Skatteudvalget 2011-12
KOM (2011) 0730 Bilag 1
Offentligt
1095330_0001.png
Notat
Til Folketingets Europaudvalg
(kopi til Folketingets Skatteudvalg)
J.nr. 2011-241-0027
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Rådets forordning om administrativt samarbejde på punktaf-
giftsområdet, KOM(2011)730
1. Resumé
Med hjemmel i TEUF artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og
enstemmig vedtagelse af EU-landene, har Kommissionen ved KOM(2011)730 af
14. november 2011 fremsat forslag til en ny rådsforordning om EU-landenes
administrative samarbejde på punktafgiftsområdet til afløsning af den nugæl-
dende forordning (EF) nr. 2073/2004 af 16. november 2004.
I hovedpunkter foreslås der ændringer af forordningen om det administrative
samarbejde på punktafgiftsområdet for så vidt angår:
Fastlæggelse af det juridiske grundlag for et fælles EU-system for elek-
tronisk kontrol med transport af punktafgiftspligtige varer inden for EU
under hensyntagen til de planlagte udviklingsfaser for dette kontrolsy-
stem.
Præcisering og uddybning af regler for udveksling af oplysninger mel-
lem EU-landenes skattemyndigheder. Herunder foreslås tidsfristen for
udveksling af visse oplysninger mellem EU-landene forkortet fra tre må-
neder til én måned.
Den nye forordning foreslås at træde i kraft på tyvendedagen efter offentliggø-
relse i EU-tidende, og med anvendelse fra 1. juli 2012.
2. Baggrund
Punktafgift på mineralolieprodukter, tobak og alkoholholdige drikkevarer i form
af øl, vin og spiritus er omfattet af EU-harmonisering.
Som led i oprettelsen af Det Indre Marked blev der indført fælles regler for et
papirbaseret system for kontrol med transport af harmoniserede punktafgifts-
pligtige varer mellem landene. Kontrollen skal sikre, at afgiften bliver betalt i
det land, hvor varen bliver forbrugt.
Side 1 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1095330_0002.png
Europa-Parlamentet og Rådet traf i 2003 en fælles beslutning (1152/2003/EF)
om udvikling af et elektronisk system,
Excise Movement Control System,
for-
kortet EMCS, til afløsning af det papirbaserede system. I Rådets direktiv
2008/118/EF er der herefter fastsat regler for virksomhedernes pligter og ret-
tigheder i relation til anvendelsen af EMCS.
EU-landenes myndigheder forpligtes af regler i Rådets forordning (EF) nr.
2073/2004 af 16. november 2004, hvorefter myndighederne skal samarbejde
administrativt om de harmoniserede punktafgifter, herunder ved at udveksle op-
lysninger til brug for kontrollen med betalingen af punktafgifter. Den gældende
forordning tager imidlertid ikke højde for den mellemliggende indførelse af
EMCS, herunder at Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1152/2003/EF
fastsætter forskellige tekniske udviklingstrin for EMCS.
Kommissionen har derfor ved KOM(2011)730 af 14. november 2011 fremsat
forslag til en ny rådsforordning om EU-landenes administrative samarbejde på
punktafgiftsområdet til afløsning af den hidtil gældende forordning 2073/2004.
Forslaget er oversendt til Rådet den 15. november 2011 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113, der kræver høring af Eu-
ropa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af EU-landene.
Forslaget har været drøftet i Rådets Fiskalgruppe. Behandlingen er gået hurtigt,
fordi der i Rådets Fiskalgruppe har været stor tilslutning til forslaget. Efter min-
dre tekniske ændringer, blev der opnået fuld enighed, og forslaget er derfor fær-
digbehandlet på rådsgruppeniveau.
3. Formål og indhold
Formål
Det er et hovedformål med forslaget at fastlægge det juridiske grundlag for
EMCS under hensyn til de planlagte udviklingsfaser for EMCS..
Et andet hovedformål med forslaget er at styrke og præcisere ansvar og handle-
pligter for EU-landenes skattemyndigheder i forbindelse med det administrative
samarbejde på punktafgiftsområdet, herunder med hensyn til en mere effektiv
bekæmpelse af snyd med punktafgifter.
Indhold
I forslaget indgår et styrket juridisk grundlag for at fastsætte nærmere tekniske
krav til EU-landenes udvikling og anvendelse af EMCS ved en såkaldt ”komito-
logi-procedure”. Derved forstås generelt, at der i et direktiv eller en forordning,
som er vedtaget af Rådet, kan være fastsat et juridisk grundlag for, at Kommis-
sionen kan fremsætte forslag til den nærmere teknisk-administrative gennemfø-
relse af visse regler fra direktivet eller forordningen. Kommissionens forslag
drøftes og vedtages med kvalificeret flertal i en EU-komité, hvor nationale em-
bedsmænd fra de enkelte EU-lande har sæde. I givet fald bliver disse regler ved-
taget og offentliggjort som en kommissionsforordning.
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1095330_0003.png
Det nye forordningsforslag søger samtidig at præcisere og uddybe reglerne for
udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder. I den for-
bindelse foreslås tidsfristen for udveksling af visse oplysninger mellem EU-
landene forkortet fra tre til én måned. Dette svarer til afkortningen af fristen for
udveksling mellem EU-landene af visse oplysninger om moms, der blev vedta-
get med en ny samarbejdsforordning på momsområdet, (EU) nr. 904/2010.
Den ny samarbejdsforordning på punktafgiftsområdet foreslås at træde i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende. Der er på rådsgruppeniveau
opnået enighed om, at den skal anvendes fra 1. juli 2012.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 113 høres. Der foreligger
endnu ikke en udtalelse. Forslaget har været behandlet i Europa-Parlamentets
Økonomi- og Valutaudvalg, som afgav udkast til betænkning den 12. januar
2012.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, idet forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan op-
fyldes af de enkelte EU-lande.
Regeringen deler Kommissionens vurdering. Medlemsstaterne vil ikke hver for
sig kunne etablere og drive et elektronisk kontrolsystem som EMCS, der i sin
natur er fælleseuropæisk, og som derfor nødvendiggør koordination og udvik-
ling fra centralt hold. Forslaget strider derfor ikke med nærhedsprincippet.
6. Gældende ret
Rådets forordning (EF) nr. 2073/2004 af 16. november 2004 om administrativt
samarbejde på punktafgiftsområdet, som er umiddelbart gældende i hver med-
lemsstat.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Efter TEUF artikel 288 har en forordning umiddelbar virkning i EU-landene og
skal ikke gennemføres via national lovgivning.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre yderligere statsfinansielle konsekvenser ud
over, hvad der følger af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning
1152/2003/EF og Rådets direktiv 2008/118/EF, der tidligere er vedtaget med
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1095330_0004.png
dansk tilslutning, og som er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1385 af 21. de-
cember 2009.
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er rettet imod EU-landenes skattemyndigheder, og forslaget skønnes
ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Eftersom Rådets forordning om administrativt samarbejde på punktafgiftsområ-
det udelukkende retter sig til Skatteministeriet og SKAT som myndighed, er der
ikke foretaget ekstern høring af forslaget til ny forordning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle EU-lande har været positivt indstillet over for formålet med – og udform-
ningen af – forslaget til en ny rådsforordning om EU-landenes administrative
samarbejde på punktafgiftsområdet.
10. Foreløbig dansk holdning
Den danske regering støtter forslaget til en ny rådsforordning om EU-landenes
administrative samarbejde på punktafgiftsområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 4 af 4