PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3038 - Økofin Bilag 2
Offentligt

8. oktober 2010

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den

19. oktober 2010

1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

Politisk enighed

KOM(2009) 29

2) Anvendelse af særlige nationale anti-momssvig-regler, der afviger fra EUs fælles moms-

regler

Politisk enighed

KOM(2010) 175

3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltag foretaget af

Litauen og Rumænien

Rådskonklusioner

KOM(2010) 495

4) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 30. september – 1.

oktober 2010

Orientering/status

KOM-dokument foreligger ikke

5) Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010

Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)

KOM-dokument foreligger ikke

6) Rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til tertiær uddannelse i EU-

medlemslandene

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

7) Rapport om finanspolitiske rammer – gennemgang af foregangslande

Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

8) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010

Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM(2010) 254

ii)

Skat på finansielle transaktioner

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM(2010) 549

b) Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november 2010

Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)

KOM-dokument foreligger ikke

9) Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn

Fremskridtsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

10) Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk samarbejde

Orientering/status

KOM-dokument foreligger ikke

11) Ændringer i EU's vedtægter for tjenestemænd og EU's finansforordning som følge af

etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste

Vedtagelse

KOM(2010) 85, KOM(2010) 171

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8aii:

Forberedelse af DER den 28.-29- oktober 2020

Skat på finansielle transaktioner

Resumé

Det belgiske formandskab ønsker at fortsætte drøftelsen i ECOFIN af en finansiel transakti-

onsskat, og sagen er sat på dagsordenen for det kommende møde evt. sammen med en drøftelse af

andre former for beskatning af den finansielle sektor. Der ventes fortsat ikke at kunne skabes

enighed om sagen, og der ventes på den baggrund lagt op til, at ECOFIN informerer Det Euro-

pæiske Råd om, at ECOFIN vil vende tilbage til sagen igen i foråret 2011 på basis af yderlige-

re analyser.

KOM(2010) 549

Baggrund

Det belgiske formandskab har lagt op til en fortsat drøftelse i ECOFIN af mulig-

hederne for indførelsen af en skat på finansielle transaktioner (en variation af den

såkaldte Tobin-skat) evt. sammen med en drøftelse af andre former for beskatning

af den finansielle sektor. Der er i nogle EU-lande en interesse for en finansiel

transaktionsskat, bl.a. afspejlet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i decem-

ber 2009 og juni 2010, hvor det bl.a. fremgår, at en global finansiel transaktions-

skat skal undersøges og udvikles videre.

Kommissionen har den 7. oktober offentliggjort en meddelelse om beskatning af

den finansielle sektor, som må ventes at indgå i drøftelsen på det kommende

ECOFIN. Kommissionen udtaler støtte til en øget beskatning af den finansielle

sektor og indeholder overordnede vurderinger i relation til dels skatter på finan-

sielle transaktioner og dels skatter på finansiel aktivitet (lønsumsafgifter og lignen-

de). Kommissionen finder overordnet, at der på EU-niveau er størst potentiale for

skatter på finansiel aktivitet.

Drøftelsen af finansielle transaktionsskatter på det kommende møde ventes at

afspejle drøftelsen på ECOFIN den 7. september 2010, hvor der ikke var enighed

om sagen. Der ventes således heller ikke på det kommende møde at kunne skabes

enighed om en finansiel transaktionsskat, eller blive truffet beslutninger om kon-

krete elementer af en sådan skat. Der ventes på den baggrund lagt op til, at ECO-

FIN informerer Det Europæiske Råd om, at ECOFIN vil vende tilbage til sagen

igen i foråret 2011 på baggrund af yderligere input fra bl.a. Kommissionen og

EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik (”Taxation Policy Group”).

For så vidt angår fonde til bankafvikling finansieret af afgifter på finansielle virk-

somheder, henvises til separat dagsordenspunkt.

Indhold

Skat på finansielle transaktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tanken med en finansiel transaktionsskat skulle bl.a. være at begrænse uønsket

eller ”overdreven” spekulation, og dermed bidrage til finansiel stabilitet, og at

opnå finansiering til specifikke (internationale) formål. Det er imidlertid ikke i

praksis muligt at definere og identificere hvilke finansielle transaktioner, der er

”spekulative” frem for ”ikke-spekulative”, eller som i øvrigt umiddelbart kan siges

at være samfundsøkonomisk uønskede. Det er heller ikke muligt at definere,

hvornår finansielle transaktioner antager et ”overdrevent” omfang og hvad det

rette omfang i givet fald skal være. Hvis en skat på finansielle transaktioner kan

håndhæves, vil den derfor komme til at omfatte alle transaktioner, herunder også

transaktioner med positive samfundsøkonomiske effekter foretaget af ikke-

finansielle virksomheder og borgere f.eks. som led i at spare op, rejse kapital, vær-

ne mod risici, eksportere m.v.

Selv små transaktionsskatter vil kunne nedsætte omsætning, effektivitet og likvidi-

tet på de finansielle markeder. I sidste ende vil det øge omkostningerne for virk-

somheder og forbrugere i de lande, der håndhæver skatten, herunder især påvirke

virksomhedernes mulighed for at skaffe kapital og afdække risici negativt. Dermed

risikerer en finansiel transaktionsskat reelt at føre til mindre velfærd og større

ustabilitet på de finansielle markeder. Hvis f.eks. skattebasen er valutahandel, vil

skatten i sidste ende øge omkostninger for international handel og vil ramme for-

brugere, virksomheder og lande, der er særligt afhængige af at udveksle varer og

tjenesteydelser på det internationale marked. Det gælder små, åbne økonomier

som Danmark, men også udviklingslande. Hvis basen er mere bredt defineret som

finansielle transaktioner, vil det især ramme virksomheders finansiering og risiko-

afdækning, herunder ikke-finansielle virksomheder. Desuden kan en bredt define-

ret skattebase være vanskelig at implementere på grund af visse finansielle aktivers

karakteristika.

Kommissionen har den 7. oktober offentliggjort en meddelelse om beskatning af

den finansielle sektor.

I forhold til skatter på finansielle transaktioner udtaler Kommissionen overordnet

principiel støtte til en

global

finansiel transaktionsskat for at øge den finansielle

sektors bidrag til de offentlige finanser og skaffe finansiering til at opfylde interna-

tionale forpligtelser vedr. især klima og udviklingsbistand. Kommissionens med-

delelse oplister dog en række af ovennævnte ulemper som konkrete udfordringer

ved udformningen heraf, herunder de negative effekter på markedernes effektivi-

tet og finansiel stabilitet. Kommissionen lægger især vægt på, at en finansiel trans-

aktionsskat som følge af den høje mobilitet af finansielle transaktioner bør opkræ-

ves i alle finansielle centre både inden for og uden for EU for at undgå risikoen

for omgåelse ved at transaktionerne flyttes til skattely, hvor skatten ikke håndhæ-

ves. Kommissionen påpeger desuden, at provenuet ved en finansiel transaktions-

skat sandsynligvis vil være koncentreret i de relativt få finansielle centre, hvor en

stor del af transaktionerne finder sted. Kommissionen anfører, at man kunne

overveje at indføre en finansiel transaktionsskat alene i EU, men Kommissionen

understreger i den forbindelse de risici, der vil være forbundet hermed. Kommis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sionen erklærer sig interesseret i at arbejde for en finansiel transaktionsskat på

globalt niveau, særligt i G20.

Også IMF har – i en rapport til G20 i juni 2010 – foretaget en vurdering af finan-

sielle transaktionsskatter. IMF finder det

ikke

hensigtsmæssigt med en finansiel

transaktionsskat med tilsvarende begrundelser som nævnt ovenfor. IMF nævner

endvidere, at en skat på finansielle transaktioner alt andet lige vil give incitamenter

til større koncentration på de finansielle markeder, hvilket er i modsætning til det

aktuelle arbejde med finansiel regulering i øvrigt, hvor man tværtimod søger at

reducere koncentrationen på de finansielle markeder af hensyn til finansiel stabili-

tet. En finansiel transaktionsskat kan have en sådan effekt fordi en sådan skat vil

kumulere med antallet af transaktioner, således at en konkret finansiel tjeneste-

ydelse vil fordyres, jo flere transaktioner, der kræves for at producere den. Således

kan en sådan skat give de finansielle virksomheder incitamenter til at flytte så

mange transaktionsled som muligt fra markedet - hvor transaktionen beskattes - til

internt i en virksomhed, hvor transaktionen ikke beskattes.

Det bemærkes endeligt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) bl.a. i forbindelse

med drøftelserne på ECOFIN den 7. september 2010 har udtrykt stærk skepsis

over for en finansiel transaktionsskat og vurderer, at en evt. ensidig indførelse

heraf i EU vil være skadelig for de finansielle markeder i EU.

Skat på finansiel aktivitet (lønsumsafgifter o.l.)

Som en anden mulig form for beskatning af den finansielle sektor anbefaler

Kommissionen i sin meddelelse af 7. oktober 2010, at man indenfor EU arbejder

videre med en såkaldt finansiel aktivitetsskat (også omtalt som en ”FAT” – Finan-

cial Activities Tax). Der er tale om en skat på en base, der søger at afspejle

mervær-

dien

i den finansielle sektor i stedet for en skat på de enkelte

transaktioner,

og efter-

som den ikke påvirker priserne på den enkelte finansielle transaktion, vil den der-

for heller ikke have samme ulemper for markedets effektivitet som en finansiel

transaktionsskat. En aktivitetsskat kan på grund af sit fokus på merværdien også

ses som en slags ”erstatnings-moms”, idet der af tekniske grunde ikke kan opkræ-

ves normal moms på finansielle tjenesteydelser. En sådan aktivitetsskat kan der-

med bidrage til at mindske den positive særbehandling af den finansielle sektor,

som aktuelt er indbygget i en række EU-landes moms-systemer.

I Kommissionens meddelelse ses på en aktivitetsskat, der opkræves på summen af

lønsum og overskud, men også andre modeller nævnes. En sådan aktivitetsskat

svarer i store træk til den allerede eksisterende danske lønsumsafgift på den finan-

sielle sektor, som imidlertid kun har lønsummen (og ikke overskud) som bereg-

ningsgrundlag. Også Frankrig og Italien opererer allerede med variationer af så-

danne aktivitetsskatter.Kommissionen finder overordnet, at der på EU-niveau er

størst potentiale for skatter på finansiel aktivitet. IMF fremhævede ligeledes i sin

rapport til G20, at en sådan finansiel aktivitetsskat vil være et langt bedre instru-

ment end en finansiel transaktionsskat i forhold til at skabe et givent skatteprove-

nu.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle statsfinan-

sielle konsekvenser vil i givet fald afhænge af eventuelle konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle

samfundsøkonomiske konsekvenser vil i givet fald afhænge af eventuelle konkrete

forslag.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. august 2010

i forbindelse med forelæggelsen af dagsordenen for ECOFIN den 7. september

2010.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen finder at der er en række væsentlige problemer med at indføre en skat

på finansielle transaktioner (Tobin-skatter o.l.), i lighed med de problemer, som

påpeges af IMF, og de udfordringer, som også Kommissionen fremfører. En skat

vil ikke kun ramme finansielle virksomheder, men vil bredt ramme alle aktørers

brug af de finansielle markeder, og selv en lille skat på finansielle transaktioner kan

således nedsætte volumen og likviditet på de finansielle markeder til skade for

virksomheder, borgere, investorer o.l. En finansiel transaktionsskat synes dermed

heller ikke at være det rette instrument til at påvirke adfærden i den finansielle

sektor og øge finansiel stabilitet, hvilket i stedet bør adresseres gennem de aktuelle

initiativer vedr. styrket finansiel regulering – et arbejde regeringen i øvrigt generelt

støtter.

Desuden vil det – som også Kommissionen peger på – være svært at undgå, at en

finansiel transaktionsskat medfører, at finansielle transaktioner flytter til lande,

som ikke gennemfører og håndhæver skatten, med mindre der er tale om en glo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bal aftale, der omfatter alle verdens lande - herunder også skattely - og en global

skat omfattende alle verdens lande virker aktuelt urealistisk.

Regeringen finder det desuden generelt ikke hensigtsmæssigt at øremærke konkre-

te skatter til konkrete udgiftsformål, som det foreslås med en finansiel transakti-

onsskat. Prioriteringen af et konkret udgiftsområde bør således generelt ske uaf-

hængigt af det konkrete provenu ved udvalgte skatteinstrumenter, ligesom man

generelt ikke bør vælge specifikke skatteinstrumenter ud fra konkrete udgiftsmæs-

sige prioriteringer.

Med mindre der kan findes en holdbar løsning på ovennævnte problemer, er rege-

ringen på den baggrund skeptisk over for en skat på finansielle transaktioner (To-

bin-skatter o.l.). Regeringen er dog indforstået med, at sagen undersøges nærmere.

Regeringen finder, at i det omfang lande ønsker at øge bidraget fra den finansielle

sektor til de offentlige finanser, kan det gøres mere hensigtsmæssigt gennem f.eks.

en beskatning baseret på den samlede lønsum o.l. i den finansielle sektor (i stil

med den danske lønsumsafgift på den finansielle sektor), som også IMF og

Kommissionen foreslår. Regeringen kan generelt støtte overvejelser om at indføre

en sådan skat svarende til den danske lønsumsafgift også i de øvrige EU-lande.

Dette vil alt andet lige desuden gøre konkurrencen mellem banker i Danmark og

andre EU-lande mere lige.

Andre landes holdning

Der er i nogle EU-lande en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om at

indføre en finansiel transaktionsskat, mens et større antal lande er skeptiske. Lan-

depositionerne vedr. en finansiel aktivitetsskat kendes ikke nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk

samarbejde

Resumé

Siden marts 2010 har finansminister-taskforcen arbejdet med forslag til at styrke det økonomi-

ske samarbejde i EU. Taskforcen skal aflægge en endelig rapport med forslag til Det Europæi-

ske Råd den 28.-29. oktober 2010. Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en ræk-

ke forslag til styrket økonomisk samarbejde i EU, som er Kommissionens oplæg til udmøntning

af finansminister-taskforcens aktuelle arbejde (se bilag), men som ikke vil blive behandlet før

Taskforcen har færdiggjort sin rapport.

Baggrund og indhold

Siden marts 2010 har Taskforcen med deltagelse af EU’s finansministre under

ledelse af DER-formanden Van Rompuy arbejdet med forslag til at styrke det

økonomiske samarbejde i EU. Taskforcen skal aflægge en endelig rapport med

forslag til Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010.

Taskforcens rapport forventes at forholde sig til følgende elementer:

Finanspolitisk disciplin, primært via en stærkere Stabilitets- og Vækstpagt

1.1 Styrket fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed

1.2 Styrket efterlevelse af reglerne (sanktioner)

1.3 Styrkede nationale finanspolitiske regler og rammer

1.4 Forbedret kvalitet af statistisk data

Bredere økonomisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer og kon-

kurrenceevne

2.1 Overvågningsmekanisme

2.2 Indikatorer i ’scoreboardet’

2.3 Håndhævelse

Dybere og bredere koordination (det Europæiske Semester)

En robust ramme til krisehåndtering

Stærkere institutioner og mere effektive beslutningsprocesser

Alle Taskforcens forslag kan implementeres inden for rammerne af det eksiste-

rende traktatgrundlag.

Ad 1.1: Styrket fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed

Taskforcen ventes at anbefale, at kriteriet vedr. den offentlige gæld bør afspejles

bedre i den budgetmæssige overvågningsmekanisme. Der bør endvidere være me-

re fokus på samspillet mellem underskud og gæld, og gældskriteriet skal operatio-

naliseres for at kunne anvendes mere effektivt.

I den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten bør sikres en hurtigere til-

pasning mod de mellemfristede budgetmål (MTO) for EU-lande med en gæld

over 60 pct. af BNP eller udtalte risici ift. holdbarheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den korrigerende del skal det i proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud vurderes, hvorvidt det offentlige underskud er konsistent med et vedvaren-

de, væsentligt og holdbart fald i gældskvoten. Derfor bør lande med en gæld over

60 pct. af BNP og et underskud under 3 pct. af BNP kunne komme ind i proce-

duren, med mindre faldet i gælden i en given forudgående periode er tilfredsstil-

lende. Tilsvarende bør det ikke nødvendigvis være tilstrækkeligt at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP for at få ophævet proceduren, hvis gælden ikke

er tilstrækkeligt aftagende. En numerisk regel for, hvornår gælden er tilstrækkeligt

aftagende, skal defineres. Iværksættelse af underskudsproceduren på basis af

gældskriteriet vil kræve en vurdering, idet gælden er påvirket af flere faktorer end

underskuddet.

Den præcise metode og parametrene til vurdering af, hvorvidt gælden er tilstræk-

keligt aftagende, vedtages i sekundær lovgivning eller i adfærdskodeksen for Stabi-

litets- og Vækstpagten. Faktorer så som gældsniveauet og gældsdynamikken, løbe-

tidsstrukturen, valutadenominering, reserver og implicitte og eksplicitte forpligtel-

ser skal tages i betragtning ifm. vurderingen af, hvorvidt gælden er tilstrækkeligt

aftagende. Der skal tages øget hensyn til effekten på underskuddet og gælden af

pensionsreformer, som indfører et individuelt fondsbaseret system, der kan svæk-

ke de offentlige finanser på kort sigt, men styrke dem på lang sigt.

Ad 1.2 Styrket efterlevelse af reglerne (sanktioner)

De eksisterende sanktionsregler i Stabilitets- og Vækstpagten skal styrkes, og der

skal således introduceres flere håndhævelsesmekanismer, både økonomiske sank-

tioner og politiske/omdømmemæssige mekanismer. Disse skal anvendes progres-

sivt i både den forbyggende og den korrigerende del af Pagten og skal starte på et

tidligere tidspunkt i budgetovervågningsprocessen. Der bør endvidere sikres fair

behandling, proportionalitet og ligebehandling af landene. Der bør være en diffe-

rentiering af timing og håndhævelsesmekanismernes omfang mellem euro- og

ikke-eurolande.

Taskforcen anbefaler at de eksisterende sanktioner for eurolandene suppleres med

følgende:

Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del



Politiske sanktioner for eurolande: Sanktioner iværksættes for eurolande,

selvom landets faktiske underskud er under 3 pct. af BNP, hvis landet afvi-

ger væsentligt fra Stabilitets- og Vækstpagtens tilpasningssti mod de mellem-

fristede budgetmål (som hovedregel en strukturel budgetforbedring på 0,5

pct. af BNP om året) og ikke korrigerer afvigelsen. Vurderingen vil blive ba-

seret på ændringen i struktursaldoen, suppleret med en vurdering af udgifts-

udviklingen fraregnet diskretionære skatteændringer. Proceduremæssigt vil

landene i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien først modtage

en advarsel fra Kommissionen, og hvis afvigelsen er vedvarende, vil Rådet

på forslag af Kommissionen vedtage en henstilling om at gennemføre pas-

sende tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Økonomiske sanktioner for eurolande: Ved vedtagelse af en sådan henstil-

ling til et euroland, vil landet blive pålagt en rentebærende deponering.

Politiske tiltag for alle EU-lande: Nye rapporteringskrav implementeres i

den forebyggende del af Pagten i tilfælde, hvor landenes tilpasning mod

MTO er utilstrækkelig. Hvis et land ikke efterlever en henstilling fra Rådet,

vil Rådet og Eurogruppen udarbejde en formel rapport til Det Europæiske

Råd. Endvidere vil Kommissionen, sammen med ECB for eurolandene,

gennemføre overvågningsbesøg. Sådanne besøg vil blive fulgt op af en rap-

port til Rådet, som kan offentliggøres. Yderligere omdømmemæssi-

ge/politiske sanktioner, så som suspendering af stemmerettigheder, har væ-

ret drøftet, men kræver en traktatændring.

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del



Økonomiske sanktioner for eurolande (første stadie): En rentefri depone-

ring pålægges ifm. iværksættelse af underskudsproceduren. Exceptionelle

omstændigheder kan imidlertid tages i betragtning. Deponeringen ændres til

en bøde, hvis det pågældende land ikke iværksætter effektive tiltag til efter-

levelse af henstillingen inden for fristen på 6 måneder. Hvis det pågældende

land ikke efterlever et pålæg (Traktatens artikel 126, stk. 9), kan bøden øges

med en variabel komponent relateret til underskuddets størrelse. Det svarer

til den eksisterende sanktionsmulighed i Pagten, som netop kan tages i an-

vendelse over for et euroland, der ikke efterlever et pålæg. Hvis situationen

påkræver det, bør trinene i underskudsproceduren accelereres (fx kan fristen

for iværksættelse af effektive tiltag nedsættes fra 6 til 3 måneder).



Økonomiske sanktioner for alle EU-lande (andet stadie): Der bør imple-

menteres styrkede sanktioner for alle EU-landene (idet der tages højde for

UK’s forbehold ift. Pagten) så hurtigt som muligt og senest i forbindelse

med forhandlingerne om de næste Finansielle Perspektiver. Dette kan ske

ved at introducere konditionalitetsregler ift. efterlevelse af Pagtens regler i

forordningerne vedr. en række af EU’s udgifter, således at midler til landene

afhænger af efterlevelse af Pagtens regler. Anvendelsen skal vedrøre så bre-

de dele af EU-budgettet som muligt, og der skal sikres lige vilkår og ligebe-

handling af EU-landene. Sanktionerne skal i princippet iværksættes ved de

samme proceduretrin som for eurolandene i første stadie med en række

sanktionsmuligheder rækkende fra suspendering til annullering af forpligtel-

sesbevillinger.

Det bemærkes, at næsten alle eurolande på nuværende tidspunkt er i underskuds-

proceduren, og at automatiske sanktioner ikke kan indføres med tilbagevirkende

kraft. En mulighed for at indfase det nye regime kan være at anvende sanktioner

over for lande, der ikke iværksætter effektive tiltag til efterlevelse af deres henstil-

linger.

En regel om omvendt flertal bør vedtages i sekundær lovgivning og anvendes ifm.

alle foreslåede nye sanktioner (dvs. rentebærende deponering i den forebyggende

del, rentefri deponering ved iværksættelse af underskudsproceduren og bøde ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

manglende efterlevelse af en henstilling). Reglen indebærer, at Kommissionens

forslag vedtages, med mindre der er et kvalificeret flertal (alternativt et simpelt

flertal) imod inden for en given frist.

Ad 1.3: Styrkede nationale finanspolitiske regler og rammer

Taskforcen er enig om, at en styrkelse af de nationale finanspolitiske rammer og

sikring af efterlevelse af EU’s finanspolitiske regler er centralt for at styrke bud-

getdisciplinen og sikre efterlevelse af Pagten. Ved nationale finanspolitiske ram-

mer forstås de elementer, som understøtter den nationale finanspolitiske styring,

dvs. landespecifikke institutionelle, lovgivende og regulerende rammer, som for-

mer designet og implementeringen af finanspolitikken på landeniveau.

Minimumskrav for nationale rammer skal være påkrævet, og alle lande skal inden

for en årrække opfylde krav på følgende områder:



Offentlige regnskabssystemer og statistik skal efterleve EU-reglerne, både

mht. kvalitet og omfanget af data.

Numeriske regler skal effektivt fremme efterlevelsen af forpligtelserne i

Traktaten mht. finanspolitikken, særligt efterlevelse af referenceværdierne

for underskud og gæld.

Økonomiske prognoser skal være realistiske og troværdige og anvende den

senest tilgængelige information. Makroøkonomiske og budgetmæssige

prognoser bør på passende vis tage højde for Kommissionens prognoser,

og væsentlige afvigelser bør forklares. Makroøkonomiske og budgetmæssige

prognoser, der ligger til grund for den finanspolitiske planlægning, bør om-

fatte alternative scenarier og forskellige økonomiske forudsætninger.

Effektive mellemfristede budgetrammer skal dække en finanspolitisk plan-

lægningshorisont på mindst 3 år.



Udover minimumskravene bør der på politisk niveau vedtages en række ikke-

bindende standarder, som primært dækker rollen for finanspolitiske regler og of-

fentlige institutioner (fx finanspolitiske råd), som har til opgave at tilvejebringe

uafhængige analyser, vurderinger og fremskrivninger relateret til den nationale

finanspolitik.

Kommissionen og Rådet skal regelmæssigt vurdere effektiviteten af de nationale

finanspolitiske rammer og, hvis nødvendigt, udstede anbefalinger om at styrke

dem.

Ad 1.4: Forbedret kvalitet af statistiske data

En forordning, som styrker Eurostats beføjelser, er for nylig blevet vedtaget af

Rådet, men yderligere skridt, herunder til at styrke Eurostats uafhængighed og

beføjelser og at sikre, at nationale statistikbureauer er uafhængige, bør overvejes.

Den europæiske statistiske adfærdskodeks bør nedfældes i en forordning for at

styrke det Europæiske Statistiske Systems pligter og beføjelser og styrke manda-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne for dataindsamling, ressourcetilstrækkelighed, nøjagtighed og relevant revisi-

on.

Ad 2.1: Overvågningsmekanisme (bredere økonomisk overvågning)

Taskforcen er enig om, at der bør introduceres en ny overvågningsmekanisme for

alle EU-lande, som består af to elementer: 1) En årlig vurdering af risikoen for

makroøkonomiske ubalancer i sammenhæng med vurderingen af de nationale

reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, herunder en advar-

selsmekanisme baseret på et ’scoreboard’ med en række indikatorer og økonomi-

ske analyser. Kommissionen foretager en dybdegående analyse af et land, hvis

advarselsmekanismen signalerer faktiske eller potentielt skadelige ubalancer. Den

dybdegående analyse bør baseres på et overvågningsbesøg foretaget af Kommissi-

onen og evt. ECB. 2) En håndhævelsesmekanisme med en procedure for ufor-

holdsmæssigt store ubalancer og eventuelt sanktioner for eurolandene, som skal

styrke implementeringen af tiltag i tilfælde af skadelige makroøkonomiske ubalan-

cer.

Ad 2.2: Indikatorer i ’scoreboardet’

’Scoreboardet’, og særligt tærskelværdierne, bør differentieres mellem euro- og

ikke-eurolandene. Det udestår at afklare, hvilke indikatorer der skal indgå i ’score-

boardet’. Indikatorerne kan fx være betalingsbalancen, nettoudlandsgælden, no-

minelle enhedslønomkostninger og inflation (HICP), nominelle huspriser, den

offentlige gæld og den ikke-finansielle private sektors bruttogæld som andel af

BNP.

Ad 2.3: Håndhævelse af overvågningsmekanismen

I særligt alvorlige tilfælde vil Kommissionen anbefale at sætte et land i en ’Proce-

dure for uforholdsmæssigt store ubalancer’, som udløser den korrigerende del af

overvågningsmekanismen. I et sådan tilfælde vil Kommissionen også udstede en

advarsel direkte til det pågældende land. Hvis det vurderes, at der er behov for at

gennemføre tiltag for at korrigere ubalancerne, skal Rådet på basis af et forslag fra

Kommissionen vedtage en henstilling. Hvis henstillingen adresserer finanspolitik-

ken, skal den være i overensstemmelse med henstillinger modtaget under Stabili-

tets- og Vækstpagten. Andre rådsformationer så som Konkurrenceevnerådet og

EPSCO kan involveres, hvis henstillingen vedrører emner inden for deres områ-

der, og afrapportering til DER kan overvejes for store brud på henstillingen. Lan-

det pålægges at rapportere regelmæssigt om fremskridtene med implementeringen,

og Kommissionen bør overvåge implementeringen af henstillingen og i den for-

bindelse udføre overvågningsbesøg.

For eurolande kan håndhævelsesmekanismen i sidste ende føre til sanktioner be-

stående at rentebærende/rentefri deponeringer og bøder i tilfælde af gentaget

manglende samarbejde og manglende efterlevelse af henstillingen. Da der på dette

område kan være store forsinkelser mellem vedtagelse af korrigerende tiltag og

fjernelse af ubalancerne, bør vægten lægges på den effektive implementering af de

anbefalede tiltag frem for deres faktiske resultater. Den samme beslutningsproce-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dure som foreslået for nye sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten bør også an-

vendes for alle nye håndhævelsesmekanismer i den bredere makroøkonomiske

overvågning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 3: Dybere og bredere koordination (det Europæiske Semester)

På basis af tidligere anbefalinger fra Taskforcen er en styrket koordination i kraft

af det Europæiske Semester allerede endosseret af DER og vedtaget af Rådet. Det

Europæiske Semester vil træde i kraft 1. januar 2011. Det ”Europæiske Semester”

vil dække alle elementer af den økonomiske overvågning, og Stabilitets- og kon-

vergensprogrammerne (SCP) og de Nationale Reformprogrammer (NRP) vil blive

afleveret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissionen. Kommissionen

skal tage relevante bidrag fra ’European Systemic Risk Board’ i betragtning.

Det foreslås, at de nationale regeringer ifm. fremsættelse af finanslovsforslaget til

de nationale parlamenter skal forklare, hvordan der er taget højde for eventuelle

henstillinger.

Ad 4: En robust ramme til krisehåndtering

Taskforcen vurderer, at der på mellemfristet sigt er behov for at etablere en tro-

værdig kriseløsningsmekanisme for eurolandene. En robust kriseløsningsmeka-

nisme, som kan hjælpe lande i finansielle problemer og undgå ’smittefare’, skal

undgå de negative incitamenter (’moral hazard’), som er implicit i enhver ex ante

redningsplan. Derfor bør en troværdig kriseløsningsmekanisme styrke landenes

incitamenter til at føre en sund økonomisk politik, og styrke incitamenterne for de

finansielle markeder til at udlåne ansvarligt, idet beføjelserne og uafhængigheden

af Det Europæiske System af Centralbanker skal respekteres.

Finansiel støtte skal kun stilles til rådighed, hvis markedsfinansiering ikke længere

er mulig, og skal være baseret på stærke politiske konditionaliteter og med mulig

deltagelse af IMF. Den private sektors involvering bør inkluderes som et nøgle-

element i støttepakken. Eurogruppen bør være i stand til at iværksætte støtteme-

kanismen for et land, som – pga. tabt markedstillid – ellers kan true den finansielle

stabilitet i unionen som helhed.

De præcise elementer og operationelle værktøjer i en sådan kriseløsningsmeka-

nisme kræver yderligere arbejde, som bl.a. tager højde for erfaringerne med ’Eu-

ropean Financial Stability Facility’ (ESFS) og ’European Financial Stability Me-

chanism’ (EFSM), som sikrer en ramme for krisehåndtering for de næste ca. tre år.

Ad 5: Stærkere institutioner og mere effektive beslutningsprocesser

Taskforcen lægger op til, at der er behov for at styrke den økonomiske ledelse i

lyset af den stærke afhængighed mellem økonomierne i EU og særligt euroområ-

det. På nationalt niveau bør der oprettes offentlige institutioner (fx finanspolitiske

råd), som skal tilvejebringe uafhængige analyser, vurderinger og fremskrivninger

mht. national finanspolitik.

På EU-niveau bør der oprettes en rådgivende enhed (en vismandsgruppe), som

årligt skal foretage en uafhængig ex post-evaluering af, hvorvidt Kommissionen og

Rådet har opfyldt deres respektive roller mht. finanspolitisk og makroøkonomisk

overvågning. Enheden kan også tilvejebringe analyser af EU’s økonomiske udsig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter og komme med politikanbefalinger til, hvordan man bedst kan fremme den

finanspolitiske holdbarhed og langsigtede økonomiske vækst i EU. Derudover kan

enheden på ad hoc-basis, herunder på opfordring af Rådet eller DER, udarbejde

analyser vedr. specifikke økonomiske og budgetmæssige emner, som vedrører EU

som helhed. Vismandsgruppen vil blive sammensat af højt kvalificerede økono-

mer med bred erfaring udnævnt af DER på basis af en anbefaling fra Rådet, efter

konsultation af Kommissionen.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Taskforce-rapporten.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Taskforce-rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Taskforce-rapporten har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer der styrker efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, her-

under reglerne om at undgå uforholdsmæssigt store underskud samt reglerne om

at sikre fremskridt mod mellemfristede budgetmål, som er konsistente med en

holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt, har positive samfunds-

økonomiske konsekvenser.

Initiativer til bredere økonomisk overvågning med fokus på makroøkonomiske

ubalancer forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

overvågningen forventes at kunne identificere skadelige ubalancer på et tidligt

stadie.

Høring

Taskforce-rapporten har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU af

12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN den 18. maj 2010, og Kommissionens meddelelse om styrket økono-

misk-politisk samarbejde i EU af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets

Europaudvalg blev endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansmi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nister-taskforcen i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og

ECOFIN den 7. september 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Taskforcens forventede rapport, herunder initiati-

ver, der styrker det finanspolitiske samarbejde i EU med henblik på at sikre sunde

og holdbare offentlige finanser. Regeringen støtter således forslagene om at øge

fokus på den offentlige gæld og finanspolitisk holdbarhed i

Stabilitets- og Vækstpag-

ten

og kan støtte en styrkelse af gældskriteriet i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud, fx i kraft af en hovedregel for efterlevelse af Traktat-kriteriet om,

at gælden skal udgøre under 60 pct. af BNP eller falde med tilfredsstillende ha-

stighed. Regeringen lægger især vægt på at styrke den forebyggende del af Stabili-

tets- og Vækstpagten, der indebærer, at EU-landene skal arbejde for at opnå struk-

turel balance og konsolidere de offentlige finanser i gode tider. Fra dansk side

støttes således særligt initiativer, der inden for rammerne af det eksisterende trak-

tatgrundlag kan sikre øget efterlevelse af de mellemfristede mål om strukturelle

budgetter tæt på balance.

Regeringen kan støtte en styrkelse af de

nationale finanspolitiske rammer,

men lægger

vægt på, at der er en vis fleksibilitet ift. hvordan der sikres overensstemmelse mel-

lem de nationale finanspolitiske rammer og forpligtelserne i Traktaten. Danmark

har fx gennem mange år haft gode erfaringer med mellemfristede planer med ram-

mer for finanspolitikken, som har bidraget til at undgå store underskud, inden den

særlige situation under krisen. Regeringen kan endvidere støtte, at der defineres

visse fælles principper eller krav til de nationale finanspolitiske rammer.

Regeringen støtter en

bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer

i det finanspolitiske

samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme med relevante indika-

torer samt introduktionen af en procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer.

En bredere økonomisk overvågning er relevant for alle EU-lande.

Regeringen kan støtte en øget anvendelse af

sanktioner og håndhævningsmekanismer

for at skærpe tilskyndelsen til at efterleve de fælles spilleregler om sikring af sunde

offentlige finanser. Regeringen lægger vægt på, at sanktioner skal være regelbase-

rede og finder det relevant, at der skal være sanktionsmuligheder både for euro-

og ikke-eurolandene, hvor beslutninger om sanktioner også træffes af alle EU-

lande. Regeringen kan støtte en styrkelse af de eksisterende sanktioner for euro-

lande og nye sanktionsmuligheder for eurolandene. Regeringen kan ligeledes støt-

te, at sanktionsmuligheder med bredest mulig tilknytning til EU’s budget indføres

for alle EU-lande. Allerede i dag indeholder samhørighedsfondsreguleringen, som

alle 27 medlemsstater er omfattet af, mulighed for at stoppe udbetalinger i tilfælde

af uforholdsmæssigt store underskud, men en tilsvarende mulighed er ikke inde-

holdt i andre dele af EU’s budget, herunder strukturfondene mv.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte en styrkelse af det økonomisk-politiske sam-

arbejde i EU. EU-landene støtter således generelt en styrkelse af Stabilitets- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstpagten, en styrkelse af de nationale finanspolitiske rammer, en bredere

makroøkonomisk overvågning og en styrket anvendelse af sanktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag: Kommissionens forslag til styrket økonomisk samarbejde i

Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter

(KOM(2010) 526, KOM(2010) 522, KOM(2010) 524, KOM(2010) 523,

KOM(2010) 527 og KOM(2010) 525), der skal sikre et styrket økonomisk samar-

bejde i EU. Forslagene skal ses i lyset af finansminister-taskforcens aktuelle arbej-

de med at sikre en styrket økonomisk koordination i EU, men vil ikke blive for-

handlet, før Taskforcen har færdiggjort sin rapport.

Kommissionens forslag vedrører følgende:

Direktiv vedr. nationale finanspolitiske rammer

Ændring af forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende

del)

Ændring af forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del)

Forordning om nye sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten for eurolandene

Forordning om bredere makroøkonomisk overvågning

Forordning om sanktioner for eurolandene i relation til bredere makro-

økonomisk overvågning

Følgende giver en summarisk oversigt over Kommissionens forslag, idet det be-

mærkes, at disse forslag vil blive forelagt Europaudvalget, når de kommer på

ECOFIN’s dagsorden efter DER den 28.-29. oktober, hvor Taskforcens endelige

rapport forventes endosseret.

Ad 1: Direktiv vedr. nationale finanspolitiske rammer

Kommissionen har fremlagt forslag om et direktiv, der fastlægger en række mini-

mumskrav til de nationale finanspolitiske rammer:

Statistik

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal sikre regnskabssystemer, som omfat-

ter alle niveauer af den offentlige sektor og som muliggør en indsamling af ESA

95-baserede data (nationalregnskabsbaserede data). Samtidig skal landene sikre

tidsmæssigt passende og regelmæssig tilgængelighed af budget- og regnskabsdata

for alle offentlige delsektorer.

Prognoser/fremskrivninger

Kommissionen foreslår bestemmelser om, at EU-landene skal basere deres fi-

nanspolitiske planlægning på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige

prognoser samt udarbejde alternative makroøkonomiske scenarier. Derudover

skal landene forklare forskelle til Kommissionens prognoser. EU-landenes

makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser skal revideres regelmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Numeriske finanspolitiske regler

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at EU-landene skal have nationale nume-

riske finanspolitiske regler, der sikrer efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler,

særligt Traktatens referenceværdier for underskud og gæld, og at landenes flerårige

finanspolitiske rammer skal sikre efterlevelse af de mellemfristede budgetmål

(MTO).

Mellemfristede budgetrammer

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal have mellemfristede budgetrammer

med en horisont på min. 3 år, og at de flerårige mål for saldoen og gælden skal

være konsistente med de numeriske finanspolitiske regler. Landene skal desuden

udarbejde en redegørelse for de mellemfristede prioriteter, der viser tilpasningen

mod MTO. EU-landenes årlige finanslove skal afspejle de mellemfristede rammer.

Transparens og udbredelse

Kommissionens forslag indebærer, at de numeriske finanspolitiske regler og fler-

årige budgetrammer skal dække alle offentlige delsektorer, og at der skal være pas-

sende koordineringsmekanismer på tværs af de offentlige delsektorer.

Ad 2: Ændring af forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende

del)

Kommissionens forslag til ændring af forordningen om den forebyggende del af

Stabilitets- og Vækstpagten skal styrke EU-landenes forebyggende indsats ift. at

sikre sunde offentlige finanser.

Forslaget indebærer bl.a., at stabilitets- og konvergensprogrammerne skal indehol-

de information om den offentlige saldo, offentlige gæld, den planlagte udgifts- og

indtægtsvækst og kvantificering af planlagte diskretionære tiltag på indtægtssiden

fra og med det foregående år til og med 3 år frem i tiden (fra år t-1 til år t+3).

Dette forslag skal ses i lyset af ændringen af adfærdskodeksen for stabilitets- og

konvergensprogrammerne vedtaget af ECOFIN den 7. september 2010, som er

gennemført ifm. introduktionen af det Europæiske Semester.

Pagtens regel om, at eurolandene og ERMII-landene skal sikre en tilpasning mod

MTO på 0,5 pct. af BNP p.a. som benchmark for lande, som endnu ikke efterle-

ver deres MTO, er uændret, men Kommissionen foreslår bl.a., at 0,5-

procentsreglen særligt skal håndhæves ift. EU-lande med høj gæld og/eller ufor-

holdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Rådet skal således undersøge,

om EU-lande med høj gæld og/eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske

ubalancer sikrer en årlig tilpasning, der er højere end 0,5 pct. af BNP.

Kommissionen foreslår, at Rådet ved en vedvarende eller særligt alvorlig afvigelse

fra det mellemfristede budgetmål, på anbefaling af Kommissionen, kan vedtage en

henstilling om at gennemføre nødvendige korrigerende tiltag og, for eurolandene,

vedtage sanktioner (rentebærende deponering på 0,2 pct. af BNP), jf. nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 3: Ændring af forordning 1467/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del)

Kommissionen har ligeledes fremsat forslag til ændring af forordningen om den

korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten. Ændringsforslagene indebærer

bl.a. et øget fokus på den offentlige gæld i proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud.

Kommissionen foreslår bl.a. at operationalisere Traktatens gældskriterium ved at

indføre en definition om, at en offentlig gæld over 60 pct. af BNP vurderes at

være tilstrækkeligt aftagende og nærme sig referenceværdien med tilstrækkelig

hastighed (i henhold til Traktatens artikel 126, stk. 2), hvis forskellen mellem

gældsniveauet og referenceværdien er reduceret med 1/20 (5 pct.) om året over de

seneste tre år. EU-lande med en gældskvote over 60 pct. af BNP kan således blive

omfattet af underskudsproceduren, hvis denne hovedregel ikke er opfyldt, og op-

hævelse af underskudsproceduren kan afhænge af, om gælden er holdbart afta-

gende.

I forbindelse med vurderingen af efterlevelsen af underskuds- og/eller gældskrite-

riet skal Kommissionen og Rådet fortsat foretage en balanceret vurdering af alle

relevante faktorer, idet der særligt skal fokuseres på, om faktorerne påvirker efter-

levelsen af underskuds- og/eller gældskriteriet.

Derudover foreslår Kommissionen, at lande med henstillinger og pålæg skal afle-

vere rapport til Kommissionen og Rådet om gennemførelse af effektive tiltag i

henhold til disse, og at rapporterne skal inkludere mål for de offentlige udgifter og

diskretionære tiltag på indtægtssiden samt information om gennemførte og plan-

lagte tiltag til at nå målene.

Ændring af sanktioner for eurolandene

Kommissionen foreslår endvidere at ændre forordningens bestemmelser om sank-

tioner for eurolandene:

Kommissionen foreslår, at sanktioner pga. manglende efterlevelse af pålæg (Trak-

tatens artikel 126, stk. 11) skal medføre en bøde mod tidligere en rentefri depone-

ring. Bøden skal bestå af en fast komponent på 0,2 pct. af BNP og en variabel

komponent. Hvis det uforholdsmæssigt store underskud skyldes en overskridelse

af grænsen på 3 pct. af BNP for det offentlige underskud, udgør den variable del

1/10 af forskellen mellem underskuddet det foregående år og 3 pct. (uændret

formel ift. gældende regler). Hvis det uforholdsmæssigt store underskud skyldes

manglende efterlevelse af gældskriteriet, udgør den variable del 1/10 af forskellen

mellem underskuddet det foregående år og underskuddet, som skulle være opnået

i det år i henhold til pålægget.

En enkelt bøde må ikke udgøre mere end 0,5 pct. af BNP (niveau uændret ift.

gældende regler), og indtægter fra bøder skal fordeles mellem eurolande uden

uforholdsmæssigt store underskud og uforholdsmæssigt store ubalancer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 4: Forordning om nye sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten for eurolandene

Kommissionen foreslår endvidere at introducere nye sanktionsmuligheder for

eurolandene i både den forebyggende og den korrigerende del af Stabilitets- og

Vækstpagten:

Sanktioner for eurolandene i den forebyggende del

Kommissionen foreslår, at vedtagelse af en henstilling under Traktatens artikel

121, stk. 4, skal medføre en rentebærende deponering på 0,2 pct. af BNP. Beslut-

ningen er som hovedregel vedtaget af Rådet, med mindre forslaget afvises af et

kvalificeret flertal senest 10 dage efter Kommissionens vedtagelse.

Sanktioner for eurolandene i den korrigerende del

Kommissionen foreslår, at en beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt

stort underskud, jf. Traktatens artikel 126, stk. 6, som hovedregel skal medføre en

rentefri deponering på 0,2 pct. af BNP.

Kommissionen foreslår endvidere, at en Rådsbeslutning om manglende efterlevel-

se af en henstilling, jf. Traktatens artikel 126, stk. 8, som hovedregel skal medføre

en bøde til det pågældende land på 0,2 pct. af BNP.

Ad 5: Forordning om bredere makroøkonomisk overvågning

Kommissionen foreslår en overvågningsmekanisme bestående af to stadier: en

forebyggende og en korrigerende del i lighed med Stabilitets- og Vækstpagten.

Forebyggende del

Kommissionen foreslår udviklingen af et ’scoreboard’ bestående af et begrænset

antal relevante indikatorer, som tidligt i et forløb skal kunne identificere interne og

eksterne makroøkonomiske ubalancer i medlemslandene. Til disse indikatorer

knyttes nærmere fastlagte tærskelværdier, som evt. vil kunne adskille sig mellem

euro- og ikke-eurolande. Indikatorerne skal ikke anvendes mekanisk, men supple-

res med økonomiske vurderinger og landespecifik ekspertise. Overskridelsen af en

eller flere tærskelværdier er ikke nødvendigvis problematisk ift. opbygningen af

uholdbare makroøkonomiske ubalancer, hvilket understreger betydningen af den

økonomiske vurdering i sammenhæng med en evaluering på baggrund af score-

boardet.

Sammensætningen af scoreboardets indikatorer vurderes løbende af Kommissio-

nen og vil kunne tilpasses, hvis en udvikling nødvendiggør dette. En rapport fra

Kommissionen vurderer indikatorernes udvikling i medlemslandene og identifice-

rer lande, som har, eller er i fare for at opbygge makroøkonomiske ubalancer.

Korrigerende del

Kommissionen foreslår, at Rådet, på basis af en henstilling fra Kommissionen, i

tilfælde med særligt alvorlige makroøkonomiske ubalancer skal kunne sætte et land

i en position med ”uforholdsmæssigt store ubalancer” og vedtage henstillinger i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til Traktatens artikel 121, stk. 4. Landet skal rapportere regelmæssigt til

Rådet om fremskridt mht. at korrigere ubalancerne. Det pågældende land udar-

bejder en handlingsplan, som specificerer de konkrete tiltag, som påtænkes an-

vendt mhp. at korrigere identificerede ubalancer.

Rådet skal vurdere, om der er taget effektive tiltag i overensstemmelse med hen-

stillingen. Er dette tilfældet, vil proceduren blive sat i bero, og ellers vedtages revi-

derede henstillinger med en ny frist for implementering af effektive tiltag. Proce-

duren for ”uforholdsmæssigt store ubalancer” ophæves, når Rådet vurderer, at de

makroøkonomiske ubalancer er korrigeret.

Ad 6: Forordning om sanktioner for eurolandene i relation til bredere makro-

økonomisk overvågning

Kommissionen foreslår sanktioner for eurolandene, som skal bidrage til at sikre

en effektiv forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroom-

rådet.

Hvis Rådet vurderer, at et land efter udløbet af to tidligere afgivne frister, ikke har

gennemført effektive tiltag til korrektion af de makroøkonomiske ubalancer i

overensstemmelse med henstillingen, eller at det pågældende land har udarbejdet

en handlingsplan, der vurderes som utilstrækkelig, skal Rådet idømme dette land

en årlig bøde svarende til 0,1 pct. af landets BNP i det foregående år.

Beslutningen om tildelingen af en bøde skal anses som automatisk vedtaget af

Rådet, medmindre et kvalificeret flertal i Rådet beslutter at fravige denne beslut-

ning. Kommissionen kan, såfremt der vurderes at foreligge exceptionelle omstæn-

digheder eller på anmodning fra det pågældende land, inden for 10 dage efter ved-

tagelsen af Rådets konklusioner fremsætte forslag om at annullere bøden eller

reducere beløbet.