Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 271
Offentligt
1076273_0001.png
1076273_0002.png
1076273_0003.png
1076273_0004.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
3. februar 2012FærdselskontoretKatarina Lundh2012-84-0082331034

Skriftlig forelæggelse

Sag C-210/10, Urbán

Domsafsigelse den 9. februar 2012

1. Indledning

Den danske regering afgav den 19. august 2010 skriftligt indlæg i den præ-judicielle sag C-210/10, Urbán. I forbindelse med afgivelsen af skriftligtindlæg blev det besluttet, at Folketingets Europaudvalg skal orienteresmundtligt af justitsministeren inden domsafsigelse.Ved brev af 17. januar 2012 har EU-Domstolens justitssekretær meddelt,at der afsiges dom i sagen den 9. februar 2012.Efter ønske fra Folketingets Europaudvalg forelægges sagen herved skrift-ligt, idet forelæggelsen træder i stedet for den mundtlige forelæggelse.

2. Sagens faktiske omstændigheder og baggrund

I forbindelse med behandlingen af en sag anlagt af en ungarsk lastbilchauf-før, som ønsker en administrativ bødeafgørelse annulleret, har Hajdú-BiharMegyei Biróság (Debrecen, Ungarn) forelagt EU-Domstolen fire præjudi-cielle spørgsmål.De præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er i strid med EU-rettens proportionalitetsprincip at have et sanktionssystem, hvorefter der
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
udmåles ensartede bøder for overtrædelse af reglerne i Rådets forordning(EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden forvejtransport (kontrolapparatforordningen) uanset overtrædelsestype.Márton Urbán (herefter appellanten) blev den 25. marts 2009 pålagt enadministrativ bøde på 100.000 HUF af de ungarske toldmyndigheder (sva-rende til ca. 2.600 DKK) for overtrædelse af kontrolapparatforordningenved ikke at have angivet kilometertællerens stand for ankomsttidspunktetpå sit diagramark for den 4. marts 2009. Afgørelsen blev den 12. maj 2009stadfæstet ved en administrativ appelinstans, som i den forbindelse henvi-ste til et regeringsdekret, hvorefter en bøde for overtrædelse af kontrolap-paratforordningen efter ungarsk ret beløber sig til 100.000 HUF, hvilketikke kan ændres af toldmyndigheden.Appellanten har herefter anlagt sag mod appelinstansen med påstand omretlig prøvelse og annullation af afgørelsen af 12. maj 2009. Appellantenhar i den forbindelse anført, at den manglende angivelse på diagramarketikke indebar misbrug, for så vidt som oplysningen om kilometertællerensstand for ankomsttidspunktet den 4. marts 2009 fremgik af kørselsbladet.Appellanten har gjort gældende, at det er uretfærdigt, hvis bøder for over-trædelse af kontrolapparatforordningen udmåles efter ensartede takster,uanset om de manglende oplysninger på diagramarket kan tilvejebringespå anden måde, eller diagramarkene bevidst er udfyldt ufyldestgørende.

3. Den danske interesse i sagen

De præjudicielle spørgsmål nr. 1 og 2 har principiel betydning for Dan-mark, fordi det ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af kontrolappa-ratforordningen også efter dansk ret er udgangspunktet, at der ikke diffe-rentieres efter overtrædelsestype. Som altovervejende hovedregel skalstraffen for føreren således fastsættes til en bøde på 3.000 DKK for hverenkelt overtrædelse uanset overtrædelsestype.

4. Den danske regerings synspunkter i sagen

Indledningsvis bemærkes, at reglerne på køre- og hviletidsområdet findes iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts2006 (køre- og hviletidsforordningen) og i Rådets forordning nr. 3821/85af 20. december 1985 (kontrolapparatforordningen). Reglerne gælder –med visse undtagelser – for godstransport med lastbil og personbefordringmed bus.2
Køre- og hviletidsforordningen indeholder bl.a. bestemmelser om denmaksimale køretid pr. dag, pr. uge og pr. 14 dages-periode og om, hvornårog hvor længe chaufføren skal kunne hvile.Kontrolapparatforordningen indeholder regler om installation og anvendel-se af kontrolapparater i køretøjer, der er omfattet af reglerne i køre- og hvi-letidsforordningen. Formålet med kontrolapparatet er at registrere førerenskøre- og hviletider, så det kan kontrolleres, at reglerne i køre- og hviletids-forordningen overholdes. Det er således ikke praktisk muligt at sikre ogkontrollere, at chaufførerne holder de påkrævede pauser og hvil og respek-terer kravene til den maksimale køretid, hvis chaufførernes kørselsforløbikke registreres i overensstemmelse med reglerne om kontrolapparatet.Kontrolapparatforordningen indebærer derfor en række forpligtelser forchaufføren med hensyn til betjening af kontrolapparatets indstillingsknap-per samt anvendelse af diagramark og førerkort, herunder regler om ud-fyldning af diagramarket med oplysninger om bl.a. chaufførens navn, tids-punkt og sted for begyndelsen og slutningen af arkets benyttelse, kilome-tertællerens stand mv.Af artikel 19 i køre- og hviletidsforordningen følger bl.a., at medlemssta-terne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestem-melserne i køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen.Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen,have afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling.Efter dansk ret straffes førerens overtrædelser af køre- og hviletidsforord-ningen og kontrolapparatforordningen med bøde eller fængsel indtil 4 må-neder, jf. §§ 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, som æn-dret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007 (køre- og hviletidsbe-kendtgørelsen). Det fremgår af bemærkningerne til færdselsloven (lovfors-laget til lov nr. 557 af 24. juni 2005), at straffen for føreren ved overtræ-delse af kontrolapparatforordningen som altovervejende hovedregel skaludmåles til en bøde på 3.000 DKK for hver enkelt overtrædelse.I forbindelse med fastsættelse af de danske sanktioner har det flere gangeværet overvejet, om det er muligt at kategorisere overtrædelserne af kon-trolapparatforordningen i forskellige overtrædelsestyper med henblik på enopdeling i de mere undskyldelige overtrædelser og de overtrædelser, dermå antages at blive begået bevidst for at hindre kontrol af køre- og hvile-tidsreglerne.3
Det er imidlertid den danske regerings opfattelse, at en sådan generel son-dring mellem undskyldelige og bevidste overtrædelser vil være uhensigts-mæssig og vanskelig at håndtere i praksis – ikke mindst i forbindelse medstraffesagen, hvor anklagemyndighedens bevisbyrde må formodes at blivemeget svær at løfte. Dertil kommer, at politiets mulighed for at kontrollereet kørselsforløb afhænger af, at køretøjets kontrolapparat fungerer korrekt,og at diagramarkene anvendes og udfyldes med de oplysninger, som føre-ren manuelt skal påføre forud for og efter kørslen. Hvis en fører ikke an-vender diagramark under kørslen, er det således ikke muligt at kontrollerekørselsforløbet, idet oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden måde.Hvis en fører anvender diagramark under kørslen, men undlader at påføreoplysninger på dette, f.eks. sit navn, vil diagramarket efter kørslen kunnepåføres et andet navn.Alle overtrædelser af kontrolapparatforordningen kan således principieltvære medvirkende til at hindre kontrollen med overholdelsen af køre- oghviletidsreglerne, og på denne baggrund finder regeringen, at et sanktions-system, der ikke generelt kategoriserer bestemte typer af overtrædelser afreglerne om kontrolapparatet som mindre strafværdige end andre, er for-eneligt med både proportionalitetsbetingelsen i køre- og hviletidsforord-ningens artikel 19 og det almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip.Sammenfattende er det derfor regeringens opfattelse, at EU-retten ikke ertil hinder for et sanktionssystem, hvorefter der udmåles ensartede bøder forovertrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen uanset overtrædel-sestype.

5. Betydningen af dommen i sagen

Som anført ovenfor, har de præjudicielle spørgsmål nr. 1 og 2 principielbetydning for Danmark, eftersom det ved fastsættelse af straffen for over-trædelse af kontrolapparatforordningen også efter dansk ret er udgangs-punktet, at der ikke differentieres efter overtrædelsestype.Såfremt EU-Domstolen måtte komme frem til, at et sanktionssystem,hvorefter der udmåles ensartede bøder for overtrædelse af reglerne i kon-trolapparatforordningen uanset overtrædelsestype, ikke er i overensstem-melse med EU-retten, vil det således nødvendiggøre tilpasninger af detdanske sanktionssystem for overtrædelser af kontrolapparatforordningen.
4