kom (2011) 0015 - Bilag 4: Folketingets udtalelse om grønbog om offentlige indkøb

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0015 Bilag 4
Offentligt

Europa-Kommissionen

Kommissæren for det indre marked og tjenesteydelser

Hr. Michel Barnier

B-1049 Bruxelles

Belgien

Det Internationale Sekretariat

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Udtalelse om Kommissionens grønbog om offentlige indkøb - KOM (2011) 15

12. april 2011

Ref. 11-000226-1

Kære Hr. Michel Barnier

Hermed fremsendes Folketingets høringssvar om Kommissionens grønbog

om offentlige indkøb

–

KOM (2011) 15.

Folketingets Erhvervsudvalg har drøftet grønbogen og har i den forbindelse

udarbejdet nedenstående høringssvar. Folketingets Europaudvalg tilsluttede

sig høringssvaret på sit møde den 3. april 2011.

På den baggrund udtaler et

flertal

i udvalgene (Venstre, Dansk Folkeparti og

Konservative Folkeparti):

Den overordnede holdning er, at offentlige indkøb skal foretages bedst og

billigst muligt. Det er dog den enkelte ordregivende myndighed

–

og ikke poli-

tikerne eller EU

–

der er bedst til at vurdere, hvordan det enkelte indkøb gen-

nemføres. Udbudsreglerne bør derfor indrettes, så de i videst muligt omfang

stiller de ordregivende myndigheder fri til selv at tilrettelægge deres indkøb.

Revisionen af udbudsreglerne skal gøre det enklere og mere fleksibelt for de

offentlige myndigheder at foretage indkøb, og ikke komplicere udbudsforret-

ningen yderligere gennem obligatoriske krav om at forfølge specifikke politi-

ske målsætninger.

Udbudsdirektiverne indeholder allerede mekanismer, der gør det muligt at

tage hensyn til eksempelvis innovation, miljø, social ansvarlighed mv. Disse

mekanismer kan dog eventuelt præciseres, så det gøres klarere for den ud-

bydende myndighed, hvordan der kan tages højde for andre hensyn ved valg

af leverandør. Det er dog centralt, at der er i denne forbindelse er tale om fri-

villige muligheder og ikke obligatoriske krav. Der skal således ikke stilles EU-

krav til, hvad offentlige myndigheder køber ind.

En effektiv offentlig indkøbspolitik tjener et dobbelt formål

–

en effektiv udnyt-

telse af skatteydernes penge og fremme af konkurrence mellem leverandører.

EU’s offentlige

indkøbspolitik bør i en modernisering derfor som udgangs-

punkt sikre, at disse to formål forfølges, styrkes og udvides.

Kontakt

Thomas Fich

EU-Specialkonsulent

Dir. tlf.

+45 33373611

[email protected]

1/6

kom (2011) 0015 - Bilag 4: Folketingets udtalelse om grønbog om offentlige indkøb

I Danmark foretager det offentlige årligt indkøb af varer og tjenesteydelser for ca.

270 mia. kr. Forudsætningen for effektive offentligt indkøb er dels, at indkøbet

organiseres og varetages professionelt, dels at indkøbet fortages med udgangs-

punkt i at sikre den lavest mulige pris for varer og tjenesteydelser, der har den

ønskede funktionalitet og kvalitet. På statens område er der i 2011 med udgangs-

punkt i denne tilgang

–

og alene på få, udvalgte varegrupper

–

opnået besparel-

ser på ca. 1 mia. kr. årligt siden oprettelsen af statens indkøbsprogram. I den ak-

tuelle økonomiske situation vil fordyrende tiltag være særdeles skadeligt.

Ubureaukratiske, gennemsigtige og tilgængelige vilkår for offentlige indkøb vil

øge virksomhedernes interesse for at byde på offentlige opgaver. Det vil øge

konkurrencen, og det vil betyde, at det offentlige kan indkøbe til bedre priser

end nu. Samtidig fremmer fleksible og ubureaukratiske regler, at det offentlige

anvender udbud og dermed sikrer en effektiv udnyttelse af de offentlige res-

sourcer.

Fokus bør derfor være på, at udbud sikrer, at der købes ind til den bedste

pris, og øget anvendelse af social klausuler bør derfor ikke indføres som et

krav i direktivet.

Brug af funktionsudbud, hvor opgaveløsningen ikke er fastlagt, men hvor det

er op til leverandørerne at komme med tilbud til løsningen af en problemstil-

ling og ikke gennem en bestemt proces, kan inden for en række områder med

fordel bruges for at fremme innovationen i processen, således at det ikke i

udbuddet på forhånd er veldefineret, hvordan en bestemt problemstil-

ling/opgave skal løses.

Ligeledes vil en dialog mellem ordregiver og potentielle leverandører også

kunne virke fremmende for en succesfuld anvendelse af udbud. Konkurren-

cepræget dialog og udbud med forhandling efter forudgående udbudsbe-

kendtgørelse vil kunne føre til nye måder at løse komplicerede opgaver på,

hvor ordregiver på forhånd ikke eksakt kan beskrive, hvordan opgaven skal

løses. Dermed skabes i dialog med leverandører nye opgaveløsninger, der

kan være mere effektive og skabe innovative løsningsmodeller.

I forbindelse med udvælgelse af kvalificerede leverandører i prækvalifikatio-

ner, forhandlinger efter forudgående udbudsbekendtgørelse og konkurrence-

præget dialog er det desuden vigtigt, at små og mellemstore virksomheder

ikke diskrimineres ved at der opstilles krav, som udelukker disse virksomhe-

der til trods for, at der ingen saglige og faglige begrundelser er for at udelukke

små og mellemstore virksomheder

Det må altid alene være en national beslutning for ordregiver, hvorvidt udbud

skal indeholde sociale krav mv.

Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder ikke oplever krav og be-

tingelser, som udelukker dem fra at kunne byde på offentlige opgaver. Det

gælder krav og betingelser, som ikke har noget med den pågældende opgave

at gøre, men som alligevel kræves for at byde på den pågældende opgave.

Såfremt ordregiver ønsker at stille sådanne krav, er det alene en beslutning,

som ordregiver selv beslutter

–

ikke EU. Ordregiver må dermed selv overveje,

om sådanne krav og klausuler harmonerer med, at udbuddet fremmer konkur-

rence og effektivitet i indkøbsprocessen.

2/6

kom (2011) 0015 - Bilag 4: Folketingets udtalelse om grønbog om offentlige indkøb

mindretal

i udvalgene (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radika-

le) udtaler:

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale mener overordnet, at

reglerne for udbud efter forhandling, dialogbaserede, prækommercielle indkøb

samt funktionsudbud skal præciseres og fremmes.

EU's regler om offentlige indkøb skal i højere grad end i dag være juridisk kla-

re og tage hensyn til små og

mellemstore virksomheders (smv’ers)

mulighe-

der for at få del i offentlige indkøb. Partierne er åbne over for kommissionens

tanker om, at der gives større valgfrihed i forbindelse med rækkefølgen af for-

undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskriterierne, samt at kun udvalgte

kandidater eller den valgte udbudsgiver skal indsende og verificere dokumen-

tation.

Samtidig mener vi, at bedst og billigst stadig skal være gældende, men der

skal i højere grad end i dag være mulighed for, at bedst og billigst skal måles i

forhold til livscyklusomkostningerne på større offentlige indkøb. F.eks. er vi

umiddelbart åbne over for, at der stilles krav om, at der ved offentlige bygge-

og anlægskontrakter skal tages hensyn til fremtidige energiomkostninger mv.

Vi er modsat regeringen åbne for, at der gennem indkøbene kan tages speci-

fikke politiske hensyn. Vi mener, at det vil gavne EU’s konkurrenceevne,

hvis

det bliver muligt at understøtte 2020-målene, ved at medlemsstaterne anven-

der

”deres

købekraft til at indkøbe varer og tjenesteydelser med en højere

"samfundsmæssig" værdi med hensyn til at fremme innovation, respektere

miljøet og bekæmpe klimaændringer, reducere energiforbruget, øge beskæf-

tigelsen og forbedre folkesundheden og de sociale forhold samt fremme lig-

hed og samtidig forbedre inddragelse af ugunstig stillede grupper" (s. 34-35).

Vi finder, at større krav om samfundsmæssig værdi i indkøbene vil forbedre

Europas konkurrenceevne samtidig med, at det vil stille danske virksomheder

–

med stor andel af up-market produkter

–

godt i den europæiske konkurren-

ce.

Vi har i vores gennemgang nedenfor set specifikt på, hvordan der gennem

indkøbene kan tages specifikke politiske hensyn til miljøbeskyttelse, innovati-

on og social ansvarlighed herunder ikke mindst, hvordan det bliver at stille

krav om, at virksomheder, der leverer til det offentlige, bidrager til at uddanne

arbejdsstyrken.

1. De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb

(spørgsmål1-

13)

De lovgivningsmæssige rammer for offentlige indkøb bør harmoniseres mest

muligt.

3/6

kom (2011) 0015 - Bilag 4: Folketingets udtalelse om grønbog om offentlige indkøb

Den nuværende struktur med opdeling i bygge- og anlægskontrakter og vare-,

indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter bør afvikles, således at procedurerne

for de to forskellige områder harmoniseres mest muligt. Der bør dog stadig

være forskel på tærskelværdierne.

Opdelingen i A- og B-tjenesteydelser bør ikke ophæves, da det kan betyde

bureaukratisering af udbud på det bløde område i Danmark.

Der gøres undtagelser for tidsfrister mv. på opgaver, hvor menneskelige rela-

tioner gør det uhensigtsmæssigt at bryde forløb, f.eks. hver gang kommuner

laver et udbud. Det gælder for eksempel anbringelser af børn uden for hjem-

met. Der bør være en nærmere kortlægning af opgaver af denne karakter, der

skal undtages.

Vi mener, at der gennem WTO skal arbejdes for at hæve tærskelværdierne.

Men vi mener ikke, at dette arbejde skal have opsættende virkning på revisi-

onsprocessen.

Vi mener, at den nuværende definition af offentlige indkøbere er alt for snæ-

ver

–

og at det giver en række uhensigtsmæssigheder, f.eks. når indkøb i alle

daginstitutioner i en kommune bliver samlet. Dertil kommer, at selvejende in-

stitutioner, fonde mm., der løfter opgaver for det offentlige, ikke bør være om-

fattet.

2. Bedre værktøjer for ordregivende myndigheder

(spørgsmål 14-44)

Udbudsreglerne er i dag alt for detaljerede og dermed komplicerede. Det af-

holder mindre virksomheder fra at byde på opgaver. En simplificering er derfor

et mål i sig selv.

Vi vil understøtte, at der kommer flere forhandlinger i forbindelse med offentli-

ge indkøbsprocedurer, da det giver mulighed for flere innovative bud, hvis der

åbnes op for dialog og teknisk afklaring mellem ordre- og tilbudsgivere.

Det kan være en god ide at arbejde med at anvende forenklede procedurer i

forhold til standardvarer.

Vi mener, at det kan være hensigtsmæssigt i forhold til deltagelse af mindre

virksomheder at åbne op for en mere fleksibel proces for tilrettelæggelse og

rækkefølge af undersøgelse af udvælgelses- og tildelingskriterier. Således

bør det kun være de virksomheder, der bliver valgt ud fra selve buddet på

kvalitet, pris mv., der bliver bedt om at dokumentere udvælgelseskriterierne.

Koncentration af indkøb kan være hensigtsmæssig i forhold til at opnå lavere

pris på standardvarer samt for at mindske udbudsomkostninger, men det har

også en række uheldige konsekvenser. Mindre virksomheder bliver de facto

ofte udelukket fra markedet. Et for stort indkøb af standardvarer fører til min-

4/6

kom (2011) 0015 - Bilag 4: Folketingets udtalelse om grønbog om offentlige indkøb

dre udvikling af den offentlige sektor samt til mindre innovation i virksomhe-

derne. Vi vil derfor foreslå, at der ved fælles indkøb på tværs af institutioner

sættes en del af indkøbet af til projektkonkurrencer efter regler om prækom-

mercielle indkøb for særligt mindre virksomheder.

3. Et mere tilgængeligt europæisk indkøbsmarked

(spørgsmål 45-61)

Grønbogen viser med al tydelighed, at de nuværende indkøbsprocedurer dis-

kriminerer mindre virksomheder (s. 28-29). Vi mener derfor ikke, at de nuvæ-

rende regler er smv-venlige nok.

Vi støtter forslag som, at der bliver mulighed for, at det kun er udvalgte kandi-

dater, der skal indsende dokumentation, at der indføres en øvre grænse for

krav til omsætning, at der bliver bedre muligheder for at opdele kontrakter i

mindre partier mv.

Vi mener, at konkurrencen skal fremmes. Det kunne meget vel ske gennem

opdeling af kontrakter i partier med grænser for, hvor stort antal partier, der

kan tildeles en enkelt tilbudsgiver.

4. Strategisk brug af offentlige indkøb til håndtering af nye udfordrin-

ger

(spørgsmål 62-97)

Vi mener, at den offentlige købekraft skal anvendes intelligent og strategisk

ved at satse på at indkøbe varer og tjenesteydelser med en højere "sam-

fundsmæssig" værdi for at fremme innovation, respektere miljøet og bekæm-

pe klimaændringer, reducere energiforbruget, øge beskæftigelsen og forbedre

folkesundheden og de sociale forhold samt fremme lighed og samtidig forbed-

re inddragelse af ugunstigt stillede grupper.

For at fremme udviklingen i den offentlige sektor og fremme innovationen i

virksomhederne skal der åbnes op for, at der i højere grad end i dag kan bru-

ges funktions- og dialogbaserede udbudsformer.

Dertil kommer, at der skal åbnes mere op for at bruge en bredere fortolkning

af mest fordelagtige tilbud, således at der fokuseres mindre på laveste pris.

Vi mener ikke, at der skal være begrænsninger i forhold til den score, der til-

deles miljømæssige, sociale eller innovative kriterier. Vi mener, at der er be-

hov for at tydeliggøre mulighederne og fordelene ved at bruge disse kriterier.

Vi mener, at livscyklusomkostninger bør være obligatoriske, hvor det er mu-

ligt, og finder at Kommissionens tjenestegrene bør udvikle en metode til livs-

cyklusbaseret omkostningsberegning.

Vi mener, at der bør være muligheder for at ordregiver kan stille sociale og

miljømæssige krav. F.eks. skal det være muligt at stille krav om miljømæssig

påvirkning, overenskomstdækning og krav om, at tilbudsgiver lever op til ud-

5/6

kom (2011) 0015 - Bilag 4: Folketingets udtalelse om grønbog om offentlige indkøb

dannelsesmæssige forpligtelser i form af f.eks. praktikpladser. Disse krav bør

kunne differentieres i forhold til virksomhedernes størrelse

Det bør være muligt at stille krav til undersøgelse af, om leverandørerne lever

op til de stillede krav i hele sin forsyningskæde.

Det bør være muligt at stille krav, der går ud over produktets karakteristika

ved definition af tekniske specifikationer. F.eks. at kaffe har et Fair Trade

mærke eller tilsvarende.

Vi mener, at der på EU-plan skal stilles krav til offentlige indkøb i den politik-

specifikke lovgivning

–

f.eks. miljømæssige, energimæssige og sociale mini-

mumskrav.

Vi er af den overbevisning, at der skal stilles større krav om innovation i de

offentlige indkøb, og at den konkurrencebaserede dialog skal fremmes.

Vi vil foreslå, at der ved koncentration af indkøb på tværs af offentlige myn-

digheder sættes en mindre del af de sparede transaktionsudgifter af til at få

udviklet nye produkter og løsninger af mindre virksomheder gennem præ-

kommercielle indkøb.

For såvel konkurrencepræget dialog og prækommercielle indkøb er der behov

for en præcisering i forhold til intellektuelle rettigheder.

Der er visse sociale områder, der med fordel kan undtages for udbudsregler-

ne. F.eks. daginstitutioner og det specialiserede område for børn og voksne.

5. Sikring af sunde procedurer

(spørgsmål 98-110)

Ingen kommentarer

6. Tredjelandsleverandørers

adgang til EU’s marked

(spørgsmål 111-

114)

Der bør være adgang for alle leverandører uanset oprindelsesland til at byde

på EU-udbud. Der bør være opmærksomhed på, om bud fra tredjelandsleve-

randører uden markedsmæssig status sker på lige konkurrencevilkår.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Formand for Erhvervsudvalget

Anne-Marie Meldgaard

Formand for Europaudvalget

6/6