Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3039 - Beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
907425_0001.png
NOTAT
22. oktober 2010
Referat af rådsmødet for beskæftigelse og sociale
anliggender (EPSCO), 21. oktober 2010
J.nr. 2010-0005475
JAIC/RMH
Rådsmødet var det første EPSCO under det belgiske formandskab, der fastholder et
højt ambitionsniveau på beskæftigelses- og socialområdet. Dette blev bl.a. illustre-
ret af beskæftigelsesministers Milquets brev til sine kollegaer 2 dage før rådsmødet
om at bakke op om hendes ambitioner om at sikre EPSCO en markant rolle i sty-
ringen af Europa 2020-strategien. Det belgiske formandskab meldte endvidere til-
bage fra det store antal konferencer, der allerede er afholdt i løbet af de første 3
måneders belgiske formandskab.
Mødet, der havde deltagelse af både Kommissær Andor og Kommissæren for Lige-
stilling og grundlæggende rettigheder Viviane Reding (vicepræsident), forløb
uproblematisk, i god stemning og ikke mindst indenfor de afsatte tidsmæssige
rammer.
De vigtigste drøftelser omhandlede styring af Europa 2020-strategien samt den so-
ciale dimension heraf.
Pkt. 3: Vedtagelse af retningslinjerne for beskæftigelse
Retningslinjerne for beskæftigelse blev vedtaget.
Pkt. 4: Vedtagelse af rådets konklusioner om den europæiske beskæftigelses-
strategi og styring heraf i forbindelse med Europa 2020
Formandskabet havde til brug for drøftelsen stillet 2 spørgsmål, ligesom beskæfti-
gelsesminister Milquet 2 dage før rådsmødet havde udsendt et brev til ministrene
om vigtigheden af at sikre EPSCO’s rolle bl.a. set i relation til ECOFIN-rådet.
Den belgiske beskæftigesesminister Milquet orienterede om Van Rompuy’s Task
Force, der har færdiggjort et papir om styring, der vil blive præsenteret på DER i
næste uge. Milquet kvitterede for det fine arbejde i EPSCO-regi siden det uformel-
le møde i juni 2010 og takkede endvidere Beskæftigelsesudvalget (EMCO) for dets
arbejde og det udkast til konklusioner, der er præsenteret fra EMCO’s side.
EMCO’s formand Bruno Coquet præsenterede kort forslaget til konklusioner, der
holder sig indenfor anbefalingerne fra juli. Forårssemestret starter i januar med
Kommissionens årlige ”growth survey”. Efterårssemestret kommer til at indeholde
vidensdeling mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissio-
nen.
Kommissær Andor støttede ideen om øget makroøkonomisk overvågning og fandt,
at forbedret finansiel stabilitet ikke var garanti for økonomisk succes og jobs.
Kommissæren understregede de fremadrettede aspekter i strategien og bakkede op
om formandskabets ønske om at sikre EPSCO en afgørende rolle i styringen af Eu-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907425_0002.png
ropa 2020. Færdiggørelsen af Joint Assessment Framwork (JAF) ville gøre det let-
tere for EPSCO at udfylde denne rolle, og EPSCO havde efter Kommissærens op-
fattelse en helt central rolle i forbindelse med identifikationen af flaskehalse på ar-
bejdsmarkedet.
Vedr. spm. 1 fra det belgiske formandskab - overvågning og styring
Vedr. EPSCO’s rolle støttede flere delegationer op om brevet fra Milquet og den
accentuerede rolle til EPSCO. Landene kvitterede for understregningen af fokus på
EPSCO’s rolle.
Andre henviste til vigtigheden af at levere vedrørende art. 148 og vigtigheden af, at
der blev arbejdet grundigt med Joint Assessment Framework (JAF) i regi af
EMCO, samt at man gjorde sig klart, hvad de enkelte rådsformationer kunne bidra-
ge med i relation til opnåelse af målene blev fremhævet.
Danmark understregede vigtigheden af en god implementering for at sikre bedre
gennemførelse, herunder også at et fokuseret overvågningssystem kan bidrage til
succes. Man var derfor glad for færre og mere fokuserede mål.
Flere lande understregede vigtigheden af at tage højde for de enkelte landes ud-
gangspunkt, samt at overvågningen ikke skulle føre til rangordning af landene.
Alle delegationerne støttede udkastet til rådskonklusioner og EMCO’s arbejde med
JAF.
Vedr. spm. 2 fra det belgiske formandskab - flaskehalse
De områder, der fra landenes side navnlig blev fremhævet som flaskehalse i for-
hold til opnåelse målene i Europa 2020, var navnlig den demografiske udvikling,
herunder behov for reform af pensionssystemer, sikring af livslang læring, behov
for bedre matchning af arbejdsmarkedets behov fra uddannelsessystemernes side
og arbejdsudbuddet.
Enkelte ministre pegede på høje lønomkostninger samt behovet for børnepasnings-
ordninger med henblik på sikring af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet/ bedre
sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Afslutning af debatten
På baggrund af debatten fandt Kommissær Andor, at rådet klart havde tilkendegi-
vet, at arbejdsmarkedspolitikker hænger tæt sammen med andre politikker, og at
der var behov for samarbejde med andre sektorråd. Andor fandt dog, at EPSCO
havde den ledende rolle. Ift. evt. ”scoreboards” fandt Kommissæren, at disse måtte
bruges til at identificere problemer, og at det ikke var tanken, at der skulle være
konkurrence mellem medlemsstaterne.
Den belgiske formand Joëlle Milquet tilkendegav som afslutning på debatten, at
hun var glad for at konstatere, at beskæftigelse var kommet i centrum for 2020-
strategien, og at der var klarhed over, hvordan EPSCO så sin plads i denne strategi.
EPSCO havde udtrykt behov for klare kvalitative og kvantitative evalueringer og
givet klart mandat til EMCO om fortsat arbejde vedr. JAF. Vedr. flaskehalse kon-
staterede Milquet, at alle overvejende havde peget på de samme flaskehalse: Ud-
dannelse og kvalifikationer, demografi, arbejdsudbud og efterspørgsel.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907425_0003.png
Milquet oplyste, at rådskonklusionerne ville blive sendt til DER som input til
DER’s drøftelser om det europæiske semester.
Pkt. 5: Orientering om det sociale trepartsmøde.
Formanden Joëlle Milquet orienterede om baggrunden og vigtigheden af dialogen
med parterne. Tanken var, at papiret fra Van Rompuy’s Task Force ville være på
dagsordenen, idet det fra parternes side var tilkendegivet, at man ønskede at være
med til at definere både problemer og løsninger i medlemsstaterne.
EPSCO tog orienteringen fra formanden til efterretning.
Pkt. 6: Præsentation af flagskibsinitiativet “Unge på vej”
Kommissær Andor præsenterede Kommissionens meddelelse ”Unge på vej”, som
blev offentliggjort i september. Kommissæren fremhævede følgende vigtige aspek-
ter af meddelelsen: mikrofinansieringsinitiativet som et middel til at sikre unges
muligheder for at blive selvstændige erhvervsdrivende, behovet for at se på uddan-
nelsessystemerne, behovet for at inddrage samtlige interessenter, herunder indbyr-
des erfaringsudveksling.
En række lande tog ordet, herunder flere som oplevede massiv ungdomsarbejdsløs-
hed.
Ungarn udtrykte i forbindelse med drøftelsen stor støtte til initiativet og var enig i,
at der var brug for tværfaglige løsninger. Ungarn ville prioritere temaet under deres
kommende formandskab i foråret 2011.
Den belgiske formand Joëlle Milquet konkluderede, at EPSCO havde taget medde-
lelse til efterretning og oplyste, at formandskabet ville udarbejde et papir om unge
til EPSCO’s møde i december.
Pkt. 7: Beskæftigelsesudvalgets udtalelse om ”aktive og positive overgange på
arbejdsmarkedet”.
EMCO’s formand Bruno Coquet forklarede om baggrunden for udtalelsen, at det
kan hindre vækst, hvis lønmodtagere i overgangsperioder fra et job til et andet en-
ten oplever længere arbejdsløshed eller forringelse af deres vilkår (f.eks. løn
og/eller stillingskategori). Helt centralt for at sikre gode overgange var effektiv ud-
dannelse og erhvervsuddannelse både på kort og langt sigt. Coquet fremhævede
flexicurity som noget helt centralt for både virksomheder og medlemsstater.
Formanden Joëlle Milquet konkluderede at EPSCO godkendte EMCO’s udtalelse.
Pkt. 8: Social sikring og inklusion i Europa 2020-strategien.
Rådet godkendte udtalelsen fra Udvalget for Social Beskyttelse (SPC).
Til den efterfølgende debat havde formandskabet udsendt to spørgsmål: Hvad var
den største udfordring i forbindelse med fastsættelse af nationale mål for social in-
klusion, og hvad kunne være et passende tema for SPC’s årlige rapport?
Kommissær Andor indskærpede, at alle medlemsstater skulle gøre, hvad de kunne,
for at sætte nationale mål til tiden. Kommissionen stod i den forbindelse til med-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907425_0004.png
lemsstaternes rådighed på alle måder. Beslutningen om en midtvejsrevision gav
mulighed for at justere på ambitionerne undervejs. Platformen mod fattigdom ville
blive præsenteret til december og vil bygge videre på det europæiske år for fattig-
dom.
Det belgiske formandskab, ved socialminister Onkelinx præsenterede de to
spørgsmål, hvorefter næsten alle lande tog ordet.
Mens en række lande opridsede helt konkrete nationale mål, arbejdede andre lande
fortsat med fastsættelsen af deres mål og indikatorer. Nogle lande fremhævede
vanskeligheden ved at nedbringe fattigdom i en tid med finanskrise.
Endelig valgte enkelte lande at understrege, at medlemsstaterne selv var de nærme-
ste til at fastsætte de nationale mål.
Kommissær Andor konstaterede, at indikatorerne stadig gav anledning til nogen
diskussion, men at det var et godt tidspunkt at tage diskussionen, inden lanceringen
af platformen. Finanspolitisk konsolidering gjorde det ikke lettere, men var ikke
nogen hindring i sig selv.
Det belgiske formandskab konkluderede, at SPC skulle fortsætte sit arbejde med at
overvåge fattigdomsmålet. Emnet ville blive drøftet på det næste EPSCO-rådsmøde
den 6. december. Finanspolitik måtte ikke stå i vejen for socialpolitik, og Kommis-
sionen havde en stor rolle at spille ift. at sikre, at den nye styring også omhandler
socialområdet. Formandskabet opfordrede alle til at støtte det videre arbejde i SPC
med at overvåge den sociale dimension af 2020.
Pkt. 9: Evt.
9 a) Grønbogen om pensioner
Kommissær Andor oplyste, at Kommissionen allerede havde modtaget 140 hø-
ringssvar. Kommissæren fandt, at EU kunne bidrage til at formulere principper og
skabelse af et ”level playing field”, men at implementering og design af pensions-
området måtte overlades til medlemsstaterne. Han fremhævede, at social dialog var
central i designet af pensionsreformer.
9 b) Integration af Romaer
Det belgiske formandskab ved beskæftigelsesminister Milquet mindede om, at EU
var baseret på antidiskrimination og sagde, at man allerede havde tilstrækkeligt
med lovgivningsværktøjer, men at der manglede politisk vilje til at adressere pro-
blemet.
EU’s Kommissær for Ligestilling og Grundlæggende Rettigheder Viviane Reding
understregede, at Kommissionen havde haft romaerne på dagsordenen gennem de
sidste ti år. Hun var glad for at høre, at Ungarn ville sætte området højt på dagsor-
denen under deres formandskab i 2011. Reding henviste til Kommissionens Roma
Task Force, som så på brugen af EU-midler på romaer. Kommissionen ville præ-
sentere en meddelelse om en ”EU-ramme for aktiv integration af romaer” i april
2011. Roma-spørgsmålet havde et stærkt link til fattigdom, men også til sundhed,
uddannelse og boligområdet. Kommissær Reding henviste til Kommissær Hahns
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907425_0005.png
(Regionalpolitik) forslag om at bruge strukturfondsmidler til husning af romaer.
Den nuværende situation var en skam for EU.
Kommissær Andor bemærkede, at der i roma-arbejdet kunne trækkes på erfaringer
fra andre fora, herunder Verdensbanken. Indsatsen afhang i høj grad af de roteren-
de formandskabers indsats.
Ungarn takkede det belgiske formandskab for at sætte emnet på dagsordenen. Man
håbede, at Kommissionens meddelelse til april ville bidrage med konkrete initiati-
ver ift. en mere effektiv anvendelse af midlerne og bedre integration af romaer.
Ungarn betragtede det som en ære, at EU’s ramme for integration af romaer ville
komme under deres formandskab. Ungarn planlagde under sit formandskab at af-
holde en ”romaplatform” den 8. april 2011 i Budapest på den internationale dag for
romaer. Man håbede, at EU’s ramme for integration af romaer kunne lanceres den
dag.
5