Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3043 - RIA Bilag 1
Offentligt
907418_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
27. oktober 2010
Internationalt
Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. - 9. november
2010
Dagsordenspunkt 11): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS). ........................................................2
Dagsordenspunkt: 12) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010)61) ............................10
Dagsordenspunkt 13) Forslag til forordning til ændring af forordningen om oprettelse af et
netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er) (KOM (2009)322) ..............................................21
Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visum-forordningen vedrørende Bosnien-
Hercegovina og Albanien (KOM (2010)256) og (KOM (2010)0358). .....................................................25
Dagsordenspunkt 15): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet .........................................29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0002.png
Dagsordenspunkt 11): Det fælles europæiske asylsystem (CEAS).
Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat forelagt forud for rådsmødet den 7. – 8.
oktober 2010 er markeret med kursiv.
Resumé:
På rådsmødet den 8. - 9. november 2010 ventes formandskabet på ny at give en status på
forhandlingerne om asylretsakterne. På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 gav formandska-
bet en status over forhandlingerne vedrørende de af Kommissionen foreslåede retsakter til
gennemførelse af anden fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og konkluderede
ved samme lejlighed på diskussionerne fra en ministerkonference om asyl den 13.-14. sep-
tember 2010 i Bruxelles. Der var fuld opbakning til formandskabets strategi for prioriteringen
af forhandlingerne for at nå i mål med alle seks retsakter i 2012. Redegørelser har ikke i sig
selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet er over-
holdt. Forslagene er alle omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage formandskabets rede-
gørelse om status til efterretning.
1. Baggrund
Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-
gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,
at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles
asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-
se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andre
relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-
ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af rets-
instrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -
foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.
Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd
den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiske
asylsystem udskudt til senest 2012.
Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-
forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet og
asylproceduredirektivet.
Forslagene blev oprindeligt fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Efter Lissabontrak-
tatens ikrafttræden har forslagene nu hjemmel i TEUF afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling finder
fortsat anvendelse.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 3. december 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-
lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der
er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (Dublin-
forordningen) (KOM(2008) 820), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om oprettelse af ”EURODAC” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en
effektiv anvendelse af Dublin-forordningen (EURODAC-forordningen) (KOM(2008) 825) og
forslag til ændring af direktivet om modtagelsesforhold for asylansøgere (modtagelsesdirek-
tivet) (KOM2008) 815).
Kommissionen fremsatte den 18. februar 2009 forslag til forordning om oprettelse af et euro-
pæisk asylstøttekontorforslag (Asylstøttekontoret) (KOM(2009) 66).
Kommissionen fremsatte ligeledes den 18. februar 2009 forslag til beslutning om ændring af
beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden
2008-2013 for så vidt angår inddragelse af finansieringen af visse fællesskabsforanstaltnin-
ger og ændring af finansieringsloftet (beslutning om ændring af flygtningefonden) (KOM
2009) 67) med forslag om omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret.
Kommissionen fremsatte den 2. september 2009 to meddelelser med forslag til et fælles EU-
program for genbosætning: KOM(2009) 447 om oprettelse af et fælles EU-
genbosættelsesprogram og KOM(2009) 456 med forslag til beslutning om ændring af be-
slutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden
2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrations-
strømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF (Det fælles EU-program for
genbosætning).
Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, det tilhørende for-
slag om ændring af den europæiske flygtningefond og Kommissionens forslag til et fælles
EU-program for genbosætning betragtes generelt som delelementer af anden fase af det
fælles europæiske asylsystem.
Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte de sidste to forslag på
asylområdet til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem: 1) forslag
til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsbor-
gere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af
en sådan beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2)
forslag til direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og
fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009)
554).
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev formand-
skabets foreslåede prioritering af fire retsakter på området drøftet af de øvrige medlemssta-
ter. De fire retsakter er Dublin- og EURODAC-forordningen, flygtningedefinitionsdirektivet og
forslaget om at udvide anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge til at
omfatte personer med international beskyttelse.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0004.png
Forhandlingerne om asylproceduredirektivet og direktivet om modtageforhold, der forventes
at få en længere varighed, blev dermed udskudt til kommende formandskaber.
Det belgiske EU-formandskab afholdt den 13.-14. september 2010 en ministerkonference
om asyl i Bruxelles med deltagelse af EU-medlemsstater, Kommissionen, Europa-
Parlamentet UNHCR, ECRE, DIIS fra Danmark og andre NGO’er.
På rådsmødet den 7. -8. oktober 2010 gav formandskabet en status på forhandlingerne om
asylretsakterne. Der var fuld opbakning til formandskabets strategi for prioriteringen af for-
handlingerne for at nå i mål med alle seks retsakter i 2012. Det forventes, at der udpeges en
direktør for EASO på bestyrelsens første møde den 25. november 2010 i Malta. På rådsmø-
det var der bred støtte til handlingsplanen for omstrukturering af det græske asylsystem og
flere tilkendegivelser om aktive bidrag til implementering, herunder dansk kapacitetsopbyg-
ningstilbud. Herudover gav formandskabet en redegørelse for udbyttet af en ministerkonfe-
rence om asyl den 13.-14. september 2010.
På rådsmødet den 8. -9. november 2010 ventes formandskabet på ny at give en status på
forhandlingerne om asylretsakterne.
2. Formål og indhold
Dublin- og EURODAC-forordningerne (KOM(2008) 820 henholdsvis KOM(2008) 825,
KOM(2009) 344 og KOM(2010) 555)
Forslagene ændrer de eksisterende retsakter på området, dvs. forordning 343/2003 om fast-
sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemssta-
terne (Dublin-forordningen) og forordning 2725/2000 om oprettelse af ”Eurodac” til sammen-
ligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (Euro-
dac-forordningen).
Ændringsforslagene har navnlig fokus på at øge Dublin-systemets effektivitet samt at øge
beskyttelsesniveauet for ansøgere om international beskyttelse. Med ændringsforslagene er
der foreslået indført en suspensionsmekanisme, som skal kunne suspendere Dublin-
overførsler i forhold til lande, der er under særligt pres. Ændringsforslaget til Dublin-
forordningen indeholder herudover forslag om at tillægge princippet om familiens enhed stør-
re vægt samt at styrke retsgarantierne for ansøgerne ved at sikre information til alle ansøge-
re om Dublin-proceduren, klageadgang og mulighed for opsættende virkning ved klage.
Det oprindelige ændringsforslag til EURODAC-forordningen indeholder hovedsageligt tekni-
ske ændringer, herunder af hensyn til regler om databeskyttelse og muligheden for at med-
lemsstaterne ved én søgning kan få flere informationer end hidtil. Med ændringsforslag fra
10. september 2009 har Kommissionen foreslået at give retshåndhævende myndigheder
adgang til oplysningerne i Eurodac.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0005.png
Den 11. oktober 2010 har Kommissionen fremsat ændret forslag til EURODAC-forordningen,
hvorved den foreslåede adgang for retshåndhævende myndigheder foreslås fjernet.
Sagerne har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.
Modtagelsesdirektivet (KOM(2008) 815)
Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2003/9/EF om fastsættelse af minimumsstandar-
der for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (modtagelsesdirektivet).
Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder blandt andet forslag om at øge den
økonomiske bistand til asylansøgere, således at der ydes bistand på niveau med medlems-
statens egne statsborgere, samt en udvidet adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere i
den medlemsstat, hvori den pågældende opholder sig, således at der gives adgang på ar-
bejdsmarkedet efter en periode på højst seks måneder efter indgivelse af ansøgningen om
international beskyttelse.
Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure. Som følge af drøftelserne
på det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandskabet besluttet at udskyde for-
handlingerne om modtagelsesdirektivet.
Flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009) 551
Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstan-
darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som
personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan
beskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet).
Forslaget ændrer overordnet ikke på beskyttelsesniveauet i det eksisterende direktiv. Der er
dog en række tekniske ændringer i forslaget, og forslaget indfører i det væsentligste samme
rettigheder for personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning henholdsvis har ret
til subsidiær beskyttelse.
Grundnotat er oversendt til Folketinget.
Asylproceduredirektivet (KOM(2009) 554)
Forslaget ændrer det eksisterende direktiv 2005/85/EF om minimumsstandarder for proce-
durer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (asylproceduredirekti-
vet).
Forslaget indeholder en lang række ændringer, som for de flestes vedkommende dels giver
flere rettigheder for asylansøgeren, dels vil kræve flere ressourcer til sagsbehandlingen.
Grundnotat er oversendt til Folketinget.
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0006.png
Som følge af drøftelserne på det uformelle rådsmøde den 15.-16. juli 2010 har formandska-
bet besluttet at udskyde forhandlingerne om asylproceduredirektivet.
Fælles EU-program for genbosætning (KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456)
Kommissionens forslag til et EU-program for genbosætning (Kommissionens meddelelser
KOM(2009) 447 og KOM(2009) 456) består dels af et ændringsforslag til Den Europæiske
Flygtningefond (ændringsforslag til beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007) med henblik
på fra år til år at kunne fastlægge kriterierne for, hvilke kategorier af genbosatte personer der
udløser bidrag til medlemsstaterne, dels overvejelser om praktisk samarbejde mellem med-
lemsstaterne om genbosætning, der vil kunne koordineres af det europæiske asylstøttekon-
tor.
Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.
Asylstøttekontoret (KOM(2009) 66)
Forslaget vedrører oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til fremme af praktisk samar-
bejde mellem medlemsstaterne på asylområdet. Der blev opnået politisk enighed om forsla-
get på rådsmødet den 30. november 2009.
Forslaget blev vedtaget som Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 439/2010 af
19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.
Det forventes, at der udpeges en direktør for EASO på bestyrelsens første møde den 25.
november 2010 i Malta.
Ændring af den Europæiske Flygtningefond (KOM (2009) 67)
Forslaget vedrører en omprioritering af midler fra Flygtningefonden til Asylstøttekontoret og
skal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere dette.
Sagen har tidligere været forelagt i den nationale EU-procedure.
Ministerkonference
Formålet med ministerkonferencen den 13.- 14. september 2010 var at få en større klarhed
om, hvorledes der på bedste vis opnås kvalitet og effektivitet i asylsagsbehandlingen på eu-
ropæisk niveau, herunder med hensyntagen til den aktuelle situation i nogle af EU’s med-
lemsstater, hvor der er et stort pres på asylsystemerne, og med hensyntagen til de forslag,
der allerede er fremlagt fra Kommissionens side.
På konferencen drøftede ministrene følgende tre spørgsmål:
1) I Stockholm-programmet genkalder Det Europæiske Råd sig vigtigheden af fælles
regler, så vel som en bedre og mere sammenhængende anvendelse af dem for at
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0007.png
undgå eller reducere sekundære bevægelser inden for EU og øge den gensidige til-
lid imellem medlemsstaterne. Det Europæiske Råd anerkender endvidere asylstøt-
tekontoret (EASO) som et instrument til at udvikle og implementere det fælleseuro-
pæiske asylsystem. Hvad skal være de retningsgivende principper for de igangvæ-
rende forhandlinger om retsakter? Hvilke elementer kan bedst behandles gennem
forøget praktisk samarbejde for at komplementere de fælles regler?
2) Hvordan kan intra-europæisk solidaritet og ansvarsfordeling blive forstærket ved
hjælp af en omfattende tilgang til finansiel, fysisk (forstået som relokati-
on/omfordeling) og materiel solidaritet? Hvilke aktiviteter skal det Europæiske Asyl-
støttekontor deltage i med henblik på at bidrage til en fair og effektiv ansvarsforde-
ling mellem EU’s medlemsstater.
3) Når asylstøttekontorets formål tages i betragtning, hvilke aktiviteter skal så være det
primære fokus for kontoret? Hvilke former for god praksis, der identificeres i løbet af
konferencen, skal videreudvikles af asylstøttekontoret?
På konferencen havde mange lande fokus på styrket praktisk samarbejde i relation til udfor-
dringer som forbedrede og effektive asylprocedurer, indsamling af baggrundsinformationer,
teknisk og kapacitetsmæssig bistand til EU-lande under pres, udsendelse, håndtering af
uledsagede mindreårige, samarbejde med tredjelande om kapacitetsopbygning og frivillig
intra-EU omfordeling. Formanden for Europa-Parlamentets LIBE-udvalg var ligesom UNHCR
og flere ikke-statslige aktører tilhængere af både en suspensionsmekanisme i Dublin-
forordningen og et omfordelingssystem.
3.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.
På grund af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Dan-
mark ikke i vedtagelsen af de af Kommissionen fremsatte forslag, der alle er fremsat med
hjemmel i EF-traktatens afsnit IV (efter Lissabon-traktaten TEUF kapitel V), og disse er hver-
ken bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det bemærkes, at Danmark har parallelaftaler i forhold til de eksisterende Dublin- og Euro-
dac-forordninger, der giver Danmark ret til at fortsætte med at være tilsluttet disse retsakter
med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Danmark giver meddelelse til Kommis-
sionen inden 30 dage efter vedtagelsen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af æn-
dringerne i sin lovgivning.
Der henvises i øvrigt til de specifikke notater for de enkelte sager, hvori der er redegjort
nærmere for de enkelte forslag og herunder for gældende dansk ret og forslagenes konse-
kvenser herfor.
Vedrørende Dublin-forordningen, EURODAC-forordningen, modtagelsesdirektivet og forsla-
get til ændring af den Europæisk Flygtningefond henvises til notater forud for rådsmødet den
4.-5. juni 2009.
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0008.png
Vedrørende Det Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Genbosætningsprogram
henvises til
notater forud for rådsmødet den 30. november 2009.
Vedrørende flygtningedefinitionsdirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketinget
den 24. marts 2010.
Vedrørende asylproceduredirektivet henvises til grundnotat oversendt til Folketinget den 18.
maj 2010.
4.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tage formandskabets statusredegørelse til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der henvises til de notater, hvori de enkelte forslag er nærmere behandlet, jf. ovenfor under
punkt 3.
6. Høring
Sagen har senest været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-
vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8. – 9. november 2010.
7. Europa-Parlamentet
Da der er tale om en status fra formandskabet, skal Europa-Parlamentet ikke høres.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en status fra formandskabet, er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke
relevant.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der er tale om en status fra formandskabet er spørgsmålet om statsfinansielle eller sam-
funds økonomiske konsekvenser ikke relevant.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er
blevet orienteret om status på arbejdet med det fælles europæiske asylsystem i notat forud
for rådsmødet den 30. november 2009
og forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010.
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med hensyn til forslagene til ændring af Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modta-
gelsesdirektivet og forslaget til ændring af beslutningen om den Europæiske Flygtningefond
kan i øvrigt henvises til notaterne forud for rådsmødet den 4.-5. juni 2009.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er
senest blevet orienteret om forslagene om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor og et
fælles europæisk genbosætningsprogram forud for rådsmødet den 30. november 2009.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er
senest blevet orienteret om flygtningedefinitionsdirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-
tinget den 24. marts 2010, og om asylproceduredirektivet ved grundnotat oversendt til Folke-
tinget den 18. maj 2010.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0010.png
Dagsordenspunkt: 12) Forslag til ændring af Frontex-forordningen (KOM(2010)61)
Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 7. -8. oktober 2010 er
markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af Frontex-forordningen.
Forslaget er fortsat under forhandling. Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forord-
ningen i lyset af foretagne vurderinger og indvundne erfaringer med henblik på en præcise-
ring af agenturets mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder
særligt reglerne om fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås, at grænseagenturet
danner en pulje af grænsevagter fra medlemsstaterne i et fælles støttehold (Frontex Joint
Support Team) til brug for fælles operationer og pilotprojekter. Det foreslås endvidere muligt
for agenturet selv at anskaffe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operationer
og pilotprojekter. Det foreslås præciseret, at det fortsat er medlemsstaterne, der har ansvaret
for kontrollen og overvågningen af deres egne ydre grænser. Et samarbejde med det kom-
mende Europæiske Asylstøttekontor (EASO) er skrevet ind, og bestemmelserne vedrørende
samarbejde med tredjelande er foreslået udbygget, herunder at Frontex skal have mulighed
for at anvende forbindelsesofficerer i tredjelande. Også reglerne om Frontex’ rolle i forbin-
delse med fælles tilbagesendelsesaktioner er foreslået justeret. Forslaget er omfattet af det
danske forbehold, men udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet. Danmark har
tilsluttet sig den nuværende forordning på mellemstatsligt grundlag. En dansk tilknytning til
ændringen af Frontex-forordningen skønnes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer. Forslaget
skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Danmark støtter videreudvik-
lingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektiviteten af Frontex’ arbejde.
1. Baggrund
Frontex-agenturet blev oprettet i 2004 med Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Agenturet
indledte sin virksomhed den 1. maj 2005.
Danmark deltager i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling i Frontex på mellemstatligt
grundlag, og Rigspolitiet repræsenterer Danmark i Frontex’ bestyrelse.
Forslaget blev fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF afsnit V. Protokollen om Danmarks Stil-
ling finder anvendelse.
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0011.png
Frontex-agenturet har hidtil haft til opgave at koordinere det operative samarbejde mellem
medlemsstaterne, hvad angår forvaltning af de ydre grænser. Frontex har i den forbindelse
blandt andet bistået medlemsstaterne med uddannelse af nationale grænsevagter, udført
risikoanalyser og fælles operationer.
Frontex-agenturet er et EU-agentur, men medlemsstaterne er sammenfaldende med med-
lemsstaterne af Schengen-samarbejdet og inkluderer derfor også lande uden for EU, som for
eksempel Island, Norge og Schweiz.
Det Europæiske Råd anmodede i Stockholm-programmet, som blev vedtaget af Det Euro-
pæiske Råd i december 2009, Kommissionen om senest i begyndelsen af 2010 at fremsætte
forslag til en præcisering af Frontex' mandat og styrkelse af dets rolle under hensyn til resul-
taterne af foretaget evaluering af agenturet og medlemsstaternes rolle og ansvar inden for
grænsekontrol.
Den 24. februar 2010 fremsatte Kommissionen efter evaluering og konsekvensanalyse af en
fremtidig udbygning af Frontex-agenturet forslag til ændring af Frontex-forordningen.
Forslaget blev præsenteret ved Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. febru-
ar 2010.
Af andre forordninger, som vedrører Frontex-agenturet og dets virke, kan nævnes Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en
ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 2007/2004 med hensyn til denne forordning og om regulering af gæstemedarbejderes
opgaver og beføjelser.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige
lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-
lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-
de for eller finder anvendelse i Danmark.
Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at
Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengen-reglerne
træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i den nationale lovgivning.
På rådsmødet den 8.-9. november 2010 vil der blive orienteret om status på sagen.
2. Formål og indhold
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0012.png
Formålet med ændringsforslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der er
foretaget, og de indvundne praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturets
mandat og opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet, herunder særligt reglerne
om fælles operationer og pilotprojekter.
Forordningen indeholder:
-
En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med ud-
styr, kombineret med, at Frontex gradvist vil indkøbe eller lease sit eget tekniske ud-
styr.
En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med per-
sonel, kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstatio-
neres i Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter.
Der tillægges agenturet en delvis ledende rolle i forbindelse med udførelsen af
fælles operationer, herunder udarbejdelse af operativ plan, evaluering og rapporte-
ring af hændelser.
Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende tek-
nisk bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande.
Frontex tillægges en koordinerende rolle i forbindelse med gennemførelsen af
fælles tilbagesendelsesaktioner.
Frontex får beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i de enkelte
medlemsstater.
-
-
-
-
-
Oprettelse af agenturet
Afsnittet om oprettelse af agenturet indeholder som noget nyt i artikel 1 en henvisning til
Schengengrænse-kodeksen, EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til internatio-
nal beskyttelse og de grundlæggende rettigheder.
Definitioner
Under afsnittet om definitioner er der i artikel 1a foreslået indsat en præcisering af definitio-
nen af værtsmedlemsland for at tage højde for operationer til søs. Kommissionen har herud-
over foreslået, at begrebet ”medlemmer af holdene” defineres i forhold til Frontex-
operationer, og at man reviderer definitionen på teknisk udstyr.
Væsentligste opgaver
Under afsnittet om væsentligste opgaver, har Kommissionen i artikel 2 foreslået at udvide
agenturets opgaver under risikoanalyser, således at agenturet nu også skal foretage evalue-
ringer af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå trusler og pres på de ydre grænser. Der
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0013.png
lægges endvidere op til, at agenturet ikke længere kun skal følge udviklingen inden for
forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, men også deltage i
udviklingen af denne forskning. Agenturet får endvidere mulighed for at koordinere tilrette-
læggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner. Hertil får agenturet nye beføjelser i forhold til
at udvikle og drive informationssystemer samt at yde den nødvendige bistand til udvikling og
drift af et europæisk grænseovervågningssystem.
Under forhandlingerne er der opnået enighed om at bløde op på formuleringen af artikel 2,
således at det ikke er medlemsstaternes kapacitet, der skal evalueres, men at Frontex skal
foretage studier af udvalgte sektorer ved de ydre grænser for bedre at kunne planlægge sine
operationer.
Der er i artikel 2, stk. 1a, indsat et nyt afsnit om, at alle grænsevagter og andet af medlems-
staternes personale samt agenturets eget personale forud for deltagelse i operationer skal
have modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende ret-
tigheder og adgang til international beskyttelse.
I artikel 2, stk. 2, indføres som noget nyt en rapporteringspligt for Frontex’ administrerende
direktør i forhold til bestyrelsen i forbindelse med medlemsstaternes rapporter til agenturet
om operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer.
Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser
I artikel 3, stk. 1, foreslås det skrevet ind, at agenturet forud for fælles operationer og pilot-
projekter udfærdiger en grundig risikoanalyse. Herudover foreslås det skrevet ind, at fælles
operationer og pilotprojekter kan bringes til ophør af agenturet selv, hvis betingelserne for
gennemførslen ikke længere er til stede.
I artikel 3, stk. 2, foreslås det indført, at agenturet opretter en pulje af grænsevagter til et fæl-
les støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter.
I artikel 3, stk. 4, indføres som noget nyt en forpligtelse for agenturet til at fremsende evalue-
ringsrapporterne fra fælles operationer og pilotprojekter til Frontex’ bestyrelse senest 60 da-
ge efter aktivitetens afslutning.
Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekter
Som noget nyt foreslås indsat artikel 3a, som fastsætter regler for de operative aspekter ved
fælles operationer og pilotprojekter. Det fremgår, at Frontex’ administrerende direktør i for-
bindelse med fælles operationer og pilotprojekter udarbejder en operativ plan for aktiviteter-
ne. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operative
plan med en deltaljeret angivelse af de organisatoriske forhold med videre.
Sammensætning og indsættelse af Frontex’ fælles støttehold
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0014.png
Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 3b, der fastsætter regler for sammensætning
og indsættelse af fælles støttehold. Der vil være en national pulje, som medlemsstaterne ud-
peger, efter at Frontex’ bestyrelse har truffet afgørelse om det samlede antal grænsevagter
til denne pulje. Disse grænsevagter stilles til rådighed med henblik på indsættelse efter, at
agenturet anmoder medlemsstaterne herom. Medlemsstaterne har, medmindre der er op-
stået en usædvanlig situation, pligt til at bidrage med grænsevagter, uden at antallet er angi-
vet nærmere. Agenturet har en frist på 30 dage til at indgive anmodning til medlemsstaterne
om indsættelse af grænsevagter fra den fælles pulje. Agenturet betaler omkostningerne i
forbindelse med medlemsstaternes nationale puljes grænsevagters deltagelse i de fælles
støttehold. Herudover bidrager medlemsstaterne med nationale eksperter, som udstatione-
res til agenturet i op til seks måneder, og som agenturet kan indsætte i forbindelse med fæl-
les operationer og pilotprojekter uden forinden at have anmodet medlemsstaterne herom.
Medlemmerne af støtteholdene skal i forbindelse med udførelsen af deres opgaver fuldt ud
overholde de grundlæggende rettigheder og respektere den menneskelige værdighed.
Instruktion af Frontex’ fælles støttehold
Som noget nyt foreslås indsat artikel 3c om instruktion af Frontex’ fælles støttehold. Det
fremgår, at det under indsættelsen af de fælles støttehold er værtsmedlemsstaten, som ud-
steder instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan. Agenturet kan
gennem sin koordinationsansvarlige overbringe sine synspunkter til værtsmedlemsstaten,
som skal tage hensyn til disse synspunkter. Værtsmedlemsstaten giver den koordinations-
ansvarlige den nødvendige bistand og fuld adgang til støtteholdene under indsættelsen.
Risikoanalyse
Som noget nyt er der i artikel 4 om risikoanalyse indført en forpligtelse for medlemsstaterne
til at videregive alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler ved
de ydre grænser til agenturet. Herudover foretager agenturet regelmæssigt en vurdering af
medlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.
Agenturet evaluerer på den baggrund medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcer
med hensyn til grænsekontrol. Resultaterne heraf forelægges mindst en gang årligt for Fron-
tex’ bestyrelse.
Uddannelse og forskning
Under afsnittet om uddannelse i artikel 5 er der som noget nyt indført en forpligtelse for med-
lemsstaterne til at indarbejde agenturets fælles grundlæggende uddannelsesprogram i med-
lemsstaternes uddannelse af nationale grænsevagter. Herudover der indsat en henvisning
til, at de nationale grænsevagter blandt andet skal undervises i de grundlæggende rettighe-
der og adgang til international beskyttelse.
Som noget nyt foreslås det i artikel 6, at agenturet ikke alene følger relevant forskning for
agenturets mandat, men også yder bidrag til denne forskning.
Teknisk udstyr
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0015.png
Under afsnittet om teknisk udstyr i artikel 7, stk. 1, foreslås som noget nyt, at agenturet nu
får mulighed for selv at indkøbe eller lease teknisk udstyr i forbindelse med fælles operatio-
ner, pilotprojekter, indsættelse af hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner eller
projekter vedrørende teknisk bistand. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentlige
udgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefit-analyse. Ved
større indkøb eller leasing skal agenturet indgå aftale med en medlemsstat, som sørger for
indregistrering af udstyret. Indregistreringsstaten eller leverandøren af udstyret tilvejebringer
nødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr.
I artikel 7, stk. 2 til 4 foreslås indsat bestemmelser, hvoraf det fremgår, at en central forteg-
nelse over teknisk udstyr til rådighed udarbejdes af agenturet, og at denne fortegnelse skal
indeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr. For så vist angår minimumspuljen,
som medlemsstaterne er forpligtet til at bidrage til, skal medlemsstaterne kunne stille udsty-
ret til rådighed efter anmodning fra agenturet med en frist på 30 dage, medmindre at med-
lemsstaten står over for en helt usædvanlig situation. Medlemsstaternes bidrag til puljen af
teknisk udstyr revideres en gang årligt.
Under forhandlingerne er der vedrørende medlemsstaternes forpligtelse til at bidrage med
teknisk udstyr opnået enighed om at indsætte en bestemmelse om, at denne forpligtelse
fastlægges nærmere i forbindelse med de årlige bilaterale forhandlinger mellem den enkelte
medlemsstat og Frontex.
Som noget nyt foreslås indsat artikel 7, stk. 5, om medlemsstaternes refusion af udgifter. Det
foreslås, at agenturet finansierer det tekniske udstyr, som er en del af minimumspuljen,
mens teknisk udstyr herudover samfinansieres af agenturet med op til 60 % af udgifterne.
Bestemmelsen er indsat som et incitament til medlemsstaterne til at bidrage mest muligt til
minimumspuljen, som agenturet finansierer fuldt ud.
Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 7, stk. 6, hvor bestyrelsen pålægges pligt til
at aflægge rapport en gang om måneden til Frontex’ bestyrelse om sammensætning og ind-
sættelse af det tekniske udstyr.
Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de yd-
re grænser
Den nuværende artikel 8 foreslås ophævet, da reglerne dækkes af bestemmelserne om fæl-
les operationer, teknisk bistand og Frontex’ fælles støttehold.
Operativ plan og omkostninger (ved de hurtige grænseindsatshold)
Af mere teknisk art foreslås artikel 8e, stk. 1, litra f) til i), hvoraf litra h) og i) er nye, affattet
således, at de stemmer overens med artikel 3a, litra f) og g) om operative aspekter af fælles
operationer og pilotprojekter.
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0016.png
Af samme årsag foreslås artikel 8h affattet således, at der indsættes en bestemmelse om
refusion af omkostninger i forbindelse med Frontex’ fælles støttehold.
Samarbejde om tilbagesendelse
Under afsnittet om samarbejde om tilbagesendelse i artikel 9 foreslås det som noget nyt, at
medlemsstaterne kan anmode agenturet om at yde den nødvendige bistand og sikre koordi-
neringen af tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner inden for
rammerne af EU’s tilbagesendelsespolitik. Det foreslås endvidere, at agenturet forpligtes til
at opstille en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere. Ad-
færdskodeksen skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det fo-
reslås endvidere, at adfærdskodeksen udfærdiges, så der effektivt kan udøves tilsyn under
hele tilbagesendelsesaktionen. Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne endvidere til at
afgive en meddelelse en gang om måneden til agenturet om tilbagesendelsessituationen i de
enkelte medlemsstater. I forbindelse med samarbejdet om tilbagesendelse samarbejder
agenturet ligeledes med relevante tredjelande herom.
Under forhandlingerne er der opnået enighed om, at medlemsstaterne alene skal afgive
meddelelse til Frontex om tilbagesendelsessituationen, hvis der er behov herfor.
Systemer til udveksling af oplysninger og databeskyttelse
Under afsnittet om systemer til udveksling af oplysninger foreslås det indsat i artikel 11, at
agenturet udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysnin-
ger, som ikke er personoplysninger, med Kommissionen og medlemsstaterne.
Som noget nyt foreslås endvidere indsat bestemmelser i artikel 11a og 11b om databeskyt-
telse og behandling af klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger, hvor det
fremgår, at behandlingen af disse oplysninger foretages i henhold til gældende EU-ret og
Kommissionens regler og principper herom.
Samarbejde med EU-agenturer og internationale organisationer
Under afsnittet om samarbejde med andre EU-agenturer og -organer og internationale orga-
nisationer i artikel 13 foreslås indsat en henvisning til, at agenturet endvidere kan samarbej-
de med Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.
Fremme af det operative samarbejde med tredjelande
Som noget nyt foreslås der under afsnittet om samarbejde med tredjelande i artikel 14, stk.
1, indsat en direkte henvisning til menneskerettighederne.
Det foreslås endvidere i artikel 14, stk. 2-3, at agenturet skal have mulighed for i tredjelande
at indsætte forbindelsesofficerer, som skal indgå i et samarbejde med medlemsstaternes
forbindelsesofficerer. Der kan kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande med en
Side 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0017.png
grænseforvaltning, som er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskeret-
tigheder.
I artikel 14, stk. 4 foreslås, at der skabes mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansiering
til at iværksætte projekter til at yde tredjelande teknisk bistand.
I artikel 14, stk. 5, præciseres, at medlemsstaterne i deres aftaler med tredjelande efter om-
stændighederne indsætter bestemmelser om agenturets rolle og kompetence.
Endelig foreslås det indsat som noget nyt i artikel 14, stk. 7, at forinden indsættelse af for-
bindelsesofficerer i medfør af artikel 14, stk. 2, eller agenturets samarbejde med tredjelande i
medfør af artikel 14, stk. 6, skal Kommissionen have udtalt sig til fordel herfor.
Hjemstedsaftale og personale
Der foreslås som noget nyt indsat artikel 15a, hvor det præciseres, at der skal indgås en
hjemstedsaftale om mere praktiske forhold mellem agenturet og den medlemsstat, som hu-
ser agenturet.
Som noget nyt foreslås endvidere indsat artikel 17, stk. 3, hvor det præciseres, at det alene
er agenturets personale, der under nærmere betingelser kan udnævnes til koordinationsan-
svarlige for fælles operationer og pilotprojekter, og det alene er nationale eksperter udsendt
af medlemslandene, som kan tilknyttes Frontex’ fælles støttehold.
Som noget nyt indsættes de mere tekniske bestemmelser artikel 17, stk. 4-5, hvor det frem-
går, at bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser i forhold til vedtægten for EU-
tjenestemænd, og at bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så de nationale eksperter kan
udstationeres ved agenturet.
Bestyrelsens beføjelser og sammensætning og den administrerendes direktør opgaver og
beføjelser
Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 20, stk. 2, litra h), at Kommissionen skal forhånds-
godkende agenturets organisationsplan og personalepolitik. Bestemmelsen er indsat for, at
Kommissionen overordnet kan sikre, at budgettet overholdes.
Som noget nyt indsættes endvidere i artikel 20, stk. 2, litra i), en bestemmelse om, at Fron-
tex’ bestyrelse godkender agenturets flerårige plan med henblik på at sikre den langsigtede
strategi.
Det foreslås som en mindre justering i artikel 20, stk. 4, at bestyrelsen kan rådgive den ad-
ministrerende direktør om blandt andet aktiviteter vedrørende forskning.
Som noget nyt foreslås det indsat i artikel 31, stk. 1, at bestyrelsesmedlemmernes mandat-
periode kan forlænges. I den nuværende forordning er det alene muligt at forlænge mandat-
perioden en enkelt gang.
Side 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0018.png
Det foreslås endvidere, at artikel 21, stk. 3, om de Schengen-associerede lande (Norge, Is-
land og Schweiz) deltagelse i agenturets arbejde justeres.
Det foreslås indsat som noget nyt under den administrerende direktørs opgaver og beføjel-
ser i artikel 25. stk. 3, litra g), at den administrerende direktør har til opgave at iværksætte
den operative plan ved fælles operationer og pilotprojekter.
Evaluering
Som noget nyt foreslås det indsat under artikel 33, stk. 2a, at den eksterne evaluering af for-
ordningens gennemførelse, som foretages hvert femte år, skal indeholde en analyse af
agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke med instruks fra agen-
turet og en beskrivelse af de retlige rammer, der ville være nødvendige til dette formål.
Under forhandlingerne er der opnået enighed om at ændre teksten med hensyn til evaluerin-
gerne af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter, så ordvalget er i over-
ensstemmelse med Stockholm-programmet, hvor man opererer med begrebet ”et europæisk
system af grænsevagter”.
Det foreslås endvidere indsat under artikel 33, stk. 2b, at evalueringen skal indeholde en
analyse af, hvordan charteret om de grundlæggende rettigheder er blevet overholdt i hen-
hold til nærværende forordning.
Ikrafttræden
Det fremgår af artikel 2 i forslaget til ændring af forordningen, at forordningen træder i kraft
på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V i TEUF, og ifølge protokol-
lens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, binden-
de for eller finder anvendelse i Danmark.
Ifølge artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at
Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-
reglerne træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i den nationa-
le lovgivning.
Forslaget udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne.
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke del-
tager i vedtagelsen, og ændringsforslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i
Danmark.
Side 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0019.png
En gennemførelse af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter videreudviklingen af Frontex, idet dette har til formål at forbedre effektivi-
teten af Frontex’ arbejde.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Generelt forventes landene at være tilfredse med forslaget, men flere lande har allerede un-
derstreget vigtigheden af, at Frontex’ koordinerende rolle bliver fremhævet tydeligere, og at
der i forbindelse med evalueringer af medlemsstaternes grænsesystemer ikke kommer til at
ske en overlapning med de allerede eksisterende Schengen-evalueringer.
6. Høring
Forslaget til forordningen er senest sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl-
og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8. – 9. november 2010.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-
delsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-
stemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.
Europa-Parlamentet har som mulig dato for sagens behandling i plenum anført den 8. marts
2011.
8. Nærhedsprincippet
Ændringsforslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da
spørgsmålet om effektivisering af Frontex ikke løses gennem national regulering i de enkelte
medlemsstater.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af ændringen af forordningen vil ikke få direkte statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen. Forordningen er
ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.
Det vurderes ikke, at gennemførelsen af ændringerne på mellemstatsligt grundlag vil få
statsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer eller
EU-budgetmæssige konsekvenser, idet Kommissionen ikke har stillet forslag om en ændring
af Frontex’ samlede budget.
Side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0020.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Henholdsvis den 31. maj 2010 og 1. juni 2010 blev grundnotatet oversendt til Folketingets
Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Sagen blev forelagt som en tidlig forlæggelse for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitik og Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 7.-8. oktober 2010.
Side 20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0021.png
Dagsordenspunkt 13) Forslag til forordning til ændring af forordningen om oprettelse
af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er) (KOM (2009)322)
Revideret notat. Ændringer i forhold til tidligere notat udarbejdet forud for rådsmøde den 25.
-26. februar 2010 er markeret med kursiv.
Resumé:
Rådets forordning om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer blev ved-
taget den 19. februar 2004. Indvandringsforbindelsesofficerer er udstationeret til tredjelande
af medlemslandene i forbindelse med indsatsen mod ulovlig indvandring. Den 8. juli 2009
fremsatte Kommissionen sit forslag om en ændring af forordningen med henblik på at tilpas-
se og effektivisere netværket i lyset af de foreløbige indhøstede praktiske erfaringer og på
den baggrund give netværket bedre arbejdsbetingelser. Ændringerne i forslaget omfatter
blandt andet tilskyndelse til brug af webbaserede informations- og koordinationsnet, tættere
samarbejde med FRONTEX, mulighed for at andre lande end det aktuelle formandskabsland
kan indkalde til møder med forbindelsesofficererne samt forenkling af rapporteringsforpligtel-
serne. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Forslaget medfører hverken statsfinan-
sielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen ser positivt på samarbejdet mel-
lem medlemslandenes indvandringsofficerer og effektiviseringer heraf.
1. Baggrund
Forordningen om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (IFO’er), som
blev vedtaget den 19. februar 2004, fastlægger en forpligtigelse til at indføre visse former for
samarbejde mellem medlemsstaternes IFO’er. Ved en IFO forstås i forslaget en repræsen-
tant for en af medlemsstaterne, som er udsendt til et tredjeland for at etablere og opretholde
kontakt med dette lands myndigheder med henblik på blandt andet bekæmpelse af ulovlig
indvandring og styring af lovlig migration. IFO’er udsendes normalt til medlemsstatens kon-
sulære myndighed i tredjelandet.
Forslaget til forordning om ændring af forordningen om oprettelse af et netværk af indvan-
dringsforbindelsesofficerer af 8. juli 2009 fremsættes, fordi Kommissionen er af den opfattel-
se, at de foreslåede ændringer er nødvendige for at sikre en effektiv brug af dette vigtige
samarbejdsredskab i forbindelse med forvaltningen af migration og de ydre grænser. Formå-
let med forslaget er under hensyntagen til de praktiske erfaringer at tilpasse forordningen til
ændringer i fællesskabsretten, som er trådt i kraft efter forordningens vedtagelse.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3 litra b og artikel 66 i trakta-
ten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. de-
cember 2009, hvorfor hjemmelsbestemmelserne nu er Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde (TEUF) artikel 79, nr. 2, litra c og artikel 74.
Forslaget er oprindeligt fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Efter Lissa-
bontraktatens ikrafttræden har forslaget nu hjemmel i TEUF, afsnit V. Protokollen om Dan-
marks stilling finder derfor anvendelse.
Side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0022.png
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige be-
slutningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. Lissabon-traktatens artikel 294.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel
2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til ar-
tikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil
gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil
afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-
reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2010 forventes der givet en
status på sagen, der ventes vedtaget på et snarligt efterfølgende rådsmøde, når sagen er
færdigbehandlet i forhold til Europa-Parlamentet.
2. Formål og indhold
Forslagets artikler 1 og 2 a vedrører fremme af brugen af det eksisterende informations- og
kommunikationsnet – ICONet. ICONet blev oprettet ved Rådets beslutning den 16. marts
2005 om oprettelse at et sikkert, webbaseret informations- og koordinationsnet for medlems-
staternes indvandringsmyndigheder. Netværket indeholder strategiske, taktiske og operatio-
nelle oplysninger vedrørende ulovlige migrationsstrømme. Netværket står til rådighed for
IFO’erne, men det er Kommissionens opfattelse, at det ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad.
Dette er baggrunden for, at Kommissionen ønsker netværket nævnt i dette forslag.
Formålet med artikel 2 b er at skabe et retsgrundlag, der sikrer forbindelse og samarbejde
mellem FRONTEX og IFO’erne. FRONTEX blev oprettet ved Rådets forordning af 26. okto-
ber 2004 som et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU’s yd-
re grænser. Kommissionen anfører, at med bedre forbindelser og samarbejde vil IFO’erne
kunne bidrage til FRONTEX’ opgavevaretagelse, blandt andet i forhold informationsindsam-
ling, støtte til det operationelle samarbejde og udveksling af erfaringer. Forslaget giver blandt
andet mulighed for, at FRONTEX kan deltage i IFO’ernes regionale møder.
Forslagets artikel 2 c skal skabe mulighed for, at andre lande end formandskabslandet kan
indkalde til regionale møder for IFO’erne. I den nuværende forordning er det kun formand-
skabslandet, der kan indkalde til regionale møder mv. Da andre end formandskabslandet
også kan have interesse heri, ønsker Kommissionen at give mulighed herfor.
Forslagets artikel 3 vedrører en forenkling af rapporteringssystemet vedrørende IFO’ernes
aktiviteter. Den eksisterende forordning indeholder et meget omfattende rapporteringssy-
stem - herunder forpligtelser for formandskabslandet. Det er Kommissionens opfattelse, at
systemet ikke bliver brugt. Forslaget indeholder derfor forslag til et enklere og mindre omfat-
Side 22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0023.png
tende rapporteringssystem, der skal sikre mere regelmæssige rapporteringer. Rapporterin-
ger skal som udgangspunkt kun ske for udvalgte regioner eller specifikke emner af særlig
relevans for EU i relation til ulovlig indvandring. Det fremhæves i forslaget, at dette også skal
sikre, at Europa Parlamentet, som medlovgiver på dette område, modtager de nødvendige
oplysninger.
Det bemærkes, at midlerne i EU’s grænsefond – oprettet ved Europa Parlamentets og Rå-
dets beslutning af 23. maj 2007 – også kan anvendes til IFO’ernes aktiviteter. Danmark del-
tager i grænsefonden på mellemfolkeligt grundlag i medfør af protokollen om Danmarks stil-
ling.
3. Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
Da der er tale om en retsakt, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, skal Dan-
mark, i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling, inden seks måneder efter for-
ordningens vedtagelse tage stilling til, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national lov-
givning.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag vurderes ikke at få lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser positivt på samarbejdet mellem medlemslandenes indvandringsofficerer og
effektiviseringer heraf.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Forslaget forventes at have bred opbakning fra medlemsstaterne.
6. Høring
Forslaget til ændringen af forordningen er senest blevet sendt i skriftlig høring i Specialud-
valget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8.-9.
november 2010.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for den almindelige lov-
givningsprocedure i henhold til TEUF artikel 294.
Side 23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0024.png
Der foreligger en foreløbig rapport af 29. april 2010 fra Europa-Parlamentets LIBE-udvalg,
hvor Europa-Parlamentets LIBE-udvalg blandt andet foreslår, at termen ”illegal immigration”
erstattes af ”irregular immigration”.
Europa-Parlamentet har som mulig dato for sagens behandling i plenum anført den 13. de-
cember 2010.
8. Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører alene en præcisering og effektivisering af et allerede eksisterende sam-
arbejde mellem myndigheder, og nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En dansk tilslutning til ændringen af forordningen vurderes ikke at have statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg, Folketingets Retsudvalg
og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
blev forelagt sagen forud for rådsmødet den 25.- 26. februar 2010.
Side 24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0025.png
Dagsordenspunkt 14): Forslag om ændring af visum-forordningen vedrørende Bosni-
en-Hercegovina og Albanien (KOM (2010)256) og (KOM (2010)0358).
Revideret notat. Ændringer i forhold til notat forud for rådsmøde den 3.-4. juni 2010 er mar-
keret med kursiv.
Resumé:
Kommissionen har den 27. maj 2010 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere
skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-
lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumforordningen). Forslaget er fremsat
nu med henblik på, at der parallelt med behandlingen af forslaget foregår en vurdering af de
fremskridt i de to landes køreplan mod visumfrihed, som skal være opfyldt før forslaget kan
vedtages. Formålet med forslaget er at fritage statsborgere fra to lande på det vestlige Bal-
kan, Bosnien-Hercegovina og Albanien, fra krav om visum. Nærhedsprincippet ses over-
holdt. Forslaget medfører ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Re-
geringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget forudsat at alle opstillede betingelser for
visumfrihed er opfyldt.
1. Baggrund
Kommissionen
har fremsat
et forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om
fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum
ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget
for dette krav (visumforordningen).
Forslaget er fremsat med henblik på, at der parallelt med
behandlingen af forslaget foregår en vurdering af de fremskridt i de to landes køreplan mod
visumfrihed, som skal være opfyldt, før forslaget kan vedtages.
Forslaget er fremsat
på baggrund af dialoger om visumliberalisering med landene på det
vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien),
hvorefter landene af Kommissionen og medlemslandene er blevet vurderet i forhold til deres
opfyldelse af en række tekniske krav inden for fire nærmere bestemte områder: dokument-
sikkerhed, bekæmpelse af ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt spørgsmål
vedrørende eksterne forbindelser og grundlæggende rettigheder, herunder retten til ikke at
blive diskrimineret.
Forslaget
skal ses som en opfølgning på konklusionerne fra topmødet mellem EU og det
vestlige Balkan, som blev afholdt i Thessaloniki den 21. juni 2003, hvor stats- og regerings-
cheferne bekræftede vigtigheden af en dialog om visa til kortvarigt ophold. De bekræftede
samtidig det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan. Denne Thessaloniki-
dagsorden fastslog især, at udsigterne til visumliberalisering for landene i det vestlige Balkan
udgør et mål, der er knyttet til de fremskridt, de pågældende lande gør for så vidt angår gen-
nemførelse af store reformer på områder som styrkelse af retssamfundet, bekæmpelse af
organiseret kriminalitet, korruption og ulovlig migration og styrkelse af den administrative ka-
pacitet med hensyn til grænsekontrol og dokumentsikkerhed.
Side 25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0026.png
Forslaget
skal endvidere ses som led i en regelmæssig revision af visumforordningen og
sammensætningen af de to dertil knyttede landelister over, hvilke landes statsborgere der er
henholdsvis visumpligtige og fritaget for visum.
Kommissionens forslag om Rådets forordning om ændring af visumforordningen
er fremsat
med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk.
2, litra a.
Forslaget
skal herefter vedtages
med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almin-
delige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.
Ifølge artikel 6 i Protokollen om Danmarks Stilling finder forbeholdet for retlige og indre an-
liggender ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelandsstatsborgere, der
skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. - 9. no-
vember 2010 vil lægge op til vedtagelse af forslaget.
2. Formål og indhold
Formålet med
forslaget
om Rådets forordning om ændring af visumforordningen er at tilpas-
se de to landelister tilknyttet visumforordningen, så de fuldt ud afspejler den nye situation i
landene i det vestlige Balkan, og de fremskridt, der er gjort i dialogerne om visumliberalise-
ring, som blev indledt i 2008 med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro
og Serbien.
Kroatien har været fritaget for krav om visum siden marts 2001 og Rådet traf den 30. no-
vember 2009 afgørelse om visumfrihed for statsborgere fra Makedonien, Serbien og Monte-
negro med ikrafttræden den 19. december 2009 (forordning nr. EU/1244/2009).
Med forslaget
bliver
borgere fra Bosnien-Hercegovina og Albanien gjort visumfri ved indrejse
i Schengen-landene, hvis de pågældende er indehavere af et biometrisk pas fra datoen for
forslagets ikrafttræden.
Kommissionens forslag lægger op til ikrafttræden dagen efter offentliggørelsen af forslagets
vedtagelse, hvilket forventeligt kan ske i efteråret/vinter 2010.
Kommissionen har udarbejdet rapport af 14. september 2010 vedrørende evaluering af Bos-
nien-Hercegovinas og Albaniens fremskridt vedrørende de enkelte benchmarks i de to lan-
des køreplaner mod visumfrihed, som ikke var opfyldt på tidspunktet for Kommissionens sid-
ste evaluering den 19. april 2010. Det fremgår heraf, at Kommissionen anser Bosnien-
Hercegovina og Albanien for at have taget de nødvendige skridt mod at opfylde de dele af
køreplanen, som ikke var fyldestgørende opfyldt i efteråret 2009 og foråret 2010.
Side 26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0027.png
3.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslagets vedtagelse har ingen konsekvenser for dansk ret.
4.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget, forudsat at alle opstillede betingelser
for visumfrihed er opfyldt.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater ventes at kunne tilslutte sig Kommissionens forslag, forudsat at de
opstillede betingelser i Bosnien-Hercegovinas og Albaniens køreplan mod visumfrihed er op-
fyldt ved vedtagelsen af forslaget.
6. Høring
Sagen har
senest
været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-
vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den
8.-9. november 2010.
7. Europa-Parlamentet
Forslaget forventes herefter vedtaget med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den
almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.
Europa-Parlamentet har den 28. september 2010 udtalt sig om forslaget og har opfordret
Rådet til, at forslaget om visumfrihed for Bosnien-Hercegovina og Albanien behandles hur-
tigst muligt, samt, at visumfrihed for de to lande støttes, såfremt de nødvendige betingelser
herfor er opfyldt.
8. Nærhedsprincippet
Ændring af den gældende visumforordning kan alene ske ved fremsættelse af forslag fra
Kommissionen, og nærhedsprincippet vurderes opfyldt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forordningen vil ikke få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Forordningsforslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Et grundnotat om ændring af visumforordningen i forhold til tre af de fem Vestbalkan-lande
er den 21. september 2009 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg
Side 27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for Udlændinge- og Integrationspolitik, ligesom sagen blev forelagt forud for rådsmødet den
30. november og 1. december 2009. Det blev i den forbindelse oplyst, at Albanien og Bosni-
en-Hercegovina endnu ikke opfyldte alle de tekniske krav og et senere tidspunkt i begyndel-
sen af 2010 ville blive evalueret på ny med henblik på en eventuel senere visumfritagelse i
forbindelse med en ny ændring af visumforordningen.
Sagen vedrørende forslaget har været forelagt udvalgene forud for rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 3-4. juni 2010.
Side 28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0029.png
Dagsordenspunkt 15): Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet
Nyt notat.
Resumé:
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin sjette rapport om status på
gensidighed i visumfritagelsen mellem visse tredjelande og EU-landene. Rapporten forelig-
ger endnu ikke. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået
gensidighed i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der iføl-
ge visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006, den 14.
september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 sin første, anden, tredje, fjerde
og femte rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af
visumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området.
Kommissionens rapporter fremlægges i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i Rådets
forordning nr. 539/2001 som ændret ved forordning 851/2005 af 2. juni 2005 vedrørende
gennemførelse af visumreciprocitet i visumforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8-9. november 2010 forventes Kommissio-
nen at orientere om sin sjette rapport om status på opnåelse af gensidighed i fritagelsen fra
krav om visum mellem visse tredjelande og EU-landene, og der må forventes en fokus på
spørgsmålet om Canadas genindførelse af visum for tjekkiske statsborgere.
2. Formål og indhold
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at
ændre procedurerne i visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over for
tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som
opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændrede
procedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne
at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.
I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006,
den 14. september 2007, den 23. juli 2008 og den 20. oktober 2009 fremlagt rapporter om
resultaterne af forhandlingerne med blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelserne
har specielt vedrørt de EU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.
Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande er
der sket fremskridt i forhold til alle tredjelandene, herunder i forhold til USA, der i november
2008 på baggrund af den amerikanske lovgivning om nye betingelser for deltagelse i Visa
Side 29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0030.png
Waiver Programmet valgte at fritage borgere fra Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen
og Slovakiet for krav om visum ved indrejse i USA.
Kommissionens sjette rapport om visumreciprocitet foreligger endnu ikke.
Kommissionens sjette rapport forventes blandt andet at indeholde en omtale af Canadas en-
sidige genindførelse af visumpligt over for tjekkiske statsborgere i juli 2009 på baggrund af et
stort antal tjekkiske asylansøgere i Canada inden for det seneste år og resultatet af de drøf-
telser, dette har medført.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at der bør søges opnået gensidighed i fritagelsen fra krav om visum for
alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved
indrejse til Schengen-området.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at tage Kommissionens status i den kommende sjette rapport til
efterretning.
6. Høring
Sagen har senest været sendt i skriftlig høriing i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-
vandringssamarbejdet (SPAIS) forud for rådsmødet den 8. - 9. november 2010.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om oplysninger om status vedrørende gensidighed i forhold til krav om visum
mellem EU-landene og visse tredjelande, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen skønnes
endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser
for Danmark.
Side 30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
907418_0031.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens tidligere rapporter været forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar og den 24. juli 2006, den 5.-6. ok-
tober 2006, den 12.-13. juni 2007, den 18. september 2007, den 24.-25. juli 2008. Sagen
vedrørende den femte rapport har været forelagt udvalgene forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 21. september 2009 og 23. oktober 2009.
Side 31