Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 439
Offentligt
1123183_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 29. februar 2012
Kl. 09.40
Vær. 2-133
Jens Joel (S), fungerende formand, Lisbeth Bech Poulsen
(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL), Lykke
Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Søren Espersen
(DF), Merete Riisager (LA)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts
2012
Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 2 (Brev om vækst fra
12 stats- og regeringschefer)
Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (11) – bilag 304 (Justitsministeriets § 20-
redegørelse om Danmarks ratifikation af finanspagten)
EUU alm. del (11) – bilag 310 (dansk sprogversion af
finanspagten af 24/2-12)
EUU alm. del (11) – bilag 311 (revideret udkast til erklæring af
27/2-12) (fortroligt) (papirbilag omdelt på: Det Europæiske Råd
01-02/03-12 – bilag 3)
Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 4 (Brev af 28/2-12 fra
Kommissionsformanden forud for mødet i DER 1.-2/3-12)
EUU alm. del (11) – bilag 313 (notat af 27/2-12 om forholdet
mellem det danske euroforbehold og finanspagten)
Statsministeren:
Som bekendt afholdes det årlige forårstopmøde den 1. og den
2. marts. Det forventes, at der især vil blive drøftet fem overordnede temaer:
1. Vi skal diskutere en række økonomiske emner med særlig fokus på vækst og
beskæftigelse. Udgangspunktet for den diskussion vil være Kommissionens
årlige vækstundersøgelse, som markerer begyndelsen på det såkaldte euro-
pæiske semester. Det er det, der skal gennemføres under det danske for-
mandskab.
2. Vi vil på Det Europæiske Råd forberede EU's deltagelse i nogle internationale
topmøder, herunder G8, G20 og Rio+20.
3. Vi vil diskutere en række udenrigspolitiske problemstillinger, særlig i forhold til
EU's sydlige naboer. Jeg forventer selvfølgelig også, at situationen i Syrien
bliver et vigtigt emne.
4. Det er forhåbningen, at Det Europæiske Råd følger Det Generelle Råds an-
befaling fra i går aftes og tildeler Serbien kandidatstatus.
813
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
5. Jeg forventer, at den stadig uløste situation omkring Schengenudvidelsen
med Bulgarien og Rumænien vil blive drøftet.
Derudover forventes det, at Det Europæiske Råd skal træffe beslutning om at
genudnævne Herman Van Rompuy til en ny 2�½-årig periode som fast formand
for Det Europæiske Råd.
Endelig vil jeg fredag morgen på vegne af Danmark undertegne finanspagten
sammen med 24 andre medlemslande.
Lad mig gennemgå de fem punkter hver for sig.
Det første er det økonomiske område. Der vil – i modsætning til de seneste mø-
der i Det Europæiske Råd – være mindre fokus på umiddelbar krisehåndtering.
Det er godt. Det er, fordi der er enighed om finanspagten og den nye låneaftale
med Grækenland. Det gør, at vi kan komme tilbage til mere almindelige dagsor-
dener. Når jeg siger sådan, er det ikke fordi krisen er overstået, men det giver EU
mulighed for i højere grad at fokusere kræfterne på, hvordan vi kan fortsætte kon-
solideringen, og hvordan den konsolidering kan kombineres med fremadrettede
initiativer for vækst og beskæftigelse. Det var noget, vi allerede tog hul på den 30.
januar i forbindelse med det uformelle topmøde. Vi lægger selvfølgelig som for-
mandskab stor vægt på netop den del af arbejdet.
Arbejdet med vækst og beskæftigelse forgår på flere niveauer i EU. De overord-
nede mål er defineret i EU's 2020 strategi, hvor der opstilles fem konkrete mål
vedrørende bl.a. beskæftigelse, uddannelse og forskning. Udover det offentliggør
Kommissionen hvert år som led i det europæiske semester en vækstundersøgel-
se med en række konkrete anbefalinger og prioriteter. I dette års vækstundersø-
gelse lægges der vægt på, at der gennemføres de aftalte forpligtelser vedrørende
finanspolitisk konsolidering og økonomiske reformer. Desuden fremhæves beho-
vet for væksttiltag på EU-plan, herunder navnlig det indre marked og en forstær-
ket beskæftigelsesindsats, især i forhold til de unge. Til brug for den drøftelse har
det danske formandskab udarbejdet en såkaldt synteserapport, som opsummerer
arbejdet med det europæiske semester i de forskellige rådsformationer, som har
beskæftiget sig med det. Der er lagt op til, at Det Europæiske Råd på mødet til-
slutter sig vækstundersøgelsens prioriteter, som der så skal tages højde for ved
udarbejdelsen af de nationale reform-, og stabilitets- og konvergensprogrammer.
De skal så lægges frem i løbet af april. På den baggrund vil Kommissionen udar-
bejde analyser af programmerne og foreslå udkast til landespecifikke anbefalin-
ger, som så igen skal vedtages på Det Europæiske Råd i juni. Det er hele det
arbejde, der går under navnet "det europæiske semester". Det er altså det, som
det danske formandskab skal gennemføre.
Hvis de opstillede mål og anbefalinger skal opfyldes, vil det kræve en indsats bå-
de på EU-niveau og på nationalt niveau. På nationalt niveau forventes det, at Det
Europæiske Råd vil påpege, at selv om medlemslandene under ét er nået et
stykke ad vejen, så er implementeringen ujævn – både på tværs af politikområder
og lande – og der vil fortsat være behov for konsolidering, men den konsolide-
ringsindsats skal også suppleres med vækst- og beskæftigelsesfremmende initia-
tiver. Herudover er det vigtigt, at medlemslandene bruger de nationale reform-,
814
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
stabilitets- og konvergensprogrammer til at anvise, hvilke konkrete tiltag der skal
til for at adressere de udfordringer, de hver især står over for.
På EU-niveau vil vi fokusere på at gennemføre de målsætninger, som blev defi-
neret på topmøderne i henholdsvis oktober, december og senest i januar. Det
drejer sig – som Europaudvalget ved – om det indre marked, det digitale indre
marked og bedre forhold for små og mellemstore virksomheder.
Fra dansk side lægger vi også vægt på det grønne område, idet vi er helt sikre
på, at særlig grøn vækst er et område, hvor vi har et stort og uudnyttet potentiale.
Også innovation og forskning er områder, hvor der på EU-niveau kan gøres en
større indsats. Det, EU skal blive bedre til, er at omsætte forskning til nye er-
hvervstiltag – erhvervstiltag som selvfølgelig har en direkte indflydelse på vækst
og beskæftigelse i Europa. På EU-niveau er det også vigtigt, at vi får skabt den
nødvendige finansielle regulering. Det arbejdes der også med. Det er noget, som
formandskabet har stor fokus på. Vi vil på Det Europæiske Råd bliver enige om
nogle fremadrettede konklusioner, som understøtter netop det arbejde. Så vidt
den økonomiske diskussion.
Det andet hovedtema vil være forberedelsen af EU's deltagelse i en række top-
møder, herunder G20 og Rio+20. Der forventes ikke nogen lang drøftelse af de
emner, men fra dansk side mener vi, det er vigtigt, at EU har en stærk og en vel-
koordineret stemme i de fora.
I G20 regi skal vi bruge netop den stemme til at sikre, at der også på globalt plan
tages hånd om den økonomiske krise. Det kan vi gøre ved bl.a. at koordinere
vores væksttiltag, sikre den fornødne finansielle regulering og fremme frihandel.
Udover det vil det også være i G20 regi, vi kan diskutere, hvordan IMF's ressour-
cer kan øges. Eurolandene har allerede forpligtet sig til at stille 150 mia. euro til
rådighed, og Danmark og en række andre EU-lande har tilkendegivet, at vi også
vil bidrage.
Vedrørende Rio+20 er det min forventning, at Det Europæiske Råd vil udstikke
EU's overordnede prioriteter i forhold til konferencen. For det danske formand-
skab er det en væsentlig prioritet, at EU har en ambitiøs tilgang til konferencen.
Det tredje punkt vedrører udenrigspolitiske emner. Vi vil benytte lejligheden til at
gøre status for EU's arbejde med at styrke forbindelserne til vores sydlige naboer.
Dette arbejde blev intensiveret for et år siden i forbindelse med at det arabiske
forår begyndte. EU skal fortsætte dette arbejde og fremme og støtte den demo-
kratiske udvikling i regionen og skabe partnerskaber, som kan styrke frihandelen.
Jeg forventer også, at der vil blive vedtaget en konklusionstekst om Syrien, hvor
situation fortsat giver anledning til dyb bekymring. Det er vigtigt, at det internatio-
nale samfund står sammen om at lægge et maksimalt pres på regimet i Dama-
skus. Til at gøre det spiller den Arabiske Liga en afgørende rolle. Jeg synes, mø-
det i Syrien i vennegruppen den 24. februar bekræftede, at den Arabiske Liga er
en stærk partner i det arbejde. EU har på Udenrigsrådet i mandags ydet et vigtigt
bidrag til det pres ved yderligere at skærpe sanktionerne i forhold til Syrien. Udvi-
delsen af sanktionerne omfatter sanktioner imod den syriske centralbank, handel
815
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
med guld og ædle metaller og fragttransporter fra syriske luftfartsoperatører til
EU. Derudover er listen over personer på EU's sanktionslister igen blevet udvidet.
I de seneste måneder har der været udfoldet intense bestræbelser på at finde en
løsning på spørgsmålet om Serbiens status som kandidatland til EU. Serbien er
kommet langt i forhold til at opfylde de kriterier, som Det Europæiske Råd har
opstillet, særlig i forhold til dialogen med Kosovo. Derfor er jeg selvfølgelig meget
tilfreds med, at det på Det Generelle Råds møde – til trods for en meget vanskelig
forhandlingssituation – lykkedes for det danske formandskab at skabe enighed
om at anbefale, at Det Europæiske Råd bekræfter, at Serbien tildeles kandidat-
status. Jeg ser frem til, at Det Europæiske Råd kan bekræfte det.
Det er også min forventning, at Van Rompuy vil rejse den endnu uløste sag ved-
rørende Rumæniens og Bulgariens fulde optagelse i Schengensamarbejdet. Som
bekendt har Rådet allerede anerkendt, at de to lande opfylder de tekniske betin-
gelser for fuldt medlemskab, men sagen er stadig blokeret. Særlig Holland kræ-
ver yderligere fremskridt i relation til korruptionsbekæmpelse. Derfor må vi nok
konstatere, at det næppe er muligt at finde en løsning allerede på dette topmøde.
Men som formandskab gør vi fra dansk side i samarbejde med Herman Van
Rompuy alt, hvad vi kan, for at afsøge kompromiser.
Alt i alt – som I kan høre – forventer jeg et topmøde med en bred dagsorden, hvor
vi som formandskab kan levere et par gode indspil vedrørende det europæiske
semester og kandidatstatus til Serbien.
Lykke Friis
kvitterede for den redegørelse fra Justitsministeriet, Europaudvalget
havde modtaget, som redegjorde for forholdet mellem euroforbeholdet og finans-
pagten, således at man undgår en diskussion om, hvorvidt der er fiflet med forbe-
holdet.
Sidste gang statsministeren havde været i Europaudvalget, havde man diskute-
ret, om det var muligt at komme ud af finanspagten igen, hvis den ad åre blev
integreret i EU-traktaten. Statsministeren svar kunne opfattes sådan, at det kunne
vi godt. På den baggrund fandt Lykke Friis det interessant, at man fra Justitsmini-
steriets side sagde, at det kan vi reelt ikke vide noget om, idet vi ikke ved, hvor-
dan indfasningen i EU-traktaten i givet fald skal finde sted. Derfor ville hun gerne
have bekræftet fra statsministeren, at vi må vente og se, hvordan indfasningen i
givet fald vil finde sted. Hun tilføjede, at man til sin tid selvfølgelig måtte have en
diskussion i Folketinget om det.
Per Clausen
forstod, at beskæftigelsen ville spille en vigtig rolle på topmødet,
men bad statsministeren sige, hvad den danske regering konkret ville foreslå af
initiativer i den forbindelse. Han tilføjede, at han vidste, at statsministeren samme
aften skulle møde de europæiske fagforeninger, som mente, at det går i den helt
forkerte retning i EU, og som har fundet ud af, at der faktisk ligger et ret stort be-
løb, nemlig 600 mia. kroner, ubrugt i EU's kasse.
Ikke alle de 24 lande, som tilslutter sig finanspagten, tilslutter sig på samme måde
som Danmark. F.eks. tilslutter Sverige sig ikke den del, der gør, at man kan blive
idømt en bøde, hvis man ikke har en budgetlov, som er tilstrækkelig skrap, idet de
816
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
opfatter det som et angreb på deres suveræne ret til at træffe beslutninger selv.
På denne baggrund spurgte han, hvad baggrunden er for, at Danmark ikke vil
benytte sig af en sådan delvis tilslutning.
Merete Riisager
henviste til, at Irland har besluttet, at de skal have en folkeaf-
stemning om irsk tilslutning til finanspagten. Hun spurgte, hvad der er den sub-
stantielle forskel fra Danmark, hvor regeringen har besluttet, at der ikke skal være
en folkeafstemning. Hun spurgte, om det ikke gjorde indtryk på statsministeren, at
Irland havde valgt den løsning.
Nikolaj Villumsen
mente, mødet i Det Europæiske Råd ville blive afgørende for,
hvordan vi fremover kan indrette vor økonomiske politik her i landet, idet vi skal
tilpasse os de ting, der står i finanspagten. Kommissionen og regeringen har hver
deres måde at udregne det strukturelle underskud på. Efter regeringens bereg-
ninger har vi ikke noget problem næste år, men efter Kommissionens beregnin-
ger har vi store problemer. Derfor ville han gerne vide, om regeringen har fået en
skriftlig garanti for, at vi kan udregne det strukturelle underskud på den måde, vi
ønsker.
Jakob Ellemann-Jensen
var klar over, at man talte om at fremskynde forhand-
lingerne om en skat på finansielle transaktioner, og spurgte, hvad tidsplanen er.
Statsministeren
forstod, at Lykke Friis beskæftigede sig med den situation, at
finanspagten ad åre bliver indarbejdet i EU-traktaten, og gerne ville vide, om vi til
den tid kan melde os ud. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan pagten i
givet fald vil blive indarbejdet, og derfor kan vi ikke sige noget præcist om, hvor-
vidt vi kan melde os ud, men generelt pegede statsministeren på, at to lande har
valgt ikke at være med, og derfor skal der under alle omstændigheder findes en
løsning, i det øjeblik man går fra en mellemstatslig aftale til at gøre finanspagten
til en del af EU-traktaten, og hun ville derfor finde det meget besynderligt, hvis
Danmark på det tidspunkt ikke kunne opnå en aftale om at melde sig ud, hvis det
var det, vi ønskede. Men der er ikke skrevet noget om det i finanspagten, så
statsministeren var enig med Lykke Friis i, at spørgsmålet ikke er afklaret på nu-
værende tidspunkt.
I svaret til Per Clausen pointerede statsministeren, at der er mange ting, der viser,
at vi nu vil gøre noget ved beskæftigelsen. Hun syntes også, den europæiske
diskussion de sidste måneder havde bevæget sig til ikke kun at handle om konso-
lidering og opstramning, men også har drejet sig om, hvordan man kan gennem-
føre konsolideringen på en måde, som fremmer beskæftigelsen. Her er der lagt
vægt på reformer i medlemslandene, og man er inde på, at indsatsen skal målret-
tes mod de unge. Herudover har man peget på færdiggørelsen af det indre mar-
ked, hvor der er et ikke udnyttet vækstpotentiale, og på at skabe bedre rammebe-
tingelser for de små og mellemstore virksomheder.
Med hensyn til, hvad andre ikke-eurolande tilslutter sig, er det fuldstændig rigtigt,
at der er en række lande, som kun tilslutter sig "skallen" og ikke alle de enkelte
dele af finanspagten. Her er Danmark i en speciel situation, idet vi fører en fast-
kurspolitik i forhold til euroen. Vi har altså en anden politik end svenskerne. Det er
bl.a. på den baggrund, et stort flertal i Folketinget har vurderet, at det er i Dan-
817
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
marks interesse at være en del af den nye disciplin. Vi havde under alle omstæn-
digheder tænkt os, at vi skulle have en budgetlov, og nu indretter vi den sådan, at
den er i overensstemmelse med det, som gælder i resten af Europa. Så vidt
statsministeren vidste, var det på nuværende tidspunkt kun Danmark, der havde
sagt klart, at vi ville være med i alle de dele af finanspagten, vi som ikke-euroland
kunne være med i.
På Merete Riisagers spørgsmål om forskellene mellem Irland og Danmark svare-
de statsministeren, at de to lande har helt forskellige forfatninger og også forskel-
lige forståelser af suverænitet. Vi fik at vide i går, at der skal være folkeafstemning
i Irland. Statsministeren ville ikke gøre sig klog på den irske forfatning, men det er
vigtigt at følge den irske diskussion. Statsministeren henviste dog til, at der også
tidligere har været forskel mellem de to lande med hensyn til, om der skulle være
folkeafstemning.
I svaret til Nikolaj Villumsen henviste statsministeren til, at man tidligere i Euro-
paudvalget havde diskuteret beregningen af den strukturelle saldo. Danmark har i
hele forhandlingsforløbet lagt stor vægt på, at vi kan opgøre den efter vores egen
metode for at sikre, at de store udsving, vi har i indtægterne af pensionsafkast-
skatten og indtægterne fra Nordsøolien, bliver behandlet rigtigt. Der har været
bilaterale kontakter mellem Danmark og Kommissionen, og der er opnået forstå-
else for, at opgørelsen af det strukturelle underskud kan baseres på nationale
skøn. Det var en af de vigtige ting, vi skulle have forhandlet på plads, inden vil
kunne tilslutte os finanspagten, og det har vi opnået.
Det er rigtigt, som Jakob Ellemann-Jensen er inde på, at Danmark har modtaget
et brev fra et antal lande, hvor man beder formandskabet om fremskynde be-
handlingen af transaktionsskatten. Vi har derfor fremskyndet det tekniske afkla-
ringsarbejde og afsat flere møder i kalenderen hertil, og der vil formentlig også
komme en politisk drøftelse af sagen allerede i marts i Økofinrådet. Statsministe-
ren tilføjede, at det er en sag, som de europæiske lande er meget uenige om.
Nogle er lodret imod, mens andre er meget positive. Så det er en meget vanske-
lig sag.
Per Clausen
forstod, at man i EU har fokus på beskæftigelsen og vil prioritere det
indre marked og de små og mellemstore virksomheders rammebetingelser. Han
spurgte, om statsministeren mente, at dette tilføjede noget til den position, den
tidligere regering havde, som socialdemokraterne dengang betegnede som util-
strækkelig. Han tvivlede på, at den europæiske fagbevægelse, som statsministe-
ren skulle møde senere på dagen, ville betragte dette som tilstrækkeligt, når man
i øvrigt fører en konsolideringspolitik, som betyder fyringer i den offentlige sektor.
På denne baggrund spurgte han, hvad der er det nye i regeringens politik.
Betyder statsministerens svar om, at man ved opgørelsen af det strukturelle un-
derskud kan basere sig på nationale skøn, at det er de enkelte nationer, der selv
bestemmer, om de har et problem, eller har Danmark en særaftale? Og gælder
den kun i år, eller gælder den også fremover?
Merete Riisager
havde forståelse for, at statsministeren ikke ville gøre sig klog
på den irske forfatning, men hun mente, det måtte være statsministerens ansvar
818
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
at sætte et arbejde i værk, som resulterede i, at vi alle kunne blive kloge på, hvad
forskellen var. Det skal gå ret hurtigt, for finanspagten skal jo underskrives på fre-
dag. Merete Riisager spurgte, om statsministeren var tilfreds med, at informatio-
nen om finanspagten i et langt stykke tid var baseret på en engelsk udgave af
finanspagten, og først for nylig er baseret på en meget knudret dansk oversættel-
se.
Hvis befolkningen ikke er tilfreds med, at vi ved at tilslutte os finanspagten under-
lægger os nogle rammer, som bliver dikteret fra EU, eller ikke er tilfreds med de
følger, finanspagten får, hvem skal den så holde ansvarlig?
Nikolaj Villumsen
gentog sit spørgsmål, om vi har en skriftlig garanti for, at vi
selv kan beregne vort strukturelle underskud.
Hvis vi får et strukturelt underskud, som er på over 0,5 pct. af BNP, hvor lang tid
har man så til at rette op på det?
Statsministeren
sagde i anledning af Per Clausens indlæg, at hun var glad for,
at der var bred enighed i Folketinget om europapolitikken. Det gør, at Danmark
står stærkt i Europa. Vi har også føjet noget til dagsordenen, der nu også handler
om vækst og beskæftigelse. Det er ikke noget, Danmark står alene med. Vi priori-
terer bekæmpelse af ungdomsledigheden, og sammen med Van Rompuy er det
lykkedes os at sætte fokus på vækst og beskæftigelse. Statsministeren mente
faktisk, at når vi får en fair konsolidering og gennemfører fair reformer, når vi får
færdiggjort det indre marked, når vi får en fornuftig finansiering af de små og mel-
lemstore virksomheder, og når vi får reguleret den finansielle sektor, så er vi godt
på vej og lægger et grundlag for at skabe ny vækst og dermed også skabe flere
jobs i Europa. Statsministeren anerkendte ikke påstanden om, at der var nogle,
der kun interesserede sig for konsolidering.
Der er selvfølgelig ikke tale om, at landene bare kan beregne det strukturelle un-
derskud, som de vil. Men vi har i Danmark en meget fast og lang praksis for,
hvordan vi gør det, så det bliver så retvisende som muligt, og Kommissionen har
forståelse for, vi kan tage højde for velbegrundede nationale forhold.
I svaret til Merete Riisager pointerede statsministeren, at nu underskriver vi fi-
nanspagten, men det er ikke en ratifikation. Den vil finde sted på almindelig vis
efterfølgende i Folketinget.
Statsministeren havde sagt, at man ville følge den irske debat, men hun følte sig
ikke forpligtet til at lave en sammenlignende undersøgelse af den irske og den
danske forfatning, som er meget forskellige.
Med hensyn til, hvem befolkningen skal holde ansvarlig for de beslutninger, der
bliver taget vedrørende budgetloven, sagde statsministeren, at det må være de
partier, som stemmer for den, herunder regeringen.
Per Clausen
konkluderede, at det altså er Kommissionen, der afgør, hvilket tal
for det strukturelle underskud der er det rigtige, og ikke de enkelte lande.
Han syntes ikke, han havde fået svar på, hvilke konkrete initiativer der skal sættes
i værk for at fremme vækst og beskæftigelse. I Danmark har den socialdemokra-
tisk ledede regering fremrykket investeringer, så det ville være ret logisk, om den
819
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
havde det synspunkt, at man kunne gøre det samme i EU. Det er fair nok, at re-
geringen fører samme EU-politik som Venstre, men den behøver ikke føre sam-
me økonomiske politik som Venstre.
Merete Riisager
forstod, at statsministeren ikke ville tage ansvaret for at informe-
re befolkningen om, hvad forskellen er på Irlands og Danmarks position, og ikke
ville tage ansvaret for, at vi få en kvalificeret debat om finanspagten.
Er statsministeren svar udtryk for, at vi aldrig mere vil høre, at vi bliver nødt til at
gøre det og det, fordi vi har underskrevet finanspagten?
Kansler Merkel siger, at vi bevæger os imod en fuldt integreret politisk union. På
den baggrund ville Merete Riisager gerne vide, hvor statsministeren mener, vi
bevæger os hen.
Nikolaj Villumsen
var meget bekymret over statsministerens svar og pegede på,
at der næste år er en forskel på næsten 1 pct. af BNP mellem Kommissionens
beregning af det strukturelle underskud og den danske beregning.
Han gentog sit spørgsmål om, hvor lang tid vi har til at rette op, hvis vi får et un-
derskud på over 0,5 pct. af BNP.
Lykke Friis
nævnte i relation til Irland, at for det første er der ikke en harmonise-
ret europæisk tilgang til, hvornår der skal være folkeafstemninger, og for det an-
det er Irland et euroland, som skal underkaste sig sanktioner på en anden måde
end Danmark.
Hun ville gerne have nogle rent faktuelle oplysninger om Bulgariens og Rumæni-
ens fulde medlemskab af Schengensamarbejdet.
Statsministeren
gentog over for Per Clausen, at der havde været tætte bilaterale
kontakter på højt niveau mellem Kommissionen og Danmark, og der var på den
baggrund opnået forståelse for, at opgørelsen af den strukturelle saldo kan ba-
sers på nationale skøn. De særheder, som knytter sig til opgørelsen i Danmark,
er der opnået forståelse for at der kan tages hensyn til.
I anledning af Per Clausens gentagne spørgsmål om, hvilke konkrete initiativer
der vil blive taget, mindede statsministeren om, at beskæftigelsesindsatsen sådan
set er medlemslandenes egen kompetence – hvilket Enhedslisten plejer at være
enig i. På EU-plan kan man tage sig af de mere generelle ting såsom at få fær-
diggjort det indre marked, og så kan man komme med anbefalinger til medlems-
landene.
Statsministeren sagde til Merete Riisager, at hun syntes, vi havde en livlig debat
både i Europaudvalget og i Folketinget generelt om finanspagten. Som Lykke
Friis er inde på, er der meget stor forskel på situationen i Irland og i Danmark.
Det, statsministeren var interesseret i, er, om der tale om suverænitetsafgivelse i
Danmark. Hun kunne ikke se, hvorfor vi skal foretage en sammenligning mellem
den danske og den irske forfatning.
Med hensyn til, hvor EU bevæger sig hen, og hvad hendes indstilling hertil er, ville
statsministeren ikke komme med en benævnelse, men sagde, at EU er en union,
som i øjeblikket bevæger sig i forskellige hastigheder. Nogle lande er eurolande,
nogle lande er ikke-eurolande, nogle lande er med i finanspagten, mens andre er
820
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
helt udenfor. Men Europa har været i stand til at løse nogle af de enorme udfor-
dringer, vi står over for. Vi forsøger nu at indføre en ny disciplin og kommer der-
med med et signal til omverdenen.
Det er endnu ikke gjort op, hvor lang tid man har til at rette et strukturelt under-
skud op, sagde statsministeren til Nikolaj Villumsen. For nogle lande kommer det
til at tage rigtigt lang tid, tilføjede statsministeren.
Statsministeren svarede Lykke Friis på spørgsmålet vedrørende Bulgariens og
Rumæniens fulde optagelse i Schengen, at det spørgsmål har været diskuteret i
ganske lang tid. Landene opfylder de tekniske betingelser for at bliver optaget,
men der er et enkelt land, som siger, de skal gå længere med hensyn til korrup-
tionsbekæmpelse. Sagen vil blive drøftet på Det Europæiske Råds møde, men
statsministeren kunne ikke se for sig, at man ville nå til en konklusion på det
kommende møde.
Merete Riisager
sagde i anledning af påpegningen af, at Irland er et euroland, at
hun ville vende sagen om og spørge, hvorfor Danmark, som er et ikke-euroland,
overhovedet skal tilslutte sig finanspagten. Hun havde ikke efterlyst en livlig de-
bat, men en substantiel debat om finanspagten.
Statsministeren ville ikke komme med en benævnelse på, hvad EU er ved at ud-
vikle sig til, men statsministeren må da have en vision.
Merete Riisager syntes, det er utroligt trist, at det vægtigste argument, statsmini-
steren havde for at tilslutter sig finanspagten, var, at vi dermed sendte et signal til
markederne.
Søren Espersen
syntes, Merete Riisager havde rejst en lang række interessante
spørgsmål, som han kunne bakke op. Der bliver sagt, at Irland har en anden for-
fatning og en anden tradition, men når den irske regerings jurister har vurderet, at
der er tale om suverænitetsafgivelse, og den danske regerings jurister har sagt
det modsatte, ville han bede om et notat, som belyste, hvorfor juristerne kunne
komme til så forskellige resultater. Det havde han også bedt om i Det Udenrigs-
politiske Nævn, tilføjede Søren Espersen.
Nikolaj Villumsen
ville vide, om vi også om 2 eller 5 eller 20 år får lov at regne
det strukturelle underskud ud på vores egen måde. Står det et eller andet sted i
referaterne? Og kan statsministeren love os, at det ikke bliver noget problem til
næste år? Hvis Danmark har en særregel, er der så også andre lande – som
f.eks. Tyskland og Grækenland – der har en særregel?
Statsministeren
sagde til Merete Riisager, at hun syntes, man havde en sub-
stantiel debat i Europaudvalget, men der er åbenbart forskellige holdninger til, om
det er i Danmarks interesse at tilslutte sig finanspagten.
Med hensyn til statsministeren vurderinger af det europæiske samarbejde henvi-
ste hun til den tale, hun havde holdt i Europa-Parlamentet i begyndelsen af året.
Statsministeren syntes, det var interessant at diskutere, hvordan irerne er nået
frem til, at de skal have en folkeafstemning, sagde hun til Søren Espersen, men
på nuværende tidspunkt havde statsministeren ikke adgang til den rapport, som
var kommet fra juristerne i Irland. Hvis den offentliggøres, ville hun gerne over-
821
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12
22. Europaudvalgsmøde 29/2-12
sende den til Europaudvalget.
Med hensyn til den strukturelle saldo gentog statsministeren i et svar til Nikolaj
Villumsen, at hun syntes, det vigtige er, at vi har drøftet dette spørgsmål på højt
niveau med Kommissionen, og der er forståelse for de særlige danske forhold.
Mødet slut kl. 10.40.
Ref.: BE/sra
822