Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0897 Bilag 2
Offentligt
1086036_0001.png
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Folketingets Europaudvalg
Skanderborg, den 28. februar 2012
EU's koncessionsregler i forhold til vand- og spildevandsforsyningsselskaber
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, er blevet opmærksom på, at der har været en høring af EU's
forslag til et Koncessionsdirektiv (KOM 2011 897). Vi vil gerne bidrage til processen inden Folketinget skal
respondere til EU 07.03.2012.
Foreningen søger en bekræftelse på, at danske vand- og spildevandsforsyningsselskaber ikke bliver omfat-
tet af reglerne i det omtalte direktiv. Den primære betragtning er, at koncessioner bl.a. er kendetegnet ved at
være skriftlige, gensidigt bebyrdende kontrakter omhandlende bl.a. forsyning – men det er ikke det juridiske
afsæt i Danmark. Endvidere angår direktivforslaget tilsyneladende ikke privatretligt organiserede spildevand-
forsyningsselskaber.
Såfremt at den primære betragtning ikke er nok til at løfte de danske forsyninger ud af direktivet – vil vi hen-
lede opmærksomheden på undtagelsesreglerne, hvorefter:
- at den danske forsyning kan anses som værende baseret på eksklusive rettigheder
- at kommunalt ejede forsyninger er undtaget grundet in-house-reglen.
Rammerne for vand- og spildevandsforsyning i EU er forskellig på mange punkter. I Syd- og Østeuropa er
der udbredt anvendelse af koncessioner, hvor det offentlige overdrager den økonomiske risiko for forsynin-
gen til private aktører for en given årrække – og disse aktører kan naturligvis tjene penge på varetagelsen af
forsyningen. I Danmark sker forsyningen på grundlag af:
- offentlige tilladelse til indvinding af vandressourcen, til udledning af spildevand samt til etablering af det
nødvendige tekniske anlæg
- offentlig planlægning af hvor og hvem forsyningsselskaberne skal forsyning
- lovkrav om, at forsyningen økonomisk skal hvile-i-sig og tilmed være under et af regulator givent prisloft.
Når alt dette er nævnt, vil vi oplyse, at de danske forsyninger i høj grad gør brug af EU's almindelige udbuds-
regler i relation til anlægsarbejde og tjenesteydelser på driftsiden.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Side 1 af 1
Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
Tlf.nr.: 7021 0055
Fax: 7021 0056
[email protected]
www.danva.dk