Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt
1054173_0001.png
Europaudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Fødevareud-
valget
Folketingets repræsentant ved EU
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
6. december 2011
Kommissionen foreslår plan for bekæmpelse af antibiotikaresistens
Sammenfatning
Kommissionen har fremlagt en handlingsplan med 12 tiltag til bekæm-
pelse af antibiotikaresistens. Kommissionen lægger op til en grænse-
overskridende indsats med et fokus på human- og veterinærmedicin,
landbrug og handel. Handlingsplanen omfatter bl.a. øget oplysning om
hensigtsmæssig brug af antibiotika til både dyr og mennesker og en
styrkelse af forskningen i antibiotikaresistens. Kommissionens medde-
lelse bygger på to betænkninger udarbejdet af henholdsvis Europa
Parlamentets Landbrugsudvalg og Parlamentets Sundhedsudvalg.
Emnet vil desuden blive taget op under dansk EU-formandskab, hvor
regeringen afholder en konference om bekæmpelse af antibiotikaresi-
stens.
1/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1054173_0002.png
Den 15. november 2011 offentliggjorde Kommissionen en femårig handlings-
plan med 12 tiltag til bekæmpelse af den voksende trussel fra antibiotikaresi-
stens
1
. I handlingsplanen fremhæves behovet for en grænseoverskridende
indsats mod antibiotikaresistens, da det er et globalt problem for folkesundhe-
den. Ifølge Kommissionen er der brug for en integreret tilgang med fokus på
forskellige sektorer som human- og veterinærmedicin, husdyrhold, landbrug,
miljø og handel. Den nuværende indsats på området har ikke været tilstræk-
kelig, og ifølge Kommissionen er der derfor brug for en væsentlig styrket og
målrettet tilgang for at finde en løsning på problemet.
Problemet med antibiotikaresistens
Siden opdagelsen af penicillin i starten af 1900-tallet har antimikrobiel medicin
(herefter ”antibiotika”) været afgørende for behandlingen af infektioner hos
mennesker og dyr. Antibiotika bruges både til behandlingen af sygdomme
som lungebetændelse, tuberkulose, HIV/AIDS og til infektioner opstået på
hospitaler (som f.eks. stafylokokker). Antibiotika anvendes også i veterinær-
medicin og til ikke-terapeutiske formål (f.eks. til bekæmpelse af skadedyr i
drivhuse).
I dag trues behandlingen af infektioner med antibiotika af fremkomsten og
spredningen af bakterier, som er resistente over for antibiotika, hvilket bety-
der, at medicinen bliver uvirksom. Udviklingen af resistente bakterier er natur-
lig, men er blevet forstærket af den udbredte anvendelse af antibiotika i for-
skellige sammenhænge, nærmere bestemt;
den overdrevne og ukontrollerede brug af
antibiotika til behandling
af mennesker;
de seneste år er forbruget af antibiotika (som f.eks.
penicillin) steget betydeligt i Europa og ifølge en meningsmåling gen-
nemført af Kommissionen, er flertallet ikke klar over, hvordan antibio-
tika virker (f.eks. tror 63 % at antibiotika behandler influenza og forkø-
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Handlingsplan for den voksen-
de trussel fra antimikrobiel resistens, KOM(2011)748:
http://euo.dk/upload/application/pdf/e752d81a/COM_2011_748_DA_ACTE_f.pdf
2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1054173_0003.png
lelse
2
). Derudover er det i mange medlemslande nemt at skaffe sig
antibiotika uden en recept fra en læge.
den overdrevne og ukontrollerede
brug af antibiotika til behandling
af dyr;
antibiotika i veterinærmedicin skaber ikke blot problemer i for-
hold til den fortsatte sygdomsbehandling af dyr, men indebærer også
risiko for, at resistente bakterier
overføres fra dyr til mennesker via
fødekæden.
Denne risiko forværres af, at visse typer antibiotika sta-
dig benyttes, som et præventivt middel i dyrefoder.
brugen af
antibiotika til ikke-terapeutiske formål;
antibiotika an-
vendes i desinfektionsmidler, til plantebeskyttelse og som tilsætnings-
stoffer til levnedsmidler og foder, herunder vækstfremmere. Denne
udbredte brug af antibiotika bidrager også til
øget miljøforurening.
I dag dør omkring 25.000 mennesker årligt i EU som en konsekvens af resi-
stente bakterier, og problemet er stigende. Derudover forværres situationen
af, at der kun er få nye antibiotika under udvikling. På grund af presset for at
reducere brugen af antibiotika samt stigende vanskeligheder og omkostninger
ved at udvikle nye antibiotika er incitamentet til investeringer i forskning på
området meget lavt.
Tidligere tiltag på området
Der findes ikke nogen egentlig lovgivning på EU-niveau, som specifikt vedrø-
rer bekæmpelsen af antibiotikaresistens. Problemet anerkendes dog af såvel
Rådet, Europa-Parlamentet som Kommissionen.
Således vedtog Rådet i 1999 en resolution, "En strategi mod den mikrobiolo-
giske trussel"
3
, og i 2001 præsenterede Kommissionen et udspil til en EU-
strategi mod antibiotikaresistens
4
. Dette udløste dog kun en henstilling fra
Rådet i november 2001 om hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i hu-
2
Eurobarometer 338, "Antimicrobial Resistance", april 2010:
http://ec.europa.eu/health/antimicrobial_resistance/docs/ebs_338_en.pdf
3
Rådets Resolution fra 8. juni 1999 om antibiotikaresistens - "En strategi mod den mikrobiologi-
ske trussel":
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:1999:195:0001:0003:DA:PDF
4
Kommissionens fællesskabsstrategi mod antimikrobiel resistens (KOM(2001)333):
http://euo.dk/upload/application/pdf/24413081/20010333.pdf
3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1054173_0004.png
manmedicin
5
. Siden hen har Rådet den 10. juni 2008 vedtaget konklusioner
om antibiotikaresistens, hvori Kommissionen blev opfordret til at styrke sam-
arbejdet med agenturer og medlemslande i kampen mod antibiotikaresistens.
Endvidere opfordrede Rådet den 1. december 2009 Kommissionen til at ud-
arbejde en handlingsplan for udviklingen af nye effektive antibiotika.
I foråret 2011 vedtog Europa-Parlamentet på forslag fra Parlamentets Land-
brugsudvalg (AGRI) en beslutning om brugen af antibiotika i dyrefoder, som
også kom ind på, hvordan dette medfører øget antibiotikaresistens hos men-
nesker
6
. I efteråret 2011 blev beslutningen fulgt op med en betænkning, den-
ne gang fra Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikker-
hed (ENVI), om antibiotikaresistens over for humanmedicin
7
. I denne betænk-
ning, som Parlamentet vedtog den 27. oktober 2011, blev Kommissionen
opfordret til at udarbejde en handlingsplan for behandlingen af antibiotikaresi-
stens med fokus på tre overordnede områder:
1. En plan for udviklingen af nye aktive stoffer i samarbejde med læge-
middelsindustrien.
2. Information til borgerne om saglig brug af antibiotika. Samt overvåg-
ning og analyse af tendenserne i brugen af antibiotika i de forskellige
medlemslande.
3. Undersøgelse og forhindring af overførslen af antibiotikaresistens fra
veterinærområdet til humanområdet.
Under Parlamentets debat om betænkningsforslaget blev det flere gange
fremhævet af MEP'erne, at emnet i høj grad er et anliggende for EU på grund
af den grænseoverskridende karakter af problemet med antibiotikaresistens.
Derudover blev det påpeget, at det var nødvendigt at gennemføre en integre-
ret indsats, da der er brug for en løsning både på det humane og på det vete-
rinære område.
Det er bl.a. på baggrund af Parlamentets arbejde i de to udvalg, at Kommis-
særen for Sundhed og Forbrugerpolitik, John Dalli, og Kommissæren for
5
Rådets Henstilling fra 15. november 2001 om hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle
stoffer i humanmedicin:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2002:034:0013:0016:DA:PDF
6
Europa-Parlamentets Beslutning af 12. maj 2011 om antibiotikaresistens:
http://www.europarl.europa.eu/RegData/seance_pleniere/textes_adoptes/provisoire/2011/05-
12/0238/P7_TA-PROV(2011)0238_DA.pdf
7
Europa-Parlamentets Beslutning af 27. oktober 2011 om "The public health threat of antimicro-
bial resistance":http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-
//EP//NONSGML+TA+20111027+SIT+DOC+PDF+V0//EN&language=EN
4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forskning og Udvikling, Máire Geoghegan Quinn, nu har fremlagt en femårig
handlingsplan med 12 tiltag til bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Hvad indeholder Kommissionens nye handlingsplan?
De 12 tiltag i Kommissionens handlingsplan er:
1.
Forbedre kendskabet til hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika;
blandt andet vil Kommissionen sikre receptpligt for antibiotika i alle
medlemslande, forbedre de nationale overvågningssystemer af anti-
biotikaresistens og styrke effektiviteten af de nationale strategier og
kontrolforanstaltninger.
2.
Styrke EU-lovgivningsrammen for veterinærmedicin og foderlægemid-
ler;
Kommissionen vil sikre, at der er advarsler og retningslinjer på
etiketterne til veterinærmedicin, som indeholder antibiotika og overve-
je begrænsninger på brugen af nye eller vigtige antibiotika til menne-
sker i veterinærsektoren.
3.
Indføre anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af veterinærme-
dicin, herunder opfølgningsrapporter;
idet der mellem EU's medlems-
lande er stor forskel på, hvordan antibiotika anvendes i husdyrhold.
4.
Styrke forebyggelse og bekæmpelse af infektion på hospitaler, klinik-
ker osv.;
inden udgangen af 2012 vil Kommissionen udarbejde en
rapport, hvori medlemslandenes fremskridt inden for blandt andet fo-
rebyggelse, bekæmpelse og overvågning af infektioner erhvervet i
sundhedsvæsenet kontrolleres.
5.
Etablere et juridisk værktøj til at fremme forebyggelse og bekæmpel-
se af infektioner hos dyr i den nye EU-dyresundhedslovgivning;
blandt
andet vil Kommissionen reducere forebyggende anvendelsen af anti-
biotika til dyr.
6.
Fremme tiltag inden for samarbejdsforskning og -udvikling med hen-
blik på at tilvejebringe nye antibiotika til patienter;
gennem hidtil uset
åben videndeling ønsker Kommissionen at forbedre effektiviteten af
forskning i og udvikling af nye antibiotika. Det skal blandt andet ske
gennem en aftale med industrien om offentligt-privat samarbejde og
ved at mobilisere ressourcer til at etablere gode markeds- og prisbe-
tingelser for ny antibiotika.
7.
Fremme indsatsen for at introducere nye antibiotika i veterinærmedi-
cin;
Kommissionen vil undersøge, om udviklingen af nye veterinære
antibiotika vil reducere resistensen over for de nuværende antibiotika.
8.
Udvikle og/eller styrke multilaterale og bilaterale forpligtelser med
henblik på forebyggelse og bekæmpelse af antibiotikaresistens i alle
sektorer;
i samarbejde med WHO vil Kommissionen fokusere på at
5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1054173_0006.png
9.
10.
11.
12.
gennemføre de regionale strategier mod antibiotikaresistens samt
iværksætte et samarbejde om reduktionen af miljøforurening forårsa-
get af antibiotikaresistens. Derudover vil Kommissionen arbejde på at
styrke det transatlantiske samarbejde gennem TATFAR
8
.
Styrke systemer til overvågning af antibiotikaresistens og forbruget af
antibiotika i humanmedicin;
Kommissionen vil med støtte fra EDCD
9
forbedre adgangen til data om antibiotikaresistens på både regionalt
og lokalt plan samt på sygehuse.
Styrke systemer til overvågning af antibiotikaresistens og forbruget af
antibiotika i veterinærmedicin;
det nuværende netværk til overvågning
af forbruget af antibiotika til dyr (ESVAC
10
) skal udvides, og det skal
gøres muligt at sammenligne data fra både human og veterinær over-
vågning fra de forskellige EU-agenturer.
Styrke og koordinere forskningsindsatsen;
Kommissionen foreslår
blandt andet at fremme forskningen af diagnostiske værktøjer og vac-
ciner samt lancere en koordinering af nationale forskningsaktiviteter
med relation til antibiotikaresistens. Derudover ønsker Kommissionen
at bidrage til en global kortlægning af lægemiddelresistens.
Forbedre kommunikationen om antibiotikaresistens over for offentlig-
heden;
Kommissionen vil støtte den europæiske antibiotikaresistens
dag (den 18. november) ved blandt andet at bidrage med undersø-
gelse og komparativ forskning af effektiviteten af denne kommunikati-
onsindsats. Kommissionen vil derfor senest i 2015 gennemføre en ny
meningsmåling af offentlighedens adfærd i forbindelse med antibioti-
karesistens og den hensigtsmæssige anvendelse af antibiotika.
Hovedelementerne
Overordnet har handlingsplanen 5 primære formål:
1. Gennem bedre kommunikation skal der sikres en hensigtsmæssig
brug af antibiotika hos både dyr og mennesker i EU for derved at
mindske risikoen for at udvikle resistens overfor disse stoffer.
2. Effektivt at forebygge mikrobielle infektioner og deres spredning.
3. At udvikle nye, effektive antibiotika eller alternativer til behandling af
infektioner hos mennesker og dyr.
4. Gennem internationale samarbejdspartnere at mindske risikoen for
spredning af antibiotikaresistens ved handel og rejser.
8
9
Trans-Atlantic Task Force on Antimicrobial Resistance
European Centre for Disease Prevention and Control
10
The European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption
6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1054173_0007.png
5. Styrke forskningen i at udvikle innovative midler til bekæmpelse af an-
tibiotikaresistens.
På nationalt plan har flere medlemslande allerede taget tiltag til bekæmpelse
af antibiotikaresistens. Disse tiltag vil danne grundlag for den praktiske udvik-
ling og gennemførelse af Kommissionens handlingsplan. I Danmark præsen-
terede Fødevareministeriet og det daværende Indenrigs- og Sundhedsmini-
sterium i foråret 2010 en fælles handlingsplan om antibiotikaresistens- og
forbrug
11
. Handlingsplanen fastsætter fælles prioriteter, målsætninger og ind-
satsområder for de to myndigheder.
Næste skridt
Under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012 vil der være fokus
på antibiotikaresistens. Blandt andet vil Ministeriet for Sundhed og Forebyg-
gelse i samarbejde med Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri afholde
en
konference om bekæmpelsen af antibiotikaresistens den 14.-15.
marts 2012
i Bella Centeret i København. Konferencen vil få titlen: "Comba-
ting Antimicrobial Resistance - Time for Joint Action" og der vil være deltagel-
se af både forskere, politikere og interessereorganisationer.
Derudover forventer Rådet at vedtage konklusioner om Kommissionens hand-
lingsplan den 22. juni 2012.
Med venlig hilsen
Louise Juul
11
Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker, 26. maj
2010, Fælles antibiotika og resistenshandlingsplan:
http://im.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2010/Maj/~/media/Filer%20-
%20dokumenter/Antibiotikaresistens/Handlingsplan_mod_antibiotikaresistens.ashx
7/7