Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 475
Offentligt
1133445_0001.png
1133445_0002.png
1133445_0003.png
NotatNotat til Folketingets Europaudvalg om intervention til støtte forRådet i EU-Domstolens sager C-63/12, Kommissionen mod Rådetog C-66/12, Rådet mod Kommissionen

1. Indledning

Kommissionen har anlagt sag mod Rådet (sag C-63/12) med påstand om annulla-tion af Rådets afgørelse 2011/866/EU af 19. december 2011 om Kommissionensforslag til Rådets forordning om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 afvederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved den EuropæiskeUnion samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner.Ligeledes har Rådet anlagt sag mod Kommissionen (sag C-66/12) med principalpåstand om annullation af Kommissionens meddelelse KOM(2011) 829 af 24.november 2011 og Kommissionens forslag til Rådets forordning om tilpasningmed virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øv-rige ansatte ved den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for dissevederlag og pensioner. Subsidiært har Rådet nedlagt påstand om, at Kommissio-nens undladelse af at forelægge Rådet og Parlamentet et passende forslag pågrundlag af artikel 10 i bilag XI til Personalevedtægten udgør en tilsidesættelse aftraktaterne.

2. Sagens baggrund

På baggrund af udviklingen i den økonomiske og sociale situation i Unionen an-modede Rådet i november 2011 Kommissionen om i medfør af undtagelsesbe-stemmelsen i artikel 10 i bilag XI til Personalevedtægten at fremlægge et passendeforslag til den årlige løntilpasning i 2011. Det fremgår af artikel 10, at Kommissio-nen i tilfælde af en pludselig og alvorlig forværring af den økonomiske situation iUnionen kan fravige resultatet af den almindelige lønjusteringsmetode.Kommissionen fremlagde imidlertid senere i november 2011 på baggrund af denalmindelige lønjusteringsmetode forslag til en lønstigning for de EU-ansatte forperioden 1. juli 2010 til 1. juli 2011 på 1,7 pct. Rådet besluttede herefter i decem-ber 2011 (Rådets afgørelse 2011/966/EU) ikke at vedtage Kommissionens for-slag. Fra Rådets side blev det fremført, at betingelserne for at bringe undtagelses-bestemmelsen i Personalevedtægtens bilag XI artikel 10 i anvendelse var opfyldt.Kommissionen har på baggrund heraf lagt sag an mod Rådet ved EU-Domstolen(sag C-63/12) med påstand om annullation af Rådets afgørelse. Kommissionenhar gjort gældende, at Rådet har en bunden kompetence i henhold til Personale-vedtægten og derfor har en forpligtelse til at godkende Kommissionens forslag tillønregulering for de EU-ansatte, såfremt Kommissionen finder, at undtagelsesbe-stemmelsenikkeskal tages i anvendelse. Fra Rådets side har man ligeledes anlagtsag mod Kommissionen (sag C-66/12) med påstand om annullation af Kommis-
6. juni 2012F5/UPC, CAZ, AHYJr. nr. 12/01575
Side 2 af 3
sionens meddelelse (COM (2011) 829), hvori Kommissionen afviser at tage und-tagelsesbestemmelsen i anvendelse, idet betingelserne herfor – ifølge Rådet – varopfyldte. Subsidiært har Rådet nedlagt påstand om, at Kommissionens undladelseaf at forelægge Rådet og Parlamentet et passende forslag på grundlag af artikel 10 ibilag XI til Personalevedtægten udgør en tilsidesættelse af traktaterne.På baggrund heraf har Rådet udarbejdet henholdsvis svarskrift og stævning i de tosager. Det bestrides heri, at Rådet har en bunden kompetence i henhold til Perso-nalevedtægten, hvorefter Rådet er forpligtet til at godkende Kommissionens for-slag til lønregulering. Det gøres således gældende, at Rådet – og ikke kun Kom-missionen – har kompetence til at vurdere, hvorvidt betingelserne for at tage und-tagelsesbestemmelsen i anvendelse er opfyldte, samt at betingelserne herfor kon-kret var opfyldte.Det bemærkes, at Kommissionen i 2010 lagde sag an mod Rådet (C-40/10), idetRådet i medfør af undtagelsesbestemmelsen i artikel 10 i Personalevedtægtens bi-lag XI havde nedjusteret Kommissionens forslag til lønregulering for de EU-ansatte fra 3,70 til 1,85 pct. EU-Domstolen annullerede i den pågældende sag Rå-dets forordning, hvori lønstigningen nedjusteredes, med henvisning til, at Rådetikke havde anvendt den korrekte procedure for at tage undtagelsesbestemmelsen ianvendelse. Kommissionen har i nærværende sager ikke anfægtet, at Rådet har ta-get den korrekte procedure i anvendelse.

3. Den danske interesse i sagerne

Fra dansk side kan man støtte op om Rådets argumentation, herunder vedrørendeRådets kompetence til at vurdere, hvorvidt den almindelige metode til reguleringaf de EU-ansattes løn kan fraviges i lyset af den økonomiske og sociale situation iUnionen.Det vurderes, at sagerne har principiel betydning for Danmark, idet der rejsesspørgsmål om, hvorvidt Rådet kan have indflydelse på de årlige justeringer af EU-ansattes lønninger og dermed om, hvorvidt konsolideringsbestræbelserne i med-lemslandene skal afspejles på EU-niveau.Fra dansk side har man anlagt en klar kritisk linje i forhold til EU’s personaleved-tægt, herunder vedrørende lønreguleringsmetoden, siden Personalevedtægten blevvedtaget i 2004. Danmark stemte således nej til den samlede personalevedtægt, daman fandt, at reformerne på løn- og pensionsområdet var utilstrækkelige, og manhar siden stemt nej til de årlige lønreguleringer. Det er på denne baggrund væsent-ligt for Danmark at søge at sikre mest mulig indflydelse for medlemsstaterne ifastlæggelsen af de årlige lønstigninger med henblik på at kunne reducere disse.Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Irland, Nederlandene, Tjekkiet og Spanien haroplyst at ville intervenere til støtte for Rådet i en eller begge af retssagerne. Euro-pa-Parlamentet har oplyst at ville intervenere til støtte for Kommissionen i beggesager.
Side 3 af 3
På baggrund af sagernes karakter og den danske interesse i sagerne agter regerin-gen også at intervenere i sagerne til støtte for Rådet.