PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0121 Bilag 1
Offentligt

Notat

J.nr. 2011-623-0003

20. april 2011

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG

Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret

selskabsskattegrundlag (FKSSG), KOM(2011) 121 endelig af 16. marts 2011

Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

1. Resumé af forslaget

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 et forslag om et fælles konsolideret

selskabsskattegrundlag. Forslaget skal gøre det muligt for et selskab, der driver

virksomhed i flere EU-lande, at anvende ét fælles regelsæt for beregningen af

den skattepligtige indkomst.

Selskaberne kan også fortsætte med at følge de respektive nationale regler. For-

slaget vedrører ikke skattesatserne i EU. EU-landene skal således stadig fast-

sætte deres egne selskabsskattesatser.

Ifølge direktivforslaget skal direktivet evalueres 5 år efter dets ikrafttræden.

2. Baggrund

Kommissionen har den 16. marts 2011 foreslået et fælles system for beregning

af skattegrundlaget for selskaber, der opererer i EU.

Forslaget tager sigte på i væsentlig grad at mindske de administrative byrder og

høje omkostninger til efterlevelse af skattereglerne og den retsusikkerhed, som

virksomhederne i EU hidtil har været konfronteret med, idet der findes indtil 27

forskellige nationale systemer for fastsættelse af deres skattepligtige fortjeneste.

Det foreslåede fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (herefter CCCTB

efter den engelske forkortelse for

Common Consolidated Corporate Tax Base)

betyder, at selskaberne kun skal indgive selvangivelse et sted ("one-stop-shop")

og at selskaberne kan konsolidere/udligne alle overskud og tab, som de har i he-

le EU. Medlemsstaterne bevarer deres suveræne ret til at fastsætte deres egen

selskabsskattesats.

Side 1 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115. Det betyder, at forslaget

skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Formål

Kommissionen begrunder forslaget med, at de mange forskellige selskabsskatte-

regler i EU-27 udgør en væsentlig skattemæssig hæmsko for væksten på det in-

dre marked. Manglen på fælles EU-regler fører ifølge Kommissionen ofte til

både overbeskatning og dobbeltbeskatning samt tunge administrative byrder for

virksomhederne i forbindelse med efterlevelsen af de mange forskellige skatte-

regler.

Kommissionens forslag gør det muligt for et selskab at anvende ét fælles regel-

sæt for beregningen af dets skattepligtige indkomst i hele EU samt at sende en

samlet selvangivelse for selskabets aktiviteter til skattemyndighederne i kun ét

EU-land.

Selskabets samlede skattegrundlag vil derefter blive fordelt mellem de EU-

lande, hvor det driver virksomhed. Det sker efter en særlig formel, hvori der

indgår tre faktorer:

aktiver, arbejde og omsætning,

jf. nedenfor. Efter at skatte-

grundlaget er fordelt, kan EU-landene beskatte deres andel efter deres nationale

selskabsskattesats.

Forslaget medfører, at det ikke er nødvendigt at selskaberne dokumenterer, at

koncerninterne transaktioner er gennemført efter armslængdeprincippet (transfer

pricing) mellem de koncernselskaber, hvis indkomster konsolideres, da transak-

tioner mellem koncernselskaberne elimineres.

Forslaget berører ikke EU-landenes selskabsskattesatser.

Valgfri ordning

Kommissionen foreslår, at det skal være valgfrit, om selskaber vil benytte det

fælles EU-selskabsskattegrundlag, eller hellere vil anvende det nationale skatte-

system. Det betyder, at de selskaber, der mener, at de vil kunne have fordel af et

harmoniseret EU-system, kan vælge at benytte dette, mens de øvrige selskaber

fortsat kan anvende de nationale systemer.

Medlemslandene kan vælge at anvende det fælles selskabsskattegrundlag som

det nationale grundlag.

For at undgå, at virksomheder træder ind og ud af det fælles EU selskabsskatte-

grundlag i skatteplanlægningsøjemed, forpligter de sig dog til at bruge det i

mindst fem år. Efterfølgende er valget af CCCTB bindende for perioder på 3 år.

Hvordan beregnes selskabsskattegrundlaget?

Side 2 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selskabsskattegrundlaget beregnes på baggrund af alle selskabets indtægter,

bortset fra indtægter, der udtrykkeligt er skattefritaget. De skattefritagne indtæg-

ter omfatter bl.a. modtagende udbytter og aktieavancer samt indkomst fra faste

driftssteder i tredjelande (dvs. lande uden for EU).

Fradragsberettigede udgifter er alle udgifter til at erhverve, sikre og vedligehol-

de indkomsten. Omkostninger til forskning og udvikling og omkostninger til

rejsning af egenkapital eller gæld i forretningsøjemed er også

fradragsberettigede. 50 pct. af repræsentationsudgifter er fradragsberettigede.

Anlægsaktiver skal afskrives. Aktiver med en anskaffelsessum på mindre end

1.000 EUR straksafskrives. Aktiver med en

lang tidshorisont,

såsom bygninger,

afskrives selvstændigt, mens aktiver med

kort eller mellemlang tidshorisont

af-

skrives samlet i et saldoafskrivningssystem. Det vil sige, at disse aktiver afskri-

ves i en samlet pulje, og afskrivningerne beregnes på grundlag af den aktuelle

saldo.

Bygninger afskrives over 40 år, mens andre materielle aktiver med lang tidsho-

risont afskrives over 15 år. Immaterielle aktiver afskrives som udgangspunkt

over restløbetiden. Saldoafskrivninger foretages med en sats på 25 pct. om året.

Underskud kan fremføres uendeligt til modregning i fremtidige overskud. Der er

ingen mulighed for at tilbageføre underskuddene til modregning i tidligere års

overskud.

Konsolidering

Når et moderselskab, som er beliggende i EU, vælger at anvende EU’s fælles

selskabsskattegrundlag, er det obligatorisk at konsolidere dets indkomst med

indkomster i dets datterselskaber eller faste driftssteder beliggende i EU (obliga-

torisk sambeskatning).

Konsolidering (koncernmedlemskab) fastsættes ud fra en toleddet test baseret på

kontrol (mere end 50 % af stemmerettighederne) og

ii)

ejerskab (mere end 75 % af egenkapitalen) eller ret til fortjeneste

(mere end 75 % af rettigheder, der giver ret til fortjeneste).

Selskab A og B er således koncernforbundne, hvis selskab A (moderselskab) rå-

der over mere end 50 pct. af stemmerne og ejer mere end 75 pct. af kapitalen i

selskab B (datterselskab).

Det konsoliderede selskabsskattegrundlag beregnes ud fra de samlede overskud

fratrukket de samlede underskud i alle selskabets virksomheder.

Der ses bort fra alle transaktioner mellem de konsoliderede selskaber.

Omstruktureringer

Der er foreslået særlige regler for ind- og udtræden af koncernen for at beskytte

medlemsstaternes beskatningsrettigheder.

Side 3 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når et selskab træder ind i koncernen, kan underskud opstået inden

konsolideringen alene fremføres til modregning i selskabets egen

forholdsmæssigt tildelte andel af indkomsten.

Når et selskab træder ud af koncernen, forbliver underskud, som er opstået

under konsolideringsperioden, i koncernen – og fordeles ikke til det udtrædende

selskab.

Ved indtræden beskattes urealiserede gevinster ved realisation, og avancen

fordeles i koncernen, mens urealiserede gevinster ved udtræden beskattes ved

realisation hos det udtrædende selskab.

Der foretages dog en justering for kapitalgevinster, når aktiverne afhændes kort

tid efter indtræden eller udtræden af koncernen.

Endelig beskattes koncernen af oparbejdede immaterielle aktiver (fx selvskabt

goodwill), når selskabet, der ejer aktiverne, træder ud af koncernen.

Oparbejdede immaterielle aktiver værdiansættes i den forbindelse på grundlag

af omkostningerne til forskning, udvikling, markedsføring og reklame over de

seneste fem år.

Omstruktureringer i koncernen kan foretages uden skattemæssige konsekvenser.

Transaktioner med selskaber uden for den konsoliderede koncern

Armslængdeprincippet (transaktioner skal behandles som mellem uafhængige

parter) finder anvendelse på transaktioner med associerede selskaber, som ikke

er medlem af den konsoliderede koncern.

Værnsregler

Kommissionen foreslår en generel regel om bekæmpelse af misbrug ved anven-

delse af kunstige transaktioner (transaktioner gennemført udelukkende for at

undgå beskatning). Denne generelle værnsregel suppleres af to specifikke

værnsregler.

Den første værnsregel medfører, at der ikke er fradrag for renter, der er betalt til

koncernforbundne selskaber, som skattemæssigt er hjemmehørende i et lavskat-

teland uden for EU og EØS, som ikke udveksler skatteoplysninger med rentebe-

talerens hjemland efter OECD-standarden.

Den anden værnsregel er en CFC-beskatning af kontrollerede udenlandske sel-

skaber i lavskattelande uden for EU og EØS, der indebærer, at ikke-udloddet

indkomst i disse selskaber medregnes i moderselskabets skattegrundlag.

Fordelingen af selskabsskattegrundlaget mellem EU-landene

Ifølge Kommissionens forslag skal selskabsskatteprovenuet fordeles ud til de

forskellige EU-lande, hvor selskabet driver virksomhed. Kommissionen foreslår

en fordelingsmekanisme, som bygger på tre lige vigtige faktorer (vægter 1/3

hver):

Side 4 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

selskabets materielle aktiver,

ekskl. immaterielle aktiver og finansielle

aktiver

arbejdskraft

beregnet på dels antallet af ansatte og dels lønsumsom-

kostninger (50/50)

selskabets omsætning

beregnet på grundlag af varernes bestemmelses-

sted (som udgangspunkt der hvor varerne leveres).

På grundlag af de 3 faktorer foretages en forholdsmæssig fordeling af det konso-

liderede skattegrundlag mellem de medlemsstater, hvor koncernmedlemmerne

er hjemmehørende. Dette skattegrundlag kan medlemsstaterne beskatte efter de-

res nationale selskabsskattesats.

Forslaget indeholder en sikkerhedsklausul, hvorefter hovedskattesubjektet (mo-

derselskabet) eller en af medlemsstaterne kan anmode om, at der anvendes en

alternativ metode, hvis fordelingen af skattegrundlaget mellem medlemsstaterne

ikke på rimelig vis repræsenterer erhvervsvirksomhedens omfang.

Administration

Direktivforslaget indeholder også procedureregler for forvaltning af systemet.

Koncerner har kun med en enkelt skatteadministration ("hovedskattemyndighe-

den") at gøre, nemlig i den medlemsstat, hvor koncernens moderselskab ("ho-

vedskattesubjektet") er skattemæssigt hjemmehørende. Koncernskatteselvangi-

velsen indleveres til hovedskattemyndigheden.

Hovedskattemyndigheden indleder og koordinerer eventuelle kontroller af sel-

skaberne. Andre landes skattemyndigheder vil kunne anmode om, at der bliver

indledt en kontrol, og vil kunne indbringe afgørelser truffet af hovedskattemyn-

digheden for domstolen i hovedskattemyndighedslandet.

Tvister mellem skattesubjekter og skattemyndigheder behandles i første instans

af et administrativt organ, som er kompetent til at behandle klager i første in-

stans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden, og i anden in-

stans af domstolene i denne medlemsstat.

Delegerede retsakter

Ifølge forslaget tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter, således at den kan tilpasse bilagene til direktivet efter ændringer i

medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ajourføre listen

over ikke-fradragsberettigede skatter samt fastlægge regler for definitionen af

retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver og beregningen af

kapital- og renteelementer i leasingbetalinger og i afskrivningsgrundlaget for et

leaset aktiv. Delegationen er tidsubestemt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF ar-

tikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Side 5 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Formålet med CCCTB er at afhjælpe skattemæssige barrierer, som

hovedsageligt skyldes, at der i Unionen er 27 forskellige skattesystemer, som

virksomhederne vil skulle arbejde med, når de driver virksomhed inden for det

indre marked. Uden et samordnet tiltag, som planlægges og implementeres af

hver enkelt medlemsstat, vil selskaberne stadig have med lige så mange

skatteadministrationer at gøre som antallet af medlemsstater, hvor de er

skattepligtige.

Et enkelt regelsæt til opgørelse, konsolidering og fordeling af skattegrundlagene

for forbundne virksomheder i hele Unionen forventes at kunne lempe

markedsforvridninger, som er forårsaget af den nuværende interaktion mellem

27 nationale skatteordninger.

Byggestenene i systemet, især grænseoverskridende tabslempelse, skattefrie

koncerninterne overførsler af aktiver og allokering af selskabsskattegrundlaget

ved hjælp af en formel, vil kun kunne blive en realitet inden for en fælles

reguleringsramme. Derfor må der indføres fælles regler for administrative

procedurer, således at princippet om "one-stop-shop" kan fungere.

Endelig er forslaget begrænset til at skulle fjerne skattemæssige hindringer, som

er forårsaget af forskellene i de nationale systemer vedrørende opgørelsen af

skattegrundlaget mellem forbundne virksomheder. Da der primært er tale om

spørgsmål af grænseoverskridende art, vil det kræve fastlæggelse af

retsforskrifter på unionsplan.

Kommissionen anser derfor forslaget for berettiget under henvisning til

nærhedsprincippet, fordi individuelle tiltag fra medlemsstaternes side ikke ville

kunne give de ønskede resultater. Den danske regering er enig i, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Det danske selskabsskattegrundlag afviger på en række punkter betydeligt fra

Kommissionens forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

(CCCTB).

De væsentligste forskelle på CCCTB og det danske selskabsskattegrundlag er

følgende:

Rentefradragsbegrænsning

Selskabers adgang til fradrag for nettofinansieringsudgifter er begrænset i det

omfang, nettofinansieringsudgifterne overstiger den skattemæssige værdi af sel-

skabets aktiver ganget med en fastsat standardrente (variabelt renteloft). Desu-

den kan den skattepligtige indkomst højst nedsættes med 80 pct. som følge af

Side 6 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nettofinansieringsudgifter (EBIT-reglen). Reglerne skal bl.a. sikre, at der ikke

kan opnås fradrag for finansieringsomkostninger i forbindelse med køb af sel-

skaber, hvor aktieavancen ikke undergives beskatning.

Forslaget indeholder ikke regler, der i tilsvarende grad sikrer, at selskaberne ik-

ke kan opnå fradrag for finansieringsomkostninger, hvis avancen ikke samtidig

undergives beskatning.

Det bemærkes, at der i forslaget er en regel, der medfører, at der ikke er fradrag

for renter, der er betalt til koncernforbundne selskaber, som skattemæssigt er

hjemmehørende i et lavskatteland uden for EU og EØS, som ikke udveksler

skatteoplysninger med rentebetalerens hjemland efter OECD-standarden

(Switch-over klausul). Da Danmark imidlertid efterhånden har aftale om ud-

veksling af oplysninger med de fleste lande, vil denne regel ikke have særlig

stor effekt i forhold til danske selskaber.

CFC-beskatning (controlled foreign company)

Den danske CFC-beskatning indebærer, at danske moderselskaber under visse

betingelser skal medregne overskud, der er optjent af et datterselskab, ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst.

Reglerne skal modvirke, at koncerner flytter deres mobile indkomster fra Dan-

mark til lande med væsentlig lavere selskabsskat og skal således værne imod, at

selskabsskattegrundlaget i Danmark udhules.

Kommissionens forslag indeholder en regel om CFC-beskatning af kontrollere-

de udenlandske selskaber i lavskattelande uden for EU og EØS, der indebærer,

at ikke-udloddet indkomst i disse selskaber medregnes i moderselskabets skatte-

grundlag.

Reglen i Kommissionens forslag er imidlertid primært rettet mod selskaber, der

leverer koncerninterne ydelser, mens de danske regler f.eks. også sikrer en lø-

bende beskatning af afkastet i tilfælde, hvor et dansk selskab blot har placeret en

pengetank i et lavskatteland. CFC-reglerne i forslaget sikrer således ikke i sam-

me omfang som de danske CFC-regler, at selskabsskattegrundlaget ikke udhules

til fordel for lavskattelande.

Repræsentationsudgifter

Udgifter til repræsentation kan kun fradrages med 25 pct. (mod 50 pct. i

direktivforslaget).

Afskrivningsregler

Grundlæggende minder afskrivningsreglerne i forslaget om de danske regler.

Der er dog enkelte væsentlige forskelle.

Grænsen for straksafskrivninger er højere efter de danske regler (ca.

12.300 kr.) end efter forslaget (ca. 7.500 kr.).

Bygninger afskrives efter de danske regler over en kortere periode (25

år) end efter forslaget (40 år).

Side 7 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Immaterielle aktiver afskrives efter de danske regler maksimalt over 7

år, efter forslaget over restløbetiden eller 15 år.

Efter de danske regler er det frivilligt, om der foretages afskrivninger.

Efter forslaget er afskrivninger obligatoriske.

Kulbrinteindkomst

Der er ingen særlige kulbrinteindkomstregler i forslaget svarende til den danske

kulbrintebeskatning (tillægsskat på indkomst ved indvinding af olie og gas).

Indkomsten skal opgøres efter de almindelige regler i forslaget. Der kan således

også ske konsolidering med EU koncernselskaber.

Der gælder i dag en særlig skattesats for kulbrinteindkomst. Idet direktivet over-

lader det til medlemsstaterne at fastsætte selskabsskattesatsen, antages det, at

der stadig kan fastsættes en særlig skattesats for kulbrinteindkomst.

Som følge af konsolideringen efter forslaget, vil udenlandske underskud kunne

fradrages også i grundlaget for kulbrinteskatten, der for størstedelen af selska-

berne i dag har en skatteværdi på 52 pct.

Det bemærkes, at forslaget indeholder en særregel i fordelingsnøglen, hvorved

kulbrinteindkomsten fordeles til det land, hvor olien eller gassen udvindes eller

produceres.

Beskatning af avance og udbytte på porteføljeaktier

Efter dansk lovgivning er selskaber skattepligtige af avancer og udbytter på por-

teføljeaktier. Efter forslaget er der ingen beskatning af avancer og udbytter på

porteføljeaktier.

Kildeskat på udbytter, renter og royalty

Ifølge de danske regler indeholdes kildeskat af udbytter, renter og royalty efter

reglerne i selskabsskatteloven og de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler. Der in-

deholdes som hovedregel ikke kildeskat, hvis der er tale om transaktioner mel-

lem moder-/datterselskaber henholdsvis associerede selskaber hjemmehørende i

EU eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Det forudsætter dog, at selskabet er retmæssig ejer af betalingen.

Ifølge forslaget er der ingen kildeskat på transaktioner og betalinger mellem EU

koncernselskaber. Der er endvidere ingen undtagelse – som efter de danske reg-

ler – hvis EU koncernselskabet ikke er retmæssig ejer af betalingen (gennem-

strømningsselskaber).

A conto skat

Det danske selskabsskattesystem er baseret på a-contobetalinger i løbet af ind-

komståret. CCCTB synes umiddelbart at forudsætte en efterfølgende skattebeta-

ling.

Administration og procedure

Det er SKAT, som i dag er skattemyndighed for alle skattepligtige danske sel-

skaber. SKATs afgørelser kan indbringes for Landsskatteretten – og efterføl-

Side 8 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gende for de danske domstole. Hvis Skatteministeriet er uenig i landskatteret-

tens eller domstolenes afgørelser, kan Skatteministeriet anke sagerne til en høje-

re dansk instans.

CCCTB medfører, at skattemyndigheden vil være den myndighed, hvor EU

moderselskabet er hjemmehørende, og sager vil skulle afgøres af domstolene i

det pågældende land. Der ses ikke i forslaget at være opstillet begrænsninger el-

ler anden regulering i forhold til selskabernes adgang til valg af hjem-

sted/hovedskattemyndighed.

Hvis Danmark er uenig i afgørelser truffet af hovedskattemyndigheden i en an-

den medlemsstat, kan Danmark indbringe afgørelsen for domstolene i hoveds-

kattemyndighedslandet. Danmark vil desuden kunne anmode hovedskattemyn-

digheden om at indlede en kontrol.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for omfattende tilpasninger af

dansk lovgivning også på andre områder end selskabsbeskatningen (f.eks. pen-

sionsbeskatningen og kapitalgevinstbeskatningen for personer). En endelig stil-

lingtagen til behovet herfor afventer direktivets nærmere udformning.

Statsfinansielle og samfundsøkonomisk konsekvenser

En eventuel indførelse af CCCTB i Danmark vil indebære, at der sker en lang

række markante ændringer i de regler, som danner grundlag for opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Der er tale om både ændringer, der mindsker skat-

tebetalingen og ændringer, der øger skattebetalingen.

Eksempelvis har forslaget provenumæssige konsekvenser på følgende områder:



De værnsregler m.v., som Danmark i de seneste år har gennemført – og

dermed gjort skattebasen bredere og muliggjort en nedsættelse af skatte-

satsen – genfindes ikke i direktivforslaget. En tilbagerulning af rentefra-

dragsbegrænsningsreglerne, der blev indført i 2007, vil koste op mod 3

mia. kr. årligt, og en tilbagerulning af harmoniseringen af selskabernes

aktie- og udbyttebeskatning fra Forårspakke 2.0 i 2009 vil koste op mod

2 mia. kr. årligt.

Muligheden for konsolidering vil kunne reducere provenuet fra kulbrin-

tebeskatningen som følge af, at udenlandske underskud vil kunne fradra-

ges også i grundlaget for kulbrinteskatten, der for størstedelen af selska-

berne i dag har en skatteværdi på 52 pct. I den modsatte retning trækker

det, at selskaberne vil miste kulbrintefradraget.



Side 9 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der er tale om en valgfri ordning, hvor selskaberne kun begrænset af en

relativt kort bindingsperiode (5 år for første periode og 3 år efterfølgen-

de) kan vælge det regelsæt, som er optimalt for dem. Dette vil ligeledes

trække i retning af et provenutab.

Det danske selskabsskattesystem er baseret på a-contobetalinger i løbet

af indkomståret, mens CCCTB synes at forudsætte en efterfølgende skat-

tebetaling. Dette vil medføre et rentetab og dermed et provenutab på 1-2

mia. kr. årligt.

Stramningerne af afskrivningsreglerne trækker i retning et merprovenu.



Yderligere vil der være en provenumæssig konsekvens af at konsolidere og for-

dele skattebasen mellem de enkelte lande ved brug af den foreslåede fordelings-

nøgle. Til brug for en vurdering af virkningen af konsolideringen og fordelings-

nøglen har Kommissionen foretaget et skøn, som er baseret på forholdene for 13

multinationale selskaber. Resultatet, som ifølge Kommissionen skal tages med

forsigtighed, peger på, at Danmark taber ca. 1/3 af provenuet fra selskabsskat-

ten. Der er dog ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt de multinationale selska-

ber, der indgår i stikprøven er repræsentative for de danske selskaber, der vil

blive omfattet af CCCTB, blandt andet fordi erhvervsstrukturen i Danmark er

præget af mindre virksomheder. Samlet set er dog næppe tvivl om, at Danmark

vil miste provenu som følge af konsolideringen og fordelingsnøglen, men stør-

relsen af tabet er meget usikker. Adfærdsændringer vil endvidere kunne medføre

provenuforskydninger, som til dels vil være modsatrettede.

Da der er tale om en frivillig ordning for selskaberne, er det generelt vanskeligt

at vurdere virkningerne, idet der må gøres nogle forudsætninger om reglernes

betydning for de selskabstyper, som må formodes at vælge ordningen. Hertil

kommer, at der i en række tilfælde udestår en nærmere afklaring af det konkrete

indhold i direktivforslaget.

Samlet set er det den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget i sin nuværen-

de form vil indebære et provenutab for Danmark. En nærmere opgørelse af stør-

relsesordenen heraf vil kræve omfattende beregninger. Sådanne beregninger vil

dog være behæftet med betydelig usikkerhed.

En endelig provenuvurdering vil afhænge af direktivets nærmere udformning.

Gennemførelse af direktivet forventes at medføre et behov for øgede ressourcer

i SKAT i hvert fald i forbindelse med indfasningen, herunder udgifter til sy-

stemudvikling. Dog bemærkes, at det er planlagt, at Fiscalis (fællesskabspro-

gram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked)

skal mobiliseres til støtte for medlemsstaternes gennemførelse og administration

af CCCTB.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Side 10 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at direktivet vil medføre betydelige administrative be-

sparelser for de selskaber, der har aktiviteter i flere EU-lande.

Med CCCTB kan selskabskoncerner vælge ét sæt af skatteregler i hele EU og

kun have at gøre med én skatteadministration (one-stop-shop). Når et selskab

vælger CCCTB, ophører det med at være undergivet nationale selskabsskatte-

ordninger, for så vidt angår alle anliggender, der falder ind under de fælles reg-

ler. Et selskab, som ikke er kvalificeret eller ikke vælger at overgå til CCCTB

vil fortsat være underlagt de nationale selskabsskatteregler, som kan omfatte

specifikke skattebegunstigelsesordninger til fordel for forskning og udvikling.

Indførelsen af CCCTB vil mindske selskabernes omkostninger til efterlevelse af

reglerne som følge af, at selskaberne kan vælge ét fælles regelsæt, hvilket for-

ventes at have indflydelse på virksomhedernes evne og vilje til at ekspandere i

udlandet.

Ifølge undersøgelser udført for Kommissionen ventes CCCTB for en stor virk-

somhed at mindske de skatterelaterede udgifter til at åbne en ny filial i en anden

medlemsstat med 62 pct. Omkostningerne for en mellemstor virksomhed for-

ventes at falde med 67 pct.

CCCTB’en vurderes især at være relevant som led i indsatsen for at støtte og

anspore SMV'er til at drage fordel af det indre marked. Kommissionen forventer

desuden, at de nye regler vil gøre EU mere attraktivt for multinationale investo-

rer.

Regeringen har ikke foretaget en endelig analyse og opgørelse af de administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet. Regeringen er imidlertid enig i Kommissio-

nens vurdering, hvorefter forslaget vil betyde administrative lettelser for selska-

berne. Dette som følge af, at

- selskaberne kan vælge at anvende ét fælles regelsæt for beregningen af

dets skattepligtige indkomst i hele EU

- der kun skal sendes én samlet selvangivelse for selskabets aktiviteter til

skattemyndighederne i ét EU-land (one-stop-shop)

- det ikke er nødvendigt at anvende armslængdeprincippet (transaktioner

skal behandles som mellem uafhængige parter) mellem de koncernsel-

skaber, hvis indkomster konsolideres.

Dog bemærkes, at Kommissionens vurdering ikke tager højde for, at selskaber-

ne vil skulle benytte ressourcer til at beregne, hvorvidt det er optimalt at gå ind

i/ud af CCCTB’en.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, Am-

ChamDenmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederi-

forening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dansk Revisorfor-

ening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborger-

Side 11 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,

Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pen-

geinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforenin-

gen, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen og Videnscentret for Landbrug.

Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Dansk Akti-

onærforening, Dansk Erhverv, DI, Finansrådet, FSR, Håndværksrådet, Land-

brug & Fødevarer og Landsskatteretten.

Dansk Aktionærforening finder at forslaget er et interessant initiativ til at styrke

det indre marked, men har ingen konkrete bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv anerkender de overordnede særdeles positive hensigter med

CCCTB, der både rummer en større gennemskuelighed, en - ved endemålet - poten-

tiel stor administrativ forenkling for virksomhederne (kun én selvangivelse og

kommunikation med én skattemyndighed). Det er efter Dansk Erhvervs opfattelse

afgørende, at valgfriheden opretholdes ved en eventuel implementering af direktivet,

da små og mellemstore virksomheder uden væsentlige grænseoverskridende aktivi-

teter ikke bør tvinges til at benytte CCCTB reglerne. Der knytter sig dog så mange

usikkerhedsmomenter til processen frem mod realiseringen af CCCTB i enstemmig-

hed i hele EU, at det vil være alt for risikabelt at binde for meget politisk prestige i

dette arbejde og at sætte andre tiltag omkring selskabsbeskatning mv. på standby i

mellemtiden. Herudover påpeger Dansk Erhverv en række udfordringer, der bør

analyseres indgående i forbindelse med det videre arbejde med direktivet.

DI er positive overfor forslaget. Der henvises til, at CCCTB vil medvirke til at

nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet betydeligt, særligt fordi der

ikke længere vil være behov for at udfærdige TP-dokumentation inden for EU,

og for smv’erne fordi de ikke skal forholde sig til flere landes skattesystemer.

Endelig lægger DI vægt på 3 elementer i forslaget som forudsætning for, at det

vil være attraktivt for erhvervslivet: Frivillighed, konsolidering og fri fastsættel-

se af de nationale skattesatser.

Finansrådet er generelt positivt indstillet over for et initiativ vedrørende et fælles

konsolideret skattegrundlag og støtter således et forestående arbejde hermed.

Finansrådet er enig i Kommissionens vurdering af, at initiativet vil være forbun-

det med flere fordele. CCCTB vil således formentlig medføre, at det bliver

nemmere og billigere for selskaber med grænseoverskridende aktiviteter at drive

virksomhed. Fordeling af overskud blandt medlemsstaterne kan ikke direkte

manipuleres til fordel for bestemte jurisdiktioner. Transfer pricing dokumentati-

on bliver således overflødiggjort, men måske erstattet af andre dokumentations-

forpligtelser, hvorefter indkomstfordelingen kan prøves. Finansrådet gør op-

mærksom på, at der kan komme et pres mod at ensrette de nationale regler og

CCCTB-reglerne for at undgå diskrimination mellem de virksomhedsgrupper,

der bruger de respektive regler.

FSR mener generelt, at indførelsen af et valgfrit fælles skattesystem i EU må

anses for en positiv udvikling, som potentielt kan fjerne flere af de væsentlige

administrative hindringer for koncerners grænseoverskridende etablering inden

for EU. FSR anbefaler, at Skatteministeriet deltager i det videre arbejde med

Side 12 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CCCTB-systemet for herved at få det bedste grundlag for at kunne vurdere, om

Danmark til sin tid skal tilslutte sig et fælles selskabsskattesystem.

Håndværksrådet er ligeledes positive overfor forslaget. Rådet lægger dog vægt

på, at de fælles europæiske regler ikke kommer til at påvirke de nationale regler

og at reglerne også skal kunne anvendes af virksomheder, der ikke driver virk-

somhed på tværs af landegrænserne.

Landbrug & Fødevarer hilser direktivforslaget velkomment. Forslaget kan bidrage

til at nedbringe de tunge administrative byrder i forbindelse med udarbejdelse af

skatteregnskaber, som erhvervet er underlagt. Landbrug & Fødevarer lægger vægt

på, at der er tale om frivillig mulighed, der kan vælges som et alternativ til de natio-

nale beskatningsregler.

Landsskatteretten bemærker, at fristen efter forslagets art. 125 på 6 måneder for det

administrative klageorgans afgørelse er meget kort. Særligt i lyset, af at klager vedr.

CCCTB formentlig oftest vil være komplicerede og/eller principielle. Den korte frist

vil gøre det nødvendigt med en særlig hastebehandling for klagesager vedr. CCCTB,

og det kan muligvis blive nødvendigt med specifik lovgivning om processen ved ret-

ten i sådanne sager. 6 måneders fristen ses i hvert fald ikke at kunne omfatte en

eventuel præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Endelig bemærker retten, at den foreslåede art. 125 ikke passer godt i forhold til et

uafhængigt klagenævn med forelæggelsesadgang som Landsskatteretten. Det fore-

kommer derfor ikke klart, om Landsskatteretten i det hele taget skal anses for klage-

organ i relation til CCCTB, eller som del af den judicielle prøvelse. Det bør efter ret-

tens opfattelse afklares.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke. Det er imidlertid forventningen, at

der ikke vil være enighed blandt landene om forslaget og at forhandlingerne vil

blive vanskelige.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark vil deltage aktivt i forhandlingerne af direktivforslaget.

Danmark vil i den forbindelse have fokus rettet imod, at en fælles selskabsskat-

tebase bliver så robust, at mulighederne for uønsket skatteplanlægning minime-

res.

Danmark vil endvidere have fokus på indretningen af det administrative system,

således at skatteadministrationen bliver effektiv og hensigtsmæssig for såvel

landene som for selskaberne. Det skal bl.a. sikres, at reglerne om udpegning af

hovedskattemyndigheden ikke åbner op for, at selskaberne uden videre frit kan

vælge skattemyndighed (forum shopping).

Endelig støtter Danmark forslagets fokus på at lette virksomhedernes admini-

strative byrder.

Side 13 af 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En endelig stillingtagen afhænger af direktivforslagets nærmere udformning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14 af 14