PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0128 Bilag 2
Offentligt

J. nr. 2011-221-0037

Til Folketingets Europaudvalg

(Kopi til Folketingets Skatteudvalg)

Grundnotat

Grønbog fra Kommissionen om on-line spil i det indre

marked

KOM (2011)128

Resumé:

Kommissionen har den 24. marts 2011 udsendt en grønbog om on-line spil i

det indre marked. Baggrunden for grønbogen er, at den teknologiske

udvikling skaber et stadigt øget on-line spil med deraf følgende

grænseoverskridende problemstillinger på spillemarkedet, som blandt andet

er karakteriseret ved forskellige former for regulering m.v. i

medlemslandene. I grønbogen rejser Kommissionen en række spørgsmål i

relation til on-line spil, herunder til en definition af on-line spil, til

licenssystemer og anden form for regulering, til spiludbydernes ydelser samt

til

forhold

vedrørende

hensynene

bag

spillelovgivningen

(forbrugerbeskyttelse, ludomani, svigbekæmpelse og spils bidrag til

finansiering af gode formål).

Kommissionen ønsker med grønbogen at få belyst væsentlige

problemstillinger omkring on-line spil med henblik på at skabe et fundament

for udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne, samt grundlag for

en vurdering af muligheder og hensigtsmæssigheder for konkrete tiltag på

EU-plan.

Der er iværksat en bred europæisk høringsproces, som er åben for alle

interesserede parter, og som løber frem til 31. juli 2011.

1. Baggrund

Der er stor forskel på medlemslandenes regulering af on-line spil. I nogle lande

er udbud af on-line spil begrænset eller endda forbudt, mens andre har mere

åbne markeder. Dette kombineret med stigende on-line spil har resulteret i både

et øget lovligt og ”ulovligt” udbud af on-line spil. Det ”ulovlige” marked består

Side 1 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af et sort marked af udbydere fra EU og tredjelande uden spiltilladelser

overhovedet i EU, og et såkaldt gråt marked, hvor spiludbyderne har tilladelse til

udbud i ét EU-land, men ikke i alle lande, hvori der udbydes spil.

Det ulovlige spil er relativt let tilgængeligt for forbrugerne, idet de fleste

medlemslande har svært ved at håndhæve deres spillelovgivning ved effektivt at

udelukke disse ulovlige udbydere.

Siden juli 2008 har medlemslandene i Rådets arbejdsgruppe for etablering og

tjenesteydelser drøftet emner af fælles interesse på spilleområdet. Flere gange

har formandskaberne opfordret Kommissionen til at tage aktivt del i arbejdet.

Senest har Rådet i december 2010 i et sæt konklusioner hilst det velkomment, at

Kommissionen vil udsende en grønbog og foretage en brede konsultation af alle

interesserede parter, således at der kan skabes baggrund for dybdegående

drøftelser af spørgsmål i relation til on-line spil. I konklusionerne gav Rådet

desuden udtryk for ønske om mere samarbejde mellem medlemslandene, og

noterede sig, at IMI (Indre Markeds Informationssystem) kan blive et væsentligt

værktøj i den forbindelse.

Europa-Parlamentet har også i en resolution fra marts 2009 opfordret

Kommissionen til i nært samarbejde med medlemslandene og andre

interesserede parter, at undersøge forskellige - herunder økonomiske - virkninger

af det grænseoverskridende spil.

2. Formål og indhold

Kommissionens hensigt er, gennem grønbogen og den brede høring, samt en

aktiv medvirken fra medlemslandene, Rådet og Europa-Parlamentet, at

medvirke til lovgivning om on-line spil i medlemslandene, som giver alle parter

større retssikkerhed. Efter at have studeret alle bidrag, der er indkommet i

grønbogens høringsperiode, vil Kommissionen tage stilling til, hvad den

vurderer som værende den mest hensigtsmæssige opfølgning på grønbogen.

Selve grønbogen er bygget op omkring en række emner, hvortil der er knyttet i

alt 51 spørgsmål til mulig besvarelse fra interessenterne. De første spørgsmål (1-

6) vedrører data m.v. i relation til omfanget af on-line spil, samt til gældende

retspraksis. I forbindelse med retspraksis anfører Kommissionen at EF-

Domstolen anser spilydelser for at have en særlige karakter, der tillader

medlemslandene at have nationale begrænsninger og særlige regler for

regulering af udbuddet af ydelser via internettet med henblik på at begrænse

spilafhængighed og beskytte forbrugerne mod risiko for svig og kriminalitet.

Kommissionen nævner blandt andet, at hensynene til spillerne betyder, at

medlemslandene kan fastsætte egne krav om tilladelse til udbud af online spil,

således at udbyderne ikke kan anvende tilladelser opnået i andre lande.

Domstolen har desuden anført, at online spil kan medføre andre og større

problemer i relation til forbrugerbeskyttelse end traditionelle markeder for spil.

Side 2 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EF-Domstolens domme på spilleområdet, og spillereformer i medlemslande har

betydet, at Kommissionen har lukket nogle tidligere påbegyndte sager om

traktatkrænkelse. Det nævnes dog, at Kommissionen med basis i EU´s regler om

statsstøtte har åbnet en sag mod Danmark om, hvorvidt lavere afgifter på online

kasinospil i forhold til spil i traditionelle kasinoer er i overensstemmelse med

traktatens regler.

Kommissionen har udvalgt følgende emner, som den anser for centrale i relation

til on-line spil:

Definitioner og organisering af on-line spilleydelser, jf. grønbogens

afsnit 2.1

Definition af on-line spil og organisering af spillene, jf. rapportens afsnit

2.1 (spørgsmål 7-9)

Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, at man enes om én fælles definition

af ”on-line spil”. Kommissionen foreslår, at man bruger e-handelsdirektivets

relativt brede definition af spil, hvor der gøres en indsats med penge, og spørger,

hvordan den stemmer overens med gældende national definition. I relation til

organisering af spillene spørges til, om udbud af grænseoverskridende on-line

spil sker fra landbaserede spillesteder (f.eks. fra kasinoer eller spillehaller)

Etablering og tildeling af tilladelser til on-line spiludbydere, jf. rapportens

afsnit 2.1 (spørgsmål 10)

Kommissionen anfører, at en udbyder anses for etableret det sted, hvor

virksomheden udøver sin erhvervsmæssige virksomhed. Det understreges, at

f.eks. placering af en server ikke nødvendigvis i sig selv kan anses for at udgøre

en etablering.

I relation til tilladelser anfører Kommissionen, at medlemslandene har

forskellige systemer for tilladelser. For eksempel anerkender nogle lande

tilladelser givet i andre EU-lande, mens der i andre lande kræves national

tilladelse til udbud af spil. Kommissionen ønsker med spørgsmål 10 at få belyst

fordele og ulemper ved systemer for tilladelser, og problemer ved uens systemer.

On-line udbyderes brug af tilknyttede ydelser, jf. rapportens afsnit 2.2

(spørgsmål 11-14)

Der er en række ydelser, herunder reklame- og betalingsydelser, der anvendes

for at tilskynde til eller gøre det lettere at spille. Hvor regler om spil i

hovedsagen alene skal overholde selve Traktatens regler, er nogle af disse

tilknyttede ydelser omfattet af afledte fællesskabsretsakter (direktiver,

forordninger m.v.).

Side 3 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår reklameydelser ønsker Kommissionen at fokusere på følgende

former for kommerciel kommunikation:

On-line kommunikation, som bannere og pop-ups på ikke spillesider.

Kommissionen mener, at disse ydelser er omfattet af direktivet om

urimelig handelspraksis (2005/29/EU), og i visse tilfælde

databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF) og direktivet om databeskyttelse

inden for elektronisk kommunikation (2002/58/EF).

Salgsfremmende foranstaltninger, herunder direkte markedsføring (via

mail, telefon, internet) og alle former for bonusser, hvoraf den mest

anvendte er at give en sum penge/et antal frie spil til nye spillere.

Kommissionen mener, at de salgsfremmende foranstaltninger er omfattet

af direktivet om urimelig handelspraksis, databeskyttelsesdirektivet og

direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation.

Herudover er direkte markedsføring omfattet af direktivet for

forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg

(2005/29/EU).

Sponsorater – hovedsagelig indenfor sport.

For så vidt angår betalingsydelser o.lign. anfører Kommissionen blandt andet, at

verifikation af spillernes identitet oftest udføres i forbindelse med spillernes

registrering, oprettelse af spillekonto og angivelse af betalingsform.

Kommissionen finder verifikationen nødvendig navnlig med henblik på

beskyttelse af mindreårige samt forebyggelse af svig og hvidvaskning af penge.

Hensyn i offentlighedens interesse bag spillelovgivningen, jf.

grønbogens afsnit 2.3

Kommissionen fokuserer i grønbogen på 3 hensyn bag spillelovgivningen, som

spiller en rolle i de fleste af medlemslandenes nationale lovgivninger. Der er tale

om forbrugerbeskyttelse (jf. punkt A nedenfor), offentlig orden (jf. punkt B

nedenfor) og finansiering af aktiviteter i almennyttig og offentlig interesse og af

begivenheder om hvilke, der arrangeres online væddemål (jf. punkt C nedenfor).

Forbrugerbeskyttelse, jf. grønbogens afsnit 2.3.1 (spørgsmål 15-26)

Spillere med problemer med spil

Kommissionen anfører, at der i flere medlemslande (bl.a. DK) er foretaget

undersøgelser over udvikling af spilafhængighed. I 4 undersøgelser er der

fokuseret specielt på on-line spil.

Undersøgelserne viser, at visse faktorer øger risikoen for at udvikle problemer i

relation til spil, f.eks. hurtig spilafvikling og gevinstudbetaling, høj

tilbagebetalingsprocent, stort element af færdighed (i forhold til tilfældighed) og

Side 4 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stort brug af salgsfremmende foranstaltninger. F.eks. vurderes spil på

gevinstgivende spilleautomater med hurtig spilafvikling at udgøre et større

problem end spil på lotteri med langsom spilafvikling. Medlemslandene bruger

forskellige instrumenter til at mindske risikoen, f.eks. regler om

aldersbegrænsninger, muligheder for at spillerne kan sætte grænser for fremtidigt

spil samt undladelse af at give kredit mv.

Kommissionen ønsker med spørgsmål 15 og 16 oplyst, om der findes nogen

form for dokumentation af, hvilke faktorer og instrumenter der ved on-line spil

er de mest centrale i relation til at spilleproblemer.

Spilleafhængighed (ludomani)

Det anføres i grønbogen, at tilgængelig information om spilafhængighed viser, at

mellem 0,3 % og 3,1 % af en befolkning er decideret afhængige af spil.

Kommissionen efterspørger dokumentation, der viser omfanget af afhængighed

af on-line spil, om on-line spil skaber mere eller mindre afhængighed end andre

spilformer, og om der er dokumentation der viser, at nogle on-line spil er mere

afhængighedsskabende end andre on-line spil (spørgsmål 17-19)

Kommissionen ønsker endvidere oplyst, hvad der nationalt gøres for at

forebygge spilafhængighed (spørgsmål 20), om og i givet fald hvilke

behandlingsmuligheder, der er findes i medlemslandene (spørgsmål 21), samt

om, hvilke krav der stilles i den nationale lovgivning til spiludbydernes

opmærksomhed og reaktion på problemspillere (spørgsmål 22).

Mindreårige og andre udsatte grupper

Kommissionen anfører, at alle medlemslande søger at beskytte mindreårige fra

spil. Kommissionen spørger i den forbindelse, om de nationale aldersgrænser

vurderes i tilstrækkeligt omfang at forhindre mindreårige i at spille on-line, og

om hvilke kontrolforanstaltninger, der er (spørgsmål 23 og 24).

Det anføres i grønbogen, at betalingssystemer kan være nyttige i forbindelse

med beskyttelse af mindreårige, blandt andet som følge af, at personer under 18

år normalt hverken får tilladt overtræk på bankkonti eller får udstedt kreditkort.

Imidlertid bliver det mere og mere udbredt, at der kan spilles og betales via

mobiltelefon, og dette synes at skabe nye kontrolmæssige udfordringer.

Både medlemslandenes myndigheder og spiludbyderne har endvidere regler

eller normer for markedsføring, der er designet til at beskytte de mindreårige fra

spil.

Ud over mindreårige er der er også andre grupper, der må betegnes som særligt

udsatte for at få problemer med spil. Det kan være personer med økonomiske

Side 5 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

problemer, personer der tidligere har været afhængige af stoffer eller off-line

spil, unge uden erfaring med spil, og personer, der arbejder med spil.

Kommissionen ønsker information om, hvilke af sådanne beskyttende regler for

markedsføring af spil der findes i medlemslandene, herunder regler i forbindelse

med markedsføringsspil, sportssponsorater og salg af souveniers m.v. med trykte

logoer for on-line spiludbydere (spørgsmål 25 og 26).

Offentlig orden, jf. grønbogens afsnit 2.3.2 (spørgsmål 27-37)

Forebyggelse og bekæmpelse af svig i forbindelse med spillet

Kommissionen fokuserer i grønbogen på svig i forbindelse med udbetaling af

gevinster til spillerne, tyveri af spilleres identifikation og manipulation af et spils

udfald.

I relation hertil efterlyses undersøgelser eller andet materiale om svig i

forbindelse med on-line spil. Endvidere spørges, om der er nationale regler om

kontrol, standardisering og certificering af spilleudbydernes udstyr,

tilfældighedsgenerator eller andet software. Kommissionen ønsker desuden at

høre, hvilke svigtyper der bør gives højeste prioritet i det svigbekæmpende

arbejde, og om der er erfaringer med særlige effektive måde at bekæmpe en

svigtype på (spørgsmål 27-31). Herudover spørges i spørgsmål 32 om, hvor stor

risiko der er for, at en udbyder af on-line væddemål, som har en sponsorkontrakt

med en sportsklub eller -organisation, vil forsøge at påvirke udfaldet af en

sportskamp.

Forebyggelse af hvidvask af penge

Både personer inden for den velorganiserede kriminelle verden og

enkeltpersoner kan anvende spil i forbindelse med hvidvask af penge.

Tilgængelig information på området tyder på, at hvidvask af penge hovedsagelig

er et problem i forbindelse med ulovlige udbydere uden spilletilladelser i EU, og

Kommissionen angiver forskellige metoder hertil. Kommissionen spørger om,

hvilke konkrete sager der har været, som viser, hvordan on-line spil kan benyttes

til hvidvask, og om der er betalingssystemer, der kræver særlig kontrol for at

undgå, at de anvendes til hvidvask (spørgsmål 33 og 34).

Det 3. hvidvaskdirektiv (2005/60/EF) gælder for den finansielle sektor og blandt

andet også kasinoer (både landbaserede og on-line). Imidlertid er det forbundet

med nogle vanskeligheder at håndhæve direktivets bestemmelser i relation til

on-line kasinoer, idet spiludbyderne ofte har spilletilladelser i flere lande og

desuden indeholder deres hjemmesider for det meste udbud af andre

spilleydelser (f.eks. udbud af sportsspil).

Kommissionen anfører, at den er bekendt med, at såvel myndigheder som

spiludbydere har taget en række praktiske metoder i brug til bekæmpelse af

Side 6 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvidvask. For eksempel kan visse regler og

spilleregistrering og gevinstudbetaling være nyttige.

procedurer

omkring

I grønbogen efterlyses erfaringer med tiltag, der kan dokumentere en effekt på

området (spørgsmål 35 og 36).

Forebyggelse af anden kriminalitet

I grønbogen nævnes andre former for svig i forbindelse med on-line spil. Af en

fransk rapport fremgår blandt andet, at der er omkring tusind spillehjemmesider,

der direkte er opereret af kriminelle grupper. Hertil kommer uautoriserede spil

udbudt af udbydere med spilletilladelse. Som en tredje form for svig, nævnes

skatteunddragelser, hvor for eksempel gevinster vundet i spil i 3. lande ikke

angives til beskatning.

Kommissionen ønsker med spørgsmål 37 at vide, om der er nationale regler for

gennemsigtighed i on-line spil, om sådanne regler gælder for

grænseoverskridende spil, og om reglerne i givet fald vurderes at blive

håndhævet effektivt.

Finansiering af aktiviteter i almennyttig og offentlig interesse og af

begivenheder, om hvilke der arrangeres online væddemål, jf. grønbogens

afsnit 2.3.3 (spørgsmål 38-45)

I grønbogen anføres, at et af hensynene bag de nationale spillelovgivninger

oftest er at sikre midler til finansiering af ”aktiviteter i almennyttig og offentlig

interesse”, herunder kultur, sport, kunst, ungdoms- eller uddannelsesprogrammer

og sundhedsrelaterede aktiviteter. I henhold til EF-Domstolen kan dette hensyn

dog ikke udgøre den egentlige begrundelse for at have restriktioner på

spilleområdet. Desuden anføres i grønbogen, at reglerne for denne finansiering

skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Der er forskellige

modeller for en sådan finansiering, herunder direkte ved krav til spiludbyderne

om at støtte bestemte organisationer m.v., ved at midler fordeles fra en statslig

spiludbyder, eller indirekte via statens budget.

Kommissionen ønsker belyst, om der i medlemslande er andre måde at skabe

finansiering på, og om der i medlemslandene findes en særlig mekanisme – en

fond eller andet – som sørger for at omfordele midler fra udbyderne (spørgsmål

38 og 39).

Desuden ønsker Kommissionen med spørgsmål 40 at få belyst, om der sker

tilbagebetaling eller fordeling af midler til forebyggelse og behandling af

ludomani.

Kommissionen ønsker herudover med grønbogen at sætte særlig fokus på

følgende områder:

Side 7 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eventuelt princip om modydelse til fordel for arrangører af begivenheder.

Når spiludbydere udbyder væddemål på sportsbegivenheder udnytter de disse

begivenheder, og det er Kommissionens opfattelse, at der er en bred enighed om,

at sådanne begivenheder, bør få en rimelig modydelse for den spilaktivitet, der er

knyttet til dem. En tydelig sammenhæng mellem udnyttelse af sport til

væddemål og betaling til sport herfor ses oftest inden for hestesporten. Der er

flere medlemslande, der for at sikre denne sport gode vilkår, giver en

spiludbyder eneret til at udbyde væddemål på hestevæddeløb mod, at udbyderen

giver hestesporten en vis del af overskuddet. I mange lande er disse midler

hestesportens væsentligste indtægtskilde. Andre sportsgrene har ofte flere

indtægtsmuligheder, men netop fordi de udnyttes i forbindelse med udbud af

væddemål, er spørgsmålet, hvordan og hvor stor en ”betaling” de skal modtage

derfor. I nogle lande er udbydere af sportsvæddemål derfor nødt til at kanalisere

en del af deres overskud tilbage til sporten.

Kommissionen ønsker at vide, hvor stor en del af on-line udbydernes overskud

fra sportsvæddemål, der kanaliseres tilbage til sporten i de enkelte medlemslande

(spørgsmål 41). Herudover spørges til, om al professionel sport tilgodeses af

udnyttelsesrettigheder for on-line spil på linje med hestesporten, og om disse

rettigheder udnyttes (spørgsmål 42).

Kommissionen nævner desuden, at sportsbegivenheder der væddes på, er udsat

for større risiko for svig med resultatet (”match-fixing”) end begivenheder, der

ikke væddes på. Med spørgsmål 43 ønsker Kommissionen belyst, om der er

betalinger for udnyttelsesrettigheder for on-line spil, der er øremærket til at sikre

sportsbegivenheders integritet.



Risiko for ”fribillet”

Nationale systemer for finansiering af gode formål varierer alt efter kulturelle

forskelle, traditioner og andet. Nogle steder kommer finansieringen direkte fra

udbydernes overskud, mens den andre steder sker hovedsagelig indirekte

gennem beskatning. Kommissionen anfører, at det vil have en effekt på de

nationale systemer for finansiering af aktiviteter i almennyttig og offentlig

interesse, når spillere vædder på sportsbegivenheder i andre lande eller bruger

udbydere i andre lande. Udbydere med høje tilbagebetalingsprocenter og

gevinster må antages at betale relativt lidt til ”gode formål”, men tiltrækker

spillere, der kun går efter det for dem selv potentielt økonomiske bedste spil.

Spillerne undgår derved at give penge til gode formål – altså får de en ”fribillet”.

Omvendt mener Kommissionen også, at det kan tiltrække nogle spillere, hvis

spiludbyderen er kendt for at give mange penge til gode formål.

Kommissionen spørger i spørgsmål 44, om der er nogen dokumentation for, at

den grænseoverskridende risiko for ”gratis ridt” reducerer midlerne til

finansiering af gode formål. Desuden ønsker Kommissionen med spørgsmål 45

Side 8 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at få oplyst, om der er en sådan gennemsigtighed, at spillerne ved, hvor meget

spiludbydere kanaliserer tilbage til gode formål.

Håndhævelse m.v., jf. grønbogens afsnit 2.4

Spillemyndigheder

At håndhæve en national spillelovgivning og undgå spiludbud fra uautoriserede

udbydere er vigtigt for medlemslandenes muligheder for at sikre hensynene bag

spillelovgivningen.

Kommissionen anfører, at der er forskelle på, hvilke opgaver medlemslandenes

spillemyndigheder har. Eksempler på opgaver er arbejde i forbindelse med

spilletilladelser, kontrol og tilsyn (bl.a. med udstyr, software og spilleaktiviteter)

samt håndhævelse af reglerne. Kommissionen ønsker oplysninger om de

nationale myndigheder og disses beføjelser i relation til on-line spil (spørgsmål

46). Kommissionen ønsker desuden oplysninger om, hvorvidt der føres et

tilgængelige, og hvem der er ansvarlige for at holde det ajour (spørgsmål 47).

Administrativt samarbejde

Det administrative samarbejde mellem myndighederne på spilleområdet er i dag

baseret på ad-hoc samarbejde mellem et begrænset antal medlemslande.

Kommissionen nævner en række af disse samarbejdsfora, herunder det nordiske.

Herudover har spillemyndigheder fra hele Europa et forum, hvor de mødes,

udveksler oplysninger og drøfter problemstillinger vedrørende spil (GREF).

Kommissionen ønsker oplysninger om de eksisterende former for

grænseoverskridende samarbejde, og om de emner der drøftes (spørgsmål 48).

Samarbejde med andre interessenter

Spillemyndigheder i medlemslandene arbejder også sammen med

nationale/Europæiske sportsorganisationer og/eller offentlige/ private udbydere

af væddemål med henblik på, at udvikle f.eks. undervisningsprogrammer,

kampagner eller early warning systemer til hindring af, at kampes udfald aftales.

Kommissionen ønsker oplysninger om sådanne samarbejder (spørgsmål 49).

Betalings- og internetblokeringer

Kommissionen anfører, at betalings- og kommunikationsudbydere muliggør

udbud af on-line spil. For at udelukke ulovligt udbud af spil bruges i dag flere

metoder, der stiller krav til disse betalings- og kommunikationsudbydere.

Hjemmesider (DNS-blokering)

Side 9 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ulovlige udbyderes hjemmesider kan blokeres, og der kan eventuelt samtidig

henvises til mulige lovlige udbyderes hjemmesider.

IP blokering

Alle computere koblet til internettet har et unikt nummer (IP adresse). Der kan

blokeres for en eller flere IP adressers adgang til en given server/hjemmeside.

Betalingsblokering

Baseret på sektorkode (spiludbydere har kode 7995) kan der blokeres for

betalinger til en udbyder.

Kommissionen anfører, at effekten af blokeringer i stor udstrækning afhænger af

opdaterede registre over emner, der skal blokeres, samt af effektivt software

løsninger.

Kommissionen spørger om, hvilke blokeringsformer der anvendes nationalt, og

den skønnede effekt heraf. Endvidere spørges, om der findes

grænseoverskridende initiativer, som har til formål at gøre blokeringer effektive

(spørgsmål 50). Endvidere ønskes betragtninger over blokeringernes mulige

effektivitet m.v. (spørgsmål 51).

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ligesom andre interesserede parter mulighed for at

afgive høringssvar. Europa-Parlamentet har ikke på nuværende tidspunkt

afgivet høringssvar.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant på nuværende tidspunkt

7. Konsekvenser

Grønbogen skal danne baggrund for eventuelle senere forslag fra

Kommissionens side til konkrete handlinger. Den har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige,

statsfinansielle

eller

samfundsøkonomiske

Side 10 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsekvenser og

erhvervslivet.

medfører

ingen

administrative

konsekvenser

for

8. Høring

Grønbogen har været i høring hos relevante organisationer m.v. De

indkomne høringssvar er kort beskrevet og kommenteret i skemaet nedenfor.

Senere indkomne høringssvar vil blive sendt til udvalget.

Høringsskema

Høringspart

Akademikernes

Centralorganisation (AC)

Divisionsforeningen

Høringssvar

Ingen bemærkninger

Skatteministeriets kommentar

I grønbogens afsnit 2.3.3

fokuseres på, om der findes et

princip om en modydelse til

fordel for arrangører af

begivenheder. Foreningen

anfører, at der i nogle lande er

regler for sportsklubbers

rettigheder, herunder for at

brugen af disse til online spil

ikke kan ske uden vederlag.

Foreningen mener, at de

immaterielle rettigheder skal

Foreningens bemærkninger vil

beskyttes, og brugen af disse ikke indgå i overvejelserne i relation

bør ske uden vederlag.

til et eventuelt kommende

Foreningen opfordrer til, at

konkret udspil på dette område

skabes klarhed over sådanne

fra Kommissionens side.

rettigheder ved, at disse

indskrives i de nationale love,

som regulerer online spil.

Hestevæddeløbssportens

FinansieringsFond

Ingen bemærkninger

Side 11 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ISOBRO

ISOBRO anfører, at de danske Regeringen vil formentlig svare

svar på grønbogen ikke

på en række af spørgsmålene i

foreligger endnu, og håber senere grønbogen. Der vil hovedsagelig

at få mulighed for at kommentere være tale om svar på spørgsmål

på de enkelte svar.

vedrørende de nationale regler,

og vil ske ud fra den nye

ISOBRO anfører, at den nye

spillelovgivning. Da den nye

spillelovgivning endnu ikke er lovgivning ikke er trådt i kraft,

trådt i kraft, hvorfor det ikke er vil spørgsmål vedrørende

muligt at besvare visse af

effekten af lovgivningen ikke

spørgsmålene i grønbogen,

blive besvaret. Regeringens svar

blandt andet nr. 4 og 6.

vil ikke blive sendt i høring.

Ønsker organisationer m.v. at

sikre, at deres holdning til

konkrete spørgsmål i grønbogen

kommer til Kommissionens

kendskab er der mulighed for at

organisationerne selv at afgive

høringssvar til Kommissionen

inden høringsfristens udløb den

31. juli 2011.

ISOBRO er af den opfattelse, at

ulovligt udbud af spil hidtil har

påvirket Danske spils overskud i

negativt retning, jf. spørgsmål 3.

ISOBRO anfører, at det er uvist,

hvordan den nye lovgivning vil

påvirke overskuddet og dermed

det beløb, der fremover skal

udloddes.

For at undgå gratis adfærd

Spillemyndigheden udarbejder

anføreres, at et velfungerende og og ajourfører en liste over

offentligt register over lovlige

udbydere med dansk

udbydere er vigtigt, jf. spørgsmål spilletilladelse.

44-47.

ISOBRO anfører, at håndhævelse Regeringen har ikke taget stilling

af reglerne er væsentligt, og

til, hvilke spørgsmål den vil

mener hovedlinjerne i den danske besvare i høringsbrevet til

model for håndhævelse af de nye Kommissionen. Vil ISOBRO

regler bør beskrives over for

sikre sig, at Kommissionen gøres

Kommissionen.

opmærksom på særlige forhold,

kan dette ske ved, at

organisationen selv indgiver

høringssvar.

Side 12 af 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke holdninger fra andre lande.

10. Foreløbig dansk holdning

Reguleringen af spil, herunder on-line spil, er reguleret meget forskellig i

EU-landene. Imidlertid er on-line spil grænseoverskridende i natur, hvilket

giver særlige udfordringer blandt andet i form af begrænsning af ulovligt

udbud.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har påtaget sig et aktivt

ansvar i relation til problemstillinger på on-line spillemarkedet, og hilser

derfor grønbogen velkommen. Grønbogen behandler en lang række emner,

og stiller i den forbindelse en lang række spørgsmål, herunder en række

spørgsmål til den nationale lovgivning og praksis.

Folketinget har i juni 2010 vedtaget en række nye spillelove, som blandt

andet liberaliserer on-line udbud af væddemål og kasinospil. Uanset at

lovene endnu ikke er trådt i kraft på grund af et uafklaret

statsstøttespørgsmål i relation til de vedtagne afgifter, påtænkes det fra

dansk side at svare på en række af de af grønbogens spørgsmål, der vedrører

den nationale lovgivning. Spørgsmålene vil blive besvaret med baggrund i

den nye vedtagne lovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 13 af 13