Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 570
Offentligt
1148608_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 27. juni 2012
Kl. 08.00
Vær. 2-080
Eva Kjer Hansen (V) formand, Benny Engelbrecht (S)
næstformand, Trine Bramsen (S), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Steen Gade (SF), Per Clausen (EL), Lykke Friis (V),
Karina Adsbøl (DF)
Europaminister Nicolai Wammen og statsminister Helle
Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Næstformanden ledede forhandlingerne under dagsordenens punkt 1.
FO
Punkt 1. Pagt for vækst og beskæftigelse, herunder særligt udvidelse af
den Europæiske Investeringsbanks kapitalgrundlag
EUU alm. del (11) – bilag 508 (aktuelt notat af 26/6-12)
Europaministeren:
Jeg vil gerne starte med at takke udvalgsmedlemmerne for,
at vi har kunnet mødes så tidligt her til morgen, så jeg kan forelægge denne sag
til forhandlingsoplæg.
Det drejer sig om vækst- og beskæftigelsespagten, som Det Europæiske Råd
ventes at vedtage på Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni, det vil sige i
morgen og fredag. Når jeg kommer til udvalget, er det fordi forhandlingssituatio-
nen har udviklet sig i den seneste tid. Regeringen ønsker at forelægge sagen til
forhandlingsoplæg, da der nu må forventes yderligere elementer til vækst- og
beskæftigelsespagten, som kan indebære, at der kan blive truffet beslutning om
at øge kapitalgrundlaget for den Europæiske Investeringsbank med 10 mia. euro,
hvilket naturligvis vil have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Der er nu lagt op til, at medlemmerne af Det Europæiske Råd på det kommende
møde beslutter at vedtage en vækstpagt, der bærer den fulde titel ”Pagt for
Vækst og Beskæftigelse”, og som vil optræde som et selvstændigt bilag til kon-
klusionerne fra Det Europæiske Råd.
Vækstpagten indeholder en lang række forskelligartede tiltag, der fremmer vækst
og beskæftigelse. Tiltagene kan opdeles i tre grupper, hvad angår tiltag på EU-
niveau.
For det første er der de vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker, som også
har været centrale elementer i det danske formandskab, og som udvalget tidlige-
re er blevet orienteret om. Det drejer sig om:
Reform af det indre marked, hvor vækstpagten opregner resultaterne under
det danske formandskab og opfordrer til vedtagelse af resterende forslag un-
der cypriotisk formandskab og fremsættelse af nye forslag i efteråret.
Etablering af det digitale indre marked inden 2015.
1487
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Reduktion af administrative byrder nationalt og på EU-niveau.
Færdiggørelse af det indre marked for energi i 2014 samt opfordring til fuld
udnyttelse af det nyligt vedtagne energieffektivitetsdirektiv.
Målretning af EU’s budget mod vækst og beskæftigelse.
Opfordring til fremskridt i forhandlingerne om energibeskatning, fælles sel-
skabsskattebase og rentebeskatningsdirektivet.
Hurtig behandling af Kommissionens beskæftigelsespakke samt fremme af
arbejdskraftens mobilitet.
Understregning af at handel skal bidrage til vækst med opfordring til at frem-
me forhandlingerne med Singapore, Canada, Indien, Japan og USA.
Derudover arbejder det danske formandskab og Van Rompuy på at opnå enig-
hed om patentet.
For det andet indeholder vækstpakken endvidere forslag om forøgede investerin-
ger. Det drejer sig om:
En styrkelse af EIB i form af en kapitaludvidelse på 10 mia. euro, som indbe-
tales direkte af medlemslandene, hvilket jeg uddyber lidt senere.
En bekræftelse af den indgåede aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet
om en pilotfase for projektobligationer, som vil kunne generere projekter for
4,5 mia. euro.
Støtte til omprogrammering af strukturfondsmidler med henblik på at under-
støtte vækst, beskæftigelse og uddannelse, hvor 20 mia. euro allerede er
blevet omprogrammeret til støtte af forskning og udvikling, små og mellem-
store virksomheder og ungdomsarbejdsløshed.
For det tredje er der i vækstpagten nogle overordnede elementer vedrørende
styrket eurosamarbejde og finansiel stabilitet, som også ventes behandlet i den
rapport om styrkelse af ØMU’en, som DER-formanden vil præsentere. Det kon-
stateres, at finansiel stabilitet er et vigtigt grundlag for vækst og beskæftigelse i
hele Europa. Der opfordres bl.a. til vedtagelse af Kommissionens forslag om
bankresolution og indskydergaranti. Det fremgår også, at der er områder, hvor
eurolandene og andre medlemslande, der måtte have lyst, vil øge koordinationen
og integrationen af den økonomiske politik. Endelig henvises til europluspagten,
hvori de deltagende lande vil uddybe den økonomiske koordination – herunder
ved at udvikle og skærpe deres nationale tiltag – med henblik på at forbedre kon-
kurrenceevne, beskæftigelse, holdbarheden af offentlige finanser, finansiel stabili-
tet og en højere grad af konvergens.
For så vidt angår selve ØMU-rapporten ventes der på det kommende møde i Det
Europæiske Råd alene at være lagt op til igangsættelsen af en proces, hvor de
mulige elementer vil kunne diskuteres fremadrettet, og der skal ikke tages stilling
hertil fra dansk side på nuværende tidspunkt. ØMU-rapporten er dermed ikke en
del af det mandat, som vi drøfter her i udvalget i dag.
Det er muligt, at der vil komme enkelte flere elementer ind i vækstpakken. Men
dette ventes at være hovedelementerne.
1488
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Det væsentligste nye enkeltelement, som er udslagsgivende for, at jeg i dag vil
bede om forhandlingsoplæg, er styrkelsen af Den Europæiske Investeringsbanks
udlånskapacitet.
EIB og Kommissionen har fremlagt et forslag til at styrke EIB med et direkte kapi-
talindskud fra medlemsstaterne på 10 mia. euro, hvilket vil kunne give mulighed
for at øge bankens udlån med ca. 60 mia. euro og dermed finansiere projekter,
der kan fremme vækst og innovation.
Der lægges desuden op til en udvidelse af EIF’s – European Investment Funds –
aktiviteter. Det er dog ikke klart, om der lægges op til, at dette skal ske inden for
rammerne af den foreslåede kapitaludvidelse for EIB på 10 mia. euro. Det er et af
de spørgsmål, man i øjeblikket er ved at få klarhed over.
Det er klart, at en model med direkte kapitalindskud fra medlemslandene også vil
have statsfinansielle konsekvenser. Da Danmarks finansieringsandel er 2,27 pct.,
vil en paid-in kapitaludvidelse på 10 mia. euro indebære et dansk bidrag på ca.
1,7 mia. kr., som formentlig vil skulle indbetales inden 1. januar 2013. Dette vil
ikke påvirke den offentlige saldo efter EU’s definition, men vil øge Danmarks
ØMU-bruttogæld med knap 0,1 pct.
Der ventes på Det Europæiske Råd bred støtte til den foreslåede kapitaludvidelse
af EIB, hvorefter EIB’s bestyrelse må forventes at vedtage en sådan kapitaludvi-
delse. Som nævnt vil det kunne give EIB mulighed for at øge sine udlån med 60
mia. euro. Og da EIB normalt alene finansierer 1/3 af projekter med 2/3 fra andre
kilder, herunder privat kapital, vil dette igen kunne give mulighed for at frigive en
samlet investeringskapacitet på ca. 180 mia. euro i vækstfremmende projekter.
Forslaget udgør derfor et potentielt meget betydeligt bidrag til at sætte gang i
væksten i Europa.
Regeringen støtter stærkt vedtagelsen af en vækstpagt på Det Europæiske Råd.
Regeringen finder det vigtigt, at der gøres alt, hvad man kan, for at få Europa va-
rigt ud af den økonomiske og finansielle krise. Forudsat at arbejdet med at få or-
den i de nationale økonomier fortsat står centralt i fokus – herunder gennem det
styrkede økonomiske samarbejde i EU – vil tiltagene i en vækstpagt kunne yde et
væsentligt supplement til at komme ud af vækstkrisen. Det er således fortsat af-
gørende, at medlemslandene gennemfører finanspolitiske konsolideringer og
strukturreformer, der sikrer holdbare offentlige finanser samt dynamiske og kon-
kurrencedygtige økonomier.
Det er særligt tilfredsstillende for Danmark, at vækstpagten indeholder så mange
af de sagsområder, som vi har arbejdet med under formandskabet. Det gælder
bl.a. det indre marked, det digitale indre marked, handelspolitikken og energief-
fektiviseringsdirektivet.
For så vidt angår forslagene i vækstpagten vedrørende investering kan man fra
dansk side støtte pilotfasen med projektobligationer, der også er en aftale, som
Rådet har indgået med Europa-Parlamentet under det danske formandskab. Afta-
len finansieres via omprioritering inden for det eksisterende budget og vil ikke
have statsfinansielle konsekvenser for medlemslandene.
1489
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Fra dansk side kan man også støtte omprogrammering af strukturfondsmidlerne
med henblik på at støtte vækst, beskæftigelse og uddannelse, og vi vil arbejde
for, at dette så vidt muligt gennemføres inden for eksisterende EU-budgetram-
mer. Omvendt er Danmark principielt skeptisk over for forslagene, såfremt disse
udmøntes på en måde, der øger medlemslandenes bidrag til EU's budget.
FO
Det forhandlingsoplæg, som jeg vil anmode om indeholder følgende elementer:
At vi på Det Europæiske Råd kan tilslutte os enighed om en EIB-kapital-
udvidelse på omkring 10 mia. euro baseret på direkte kapitalindskud fra med-
lemslandene.
At vi i øvrigt kan tilslutte os en vækstpagt med det skitserede indhold.
Per Clausen
bad europaministeren bekræfte, at når udgangspunktet for den så-
kaldte vækstpagt er fortsatte strukturforandringer og finansiel konsolidering, så
betyder det, at den politik, man har ført i EU i de seneste år, og som har medvir-
ket til at skabe øget arbejdsløshed, vil fortsætte.
Han bad europaministeren forklare, hvad det er i vækstpagten, der konkret vil
skabe beskæftigelse.
Når man siger, at nu har man en plan, som vil løse krisen, så går der tre måne-
der, og så kommer man med en ny plan. Der var altså ikke noget reelt indhold i
den første plan.
Kernen i forslaget er, at man overfører mere magt til EU, men samtidig får man
øget arbejdsløsheden.
Lykke Friis
støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Når man ser nærmere efter, er der ikke fundet ret mange nye penge. Det var hun
i og for sig glad for, for det viser, at det ikke lykkedes præsident Hollande at
komme igennem med en ufinansieret vækstpakke. Det er da glimrende, hvis man
kan bruge pengene i strukturfondene på en bedre måde, men Lykke Friis ville
advare mod, at man skabte for store forventninger med hensyn til, hvor stor be-
tydning det vil have for konjunkturerne i Europa.
Hun ville gerne høre europaministerens vurdering af, hvor sandsynligt det er, at
Den Europæiske Investeringsbank – som er det eneste sted, hvor der kommer
nye penge – kan generere 60 mia. euro, idet hun henviste til, at en række forske-
re havde betegnet det som ønsketænkning, idet det forudsætter, at private inve-
storer vil investere i kriseramte lande.
Til sidst spurgte Lykke Friis, om det er muligt for europaministeren at sige noget
om, hvor sagen om patentet ligger.
Karina Adsbøl
gik imod regeringens forhandlingsoplæg, som indebærer en yder-
ligere koordinering af den økonomiske politik, hvilket Dansk Folkeparti er imod.
Når europaministeren siger, at der kan komme flere elementer ind, ved udvalget
egentlig ikke, hvad det siger ja til.
Dansk Folkeparti mener, at patentdomstolen skal til folkeafstemning, fordi der er
tale om afgivelse af suverænitet.
1490
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Den Europæiske Investeringsbank skal udvides, og det danske bidrag hertil vil
udgøre 1,7 mia. kr. Karina Adsbøl spurgte, om europaministeren var sikker på, at
midlerne ville komme til udbetaling.
Europaministeren
sagde til Per Clausen, at den vækstpagt, som man regner
med at blive enige om, ligger fuldstændig i tråd med det, som den danske rege-
ring har stået for som formandskab, nemlig en politik som går på to ben. Der skal
være styr på økonomien, og medlemslandene skal også tage initiativer, som sik-
rer vækst og beskæftigelse. Landene er fortsat ansvarlige for at holde styr på tin-
gene og skal føre en ansvarlig økonomisk politik, men derudover skal de i fælles-
skab sætte nogle fornuftige ting i gang.
Europaministeren var aldeles uenig med Per Clausen i, at det ikke er noget, der
virker. I den forbindelse pegede han på, at energieffektiviseringsdirektivet vil ska-
be hundredtusindvis af arbejdspladser, herunder formentlig ca. 2.000 arbejds-
pladser i Danmark. Hvis man får handelsaftalerne på plads, kan det give 2 millio-
ner nye jobs i Europa. Det indre marked, som vi har haft i 20 år, har siden 1992
skabt 2,5 millioner nye arbejdspladser, og det har yderligere potentiale. Det så-
kaldte digitale indre marked, som handler om, hvordan vi handler på internettet,
forventes at kunne give en stigning i BNP på 4 procentpoint, hvilket vil give Euro-
pas økonomi et kæmpe boost. Men alle disse forslag skaber ingen jobs, med-
mindre de vedtages. Derfor er det vigtigt, at de 27 lande sætter sig ned og sam-
men med Kommissionen og Europa-Parlamentet tager disse vigtige skridt fremad
for at sikre, at der igen kommer gang i vækst og jobs i Europa. Det er fair nok, at
Enhedslisten ikke vil være med til det, men europaministeren mente, at det, man
gør, har stor betydning.
Som Lykke Friis er inde på, indebærer det, der er lagt frem, dels at man bruger de
penge, der allerede er afsat i budgettet, bedre, dels at Den Europæiske Investe-
ringsbank får mulighed for at sætte nogle nye ting i gang. Europaministeren var
enig med Lykke Friis i, at det er vigtigt, at vi bruger EU’s budget mere offensivt og
målrettet, end tilfældet er i dag, og f.eks. bruger strukturfondsmidlerne mere direk-
te til at skabe jobs og beskæftigelse. Vi sidder i øjeblikket og forhandler om EU’s
budget for 2014-2020, hvor vi fra dansk side har den opfattelse, at vi skal bruge
færre penge på landbrugsstøtte og på strukturfondene samt til administration,
men til gengæld vil vi gerne investere mere i uddannelse, forskning og grøn tek-
nologi.
Med hensyn til om de 10 mia. euro til Den Europæiske Investeringsbank vil have
den effekt, der er lagt op til, sagde europaministeren, at han tidligere på ugen
mødtes med chefen for Den Europæiske Investeringsbank, og at det var dennes
opfattelse, at man kunne generere de 60 mia. euro, der er tale om. Det har hidtil
vist sig, at det er en effektiv måde at gør det på, når man giver pengene til Den
Europæiske Investeringsbank. Men det er klart, at vi skal følge det tæt, idet vi har
en interesse i, at de 180 mia. euro kommer ud at arbejde. Det er en del af Den
Europæiske Investeringsbanks opgave, når den får udvidet sit kapitalgrundlag.
Det europæiske patent er en sag, det danske formandskab har arbejdet meget
med, idet det i 30 år har været sådan, at de danske virksomheder skulle søge
1491
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
patent mange steder, hvilket var dyrt og besværligt. Det er ikke nogen hemmelig-
hed, at problemet er, om patentmyndigheden skal placeres i München, Paris eller
London. Det danske formandskab håber, at vi sammen med van Rompuy kan få
dette afklaret på det kommende topmøde, men det kræver selvfølgelig, at med-
lemslandene er parate til at finde en løsning i fællesskab. Med hensyn til forhand-
lingssituationen lige nu henviste europaministeren til erhvervsminister Ole Sohn.
Europaministeren havde respekt for, at Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti grund-
læggende var uenig i vækstpagten, men betegnede det som ærgerligt, at man i
en situation, hvor der er brug for at få folk i arbejde, vælger at sætte sig ned og
sige, at det må nogle andre tage sig af.
Hvis man får opbakning til patentet, var det europaministerens håb, at der i det
danske Folketing ville være bred opbakning til det.
Per Clausen
bad europaministeren bekræfte, at konsekvenserne af den ned-
skæringspolitik, man har ført de sidste 5 år, retter det, man nu foreslår, på ingen
måde op på. Man vil gøre den danske statskasse ansvarlig for den krise, der er i
bankerne. Det går i den forkerte retning. Derfor forudså han, at man snart ville
blive præsenteret for en ny plan, som skulle løse problemerne.
Han spurgte, om vi kan komme ud for nye interessante forslag til, hvordan mag-
ten kan flyttes fra det danske Folketing ned til EU.
Europaministeren
sagde, at det, som virkelig har kostet arbejdspladser og
vækst, er, at nogle lande ikke har haft styr på deres økonomi og derfor har måttet
foretage en voldsom opbremsning. Derfor er det bedste, vi kan gøre, at fastholde
to bens strategien.
Indskuddet i Den Europæiske Investeringsbank går ikke til nødlidende banker,
men til vækst og beskæftigelse.
Med hensyn til yderligere skridt til koordinering mellem landene bliver der sat en
proces i gang, hvor man nu vil undersøge de forskellige redskaber. Skulle det
betyde, at vi skal træffe nye beslutninger i Danmark, så vil regeringen selvfølgelig
vende tilbage til Europaudvalget og Folketinget. Men det, der foreligger her og nu,
er de elementer, europaministeren havde beskrevet i sit forhandlingsoplæg.
Per Clausen
havde set en lang række forslag om øget koordination, som fører
magten væk fra det danske Folketing, og spurgte, om et stadig væk er europlus-
pagten, der er udgangspunktet.
Han spurgte, om det nu er regeringens opfattelse, at der ikke er tale om en fi-
nanskrise eller en gældskrise, men at krisen hænger sammen med, at f.eks.
Spanien havde et for stort underskud på statsregnskabet.
Karina Adsbøl
sagde, at Dansk Folkeparti ikke var imod, at folk kom i beskæfti-
gelse, men partiet var imod, at magten bliver fjernet fra det danske Folketing, og
at EU skal bestemme.
Hun fastholdt, at udvalget ikke ved, hvad det tager stilling til, når europaministeren
siger, der ligger nogle flere elementer.
Hvad sker der, hvis de andre lande ikke holder styr på deres økonomi?
1492
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Hun forstod, at vi øgede vores ØMU-gæld med 0,1 pct., hvilket hun fandt uforstå-
eligt.
Europaministeren
pegede i svaret til Per Clausen på, at vi har været med i en
række beslutninger i EU, som har sat ind over for krisen. Det betyder ikke, at alle
problemer er løst, men vi har truffet nogle nødvendige beslutninger. Næste fase
er, at vi skal have gang i hjulene, hvilket han egentlig troede, Enhedslisten også
mente var en god idé.
Med hensyn til om der er nogle lande, der ikke har ført en ansvarlig økonomisk
politik, eller der er nogle banker, som har ført en uansvarlig udlånspolitik, sagde
europaministeren, at der nok er tale om et både-og.
Skulle der hen ad vejen komme nogle forslag, som betyder, at vi skal afgive suve-
rænitet, er det naturligvis noget, Folketinget skal tage stilling til. Forhandlingsop-
lægget i dag går kun ud på, at vi skal komme med et indskud i Den Europæiske
Investeringsbank.
Europaministeren svarede Karina Adsbøl, at vi ved, hvad vi tager stilling til. Det
kan godt være, der kommer nogle nye forslag på bordet, men europaministeren
havde beskrevet hovedelementerne i det, vi forventer der kan aftales. Det syntes
europaministeren var fornuftigt, og han var glad for, at det danske formandskab
kunne slutte med at få gennemført en vækst- og jobpagt.
Næstformanden
oplyste, at Liberal Alliance via e-mail havde oplyst, at partiet var
imod forhandlingsoplægget.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal
Alliancen havde ytret sig imod det.
1493
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Punkt 2. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2012
Det Europæiske Råd 28-29/06-12 – bilag 1 (brev fra formanden
for DER til stats- og regeringscheferne vedr. opfølgning på
møderne i DER)
Det Europæiske Råd 28-29/06-12 – bilag 2 (udkast til
kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (11) – bilag 503 (udkast til konklusioner) (fortroligt)
(papirbilag omdelt på: Det Europæiske Råd 28-29/06-12 - bilag
5)
EUU alm. del (11) – bilag 507 (Brev af 25/6-12 fra Van Rompuy
med rapport ”Towards a genuine Economic and Monetary
Union”)
EUU alm. del (11) – bilag 509 (brev fra formanden for Det
Europæiske Råd om status for det indre marked) (papirbilag
omdelt på: Det Europæiske Råd 28-29/06-12 - bilag 6)
Statsministeren:
Som I alle ved, er der møde i Det Europæiske Råd den 28.-29.
juni, torsdag og fredag. Som I også er klar over, er der tale om en ret tung dags-
orden. Jeg regner med, at vi kommer til at diskutere særligt tre temaer, som vil stå
centralt på topmødet.
For det første regner jeg med, at vi på mødet bliver enige om en job- og vækst-
pagt. Den vil indeholde en række konkrete tiltag for at fremme vækst og job i Eu-
ropa. Det vil jeg komme tilbage til.
For det andet vil det kommende flerårige EU-budget være en del af diskussionen.
Det skal gælde fra 2014 til 2020. Det er første gang, vi skal drøfte det blandt EU's
stats- og regeringschefer. Det vil ske på baggrund af den indsats, der er sket un-
der det danske formandskab for at drive denne sag fremad.
For det tredje vil der være en diskussion om den rapport om ØMU'en, som Van
Rompuy fik til opgave at udarbejde på det uformelle topmøde i maj med bistand
fra Kommissionsformanden, formanden for Eurogruppen og præsidenten for Den
Europæiske Centralbank. Det oplæg er nu afleveret, og den diskussion vil både
finde sted blandt de 27 i Det Europæiske Råd og på en efterfølgende frokost for
eurolandene om fredagen.
Der vil selvfølgelig være et vist overlap mellem de tre hovedtemaer. F.eks. er det
sådan, at diskussionen om EU's flerårsbudget vil indgå i vækstdiskussionen. Men
af hensyn til vores fælles overblik vil jeg prøve at gennemgå de tre temaer hver
for sig.
Først vækst- og jobpagten. På den allerførste side i det danske formandskabs-
program står der, at det danske formandskab vil arbejde for fornyet vækst i EU
ved at levere konkrete resultater. Jeg er på den baggrund meget godt tilfreds
med, at det tegner til, at vi på Det Europæiske Råd vil kunne afslutte det danske
formandskab med at indgå en aftale om en egentlig jobpagt. Europaministeren
har her til morgen her i Europaudvalget givet en grundig redegørelse om vækst-
1494
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
og jobpagten, men jeg vil selvfølgelig også godt fremhæve en række elementer i
jobpagten.
For det første fremhæves der i pagten en række initiativer, som hvert enkelt med-
lemsland skal gennemføre. Vi har under det danske formandskab lagt stor vægt
på at gennemføre det europæiske semester. Det er dér, hvor vi på EU-niveau
kommer med konkrete, landespecifikke anbefalinger, som det så er op til med-
lemslandene selv at gennemføre på nationalt niveau. Det arbejde bliver afsluttet
på vores møde over de næste to dage. De horisontale anbefalinger vil så blive
indarbejdet i vækst- og jobpagten. Det drejer sig bl.a. om, at hvert enkelt land skal
føre en ansvarlig økonomisk politik og gennemføre reformer, som styrker væk-
sten og jobskabelsen i de enkelte lande. Det kan umiddelbart lyde banalt, at man
skal det, men virkeligheden har desværre vist, at ikke alle lande har fulgt den kurs
med at føre en ansvarlig økonomisk politik. Derfor synes jeg, det er rigtigt og helt
på sin plads, at det indgår i vækstpagten. Hvert enkelt medlemsland har et natio-
nalt ansvar for at gennemføre de nationale reformer, som det skal gennemføre.
Det er nationale reformer, som kan understøtte vækst og beskæftigelse. Ikke ba-
re til gavn for medlemslandet selv, men også til gavn for hele Europa. Det er vel
egentlig hovedlektien fra hele den krise, vi har været igennem. Vi er afhængige af
hinanden i Europa, og når det går skidt i det ene land, smitter det af på andre lan-
de.
For det andet indeholder vækst- og jobpagten en række initiativer på EU-niveau,
hvis formål er at skabe vækst og beskæftigelse. Det drejer sig bl.a. om en række
af de sager, som der har været arbejdet med under det danske formandskab. Det
er sager, der vedrører det indre marked. Vi er nået langt under det danske for-
mandskab med de sager, og nu er det så vigtigt, at vi bruger det momentum, der
er, til at komme i mål med resten af de elementer, som ligger i Kommissionens
akt for det indre marked. Ligesom vi også skal styrke gennemførelsen og hånd-
hævelsen af de regler, vi nu har vedtaget, så vi opnår den ønskede væksteffekt.
Jeg vil gerne fremhæve en række konkrete vækstinitiativer, som er en del af
vækstpagten. Det drejer sig om en pilotfase for projektobligationer. Det er noget,
vi har indgået en aftale om under det danske formandskab. Kommissionen vurde-
rer, at vi ved at afsætte 230 mio. euro inden for EU's budget kan skabe projekter
for helt op mod 4,5 mia. euro til at forbedre EU's infrastruktur.
Der tegner sig, som det også er blevet fremlagt her til morgen af europaministe-
ren her i udvalget, en enighed om en kapitaludvidelse til Den Europæiske Investe-
ringsbank på 10 mia. euro. Det vil gøre det muligt for Den Europæiske Investe-
ringsbank at øge sine indlån med ca. 60 mia. euro. De penge skal bl.a. gå til lån til
små og mellemstore virksomheder, som vil få mulighed for at få startet nye pro-
jekter op og derved får mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Kapitalforøgel-
sen vil højst sandsynligt ske via bidrag fra medlemslandene. For Danmarks ved-
kommende indebærer det et kapitalindskud på 1,7 mia. kr. Det er rigtigt mange
penge, men det er regeringens samlede vurdering, at det også vil være i Dan-
marks interesse at bidrage. Det vil være en af de helt konkrete måder, hvorpå
man kan få sparket gang i Europa igen.
1495
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Der er også en række øvrige elementer, som indgår i denne pagt. Vi skal være
bedre til at udnytte EU's strukturfonde, og vi skal være bedre til at bruge EU's fler-
årige budget til at skabe vækst og beskæftigelse. Der indgår også en styrkelse af
EU's eksterne handelsrelationer og en handlingsplan rettet mod skattesnyd. Der
åbnes også for, at lande, der måtte ønske det, kan gå videre i koordineringen af
deres økonomiske politik. Det vil jeg vende tilbage til, når jeg taler lidt om ØMU-
rapporten.
På de fire topmøder, som har været holdt under det danske formandskab, har vi
haft vækst og beskæftigelse som et væsentligt tema hver eneste gang. På man-
ge måder mener jeg derfor, man kan tale om, at vi har sluttet en cirkel for det
danske formandskab ved at slutte med en egentlig vækst- og jobpagt.
Vedtagelsen af vækst- og jobpagten betyder selvfølgelig ikke, at krisen nu er
overstået, og at vi rundt om det næste hjørne kan regne med, at negativ vækst er
vendt til positiv vækst og nye jobs. Desværre er det ikke så enkelt igen. Men jeg
synes godt, man alligevel kan sige, at EU med denne vækstpagt er med til at
skubbe udviklingen i den rigtige retning. Og så påhviler der i øvrigt medlemslan-
dene et stort ansvar for, at de også nationalt følger op på de reformer, som er
nødvendige for at bakke op om væksten.
Det var vækstpagten.
Det andet emne er den flerårige finansielle ramme. Det er en af de store og kom-
plekse sager, som vi har behandlet under det danske formandskab. EU-budget-
forhandlinger er, som de fleste ved, noget, som alle har en mening om. De me-
ninger, deltagerne har, er ikke altid identiske. I december 2011 fik det danske
formandskab den opgave af Det Europæiske Råd, at vi skulle skabe et grundlag
for, at forhandlingerne kunne afsluttes efter det danske formandskab, altså i andet
halvår af 2012. Det grundlag har vi skabt. Den metode, vi har brugt, har været at
udvikle en såkaldt forhandlingsboks. Forhandlingsboksen indeholder alle de
overordnede elementer, som vil være en del af den endelige aftale. Forhand-
lingsboksen har været genstand for politisk drøftelse flere gange, både i Det Ge-
nerelle Råd og i Økofin. I budgetforhandlinger er det ofte sådan, at alle ikke er helt
tilfredse, før der er indgået en endelig aftale. Og det er de heller ikke nødvendig-
vis efter, at der er indgået en aftale. Det har været afspejlet i de forskellige syns-
punkter, der har været fremført om vores forhandlingsboks. Sådan er det, når
man diskuterer budget. Men jeg synes, det på mange måder er lykkedes at finde
en passende balance mellem ofte meget modstridende synspunkter, som lande-
ne har i forhold til EU's budget.
På Det Europæiske Råd giver jeg stafetten videre til det cypriotiske formandskab,
til min cypriotiske kollega, og til Van Rompuy, som er ansvarlige for at føre det
videre. Det er klart, at det vanskeligste arbejde ligger stadig foran os. Vi vil tage
hul på forhandlingerne på torsdag med en mere overordnet diskussion af, hvor-
dan EU's fælles budget bedst muligt kan understøtte vækst og beskæftigelse i
Europa. Det er selvfølgelig ikke bare for Danmark, men for alle lande en helt af-
gørende diskussion. Vi skal forstå, at vi er i en situation, hvor de nationale budget-
ter er under pres. Så er det helt afgørende at bruge EU's budget på den bedst
1496
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
mulige måde. Der er her i Folketinget en bred opbakning til, at vi forsøger at dreje
EU's budget i retning af mere fokus på forskning, uddannelse og klima. Det vil
selvfølgelig være noget af det, vi vil kæmpe for i de forhandlinger, som kommer.
Det var den flerårige finansielle ramme.
Det tredje hovedtema vil som sagt være rapporten om ØMU'en, som Van Rom-
puy har udarbejdet i løbet af denne uge. Vi skal have en drøftelse af rapporten
blandt de 27 medlemslande, og så regner jeg med, at eurolandene også, efter at
Det Europæiske Råd er slut, vil have deres egen drøftelse om disse forhold. Det
synes jeg er naturligt, da mange af elementerne i rapporten vedrører eurolande-
ne. Rapporten og diskussionen på dette rådsmøde vil være starten på en proces,
som vil fortsætte på de kommende møder i Det Europæiske Råd, altså på de
møder vi har i oktober og december. Derfor tror jeg ikke, man skal forvente nogle
meget håndfaste konklusioner vedrørende rapporten på dette møde. Det vigtigste
vil være at få fastlagt en proces for det videre forløb. Jeg forventer, at den proces
vil være åben for ikke-eurolande, som vil deltage i de diskussioner, der skal være
i oktober og december. Men det er også klart, at der vil være forslag, der vedrører
eurolandene.
Rapporten indeholder initiativer, som overordnet falder inden for fire hovedover-
skrifter:
1. Integration af ØMU'ens finansielle ramme.
2. Forskellige elementer vedrørende fiskal eller finanspolitisk integration.
3. Spørgsmål vedrørende koordination af de økonomiske politikker.
4. Endelig fremhæver rapporten en styrket involvering af både de nationale par-
lamenter og Europa-Parlamentet i forhold til disse beslutninger.
Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed for dem, der følger den europæiske dis-
kussion, at der foregår en temmelig intens diskussion om euroens fremtid i øje-
blikket. Selv om der er sket utroligt meget i løbet af de sidste seks måneder, hvor
vi har haft formandskabet, er det klart, at krisen ikke er ovre, og at mange euro-
lande fortsat befinder sig i en meget vanskelig økonomisk situation. Derfor synes
jeg egentlig også, det er naturligt, at der til stadighed er en diskussion om, hvor-
dan vi indretter eurosamarbejdet bedst muligt. Det er så den diskussion, vi tager
hul på de næste to dage. Med risiko for at forsimple en meget kompleks diskussi-
on er det vel fair at sige, at den overordnede diskussion står mellem på den ene
side eurolandene, som ønsker at indføre euroobligationer og oprette en bankuni-
on, som indebærer en højere grad af fælles hæftelse for gæld. Det er et stort
skridt, og der er nogle lande, som befinder sig på den fløj. På den anden side er
der nogle lande, som er skeptiske, og som har påpeget, at det kun kan komme
på tale, hvis der tages yderligere skridt i retning af en finansunion, en fiskal union,
hvor der er en styrket kontrol med de enkelte landes finanspolitiske beslutninger.
Det er et synspunkt, som er opsummeret i det, som siges fra Tyskland: "Ingen
fælles hæftelse uden fælles kontrol."
Derfor indeholder rapporten også forslag, som går i retning af at styrke den finan-
sielle disciplin, og forslag, som indebærer en større grad af fælles hæftelse. Jeg
1497
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
tror, den fremadrettede diskussion i høj grad vil handle om at finde en balance
mellem de to hovedspor, de to hensyn.
Selv om Danmark ikke er med i euroen, så følger vi selvfølgelig diskussionen
meget tæt, fordi vi ved, at udviklingen i eurozonen har stor betydning for dansk
økonomi. Nu må vi så se, hvordan diskussionen udvikler sig, og om der kommer
konkrete forslag på bordet, som vil være relevant for os som ikke-euroland. Hvis
der er forslag, som er åbne for ikke-eurolande, så vil det kræve en meget grundig
vurdering af de konkrete forslag, før vi kan tage endelig stilling til dem. Det gælder
ikke mindst, som jeg ser det, forslaget om den fælles bankunion, som kan inde-
bære suverænitetsafgivelse og medføre væsentlige økonomiske konsekvenser
for staten og banksektoren. Vi må selvfølgelig afvente den videre diskussion og
de konkrete forslag, før vi kan tage endelig stilling til disse ting. Men jeg vil også
gerne sige, at på det foreliggende grundlag har jeg svært ved at se, at Danmark
vil kunne deltage i en bankunion, hvis det indebærer, at danske skatteborgere
skal hæfte for gæld i andre lande. Vi vil selvfølgelig under alle omstændigheder –
det siger sig selv – respektere vores euroforbehold fuld ud. Men jeg syntes, det
andet var vigtigt at sige.
Det var de tre hovedemner. Der er selvfølgelig også andre emner på Det Euro-
pæiske Råd. Jeg regner med, at Det Europæiske Råd vil bekræfte Det Generelle
Råds beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger med Montenegro. Der vil
være en tekst om nuklear energi. Der vil være en tekst, som opsummerer det
store arbejde, som det danske formandskab har udført, når det handler om asyl,
migration og Schengensamarbejdet. Endelig regner jeg med, at Det Europæiske
Råd i stærke vendinger vil fordømme den fortsatte vold mod civile i Syrien. Det er
fuldstændig uacceptabelt, at regimet ikke accepterer og ikke gennemfører Annan-
planen. Sikkerhedsrådet må nu leve op til sit ansvar. Det vil også være en del af
konklusionerne.
Dette er den sidste forelæggelse, jeg har som formandskab. Jeg kommer også i
næste uge, så vidt jeg ved, men jeg vil godt sige tak til Folketingets Europaudvalg
for samarbejdet. Det har været meget intenst. Jeg ser frem til at fortsætte samar-
bejdet med Europaudvalget, også når formandskabet er slut. Også fremover vil vi
se meget til hinanden. Tak for det.
Per Clausen
var helt enig med statsministeren i, at vækst- og jobpagten ikke lø-
ste EU’s krise. I realiteten mente han ikke, den indeholdt noget nyt, som kunne
give en forventning om, at beskæftigelsen ville stige.
Han forstod, at statsministeren nu mente, det europæiske semester var blevet en
slags jobgenerator, og spurgte, hvilke nye elementer der indgik i det, som kunne
bevirke noget sådant.
Der sker måske ikke så meget med hensyn til den fortsatte koordinering i euro-
landene, men er det, statsministeren nu siger, udtryk for et holdningsskifte, idet
regeringen tidligere har sagt, at vi ville være med i europluspagten og finanspag-
ten så langt, vi overhovedet kunne uden at komme i konflikt med forbeholdet. Nu
1498
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
siger statsministeren, at det godt kan være, vi ikke skal være med i bankpagten,
fordi det ville være uklogt.
Lykke Friis
havde hørt P1 til morgen, hvor erhvervsminister Ole Sohn havde gi-
vet udtryk for, at det europæiske patent nærmest var hjemme. På den baggrund
spurgte hun statsministeren, hvor langt man var i forhandlingerne, og hvor kna-
sterne var.
Statsministeren havde været meget glad for, at der var kommet en ny fransk
præsident, fordi der nu kom mere fart på de skibe, man allerede havde sat i søen.
Lykke Friis mente egentlig ikke, der var tale om ny vind i sejlene, idet de ting, der
er vedtaget, er ting, som lå på bordet i forvejen. Hun spurgte, hvor der er tale om
nye penge. Er der kun tale om nye penge til Den Europæiske Investeringsbank?
Hun ville gerne vide, om statsministeren mente, der ville blive tale om suveræni-
tetsafgivelse i forbindelse med bankunionen, og om den på nogen måde ville væ-
re i konflikt med vort euroforbehold.
Selv om regeringen havde sagt, at den ville prøve at bygge bro mellem eurolande
og ikke-eurolande, måtte man nøgternt konstatere, at splittelsen i dag er større
end nogen sinde før.
Hun syntes, det lød som en meget negativ melding, når statsministeren siger, vi
ikke skal hæfte for andres gæld, idet vi i Danmark har en voldsom interesse i, at
euroen kommer til at stå bedre. Hun gik ud fra, at solidaritet ikke var blevet et
fremmedord i Danmark.
Statsministeren
medgav, at de emner, der indgår i vækstpagten, er blevet drøf-
tet i ganske lang tid. Det har man gjort under de fire topmøder, der har været un-
der det danske formandskab, og det gjorde vi også i maj. Hun syntes sagtens,
man kunne se vækstpagten som en forlængelse af de topmøder, der har været,
og af det konstante pres, der fra det danske formandskabs side har været for at
diskutere vækst og beskæftigelse. Når man ser på, hvad der er sket siden maj, er
der foreslået en reel kapitaludvidelse for Den Europæiske Investeringsbank på 10
mia. euro. Det er da noget nyt. Udover det understregede Det Europæiske Råd i
konklusionerne i maj, at vi skulle mobilisere de EU-politikker, som kan skabe
vækst. Siden har vi opnået førstebehandlingsaftaler med Europa-Parlamentet om
standardisering og om energieffektiviseringsdirektivet, og måske kommer der og-
så en aftale om patentet. Projektobligationer er også noget, vi har opnået enighed
om. Man har omprogrammeret strukturfondsmidlerne, så de er blevet mere
vækstrettede. Det er alt sammen ting, som er sket siden maj.
Med hensyn til Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt vi skal være med i en bank-
pakke eller ej, sagde statsministeren, at hun ikke mente, det gav mening at tage
stilling til det på nuværende tidspunkt, så længe vi ikke ved, hvad vi konkret skal
forholde os til. Men kommer den til at indeholde suverænitetsafgivelse, må vi ha-
ve diskuteret i dybden, om vi skal være med. Statsministeren gentog, at hun men-
te, det ville være meget svært at bede danske skatteborgere om at hæfte for
gæld stiftet i andre lande.
Der er ikke nye penge i forbindelse med strukturfondsmidlerne, sagde statsmini-
steren til Lykke Friis, men der er nye penge til Den Europæiske Investeringsbank.
1499
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Begge dele handler om at få gearet nogle penge, således at man også får ind-
draget private midler.
Statsministeren mente, at valget af en ny præsident i Frankrig havde været med
til at bane vejen for, at der kunne blive vedtaget en vækstpakke. Hvis mange ar-
bejder i samme retning, kan man få en fornuftig vækstpakke på nuværende tids-
punkt. Det mente statsministeren, EU har brug for.
Statsministeren sagde til Lykke Friis vedrørende bankunionen, at nogle af regler-
ne vil komme til at gælde alle 27 lande, mens andre af reglerne kun kommer til at
gælde eurolandene. Derfor kan den komme til at berøre vort euroforbehold, og
den kan indebære suverænitetsafgivelse. Det vil vi blive klogere på, når vi kender
den mere konkret.
Patentet er ikke i hus endnu, men vi arbejder hårdt på det. En af knasterne er,
hvor kontoret skal ligge. Vi vil anse det for en stor ting, hvis det efter 30 års for-
handlinger kan lykkes at få patentet i hus.
Per Clausen
spurgte, om det, statsministeren sagde om, at vi nu slutter en cirkel,
betyder, at den generelle politik i EU i dag er præcis den samme som den var, da
Danmark overtog formandskabet, og at det er helt forkert, hvad der har stået i
pressen om, at der skulle være en kæmpemæssig vækst- og jobpagt på vej.
Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der er inddraget andre elementer i det
europæiske semester.
Han var helt med på, at man ikke kunne tage stilling til en bankunion, før man
vidste, hvordan forhandlingerne faldt ud. Blot var han bange for, at man ville blive
ved med at sige, at det var for tidligt at tage stilling, til man lige pludselig sagde, at
nu var vi nødt til at være med. Men han anerkendte, at statsministerens ind-
gangsbøn denne gang var betydelig mere skeptisk, end den plejede at være.
Lykke Friis
konstaterede, at de eneste nye penge, der var tale om, var de 10
mia. euro til Den Europæiske Investeringsbank.
Hun gentog sit spørgsmål om, hvorvidt solidaritet er blevet et fremmedord i Dan-
mark. Hun kunne godt tænke sig en anden melding end, at vi ikke vil betale no-
get. Hvis euroen går nedenom og hjem, får det uoverskuelige konsekvenser for
vort største eksportmarked, Tyskland. Så kommer danske borgere sandelig også
til at betale. Derfor spurgte hun, hvad der egentlig er Danmarks overordnede stra-
tegi vedrørende euroen.
Statsministeren
var ikke enig i, at der er tale om en lille vækstpakke. Hun syn-
tes, det var en fornuftig vækstpakke inden for de økonomiske muligheder, vi har i
Europa.
I forbindelse med projektobligationer er der ligesom med Den Europæiske Inve-
steringsbank tale om at geare pengene, sådan at vi kan skabe mere vækst. De er
et eksempel på et partnerskab mellem det offentlige og de private.
Der er sket meget gennem de sidste 6 måneder. Vi har fået en finanspagt, vi har
fået lånemekanismer til Grækenland og til Spanien, og oven i det får vi nu også
en vækstpagt.
1500
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Det er første gang, vi gennemlever et helt europæisk semester med landespeci-
fikke anbefalinger. Landene skal nu gå hjem og lave reformer, bl.a. på arbejds-
markedet, som kan skabe vækst og jobs. Reformer er noget, der laves i de enkel-
te lande, men de får også betydning for andre lande. Det er derfor, man har taget
sagen op på EU-niveau. Statsministeren mente, det europæiske semester også
handlede om jobs.
Statsministeren forstod ikke rigtig Lykke Friis’ insisteren på, at der ikke er sket
noget nyt. Meget af det, vi har arbejdet på i løbet af de sidste 6 måneder, er det
lykkedes at gennemføre i løbet af den sidste månedstid. Bl.a. på grund af det
franske præsidentvalg, men også fordi andre, herunder den tyske kansler, har
været optaget af vækstdiskussionen. Man kunne altid ønske, at man var gået
videre, og at der var flere nye penge, men det er, hvad medlemslandene kan
rumme i den økonomiske situation, de står i.
Statsministeren syntes ikke, det var ligegyldigt, at man diskuterede en ompro-
grammering af strukturfondsmidlerne.
Hun var enig med Lykke Friis i, at solidaritet ikke er et fremmedord, hverken her-
hjemme eller på europæisk plan. Statsministeren mente, Europa har gjort meget i
de sidste 6 måneder. Der har været en stærk solidaritet, primært blandt eurolan-
dene, men Danmark har ikke sat sig uden for den solidaritet. Vi har bl.a. bidraget
med penge til IMF. Statsministeren syntes, vi har vist, at vi er parat til at påtage os
et ansvar.
Krisen er ikke euroens skyld, og vi skal gøre os fuldstændig klart, at Danmark er
dybt afhængig af, hvad der foregår i eurolandene. Derfor har vi en meget kontant
interesse i, at vi får en styrket euro. Det var en af begrundelserne for, at vi var
med i finanspagten.
Per Clausen
mente nok, det var at strække solidaritetsbegrebet lidt for langt, når
det betød, at danske skatteydere skulle være med til at betale penge til europæi-
ske banker. Derfor syntes han, statsministerens udgangspunkt var fornuftigt.
I anledning af statsministerens udtalelse om, at reformer på arbejdsmarkedet vil
skabe øget beskæftigelse, pegede Per Clausen på, at formålet med arbejdsmar-
kedsreformerne var at øget udbuddet af arbejdskraft. Derfor spurgte han, om
statsministeren ikke mente, udbuddet af arbejdskraft var rigeligt stort.
Eva Kjer Hansen
tog udgangspunkt i statsministerens udtalelse om, at en styr-
kelse af euroen overordnet set er i Danmarks interesse, og spurgte, om statsmi-
nisteren så ikke er glad for, at der kommer en bankunion blandt eurolandene.
Når statsministeren siger, at man altid kunne ønske sig at gå videre, hvad kunne
man så tænke sig at gøre yderligere?
Med hensyn til strukturfondene var det for Eva Kjer Hansen stadig væk uklart,
hvordan man kunne kanalisere strukturfondsmidler over i vækst og jobs.
Nu bliver patentsagen i medierne udråbt som en af de store sejre for det danske
formandskab, og erhvervsministeren siger, at hvis det lykkes at få aftalen igen-
nem, er det den største sejr for det danske formandskab. Hun spurgte, om stats-
1501
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
ministeren også mener det, og om det vil være det største nederlag, hvis det ikke
lykkes.
Karina Adsbøl
mente, vi var kommet langt, når statsministeren sagde, at danske
skatteydere ikke skal betale andre landes gæld. Hun spurgte, om regeringen vil
holde en folkeafstemning, hvis der blive tale om at gå med i en bankunion. Hun
bad statsministeren bekræfte, at vi ikke vil afgive suverænitet uden at spørge
danskerne.
Lykke Friis
syntes ikke, hun fik svar på sit spørgsmål om, hvor mange penge der
er nye.
Der står meget i van Rompuys papir, og meget af det er fortsat ukonkret, men
hvordan stiller regeringen sig til det sidste punkt, han er inde på, nemlig at man
skal styrke den demokratiske legitimitet i EU. Det mente hun havde været meget
fraværende i regeringens håndtering af den mere fremadrettede debat. Der ligger
forskellige udspil på bordet, bl.a. om en valgt kommissionsformand. Hvad er
statsministerens holdning til, om der er behov for at styrke den demokratiske legi-
timitet i EU?
Statsministeren
svarede Per Clausen, at hun mente, den økonomiske politik
skulle tilrettelægges sådan, at man kiggede både på udbuddet af arbejdskraft og
på at skabe vækst og stimulere økonomien. Det er præcis det, regeringen i sam-
arbejde med Enhedslisten har forsøgt at gøre herhjemme.
Statsministeren sagde til Eva Kjer Hansen, at det må afhænge af det nærmere
indhold, om regeringen vil være tilhænger af en bankunion. Men det har været
vigtigt for regeringen at signalere, at vi selvfølgelig ikke uden videre vil bede dan-
ske skatteborgere om at hæfte for gæld i andre lande. Nu må vi så se, hvordan
det ender.
Når statsministeren sagde, at "man" altid kunne ønske sig at gå videre, havde
hun tænkt på Enhedslisten. Regeringen har intet ønske om at bruge flere penge
på vækstpagten, end vi allerede gør.
Statsministeren havde ikke hørt udsendelsen i P1 samme morgen, men hvis det
lykkes at få vedtaget patentet, vil vi opfatte det som en vigtig ting.
I relation til Karina Adsbøls spørgsmål sagde statsministeren, at hun mente, det
var for tidligt at diskutere, hvordan vi eventuelt skulle ratificere noget, som der
endnu ikke er taget beslutning om.
Statsministeren svarede Lykke Friis, at der er tale om nye penge i relation til Den
Europæiske Investeringsbank, og der er også visse nye penge til projektobligatio-
ner, men udover det er der ikke tale om nye penge.
Med hensyn til om der er et legitimitetsproblem i EU, sagde statsministeren, at
hun mente, at de beslutninger, der træffes i EU, træffes af demokratisk valgte
ledere, så på den måde er der ikke et legitimitetsproblem, men diskussionen om
bankunion er helt ny, og derfor er det relevant at stille spørgsmålet, om de natio-
nale parlamenter og Europa-Parlamentet kan få en stærkere involvering i den
fase, vi er i på nuværende tidspunkt.
1502
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 570: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/6-12, Kl. 08.00
38. Europaudvalgsmøde 27/6-12
Lykke Friis
læste ikke forslaget om projektobligationer sådan, at der er tale om
nye penge.
Karina Adsbøl
mente, statsministeren måtte kunne svare på, om hun ville lade
danskerne stemme, hvis der bliver tale om suverænitetsafgivelse.
Statsministeren
erkendte i svaret til Lykke Friis, at med hensyn til projektobliga-
tioner kan man altid diskutere, om der er tale om nye penge, men pengene er
ikke afsat i denne sammenhæng tidligere. Med disse projektobligationer forsøger
man at gøre tingene på en ny måde og dermed give et lille skub i retning af
vækst.
Statsministeren svarede Karina Adsbøl, at det som nævnt ikke gav så megen
mening at tage stilling til, hvilken ratifikationsprocedure der skal følges, så længe
vi ikke ved, hvad det handler om, og vi ikke ved, om Danmark skal deltage.
1503