory Group on Climate Financing leverer sin
rapport forud for Cancun.
-
Copenhagen Green Fund:
EU genbekræfter forpligtelsen til at etablere Copenhagen Green
Fund som en operationel enhed og del af konventionens finansielle mekanisme, herunder med
strømlinet institutionel arkitektur mhp. synergier og koordination og periodisk overblik, samt
måling, rapportering og verifikation af støtte til udviklingslandene fra alle donorer baseret på
guidelines vedtaget af COP.
-
Måling, rapportering og verifivation (MRV):
Transparens er vigtigt i et post 2012-regime og
derfor skal der i samarbejde med andre parter etableres guidelines med henblik på
o
et sammenhængende og balanceret system for måling, rapportering og verifikation
(MRV) af reduktionsindsatsen og den støtte, de modtager,
o
samt internationale konsultationer og analyse (ICA, enighed fra Copenhagen
Accord), der gør det muligt på globalt niveau at følge op på efterlevelsen af 2 graders
målet.
MRV skal også understøtte parternes omlægning af deres økonomier i retning af brug af færre
fossiler (low carbon pathway). Cancun skal levere et rammeværk for et sådan system og levere
resultater, der gør det muligt at gennemføre en revision i 2015 som vedtaget i Copenhagen
Accord.
-
Teknologimekanisme:
Konklusionerne velkommer enigheden fra Copenhagen Accord om at
etablere en teknologimekanisme som et vigtigt instrument til at accelerere udvikling og
anvendelse af miljøvenlige og lav-emissions teknologier både med henblik på tilpasning til
klimaforandringer og reduktionsindsats, og der ses frem til, at der i Cancun kan træffes
beslutning om operationaliseringen af en sådan mekanisme, herunder med støtte fra
opstartsmidler til pilotprojekter.
-
International luft- og søfart:
EU ser et behov for enighed om globale reduktionsmål for
international luft- og søtransport konsistent med 2 graders målet og lægger op til, at COP16 skal
give mandat til ICAO og IMO for mhp. COP17 at udvikle de nødvendige politikker.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Støtte til alliancer og partnerskaber:
EU vil styrke allianceopbygning både bilateralt og
regionalt for at bygge bro mellem parterne og dermed samtidig sætte skub i og føde ind til FN-
processen, samt støtte til partnerskaberne som EU medlemsstater har igangsat sammen med
andre parter på hhv. REDD+, MRV og reduktionsindsats, på tilpasning, og adgangen til
vedvarende energi.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og
beskyttelsesniveauet
Konklusionerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne. En evt. ny global
klimaaftale eller delaftaler må forventes at få statsfinansielle konsekvenser for i-landene,
herunder Danmark. Omfanget vil selvsagt afhænge af en sådan aftales nærmere udformning,
såvel som af en byrdefordeling internt i EU af sådanne konsekvenser.
9. Høring
Udkast til konklusioner blev behandlet i Specialudvalget for Klima og energi torsdag d. 16.
september 2010, hvor der fremkom følgende kommentarer:
Greenpeace savnede en analyse af, hvordan EU's nuværende position påvirkede de internationale
klimaforhandlinger i negativ retning. Ift. finansiering bakker EU tilbage i forhold til Copenhagen
Accord ved ikke at understrege, at midlerne skulle være nye og additionelle. EU er for uambitiøs.
Ift. 30 %-målsætningen burde den danske regering klart melde ud, at EU skal gå til 30 % for derved
at sende et signal til u-landene og erhvervslivet om, at EU ville omstille økonomien til en grøn
økonomi. Ift. Kyoto-protokollen burde EU sende et klart signal om, at man ønskede at bibeholde
Kyoto-protokollen. Den var vigtig for u-landene. Ros til EU for målsætningen om at styrke
allianceopbygning og partnerskaber. Støttede regeringens synspunkt ift. overskydende AAU'ere.
Dansk Energi tilsluttede sig Greenpeace's synspunkt om, at EU burde gå til 30 %.
DØR støttede Greenpeace og Dansk Energi og tilføjede, at den nuværende 20 %-målsætning
forhindrede innovation og udvikling. Derudover var der behov for bedre CDM-regler mhp. at
styrke innovation. Formuleringen af holdningen ift. Kyoto-protokollen burde strammes op.
VE støttede 30 %-målsætningen samt roste regeringens holdning ift spørgsmålet om overskydende
AAU'ere. Holdningen burde fastholdes. Der var behov for en styrkelse af CDM-projekterne, og de
burde ses i sammenhæng med udviklingsbistanden samt have additionalitet.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rederiforeningen bemærkede, at der hos skibsfarten var en stigende bekymring ift. fastsættelsen af
internationale regler. Rederiforeningen problematiserede, at skibsfarten skulle opfylde mere
ambitiøse mål end luftfarten.
Dansk Naturfredningsforening støttede Greenpeace, DØR og VE.
NOAH bemærkede, at EU mindst burde gå til 30 %. NOAH havde udarbejdet en analyse sammen
med blandt andre Stockholm Environment Institute, som viste, at EU uden problemer kunne gå til
40 %. Flysektoren burde have et højere reduktionsmål end skibssektoren. Godt med EU-regulering
af luftfart, som ikke var godt reguleret indenfor ICAO. Støttede regeringens holdning ift.
overskydende AAU'ere.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte udkast til rådskonklusioner, herunder at EU anerkender og
arbejder proaktivt og konstruktivt i forhandlingerne og bidrager med løsninger, der kan bringe
forhandlingerne videre baseret på kompromiserne fra Copenhagen Accord. Fra dansk side vil
man arbejde for, at kompromiserne i Copenhagen Accord videreføres i forhandlingsteksten i
videst mulige omfang.
Regeringen mener, at EU bør foretrække én samlet aftale med internationalt bindende
forpligtelser på tværs af forhandlingssporene. Men EU kan acceptere en eventuel anden
forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen, hvis den miljømæssige integritet af protokollen
sikres, og at det sker som del af en global aftale, hvor andre ilande forpligtes tilsvarende og
udviklingslandene bidrager med en passende indsats.
”Cancun-pakken”: Muligt resultat af Cancun
Danmark støtter, at EU fortsat kommunikerer og arbejder for den overordnede målsætning om
indgåelsen af en global juridisk bindende aftale. Det er næppe sandsynligt, at der kan indgås en
global og juridisk bindende klimaaftale på COP16, idet centrale lande som USA og Kina fortsat
synes langt fra villige til at indgå en sådan aftale. Derimod synes det mere realistisk, at der kan
nås enighed om en 'Cancun-pakke' bestående af flere separate beslutninger - muligvis tilsat en
samlet politisk tekst, der vil kunne bane vejen for en endelig aftale eller i hvert fald en
sammenhængende pakke på COP17.
Danmark støtter op om en 'Cancun-pakke' bestående af flere separate beslutninger, der vurderes
at bringe forhandlingerne konstruktivt videre, og som kan samle opbakning i EU-kredsen. I den
forbindelse bør Danmark arbejde for, at ydelse af langsigtet finansiering gøres betinget af
indrømmelser fra især de store udviklingslande; dette på en måde og i det omfang, det kan
samle opbakning i EU.
Umiddelbart vurderes der intet til hinder for, at delbeslutninger på udvalgte emner kunne træde i
kraft uafhængigt af en sådan samlet aftale (f.eks. vil et evt. REDD+ instrument, om ønsket,
kunne få virkning umiddelbart efter COP16).
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En række elementer synes oplagte til at indgå i en pakke i Cancun, hvortil regeringen støtter
følgende forhandlingspositioner:
-
Afskovning i ulandene (REDD+).
Der kan evt. opnås enighed om en UNFCCC ramme for
de mange REDD+ initiativer, der allerede er iværksat både multilateralt og bilateralt (f.eks.
Norges skovpartnerskab). Ulandene ville dermed få større sikkerhed for, at REDD+ forankres i
FN-regi.
-
Tilpasning.
Der kan evt. opnås enighed om: 1) afgrænsning af de lande, der er ”mest
sårbare” og derfor skal fortrinsstilles med hensyn til modtagelse af klimatilpasningsmidler; 2)
allokering af opstartsfinansiering til tilpasning; og 3) en proces for evaluering af den allerede
etablerede Tilpasningsfond. Regeringen støtter, at der arbejdes for enighed i Cancun på
ovenstående punkter.
-
Teknologi.
Der kan evt. opnås enighed om: 1) etablering af en teknologimekanisme til
udvikling og overførsel af teknologi til tilpasning og reduktioner i ulandene; samt 2) om
modaliteter for den Grønne Fond f.eks. i retning af at yde støtte til teknologi.
-
Carbon markedet.
Der kan evt. opnås enighed om at forenkle reglerne for CDM (Clean
Development Mechanism) for bl.a. at mindske administrationen, forbedre den miljømæssige
integritet og sikre flere projekter til de fattigste lande. Regeringen støtter ovenstående f.s.v.a.
reform af CDM, samt at der arbejdes for etablering af nye sektor mekanismer.
-
Finansiering.
Der kan evt. opnås enighed om: 1) en proces for etablering af en Grøn Fond
(som beskrevet i Copenhagen Accord); 2) bekræftelse af de med Copenhagen Accord lovede 30
mia. USD i opstartsfinansiering i perioden 2010-12 (idet det bemærkes, at EU er godt på vej til
at levere deres bidrag på 2,4 mia. euro årligt; noget der bekræftedes på mødet i Bonn i juni);
samt 3) en eventuel endossering af den kommende rapport fra FN’s Generalsekretærs High-
Level Advisory Group on Climate Change Financing, der forventes at blive offentliggjort i
november, samt angivelse af, hvordan denne inkorporeres i FN- forhandlingerne. Regeringen
støtter, at der arbejdes for enighed i Cancun på ovenstående punkter, herunder hvis den nye fond
ikke vedtages i Cancun, at der i Cancun iværksættes en proces, der leder hen imod en beslutning
om etablering på COP17 og endelig at der i sammenhæng med klimafinansiering også peges på
alternative finansierings kilder som det fremgår af Accorden.
-
Måling, rapportering og verifikation (MRV):
Ilandene vil formentlig kræve indrømmelser
fra ulandene på MRV-regler for at acceptere resten af ”pakken” ovenfor. Et optimistisk resultat i
Cancun er, at der igangsættes en proces for udarbejdelse af guidelines for MRV for ilandenes
indsats og for ulandenes indsats samt for den ydede finansiering, således som Copenhagen
Accord lægger op til. Regeringen støtter at der arbejdes for ovenstående punkter f.s.v.a. MRV i
Cancun.
-
International luft- og søfart:
F.s.v.a. international luft- og søfart arbejder regeringen for, at
hhv. FN’s luftfartsorganisation, ICAO, og FN's søfartsorganisation, IMO, udvikler virkemidler til
reduktion af sektorernes udslip af CO2 emissioner. Danmark arbejder endvidere for, at globale
reduktionsmål for luft- og skibsfart fastsættes under UNFCCC. Sektorerne skal bidrage til
opfyldelse af 2 graders målsætningen, hvormed man fra dansk side arbejder for en reduktion på
hhv. 10% for international luftfart og 20% for international skibsfart i 2020 i forhold til 2005.
Endvidere arbejder regeringen for, at fremtidig flagneutral og global regulering for international
skibsfart som første prioritet udvikles og implementeres i IMO, samt at et markedsbaseret
virkemiddel for skibsfart i IMO kan bidrage til reduktion af den globale klimabelastning ved
finansiering af CO2-reduktioner i ulande mod offset af skibsfartens CO2-udledning, idet dele af
provenuet fra det markedsbaserede virkemiddel - som led i en global aftale - kan anvendes til
finansiering af klimatilpasning i ulande. Derudover arbejder Danmark konkret for at ændre udkast
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til rådskonklusioner således, at COP 16 ikke skal give mandat men indbyde/invitere/tilskynde IMO
til at udvikle de nødvendige instrumenter, idet IMO allerede har sit eget mandat til at regulere
international skibsfart i regi af FN.
Det vurderes derimod vanskeligt at opnå enighed om konkrete reduktionstal for i- og ulande i
Cancun. Regeringen støtter dog, at EU lægger pres på både ilande og ulande for at få
ambitionsniveauet op med henblik på at være i stand til at holde sig inden for 2 graders målet.
Regeringen støtter endvidere, at udspil til reduktionsmål og reduktionsaktioner, både de der
allerede er fremsat inden for rammerne af Copenhagen Accord og kommende udspil, forankres i
UNFCCC med henblik på både at udrede indholdet af disse, samt medvirke til at mobilisere den
nødvendige støtte til implementering med henblik på at leve op til 2 graders målsætningen.
Danmark vil endvidere arbejde for, at EU bakker op om processer, der kan opretholde det
politiske momentum i klimaforhandlingerne. Det fransk-norske initiativ på skovområdet er et
eksempel herpå, ligesom MEF, det tysk-mexicanske møde på Petersberg og eventuelle andre
møder og processer, som det mexicanske COP-formandskab måtte iværksætte, kan medvirke til
at skabe fremdrift i de internationale forhandlinger under UNFCCC frem mod Cancun og
videre.
Særlige problemstillinger: Overskydende landekvoter
Regeringen lægger særlig vægt på, at overskydende landekvoter ikke udhuler målene i en ny
klimaaftale eller i forbindelse med, at der vedtages en ny forpligtelsesperiode for Kyoto
Protokollen, og finder det vigtigt, at der inden for EU opnås enighed om, at den miljømæssige
integritet af en international aftale ikke må forringes på grund af overskydende landekvoter. Den
mest effektive måde at sikre dette på er ved at annullere overskydende landekvoter, som er
regeringens prioritet. Hvis det derimod besluttes, at overskydende landekvoter kan overføres til
en ny forpligtelsesperiode, kræver det, hvis udhuling af den miljømæssige integritet helt skal
undgås, at landene påtager sig tilsvarende dybere reduktionsmål. Regeringen ser gerne, at
rådskonklusionerne ikke nævner modeller for "diskontering" (overførsel af en del af
kvoteoverskuddet) eller begrænsning til ”national anvendelse” som mulige løsningsmodeller,
idet regeringen ønsker, at kvoterne annulleres. Regeringen ser også gerne, at rådskonklusionerne
ikke blot konstaterer, at overskuddet af landekvoter kan udhule den miljømæssige integritet,
men at det i stedet understreges, at problemstillingen skal løses på en sådan måde, at den
miljømæssige integritet ikke udhules (hvilket er på linje med Det Europæiske Råds
konklusioner fra oktober 2009). Endelig bør det undgås at der igen i fremtiden skabes nye
overskud af landekvoter. I den situation at total annullering af landekvoter ikke er mulig, vil
regeringen være åben overfor at se på andre modeller, der i videst mulig omfang sikrer den
miljømæssige integritet.
Særlige problemstillinger: LULUCF-regler
De internationale forhandlinger har siden COP15 koncentreret sig om regler på LULUCF, der
gør det obligatorisk at medregne optag og udledninger fra skove fra før 1990 (dvs. skovrejsning
foretaget siden 1990 er ikke omfattet) i forhold til en landespecifik reference. Referencen skal
afspejle effekten af normal skovdrift. En væsentlig fordel ved denne fremgangsmåde er, at det
tager hensyn til, at landenes skovsituation er forskellig, og at der er et fuldt incitament til
gennem driften at forbedre eller bevare CO2 optaget i skovsektoren. Den væsentligste ulempe
er, at lande kan forsøge at sætte en urealistisk lav reference med henblik på at få kreditter uden
nogen ekstra indsats. Formandskabets forslag om et review er netop for at imødegå, at der
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastsættes urealistiske referencer. Et alternativt forslag, som har opbakning blandt EU’s store
skovlande, er at medregne de optag og udledninger, der finder sted i forpligtelsesperioden
reduceret med en 85 % discount. Dette betyder, at landene kan få kreditter for at fortsætte
normal skovdrift, samtidig med at en reduktion f.eks. som følge at øget hugst kun delvist
medregnes. Samlet set vil det give et mindre incitament til at forbedre eller bevare CO2 optaget
i skovsektoren, samtidig med at skovsektoren tæller mindre med i landenes samlede opgørelser.
Regeringen er af den holdning, at indregning af sinks ikke må ske på bekostning af den
miljømæssige integritet, ligesom det er vigtigt, at reglerne for LULUCF fastsættes forud for
fastsættelse af reduktionsmål, således at fastsatte målsætninger ikke efterfølgende kan udhules.
Regeringen støtter derfor LULUCF regler baseret på en landespecifik reference og et review,
der sikrer der fastsættes realistiske referencer og Danmark skal gå så langt som muligt for at
sikre miljømæssige forsvarlige LULUCF regler byggende på en landespecifik reference eller
andre miljømæssigt forsvarlig løsninger, men skal i sidste ende ikke blokere for en løsning, der
kan samle EU.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkast til rådskonklusioner har været drøftet enkelte gange i rådsregi i Bruxelles. Der synes at
være grundlag for en generel enighed om de delelementer, der muligvis kan træffes
beslutninger om i Cancun, mens der forsat er uenigheder om EU's forhandlingsposition f.s.v.a.
en ny forpligtelsesperiode under Kyoto Protokollen samt betingelser og modaliteter forbundet
hermed
.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
895396_0018.png
5. Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette
erhvervskøretøjer inden for Fællesskabets integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-
emissioner fra lette erhvervskøretøjer
KOM(2009) 593 endelig
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (miljø) den 20. december 2010. Ny tekst er
markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionens forslag fastsætter et gennemsnitligt emissionsloft for nye varebiler på 175 g
CO2/km fra 2014 og et langsigtet reduktionsmål på 135 g CO2/km fra 2020. En gennemførelse
af forslaget vil bidrage til at reducere transportsektorens klimabelastning.
Loftet på de 175 g CO2/km skal indfases over 3 år således at 75% af bilfabrikantens nye
varebiler skal imødekomme kravet i 2014, 80% i 2015 og samtlige nye varebiler fra 2016.
Såfremt emissionsloftet overskrides bliver bilfabrikanten pålagt en bøde.
Bilfabrikanterne kan gøre brug af forskellige fleksibilitetsmekanismer for at leve op til kravene,
herunder dannelse af pools, hvor flere producenter kombinerer deres reduktionsmål.
Regeringen kan støtte den foreslåede regulering.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. oktober 2009 fremlagt ovenstående forslag. Forslaget er modtaget i
Rådet den 3. november 2009 og en dansk sprogversion er oversendt til Rådet den 12. november
2009.
Forslaget er sat på dagsorden til Rådsmødet (miljø) den 20. december 2010 med henblik på
politisk enighed.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 175 og skal behandles efter proceduren for
fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294, tidligere TEF artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
EU-Kommissionen vurderer, at forslagets formål ikke sikres tilstrækkeligt gennem tiltag i
medlemsstaterne, da hensynet til at undgå barrierer i det indre marked, den grænseoverskridende
karakter af klimaændringer og de mulige variationer i de nationale gennemsnitlige CO2
udledninger for nye lette erhvervskøretøjer, ikke vil gøre det muligt for medlemsstater at
implementere nationale tiltag, der skal sikre en EU gennemsnitlig CO2 udledning for nye
køretøjer på 175 g.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark er enig i EU-Kommissionens vurdering.
5. Formål og indhold
Forslaget fastsætter et gennemsnitligt emissionsloft for nye varebiler på 175 g CO2/km fra 2014
og et langsigtet reduktionsmål på 135 g CO2/km fra 2020.
Loftet på de 175 g CO2/km skal indfases over 3 år, således at 75% af bilfabrikantens nye
varebiler skal imødekomme kravet i 2014, 80% i 2015 og samtlige nye varebiler fra 2016.
Den enkelte varebils emissionsloft fastsættes på baggrund af dens vægt, således at tunge
varebiler må udlede mere end 175 g CO2/km, mens lette varebiler må udlede mindre.
Sammenholdes emissionerne fra samtlige bilfabrikanters biler vil emissionerne gennemsnitlig
udgøre 175 g CO2/km.
Såfremt emissionsloftet overskrides bliver bilfabrikanten pålagt en bøde. I perioden 2014-18 vil
bøden pr. produceret bil for overskridelse på 1g CO2/km være på 5 euro, 2 g CO2/km på 15
euro, 3 g CO2/km på 25 euro og herefter 120 euro per gram. Fra 2018 vil bøden være på 120
euro per gram uanset overskridelsen.
Fabrikanten kan tildeles såkaldte ”superkreditter", som indebærer, at lette erhvervskøretøjer
med emissioner under 50 gram kan medregnes som 2,5 lette erhvervskøretøjer i 2014, 1,5 lette
erhvervskøretøjer i 2015 og 1 let erhvervskøretøj fra 2016. Bestemmelsen skal skærpe
incitamentet til at fremme lav-emissions køretøjer, herunder el-biler.
Fabrikanten kan endvidere få godskrevet op til 7 g CO2/km når der monteres øko-innovative
ordninger, såfremt det kan verificeres, at de bidrager til en reel CO2 reduktion, som ikke er
omfattet af de testcykler, som måler varebilernes CO2-emission.
Endvidere har bilfabrikanterne mulighed for at danne sammenslutninger (pools), hvor
sammenslutningen er den juridiske enhed som pålægges kravene om CO2-emissionerne.
Forslaget indeholder en undtagelse for små serieproduktioner på under 22.000 køretøjer om året,
som efter konsultation med EU-Kommssionen vil blive pålagt et individuelt CO2-emissionsloft.
Medlemsstaterne pålægges at monitorere antallet af nyregistrerede varebiler m.v. og oversende
oplysninger til EU-Kommissionen, som offentliggør en liste over bl.a. samtlige fabrikanters
nyproducerede varebiler mht. CO2-emissioner sammenholdt med faktiske emissionskrav for
bilfabrikanten.
Forslaget indeholder ligeledes krav til revision og rapportering fra EU-Kommissionen, og bl.a. i
2014 skal EU-Kommissionen gennemføre en vurdering af tilgængeligheden af data om bilernes
areal (sporvidde x akselafstand) med henblik på at vurdere muligheden for at bruge areal frem
for vægt som beregningsgrundlag for emissionsloftet. Viser dette sig muligt, skal EU-
Kommissionen fremsætte et forslag til en revision af forordningen.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
895396_0020.png
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF art. 175 høres. Parlamentets Miljøudvalg og
Erhvervs- forskning- og energiudvalg har valgt den udvidede samarbejdsprocedure hvor begge
udvalg involveres. Vedtagelsen af Miljøudvalgets rapport er foreløbigt kalendersat til den 28.
september 2010 ,og plenaren forventes at stemme den 23. november.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er i dag ikke dansk lovgivning, der sætter krav til lette erhvervskøretøjers CO
2
emissioner.
Da der er tale om en forordning vil retsakten være umiddelbart gældende på
ikrafttrædelsestidspunktet og en særskilt dansk implementering vil ikke være nødvendig.
8. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
I Danmark blev der i 2008 indregistreret ca. 33.000 nye varebiler, sammenholdt med ca.
150.000 nye personbiler. EU-Kommissionens anfører, at den gennemsnitlige udledning for
varebiler er på ca. 200 g CO2 /km i 2007 i EU som helhed.
EU-Kommissionen vurderer, at priserne på varebiler i gennemsnit vil stige med ca. 6% såfremt
deres nuværende vægt opretholdes, men da der typisk vil være en relativ beskeden
prisfølsomhed på denne type køretøjer, forventer Kommissionen ikke, at salget begrænses
nævneværdigt. Kommissionens konsekvensanalyse tager hovedsagligt udgangspunkt i
bilproducenternes adfærd.
Der er foretaget danske beregninger af forordningens økonomiske konsekvenser. I de danske
beregninger er der taget udgangspunkt i Skatteministeriets beregningsmodeller, der anvendes
ved beregning af effekterne ved isolerede danske omlægninger af bilafgifter. Disse modeller
anvender normalt forudsætninger der afviger væsentligt fra de forudsætninger Kommissionen
har stillet op til brug for vurderingen af forslaget. De sædvanlige danske forudsætninger baserer
sig på erfaringer med omlægninger af de danske bilafgifter, og kan derfor tages som udtryk for
de danske forbrugeres adfærdsmønstre og det forhold, at danske lovændringer næppe påvirker
producenterne på samme måde som regler, der gælder for hele EU.
De danske beregninger viser et provenutab for statskassen på ca. 835 mio. kr. om året når
forslaget er fuldt indfaset. Der tages udgangspunkt i, at fabrikanterne ikke fuldt ud indpasser
varebilerne efter emissionslofterne og derfor betaler bøden. Desuden lægges det til grund, at
fabrikanterne ikke formår at bringe sig ud af en samlet bødeposition ved brug af de mekanismer,
der indeholdt i forslaget, som f.eks. pooling, anvendelse af superkreditter og brugen af innovativ
grøn teknologi. Endelig antages det, at producenterne i højere grad vil overvælte bøderne på
hver enkelt biltype, end hvis der var tale om en bilafgift, frem for at fordele bøderne jævnt på
hele bilparken. Ifølge de danske beregninger vil små varebiler falde i pris, mens store varebiler
vil stige i pris.
Samlet set vil varebilerne ifølge de danske beregninger blive dyrere og merprisen overvæltes på
bilerne, hvilket vil afstedkomme et mindre salg af varebiler. Endvidere vil der som følge af
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
895396_0021.png
mere energieffektive køretøjer, ligeledes være et fald i provenuet fra brændstofafgiften og den
grønne ejerafgift, som fastsættes ud fra køretøjets energieffektivitet. Resultatet af beregningerne
viser, at små varebiler kan blive mere prismæssigt attraktive end personbiler, hvilket kan
medføre et stigende antal små varebiler på bekostning af personbiler.
Forslaget forventes at medføre en meget begrænset byrdeforøgelse for myndigheder i
forbindelse med kravene om overvågning og indberetning ligesom det var tilfældet med
forordningen om CO2 for personbiler.
Forslaget har i sin nuværende form ingen konsekvenser for regioner og kommuner.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I henhold til EU-kommissionens vurdering vil bilpriserne stige med 6 pct. Bilfabrikanten
forventes i et vist omfang at overvælte prisstigningen på forbrugeren. Imidlertid vil forbrugeren
samtidig opleve en besparelse i brændstofudgiften. Fortrængningsomkostningerne bliver ifølge
EU-kommissionen samlet set -13,5 € (ca. 100 kr.) pr. ton CO2 på EU niveau. Kommissionen
vurderer derfor, at forslaget er samfundsøkonomisk omkostningseffektivt på EU-niveau.
Ifølge de danske beregninger vil de samfundsøkonomiske omkostninger for Danmark være på
10.000 kr. pr. ton CO2, når forslaget er fuldt indfaset. I de danske samfundsøkonomiske
beregninger benyttes en metode, som bl.a. tager udgangspunkt i erfaringerne med ændringer i
den danske bilbeskatning. Modellen antager at fabrikanterne betaler bøden og overvælter
omkostningerne på forbrugerne frem for at tilpasse sig emissionsloftet. Herved kan bøde
sammenlignes med en afgift i de danske beregninger. De samfundsmæssige omkostninger for
Danmark pr. ton CO2 er lavere end ved forordningen om CO2 for personbiler, hvor der blev
gjort brug af den samme beregningsmetode.
Det må forventes, at Kommissionens beregninger vil være mest retvisende for EU som helhed,
men forskellen fra de danske forudsætninger gør det dog vanskeligt at sammenligne
Kommissionens konsekvensanalyse med de danske beregninger.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Som følge af forslaget skal bilproducenterne indberette data. Da Danmark ikke har nogen
bilproduktion, vil forslaget ikke have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet
Kommissionen anfører, at gennemførelsen af forslaget på EU-niveau vil give en akkumuleret
CO
2
reduktion frem til 2020 på omkring 60 Mt CO
2
. Ved et langsigtet reduktionskrav på 125-
160 g CO
2
/km vil der for perioden 2010-2030.være tale om en akkumuleret CO
2
reduktion på
247-342 Mt CO
2
.
Efter danske beregninger vurderes reduktionerne at være 150.000 tons CO2 om året, idet
bilfabrikanterne antages at betale bødeafgiften frem for at tilpasse køretøjerne til
emissionslofterne. Da der er tale om beregninger for Danmark isoleret set, kan reduktionerne
ikke overføres til EU niveau. Umiddelbart er der tale om væsentlig lavere CO2 reduktioner end i
Kommissionens beregninger. Uanset hvilke beregninger, der lægges til grund, er der dog tale
om en forbedring af beskyttelsesniveauet.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
895396_0022.png
9. Høring
Forslaget er sendt i høring til 143 interessenter med høringsfrist den 12. november 2009.
Der er modtaget fire høringssvar fra henholdsvis det Økologiske Råd, Greenpeace, Dansk
Erhverv og Dansk Fjernvarme, hvor de to sidstnævnte ikke havde bemærkninger til forslaget.
Det Økologiske råd anfører, at:
Hensynet til at efterkomme bilfabrikanternes ønske bør ikke ske på bekostning af
EU’s CO2 reduktionsmål
Forordningen bør indeholde klare og bindende CO2 reduktionsmål for 2012 og 2020
Konsekvenserne ved at forslaget ikke omfatter minibusser bør belyses
Hastighedsgrænser bør introduceres som et virkemiddel til at reducere CO2-
udledningen fra lette erhvervskøretøjer.
Greenpeace anfører, at:
En udskydelse fra 2012 til 2016 ikke vil imødegå udfordringen med at løse CO2
udfordringen
Der er behov for et bindende langsigtet reduktionsmål for 2020.
Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. februar 2010
Greenpeace bemærkede, at når man regner elbiler som zero-emissions, hvilket de reelt ikke er,
muliggør det, at der reelt sker en større udledning fra andre biler, og at emissionslofterne
dermed til dels kunne blive udhulet.
Sagen har endvidere været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 11. maj 2010
Greenpeace bemærkede, at Danmark burde tage stilling til problemet ved anvendelsen af to
beregningsmodeller for de samfundsøkonomiske konsekvenser, idet man risikerer at træffe
beslutninger på et forkert grundlag.
Sagen har endvidere været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 16. september
2010.
Dansk Naturfredningsforening bemærkede, at fokus burde være at reducere CO2-udledningen, og
at man burde indføre højere bødestraf mhp at fremme den teknologiske udvikling på området.
Greenpeace anførte, at man burde have 160g i 2015 som mål, bindende mål i 2020, højere bøder,
udelukke brug af superkreditter, indføre hastighedsbegrænsere på 100 km i timen, benytte areal
frem for vægt i fastsættelse af emissionslofter. Endvidere blev tidligere kritik af beregningsmetoder
gentaget.
Det Økologiske Råd bemærkede, at der samlet set ikke var tale om en reel reduktion af varebilernes
emissioner og ønskede derfor en stramning af målene.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
895396_0023.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser EU-Kommissionens initiativ velkommen, idet en reduktion af CO2-
emissioner fra transportsektoren er blandt de store klima- og energipolitiske udfordringer.
Forslaget adresserer såvel CO2 emissionerne som grønne tiltag – herunder gennem øget brug af
grønne teknologier, som er centrale for Danmark.
EU-landene skal samlet set, som led i klima- og energipakken, der blev vedtaget i december
2008, sikre at emissionerne uden for den kvotebelagte sektor – herunder transport - skal
reduceres med 10% i 2020 i forhold til 2005 og samtidig skal 10 % af sektorens energiforbrug i
2020 udgøres af vedvarende energi.
Regeringen støtter Kommissionens foreslåede emissionslofter på 175 g CO2/km fra 2014 og
135 g CO2/km i 2020, om end regeringen gerne så en fremrykning af indfasningen på linje med
EU-Kommissionens meddelelse af 7. februar 2007 om en revision af Fællesskabets strategi til
reduktion af CO2 emissioner fra person- og varebiler, der tog afsæt i et emissionsloft på 175 g
CO2/km fra 2012 og 160 g CO2/km fra 2016. Desuden finder regeringen, at
sanktioneringsbestemmelserne skal være af en så konsekvent karakter, at de reelt tilskynder til
at forordningens formål opfyldes. Det er regeringens vurdering, at en del af de grønne
teknologier inden for bilsektoren, der udvikles som følge af vedtagelsen af en forordning om
CO2 for personbiler i december 2008, vil kunne anvendes ligeså hurtigt i varebiler.
Forslagets mulighed for at undtage bilfabrikanter, der producerer under 22.000 køretøjer, med
henblik på at EU-Kommissionen fastsætter specifikke krav for den enkelte fabrikant, bør ikke
medføre at denne type køretøjer stilles lempeligere end de øvrige.
Endelig finder regeringen det væsentligt, at forordningen ikke giver fabrikanterne et incitament
til at øge varebilens vægt, idet varebilens lasteevne således reduceres. Det er også væsentligt, at
forordningen reelt mindsker incitamentet til at skifte fra personbil til varebil af hensyn til at
opnå reduktioner af CO2 i transportsektoren. Dermed vil det beregnede provenutab og de
samfundsøkonomiske omkostninger ved forordningen desuden blive minimeret for Danmark.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne er generelt præget af begrænset manøvrerum for et kompromis mellem bl.a.
lande, der producerer varebiler og lande med stærke miljø- og klimaprofiler.
Det belgiske formandskab videre arbejde med forslaget forventes at tage afsæt i Europa-
Parlamentets miljøgruppes betænkning som forventes at foreligge ved udgangen af september
måned.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (miljø)
den 11. juni 2010. Sagen forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.
23