EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 550
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 22. maj 2012

Kl. 16.20

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Lisbeth

Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn

Sørensen (EL), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen

(V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Uformelt møde i Det Europæiske Råd den 23. maj 2012

Statsministeren:

Som I ved, har formanden for Det Europæiske Råd, Herman

von Rompuy, indkaldt EU's stats- og regeringschefer til en uformel middag i mor-

gen aften. Der er ikke nogen formel dagsorden for mødet, og det er heller ikke

meningen, at der skal vedtages konklusioner fra mødet. Ikke desto mindre er der

selvfølgelig tale om et vigtigt møde, som finder sted på et tidspunkt, hvor EU

kæmper med to overordnede udfordringer: For det første skal alle medlemslande

have styr på deres økonomi. For det andet skal vi have gang i væksten.

Det bliver nogle gange fremstillet, som om der er to helt adskilte måder at tænke

på i europæisk politik. Én måde, hvor det udelukkende handler om at spare og

have konsolidering af økonomien. Og en anden måde, hvor det udelukkende

handler om at skabe vækst. Jeg synes, det er en forsimplet fremstilling af virke-

ligheden, og jeg synes på mange måder også, det er en forkert fremstilling. Der

findes ikke den europæiske politiker, som ikke ønsker vækst. Men som van

Rompuy også skriver i sin invitation, så er der ikke nogen lette løsninger. De lan-

de, som ikke har styr på deres økonomi, bliver kastebolde på et ubarmhjertigt

finansmarked, og de må slås med høje renter. Derfor er konklusionen jo, at ba-

lance i økonomien og gang i væksten er og bliver to sider af samme sag. Det er

simpelt hen nemmere at få vækst i samfundet, hvis det bygger på en sund øko-

nomi, hvor der er lave renter. Det er omvendt også nemmere at få styr på øko-

nomien, hvis der samtidig er vækst i samfundet.

Vores diskussion i morgen bliver derfor ikke en diskussion om et valg mellem

vækst på den ene side og konsolidering på den anden side. Det bliver en diskus-

sion om, hvordan vi kan få gang i væksten og skabe arbejdspladser i Europa,

samtidig med at vi sikrer sunde offentlige finanser. Den måde at tænke på har

hele tiden været det danske formandskabs tilgang til tingene. Det svarer i øvrigt

også til den økonomiske politik, som vi gennemfører herhjemme, hvor vi på den

ene side får styr på økonomien og på den anden side har en kickstart af økono-

mien.

Som nævnt vil der ikke være konklusioner fra det uformelle topmøde i morgen. Vi

skal bruge det til at få etableret en fælles forståelse af, hvad man kan gøre for at

1189

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

skabe vækst i Europa, og bliver enig om en strategi, som i sidste ende sikrer, at vi

på det sidste formelle topmøde under det danske formandskab, som finder sted

den 28.-29. juni, kan blive enige om en samlet vækstplan for EU.

I den invitation, som Herman von Rompuy har sendt til os, lægger han op til, at vi

skal drøfte fire overordnede temaer på mødet i morgen. Det er temaer, som kan

indgå i en samlet vækststrategi:

1. En sund økonomisk politik i medlemslandene.

2. En mobilisering af eksisterende EU-politikker med henblik på at skabe vækst.

3. En mobilisering af forskellige finansieringsmekanismer.

4. Nationale og EU-initiativer til jobskabelse.

Jeg vil gerne uddybe de fire overskrifter hver for sig.

For det første betones det, at sunde nationale økonomier er en hjørnesten i

vækststrategien. EU har de seneste år gjort rigtigt meget for netop at øge fokus

på, at de enkelte medlemslande har sunde og holdbare offentlige finanser. Den

overordnede ramme om det arbejde er det såkaldte europæiske semester. I for-

bindelse med Det Europæiske Råd i marts afsluttede vi den såkaldte første fase

af det europæiske semester, som handler om at fastlægge de overordnede priori-

teringer for landene. Vi er nu gået i gang med den anden fase af det europæiske

semester. Det er den fase, hvor medlemslandene har fremsendt deres nationale

stabilitets- og konvergensprogrammer og deres reformprogrammer. Det forventes

så, at Kommissionen formelt vil fremlægge sine vurderinger på baggrund af pro-

grammerne sidst i denne måned. På den baggrund vil det så være muligt på

topmødet i juni at få godkendt individuelle, landespecifikke anbefalinger i forhold

til disse reformer. Van Rompuy lægger dog op til, at Kommissionsformanden alle-

rede på dette møde i morgen kan komme med Kommissionens foreløbige vurde-

ringer af de nationale reformprogrammer.

Det danske formandskab har fra starten lagt vægt på, at gennemførelsen af det

europæiske semester netop skal bruges til at få vedtaget målrettede anbefalinger,

som identificerer de udfordringer, hvert enkelt land har, og som kommer med for-

slag til reformer, som adresserer netop de udfordringer. Der er ingen tvivl om, at

EU kan gøre meget, men i sidste ende er det op til medlemslandene selv. De

bærer langt det største ansvar for at skabe vækst og job.

Det var den første overskrift.

Den anden hovedoverskrift vedrører diskussionen om, hvordan vi kan få mere ud

af eksisterende EU-politikker. Ikke mindst det indre marked, hvis potentiale man-

ge er enige om, at vi ikke fuldt ud har udnyttet endnu. Fra starten af har det dan-

ske formandskab sagt, at det ikke er tilstrækkeligt, at vi bare taler om vækst; vi

skal også træffe nogle helt konkrete beslutninger, som gør, at vi skaber vækst i

Europa. Vi har derfor arbejdet stenhårdt på at opnå enighed om flest mulige initia-

tiver, som kan underbygge det indre marked og udbygge det indre marked. Vi har

f.eks. allerede opnået en aftale, som reducerer priserne på mobiltelefoni hen over

grænserne. Vi er tæt på at være i mål med flere andre initiativer. Det drejer sig om

stabiliseringspakken, forslaget om det indre marked for venturekapital, forslaget

1190

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

om socialøkonomiske iværksætterfonde, forslagene om alternativ og online tvist-

løsning i forbrugersager og regnskabsdirektiverne. Man kunne sikkert godt arbej-

de med at finde nogle mere mundrette betegnelser for disse direktiver, men der er

ikke desto mindre tale om forslag, som tilsammen vil være med til at styrke væk-

sten i Europa. Det gælder også forslaget om et europæisk patent, som van Rom-

puy fremhæver i sin invitation til mødet i morgen. Også på det felt gør det danske

formandskab alt, hvad vi kan, for at finde en løsning. Men i den sag som i så

mange andre skal man være klar over, at vi i sidste ende er afhængig af, om

hvert enkelt medlemsland er parat til at udvise den nødvendige fleksibilitet.

Det samme gør sig i den grad også gældende for energieffektiviseringsdirektivet,

som er et andet konkret initiativ, som van Rompuy fremhæver.

Et andet område, som vedrører dette med at mobilisere eksisterende EU-

politikker, er EU's eksterne handelsrelationer, hvor der i øjeblikket finder forhand-

linger sted mellem EU og en række af vores væsentligste samhandelspartnere.

Øget fri- og samhandel er i alles interesse og ikke mindst i EU's interesse. Vi ved

alle sammen, at vores samlede økonomi er dybt afhængig af vores eksport til

tredjelande.

Det var den anden hovedoverskrift.

Det tredje hovedelement i drøftelsen forventes at være, hvordan vi bedre kan

mobilisere forskellige finansieringsmekanismer til at fremme vækst og skabe job.

Der er tale om en bred palet af instrumenter. For det første har flere fremhævet

en forøgelse af den europæiske investeringsbanks udlåns- og investeringsaktivi-

teter som en måde, hvorpå vi kan styrke væksten. Det vil medvirke til, at de små

og mellemstore virksomheder, der i dag har meget svært ved at finde risikovillig

kapital, lettere vil kunne foretage investeringer, som kan resultere i vækst og job.

Kommissionen er ikke på dette felt kommet med et konkret forslag endnu, men

det er klart, at det vil være noget, som det danske formandskab i givet fald vil sik-

re hurtigt kan blive diskuteret blandt medlemslandene, så der kan træffes en be-

slutning.

Et andet element, som har været diskuteret, er de såkaldte projektobligationer.

Projektobligationer – som ikke må forveksles med euroobligationer – er betegnel-

sen for et nyt finansielt instrument, som Kommissionen har lanceret som en del af

sit forslag om det kommende flerårige EU-budget. Der er grundlæggende tale

om, at projektobligationer vil betyde, at der kan være EU-medfinansiering af stør-

re infrastrukturprojekter i EU. EU kan udstede obligationer til specifikke projekter,

som så garanteres af EU og den europæiske investeringsbank. Målet er, at man

derved nemmere kan sikre adgang til kapital – igen særligt for små og mellemsto-

re virksomheder. Det danske formandskab er godt i gang med at forhandle en

pilotfase for disse projektobligationer med Europa-Parlamentet. Det er min for-

ventning, at vi bliver enige om, at et sådant element vil kunne indgå i en samlet

vækstpakke.

Et tredje element under denne hovedoverskrift er EU's budget for 2014 til 2020.

Det danske formandskab har intensiveret arbejdet med flerårsbudgettet, og jeg

regner med, at vi på vores møde i juni på baggrund af et oplæg fra det danske

1191

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

formandskab vil have en substantiel diskussion om, hvordan vi sikrer, at vi får

mest muligt ud af EU's kommende budget. Det vil i den forbindelse også være

relevant at fokusere på, hvordan vi kan få mere ud af EU's strukturfonde.

Endelig nævner van Rompuy forslaget om en finansiel transaktionsskat. Han

skriver også i sin invitation, at han er bekendt med, at medlemslandene ikke er

enig i den sag, man han håber, at der kan findes en pragmatisk løsning fremad-

rettet. Det står meget klart fra de diskussioner, der har været om FTT'en i Økofin,

at det næppe vil være muligt at finde enighed blandt de 27 lande om Kommissio-

nens forslag. Derfor er der også enighed om at se på alternative modeller for,

hvordan vi kan regulere den finansielle sektor. Det danske formandskab er i gang

med at kigge på dette, parallelt med at vi fortsætter drøftelserne om Kommissio-

nens forslag.

Den fjerde og sidste hovedoverskrift på drøftelsen er, hvordan vi både nationalt

og på EU-niveau kan medvirke til at skabe flere job. Nationalt hænger den dis-

kussion selvfølgelig meget snævert sammen med den første diskussion om,

hvordan medlemslandene tilrettelægger deres økonomiske politik. Det er først og

fremmest medlemslandene, som skal gennemføre de reformer, som er nødven-

dige for at sikre beskæftigelsen. Men på EU-niveau har vi skubbet på for, at det

sker. Det er bl.a. det, vi gør med det europæiske semester. Udover det har vi på

EU-niveau allerede igangsat nogle initiativer, som har til hensigt at bekæmpe den

høje ungdomsarbejdsløshed i nogle medlemslande. Vi arbejder også på at få en

bedre anerkendelse af professionelle kvalifikationer og på at forbedre mobiliteten

på tværs af grænserne.

Det var en gennemgang af de fire hovedoverskrifter, der er på topmødet. Der kan

selvfølgelig komme andre ting på bordet. F.eks. kan det ikke udelukkes, at der

bliver en diskussion af situationen i Grækenland. Det vil jeg selvfølgelig vende

tilbage til, når jeg afrapporterer fra mødet.

Vækst og jobskabelse har fra starten været en del af det danske formandskabs

centrale prioriteringer. Det er ikke nogen tilfældighed, at overskriften på vores

formandskabsprogram er "Europa i arbejde". Derfor er det også meget positivt, at

der nu i hele EU er bred støtte til, at vækst og job skal have førsteprioritet. Vi vil

bruge de sidste knap halvanden måned af vores formandskab til at skabe grund-

laget for en ambitiøs vækstpakke, som kan bidrage til, at EU kommer ud af kri-

sen.

Merete Riisager

var enig i, at vækst og besparelser ikke udelukker hinanden,

men pegede på, at det er en helt bestemt definition af vækst, der benyttes, nemlig

at man tager nogle skattekroner og pumper dem ud i samfundet. Derfor spurgte

hun, om statsministeren ville arbejde for at ændre den definition af vækst, så den

tager hensyn til konkurrenceevnen.

Hun var enig i, at der skal være fokus på det indre marked, men syntes, det var

fortvivlende, at statsministeren satte fokus på priser for mobiltelefoni og socialt

iværksætteri, som er i småtingsafdelingen. Hun spurgte, om statsministeren er

1192

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

enig med den italienske statsleder, som fremhæver infrastrukturen som afgøren-

de for at optimere det indre marked.

Pia Adelsteen

tog udgangspunkt i statsministerens udtalelse om, at et centralt

mål for det danske formandskab har været at fokusere på vækst, og spurgte,

hvilke deciderede forslag der helt konkret er kommet fra Danmark om vækstska-

belse. Hun syntes, det var meget upræcist, hvem der skal skabe væksten, idet

hun pegede på, at de europæiske lande, som har økonomiske problemer, ikke

har mulighed for at skabe vækst i EU.

Efter det franske valg har præsident Hollande sagt, at han vil have genforhandlet

finanspagten – hvilket Pia Adelsteen syntes var en god idé, men anså for en

umulighed – eller i hvert fald vil have nogle vækstinitiativer ind i den. Hun spurgte,

om der foreligger noget konkret om denne diskussion.

Lykke Friis

pegede på, at det igen og igen har lydt, at Danmark støtter Angela

Merkel og den kurs, som hun og præsident Sarkozy stod for, hvilket Venstre selv-

følgelig var meget glad for, men samtidig skal vi have vækst i Europa, hvilket An-

gela Merkel også mener. Det har hun i øvrigt vist gennem de reformer, hun har

gennemført i Tyskland. Nu har Hollande vundet en valgsejr, og så kommer arme-

ne lige pludselig meget højt op for statsministeren, som siger til Jyllands-Posten:

"Det er lodret forkert, når man prøver at sende mig over i armene på kansler Mer-

kel."

Lykke Friis pegede på, at man i Tyskland har udsat ratifikationen af finanspagten

og brandmuren. På denne baggrund spurgte Lykke Friis, hvor statsministeren

mener, at Hollande har bidraget positivt til den vækstdiskussion, der p.t. kører i

Europa

Lykke Friis mente, at nogle af de ting, der står i hyrdebrevet fra van Rompuy, har

ligget på bordet meget længe. Hun spurgte, hvad det danske formandskab egent-

lig vil gøre nu, og ville gerne vide, om man har fundet på nogle nye konkrete for-

slag, som man vil smække på bordet. Hun tilføjede, at hun ville have forståelse

for, at det kunne være vanskeligt for et ikke-euroland at gøre det.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at van Rompuy beder om at få landenes holdnin-

ger til finansskatten, og spurgte, hvad den danske regering vil sige herom nu,

hvor Kommissionen er kommet med en ny model og har fremlagt nogle nye be-

regninger, som viser, at der ikke længere er fare for, at finansskatten vil føre til, at

Europa mister arbejdspladser, og at transaktionerne flytter ud af EU. Han pegede

på, at finansskatten giver en mulighed for at få nogle penge fra dem, som har

været med til at skabe krisen – nogle penge som man kan bruge til at skabe

vækst og beskæftigelse.

Finn Sørensen

spurgte, hvad der konkret var sat i værk for at mindske ung-

domsarbejdsløsheden.

I relation til Grækenland spurgte han: "Hvis nu det valg, der finder sted i Græken-

land om ikke så længe, viser, at der er flertal for en ny regering, som vil have en

genforhandling af de betingelser, som Grækenland har måttet acceptere for at få

den såkaldte hjælpepakke, vil statsministeren så være positiv over for en genfor-

handling af finanspagten?"

1193

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

Statsministeren

sagde til Merete Riisager, at hun ikke mente, der var én bestemt

definition af vækst. I van Rompuys brev nævnes en række redskaber, bl.a. han-

del, færdiggørelse af det indre marked, projektobligationer, en bedre anvendelse

af strukturfondsmidlerne og måske det langsigtede budget. Statsministeren men-

te ikke, man skulle undervurdere de direktiver, man i øjeblikket diskuterer, og pe-

gede på, at digitalisering af det indre marked også er en del af den fælles infra-

struktur.

Statsministeren sagde til Pia Adelsteen, at en række af de initiativer, vi er i gang

med, er konkrete initiativer, som vil skabe vækst, og nævnte som et eksempel

energieffektiviseringsdirektivet. Hun var klar over, at det var svært at skabe enig-

hed om det, men hvis det gennemføres, vil det skabe 400.000 jobs. Et andet ek-

sempel er patentdirektivet. Desuden er der stillet konkrete forslag om projektobli-

gationer og en bedre anvendelse af strukturfondsmidlerne samt en forøgelse af

udlånene fra den europæiske investeringsbank. En gennemførelse af det euro-

pæiske semester på en så regelret måde, som det danske formandskab lægger

op til, vil også bidrage til, at der kommer styr på økonomien, således at man kan

skabe vækst i Europa. Som van Rompuy skriver i sit hyrdebrev, er der ikke én

knap, man kan trykke på, og så kommer der vækst i Europa; det er et spørgsmål

om at sætte gang i mange forskellige ting på samme tid.

I svaret til Lykke Friis sagde statsministeren, at hun ganske enkelt ikke accepte-

rede den hårde skillelinje mellem konsolidering og vækst. Hun mente, de allerfle-

ste europæiske politikere er optaget af tre ting: 1) at få bugt med underskuddene

på de offentlige finanser, 2) at få gennemført de strukturreformer, som er nød-

vendige, og 3) at skabe vækst i Europa. Vi skal både have orden på økonomien

og skabe vækst, sådan som regeringen også gør det herhjemme.

Vi synes, finanspagten er god, fordi den styrker disciplinen med hensyn til øko-

nomien i de europæiske lande, og vi synes også, det er rigtigt at sætte fokus på

vækst.

Statsministeren sagde i anledning af Nikolaj Villumsens spørgsmål om finans-

skatten, at hun ikke mente, hyrdebrevet lægger op til, at de enkelte lande skal

tilkendegive deres holdning til finansskatten. Der foregår i øjeblikket en proces

vedrørende finansskatten, og Danmark har oven i købet fremskyndet denne

proces, men samtidig har vi sagt, at vi gerne ville kigge på alternative mulig-

heder for at regulere den finansielle sektor, f.eks. efter den britiske model med

en "stamp duty". I den forbindelse nævnte statsministeren direktivet om deri-

vater og kapitalkravsdirektivet, som er nu er opnået enighed om.

I anledning af Finn Sørensens spørgsmål om ungdomsarbejdsløsheden pegede

statsministeren på, at man på Det Europæiske Råd i marts havde diskuteret for-

skellige tiltag, som landene kunne tage, og at landene havde forpligtet sig til at

indrapportere, hvilke konkrete foranstaltninger de var gået i gang med for at be-

kæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Kommissionen har etableret et slags rejse-

hold, som kan hjælpe landene i den forbindelse. I øvrigt pegede hun på, at rege-

ringen herhjemme – med støtte fra Enhedslisten – har sat gang i praktikpladser-

ne.

1194

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

Med hensyn til Grækenland sagde statsministeren, at det nu er vigtigt, at det

græske folk får mulighed for at stemme en gang til. Så må vi se, hvordan det en-

der. Det må være op til eurolandene at tage stilling til, om Grækenland lever op til

den aftale, landet har indgået. Statsministeren tilføjede, at som hun høre eurolan-

dene i øjeblikket, synes man egentlig, at en aftale er en aftale.

Eva Kjer Hansen

syntes, det var svært at finde ud af, hvad den danske regering

vil prioritere i forbindelse med vækstpakken, og bad hende nævne tre prioriteter.

Hun var enig i, at der ikke er én knap, man kan trykke på, men statsministeren

nævnte en række muligheder i flæng.

Hun spurgte, hvilke konkrete initiativer det danske formandskab havde taget for at

fremme væksten, og ville også gerne vide, hvor meget det har rykket. Hun tilføje-

de, at statsministeren eventuelt kunne sende et skriftligt svar.

I anledning af diskussionen om en bedre anvendelse af midlerne i strukturfonde-

ne spurgte Eva Kjer Hansen, og regeringen er nået frem til, hvordan man kan få

en bedre anvendelse af disse midler. Endelig ville hun gerne vide, hvor store be-

løb det egentlig handler om.

Jakob Ellemann-Jensen

citerede fra Jyllands-Posten, hvor statsministeren hav-

de sagt: "Valget af Hollande betyder reelt, at mange af de skibe, som det danske

formandskab har sat i søen, får fornyet vind." Han spurgte, hvilke skibe det drejer

sig om. De ting, statsministeren henviser til, er vigtige, men det er jo ikke ting, der

er sat i søen af den danske regering.

Han spurgte, om Ukraine vil komme op på det uformelle topmøde, og hvad

statsministeren i så fald ville sige om emnet.

Lykke Friis

syntes ikke, hun havde fået klare svar på sine spørgsmål. Den skille-

linje mellem vækst og besparelser, der er tale om, er jo ikke en skillelinje, som

Lykke Friis havde opfundet. Men efter Hollandes valgsejr har statsministeren

åbenbart fundet det rigtigt at lægge luft til Angela Merkel og at tale meget varmt

om Hollande. Derfor gentog Lykke Friis sit spørgsmål om, hvor Hollande har bi-

draget positivt til at løse den krise, som EU står over for nu. Hvis vækstpakken

pludselig er så nødvendig kan man jo spørge, om vi ikke i Danmark skulle udsæt-

te ratifikationen af finanspagten, som der efter planen skal stemmes om i Folke-

tinget den 31. maj.

Lykke Friis gentog også sit spørgsmål om, hvorvidt det danske formandskab vil

tage nye initiativer i slutspillet. I den forbindelse nævnte hun, at Angela Merkel

havde sagt, at man ikke kan skabe vækst "på klods". Hun bad statsministeren

bekræfte, at vi ikke skal gældsætte Europa yderligere for at blive enige om en

vækstpakke.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om, hvilke lande der skal skabe vækst, eller

er det EU, der skal skabe væksten?

Hun ville gerne vide, hvilke nye initiativer der er taget – udover projektobligationer,

som jo ikke er regeringens opfindelse.

På baggrund af at Hollande har sagt, at han ønskede en genforhandling af fi-

nanspagten, spurgte Pia Adelsteen, om det er noget, der vil komme op på mødet.

1195

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

Nikolaj Villumsen

henviste til, at der i hyrdebrevet står, at man skal udveksle

synspunkter på finansskatten og finde en pragmatisk vej frem. Den tyske regering

har nedsat en arbejdsgruppe – uden om det danske formandskab – som skal

kigge på, hvad man kan gøre, og den nye franske præsident har sagt, at en fi-

nansskat er helt afgørende. På denne baggrund spurgte han, om man kan lande i

en model, hvor nogle lande kan indføre en finansskat.

Finn Sørensen

accepterede, at det er eurolandene, som skal tage stilling til

Grækenlands situation, men han mente godt, vi som formandskabsland kunne

have en holdning til situationen i Grækenland. Derfor gentog han sit spørgsmål

om, hvordan regeringen ville stille sig, hvis valget resulterer i en græsk regering,

som ønsker en genforhandling af den aftale, der er indgået. Hvordan får vi en

udvikling, der udvikler nye arbejdspladser?

Statsministeren

sagde til Eva Kjer Hansen, at det er vigtigt, at man ikke forsim-

pler vækstspørgsmålet. Der er flere elementer, vi skal have fat på på samme tid,

nemlig de elementer som det danske formandskab har peget på. Statsministeren

mente, det indre marked havde været en kæmpe succes i europæisk historie,

fordi det har skabt vækst for os alle sammen. Men det indre marked trænger til en

modernisering. Statsministeren betegnede det som bemærkelsesværdigt, at en

gennemførelse af energieffektiviseringsdirektivet kan skabe så mange arbejds-

pladser. Det ville også være godt, hvis vi fik vedtaget de andre direktiver. Vi ar-

bejder på at få etableret en pakke med de forskellige instrumenter. Her nævnte

statsministeren bl.a. projektobligationer og en bedre anvendelse af struktur-

fondsmidlerne, selv om der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et egentligt

forslag.

I svaret til Jakob Ellemann-Jensen advarede statsministeren mod at undervurde-

re de elementer, hun havde nævnt som vækstskabende. Hun var helt overbevist

om, at hvis vi fik gennemført disse ting på samme tid, ville vi få gang i væksten.

Ukraine er ikke på dagsordenen. Regeringen har tidligere redegjort for sin hold-

ning til Ukraine.

I relation til Lykke Friis' spørgsmål om Hollande pegede statsministeren på, at

Hollande endnu ikke havde været til møde i Det Europæiske Råd, men hun hav-

de selv haft lejlighed til at tale med ham og kansler Merkel på mødet i Chicago.

Det er rigtigt, at de er kommet med forskellige input, og hun var spændt på at hø-

re, hvad præsident Hollande ville komme med af input. Det er bl.a. derfor, man

skal have det uformelle møde i Det Europæiske Råd.

Statsministeren sagde til Pia Adelsteen, at hun var helt overbevist om, at hvis vi

får gennemført den række af initiativer, som det danske formandskab har arbejdet

med, vil det bidrage til vækst i Europa. Selv om Pia Adelsteen er ærgerlig over, at

det ikke er nye initiativer, er det vigtigt at få dem vedtaget. F.eks. er energieffekti-

viseringsdirektivet et godt forslag, men det er ført noget værd, når det rent faktisk

er vedtaget og kan komme til at gælde. Patentdirektivet er heller ikke nyt; det har

vi hørt om i 30 år. Statsministeren ville opfatte det som en succes, hvis vi får det

vedtaget.

1196

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

Regeringen vil fortsat arbejde for en gennemførelse af finanspagten, som stats-

ministeren mente, var fornuftigt – ikke blot for Europa, men også for Danmark.

Statsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at ingen kunne være i tvivl om det

danske synspunkt angående transaktionsskatten. Vi mener, det er en god idé

med en global finansiel transaktionsskat, men har været bekymret for at gennem-

føre en sådan, hvis det udelukkende sker på europæisk plan, idet det kan mind-

ske væksten i Europa. Derfor har vi afsøgt andre muligheder i stil med den engel-

ske "stamp duty". Statsministeren troede ikke, man ville få en indgående diskus-

sion om transaktionsskatten på det kommende møde i Det Europæiske Råd, bl.a.

fordi der er planlagt et forhandlingsforløb om den i et andet rådsregi.

Nu er det det græske folk, som skal tage stilling engang til, sagde statsministeren

til Finn Sørensen. Vi synes egentlig principielt, det er godt, hvis landene overhol-

der de aftaler, de indgår, men det er op til eurolandene at tage stilling.

Eva Kjer Hansen

syntes ikke, hun havde fået svar på sine konkrete spørgsmål.

Hun var enig i, at det vigtige er, om direktiverne bliver vedtaget, og ville derfor

spørge, hvilke ting, som kan bidrage til vækst og beskæftigelse, der så er vedta-

get under det danske formandskab. Det var i orden, statsministeren svarede

skriftligt, men det skulle være konkret. Hun bad statsministeren give en indikation

af, hvor mange af de 12 forslag angående det indre marked, som rent faktisk vil

blive besluttet under det danske formandskab. Og hvad er det, det danske for-

mandskab derudover har af prioriteter? Eva Kjer Hansen forstod, at Kommissio-

nen overvejede, om den skulle fremsætte 12 nye forslag.

Eva Kjer Hansen spurgte, hvor store beløb statsministeren forestillede sig at der

skal indgå i vækstpagten.

I relation til svaret til Enhedslisten bad Eva Kjer Hansen statsministeren bekræfte,

at den danske regering bestemt ikke ønsker en genforhandling af finanspagten.

Pia Adelsteen

spurgte, hvornår statsministeren forventer, at direktiverne vedrø-

rende det indre marked kan blive vedtaget. Hun ville gerne vide, hvilke lande der

bremser direktiverne.

Hun var udmærket godt klar over, at regeringen og Venstre og de konservative

opfatter finanspagten som "manna fra himlen", men når Tyskland udskyder sin

ratifikation og Hollande ønsker en vækstpakke, er det da relevant at spørge, om

statsministeren vil udskyde den danske ratifikation.

Lykke Friis

forstod, at glæden over Hollandes valgsejr nu er vendt til, at vi med

spænding ser frem til, hvad Hollande vil sige på Det Europæiske Råd. Hun havde

troet, at glæden byggede på noget konkret, men forstod, at det ikke var tilfældet.

Hun undervurderede ikke betydningen af det indre marked, tværtimod, det var

også noget, den forrige regering arbejdede intenst med. Der var imidlertid ved at

udvikle sig en frygt for, at der kommer en ufinansieret vækstpakke, men det for-

stod hun ikke var tilfældet. Det var "business as usual" uanset Hollandes valgsejr.

Det er "gammel vin på gamle flasker".

1197

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

Hun bad statsministeren bekræfte, at man ikke fra dansk side vil smide helt nye

ufinansierede forslag på bordet i slutspurten op til topmødet – altså vil følge Ange-

la Merkels doktrin om, at man ikke kan skabe vækst "på klods".

Nikolaj Villumsen

pegede på, at den danske regerings skepsis over for en

transaktionsskat byggede på, at den ville skabe problemer med udflytning af

transaktionerne til lande uden for EU, men nu er der kommet et nyt forslag fra

Kommissionen og nogle nye beregninger, som viser, at der ikke er grund til at

nære en sådan frygt. Så hvorfor ikke bare klø på?

Statsministeren

svarede Eva Kjer Hansen, at regeringen håbede på at få vedta-

get 6 af de 12 forslag vedrørende det indre marked, nemlig standardiseringsfor-

slaget, venturekapital, socialøkonomiske iværksætterfonde, forslaget om alterna-

tiv og online tvistløsning i forbrugertjenester, regnskabsdirektivet og patentet.

Statsministeren mente, det var for tidligt at gøre en endelig status over det danske

formandskab, men oplyste, at regeringen planlægger at lave en egentlig rapport

om, hvordan det gik med det danske formandskab, når vi er færdige.

Statsministeren kunne ikke sige, hvor mange midler der skal afsættes, så længe

vi ikke kender den samlede pakke, men i forbindelse med vækstpakken handler

det ikke kun om at afsætte nye midler, men i høj grad om at bruge de midler, vi

allerede afsætter, og de instrumenter, vi har, på en bedre måde. Vi skal bruge

EU-budgettet og handelspolitikken på en bedre måde.

I forbindelse med det hyrdebrev, van Rompuy har udsendt, har vi diskuteret med

van Rompuy, hvad der kunne være af emner. Hun havde selv gjort det for et par

uger siden og kunne konstatere, at mange af de ting, som foreslås, er i overens-

stemmelse med, hvad vi har lagt op til fra det danske formandskabs side.

Statsministerens svarede Pia Adelsteen, at regeringen ikke vil udskyde den dan-

ske ratifikation af finanspagten.

I svaret til Lykke Friis gentog statsministeren, at man skal passe på med at lave

en meget hård skillelinje mellem konsolidering og vækst. Der er forskellige ind-

gange, men alle er interesseret i at få styr på de nationale budgetter, og samtidig

er alle interesseret i at skabe vækst. Det er en diskussion, man skal have på Det

Europæiske Råds møde, men efter de samtaler, statsministeren havde haft med

Angela Merkel og Hollande, var hun ikke så urolig for den diskussion. Hun troede,

man fik den finanspagt, vi hele tiden har planlagt, og i tillæg til den får en vækst-

pakke.

Det, van Rompuy lægger op til at vi skal diskutere, er det danske formandskab

meget enig i. Vi arbejder stenhårdt på at få gennemført de direktiver, statsministe-

ren havde omtalt. Men naturligvis er det ikke sådan, at når man får vedtaget et

direktiv, så skaber det "vupti" vækst. Det kan godt være, nogle synes, det er ke-

deligt, men vi har fra dansk side sagt, at vi gerne vil levere på nogle af de ting,

som efterhånden har ligget ganske længe. Hun syntes, det danske formandskab

var fornuftigt på vej.

I svaret til Nikolaj Villumsen gentog statsministeren den danske regerings syns-

punkt og tilføjede, at vi er interesseret i at se på, om der kan findes alternative

måder at beskatte den finansielle sektor på. Man skal huske på, at når der er tale

1198

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 550: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/5-12

32. Europaudvalgsmøde 22/5-12

om skat, kan der kun vedtages noget med enstemmighed. Derfor kan der være

god grund til at undersøge, om der er alternativer, når man må konstatere, at der

er stor modstand mod en transaktionsskat. I øvrigt syntes statsministeren, det var

sjovt, at Enhedslisten lige netop på dette punkt ønsker mere EU.

Eva Kjer Hansen

forstod, at det indre marked var den helt store prioritet for

statsministeren, og var derfor overrasket over, at der ikke er noget på vej. Hun

havde forventet, at det danske formandskab havde blandet sig i, hvad der skal

komme af nye initiativer på området.

Hun bad igen regeringen bekræfte, at den danske regering ikke ønsker at genfor-

handle finanspagten, idet hun præciserede, at det er et andet spørgsmål end det,

statsministeren svarede Pia Adelsteen på, idet det drejede sig om ratifikations-

processen.

Hun ville høre, om hun havde forstået det rigtigt, at det var et succeskriterium for

den danske regering, at der på mødet ikke kommer nye økonomiske midler til

vækstpagten.

Statsministeren

svarede Eva Kjer Hansen med hensyn til, hvad der yderligere

skal ske efter det franske formandskab, at Kommissionen har sagt, at den vil

komme med forslag til efteråret. Det danske formandskab arbejder stenhårdt på

de forslag, der ligger på bordet.

Hun troede egentlig, det var klart, at det, hun havde sagt om, at vi skal fortsætte

med ratifikationsprocessen, indebar, at regeringen ikke ønsker en genforhandling

af finanspagten.

Som hun havde sagt tidligere, handler de vækstinitiativer, Det Europæiske Råd

skal drøfte på mødet, primært om at aktivere den EU-politik, vi allerede har, og så

kommer der et forslag om den europæiske investeringsbank, men det forslag

kender vi ikke endnu. Det er det, det danske formandskab støtter.

1199