Den 19. oktober 2011

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske ogSociale Udvalg og Regionsudvalget: ”Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for mo-derniseringen af Europas videregående uddannelser” (KOM(2011) 567).Meddelelsen blev vedtaget af Kommissionen 20. september 2011 og forelå på dansk 22. sep-tember 2011. Notatet oversendes også til Folketingets udvalg for Udvalget for Forskning, In-novation og Videregående Uddannelser.

1. Resumé

Den 20. september 2011 vedtog Kommissionen meddelelsen: ”Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsordenfor moderniseringen af Europas videregående uddannelser”. Meddelelsen skal ses som et strategisk bidrag tilEuropas EU2020 strategi for vækst og beskæftigelse. Målet er at øge antallet af højtuddannede, forbedre kvali-teten af undervisningen og optimere de videregående uddannelsers bidrag til at få EU's økonomi styrket ud afkrisen. I meddelelsen udpeger Kommissionen de nøgleområder, hvor EU-landene skal styrke deres indsats for atnå de fælles uddannelsesmål. Landene opfordres bl.a. til at øge antallet af højtuddannede, forbedre de videregåen-de uddannelsers kvalitet og relevans, uddanne flere forskere for at forbedre grundlaget for fremtidens erhvervsliv gostyrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og erhvervslivet for at fremme innovationen. Samtidig opstillerKommissionen nye konkrete EU initiativer, som skal støtte landenes moderniseringsreformer. Meddelelsen for-ventes at sætte dagsordenen for det europæisk arbejde med videregående uddannelse under nuværende og kom-mende formandskaber. Det polske formandskab forventer, at Rådet den 28-29. november 2011vedtagerrådskonklusioner på baggrund af meddelelsen.

2. Baggrund

Kommissionens meddelelse følger op på en tidligere meddelelse fra 2006 "Delivering on themodernisation agenda for universities” (KOM(2006) 208 final).

3. Formål og indhold

Meddelelsen skal ses som et strategisk bidrag til Europas strategi for vækst og beskæftigelseEU2020. Målet er at øge antallet af højtuddannede, forbedre kvaliteten af undervisningen ogoptimere de videregående uddannelsers bidrag til at få EU's økonomi styrket ud af krisen.Meddelelsen udpeger de nøgleområder, hvor EU-landene skal styrke deres indsats for at nå defælles uddannelsesmål. Samtidig fastsætter meddelelsen hvordan EU kan støtte landenes mo-derniseringsreformer. Kommissionen mener, at der er brug for yderligere reformer på følgendeprioriterede områder:Øge antallet af højtuddannede, tiltrække et bredere tværsnit af samfundet til de videregå-ende uddannelser og mindske frafaldet på de videregående uddannelserForbedre de videregående uddannelsers kvalitet og relevans, så studieordningerne dæk-ker de enkeltes, arbejdsmarkedets og fremtidens behov, samt stimulere og belønne højkvalitet i undervisning og forskning

Give studerende flere muligheder for at erhverve yderligere kvalifikationer gennem stu-dier eller uddannelse i udlandet og tilskynde til tværnationalt samarbejde for at forbedreresultaterne inden for de videregående uddannelserUddanne flere forskere for at forbedre grundlaget for fremtidens erhvervslivStyrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og erhvervslivet for at øge eksperti-sen og fremme innovationenSikre en effektiv finansiering, gøre styringen af de videregående uddannelser mere flek-sibel og investere i kvalitetsuddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov.Kommissionen vil bl.a. tage følgende konkrete initiativer på EU niveau:Udvikle et nyt multi-dimensionalt informations- og ranking værktøj, som kan profilerevideregående uddannelsesinstitutioner og forbedre uddannelsessektorens transparens(U-Multirank i 2013)Det nye integrerede uddannelsesprogram, som samler livslang læring(Erasmus), Eras-mus Mundus og Unge m.v. vil give flere muligheder for at alle studerende kan studereeller tage praktik i udlandet. Kommissionen fremlagde i juli 2011 forslag til det næsteflerårige EU-budget (2014-2020), som lægger op til betydelige stigninger på uddannelses-og ungdomsområdet (+73 %) og inden for forskning (+46 %) i erkendelse af disse om-råders store betydning for væksten.Lancere et Erasmus Masters' degree mobility loan guarantee scheme som et element i denye programmer fra 2014, så flere studerende kan få adgang til lån, som kan finansierederes kandidatgrad i et andet medlemsland. Konceptet er ikke nærmere udfoldet.Etablere et EU Skills Panorama, som kan forbedre analysen af nutidige og fremtidigekompetencebehov i samfundet og erhvervslivet.Forbedre datagrundlaget for at kunne belyse kandidaters beskæftigelse og læringsmobili-tet som basis for bedre politiske beslutninger.Arbejde sammen med medlemslande og interessenter for at analysere konsekvenserne afforskellige finansieringskilder inden for videregående uddannelser.Forslå et “quality framework for traineeships” for, at studerende og kandidater kan fåbedre muligheder for praktik.Forbedre anderkendelse af udlandsstudier inklusiv praktikophold ved at styrke brugen afECTS.Kommissionen opdeler meddelelsen i nøglebudskaber til medlemslande/uddan-nelsesinstitutioner samt forslag til konkrete initiativer på EU niveau.

Nøglebudskaber til medlemslande/uddannelsesinstitutioner

Højere uddannelsesniveauer for at få de kandidater og forskere, som Europa har brug

for

Mange EU-lande prioriterer moderniseringen af deres videregående uddannelsessystemer, menifølge Kommissionen sker der fortsat ikke en tilstrækkelig god udnyttelse af de muligheder, somde europæiske videregående uddannelsesinstitutioner har for at bidrage til Europas velstand ogudfylde deres bredere rolle i samfundet. I Europa 2020-strategien er målet, at 40 % af Europas

unge skal have en videregående uddannelse inden udgangen af dette årti. I 2010 var tallet33,6 %.Kommissionen ønsker bl.a. at sikre flere højtuddannede gennem at mindske frafald, støtte sva-ge grupper og generelt sikre lettere adgang til videregående uddannelse f.eks. fra erhvervsud-dannelser. Kommissionen peger derudover på, at medlemslandene skal blive bedre til at anven-de European Qualification Framework til at dokumentere kvalifikationer. Derudover opfordreslandene til at udarbejde nationale strategier for uddannelse af forskere.Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner:Der skal udvikles klare overgangsmuligheder fra erhvervsfaglige og andreuddannelsestyper til de videregående uddannelser. En effektiv måde til opnåelse herafkan være gennem nationale kvalifikationsrammer, som er relateret til den europæiskekvalifikationsramme, og som bygger på læringsresultater, og gennem klare procedurerfor anerkendelse af læring og erfaringer, der er erhvervet uden for den formelleuddannelse.Tilskyndelse til inddragelse af elever fra underrepræsenterede grupper og"ikke-traditionelle" lærende, herunder voksne; der skal gives mere gennemsigtiginformation om uddannelsesmuligheder og resultater samt individuel vejledning for atinformere om studievalg og for at mindske frafaldet.Det skal sikres, at finansiel støtte når frem til potentielle studerende framindrebemidlede grupper, ved at ressourcerne målrettes bedre.De nationale strategier til uddannelse og videreuddannelse af et tilstrækkeligt antalforskere skal udarbejdes og gennemføres i overensstemmelse med EU's forsknings- ogudviklingsmål.

Forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans

Kommissionen opfordrer uddannelsesinstitutioner/landene til at sikre bedre match mellemuddannelseskompetencer og de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Kommissionenmener bl.a., at erhvervslivet skal inddrages i fastlægges af relevante uddannelseskompetencer.Et vigtig redskab til at sikre bedre kompetencematch er at anvende IKT til at sikre fleksibilitetog hurtig omstilling bl.a. i undervisningen eller ved fjernundervisning.Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner:at tilskynde til anvendelse af prognoser vedrørende kvalifikationer og vækst og data omkandidaters beskæftigelse (herunder en gennemgang af kandidaters beskæftigelse) vedudformningen, formidlingen og evalueringen af kurser samt tilpasning afkvalitetssikring og finansieringsmekanismer, således at gode resultater i forberedelsenaf studerende til arbejdsmarkedet belønnesat tilskynde til en bredere vifte af studieforløb (f.eks. deltid, fjernstudier ogmodullæring, efteruddannelse for voksne, der vender tilbage til uddannelsessystemet,og andre, der allerede er på arbejdsmarkedet) ved at tilpassefinansieringsmekanismerne, hvor det er nødvendigt

at udnytte ikt's potentiale bedre for at muliggøre mere effektiv og personaliseret læring,undervisning og forskningsmetoder (f.eks. e-læring og blended learning) og øgeanvendelsen af virtuelle læringsplatformeat styrke arbejdsmarkedsinstitutionernes kapacitet (herunder de offentlige jobcentre) ogforbedre arbejdsmarkedsordningerne med henblik på at skabe overensstemmelsemellem kvalifikationer og job og at udvikle aktive arbejdsmarkedspolitikker for atfremme kandidaters beskæftigelse og styrke erhvervsvejledningenat indføre incitamenter for højere uddannelsesinstitutioner til at investere ividereuddannelse for de ansatte, at ansætte tilstrækkeligt personale til at udvikle nyediscipliner og at belønne høj kvalitet i undervisningenat koble finansieringen af ph.d.-programmer sammen med principperne for innovativeph.d.-uddannelser.

En styrkelse af kvaliteten gennem mobilitet og tværnationalt samarbejde

Inden for Bologna samarbejdet har ministrene vedtaget et mål om, at 20 % af de studerendeinden for videregående uddannelse skal have været på mobilitetsophold. Det forventes, at etlignende mål vedtages af Rådet i november 2011. Til trods for det politiske mål mener Kom-missionen, at der er for mange hindringer for uddannelsesmobilitet i EU. Kommissionen pegerbl.a. på, at anerkendelse af akademiske kvalifikationer opnået i udlandet er besværligt i mangelande og skal forbedres. Derudover er der ifølge Kommissionen for ringe muligheder for atmedtage lån og stipendier til udlandet.Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og højere uddannelsesinstitutioner:at tilskynde institutionerne til mere systematisk at lade læringsmobilitet indgå istudieordningerne og at fjerne unødvendige hindringer for at skifte læreanstalt mellembachelor- og masterniveau og gøre samarbejde og udvekslinger tværnationaleat sikre en effektiv anerkendelse af meritter erhvervet i udlandet gennem en effektivkvalitetssikring, en sammenlignelig og ensartet anvendelse af det europæiskemeritoverføringssystem og kvalifikationsbevistillægget og ved at relatere kvalifikationertil den europæiske kvalifikationsrammeat forbedre adgangen, ansættelsesvilkårene og udviklingsmulighederne for studerende,forskere og undervisere fra andre lande, bl.a. ved en fuldstændig gennemførelse afdirektiverne vedrørende studerende og forskere1og af EU's visakodeks for at gøre detlettere at udstede Schengen-visa til studerende og forskere, som opholder sig et korteretidsrum2i EU.

dannelser, samt forsømmer mulighederne for at gøre viden parat til brug for markedet. Kom-missionen fremhæver samtidig behovet for yderligere fokus på entreprenørskab og innovation ivideregående uddannelser. Derudover ønsker Kommissionen flere partnerskaber mellem of-fentlige og private aktører.Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner:at stimulere udvikling af iværksætterevner, kreative og innovative evner inden for allediscipliner og i alle tre uddannelsesforløb og fremme innovation i de videregåendeuddannelser gennem mere interaktive læringsmiljøer og en styrket infrastruktur foroverførsel af videnat styrke de højere uddannelsesinstitutioners infrastruktur for overførsel af viden ogforbedre deres evne til at engagere sig i nystartede virksomheder og spin-off-virksomhederat tilskynde til partnerskab og samarbejde med erhvervslivet som en nøgleaktivitet forde højere uddannelsesinstitutioner gennem belønningsmæssige strukturer, incitamentertil multidisciplinært og tværorganisationelt samarbejde og aftrapning af regulerendebestemmelser og administrative hindringer for partnerskaber mellem institutioner ogandre offentlige og private aktørerat fremme den systematiske inddragelse af højere uddannelsesinstitutioner iudarbejdelsen af integrerede lokale og regionale udviklingsplaner og at målretteregional støtte til samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv,især med hensyn til oprettelse af regionale ekspertise- og specialiseringscentre.

En bedre styring og finansiering

Kommissionen understreger, at Europa investerer for lidt i videregående uddannelse. Europainvesterer i gennemsnit 1,3 % af BNP mens USA investerer 2,7 % og Japan 1,5 %. Kommissi-onen påpeger, at der er behov for ekstra investeringer – private eller offentlige – for at sikreuddannelsessektorens bidrag til vækst. Kommissionen bemærker, at brugerbetaling bliver mereog mere udbredt. I den forbindelse vil Kommissionen følge de sociale konsekvenser. Kommis-sionen mener, at en større grad af autonomi til uddannelsesinstitutionerne kan bidrage positivttil at sikre en mere fleksibel finansiering og bedre anvendelse af begrænsede midler.Kommissionen mener, at medlemslandene skal målrette finansiering efter institutionernes pro-filer og resultater, så institutionerne bliver bedre til at vælge forskellige institutionsstrategier ogsamtidig udvikle excellence. Derudover fremhæver Kommissionen, at match-finansiering afoffentlige midler med private kan fremme alternative finansieringskilder.Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner:at tilskynde til en bedre beregning af de reelle udgifter ved videregående uddannelserog forskning og omhyggeligt at målrette tildelingen af midler, bl.a. gennemresultatrelaterede finansieringsmekanismer, hvilket indebærer indførelse af etkonkurrenceelement

mekanismer til målrettet finansiering tilpasset de forskellige behov, afhængigt af deforskellige institutioners profil, for at tilskynde dem til at fokusere indsatsen på deressærlige styrke og udvikle incitamenter for at støtte en bred vifte af strategiske valg ogfor at udvikle ekspertisecentreat give lettere adgang til alternative finansieringskilder, herunder anvendelse afoffentlige midler som løftestang for private og andre offentlige investeringer (f.eks.gennem medfinansiering)at give støtte til udvikling af strategiske og professionelle ledere i de videregåendeuddannelser og sikre, at de højere uddannelsesinstitutioner er så uafhængige, at de kanfastlægge deres strategiske mål, styre indtægter, belønne resultater for at tiltrække detbedste undervisnings- og forskningspersonale, fastlægge adgangspolitikker og indførenye studieordningerat tilskynde institutionerne til at modernisere deres personaleforvaltning for at kunne fålogoet "HR Excellence in Research" og gennemføre henstillingerne fra Helsingfors-gruppen vedrørende kvinder og videnskab3.

Forslag til konkrete initiativer på EU niveau

Kommissionen opstiller en række initiativer, som skal gennemføres på EU niveau og samtidigunderstøtte indsatsen i medlemslande/på uddannelsesinstitutioner.

Støtte til reformer gennem politikdokumentation, analyse og åbenhed

Kommissionen vil fokusere på at skabe transparensredskaber, som kan belyse diversiteten in-den for europæisk videregående uddannelse til gavn for studerende, uddannelsesinstitutioner ogmedlemslande. Konkret vil Kommissionen lancere U-Multirank og fremlægge de første resulta-ter i 2013 (der er pt. gennemført et pilotprojekt). U-Multirank vil gøre ranking tilgængelig foralle interessenter og benytte mange flere parametre end de nuværende rankingsystemer (f.eks.Times Higher), som i høj grad er forskningsbaserede. Kommissionen forventer, at U-Multirankvil sikre studerende bedre uddannelsesmuligheder, hjælpe uddannelsesinstitutioner til at findederes mission/identitet samt gøre det lettere for landene at fokusere politiske tiltag.Europa-Kommissionen vil:lancere U-Multirank: et nyt resultatbaseret rangordnings- og informationsredskab tiludarbejdelse af profiler af højere uddannelsesinstitutioner, der sigter på en radikalforbedring af åbenheden i sektoren videregående uddannelse og med de førsteresultater i 2013. Ved at gå ud over fokuseringen på forskning i de nuværenderangordninger og resultatindikatorer og ved at give brugere mulighed for at skabeindividuelle flerdimensionelle klassificeringer vil dette redskab, der drives uafhængigt,give oplysninger om valg og beslutningstagning hos alle interesserede parter i devideregående uddannelser

Fremme af mobilitet

Kommissionen vil fra 2014 indføre et ”Erasmus Masters Degree Mobility Scheme”, som skalsikre lån til EU studerende, som tager en kandidatgrad i et andet EU land. Forslaget er pt. ikkeuddybet i detaljer og fremstår som en simpel lånegaranti. Derudover vil Kommissionen udbre-de brugen af ECTS og sikre samspillet med Bologna processen.Europa-Kommissionen vil:forbedre anerkendelsen af studier i udlandet ved at styrke det europæiskemeritoverførsels- og meritakkumulationssystem (ECTS), foreslå incitamenter i EU-programmer til en bedre gennemførelse heraf og i arbejdet via Bolognaprocessenforeslå en ordning for mobilitet for studerende på Erasmus masterkandidatuddannelser(ved hjælp af garantiordning for lån til studerende på europæisk niveau), som skalfungere fra 2014, for at fremme mobilitet, eliteforskning og adgang til betalbarfinansiering for studerende, der tager deres mastereksamen i en anden medlemsstat,uanset deres sociale baggrundinden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse bidrage tilat styrke synergieffekten mellem EU og mellemstatslige processer.støtte en analyse af potentialet i mobilitetsstrømmen af studerende, også iBolognaprocessen, for at tage hensyn til Den Europæiske Unions Domstols domme4og af kvalitetssikringsstandarder for at sikre kvaliteten i undervisning ved franchisefremme den europæiske ramme for forskningskarrierer for at støtte tværnationalforskermobilitet og hjælpe forskere med at finde jobtilbud og arbejdsgivere med atfinde passende ansøgere ved at give en beskrivelse af forskningsstillinger i henhold tilfire kompetenceniveauer5.

Videregående uddannelse som centralt element ved innovation, jobskabelse og

beskæftigelsesevne

Kommissionen vil i 2011 vedtage den fremtidige model for EIT og foreslå emner for de nyeKICs. Derudover vil Kommissionen støtte interaktionen mellem universiteter og erhvervslivgennem strukturerede partnerskaber kaldet ’knowledge alliances’ og foreslå en kvalitetsrammefor praktik i virksomheder.Europa-Kommissionen vil:Inden udgangen af 2011 vedtage en strategisk innovationsdagsorden med enbeskrivelse af EIT's fremtid, dets prioriterede områder og forslag om lancering af nyeviden- og innovationsfællesskaberpå grundlag af det for nylig startede pilotprojekt styrke interaktionen mellemuniversiteter og erhvervsliv gennem videnallianceri forbindelse med Marie Curie-aktioner styrke en europæisk ordning for ph.d.'er iindustrien for at støtte anvendt forskningforeslå en kvalitetsramme for praktik for at hjælpe studerende og kandidater med at fåde praktiske erfaringer, der er nødvendige på arbejdspladsen, og for at få flerepraktiktilbud af højere kvalitet. Kommissionen vil også oprette en enkelt centraliseretplatform for praktiktilbud i Europa.

Støtte til en internationalisering af de videregående uddannelser i Europa

Kommissionen ønsker at EU spiller en mere aktiv rolle via uddannelsessamarbejde med tredje-lande f.eks. inden for udviklingsarbejdet i tredjelande. Kommissionen vil undersøge mulighedenfor at udarbejde en EU strategi for internationalisering af videregående uddannelse.Europa-Kommissionen vil:fremme EU som studie- og forskningssted for toptalenter fra hele verden ved at støtteudarbejdelse og udvikling af internationaliseringsstrategier i Europas højereuddannelsesinstitutionerudvikle forbindelser vedrørende videregående uddannelse med partnere uden for EUmed henblik på at styrke de nationale uddannelsessystemer, politikdialogen, mobilitetenog den akademiske anerkendelse, bl.a. via udvidelsesstrategien, den europæiskenaboskabspolitik, den samlede migrationsstrategi og Bologna-politikforummetgøre brug af eksisterende mobilitetspartnerskaber for at styrke og lette udvekslinger afstuderende og forskereoverveje forslag om ændringer vedrørende direktiver om studerende og forskere6for atgøre EU endnu mere attraktiv for talenter fra lande uden for EU og undersøge, omprocesserne og de tilhørende rettigheder bør gøres lettere og/eller skærpesLigeledes i henstilling 2005/761/EF om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigtophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for EU med henblik på videnskabelig forskning.

Styrkelse af EU-finansieringens langsigtede virkninger og komplementaritet

Kommissionen foreslår, at EU-investeringerne i videregående uddannelse kanaliseres gennemfølgende tre finansieringsmekanismer under den flerårige finansielle ramme fra 2014-2020:Uddannelse i Europa: et enkelt program for uddannelse og ungdomFor at bidrage til målene i Europa 2020 vil Europa-Kommissionen fremsætte forslag om etenkelt program for uddannelse og unge med forenklede adgangsmuligheder og enklereforvaltning.Horisont 2020: rammeprogram for forskning og innovationDet nye program Horisont 2020 vil dække al relevant EU-finansiering af forskning oginnovation, som i øjeblikket gives gennem det syvende forskningsrammeprogram, programmetfor konkurrenceevne og innovation og andre EU-initiativer vedrørende innovation, såsom DetEuropæiske Teknologiske Institut (EIT).SamhørighedspolitikinstrumenterI finansieringsperioden 2007-2013 vil der blive brugt ca. 72,5 mia. EUR i samhørighedsstøttefra EU til uddannelse og 60 mia. EUR til forskning og innovation. En strategisk udnyttelse afEU's samhørighedspolitik kan styrke den videregående uddannelses sociale, økonomiske ogterritoriale bidrag markant.

De kommende tiltag i retning af en intelligent, bæredygtig og inklusiv videregående

uddannelse i Europa

Kommissionen vil inddrage interessenter herunder Europa-Parlamentet, Regionsudvalget ogDet Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Investeringsbank samtEurostat for at gennemføre den opstillede dagsorden7. Kommissionen vil derudover trække påekstern ekspertise og vil som et første skridt i 2012 oprette en gruppe på højt niveau med etløbende mandat til analyse af vigtige emner vedrørende moderniseringen af videregåendeuddannelse. Første emne bliver fremme af eliteforskning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Det er uklart hvornår Europa-Parlamentet vil udtale sig om meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om lovgivningsforslag.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse har ingen lovmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Grundnotat blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse den 30. september2011. Følgende bemærkninger blev modtaget:Danske Lærerorganisationer International (DLI): ”Indledningsvis kan DLI erklære sig positivoverfor Kommissionens overordnede intention om mere mobilitet og gennemsigtighed i det eu-ropæiske uddannelsessystem, men DLI er på en række punkter særdeles uenig med Kommissio-nen, når det kommer til ”vejen ad hvilken” dette mål kan nås. DLI ser naturligvis med stor sympa-ti på Kommissionens forslag om større investering i pædagogisk og professionel udvikling for for-skere og undervisere på de videregående uddannelser, og DLI er også enig i, at øgede investeringeri forskning og udvikling er en nødvendig forudsætning for, at Europa kan klare sig i den globalekonkurrence.DLI undrer sig over Kommissionens anvendelse af termen: ”Modernisering”. Ofte skal ”moder-nisering” læses som ”liberalisering” i Kommissionens meddelelse. DLI tager klart afstand fra fore-stillingen om, at videregående uddannelse kan drives på markedsvilkår. DLI er desuden af denopfattelse, at det er alt for snævert kun at se universiteterne som en katalysator for vækst. Universi-teterne må og skal ses som en vigtig medspiller i det demokratiske samfund. For at kunne udfyldedenne rolle, skal universiteternes autonomi og forskernes akademiske frihed være sikker. Politiskekrav om absolut nytteværdi er en trussel mod den frie forskning. I Kommissionens meddelelsefremføres gentagne gange (fx s. 9) antagelsen om, at konkurrence mellem universiteterne i Europaautomatisk vil medføre højere kvalitet. DLI tager afstand fra denne antagelse.DLI er enig i, at kvaliteten af såvel undervisningen som forskningen på de videregående uddannel-ser er afgørende for udviklingen af Europa, men uenig i, at disse to elementer kan adskilles. På devideregående uddannelser er der, og skal der være, en tæt sammenhæng mellem undervisning ogforskning og udvikling. Forskning skaber grundlaget for en stadig refleksion over og udvikling afarbejdet på de videregående uddannelser. Endvidere er det nødvendigt med den tætte kontaktmellem de to områder for at fastholde de mest kompetente undervisere. Derfor finder DLI detkritisabelt, at Kommissionen tilskynder specialisering blandt universiteter i henholdsvis undervis-ning og forskning. Forslaget om, at universiteterne skal specialisere sig i videnskabelige felter, fore-kommer ikke gennemtænkt. Der er i meddelelsen fx ingen klarhed over, hvem der skal styre pro-cessen.

1.Kommissionen tilskynder til bedre identifikation af de reale omkostninger af videre-gående uddannelse og forskning. Samtidig foreslås fordelingsmekanismer styret efter ”performan-ce”, hvormed der introduceres stærkt forøget konkurrence mellem institutionerne om forsknings-og undervisningsmidler. DLI tager – jf. ovenfor – stærk afstand fra en sådan udvikling. For detførste er det uklart, hvad fordeling efter ”performance” omfatter. Hvilke kriterier lægges til grund,og af hvem? Igen er der stor risiko for, at grundforskning og små videnskabelige områder udhuleseller forsvinder. Herudover betyder introduktionen af konkurrenceelementet en hindring for vi-densdeling, hvilket vil være ødelæggende for forskningen. Endelig må DLI tage afstand fra Kom-missionens opfordring til favorisering af de naturvidenskabelige studier. Dels ses det naturviden-skabelige område ensidigt som katalysator for vækst og udvikling, dels anses det for nemmere atmåle umiddelbar gevinst indenfor disse studier. Men det betyder ikke, at humanistisk forskning ogundervisning er mindre vigtig eller mindre vækstskabende. Humanister har i stigende grad en væ-sentlig rolle i erhvervslivet, arbejdsløsheden er fx steget mindre for humanister end for fx ingeniø-rer og arkitekter.2.Kommissionen lægger op til øget brug af skills- og vækstprognoser/fremskrivninger,samt oversigter over færdiguddannede kandidaters beskæftigelse i udbud af og indhold i uddannel-serne. Endvidere tilskynder Kommission til brug af finansieringsmekanismer som honore-rer/favoriserer succes med at uddanne beskæftigelsesegnede kandidater. DLI har i tidligere hørin-ger understreget, at det er kritisabelt, at studerendes undervisning skal tilrettelægges ud fra usikrefremskrivninger, som måske i bedste fald tjener kortsigtede behov i erhvervslivet. De videregåendeuddannelser skal derfor sikre, at de studerende erhverver sig brede, almene kompetencer inden forderes fag og en værktøjskasse, som danner basis for livslang læring og professionel udvikling.3.DLI afviser Kommissionens forestilling om mere privat finansiering af de videregå-ende uddannelser. Uddannelse bør i et moderne demokrati være et frit gode, der som følge herafer underlagt politiske mål og styring. Derfor bør den markedsgørelse af de videregående uddannel-ser, som Kommissionen lægger op til, afvises. I denne sammenhæng er det også bekymrende, atKommissionen tilskynder til, at universiteter skal have mere autonomi til at råde over indkomst ogbelønne efter præstationer og fremme alternative finansieringsmuligheder. De videregående ud-dannelser er en samfundsinstitution, der skal styres af det offentlige. Forestillingerne om brugerbe-taling som finansiering af øget aktivitet på de videregående uddannelser må også afvises. Der erevidens for, at brugerbetaling har social slagside og øger frafaldet blandt studerende med svag aka-demisk baggrund.4.DLI er enig i at samarbejde mellem undervisning, forskning og innovation er frugt-bart, men finder, at Kommissionens udskiftning af innovation med business i ”knowledgetriangle”, er uforståelig, da det igen lægger op til, at forskningen og undervisningen udelukkenderettes mod erhvervslivets præferencer.

5.DLI påpeger i relation til Kommissionens initiativ om ”quality framework for trai-neeships”, der skal hjælpe studerende og kandidater til praktisk erfaring, at det ikke må blive en vejtil billig arbejdskraft og udnyttelse af arbejdsløse unge bl.a. i lyset af finanskrisen. Færdiguddannedekandidater må ikke benyttes som gratis arbejdskraft. Der skal være ordentlige rammer om praktik-pladser i relation til løn- og arbejdsforhold og erhvervede kompetencer.DLI finder ikke, at nogen former for rangordning kan give et ”retfærdigt” og retvisende billede,der fremmer kvalitet eller transparens mellem universiteterne. I stedet bør man på europæisk plansamarbejde om – gennem forskning - at identificere redskaber, der af institutionerne kan anvendestil at fremme kvaliteten i undervisning og forskning.Det er DLI’s forståelse at Kommissionen skal servicere EU’s borgere og ikke udelukkende denprivate sektor. Kommissionens syn på de videregående uddannelser som en art service, der aleneskal fremme væksten i det private erhvervsliv, deles ikke af DLI. De videregående uddannelser haren bred vifte af opgaver – ikke mindst i et moderne samfund – hvor de skal bidrage til dannelse,social sammenhængskraft og udvikling af demokratiet.”FTF: ”Kommissionens dagsorden for modernisering af de videregående uddannelser er for snæ-vert sat. Den burde tage udgangspunkt i uddannelsernes brede formål. FTF er til gengæld enig i, atdet er helt nødvendigt at løfte uddannelsesmålsætningen så flere frem til 2020 bliver uddannet pådet videregående niveau, men det kan kun lykkes hvis EU medlemslandene prioriterer uddannel-serne økonomisk.FTF har desuden følgende bemærkninger:1. Målet med videregående uddannelse.Kommissionens meddelelse rejser et behov for at drøfte de videregående uddannelsers mål ogrolle i samfundet. For FTF er det vigtigt at understrege at uddannelsessystemet, herunder de vide-regående uddannelser, har og fortsat skal have et bredt formål dvs. bidrage til dannelse og kvalifi-cering, til social sammenhængkraft og til innovation og vækst. Dette brede mål er samtidig afgø-rende for at uddannelsessystemet kan yde sit bidrag til udviklingen af demokratiet.På baggrund af den aktuelle krise i Europa er det en afgørende udfordring at søge nye veje til atfremme væksten og dermed grundlaget for de europæiske velfærdssamfund. Her skal de videregå-ende uddannelser og forskning spille en central rolle. Økonomisk fremgang skal ikke mindst byggepå innovation og dermed på kompetencer og ny viden fra uddannelse og forskning.Det er imidlertid et gennemgående problem i Kommissionens meddelelse, at moderniseringen afde videregående uddannelser alene ses som et spørgsmål om at styrke uddannelsernes rolle i relati-on til innovation og vækst. Når Kommissionen lægger op til en dagsorden for modernisering af devideregående uddannelse er fokus alt for snævert. Dagsordenen burde være langt bredere.2. De videregående uddannelsers diversitet.Det er positivt at Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i de videregående uddannelser-nes diversitet. Der er mange typer af videregående uddannelsesinstitutioner med hver deres profil.Nogle har en stærk erhvervs- og professionsrettet profil, hvor andre har en akademisk.

For FTF er det vigtigt at denne diversitet ikke anvendes til en form for opdeling i A og B uddan-nelser eller institutioner. Der er desværre i Kommissionens meddelelse en tendens til en opdeling ihenholdsvis uddannelsesinstitutioner med og uden forskning, der kan trække i retning af en sådanopdeling. Målet må efter FTF opfattelse være, at der på det videregående uddannelsesniveau er entæt sammenhæng mellem uddannelse og forskning uanset de videregående uddannelsernes profilog specifikke mål.3. Udfordringen er at uddanne tilstrækkeligt mange.FTF er enig i, at det er en afgørende udfordring at uddanne tilstrækkeligt mange på det videregå-ende uddannelsesniveau. FTF har i relation til det nationale behov peget på nødvendigheden af atløfte uddannelsesmålsætning og er helt enig i den danske regerings udmelding om, at 60 % af enungdomsårgang i 2020 skal opnå en videregående uddannelse. Af de 60 % skal 35 % udgøres afvideregående uddannelse på de professions- og erhvervsrettede videre-gående uddannelser, hvisbehovet indenfor områder som f.eks. sundhed, undervisning og det sociale område skal dækkes.Det er derfor også positivt, at Kommissionen anbefaler medlemslandene at øge deres indsats forat sikre at flere opnår en videregående uddannelse bl.a. at der skal tiltrækkes flere unge fra brederesociale lag. Andre elementer er reduktion af frafald og at skabe transparente sammenhænge mel-lem de forskellige dele af uddannelsessystemet.4. Nødvendigt med øgede offentlige investeringer.Kommissionens meddelelse lægger op til en øget privat finansiering, men såvel EU 2020 mål-sætningen om 40 % som den danske på 60 % kræver øgede offentlige investeringer i videre-gående uddannelse. Set i forhold til uddannelsesbehovet er det ikke realistisk at nå dette løft i 2020med mindre EU medlemslandene faktisk vælger at prioritere uddannelsesindsatsen også økono-misk.I Kommissionens meddelelse indgår også forslag bl.a. om etablering af finansielle styringsmeka-nismer, der bygger på uddannelsesfremskrivninger og vurdering af performance.Kommissionens forslag er af flere grunde meget problematiske. Uddannelsesfremskrivninger kanvære anvendelige, som et blandt flere bidrag til at fastlægge en overordnet uddannelsesstrategi,men metodisk indeholder disse fremskrivninger en usikkerhed, der gør dem uanvendelige til øko-nomisk styring af bestemte uddannelser. På samme måde vil kriterier om performance f.eks. be-skæftigelsesgraden målt på bestemte uddannelser ikke være anvendelig som økonomisk styrings-redskab. Tænk blot på den aktuelle beskæftigelsessituation for nyuddannede lærere eller sygeplejer-sker i Danmark, som ikke kan finde arbejde på grund af nedskæringerne i den offentlige sektor.Skulle uddannelsesinstitutionerne straffes økonomisk for denne situation?5. Samspil mellem videregående uddannelse og samfund.FTF mener at det er vigtigt at de videregående uddannelsesinstitutioner åbner sig op og går i dia-log og samspil med det omgivende samfund. Med den brede og centrale rolle som de videregåen-de uddannelser har, er der behov for fælles platforme hvor dialog og samarbejde kan udfolde sig

om forskningstemaer, uddannelsesbehov, kompetenceudvikling og om uddannelsernes innovativerolle.Dialog og samarbejde skal ske med respekt for de videregående uddannelsernes brede formål. Rol-len skal ikke reduceres til at opfylde ”her og nu” behov på et ”her og nu” arbejdsmarked. På sam-me måde skal forskningen ikke reduceres til kortsigtede behov. Det er vigtigt at finde balancenmellem de videregående uddannelser og de mange forskellige interesser hos aktører i samfundet,der ønsker dialog og samarbejde.I forlængelse heraf er det også for snævert som Kommissionen gør det, at beskrive videntrekantensom et samspil mellem ”education, research and business”. Samspillet skal udtrykke en bred ind-dragelse af det samfund, som uddannelse og forskning er en del af.Landsorganisationen i Danmark (LO): ”LO har modtaget ”Høring af Kommissionens meddelelseom modernisering af videregående uddannelse” fra EU-specialudvalget og ønsker at fremkommemed følgende kommentarer:LO er enig i, at Europa har brug for flere med en videregående uddannelse. Kommissionen frem-hæver i meddelelsen, at en af vejene til at nå dette mål er ”tilskyndelse til inddragelse af elever fraunderrepræsenterede grupper og ”ikke traditionelle lærende”, herunder voksne”. Det er et vigtigtsignal, at det nødvendige kompetenceløft i Danmark og i de øvrige europæiske lande også skal skegennem forbedrede tilbud om videregående uddannelse til dem, der allerede er på arbejdsmarke-det.LO opfordrer Kommissionen til at gøre det til et tydeligt mål, at en reform og modernisering afEuropas videregående uddannelser ikke alene skal tage sigte på at uddanne flere unge – den skalogså sikre mange voksne en videregående uddannelseLO finder det meget positivt, at Kommissionen i meddelelsen bl.a. lægger stor vægt på:at der skal udvikles klare overgangsmuligheder fra erhvervsfaglige til videregående uddan-nelserat man skal modarbejde sociale skævheder i rekrutteringenat man skal sikre, at de kvalifikationer, kandidaterne får, skal være baseret på den efter-spørgsel, der er på arbejdsmarkedet.LO finder det ligeledes positivt, at det bl.a. beskrives, at der skal tilskyndes til "partnerskab ogsamarbejde med erhvervslivet", men mangler en klar reference til, at dette betyder inddragelse afarbejdsmarkedets parter, herunder de faglige organisationer.LO kan også støtte den fortsatte udvikling af mobilitetsprogrammer for studerende og underviserepå de videregående uddannelser, og LO finder også, at betragtningerne om at knytte udviklingenaf de videregående uddannelser til strategiske overvejelser i sektoren baseret på bl.a. netværks- ellerklyngemodeller er perspektivrige.

LO kan endelig også tilslutte sig målsætningen om en bedre finansiering af de videregående ud-dannelser, men er skeptiske over for øget brug af "fleksible finansieringssystemer", hvis det bety-der en ren privatisering (såvel gennem brugerbetaling som alene sponseret forskning) af de videre-gående uddannelser.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andres landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har ikke taget stilling til meddelelsen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.