Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0657 Bilag 1
Offentligt
1052558_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Rådet og Europa-Parlamentets forordning
om retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet og op-
hævelse af beslutning nr. 1336/97/EF
1. Resumé
Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny infrastrukturfacilitet kaldet
Connecting Europe Faciliteten, som skal finansiere infrastruktur på trans-
port-, energi- og IKT-området i perioden 2014-20. Formålet med facilite-
ten er at styrke langsigtede infrastrukturinvesteringer til gavn for vækst og
konkurrenceevne.
Faciliteten er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-20, og
forordningens vedtagelse afhænger derfor af vedtagelsen af den samlede
flerårige finansielle ramme. Endvidere hænger faciliteten sammen med de
sektorspecifikke retningslinjer på transport-, energi- og IKT-området, som
fastlægger, hvordan tildelingen af midler til infrastrukturprojekter skal
prioriteres inden for de tre områder. CEF forventes både at anvende inno-
vative finansielle instrumenter i form af projektobligationer og egentlig støtte.
Dette notat vedrører forordningsforslaget på IKT-området og indeholder
retningslinjer for prioritering af projekter af fælles interesse i forhold til både
bredbånd og digitale tjenester. Fælles for alle projekter er, at de skal bidrage
til opfyldelsen af en række målsætninger i Europa 2020-strategien, herunder
hurtige bredbåndsforbindelser og udviklingen af det indre marked.
Forslaget om retningslinjer har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser.
2
Baggrund
Som afsæt til forhandlingerne om EU’s budget for 2014-2020 vedtog
Kommissionen i juni 2011 en meddelelse om forslag til overordnede princip-
per og indsatsområder i det nye budget for EU samt anvendelse af finansielle
instrumenter
1
.
1
KOM (2011) 500 – ”Et budget for Europa 2020” af 29. juni 2011
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1052558_0002.png
2/9
Et væsentligt indsatsområde, som Kommissionen foreslår i EU-budgettet for
2014-2020, er at sikre investeringer i infrastrukturprojekter inden for transport,
energi og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Således foreslås
det at allokere i alt 50 mia. euro for 2014-2020 i en samlet ramme kaldet
”Connecting Europe Facility” (herefter benævnt CEF) og herunder afsættes
cirka 9,2 mia. euro til digital infrastruktur.
Infrastrukturlovgivningen er endvidere et af de 12 nøgleinitiativer I Akten for
Det Indre Marked, hvor det fremgår, at infrastrukturlovningen skal medvirke
til at identificere og udrulle strategiske projekter af europæisk betydning samt
sikre sammenhæng i den europæiske infrastruktur
Selve CEF, herunder den samlede prioritering af midler til området og anven-
delsen af finansielle instrumenter, behandles i en separat retsakt
2
, mens de
nærmere retningslinjer for prioritering af de afsatte midler til hver af de tre
sektorer er opstillet i forslag til separate forordninger. Dette rammenotat for-
holder sig således alene til Kommissionens forslag til forordning om retnings-
linjer for prioritering af de afsatte midler til digital infrastruktur.
Forslaget er fremsat efter Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-
de (TEUF) artikel 172 og skal derfor behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure.
Kommissionens initiativ til CEF skal ses i lyset af, at en horisontal målsætning
for budgetforslaget er at understøtte Europa 2020-strategien
3
for intelligent og
bæredygtig vækst for alle med henblik på at skabe job og genoprette Europas
økonomi. Et af Kommissionens store fokusområder i Europa 2020 er således
IKT, og i 2010 lanceredes en fremadrettet strategi for IKT og digitalisering,
Europas Digitale Dagsorden
4
, som ét af i alt syv såkaldte flagskibsinitiativer.
Den overordnede målsætning for Europas Digitale Dagsorden er at opnå bæ-
redygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret på
hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable applikationer.
3. Formål og indhold
Med forordningen fastsættes der retningslinjer for, hvilke telekommunikati-
onsprojekter i medlemsstaterne, der er af ”fælles interesse”, og som dermed
kan opnå støttes i henhold til den overordnede CEF-forordning.
Ifølge Kommissionen har forordningsforslaget fem hovedformål:
KOM (2011) 665 ”Establishing the Connecting Europe Facility”
3
KOM (2010) 2020 – ”Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst” af 3. marts 2010
4
KOM (2010) 245 – ”En digital dagsorden for Europa” af 19. maj 2010
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1052558_0003.png
3/9
1.
At bidrage til økonomisk vækst og støtte udviklingen af et indre mar-
ked for at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne, her-
under små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne,
2.
At bidrage til forbedringer af borgere, virksomheders og myndigheders
hverdag ved at fremme sammenhængen mellem nationale net samt ad-
gang til disse net,
3.
At stimulere udrulning af hurtige bredbåndsnet i hele Europa, hvilket
kan lette udvikling og udbud af digitale tjenester på tværs af Europa,
4.
At muliggøre bæredygtige digitale tjenester på tværs af Europa, og
5.
At bidrage til reduktion af drivhusgasser, samt at beskytte og forbedre
miljøet.
CEF forventes primært at anvende innovative finansielle instrumenter for at
tilskynde investeringer ved at reducere investeringsrisikoen og tilbyde langsig-
tet finansiering for både nye og eksisterende investorer. Kun hvor forretnings-
planen er særligt svag, forventes CEF at tilbyde medfinansiering i form at di-
rekte støtte.
Hvis det vurderes at øge den europæiske merværdi kan EU i medfør af denne
forordning samarbejde med myndigheder og andre organisationer i tredielande
samt internationale organisationer med henblik på at opfylde forordningens
målsætninger.
Kommissionens forslag indeholder overordnet set to typer af projekter. Den
første type er bredbåndsprojekter, hvilket defineres som fysiske eller trådløse
net, der giver højhastighedsadgang til internettet og andre lignende tjenester.
Den anden type projekter er digitale tjenester, som dækker over typisk inter-
netbaserede tjenester, der kan virke på tværs af landegrænser, og som er til
gavn for borgere, virksomheder og/eller offentlige myndigheder.
Forslaget fastlægger fire prioriteter for projekter af fælles interesse:
a. Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 100 mega-
bit i sekundet.
b. Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 30 megabit
i sekundet, til udkantsområder og øer.
c. Understøttelse af såkaldte ”Core Service Platforms”, såsom fysisk ser-
verudstyr og softwareudstyr, der driver udbredelsen af digitale tjene-
ster.
d. Alle tiltag, som fremmer interoperabilitet og synergi mellem forskelli-
ge projekter af fælles interesse, herunder mellem projekter på tværs af
de tre sektorer i CEF (dvs. også transport- og energiprojekter) samt
mellem projekter for digital infrastruktur og projekter støttet via struk-
turfondene.
I udgangspunktet kan alle elementer i et elektronisk infrastrukturprojekt opnå
støtte via CEF, herunder også forundersøgelser, driftsomkostninger og evalue-
ringer. Det understreges desuden, at støtte kan ydes både i form af regulatori-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/9
ske tiltag og økonomiske tilskud. De konkrete bestemmelser om finansie-
ringsmekanismerne fastlægges imidlertid i den overordnede CEF-forordning.
Projekter af fælles interesse skal bidrage til at opfylde de fem hovedformål
med forordningsforslaget, og for at konkretisere sådanne projekter er der til
forordningen tilføjet et anneks. Med forslaget vil Kommissionen få kompeten-
ce til løbende at revidere annekset i årene 2014-2020 via delegerede retsakter.
Sådanne revisioner skal ske under hensyntagen til ændrede politiske priorite-
ter, den teknologiske udvikling samt ændrede markedsforhold, og både Rådet
og Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre indsigelse mod revisionen in-
den for en tidsfrist på to måneder.
Kommissionens kompetence til at udstede delegerede retsakter kan til enhver
tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet, men dette vil ikke berøre
gyldigheden af allerede vedtagne delegerede retsakter.
Kommissionen vil løbende evaluere de fastlagte prioriteter i annekset, og der
vil blive etableret en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra medlems-
staterne, som skal assistere Kommissionen til dette formål.
Forordningen vil træde i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den Europæiske
Unions Tidende og den anvendes fra den 1. januar 2014.
Annekset til forordningsforslaget indeholder en beskrivelse af projekter af fæl-
les interesse, som kan modtage støtte. Disse er inddelt i tre emneområder:
Horisontale projekter
Kortlægning af bredbåndsinfrastruktur samt andre tekniske initiativer.
Bredbåndsprojekter
Anlæggelse af bredbåndsinfrastruktur, der støtter de europæiske 2020-
målsætninger om, at halvdelen af EU-borgerne abonnerer på forbindelser på
mindst 100 megabit i sekundet, og at alle EU-borgere har adgang til forbin-
delser på mindst 30 megabit i sekundet.
Projekter skal være forenelige med relevant lovgivning, herunder EU’s kon-
kurrenceregler, og desuden bidrage til udrulning af en passiv fysisk infra-
struktur (f.eks. tomrør eller master) eller skabe synergi med andre infra-
strukturområder, såsom transport og energi. Desuden lægges der vægt på en
balanceret fordeling af støtte til forskellige typer projekter samt til projekter
fordelt geografisk over hele Europa.
Endelig kan modtagere af støtte være teleselskaber, infrastrukturudbydere
(f.eks. af vand eller elektricitet), regioner eller kommuner. Disse eksempler
er ikke udtømmende.
Digitale tjenester
Under denne kategori oplistes der en række specifikke projekttyper:
Højhastighedsnet (backbone-net) mellem offentlige institutioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1052558_0005.png
5/9
Grænseoverskridende e-forvaltningstjenester (eGovernment).
Tjenester, som giver adgang til offentlige data og digitalisering af
kulturelle værker.
Tjenester, som fremmer tillid og sikkerhed på internettet eller bidra-
ger til beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur.
Intelligente energisystemer via IKT.
Med forordningen ophæves en tidligere retsakt fra 1997 om transeuropæiske
telekommunikationsnetværk. Denne retsakt, som blev revideret i 2002, an-
gav prioritering af midler under det tidligere ”eTEN”-program, som fra
1997 til og med 2006 ydede støtte til IKT-projekter, herunder digitale tjene-
ster inden for fx sundhed, social inklusion og uddannelse. Fra 2007 og frem
har der ikke været uddelt støttemidler til nye projekter under eTEN-
programmet og de sidste projekter blev afsluttet i 2010.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i medfør af TEUF art. 172 medlovgiver på forslaget,
som behandles i den almindelige lovgivningsprocedure. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at en samordnet udvikling hen mod en transeuropæisk
telekommunikationsinfrastruktur, herunder bredbånd og digitale tjenester, ikke
kan løftes af medlemsstaterne selv, men kræver en indsats på EU-plan.
Kommissionen finder endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet, og at det holder sig inden for rammerne af artikel 170
om blandt andet transeuropæiske telekommunikationsnet i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Regeringen er på det grundlag enig med Kommissionen i, at nærhedsprincip-
pet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Teleloven, lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet
og –tjenester.
7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser. Selve forslaget til CEF-forordning (KOM (2011) 665) må forventes at ha-
ve betydelige konsekvenser for EU’s samlede budget, og behandles ikke i det-
te grund- og nærhedsnotat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1052558_0006.png
6/9
Forslaget har ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenser for regionerne
og kommunerne. Det kan dog ikke afvises, at kommuner eller regioner, som
frivilligt beslutter at indgå i konkrete finansieringsprojekter i medfør af denne
forordning, vil skulle anvende midler til medfinansiering.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Øgede investeringer i digitale infrastrukturer vurderes at have positive sam-
fundsmæssige konsekvenser for innovation og vækst i samfundet generelt.
For virksomheder forventes højhastighedsbredbånd kombineret med digitale
tjenester at give en positiv effekt både i forhold til indretning af forretnings-
gange, udvikling af virksomhedens produkter samt rekruttering af medar-
bejdere.
For borgere forventes en udbygget digital infrastruktur også at have positive
effekter for blandt andet muligheden for at uddanne sig (fjernundervisning),
kommunikere med eller modtage ydelser fra det offentlige (digital borger-
service og telemedicin), fleksibilitet i forhold til arbejdsplads (distancear-
bejdspladser), muligheden for at deltage i samfundsdebatten og modtage in-
formation – også for den del af befolkningen, der bor i de tyndt befolkede
områder.
Støtte til at gøre digitale tjenester paneuropæiske, f.eks. e-signaturløsninger,
vil kunne understøtte udviklingen af det digitale indre marked.
Der er en risiko for, at brug af offentlig støtte, herunder via EU-midler, kan
påvirke konkurrencen på telemarkedet negativt, hvis en vurdering af kon-
kurrencepåvirkningen ikke indgår som et element i vurderingen af konkrete
projektansøgninger om støtte.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10.
Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring i det fungerende EU-
specialudvalg for it og telekommunikation med frist for bemærkninger den 2.
november 2011. Høringen har givet anledning til svar fra Dansk Energi, DR
og TDC.
Derudover har DI også udtalt sig om forslaget i forbindelse med Transportmi-
nisteriets høring med frist for bemærkninger den 2. november 2011.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1052558_0007.png
7/9
Dansk Energi har i høringssvar af 2. november 2011 angivet sin generelle støt-
te til Kommissionens udspil til CEF og de dertil knyttede finansieringsinstru-
menter med henvisning til klare synergier mellem transport, energi og tele-
kommunikation.
Dansk Energi er enig med Kommissionens vurdering af, at der er behov for
massive investeringer i opgraderingen af den digitale infrastruktur til ægte høj-
hastighedsforbindelser, som fjerner flaskehalse, der ellers vil hæmme den digi-
tale udvikling og dermed reducere muligheden for at realisere de samfunds-
økonomiske og sociale gevinster inden for eksempelvis sundheds-, undervis-
nings- og elektricitetsområdet.
Dansk Energi hæfter sig ved Kommissionens beregninger af investeringshul
på næsten 220 milliarder EURO (efter telesektorens egne investeringer), hvil-
ket Dansk Energi også finder gældende for Danmark, som vurderes at kræve
samlede investeringer på 30 til 35 milliarder danske kroner for at opgradere
den danske infrastruktur til højhastighedsforbindelser. Hertil bemærkes, at de
danske energiselskaber siden 2005 har været en væsentlig aktør i Danmark
med henblik på at realisere Kommissionens mål om at få opgraderet den digi-
tale infrastruktur fra det gamle kobbernet til fremtidssikkert fibernet.
Dansk Energi anser CEF, som et oplagt værktøj til at få fremmet den private
investeringslyst i opgradering af den digitale infrastruktur i Danmark og sær-
ligt i områder, hvor der ikke er kommercielle incitamenter til at levere højha-
stighedsforbindelser (markedssvigt). Dansk Energi hæfter sig derudover ved,
at Kommissionen ikke frasiger nogen områder, herunder tætbefolkede byer,
for behov for finansielle instrumenter til at fremme udviklingen.
Dansk Energi savner imidlertid, at forslaget til CEF tager stilling til både be-
hovet for hurtige download- og upload –hastigheder, som begge vurderes at
være centrale for overgangen fra at passive bredbåndsforbrugere til aktive,
medskabende forbrugere. Eksempler på tjenester som kræver begge dele er
ifølge Dansk Energi cloud computing og videobaseret to-vejskommunikation.
I forhold til landdistrikterne bemærker Dansk Energi, at Kommissionen ser di-
rekte tilskud som virkemiddel til at sikre dækningen, og i den sammenhæng
henviser Dansk Energi til regeringens egen angivelse af, at 13,2 procent af be-
folkningen bor i landdistrikter.
I forlængelse af den generelle støtte til CEF er Dansk Energi stærkt bekymret
for, at de finansielle instrumenter knyttet til CEF kan medvirke til at cementere
tidligere telemonopolers i forvejen stærke position på bredbåndsmarkedet. Her
henvises der specifikt til TDC’s markedsdominans i Danmark med en andel på
60 procent af bredbåndsmarkedet
Dansk Energi mener således, at der skal tages særlige hensyn til konkurrence-
situationen, når CEF-tilknyttede midler indgår i projekter med bredbåndsaktø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1052558_0008.png
8/9
rer, hvormed CEF ikke må kunne styrke en i forvejen stærk markedsposition
hos enkelte tidligere telemonopoler.
Dansk Energi hæfter sig i CEF-forslaget særligt ved prioriteterne til projekter,
der giver adgang til hastigheder på over 100 megabit i sekundet, og til projek-
ter, der udnytter synergier mellem højhastighedsbredbåndsnet og andre forsy-
ningsinfrastrukturer og navnlig Smart Grids. Dansk Energi bemærker i den
forbindelse, at energiforbruget ved fiberoptiske netværk ifølge blandt andet
Kommissionen er lavere end ved andre teknologier som kobber og kabel-tv-
net. Sådanne netværk vil således ifølge Dansk Energi bidrage til at reducere
Europas udledning af drivhusgasser.
Dansk Energi opfordrer endeligt den danske regering til at sikre, at Danmark
fra ikrafttrædelsen af CEF er klar til at håndtere CEF-støttede projekter på lige
fod med alle andre EU-medlemslande.
DI har i høringssvar af 2. november 2011 bemærket, at det er vigtigt at fremme
den digitale infrastruktur i EU, men at man ikke er enig i prioriteringen af mid-
ler hertil.
Det bemærkes, at 7,1 ud af de 9,2 mia. euro afsættes til infrastruktur (bred-
båndstjenester), mens kun en mindre del målrettes selve anvendelsen af bred-
bånd (digitale tjenester). DI anfører, at udbygning af infrastruktur i Nordeuro-
pa hovedsageligt er markedsdrevet og at offentlig støtte til udbygning af infra-
strukturen i et dansk perspektiv derfor ikke er den mest hensigtsmæssige prio-
ritering. DI foretrækker derfor en mere efterspørgselsdrevet udvikling frem for
en ensidig støtte til at udbygge infrastrukturen.
DI bemærker således, at investeringer i bredbånd kun giver mening i det om-
fang, at det samtidigt lykkes at øge efterspørgslen på digitale tjenester. DI ser
derfor gerne, at flere midler målrettes brug af offentlige digitale tjenester inden
for eksempelvis velfærdsteknologi eller uddannelse. Dette kan ifølge DI være
med til at øge brugervenligheden, styrke den objektive sagsbehandling samt
fremme produktiviteten i den offentlige sektor.
DR har i høringssvar af 28. oktober 2011 bemærket, at definitionen på bred-
båndsnet i Kommissionens forslag henviser til både faste og trådløse accesnet,
inklusiv via satellit. DR mener på den baggrund, at det er væsentligt, at der er
klarhed om, hvorvidt dette inkluderer broadcast, som ifølge DR per definition
er en trådløs teknologi.
TDC har i høringssvar af 25. oktober 2011 anført, at man fra dansk side bør
arbejde for, at offentlig støtte til bredbåndtjenester skal dedikeres til områder
med klart påvist behov for udbygning af infrastrukturen, som ikke vil kunne
ske på markedsmæssige vilkår. Derudover foreslår TDC, at medfinansiering af
projekter skal ske på et teknologineutralt grundlag, inklusive mobilteknologi,
med sigte på at sikre EU’s målsætning om at sikre adgang til forbindelser på
mindst 30 megabit i sekundet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1052558_0009.png
9/9
Endelig finder TDC, at kriterier for fordeling af henholdsvis private og offent-
lige investeringer i projekter fastlægges således, at den offentlige medfinansie-
ring bliver et incitament til en risikovillig og markedsdreven adfærd fra private
investorer.
11.- Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre medlemsstaters holdninger til forslaget er endnu ikke kendte.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt forslaget om Connecting Europe Faciliteten. Ud-
gangspunktet er, at udrulningen af infrastruktur skal være markedsdrevet,
og at EU-initiativer primært skal være af regulativ karakter. Der er dog
markedsfejl, der betyder, at der kan være behov for adgang til risikovillige
lånemuligheder og egentlig støtte for på længere sigt at sikre EU's konkur-
renceevne. Tildelingen af midler bør ikke påvirke konkurrencesituationen i
negativ retning.
Regeringen vurderer, at der er behov for støtte til både bredbåndsinfra-
struktur og øvrige digitale tjenester og analyserer pt. forslaget nærmere.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.