PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3052 - Transport, tele og energi Bilag 5
Offentligt

S AM L E N O T AT

15. november 2010

J.nr. 3401/1001-2493

2010 - 960

Ref. SVF/NCL/AHK

ansam/sutho/asrat

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 3. december 2010

2. Rådskonklusionener en energipolitik for forbrugere

- Vedtagelse af rådskonklusioner

s. 2

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: ”Facing the challenge

of the safety of offshore oil and gas activities”

- Vedtagelse af rådskonklusioner

s. 5

4. Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi

(”Energistrategi 2011-20”). Meddelelse fra Kommissionen.

Udveksling af synspunkter

s. 13

5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Energi-infrastruktur

prioriteringer for 2020 og 2030. Handlingsplan for et integreret europæisk energinet.

(Infrastrukturpakken)

Politisk debat

s. 17

6. Internationale relationer

Orientering fra Kommissionen og formandskabet

s. 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Rådskonklusioner om en energipolitik for forbrugere

Nyt notat

1. Resumé

Rådet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om en energipolitik for forbrugere.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (energi) den 3. december.

2. Baggrund

Det belgiske EU-formandskab præsenterede ved det uformelle rådsmøde (energi) 6.-7. september

2010 diskussionspapiret

”An energy policy for consumers. Citizens at the heart of EU energy policy

and decision-making”.

Papiret omhandlede en mere forbrugervenlig energipolitik i EU.

Kommissionen så et velfungerende indre energimarked som en forudsætning for at forbedre

energiforbrugernes vilkår og understregede i den forbindelse vigtigheden af fuld implementering af

den 2. og 3. liberaliseringspakke. Beskyttelse af forbrugeren handler ofte mere om samfundets

indretning end om energipolitikken, og situationen er meget forskellig i medlemsstaterne.

Kommissionen fandt derfor behov for at udarbejde en benchmarkingrapport med kortlægning af de

forskellige systemer for forbrugerens adfærd og forbrug. Ifølge Kommissionen var der ikke brug for

fælles EU-standarder på området, men en indsats for at mindske energifattigdom i medlemslandene

og en vurdering af, hvad der bør håndteres på henholdsvis nationalt og EU-niveau.

På den baggrund har Kommissionen udarbejdet to arbejdspapirer. Det første arbejdspapir med

titlen: ”An energy policy for consumers” gennemgår eksisterende energipolitiske tiltag med henblik

på kortlægning af deres fordele for forbrugere. Endvidere identificeres indsatsområder for at

fremme forbrugernes beskyttelse, såsom rettidige og korrekt implementering af Indre Markedets

retsakter, analyser af konsekvenserne af regulerede priser for markedsadgang og forbrugernes

energispareindsats, bedre udbredelse af kendskabet til arbejdet i det Europæiske Forum for

Energiforbruger (”Citizens Energy Forum”) mv. Det andet arbejdspapir med titlen ”The functioning

of the retail electricity markets for consumers in the European Union” sammenfatter resultaterne af

en undersøgelse af forbrugernes stilling på detailmarkedet for elektricitet. Undersøgelsen

konkluderer bl.a., at der er rum for at styrke forbrugernes rolle som aktive markedsdeltagere, for

eksempel ved forbedret forbrugeroplysning, identifikation af best practice vedr. leverandørskifte og

uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om en energipolitik for forbrugere i EU.

Konklusionerne fokuserer på mange af de forbrugerrelaterede forpligtelser, som allerede er

indeholdt i 3. liberaliseringspakke, herunder forbedret forbrugeroplysning, leverandørskifte og

mekanismer for uafhængig tvistbilæggelse mv. Derudover henvises der til de positive virkninger af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de energipolitiske tiltag på energieffektiviserings- og energibesparelsesområdet, samt indførelse af

nye teknologier, såsom smart metering, for forbrugere. Samtidig understreges nødvendigheden af at

udbrede kendskabet til disse tiltag og de nye teknologiske muligheder hos forbrugerne.

Konklusionerne henviser flere steder til sårbare forbrugere. Mere konkret lægger konklusionerne op

til, at der etableres et europæisk netværk til at erfaringsudveksle og diskutere problemstillinger

vedrørende udenretlig bilæggelse af tvister, forstået som tvister, der ikke bilægges i retten, men fx et

ankenævn eller ved en ombudsmand.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Ikke relevant. Der er ikke tale om en retsakt.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Udkast til rådskonklusioner blev behandlet i Specialudvalget for Klima og Energi tirsdag den 9.

november 2010, hvor der fremkom følgende kommentarer:

Det Økologiske Råd bemærkede, at en del af løsningen på energifattigdommen var fastsættelse

bindende mål for energieffektivitet og energibesparelser og gennemførelse heraf. Subsidier derimod

var ikke en del af løsningen. Det Økologiske Råd mente, at energipolitikken ikke skulle anvendes til

at føre socialpolitik, men at man kunne anerkende eventuelle socialpolitiske bieffekter af

energieffektiviserings- og energibesparelsestiltag.

Vedvarende Energi og Vindmølleindustrien støttede op om den grundlæggende linje med at holde

energipolitik og socialpolitik adskilt.

Landbrug & Fødevarer var stærkt imod at føre socialpolitik via klima- og energipolitikken, sådan

som de mente, at man så eksempler på i EU.

Greenpeace spurgte til hvad der mentes med netværket til bilæggelsen af udenretlige tvister.

Vindmølleindustrien bemærkede, at hvis der var tale om mere bureaukrati, blinkede

alarmklokkerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for en forbrugervenlig energipolitik i EU.

Regeringen kan generelt støtte de fremlagte rådskonklusioner, herunder at der oprettes et europæisk

netværk til at erfaringsudveksle og diskutere problemstillinger vedrørende udenretlig bilæggelse af

tvister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens generelle holdning, at energipolitikken ikke skal anvendes til at føre

socialpolitik, men regeringen mener, at de generelle tiltag for at fremme energieffektiviserings- og

energibesparelsestiltag, fx i forhold til boliger, også kommer de forbrugere til gode, der af sociale

årsager har svært ved at betale for deres energiforbrug.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til rådskonklusionerne er ikke kendt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: ”Facing the challenge of

the safety of offshore oil and gas activities”.

KOM(2010) 560 af 12. oktober 2010

Nyt notat

Notatet er også fremsendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg.

1. Resumé

På baggrund af ulykken i Den Mexicanske Golf den 20. april 2010, hvor en gaseksplosion på

boreplatformen ’Deepwater Horizon’ medførte, at 11 personer omkom, og der skete en omfattende

olieforurening af havet og kysterne, har Europa-Kommissionen sendt en meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet. I meddelelsen foreslås en række initiativer på EU-niveau til at forbedre

sikkerhedsniveauet og forureningsberedskabet samt om selskabernes ansvar. Initiativerne omfatter

både forslag til EU-lovgivning og en række administrative tiltag. Kommissionens meddelelse har

været behandlet på et arbejdsgruppemøde i rådsregi og formandskabet har fremlagt et forslag til

rådskonklusioner, der er overvejende positive over for skitseforslagene i meddelelsen.

Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusionerne på energirådsmødet den 3.

december 2010.

2. Baggrund

Meddelelsen er fremsat på baggrund af en ulykke i USA's del af Den Mexicanske Golf den 20. april

2010, hvor der skete en eksplosion på boreplatformen ’Deepwater Horizon’, som udførte en boring

for olieselskabet BP. Ved eksplosionen omkom 11 personer, og der skete et stort olieudslip til havet

og de omkringliggende kyststrækninger i løbet af de 85 dage, det tog at få udslippet lukket.

Olieselskabet BP udsendte en rapport, som redegjorde for olieselskabets opfattelse af årsagerne til

ulykken. Der forestår stadig en redegørelse fra de amerikanske myndigheder om formodede årsager.

Denne redegørelse forventes 27. januar 2011.

Kommissionen har imidlertid den opfattelse, at der allerede på baggrund af de nuværende

oplysninger bør træffes foranstaltninger til at imødegå tilsvarende ulykker i EU og har udsendt

meddelelsen herom.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, omtales dette ikke direkte i meddelelsen.

Regeringen lægger vægt på, at de forskellige foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, skal være

i overensstemmelse med nærhedsprincippet og er derfor enig i Kommissionens forslag om, at de

kommende foranstaltninger udformes i samarbejde med de nationale myndigheder på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at tilkendegive over for Europa-Parlamentet og Rådet, hvilke

foranstaltninger Kommissionen mener, der skal iværksættes for at imødegå tilsvarende ulykker i EU

og at varsle konkrete forslag til gennemførelse af foranstaltningerne.

Meddelelsen indeholder en række skitser til forslag til foranstaltninger for at øge sikkerheden i

forbindelse med efterforskning og produktion af olie og gas offshore i EU. Initiativerne omfatter

både lovgivningsmæssige foranstaltninger og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Kommissionen foreslår følgende 10 initiativer:

1. Krav i forbindelse med tildeling af koncessioner (licenser) til efterforskning af olie

og gas:

Der skal fastsættes nøglekrav i forbindelse med tildeling af koncessioner, som bl.a.

skal omfatte:

a) Selskaberne skal redegøre for, at de kan håndtere de sikkerhedsmæssige

forhold, hvor det beskrives, hvilke foranstaltninger der er truffet for at

håndtere kritiske situationer, som kan lede til alvorlige ulykker.

b) Demonstration af teknisk kapacitet hos operatørerne til at kunne tage alle

nødvendige forholdsregler for at imødegå kritiske hændelser og håndtere disse,

hvis de skulle indtræffe, under hensyntagen til de operationelle betingelser på

det givne sted og karakteren af de aktiviteter, som der er søgt om i

koncessionen.

c) Demonstration af finansiel kapacitet hos operatørerne til at håndtere uforudsete

hændelser, herunder eventuel deltagelse i passende forsikringsordninger eller

andre risikodækkende instrumenter.

2. Regler for at opnå den højeste sikkerhed for operationer:

a) Gennemgang af rammerne for reguleringen af sikkerhed og sundhed, herunder

at overveje en revision af direktiv 92/91/EØF (’borehulsdirektivet’).

b) Koncessionsmyndigheder og operatører skal gennemgå og eventuelt opdatere

selskabernes redegørelser for sikkerhed og sundhed. Efter gennemgangen skal

der fastlægges en klart defineret opgraderingsplan for eventuelle mangler.

c) Kommissionen vil gennemgå lovgivningen om produktsikkerhed, såsom

maskindirektivet og direktiv om trykbærende udstyr med tilhørende

europæiske standarder, således at de udvides til også at omfatte

boreoperationer på mobile boreplatforme. Dette vil kræve afklaring af

sammenhængen med MODU-koden, et internationalt regelsæt for udstyr mv.

på boreplatforme, i samarbejde med den Internationale Maritime Organisation

(IMO).

d) En kritisk vurdering, i samarbejde med de nationale myndigheder, af de

gældende regler og den gældende praksis for brønddesign og brøndkontrol i

lyset af erfaringerne fra Deepwater Horizon ulykken. Hvis de eksisterende

regler er fundet utilstrækkelige eller for forskelligt administreret, vil

Kommissionen undersøge behovet for yderligere harmonisering i

offshoresektoren via passende lovgivning eller andre instrumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

e) Kommissionen vil i samarbejde med de nationale myndigheder og

standardiseringsorganerne CEN, CENELEC, ISO og IEC, tilskynde til

udarbejdelsen af nødvendige tekniske standarder.

3. Ansvarsforhold:

a) Kommissionen vil foreslå ændringer til miljøansvarsdirektivet til at omfatte

miljøskader i alle farvande som defineret i rammedirektivet for maritim

strategi.

b) Kommissionen vil genoverveje muligheden for at indføre et obligatorisk krav

om finansiel sikkerhed og vil i denne sammenhæng undersøge om det

eksisterende finansielle loft i etablerede finanssikkerhedsmæssige instrumenter

er tilstrækkeligt under hensynstagen til at parter med begrænset finansiel

kapacitet kan blive involveret i større ulykker.

c) Muligheden for at rammedirektivet om affald kan anvendes på oliespild vil

blive et af de emner, der vil blive nævnt i en vejledning, som er under

udarbejdelse om fortolkningen af direktivet.

4. Industriens ansvar:

a) Kommissionen opfordrer industrien, som er de nærmeste til at vurdere de

tekniske krav til at sikre offshore olie og gas operationer, til at bidrage til at

fastlægge de nødvendige standarder og at foreslå egenkontrolforanstaltninger.

b) Kommissionen opfordrer industrien til at afslutte og i 2010 at præsentere

individuelle handlingsplaner såvel som fælles køreplaner, som indeholder

detaljer om tidsplaner, aktiviteter og ressourcer for at gennemføre de planlagte

handlinger. Disse planer skal sendes til de nationale myndigheder og i det

omfang de ikke indeholder følsomme kommercielle oplysninger være bredt

tilgængelige.

c) Kommissionen opfordrer industrien til at initiere dannelsen af et konsortium,

som har til opgave at udvikle og etablere faciliteter i Europa til en første hurtig

reaktion i tilfælde af ulykker. Konsortiet bør sørge for at der bliver udviklet

redskaber til brøndkontrol i nødsituationer.

5. Ny model for offentligt tilsyn:

a) Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder fastsætte

den bedste praksis, der skal anvendes af de regulerende og tilsynsførende

myndigheder i forbindelse med tildeling af offshorekoncessioner, inspektioner

og tilsyn med overholdelse af lovgivningen. Udgangspunktet vil være den

eksisterende bedste praksis hos de kompetente myndigheder i

medlemslandene. Mulighed for udbredelse til alle EU jurisdiktioner vil søges

gennemført i dialog med interessenterne i ’Fossil Fuels Berlin Forum’.

b) Kommission vil sammen med medlemsstaterne arbejde på at få etableret en

frivillig høringsmekanisme i forbindelse med tildeling af koncessioner til

komplekse offshore operationer. Dette vil give mulighed for en bredere

ekspertvurdering, f.x. gennem en ’nye øjne’ gennemgang foretaget af

myndighederne i nabolande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Kommissionen vil i samarbejde med medlemslandene arbejde for at skaffe en

ramme for uafhængig vurdering af ydeevnen af de nationale regulerende

myndigheder, specielt på deres tilsynsopgaver.

6. Forsigtighed mens forbedringerne finder sted:

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå alle komplekse olie- eller

gasefterforskningsoperationer for at sikre, at standarder for bedste praksis anvendes

ensartet over hele EU. Idet beslutningerne om eventuel suspendering af offshore

boreoperationer ligger hos medlemsstaterne, gentager Kommsissionen sin opfordring

til medlemsstaterne om at anvende den yderste grad af forsigtighed ved behandling af

ansøgninger om nye koncessioner med komplekse olie- og

gasefterforskningsoperationer og at overveje om en suspendering af sådanne

koncessionsansøgninger er nødvendige indtil de europæiske offshore sikkerhedsregler

er blevet undersøgt i lyset af Deepwater Horizon ulykken.

7. Styrkelse af EU's interventionskapacitet ved offshore ulykker:

a) I 2010 vil Kommissionen præsentere en meddelelse med det formål at

sammenbringe det væld af ekspertise og ressourcer – på lokalt, nationalt og

EU niveau – i et styrket EU katastrofeberedskabssystem. Det vil fokusere på

aflastningsassistance i den første nødfase og ved at styrke EU's instrumenter

for beskyttelse af civilbefolkningen og humanitær hjælp.

b) Kommissionen vil undersøge, hvordan tilgængeligheden af

beredskabskapaciteten kan forøges, fx ved at kræve beredskabsudstyr

tilgængeligt i hver relevant EU-region, ved at samarbejde med industrien og

medlemsstaterne og ved at bygge på eksisterende instrumenter af EU's

civilbeskyttelsesmekanisme og EMSA.

c) For at forøge effektiviteten af beredskabet opfordrer Kommissionen

medlemsstaterne til at fortage de tiltag, som er foreslået af Kommissionen i det

såkaldte ’Marine Knowledge 2010’ initiativ med henblik på at skabe en

sammenhængende og åben arkitektur for at dele oplysninger om tilstanden i

havet og på havbunden.

8. Nye partnerskaber for offshoresikkerhed også udenfor EU-farvande:

a) Kommissionen vil intensivere dialogen med EU-nabolande om offshore

sikkerhed med det mål at igangsætte fælles initiativer ved at etablere nød-

informationskanaler, deling af information om efterforskning og produktion,

fremme af høje niveauer af sikkerhed og forebyggelse og fælles

håndhævelsesmidler såsom inspektioner af anlæg.

b) Kommissionen vil arbejde med medlemsstaterne og relevante tredjelande for

at stimulere dannelsen af regionale fora/initiativer af kompetente nationale

myndigheder i Middelhavet, Sortehavet og Østersøen, idet der bygges på det

gode eksempel og viden hos North Sea Offshore Authorities Forum (NSOAF).

Kommissionen vil også overveje at adressere sikkerhed gennem eksisterende

bilaterale og regionale samarbejdsinstrumenter med EU ansøgere og

nabolande.

c) Kommissionen vil også fremme handling i overensstemmelse med

eksisterende konventioner og procedurer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Den europæiske industris internationale forpligtelser:

Kommissionen opfordrer industrien og medlemsstaterne til at påføre selskaber med

hovedkvarter i EU klare og bindende forpligtelser til at følge europæiske standarder

vedrørende sikkerhed og ulykkesforebyggelse i alle deres operationer over hele

verden.

10. Globalt ansvar:

Eksisterende energipartnerskaber og dialoger med EU's internationale partnere vil

blive gearet til at igangsætte et EU-drevet globalt initiativ for offshoresikkerhed og at

blive enige om generelle vilkår for en sådan global handling. EU-OPEC

ministermødet har allerede tiltrådt et initiativ til et rundbordsmøde i 2011.

Kommissionen vil indkalde til et sådant møde i 2011 med henblik på at opnå enighed

om hovedmålene og undersøge mål og pejlemærker for bedste praksis og globale

standarder. Herudover vil Kommissionen fortsætte med at bidrage til

offshoreinitiativer indenfor rammerne af G20 samarbejdet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har behandlet sagen på samlingen den 6.-7. oktober 2010. Den ikke-lovgivende

betænkning blev vedtaget med stemmerne 601 for, 23 imod og 13 hverken for eller imod.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark har gennemført følgende direktiver på offshoreområdet, som har forbindelse til forslagene

omtalt i meddelelsen:



Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.



Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for

tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af

kulbrinter.



Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse

i eksplosionsfarlig atmosfære, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om

ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006, samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra

skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.

Direktiverne er gennemført ved



lov om anvendelse af Danmarks undergrund (lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007 med

senere ændringer),

lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af

kulbrinter (offshoresikkerhedslov) (lov nr. 1424 af 21. december 2005 med senere

ændringer) med tilhørende bekendtgørelser, samt

lov om beskyttelse af havmiljøet (lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 med

senere ændringer).

Gennemføres Kommissionens forslag til EU-regulering i form af ændringer af ovenstående

direktiver vil det kunne medføre ændringer af ovennævnte love samt en række af de tilhørende

bekendtgørelser.

På baggrund af drøftelserne har formandskabet fremlagt udkast til rådskonklusioner.

Hovedelementerne i udkastet er, at Rådet:

straks ønsker erfaringerne fra Deepwater Horizon ulykken udmøntet i forslag til krav til

sikkerhed og sundhed for de ansatte og til produktsikkerhed således at en lignende ulykke

undgås,

ønsker redegørelse tidligt i 2011 for analyse af ulykke og forslag til initiativer på EU niveau,

ønsker tilstrækkelige ressourcer til forebyggelse af ulykker og til et effektivt beredskab,

foreslår, at det overvejes hvordan det eksisterende maritime EU-beredskabssystem kan

udvides til også at omfatte offshoreaktiviteter,

ønsker sikring af at operatørerne nedlukker offshoreanlæg miljømæssigt fuldt forsvarligt,

foreslår samarbejde med tredjelande i nabofarvande for at opnå samme niveau for sikkerhed

som i EU ved disse aktiviteter for at undgå skadelig virkning på EU-farvande,

opfordrer europæiske selskaber til at anvende samme høje standard som i EU ved deres

operationer udenfor EU,

foreslår et EU-ledet samarbejde med relevante lande og institutioner til fremme af global

sikkerhed ved offshoreoperationer og deltagelse i globale initiativer,

ønsker en forbedring af offshoresikkerheden i samarbejde med industrien ved udvikling af

nyt beredskabsudstyr, teknikker og procedurer og forbedring af EU's beredskab i områder

hvor industriens know-how kan udnyttes fuldt ud,

at de erfaringer, som det etablerede samarbejde i visse EU-områder har opnået, udnyttes i

andre EU-områder ved at oprette lignende samarbejdsfora (her sigtes til

Nordsøsamarbejdet), samt

ønsker forslag til at ændre EU-lovgivning på offshoreområdet med henblik på at forbedre

sikkerhedsstandarder, tilsynssystemer, miljøbeskyttelse, ansvarsforhold,

interventionskapacitet og gennemsigtighed for at sikre gennemførelse af bedste praksis over

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hele EU. Forslagene skal bygge på det nuværende fleksible system, der kan tilpasses

ændringer i teknologien.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller miljømæssige

konsekvenser i sig selv, men kan give anledning til konkrete forslag, der vil have det.

9. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i en bred kreds med frist den 16. november. Der er modtaget ét

høringssvar:

Greenpeace bemærker, at det er påvist, at hvis stigningen i den globale gennemsnitstemperatur skal

holdes under 2 grader C i forhold til præ-industriel tid, så kan vi kun tillade at afbrænde omkring en

fjerdedel af de samlede påviste reserver af kul, olie og naturgas. På den baggrund er det

Greenpeace’s overordnede holdning, at man skal beskytte klimaet og starte nedtrapningen af

olieafhængigheden ved at stoppe offshore efterforskning efter ny olie – især i særligt udsatte

områder. Kommissionen lægger kraftigt vægt på vurderingen af Deepwater Horizon-ulykken, men

den særdeles kritiske gas-blowout på den norske Gulfaks C-platform, som operer på 280 meters

havdybde og under en betydeligt strengere regulering end den amerikanske, illustrerer, at også

offshore olieboringer på lavere vand udgør en markant risiko, som skal inddrages i vurderingen.

Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 9. november 2010. Der

fremkom følgende bemærkninger:

Danske Maritime bemærkede, at formålet tilsyneladende var at undgå lignende ulykker, men

hvorfor ikke inddrage andre erfaringer?

Greenpeace bemærkede, at erfaringerne fra den seneste Statoil ulykke burde indgå i vurderingen.

Greenpeace efterspurgte et tilsagn om, at Danmark ville arbejde for, at erfaringerne fra Statoil

ulykken også blev taget i betragtning.

Danish Operators bemærkede, at ulykken Statoil ulykken var meget uheldig og støttede

rådskonklusionerne. Danish Operators udtrykte desuden ønske om at EU afventede med at træffe

beslutning, indtil analysen af Deep Water Horizon ulykken var kommet den 27. januar. Danish

Operators appellerede til at lovgivningen fortsat var funktionsrettet og ikke mere blev mere

præskriptiv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Med henblik på at bevare produktionen af olie og gas i EU i et ændret driftsmiljø byder regeringen

Kommissionens initiativ til at analysere den eksisterende praksis for offshore sikkerhed og

miljøbeskyttelse i de europæiske farvande velkommen. Regeringen kan støtte udkastet til

rådskonklusioner.

Regeringen er enig i, at målet er at sikre, at de højeste standarder anvendes over hele Europa, såvel

offshore som på land. Det er derfor nyttigt, at Kommissionen allerede har identificeret potentielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mangler i den nuværende europæiske lovgivning. Regeringen støtter, at det nuværende direktiv

92/91/EØF opdateres i lyset af konklusionerne fra de igangværende undersøgelser af Deepwater

Horizon ulykken, men vil foreslå, at også konklusionerne fra undersøgelser af andre alvorlige

hændelser i den senere tid indgår, som f.eks. Montara ulykken ved Australien. Regeringen støtter

initiativer til at stimulere samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder og institutionerne på

EU-niveau med henblik på, at viden på nationalt og EU niveau kombineres for at opnå et styrket

forureningsberedskab i EU.

Regeringen byder initiativer til at udvide produktsikkerhedsreglerne til også at omfatte boreudstyr

på mobile offshore boreplatforme velkommen som et bidrag til sikkerheden offshore. Denne indsats

bør koordineres med IMO. Endelig hilser regeringen kravet om, at ansøgere om koncessioner

demonstrerer evner og forpligtelse til at håndtere sikkerheden, som værende en integreret del af

koncessionsproceduren, velkommen under forudsætning af, at det delte myndighedsansvar mellem

ressourceforvaltning og sikkerhedstilsyn respekteres i passende omfang.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre medlemslande har på arbejdsgruppeniveau givet udtryk for, at de stiller sig overvejende

positivt over for meddelelsen, men samtidig understreger de vigtigheden af, at administrationen af

koncessioner og tilsyn så vidt muligt forbliver et nationalt anliggende. Disse lande giver også

udtryk for, at der ikke er behov for en suspendering af visse former for boreaktiviteter. Det

forventes, at de andre lande også overvejende vil støtte udkastet til rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi

(”Energistrategi 2011-20”). Meddelelse fra Kommissionen.

KOM (2010) 639 final

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 10. november 2010 sin meddelelse om en ny energistrategi frem

mod 2020. Meddelelsen lægger op til strategier og beslutninger, som er nødvendige for at opnå de

mål for 2020, som EU har fastsat på energiområdet. Meddelelsen udstikker fem overordnede

prioriteringer: Øget energieffektivitet, integrerede energimarkeder via fuld gennemførelse af

energiliberaliseringen og kraftig udbygning af energiinfrastrukturen (navnlig fsva. el), satsning på

FoU i nye energiteknologier, styrkelse af forbrugerens interesser og styrkelse af den eksterne

energidimension. Strategien vil udgøre det politiske grundlag for kommende konkrete forslag til

retsakter. Strategien er på dagsordenen for rådsmødet (energi) den 3. december 2010 med henblik

på en udveksling af synspunkter som bidrag til forberedelsen af det ekstraordinære møde i Det

Europæiske Råd den 4. februar 2011, der alene har energi på dagsordenen.

2. Baggrund

Strategien er en opfølgning på Energihandlingsplanen 2007-2009, på den 2. Strategiske

Energiredegørelse fra november 2008 og på resultatet af den høring, Kommissionen foranstaltede i

løbet af sommeren 2010 på grundlag af et særligt ”stocktaking” dokument. Desuden skal strategien

ses i sammenhæng med den økonomiske strategi for Europa 2020 vedtaget af Det Europæiske Råd i

juni 2010, herunder navnlig flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Europa, som energi- og

klimamålsætningerne nu er en integreret del af.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at etablere det politiske grundlag for en kommende række ambitiøse

konkrete forslag der skal sikre, at EU indfrier de vedtagne energi- og klimamålsætninger for 2020.

Meddelelsen opregner fem hovedprioriteringer:

1. Opnåelse af et energieffektivt Europa. For at opnå det skal der etableres bedre og mere

retfærdige målsætninger og indikatorer, hvor de nationale

energieffektiviseringshandlingsplaner vil få en central rolle. Der skal navnlig satses på de to

sektorer, hvor effektiviseringspotentialet er størst, nemlig bygninger og transport. Endvidere

skal Ecodesign- og mærkningsdirektiverne strammes op, og der skal gøres en bedre indsats

for større energieffektivitet på forsyningssiden, herunder især via øget brug af kraftvarme,

fjernvarme og fjernkøling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Et pan-europæisk integreret energimarked. Det indre marked for el og gas skal

implementeres effektivt og til tiden, der skal opstilles et ’blueprint’ for udviklingen af den

overordnede europæiske el- og gasinfrastruktur i perioden fra 2020 til 2030, tekniske

barrierer og barrierer vedr. tilladelsesprocedurer for infrastrukturudbygning skal fjernes, og

der skal etableres en bedre og mere velfungerende finansiel ramme for

infrastrukturinvesteringer.

3. EU’s lederskab i energiteknologi skal forstærkes. Den Strategiske Energiteknologiplan

(SET-planen) skal implementeres, nogle målrettede europæiske storskala projekter skal

igangsættes (smart grid introduktion mhp. forberedelse af nettet til fx elbiler og decentral

elproduktion, udvikling af ambitiøse ellagringsteknikker, massiv indsats for

energibesparelser i byer og byområder).

4. Forbrugerbeskyttelse. Energipolitikken skal være mere forbrugervenlig, med særlig vægt på

sårbare forbrugeres behov. Detailmarkedet for energi skal bringes til at fungere bedre.

Sikkerheden i energisektoren skal forbedres, herunder skal det højst mulige

sikkerhedsniveau for offshore olie- og gasudvinding gælde overalt i EU. EU’s regler for

sikkerhed på akraftværker skal strammes op gennem en midtvejsopdatering af direktivet om

nuklear sikkerhed, gennem implementering af direktiv om nukleart affald, fastlæggelsen af

minimumssikkerhedsstandarder for beskyttelse af arbejdstagere og befolkning samt et

forslag om nukleart erstatningsansvar, såvel som en fælleseuropæisk tilgang til

designcertificering og tilladelsesprocedurer for akraftværker.

5. Styrkelse af den eksterne dimension af EU’s energipolitik. Processen med at integrere

energimarkeder og regelværk med EU’s nabolande, jfr. Energifællesskabet, skal forstærkes

og udvides. Der skal etableres særlige partnerskaber med lande, der indtager en

nøgleposition som transit- eller leverandørlande. EU skal sikre sig en central rolle i den

globale udvikling frem mod en kulstoffattig fremtid.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Meddelelsen vil også være stilet til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets Komité for Industri,

Forskning og Energi vedtog den 26. oktober en egeninitiativ -rapport som bidrag til

energistrategien. Rapporten understreger betydningen af at styrke energieffektiviteten, at styrke

energiinfrastruktur i Sydeuropa og i de baltiske område, og at udvide EU's energipartnerskaber med

flere af EU's nabolande, og foreslår at Kommissionen iværksætter en evaluering af

implementeringen af den eksisterende lovgivning.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er ikke tale om en retsakt, men resultat af drøftelsen kan være politisk enighed om en strategi,

der senere kan blive udmøntet i EU-retsakter, der kan have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Disse vil blive behandlet, når de konkrete kommissionsforslag i givet fald fremkommer.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Resultat af drøftelsen kan være politisk enighed om en strategi, der senere kan blive udmøntet i EU-

retsakter, der kan have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige og administrative

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsekvenser for virksomhederne samt eventuelt konsekvenser for beskæftigelsen,

arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive behandlet, når

de konkrete kommissionsforslag i givet fald fremkommer.

9. Høring

Meddelelsen vil blive sendt i høring i en bred kreds.

Sagen har den 9. november 2010 været forelagt Klima- og Energipolitisk specialudvalg.

WWF bemærkede, at meddelelsen er udtryk for et fremskridt, men at der i den danske holdning var

for lidt fokus på energieffektivisering og energibesparelse og for meget fokus på produktion og

forsyningssikkerhed.

Vindmølleindustrien lagde vægt på at Energistrategien også kommer til at håndtere spørgsmålet om

barrierer i forbindelse med myndighedsgodkendelser og tilladelser. Studier har vist, at det kan tage

helt op til 55 måneder at få tilladelse til opstilling af en vindmølle.

Det Økologiske Råd støttede udtalelsen fra WWF angående manglende fokusering på

energieffektivisering i regeringens holdning. DØR mener, at udspillet forekommer for ukonkret, og

at der er behov for bindende energisparemål. Energieffektivitet er også en del af løsningen på

problemet med energifattigdom og en bedre løsning end at give subsidier.

Dansk Energi efterlyste bindende mål for CO2-udslippet i 2030.

Greenpeace støttede DØR og WWF og efterlyste en henvisning til regeringens eget indspil til

strategien. Savnede også understregning af, at det er vigtigt med et velfungerende ETS system.

Landbrug og Fødevarer støtter øget markedsintegration, men savner fokus på anvendelse af

biomasse. Mente også, at der mangler overvejelser om finansiering og konsekvenser for

virksomheders konkurrenceevne.

Vedvarende Energi mente også, at der skal være bindende mål for energieffektivisering, og var enig

med Greenpeace med hensyn til kvotesystemets betydning. VE har tidligere foreslået en

mindstepris på kvoter. VE pegede på at der måske kunne hentes midler i strukturfondene til

energieffektiviseringer og energibesparelser i EU. Mente også at der er behov for at fastholde fokus

på ecodesign og mærkning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og tillægger en strategisk diskussion af EU's nye

energistrategi høj prioritet. Danmark har selv leveret bidrag til strategien i form af et indspil, som

blev fremsendt til Kommissionen i maj 2010.

Danmark lægger vægt på, at der fokuseres stærkt på at øge energieffektiviteten i Europa og ser frem

til Kommissionens mere konkrete udspil om energieffektivitet. Danmark er enig i, at bygninger og

transportområdet er vigtige områder for en energieffektiviseringsindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark lægger endvidere vægt på, at EU’s høje ambitionsniveau med hensyn til udbygning med

vedvarende energi fastholdes, herunder at man bevarer momentum i Medlemslandenes indsats for at

opfylde målsætningen om 20 % vedvarende energi i 2020. Danmark støtter, at strategien danner en

ramme på EU-niveau, som ud over at give medlemsstaterne mulighed for at overgå deres respektive

mål, også bidrager til at sikre, at de vedvarende energikilder og teknologier er økonomisk

konkurrencedygtige i 2020.

Danmark er enig i behovet for betydelig udbygning af infrastruktur navnlig fsva.

eltransmissionsnettet, med henblik på at 1) muliggøre indfasning af store mængder vedvarende

energi, herunder især vindenergi, 2) sikre forbedret konkurrence på det indre marked og 3) styrke

EU’s energiforsyningssikkerhed.

Danmark er også enig i at der er behov for en betydelig styrkelse af den europæiske indsats med

hensyn til forskning og innovation på energiteknologiområdet. Der bør ske en fordobling af

midlerne til forskning, udvikling og demonstration inden for energiområdet, herunder en væsentlig

forøgelse på EU's kommende budget, særligt til vedvarende energi, smart grids og energieffektivitet

frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til Kommissionens kommende meddelelse er ikke kendt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Energi-infrastruktur prioriteringer for

2020 og 2030. Handlingsplan for et integreret europæisk energinet. (Infrastrukturpakken)

[KOM-nr. foreligger ikke. Kommissionens meddelelse forventes vedtaget og fremlagt den 17.

november 2010.]

Nyt notat

1. Resumé

Den nye meddelelse om infrastrukturpakken forventes vedtaget af Kommissionen den 17. november

2010. Kommissionen har som led i udviklingen af en fælles energipolitik længe arbejdet på at

målrette og styrke indsatsen over for udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. Der har i

det eksisterende TEN-E program været mest fokus på el- og naturgasforbindelser, mens der først

for nylig er kommet fokus på olieledninger (særligt i Centraleuropa) og på længere sigt CO2-

transport i forbindelse med CCS-anlæg.

Kommissionen lægger med meddelelsen op til en samlet strategi og fokusering på

energiinfrastruktur. Det foreslås konkret at fokusere på otte områder, hvor plan for integrationen af

det baltiske energimarked (BEMIP) og udvikling af et offshorenet i Nordsøen har størst betydning

for Danmark. Hertil kommer en generel prioritering af smart grid teknologier. De øvrige

prioriteringer vedrører andre geografiske områder af det europæiske energimarked.

Som et andet element anbefaler Kommissionen forskellige initiativer, som skal gøre overgangen fra

prioriteringer til konkrete projekter og endelig gennemførelse af projekterne lettere. Herunder

regionalt samarbejde ’regionale platforme’ og en rullende projektplanlægning baseret på et sæt

objektive kriterier, der forhandles på forhånd, herunder projektets betydning i fht.

forsyningssikkerhed, konkurrence på markedet, tilslutning af VE-anlæg, mindre afhængighed af

dominerende leverandør, reduktion af markedsmagt etc. Kommissionen vil senere præsentere et

forslag til enklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer.

Sidst - men måske allervigtigst - vil Kommissionen senere præsentere forslag til en ny

finansieringspakke, både med traditionelle støtteordninger og nye markedsbaserede

finansieringsmuligheder. Dette forslag forventes p.t. offentliggjort i juli 2011.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (energi) den 3. december 2010 med henblik på

en politisk debat.

2. Baggrund

I begyndelsen af 2007 fremlagde EU forslag til en ny energipolitik, som skal være et første

afgørende skridt hen imod en mindre energiforbrugende økonomi ved hjælp af mere sikker,

bæredygtig og konkurrencedygtig energi. En fælles politik vil være den mest hensigtsmæssige måde

at tackle de store udfordringer på energiområdet, som er fælles for alle medlemsstater. I EU’s

kommende meddelelse Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker

energi udgør infrastrukturpakken en af hovedsøjlerne. En af de centrale udfordringer er, at den

eksisterende energiinfrastruktur ikke er tilstrækkelig til at kunne håndtere de udfordringer, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

systemet står overfor, nemlig forbedring af markedsfunktionen, sikring af forsyningssikkerheden

samt indpasning af øgede mængder vedvarende energi.

Det eksisterende program for

Trans European Networks for Energy

(TEN-E) har et lille budget på

godt 20 mio. EUR/år og yder derfor primært støtte til forundersøgelser af infrastrukturprojekter. Der

er med de store udfordringer nu behov for et bredere og stærkere policy og projektstøtte-program.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er p.t. ikke aktuelt.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. I forhold til det annoncerede forslag om

enklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer bliver det nødvendigt nærmere at vurdere

princippet om subsidiaritet.

5. Formål og indhold

De helt centrale mål i Energipolitikken for Europa er konkurrenceevne, bæredygtighed og

forsyningssikkerhed. Det indre marked for energi skal være fuldført i løbet af de kommende år,

vedvarende energikilder skal bidrage med 20% af energiforbruget i 2020, og EU sigter mod at

reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95% frem til 2050. Europa skal også klare

udfordringen med den stigende importafhængighed for fossile brændstoffer, navnlig gas og olie.

Alle energikilder vil efter Kommissionens opfattelse have en rolle at spille i det fremtidige

energimix. Levering af energi til rimelige priser er nøglen til at øge Europas konkurrenceevne. Her

bør energiinfrastruktur være en løsning for at nå målet - ikke en hindring. En ny EU-politik for

energiinfrastruktur er nødvendig for at koordinere og optimere udviklingen af nettet på kontinentalt

plan med henblik på at høste det fulde udbytte af et integreret net, som går langt ud over værdien af

nye enkeltkomponenter. Et integreret energinet er en forudsætning for et velfungerende indre

marked for energi og sikring af adgang til billige energikilder til europæiske borgere og

virksomheder.

Nærværende handlingsplan indeholder en langsigtet vision om, hvad der er behov for på europæisk

plan for at gøre infrastrukturen klar til det 21. århundrede. Der foreslås en ny metode for strategisk

planlægning til at identificere og nå til enighed om konkrete projekter af europæisk interesse

ledsaget af en række nødvendige redskaber til at gøre gennemførelsen af disse projekter lettere.

Som det næste skridt vil Kommissionen foreslå et nyt europæisk energisikkerheds- og

infrastrukturinstrument med henblik på at forbedre effektiviteten af EU-instrumenterne og bedre

udnytte offentlige og private midler.

Etablering af den energiinfrastruktur, som Europa har brug for i de næste 20 år, kræver en ny politik

væk fra det nationale fokus til en europæisk holdning, planlægning og godkendelse af de centrale

infrastrukturer, der er afgørende for EU's energipolitik. Dette indebærer også væsentlige ændringer i

den nuværende praksis for TEN-E med lange foruddefinerede og ufleksible projektlister.

Kommissionen foreslår følgende nye tilgang:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der fokuseres på et begrænset antal europæiske prioriteter, som skal gennemføres i 2020 for

at opfylde energi- og klimamål, og hvor en europæisk indsats er vigtigst.

Der identificeres konkrete projekter af europæisk interesse, som er nødvendige for at

gennemføre disse prioriteringer, defineret gennem regionalt samarbejde

Gennemførelsen af projekter af europæisk interesse støttes gennem nye værktøjer, såsom

forbedrede godkendelsesprocedurer, regionalt samarbejde, bedre information om

beslutningsprocessen og innovative finansielle instrumenter.

Kommissionen foreslår seks overordnede prioriteringer frem til 2020/30, med konkrete anbefalinger

og to prioriteringer på længere sigt

Eltransmissionsnet frem til 2020/30

1. Offshorenet i Nordsøen, samt tilslutning heraf til Centraleuropa – for at integrere og

forbinde havmøller i Nordsøen med Centraleuropa og lagerfaciliteter i form af

vandkraft i Alperne og Norden.

2. Tilslutning af VE i det sydvestlige Europa - især vindkraft, vandkraft og solenergi -

med resten af kontinentet, særligt mellem Den Iberiske Halvø og Frankrig, og

yderligere forbindelser med Centraleuropa.

3. Forbindelser i Øst- og Sydøsteuropa - en styrkelse af det regionale transmissionsnet

Nord-Syd og Øst-Vest, for at støtte et velfungerende marked og integrere vedvarende

energi, herunder forbindelser til lager og tilslutning af øer.

4. Fuldførelse af BEMIP (Baltic Energy Market Interconnection Plan) - integration af

de baltiske lande til det europæiske marked både ved styrkelse af den interne

infrastruktur og styrkelse af sammenkoblinger med Finland, Sverige og Polen og

gennem styrkelse af det polske interne net og sammenkoblinger Øst-Vest.

Gasforsyning

På gasområdet lægges der op til en fortsat prioritering af udbygning af gasnettet med henblik på at

sikre, at gas uhindret kan flyde på tværs af EU’s landegrænser. Hermed forbedres mulighederne for

at udvikle et velfungerende indre marked for gas samtidig med at EU’s forsyningssikkerhed

forbedres ved at gas i tilfælde af svigt i forsyningerne kan føres fra områder med rigelige

gasmængder til områder med knaphed på gas.

På EU-niveau sker gasforsyning og diversificering via tre korridorer. Den nordlige korridor fra

Norge, en østlig fra Rusland og middelhavskorridoren fra Afrika. Hertil kommer import af LNG,

som handles globalt. Ideelt set bør hver europæisk region etablere en infrastruktur, som gør det

muligt at tillade fysisk adgang til tre forskellige gaskilder inden 2020. Gas forventes at få en større

rolle til brug for balancerende variabel elproduktion. Endvidere betyder vedtagelsen af forordningen

om gasforsyningssikkerheden, at gassystemet vil blive mere fleksibelt ved krav om

infrastrukturstandard, som bl.a. indebærer, at grænseoverskridende transmissionsledninger skal

kunne levere gas i begge retninger, øget gaslagerkapacitet og større udbredelse af LNG.

Kommissionen peger på i denne forbindelse på følgende prioriteringer:

5. Sydlig korridor med henblik på yderligere diversificering af forsyninger til EU ved

at bringe gas fra området ved det Kaspiske Hav, Centralasien og Mellemøsten til EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forbinde landene omkring Østersøen, Sortehavet, Adriaterhavet og Ægæiske Hav

med hinanden, herunder især ved gennemførelse af Baltic Interconnector Plan og en

nord-syd forbindelse i det centrale Østeuropa og Sydøsteuropa

Sikring af olieforsyningen

Formålet med denne prioritet er at sikre kontinuerlige råolie leverancer til Central/Østeuropa. Et

styrket rørledningsnet i området vil også reducere behovet for tankskibstransport i Østersøen og de

tyrkiske stræder.

Udrulning af intelligente net-teknologier ’Smart Grids’

Kommissionen vil vurdere behovet for yderligere lovgivning for at holde smart grid implementering

på rette spor. Især vil man fremme investeringer i intelligente net og intelligente målere, og det

kræver en grundig vurdering af, hvilke aspekter af intelligente net og målere der skal reguleres eller

standardiseres, og hvad der kan overlades til markedet. Kommissionen ventes i løbet af 2011 at

offentliggøre resultaterne af igangværende vurderinger og eventuelle forslag til yderligere

foranstaltninger.

Det længere sigt

Europas elektriske motorveje. Med henblik på at imødekomme stadigt stigende

produktionsoverskud – vindproduktion i og omkring Nordsøen samt overskud af VE-baseret

produktion i det sydlige Europa - foreslår Kommissionen, at der allerede i dag påbegyndes

arbejde med en plan for at forbinde områderne med stor produktion med områder med

lagerkapacitet i Norden og Alperne (hydrobaseret), og med de store forbrugscentre i

Centraleuropa

Et europæisk net til transport af CO2. I første omgang handler det om at blive enige om et

sæt tekniske og praktiske bestemmelser, hvilket giver tid til planlægning og udvikling af

infrastrukturen Kommissionen forudser en kommerciel udrulning omkring 2020.

Fra prioritering til projekt

Regionalt samarbejde har allerede i sager om europæisk infrastruktur bidraget til at nå til enighed

om regionale prioriteter og gennemførelse af konkrete projekter. BEMIP-samarbejdet (Baltic

Energy Market Integration Plan) udgør et godt eksempel til efterfølgelse. Kommissionen mener, at

sådanne særlige regionale platforme også fremover bør planlægge og gennemføre de forskellige

prioriteringer samt udarbejde investeringsplaner og konkrete projekter.

Kommissionen vil derfor udvikle en politik, der specifikt skal ledsage infrastrukturplanlægning og

projektudvikling på regionalt og EU-plan. Kommissionen vil bevare muligheden for at udpege EU-

koordinatorer for specifikke projekter

De ovenfor nævnte prioriteringer bør udmønte sig i konkrete projekter og investeringsplaner. Til

denne proces anbefales etableringen af en dynamisk projektliste. Den første liste skulle være klar

inden udgangen af 2013 og opdateres derefter hvert andet år. Projekter bør vurderes ud fra ensartede

og på forhånd aftalte og gennemsigtige kriterier. Kommissionen foreslår at basere arbejdet på

følgende kriterier, som skal forfines og aftales med alle relevante aktører:

- Elektricitet: forsyningssikkerhed, tilslutning af elproduktionsanlæg baseret på VE,

forbedring af markedsintegration og konkurrence, forøget effektivitet og smart

elforbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Gas: diversificering, forøget kapacitet på udvekslingsforbindelser og reduktion af

markedskoncentrationen.

Meddelelsens konklusioner

Manglende eller begrænset offentlig og privat finansiering bør ikke udskyde etableringen af

identificerede infrastrukturprojekter. Investeringer i dag er en nødvendig forudsætning for

fremtidige besparelser. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til;

at godkende infrastruktur prioriteter foreslået for 2020/2030, og godkendelse af den

foreslåede metode til at identificere konkrete projekter til gennemførelse af prioriteterne,

at fokusere på investeringsbehov og den bedste måde at tilvejebringe midlerne, herunder en

styrkelse af de eksisterende finansielle instrumenter, inddragelse af internationale finansielle

institutioner, og optimering af EU's budget, og

at opfordre Kommissionen til at forelægge forsyningssikkerheds og- infrastruktur

instrumentet i sommeren 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er i første omgang tale om en meddelelse og dermed ikke om et forslag til en retsakt. I forhold

til nye finansieringsinstrumenter mv. vurderes indholdet i meddelelsen ikke at have konsekvenser

for dansk ret. Uanset hvordan de forskellige elementer materialiserer sig, vil det fortsat være den

nationale administration, der tager endelige beslutning om infrastrukturprojekter.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Meddelelsens forslag til strategi kan senere blive udmøntet i EU-retsakter, der kan have

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for

virksomheder samt eventuelt konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø,

sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive behandlet, når de konkrete kommissionsforslag i

givet fald vil fremkomme.

9. Høring

Meddelelsen vil blive sendt i høring, når den er fremlagt.

Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 9. november 2010. Der

fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace mente, at smart grids ikke alene var en del af løsningen. Man savnede denne

sammenhæng afspejlet.

Dansk Energi var generelt positiv over for strategien, men efterspurgte en tilgang, der var mere

målrettet i forhold til EU’s budgetforhandlinger. Dansk Energi mente, at man fra dansk side burde

styrke nettet syd på mod Tyskland og mod vest i Nordsøen.

Det Økologiske Råd mente, at regeringen burde arbejde for at tilrettelægge transmissionsnettet så

det blev forbundet med Sydeuropa. Derudover efterspurgte DØR en fælles definition af smart grids.

Det ikke var hensigtsmæssigt med forskellige definitioner i EU-landene, da det kunne føre til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fejlinvesteringer og fejlbeslutninger. Det var systemerne og markederne, der lå bag smart grids, der

var afgørende.

Vedvarende Energi udtrykte bekymring for EU's tilgang på området. Hvis der skulle være tale om

mere EU-støtte, måtte det ske på baggrund af en analyse af, hvor det var miljømæssigt og finansielt

mest hensigtsmæssigt, ikke på baggrund af lokale hensyn.

Landbrug & Fødevarer støttede infrastrukturpakken. Der var tale om et fornuftigt energimix.

Støttede DØR i forhold til nødvendigheden af at fastlæggelse definitioner for smart grids. Landbrug

og Fødevarer var enig med Dansk Energi om behovet for at se på forbindelsen til Sydeuropa.

Derudover burde man også se på finansieringen.

Energinet.dk fandt infrastrukturpakken spændende og var glade for kommentaren i forhold til EU’s

budgetforhandlinger. Energinet.dk spurgte til, om man på nuværende tidspunkt ved, om der ville

blive tale om nye midler eller om en omfordeling af eksisterende midler.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig generelt positiv til den overordnede linje i Kommissionens meddelelse.

For at tackle fælles udfordringer som stigende importafhængighed af olie og naturgas og realisering

af nationale og europæiske målsætninger om en mere kulstoffattig fremtid, er det nødvendigt med et

velfungerende indre marked for energi i Europa.

Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens initiativ til at målrette og styrke indsatsen

over for udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. En stærk infrastruktur er afgørende for

udviklingen af velfungerende energimarkeder. Integrationen af stigende mængder vedvarende

energi stiller yderligere krav til en robust infrastruktur. Samtidig er der behov for at udvikle mere

fleksible og intelligente systemer til at håndtere både produktion og forbrug. Smart grid systemer er

et middel hertil. Indsatsen med at udvikle energiinfrastrukturen har et nationalt, et nordisk og et

europæisk sigte. Regeringen arbejder aktivt på alle tre fronter.

Regeringen mener, at udbygning og udvikling af energiinfrastrukturen i EU, bør funderes på 3

overordnede principper: 1) Bedre udnyttelse af markedets potentiale, herunder at EU’s

energipolitik overordnet set så vidt muligt skal være markedsdrevet, og at udbygningen af

energiinfrastrukturen bør være omkostningseffektiv, fremme et effektivt liberaliseret

elmarked og en effektiv, fri prisdannelse på tværs af regioner. 2) Blik for merværdien på

tværs af grænserne, herunder muligheden for at skabe merværdi fx i forhold til at sikre

investeringer, som ikke er rentable på nationalt plan eller mellem regioner, men skaber fælles

gevinster. 3) Effektiv og smart indpasning af mere VE, herunder at udbygning af

infrastrukturen ikke er et mål i sig selv, men et middel til at integrere mere vedvarende energi

i elnettet og sikre en effektiv og smart udnyttelse af heraf.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til Kommissionens kommende meddelelse er ikke kendt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Internationale energirelationer

USA

Energifællesskabet

Det østlige partnerskab

Rusland

Andre

Nyt notat

1. Resumé

Internationale energirelationer er et traditionelt punkt, og på rådsmødet den 3. december 2010

forventes Kommissionen og formandskabet at orientere kort om udviklingen i de vigtigste

relationer, eventuelt efterfulgt af en kort drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen og formandskabet orienterer traditionelt på energirådsmøderne om udviklingen i

EU’s relationer på energiområdet i forhold til tredjelande og internationale organisationer. På

rådsmødet den 3. december forventes en orientering om udviklingen i de vigtigste relationer, evt.

efterfulgt af en kort drøftelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med orienteringen er at àjourføre medlemslandene om status for EU’s relationer på

energiområdet til de vigtigste tredjelande og internationale organisationer.

a) EU-USA

EU-US Energirådet blev vedtaget på EU-USA topmødet i november 2009. Formålet er at udbygge

den transatlantiske dialog om strategiske energispørgsmål, inklusive politikker med henblik på at gå

over til kulstoffattige energikilder og at bekæmpe klimaforandringer. Der er nedsat en

arbejdsgruppe for energipolitik, og i foråret blev det vedtaget at etablere flere undergrupper med

specifikke formål, herunder energieffektivitet, inklusiv mærkning, kraftværker og bygninger,

nuklear sikkerhed, CO

-opsamling og deponering (CCS), smart grids og elbiler samt gas- og

elmarkedsregulering.

b Energifællesskabet

Der afholdtes møde på ministerniveau i Energifællesskabet den 24. september 2010. På

dagsordenen var budgetspørgsmål, arbejdet med at gennemføre EU’s VE-direktiv og 3. el- og

gasliberaliseringspakke. Det forventes at der vil blive orienteret om resultatet af dette møde. Det

kan desuden forventes, at der vil være en orientering om Ukraines optagelse i Energifællesskabet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som fandt sted i slutningen af september 2010, efter at Ukraine havde vedtaget ny gaslovgivning,

der bringer Ukraine på linje med EU’s acquis.

c) Det Østlige Partnerskab

Der forventes en orientering om status for arbejdet med Det Østlige Partnerskab. Det vides ikke

hvad denne orientering vil indeholde.

d) EU-Rusland

Der forventes en orientering om EU-Rusland topmødet den 22. november 2010, som markerer 10-

året for EU-Rusland Energidialogen. På dagsordenen er markedsåbning og modernisering af

energisektorerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Ikke relevant

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredjelande og

internationale energiorganisationer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Orienteringssagerne har ikke været drøftet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.