Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del EU-note E 3
Offentligt
1028618_0001.png
1028618_0002.png
1028618_0003.png
1028618_0004.png
1028618_0005.png
1028618_0006.png
EuropaudvalgetEU-KonsulentenEU-note
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer10. oktober 2011
Forslag om energieffektivisering
SammenfatningKommissionen fremsatte den 22. juni 2011 et forslag til nye rammerfor energieffektiviseringer i EU, og indeholder en række konkrete initia-tiver ift. energieffektivitet i medlemslandenes energianvendelse ogenergiforsyning. Forslaget er en del af Kommissionens 2020-strategi,og skal bidrage til at målet om 20 % energibesparelser i 2020 nås.Forslaget har fokus på, at energiinvesteringer skal opvejes af bespa-relser på energiudgifter. På kort sigt kan forslaget betyde øgede udgif-ter for medlemslandene. Forslaget var udtaget som et af ti forslag,som Folketinget i 2011 skal undersøge, om overholder nærhedsprin-cippet. Pga. Folketingsvalget var det ikke muligt at overholde den for-melle EU-frist den 30. september 2011. Folketinget kan dog stadig ud-tale sig til Kommissionen om forslaget.
Indhold og baggrundKommissionen fremlagde den 22. juni 2011 et direktivforslag, der skal fremme1energieffektiviseringer og -besparelser i EU frem mod år 2020 . Forslagetopstiller en fælles ramme, der skal sikre, at EU’s stats- og regeringschefernesmål om energibesparelser på 20 % i 2020 nås. Kommissionens seneste skøner, at EU kun vil opnå ca. den halve energibesparelse i 2020, hvis ikke der i
1
KOM (2011) 370.
1/6
EU gøres en ekstra indsats i de kommende år for at sikre en bedre energiud-nyttelse.Kommissionen mener. at forslaget er nødvendigt af hensyn til EU’s konkur-renceevne og energiforsyningssikkerheden i Europa, da kampen om de fossi-le brændstoffer vil stige i fremtiden, men også af hensyn til målet om færreCO2-udledninger.Forslaget er en delvis udmøntning af Kommissionens plan om energieffektivi-2sering af 8. marts 2011, og det sigter mod at afløse to nuværende direktiver3på området – nemlig energitjenestedirektivet og kraftvarmedirektivet , der ikkehar levet op til Kommissionens forventede resultater.Formålet med forslaget er at skubbe på medlemslandene og få skabt nogleincitamenter, der skal få offentlige og private til at opnå bedre energiudnyttel-se, f.eks. ved at investere i energirenovering og gøre det nemmere for detoffentlige, erhvervslivet og forbrugerne at spare på energien.Direktivet dækker alle led i energikædenDirektivforslaget retter sig mod alle led i energikæden, dvs. offentlige og priva-te slutbrugere, energiforsyningssektoren og de regler og lovgivning i EU-landene, der forhindrer en mere effektiv energiudnyttelse. Forslaget har fokuspå de energieffektiviseringer, der er umiddelbare og rentable, dvs. de effekti-viseringer, hvor investeringer opvejes af lavere energiudgifter. Derudover erder nogle tværgående forslag f.eks. certificeringsordninger samt et krav om,at medlemslandene hver især skal fastsætte nationale energieffektivitetsmål,dvs. et absolut tal for det samlede energiforbrug i år 2020. De krav, som ind-går i direktivforslaget, er minimumskrav, og de enkelte medlemslande kanderfor vælge opretholde eller indføre strengere krav. Kommissionen vil i 2014vurdere, om en samlet energibesparelse på 20 % i 2020 er sandsynlig. Ellersvil Kommissionen overveje at foreslå bindende mål for medlemslandene.Krav om energieffektivitet i den offentlige sektorKommissionen mener, at det offentlige skal gå forrest. Derfor er der krav tilden offentlige sektor, både hvad angår renovering af offentlige bygninger, oghvad angår anvendelse af høje energieffektivitetsstandarder, når det offentligekøber bygninger, produkter og serviceydelser. Et håndfast krav er, at denoffentlige sektor skal energirenovere 3 % af deres samlede etageareal omåret, så det opfylder mindstekravet til energimæssig ydeevne i EU’s byg-4ningsdirektiv .Krav til energisektorenEnergidistributionsselskaberne og energisalgsvirksomhederne skal årligt spa-re 1,5 % af deres energisalg målt i mængde. Det skal ske ved, at energisel-
23
SeEnergieffektivitetsplan 2011 KOM (2011) 109
Direktiv 2004/8/EF om kraftvarme og direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendel-serne og om energitjenester.4Kravet gælder kun for bygninger med et nettoetageareal på mere end 250 m2, og kun de ste-der, hvor det er ”omkostningsoptimalt”.
2/6
skaberne f.eks. effektiviserer opvarmningssystemer, installerer termoruder ogisolerer tage hos slutkunderne. Energi til transport er ikke omfattet af forsla-get. Medlemslandene kan også vedtage at friholde energiselskaberne fraforpligtelser ved at indgå frivillige aftaler eller udarbejde finansieringspro-grammer, når bare det årlige mål om 1,5 % energibesparelse nås.Effektiviteten af nye energiproduktionsanlæg skal overvåges, og medlemslan-dene skal senest 1. januar 2014 udarbejde nationale varme- køleplaner, derskal indgå i planlægningen og placeringen af anlæg til opvarmning/nedkølingog genvinding af spildvarme. Disse planer skal ajourføres hvert 5. år. Med-lemslandene skal sørge for at udbygge fjernvarme/fjernkøleinfrastrukturen, såder kan etableres kraftvarmeproduktion og anvendes spildvarme og vedva-rende energikilder til opvarmning/nedkøling.De nationale energimyndigheder skal tage energieffektivitet i betragtning idriften af gas- og elinfrastrukturen, når de f.eks. godkender nettakster forenergidistributører.ForbrugerneForbrugerne i alle medlemslande skal have mere præcise og individuelle for-brugsmålere samt let og gratis adgang til data om deres energiforbrug. Med-lemslandene skal også skabe incitamenter til, at husholdningerne får udført etenergisyn.ErhvervslivetFor de små og mellemstore virksomheder skal medlemslandene indføre inci-tamenter, så disse får lavet et energisyn og får udvekslet best practices. Bl.a.skal medlemslandene udarbejde lister over energitjenesteleverandører, oply-se om finansieringsmuligheder, formidle oplysninger om energitjenestekon-trakter mv.De store virksomheder skal have deres energiforbrug analyseret. Dette skalske inden 2014 og herefter hvert 3. år, og energisynet skal udføres på enuafhængig og omkostningseffektiv måde.SanktionerDirektivforslagets art. 9 foreslår, at medlemslandene vedtager sanktioner, hvisovenstående tiltag ikke overholdes.
3/6
Delegerede retsakterDet skal også bemærkes, at direktivforslaget foreslår, at Kommissionen skal5kunne vedtage en lang række delegerede retsakter , der bl.a. fastlægger me-toder til beregning af energieffektivitet, krav til hvad og hvordan medlemslan-dene skal rapportere til Kommissionen og krav til energieffektivitetsstandar-der.Direktivforslaget og EU’s kvotehandelssystemKommissionen påpeger også, at energibesparelser som følge af forslaget kanhave indvirkning på CO2-kvoteprisen under EU’s kvoteordning. Derfor vilKommissionen overvåge evt. konsekvenser af energibesparelser, så der ogsåfremover vil være incitamenter i EU’s emissionshandelssystem til at gennem-føre CO2-besparende investeringer og sikre innovation i kvotebelagte sekto-rer.Regeringens holdningRegeringen finder det vigtigt med fælles EU-rammer og initiativer for energief-fektivisering i EU. Dog finder regeringen det vigtigt at fastholde muligheden forfleksibel tilpasning til nationale forhold. Regeringen vurderer, at forslaget vilspare udgifter for forbrugere og det offentlige på langt sigt, men på kort sigt vildet betyde udgifter for stat, kommuner og regioner. Ved et reduceret energi-forbrug og de nu gældende regler vil der også være et tab af afgifter for sta-ten. Derudover vil det obligatoriske energisyn for de store virksomheder i før-ste omgang medføre udgifter, som Kommissionen dog mener, vil kunne hen-tes hjem på længere sigt. Forslaget vurderes at have positive energi- og kli-mamæssige konsekvenser.Andre medlemslandes holdningerAndre medlemslandes regeringer ser gerne mere fleksibilitet i forslaget. Isærkravet om, at medlemslande skal renovere 3 % af offentlige bygninger omåret møder modstand i en periode, hvor mange medlemslande gennemgårmarkante offentlige besparelser. Der er også stærke forbehold over for kraft-varme og fjernvarme/fjernkøledelen af forslaget. Rådet forventes at drøfteforslaget første gang den 24. november 2011.Desuden er det finske parlamentet og den svenske Riksdag kommet med enbegrundet udtalelse, dvs. at forslaget ifølge finnerne og svenskerne ikke
5
En delegeret retsakt er, når EU’s to lovgivende institutioner, Europa-Parlamentet og Rådet,overlader det til Kommissionen i en delegeret retsakt at vedtage ”ikke-væsentlige bestemmel-ser”, jf. artikel 290 i TEUF. Europa-Parlamentet og Rådet kan tilbagekalde denne bemyndigel-se til Kommissionen.
4/6
overholder nærhedsprincippet. Det finske parlament sætter spørgsmålstegnved den grundlæggende præmis, som Kommissionen anvender som argu-ment for at fremsætte forslaget, nemlig at medlemslandene ikke vil være istand til at nå målet om en 20 % nedsættelse af energiforbruget i år 2020. Detfinske parlament mener, det er for tidligt at drage denne konklusion, og at derer andre måder at nå de 20 % reduktion end de obligatoriske tiltag, somKommissionen foreslår. Derudover mener både det finske og svenske parla-ment, at art. 10 i forslaget griber for hårdt ind i regionale og lokale arealplaner,fordi det her foreslås, at medlemslandene fra 2014 skal udarbejde nationalevarme- køleplaner, der skal ligge til grund for udviklingen af lokalplaner, såder fremover tages hensyn til effektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjern-varme/fjernkøling, når placeringen af nye anlæg skal besluttes. Derudovermener svenskerne, at kravet om energirenovering af 3 % af det offentligeetageareal årligt er for rigidt, og at direktivet i det hele taget indeholder formange forslag om detaljeregulering, hvilket de ikke finder er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Hovedudvalget Industri,Forskning og Energi (ITRE) forventes at vedtage deres rapport om forslagetden 28. februar 2012, og forslaget ventes indtil videre at komme til afstemningden 17. april 2011.Afsluttende bemærkningerForslaget om energieffektivisering er et af de lovgivningsforslag fra Kommis-sionen i 2011, som Folketingets Europaudvalg har udvalgt fra Kommissionensarbejdsprogram med henblik på at undersøge om de overholder nærheds-6princippet .Forslaget er udvalgt til nærhedskontrol, fordi det er et politisk væsentligt for-7slag . Folketinget skulle have afsluttet sit nærhedstjek af forslaget senest den30. september 2011, men pga. folketingsvalget var det ikke muligt at overhol-de denne frist. Folketinget kan dog stadig godt udtale sig forslaget til EU’sinstitutioner. Det skal blot fremgå klart af Folketingets udtalelse, hvis Folketin-gets bemærkninger knytter sig til forslagets indhold og ikke til nærhedsprin-cippet.
6
Den samlede liste over forslag udtaget til nærhedskontrol findes iEU-note E 29 af 31. januar2011.7Proceduren for nærhedskontrollen er beskrevet i Europaudvalgets beretning af 9. april 2010 omFolketingets behandling af EU-sager i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet i EU.
5/6
Med venlig hilsenIben Tybjærg Schacke(Tlf. 3694)
6/6