Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 2
Offentligt
910617_0001.png
4. november 2010
Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den
17. november 2010
1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)
-
Politisk enighed
KOM(2009) 29
2) Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester
-
Politisk debat
KOM(2007) 747, KOM(2007) 746
3) Revision af direktiv om finansielle konglomerater
-
Generel indstilling
KOM(2010 )433
4) Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer
-
Generel indstilling
KOM(2010) 289
5) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2009
-
Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
6) Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
7) Opfølgning på G20-topmøde den 11.-12. november 2010
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
8) Klimafinansiering
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
9) Pensionsrapport
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
10) EU–statistik
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Side 10
Side 2
[særskilt
dokument]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Dagsordenspunkt 2:
Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester
Resumé
Kommissionen har fsva. momsbehandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester ved
KOM(2007)747 fremsat forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF
vedr. det fælles momssystem og ved KOM(2007)746 fremsat forslag til Rådets forordning om
gennemførelsesbestemmelser vedr. det fælles momssystem. Det centrale i forslagene er, at forsik-
ringsvirksomheder og finansielle virksomheder under nærmere fastlagte betingelser, skal have ret
til at frasige sig momsfritagelsen på finansielle tjenesteydelser.
Kommissionens forslag har til formål at forbedre retssikkerheden for de berørte parter, mindske
den administrative byrde forbundet med en korrekt anvendelse af reglerne og mindske omkost-
ningseffekten ved skjult moms, der opstår som følge at, at ydelser rekvireret eksternt frem for
udført internt ikke falder ind under afgiftsfritagelsen for forsikringstjenester og finansielle tjene-
ster, og derfor belægges med moms.
Forslagene er siden 2007 blevet indgående behandlet, og der er sket fremskridt på visse områder,
men væsentlige udeståender resterer fortsat. Formandskabet ønsker under den ventede orienteren-
de debat på ECOFIN den 17. november 2010 en indledende politisk drøftelse mhp., at mini-
strene vil kunne udstikke de overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftelser i fiskalgrup-
pen. Det ventes, at et stort flertal af EU-lande vil kunne tilslutte sig et udkast til retningslinjer
for det videre arbejde.
KOM(2007)747, KOM(2007)746
Baggrund
Kommissionen har mht. momsbehandlingen af forsikringstjenester og finansielle
tjenester ved KOM(2007)747 af 28. november 2007 fremsat forslag til Rådets
direktiv om ændring af det fælles momssysten og ved KOM(2007)746 af 28. no-
vember 2007 fremsat forslag til Rådets forordning om gennemførelsesbestemmel-
ser til direktiv 2006/112/EF om det fælles momssysten.
Forslagene er fremsat med baggrund i, at udviklingen ifølge Kommissionen er
løbet fra definitionerne af afgiftsfritagne forsikringstjenester og finansielle tjene-
ster, og det har ført til en uensartet fortolkning og anvendelse af disse fritagelser i
EU-landene. Forsikrings- og finansielle virksomheder og skattemyndighederne i
de enkelte lande opererer i dag inden for meget komplicerede lovgivningsmæssige
rammer med anvendelse af varierende administrativ praksis, hvilket giver anled-
ning til juridisk usikkerhed for markedsdeltagerne og skattemyndighederne i de
enkelte lande. Denne usikkerhed har forøget de administrative omkostninger for-
bundet med en korrekt anvendelse af momsfritagelserne. Kommissionen vurde-
rer, at der er behov for at præcisere reglerne for momsfritagelse af forsikringstje-
nester og finansielle tjenester.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Et andet problem er ifølge Kommissionen den skjulte moms indeholdt i omkost-
ningsstrukturen for forsikringstjenester og finansielle tjenester. Markedsdeltagerne
i den finansielle sektor er i stigende grad udsat for en intensiveret konkurrence fra
såvel markedsdeltagere placeret i som uden for EU, og har som reaktion herpå
udviklet forskellige metoder til forbedring af egen konkurrenceevne, f.eks. gen-
nem outsourcing af aktiviteter, ”pooling” af aktiviteter i puljer og indgåelse af
underleveranceaftaler. Disse aktiviteter udføres som tjenesteydelser, der leveres af
selvstændige tredjeparter til udbydere af forsikringstjenester og finansielle tjene-
ster. Det indebærer, at disse ydelser ikke længere falder ind under afgiftsfritagelsen
for forsikringstjenester og finansielle tjenester, og derfor er belagt med moms.
Denne moms er ofte ikke fradragsberettiget for køber, fordi forsikringstjenester
og finansielle tjenester altovervejende er fritaget for moms.
Indhold
Kommissionens forslag indeholder følgende væsentlige ændringer af momsdirek-
tivet:
1)
2)
3)
Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjenester og finansielle
tjenester;
Indførelse af en ret til for forsikrings- og finansielle virksomheder at vælge at betale moms;
Omkostningsdeling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgende genfordeles momsfrit
blandt puljens medlemmer.
Ad 1) Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjenester og finansiel-
le tjenester
En præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjene-
ster og finansielle tjenester har til hensigt at sikre en mere ensartet anvendelse af
momsfritagelsen og dermed forbedre retssikkerheden og mindske den administra-
tive byrde for markedsdeltagerne og de enkelte landes skattemyndigheder. Præci-
seringen består af følgende elementer:
Betingelserne for anvendelse af momsfritagelsen bygger på objektive øko-
nomiske kriterier;
De nye regler indfører et princip om, at momsfritagelsen skal omfatte en-
hver bestanddel af en forsikringstjeneste eller finansiel tjeneste, forudsat at
denne bestanddel udgør en fundamental del af tjenesteydelsen, danner et
særskilt hele, og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjene-
steydelse, der momsfritages (dvs. en definition af, hvornår der er tale om en
bestanddel af en forsikrings- eller finansiel kerneydelse, som bærer alle de
nævnte karakteristika, og som derfor er fritaget for moms);
Indførelse af en fælles harmoniseret definition på mægling/formidling af
forsikringstjenester og finansielle tjenester;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
De nye definitioner forbedrer sammenhængen med reglerne vedr. det indre
marked (f.eks. vedr. investeringsfonde).
Ad 2) Indførelse af en ret til for forsikrings- og finansielle virksomheder at vælge at betale moms
Forsikrings- og finansielle tjenesteydelser er som hovedregel aktuelt fritaget for
moms. Ifølge forslaget vil det være forsikringsvirksomhederne og de finansielle
virksomheder, der bestemmer, om de ønsker at være fuldt momspligtige. Udnyttes
denne rettighed, vil de som alle andre markedsdeltagere kunne fratrække moms på
deres investeringer. Hensigten er i højere grad at skabe ensartede spilleregler for
den finansielle sektor, eftersom kun ganske få EU-lande har givet forsikrings- og
finansielle virksomheder mulighed for at betale moms og dette på ofte meget for-
skellige betingelser. EU-landene får som følge af forslaget et spillerum til selv at
fastlægge reglerne for udøvelsen af denne mulighed, således at de kan tilpasse den
til deres nationale skattekontrolstrukturer.
Ad 3) Omkostningsdeling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgende genfordeles momsfrit
blandt puljens medlemmer
Kommissionen forslag indebærer en omkostningsfordelingsmodel, som potentielt
vil være attraktiv for især mindre markedsdeltagere ved at kunne samle deres inve-
steringer i puljer (f.eks. investering i IT-teknologi mv.), og som derved 1) kun be-
taler moms af de investeringer der foretages i gruppen, og ikke efterfølgende af
den merværdi der skabes internt i gruppen, som medlemmerne i gruppen ved
fravær af bestemmelsen om omkostningsdeling, skulle have betalt moms af, 2)
muligvis vil kunne opnå bedre markedsvilkår ved investering gennem en pulje
frem for enkeltvis, og efterfølgende genfordele disse investeringer fritaget for
moms blandt puljens medlemmer. De nærmere betingelser for at kunne indgå i en
sådan gruppe vil bl.a. være, at gruppen og dens medlemmer er etableret eller bo-
siddende i EU, udfører selvstændig virksomhed og optræder som en uafhængig
enhed over for gruppens medlemmer, leverer momsfritagne forsikringstjenester
eller finansielle tjenester eller andre momsfritagne ydelser, udelukkende leverer
ydelser til egne medlemmer og ydelserne er nødvendige for, at medlemmerne kan
levere momsfritagne forsikringstjenester eller finansielle tjenester, og at der kun
debiteres medlemmerne et beløb, der nøjagtigt svarer til deres andel af de fælles
omkostninger.
Direktivforslaget ledsages af et forslag til forordning, der indeholder en ikke-
udtømmende liste over de tjenester, der er omfattet af eller udelukket fra moms-
fritagelsen for forsikringstjenester eller finansielle tjenester. Fsva. mægling og for-
midling af finansielle tjenester, giver forslaget til forordning dog kun en entydig
angivelse af, om der er grundlag for momsfritagelse eller ej i et begrænset antal
tilfælde. Det skyldes, at selve begrebet mægling/formidling og de forskellige for-
mer herfor har baggrund i den nationale civilret, og derfor kan variere betydeligt.
Forordningen indeholder derfor også nogle objektive kriterier, der kan benyttes til
vurdering af, om en given tjeneste udgør en særskilt formidlingshandling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
ECOFIN den 17. november 2010
Formandskabet ønsker på ECOFIN den 17. november 2010 en orienterende de-
bat om behandlingen af momsfritagelse på forsikringstjenester og finansielle tje-
nester. Der ventes en indledende politisk drøftelse således, at ministrene kan ud-
stikke de overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftelser i Rådets arbejds-
gruppe vedr. fiskale spørgsmål (fiskalgruppen). Formandskabet ventes at søge
opbakning til retningslinjer for det videre arbejde, hvor ECOFIN
noterer sig, at fiskalgruppen har konkluderet, at også forsikringsvirksomhe-
der og finansielle virksomheder er omfattet af de allerede eksisterende, ge-
nerelle regler om omkostningsdeling mellem momsfritagne virksomheder.
Der er således ikke for nuværende behov for, at Rådet behandler denne del
af sagen videre.
fsva. forsikringsvirksomheder og finansielle virksomheders ret til at vælge at
betale moms, anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemslan-
dene at 1) arbejde videre på at finde metoder til bedre at opgøre moms-
grundlaget for forsikringstjenester og finansielle tjenester og 2) undersøge
mulige fremgangsmåder for i højere grad at undlade momsfritagelse for dis-
se tjenester.
vedr. præcisering og opdatering af fritagelsesbestemmelserne noterer sig, at
der generelt er sket fremskridt, men at yderligere fremskridt er nødvendige,
særligt mht. 1) sikring af neutralitet og konsistens imellem de forskellige
momsfritagne ydelser, 2) at momsfritagelsen for forvaltning af investerings-
foreninger/investeringsfonde og pensionsfonde kan finde anvendelse på en
neutral og konsistent måde, hvilket kræver en grundig analyse af, hvad der
er omfattet af begrebet investeringsfonde inklusiv pensionsfonde, og som
tager højde for ændringerne i EU-lovgivningen vedr. tilsyn mv. med disse
fonde. Kommissionen opfordres derfor til overfor Rådet at rapportere om,
hvilke konsekvenser ændringerne vedr. tilsyn vil have fsva. moms mhp. det
videre arbejde i fiskalgruppen, og 3) at momsfritagelsen for derivativer (”af-
ledte finansielle produkter”) sikrer beskatning af de underliggende aktiver i
overensstemmelse med de almindelige regler og at momsfritagelsen faktisk
er begrænset til momsfritagne ydelser.
Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag til direktiv (KOM(2007)747) er fremsat med hjemmel i
Traktatens daværende artikel 93, nu artikel 113, hvorefter Rådet træffer afgørelse
med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet efter den særlige lov-
givningsprocedure. Kommissionens forslag til forordning (KOM(2007)746) er
fremsat med hjemmel i artikel 397 i direktiv 2006/112/EF, hvorefter Rådet træf-
fet afgørelse med enstemmighed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
910617_0006.png
6
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagene falder ind under Fællesskabets enekompe-
tence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 15. september 2008 afgivet betænkning efter en fore-
løbig undersøgelse af forslaget.
1
Heri nævnes det bl.a. at:
forslagets anvendelsesområde er positivt, navnlig fordi det skaber større
retssikkerhed.
det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionerne og hand-
lingsplanen for finansielle tjenester.
der er et behov for at foretage en grundig og omhyggelig undersøgelse af
den virkning, som den omfattende ret til at vælge at betale momsafgift af fi-
nansielle tjenester og forsikringer vil have på de endelige forbrugerpriser.
der som Kommissionens konsekvensvurdering viser, er den bivirkning ved
grænseoverskridende konsolidering, at afgiftsindtægten, der genereres af
indgående moms, primært vil tilflyde medlemsstaterne, hvor tjenesten ska-
bes af tjenesteudbyderen i modsætning til medlemsstaterne, hvor forbruge-
ren af tjenesten er etableret.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den danske momslov fritager forsikrings- og genforsikringsvirksomhed for
moms, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af
forsikringsmæglere og formidlere. Endvidere fritager momsloven en række finan-
sielle aktiviteter for moms eksempelvis långivning og formidling af lån, sikker-
heds- og garantistillelse, forvaltning af investeringsfonde mv. Fritagelsen for
moms modsvares af en lønsumsafgift, hvor afgiftssatsen for virksomhederne d. 1.
januar 2011 stiger fra 9,13 pct. til 10,5 pct.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse
Momslovens bestemmelser vedr. momsfritagelser for dels forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed og dels finansielle aktiviteter vil skulle tilpasses. Formentlig vil
der også skulle ske en konsekvensændring af anvendelsesområdet for lønsumsaf-
giftsloven.
Retten til at vælge at betale afgift
1
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A6-2008-
0344+0+DOC+PDF+V0//DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Momslovens regler for frivillig registrering, som indebærer, at man som led i udfø-
relsen af visse erhverv frivilligt kan vælge at lade sig momsregistrere, udvides til
også at omfatte forsikringstjenester og finansielle tjenester.
Omkostningsdeling
Momslovens regler for omkostningsdeling, som bl.a. indebærer, at flere afgifts-
pligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed er regi-
streret under et, skal suppleres med en særskilt bestemmelse om forsikringsvirk-
somheder og finansielle virksomheder.
Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser
Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling
En præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse vurderes ikke at have
nævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Dog
skønnes en inddragelse af forvaltning af pensionskasser under definitionen af
momsfrie finansielle tjenester at kunne resultere i et umiddelbart provenutab in-
klusive såkaldt tilbageløb – dvs. afledte økonomiske effekter - på ca. 30 mio. kr.
om året i 2011- niveau. Dette modsvares af en tilsvarende gevinst for virksomhe-
derne. Tilsvarende skønnes det, at hvis forslagets element om ligebehandling mel-
lem forsikringsvirksomheder og finansielle virksomheder med hensyn til at mod-
tage outsourcede ydelser momsfrit gennemføres i den nu forelæggende form, vil
det give et umiddelbart provenutab inklusive tilbageløb på af samme størrelsesor-
den, dvs. ca. 30 mio. kr. om året i 2011- niveau.
Hvis begge forslag gennemføres, vil det til sammen ligeledes give et umiddelbart
provenutab inklusive tilbageløb på af størrelsesorden af ca. 30 mio. kr. om året i
2011- niveau. Denne effekt skyldes, at pensionskasserne ”tæller med” i begge be-
regninger, dvs. ligebehandling af forsikringsvirksomheder og finansielle virksom-
heder omfatter også en inddragelse af forvaltning af pensionskasser under finan-
sielle tjenester.
Retten til at vælge at betale afgift
Kommissionens forslag skønnes med meget stor usikkerhed at give et umiddel-
bart provenutab inklusive tilbageløb for den danske stat på ca.. 2,3 mia. kr. om
året i 2011-niveau. Heraf skønnes ca. 1,6 mia. kr. at kunne henføres til fradrag for
inputmoms, mens 0,6 mia. kr. skønnes at vedrøre reduceret lønsumsafgiftsgrund-
lag. Tallene er behæftet med stor usikkerhed om, hvor meget sektoren betaler i
inputmoms nu, og om, hvor stor en del af lønsumsafgiften og moms sektoren vil
kunne undgå at betale, hvis forslaget vedtages.
Provenuskønnene er baseret på en forudsætning om, at de finansielle virksomhe-
der kan vælge at gøre alt salg af finansielle ydelser til momspligtige virksomheder
momspligtigt - bort set fra renter. Beregningen afspejler de direkte effekter på
moms og lønsumsafgift under antagelse af, at den sparede lønsumsafgift og om-
kostningsreduktion i form af det fradrag for inputmoms en finansiel virksomhed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
har ved salg til en momspligtig kunde overvæltes fuldt ud. Ses der bort fra en
mindre forskydning fra renter til (momspligtige) gebyrer, er der ikke medregnet
effekter af ændret adfærd. Der er i form af tilbageløb indregnet ændrede betalinger
af andre skatter og afgifter end moms og lønsumsafgift. Forslaget vil alt andet lige
give et særligt stort provenutab i Danmark på grund af den danske lønsumsafgift.
Høring
Forslagene har været sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myn-
digheder, jf. bilag A af 26. maj 2008. Den 22. maj 2008 blev oversendt et supple-
rende samlenotat til Folketingets Europaudvalg med høringssvar.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN
den 3. juni 2008 dagsordenspunkt ECOFIN den 2. december 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter en præcisering og opdatering af momsfritagelsen for forsik-
rings- og finansielle tjenester. Dette vil øge retssikkerheden og dermed skabe stør-
re klarhed på området.
Regeringen kan ikke støtte, at sektoren får mulighed for at vælge at betale moms,
bl.a. pga. et ventet større provenutab jf. afsnittet herom. Forslaget ses desuden
ikke at øge harmoniseringen, hvis der kan indføres forskellige frivillige registre-
ringsregler i alle medlemslande.
Vedr. omkostningsdeling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgende gen-
fordeles momsfrit blandt puljens medlemmer, findes der allerede i dag en be-
stemmelse herom i momssystemdirektivet. I forslaget udbygges den gældende
ordning, så den også kan anvendes på forsikrings- og finansielle tjenester, der le-
veres over grænserne inden for EU. Det er på nuværende tidspunkt usikkert,
hvordan ordningen skal fungere i praksis. Danmark kan overordnet støtte forsla-
get, og afventer en afklaring af de mere tekniske spørgsmål..
Regeringen ventes generelt på ECOFIN den 17. november 2010 at kunne tilslutte
sig retningslinjerne for det fremadrettede arbejde. Regeringen finder, at hensynet
til større ligebehandling mellem forsikrings- og finansielle tjenester og det øvrige
erhvervslivs varer og ydelser, ikke kan ses isoleret, men også må ses i forhold til
størrelsen af de provenutab, som f.eks. en sådan større ligebehandling måtte resul-
tere i. En endelig stillingtagen og afvejning må derfor afvente resultatet af Kom-
missionens og fiskalgruppens analysearbejde.
Andre landes holdning
Et stort flertal af medlemslandene støtter en præcisering og opdatering af reglerne
for momsfritagelse. Et flertal af lande er imod, at der indføres en ret til selv at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
kunne vælge at kunne betale moms, og spørgsmålet om omkostningsdeling afvises
af flere medlemslande med henvisning til, at det som en grænseoverskridende
ordning vil lede til svig og misbrug. Det ventes, at et stort flertal af lande på
ECOFIN den 17. november 2010 vil kunne tilslutte sig de overordnede retnings-
linjer for det fremadrettede arbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
910617_0010.png
10
Dagsordenspunkt 10:
Resumé
EU statistik
ECOFIN ventes på mødet at vedtage rådskonklusioner om europæisk statistik. Konklusioner-
ne ventes at berøre en række temaer, herunder bl.a. status for Grækenlands statistikproduktion,
status vedr. kravene til information i ØMU’en samt den kommende revision af de europæiske
nationalregnskabsprincipper ESA.
Baggrund og indhold
Grækenland
I lyset af de tilbagevendende uregelmæssigheder i den græske produktion af stati-
stik, herunder gentagne revisioner af statistikken vedr. den offentlige saldo og
gæld, blev der i maj 2010 iværksat en handlingsplan for at genoprette tilliden til
den græske produktion af statistik. ECOFIN ventes at anerkende Grækenlands
væsentlige fremskridt i implementeringen af denne handlingsplan og at påpege, at
der stadig udestår en række indsatsområder som bør adresseres. Eurostat oriente-
rer jævnligt om den konkrete implementering af Grækenlands statistiske hand-
lingsplan.
Årlig rapport vedr. det europæiske statistiske systems (ESS) implementering af det europæiske
statistiske adfærdskodeks
Det europæiske statistiske styringsråd (European Statistical Governance Advisory
Board) aflægger årligt en uafhængig rapport, der vurderer i hvor høj grad det eu-
ropæiske statistiske system
2
er i overensstemmelse med principperne i den euro-
pæiske statistiske adfærdskodeks. Rapporten beskriver bl.a., at de statistiske van-
skeligheder i Grækenland har sået tvivl om den generelle europæiske statistikpro-
duktion, og at en genopretning af denne tillid er af afgørende betydning. Rappor-
ten anerkender, at der er taget skridt i retning af dette, bl.a. ved at give Eurostat
udvidede beføjelser i forbindelse med sikring af tilstrækkelig datakvalitet, f.eks.
ved at give Eurostat adgang til offentlige regnskaber, der ligger til grund for de
indberettede data. Der er dog stadig udeståender i en række lande i forhold til
f.eks. uafhængig udpegning af de nationale statistiske styringsorganer og ressour-
cetildelingen til statistikmyndighederne, som anbefales at udvikle mere efficiente
og innovative måder at producere statistik på, hvor dette er muligt.
På baggrund af ESGAB’s rapport ventes ECOFIN at opfordre til, at
medlemslandene accelererer tilpasningen af national lovgivning til princip-
perne i det europæiske statistiske adfærdskodeks og den europæiske statisti-
ske lovgivning,
kommissionen styrker det statistiske adfærdskodeks ved at fastsætte en ræk-
ke minimumsstandarder i adfærdskodekset i en lovgivende bestemmelse.
2
Inkluderer bl.a. de samlede nationale statistikmyndigheder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Revision af de europæiske nationalregnskabsprincipper ESA
ESA er en europæisk manual for udarbejdelse af nationalregnskabet, der i detaljer
beskriver, hvorledes medlemslandenes nationalregnskaber skal opgøres. Årsagen
til at ESA forordningen foreslås revideret er revisionen af FN’s tilsvarende ret-
ningslinjer i 2008. Forslaget til revision af ESA ventes forelagt inden udgangen af
2010 og i lyset af dette ventes ECOFIN den 17. november 2010 at
byde fremskridtet i udformningen af ESA-revisionen velkommen, og un-
derstrege, at pålidelige og sammenlignelige nationalregnskaber er væsentligt
for den økonomiske politik,
notere, at den nye standard vil betyde en ændring i niveauet af en række
økonomiske nøgletal, herunder BNP, den offentlige saldo og den offentlige
gæld som følge af ændringer i opgørelsesmetoder vedr. bl.a. forskning og
udvikling. Aktuelt ventes den nye standard at medføre en stigning i BNP-
niveauet på ca. 2 pct. i gennemsnit for medlemslandene med en spredning
på mellem 0 og 4 pct. For Danmark ventes stigningen at være ca. 2,2 pct..
ECOFIN ventes desuden at opfordre Eurostat til at arbejde videre med at
fastlægge den forventede effekt på den offentlige saldo og den offentlige
gæld,
finde, at der for fremtiden bør benyttes ét sæt nationalregnskabsstandarder
for bl.a. at lette den administrative overgang, særligt i forbindelse med BNI
og EDP-sammenhæng. Konkret vil det kunne indebære bl.a. at afstå fra at
korrigere for bl.a. SWAPs i EDP definitionen af den offentlige saldo,
noterer, at implementeringen af den nye regnskabsstandard vil kræve res-
sourcemæssig prioritering fra medlemsstaternes side. Desuden ventes
ECOFIN at opfordre til, at der investeres i mere effektive produktionssy-
stemer, i det omfang at der er behov herfor samt, at det europæiske statisti-
ske system i højere grad foretager omprioriteringer inden for den produce-
rede statistik.
EFC statusrapport 2010 vedr. kravene til information i ØMU’en
Der udgives årligt en statusrapport vedr. det aktuelle behov for produktion af
europæisk statistik i ØMU-samarbejdet og om landene leverer statistikken til ti-
den. Rapporten beskriver, at der er sket fremskridt bl.a. i forbindelse med udar-
bejdelsen af økonomiske indikatorer (the Principal European Economic Indica-
tors PEEIs), men at der stadig er potentiale for forbedring af enkelte PEEI-
indikatorer. ECOFIN ventes i den forbindelse at
byde fremskridtene siden 2009 velkommen og notere, at næsten samtlige
PEEI-mål er nået, men at tre indikatorer stadig udestår, og at tre andre indi-
katorer ikke er blevet leveret til tiden. ECOFIN ventes desuden at lægge
vægt på behovet for yderligere harmonisering af statistikken for at sikre
sammenlignelighed mellem landene,
lægge vægt på, at PEEI-indikatorerne løbende udvikles for at møde det
fremtidige statistikbehov og anmoder Eurostat, i samarbejde med ECB og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
de nationale statistikmyndigheder, om at definere langsigtede mål, herunder
en køreplan for udvikling af dette,
notere, at der skal sikres tilstrækkelige ressourcer for at kunne opfylde den
aktuelle og fremtidige efterspørgsel efter statistik, bl.a. i forbindelse med til-
tag i forbindelse med Van Rompuy Taskforcen, European Systemic Risk
Board og EU2020 strategien. ECOFIN ventes at opfordre det europæiske
statistiske system til at fokusere og omprioritere inden for statistikprodukti-
onen.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle statsfinan-
sielle konsekvenser vil i givet fald afhænge af eventuelle konkrete forslag, og disse
afholdes som udgangspunkt indenfor ressortministeriets ramme. Hvis udgiften ikke
kan afholdes indenfor ressortministeriets ramme vil sagen skulle forelægges for rege-
ringens Økonomiudvalg.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Sikring af den
højeste kvalitet i europæisk statistik generelt giver dog et bedre grundlag for at føre
økonomisk politik, bl.a. inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, hvilket
har positive samfundsøkonomiske effekter.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen kan generelt støtte de ventede rådskonklusioner, herunder at den eu-
ropæiske produktion af statistik er af højeste kvalitet, og at produktionen i det
europæiske statistiske system skal være i overensstemmelse med principperne i
den europæiske statistiske adfærdskodeks.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
Regeringen hilser den kommende revision af den europæiske nationalregnskabs-
standard ESA velkommen, og ser frem til at vurdere det konkrete forslag. Fra
regeringens side hilses det velkomment, at der foretages en vurdering af den for-
ventede effekt på yderligere økonomiske nøgletal særligt offentlig saldo og offent-
lig gæld af de metodologiske ændringer. Regeringen kan som udgangspunkt støtte
den generelle tilkendegivelse om det ønskelige i at operere direkte med offentlig-
gjorte nationalregnskabstal, men finder umiddelbart ikke, at det er hensigtsmæssigt
at opgive den aktuelle definition af den offentlige saldo, der benyttes ved EDP-
indberetninger (EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud) til fordel
for definitionen i nationalregnskabet, som ikke omfatter brugen af f.eks. SWAPS i
forbindelse med forvaltning af statsgæld, da EDP-definitionen giver et mere retvi-
sende billede af statsgældsstyringens effekt på den offentlige saldo.
Regeringen støtter, at den europæiske statistikproduktion løbende udvikles for at
imødekomme efterspørgslen efter statistik, herunder i forbindelse med det øko-
nomiske samarbejde i EU. Regeringen hilser derfor fremskridtet med udviklingen
af PEEI-indikatorerne velkommen, og støtter at den fremtidige statistikprodukti-
on fokuseres og prioriteres i forhold til den efterspurgte information.