Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
946011_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 20. januar 2011
Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 31. januar 2011
SAMLENOTAT
1. Præsentation af det ungarske formandskabsprogram ..................................................................2
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 .................................................5
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 ...........................................................7
4. Romaer ..........................................................................................................................................9
5. Det Europæiske Semester .......................................................................................................... 11
6. EU-strategi for Donauregionen (Donaustrategien) ................................................................... 14
7. Ændring af protokol 4 i EU’s Stabiliserings- og Associeringsaftale med Kroatien: Udvidelse af
den diagonale oprindelseskumuleringszone mellem EU, landene i det vestlige Balkan og
Tyrkiet til også at omfatte Kroatien ............................................................................................... 16
8. EU’s strategiske partnere ........................................................................................................... 18
9. Iran .............................................................................................................................................. 20
10. Rusland...................................................................................................................................... 22
11. Sudan ......................................................................................................................................... 24
12. Hviderusland ............................................................................................................................. 27
13. Rådsafgørelse om indførelse af målrettede sanktioner mod Guinea-Bissau ........................... 29
14. Elfenbenskysten ........................................................................................................................ 31
15. Libanon ..................................................................................................................................... 33
16. Religions- og trosbeskyttelse .................................................................................................... 35
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0002.png
1. Præsentation af det ungarske formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det ungarske formandskab ventes at være præget af den aktuelle økonomiske situation i Europa. Den fortsatte
implementering af Lissabontraktaten vil også spille en central rolle. Ungarn har derudover fire overordnede priori-
teter: (i) Vækst, jobskabelse og social inklusion, (ii) Stærkere Europa, (iii) En mere borgernær Union, (iv) An-
svarlig udvidelse og globalt engagement.
2. Baggrund
Ungarn udgør sidste tredjedel af trioformandskabet med Belgien og Spanien. Det er første gang,
at Ungarn indtager EU’s formandskabsstol. Den ungarske regering udgøres af Fidesz-partiet,
som kom til magten efter det seneste parlamentsvalg i april 2010, og som ledes af premiermini-
ster Viktor Orbán. Ungarn fremlagde sine prioriteter for formandskabet ved en pressekonferen-
ce den 20. december 2010 under mottoet ”Strong Europe with a Human Touch”. På rådsmødet
den 31. januar 2011 vil Ungarn præsentere sit formandskabsprogram. Fra ungarsk side er det
fremhævet, at der generelt vil være tale om et formandskab, der kommer til at stå i håndteringen
af den økonomiske krises tegn. Samtidig har Ungarn overtaget formandskabet for en Union, der
er ved at implementere de sidste dele af Lissabontraktaten. Dermed venter der en udfordring
med at få de nye strukturer og embeder i EU til at arbejde effektivt sammen. Starten af det un-
garske formandskab har dog været præget af den nyligt vedtagne medielov, som EU-
kommisionen pt. er ved at undersøge.
Det ungarske formandskab har fire overordnede prioriteter: (i) Vækst, jobskabelse og social in-
klusion, (ii) Stærkere Europa, (iii) En mere borgernær Union, (iv) Ansvarlig udvidelse og globalt
engagement.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det ungarske nationale formandskabsprogram indeholder fire overordnede hovedprioriteter:
Den første prioritet er ”Vækst, jobskabelse og social inklusion”. Det ungarske formandskab vil i
den forbindelse med udgangspunkt i Kommissionens forslag og Van Rompuy taskforcens anbe-
falinger søge at opnå et kompromis om styrket økonomisk samarbejde, herunder fokus på styr-
ket budgetdisciplin og makroøkonomisk overvågning. Der er allerede opnået enighed om det
europæiske semester, der lanceres under det ungarske formandskab. Derudover vil man søge at
opnå enighed om det præcise indhold af den permanente kriseløsningsmekanisme samt sikre
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0003.png
vedtagelsen af traktatændringen herom. Traktatændringen og det europæiske semester vil forven-
teligt være på dagsordenen på Det Europæiske Råd i marts.
Det Europæiske Råd i februar vil omhandle innovation og energi, som er centrale dele af Europa
2020-strategien. Drøftelsen af innovation ventes at fokusere på, hvorledes EU kan forbedre
rammebetingelserne for innovation og derved lukke ”innovationshullet” ift. andre regionale
økonomier. Derudover vil drøftelsen og implementeringen af de syv flagskibsinitiativer fortsætte,
og formandskabet vil særligt i forhold til social inklusion sætte fokus på bekæmpelse af børnefat-
tigdom og integration af roma-befolkningen. Roma-spørgsmålet vil sammen med asyl og integra-
tion forventeligt være på dagsordenen på mødet i Det Europæiske Råd i juni. Endelig vil relance-
ringen af det indre marked med vedtagelsen af ”På vej mod en akt for det indre marked” være en
vigtig prioritet med sigte på at udnytte det indre markeds fulde potentiale og skabe grundlaget for
bl.a. Europa 2020-strategiens succes. Vigtige fokusområder er små og mellemstore virksomheder
samt EU-patentet.
For det andet vil Ungarn under overskriften ”Stærkere Europa” prioritere en række af EU’s in-
terne politikker. Det ungarske formandskab vil tage initiativ til en række forberedende, strategi-
ske drøftelser forud for arbejdet med de kommende flerårige finansielle rammer. Samhørighed
fremhæves i den forbindelse, og Ungarn understreger, at man i forhold til den fremtidige land-
brugspolitik på den ene side skal bevare værdien af den fælles landbrugspolitik og på den anden
side skal tage fat på de nye udfordringer. Bæredygtig håndtering af ekstreme vandsituationer samt
EU's biodiversitetsstrategi indgår også i de ungarske prioriteter. Energieffektivitet og energisik-
kerhed er ligeledes centrale temaer for det ungarske formandskab, og disse emner er også på
dagsordenen på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i februar. Der vil særligt være
fokus på at etablere et fælles energimarked, bygge den nødvendige infrastruktur, diversificere
energikilder, øge effektivitet og skabe fælles tilgang til EU’s eksterne partnere.
For det tredje vil Ungarn arbejde for at skabe ”En mere borgernær Union” gennem implemente-
ring af Stockholm-programmet inden for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Der skal
særligt sættes fokus på borgeres rettigheder, håndtering af migration og integration. Endvidere
støtter det ungarske formandskab, at Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer af Schengen-
samarbejdet, såfremt de lever op til de tekniske kriterier. Endelig vil Ungarn sætte fokus på Eu-
ropas kulturelle diversitet, særligt hvor dette kan bidrage til konkurrencedygtighed og social ud-
vikling.
For det fjerde vil Ungarn arbejde for ”Ansvarlig udvidelse og globalt engagement”. Ungarn læg-
ger især vægt på de afsluttende forhandlinger om Kroatiens tiltrædelse og den videre integrati-
onsproces i forhold til det vestlige Balkan. Derudover har fornyelsen af EU’s naboskabspolitik
meget høj prioritet, herunder det andet topmøde i det østlige partnerskab i maj 2011. Endelig vil
den fælles udenrigstjeneste skulle sikre effektiv varetagelse af EU’s interesser, og Ungarn under-
streger, at det er i EU’s fælles interesse at sikre, at tjenesten bliver funktionsdygtig hurtigst mulig.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Det ungarske formandskab ventes præsenteret på Europa-Parlamentets plenarforsamling den 19.
januar 2011.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-
mark.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Arbejdsprogrammet ses ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-
nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overve-
jelser i forbindelse med fremlæggelse af enkelte de forslag inden for prioriteterne.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Rådet ventes på mødet at modtage en generel præsentation af det ungarske formandskabs priori-
teter. Fra dansk side støttes generelt op om de ungarske prioriteter, og man forventer at byde det
ungarske formandskabs prioriteter velkommen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Prioriteterne ventes generelt at få en positiv modtagelse.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0005.png
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010
EUCO 30/10
Nyt notat.
1. Resumé
Jf. Lissabon-traktatens artikel 16(6) sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen på møder i Det
Europæiske Råd. På mødet den 31. januar 2011 ventes en opfølgende drøftelse af den permanente krisemeka-
nisme, styrkelsen af den økonomiske koordination og Stabilitets- og Vækstpagten samt tildelingen af status som
kandidatland til Montenegro.
2. Baggrund
Der blev afholdt møde i Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010. Jf. Lissabon-traktatens
artikel 16(6) sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen herpå. Opfølgningen vil
finde sted på førstkommende møde i Rådet (almindelige anliggender) den 31. januar 2011.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På Det Europæiske Råds møde den 16.-17. december 2010 blev der truffet beslutning om det
overordnede indhold af den permanente krisemekanisme, der kan tage over, når den nuværende
krisemekanisme udløber medio 2013. Det blev samtidig besluttet, at der mhp. at tillade etablering
af den permanente mekanisme skal gennemføres en begrænset traktatændring i art. 136 Traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som omhandler samordningen og over-
vågningen af eurolandenes budgetdisciplin og økonomisk-politiske retningslinjer.
Endvidere fremlagde stats- og regeringscheferne fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Neder-
landene og Finland i umiddelbar forlængelse af topmødet et fælles brev, som opfordrer til bud-
gettilbageholdenhed i EU’s fremtidige finansielle rammer.
På kommende møde i Rådet (almindelige anliggender) ventes en orientering om den videre pro-
ces for udmøntning af Det Europæiske Råds konklusioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 indebærer ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil blive
fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne
konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bakker op om etableringen af en permanent krisemekanisme med tilhørende traktat-
ændring og forventer at kunne tage drøftelserne af opfølgningen til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg (traktatæn-
dring vedr. permanent krisemekanisme) den 10. december 2010.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0007.png
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011
5333/11
Nyt notat.
1. Resumé
Hovedemnerne for mødet i Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 ventes at blive energi og innovation. Derud-
over kan den økonomiske og finansielle situation i EU – afhængig af udviklingen i de kommende uger – også
komme til at spille en central rolle.
2. Baggrund
Mødet i Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 er et ordinært møde. I henhold til gældende
praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Hovedemnerne for mødet ventes at blive energi og innovation.
På energiområdet vil Det Europæiske Råd skulle udstikke de overordnede fremadrettede priori-
teter for EU's energipolitik på baggrund af Kommissionens fremlagte energistrategi (energi
2020). Energistrategien har primært fokus på øget energieffektivitet, integrering af energimarke-
der og udbygning af energiinfrastrukturen samt øget forskning i og udvikling af nye energitekno-
logier.
Innovation skulle oprindeligt have været hovedemnet på Det Europæiske Råds møde i decem-
ber, men blev udskudt til mødet den 4. februar 2011. Som en del af Europa 2020-strategien har
Kommissionen lanceret et flagskibsinitiativ om innovation, der skal styrke Europas innovations-
potentiale for at kunne imødegå de største fælleseuropæiske samfundsmæssige udfordringer. Det
Europæiske Råd ventes at drøfte prioriteringen af indsatsen i forhold til de initiativer, som har
størst betydning for vækst og beskæftigelse i Europa.
Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen, herunder den
økonomiske situation i EU, såfremt situationen måtte tilsige det.
Udkastet til konklusionstekst for Det Europæiske Råd vil blive drøftet inden topmødet på råds-
mødet (almindelige anliggender) den 31. januar 2011.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Det første udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 indebærer ikke i
sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomi-
en, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd
vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få
sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at spørgsmål om energi og innovation er genstand for en tematisk
drøftelse på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.
For så vidt angår energi støtter regeringen etableringen af et indre marked for energi, med vægt
på gennemførelse af igangsatte liberaliseringsinitiativer og udbygning af den europæiske energiin-
frastruktur med henblik på at styrke energisikkerheden og indfase store mængder af vedvarende
energi. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der iværksættes yderligere initiativer for at opnå
målet om 20 pct. forbedret energieffektivitet i 2020, og at der på transportområdet sættes fart på
udrulning og udvikling af alternative transportformer.
Regeringen finder det positivt, at innovation sættes på dagsordenen på Det Europæiske Råd. In-
novation er grundlaget for fremtidig vækst og beskæftigelse i Europa, og regeringen finder, at
effektive tiltag til fremme af innovation bør prioriteres højt af medlemslande og på EU-niveau.
Regeringen støtter desuden, at der arbejdes på at forenkle og samtænke EU’s forsknings- og ud-
viklingsprogrammer så de administrative byrder for både forskere og virksomheder reduceres, at
der fokuseres på færdiggørelsen af det europæiske forskningsrum i 2014, herunder at der foreta-
ges en yderligere indsats for at øge forskermobiliteten.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel bred opbakning blandt medlemslandene til prioriteterne i udkastet
til konklusioner for Det Europæiske Råd den 4. februar.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december
2010.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0009.png
4. Romaer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet forventes at præsentere en køreplan for formandskabets behandling af social og økonomisk inte-
gration af romaer i EU. Formandskabets fokus synes især at være på uddannelse og jobskabelse. Det forventes, at
Kommissionen i april vil fremlægge en meddelelse om en EU-ramme for nationale strategier for romaernes integra-
tion. EU-rammen forventes formelt vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 24. juni 2011.
2. Baggrund
Social og økonomisk integration af romaer indgår i det nuværende trioformandskabsprogram.
Det ungarske formandskab har i sit formandskabsprogram nævnt, at man med udgangspunkt i
den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (KOM (2010) 0758), der er et af
flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien, særligt vil se på romaers integration.
Kommissionen etablerede i september 2010 en intern taskforce på forslag fra kommissær Re-
ding, kommissær Malmström og kommissær Andor, der bl.a. skulle se på medlemsstaternes an-
vendelse af EU-midler til social og økonomisk inklusion af romaer. Taskforcens arbejde vil indgå
i en meddelelse fra Kommissionen om en EU-ramme for nationale strategier for romaernes inte-
gration, der forventes fremlagt i starten af april.
Kommissionens meddelelse forventes præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 11.-12. april 2011 og drøftet på rådsmødet (beskæftigelse og socialpolitik) den 19. maj 2011.
EU-rammen for nationale strategier for romaernes integration forventes formelt vedtaget på
mødet i Det Europæiske Råd den 24. juni.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil præsentere en køreplan for formandskabets
behandling af social og økonomisk integration af romaer i EU. Køreplanen kendes endnu ikke.
Formandskabets fokus synes især at være på uddannelse og jobskabelse.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventes at tage formandskabets præsentation til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater kendes endnu ikke.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0011.png
5. Det Europæiske Semester
KOM (2011) 0011
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes en præsentation af Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse, der er det første led i det Europæiske
Semester, samt formandskabets udkast til en tidslinje for forløbet af det Europæiske Semester. Vækstundersøgel-
sen blev offentliggjort den 12. januar 2011. Vækstundersøgelsen indeholder fire separate rapporter: En generel
indledning, der opsummerer de andre rapporter, en makroøkonomisk rapport, en fremskridtsrapport om Europa
2020-strategien og en beskæftigelsesrapport. Rapporterne indeholder en række analyser af udviklingen i EU –
herunder makroøkonomisk og beskæftigelsesmæssigt – og en samlet analyse af medlemslandenes udkast til natio-
nale reformprogrammer.
2. Baggrund
EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de økonomiske samar-
bejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Formålet med et Europæisk Semester er at styr-
ke ex ante-koordinationen af den økonomiske politik, dvs. at have drøftelser af EU-landenes
økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. Det Europæiske Semester vil dække
alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder koordinationsprocesserne under Stabi-
litets- og Vækstpagten, Europa 2020-strategien og den kommende nye overvågning af makro-
økonomiske ubalancer, som endnu forhandles. Det Europæiske Semester betyder, at stabilitets-
og konvergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer fremrykkes og synkronise-
res, således at de vil blive afleveret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens
de dog fastholdes som separate instrumenter. Det Europæiske Semester udgør således en mere
integreret tilgang til den økonomiske politik i EU og er sammen med den øvrige styrkelse af det
økonomiske samarbejde en del af en samlet tilgang til økonomisk genopretning og en holdbar
økonomisk politik fremadrettet.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Den Årlige Vækstundersøgelse er tiltænkt som et redskab til at sikre en bedre økonomisk over-
vågning og koordinering og vil danne grundlaget for de økonomiske anbefalinger fra Kommissi-
onen til EU-landene. I den Årlige Vækstundersøgelse redegør Kommissionen for sin samlede
vurdering af EU’s økonomiske situation, makroøkonomiske ubalancer og makrofinansielle risici
samt økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt mht. strukturreformer og hovedmå-
lene i Europa 2020-strategien, idet de mål som medlemslandene har stillet i de midlertidige nati-
onale reformprogrammer vurderes. Kommissionen kommer med økonomiske anbefalinger til
EU som helhed. Vækstundersøgelsen vil danne grundlaget for Det Europæiske Råds retningslin-
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
jer og konklusioner med henblik på EU-landenes udarbejdelse og fremlæggelse af deres stabili-
tets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomiske politiske planer samt deres
nationale reformprogrammer i april.
Vækstundersøgelsen indeholder fire separate rapporter: En generel indledning, der opsummerer
de andre rapporter, en makroøkonomisk rapport, en fremskridtsrapport om Europa 2020-
strategien og en beskæftigelsesrapport.
Den makroøkonomiske rapport indeholder en række betragtninger om medlemslandenes konso-
lideringsindsatser og gennemførelse af reformer samlet set. Kommissionen vurderer, at med-
lemslandenes konsolideringsindsats og gennemførelse af strukturreformer ikke er tilstrækkelige til
på sigt at sikre finanspolitisk holdbarhed og en nedbringelse af gælden til 60 procent af BNP.
Derfor vurderer Kommissionen, at der er et gennemgående behov for, at konsolideringsindsat-
serne intensiveres i 2011 på linje med henstillinger under proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud. Hertil kommer genopretningen af den finansielle sektor og korrektion af andre
makroøkonomiske ubalancer.
I fremskridtsrapporten om Europa 2020-strategien efterspørger Kommissionen en højere grad af
ejerskab, for så vidt angår medlemslandenes fokus på de fem indsatsområder. Ved en gennem-
gang af de enkelte mål under strategien, summerer langt de fleste ikke til de overordnede EU-
mål. Kommissionen efterspørger tydeligere svar på de makroøkonomiske udfordringer og de
identificerede flaskehalse for vækst, ligesom reformprogrammerne kun indeholder begrænsede
”front-loading”-tiltag med henblik på vækstskabelse på lang sigt. Der anbefales endvidere ar-
bejdsmarkedsreformer, som medvirker til jobskabelse og reduktion af arbejdsløshed.
Beskæftigelsesrapporten indeholder en gennemgang af områder, hvor medlemslandene bør gen-
nemføre arbejdsmarkedsreformer, navnlig reformer der imødegår tidlig tilbagetrækning fra ar-
bejdsmarkedet.
Vedrørende den videre implementering af Det Europæiske Semester lægges der op til følgende
fremgangsmåde:
- I marts vil DER på grundlag af Vækstundersøgelsen og forberedelser i en række rådsfor-
mationer udstikke den økonomiske retning for EU og give anbefalinger til medlemslan-
dene.
- I april vil medlemslandene fremlægge deres stabilitets- og konvergensprogrammer og na-
tionale reformprogrammer.
- I juni vil Rådet (økonomi og finans) og Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) i samarbejde med andre relevante rådsformationer på baggrund af
de fremlagte stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ved-
tage landespecifikke retningslinjer med konkrete udtalelser og anbefalinger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Initiativer, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik
og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidligere kor-
rektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forventer at tage konklusionerne og anbefalingerne i den Årlige Vækstundersøgelse
til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at tage konklusionerne og anbefalingerne i den Årlige Vækstunder-
søgelse til efterretning.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering hhv. den 3. septem-
ber 2010 og den 14. januar 2011.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0014.png
6. EU-strategi for Donauregionen (Donaustrategien)
KOM (2010) 0715
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte EU’s strategi for Donauregionen. Kommissionen vedtog meddelelse herom den 8. december
2010.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd besluttede på sit møde den 19. juni 2009 at anmode Kommissionen om at
iværksætte arbejdet med udformningen af en EU-strategi for Donauregionen. Kommissionen
fremlagde den 8. december 2010 udkast til strategi og tilhørende handlingsplan. Rådet vil indlede
sit arbejde med strategien i januar 2011. På ministerniveau vil sagen blive forankret i Rådet (al-
mindelige anliggender). Det er det ungarske formandskabs intention at få vedtaget strategien på
Det Europæiske Råd i juni 2011.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
EU’s strategi for Donauregionens 14 lande heraf 8 EU-lande ventes at blive et centralt omdrej-
ningspunkt for samarbejdet i regionen i de kommende år. Strategien er en hovedprioritet for det
ungarske formandskab.
Der lægges ikke op til, at Doanaustrategien tilfører nye EU-midler til regionen. Det er tanken, at
en del af finansieringen af de konkrete projekter vil kunne ske via strukturfondsmidlerne. Samti-
dig er en meget stor del af de konkrete initiativer i handlingsplanen tiltag, der allerede er iværksat
individuelt i forskellige sammenhænge. Sigtet med strategien er i vid udstrækning at sikre sam-
menhæng i det regionale samarbejde, mellem de regionale tiltag og den overordnede EU-politik.
Derudover sigter strategien på at skabe en struktur, hvor man med mere faste rammer og moni-
torering løbende vil kunne følge op på, om de mange individuelle initiativer, der iværksættes i
regionen, fører til resultater.
Projekterne i handlingsplanen er grupperet omkring fire søjler, der repræsenterer de centrale fo-
kusområder for strategien: Mobilitet, miljø, vækst, institutionel styrkelse/fremme af sikkerhed.
Handlingsplanen er åben og dynamisk og vil derfor kunne udvikles i lyset af de erfaringer, der
høstes, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Handlingsplanen indeholder 11 prioritetsområder, der er grupperet under de fire søjler.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I en EU-sammenhæng er Donaustrategien det andet eksempel på en makroregional strategi. Det
første var Østersøstrategien, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2009. Donau-
strategien er i sin karakter og opbygning meget lig Østersøstrategien med bl.a. vækst og miljø
som hovedhjørnesten. Principperne om ingen nye midler, lovgivning og institutioner gælder for
begge strategier.
Udgangspunktet for strategiens organisering og strukturering er, at det er en intern EU-strategi,
der primært sigter på de otte EU-lande omkring Donau. Strategien er dog principielt åben for alle
EU-lande, der ønsker at holde sig orienteret om samarbejdet. Derfor er det også tanken, at Rådet
(almindelige anliggender) med jævne mellemrum vil modtage rapporter om udviklingen i samar-
bejdet. Den eksterne dimension af samarbejdet med inddragelsen af Donauregionens ikke-EU-
lande er væsentlig. De eksterne partnere har været involveret i det forberedende arbejde med
strategien og vil også blive inddraget i implementeringen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Gennemførelsen af Donaustrategien forventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelsen af handlingsplanens konkrete projekter forventes at få positive virkninger på
samfundsøkonomien og miljøet især i Donauregionens lande.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for EU-strategien for Donauregionen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdninger er ikke kendt endnu, men der forventes bred opbakning til Donau-
strategien og dens handlingsplan.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0016.png
7. Ændring af protokol 4 i EU’s Stabiliserings- og Associeringsaftale med Kroatien: Ud-
videlse af den diagonale oprindelseskumuleringszone mellem EU, landene i det vestlige
Balkan og Tyrkiet til også at omfatte Kroatien
KOM (2010) 0778
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes på kroatisk ønske at tiltræde, at den diagonale oprindelseskumulationszone mellem EU, landene i
det vestlige Balkan og Tyrkiet udvides til også at omfatte Kroatien. Til det formål kræves en ændring i protokol 4
i EU’s Stabiliserings- og Associeringsaftale med Kroatien, jf. tilsvarende bestemmelser i protokoller om oprindel-
sesregler, som er knyttet til Stabiliserings- og Associeringsaftalerne for de øvrige lande i det vestlige Balkan.
2. Baggrund
Kroatien har i august 2010 anmodet Kommissionen om at blive omfattet af zonen med
diagonal oprindelseskumulation mellem EU, landene i det vestlige Balkan og Tyrkiet.
Kumulation betyder i oprindelsessammenhæng videreforarbejdning ("viderebygning") på varer,
som enten allerede har oprindelse i aftalelandene eller, hvor der allerede er sket en forarbejdning i
et eller flere af aftalelandene og gør det muligt for økonomiske beslutningstagere at anvende mel-
lemprodukter fra hele oprindelseskumulationszonen uden hindringer.
Stabiliserings- og Associeringsaftalen med Kroatien indeholder bestemmelser om bilateral oprin-
delseskumulation mellem EU og Kroatien. Denne kumulation kan finde anvendelse for alle pro-
dukter.
Artikel 3 og 4 i protokollerne om oprindelsesregler knyttet til Stabiliserings- og
Associeringsaftalerne mellem EU og andre lande i det vestlige Balkan indeholder bestemmelser
om diagonal oprindelseskumulation mellem EU, landene i det vestlige Balkan og Tyrkiet. Bilag V
til ovennævnte protokol udelukker visse produkter med højt sukkerindhold fra kumulation.
Under forhandlingerne om Stabiliserings- og Associeringsaftalen accepterede Kroatien ikke bilag
V, hvilket udelukkede Kroatien fra at deltage i zonen med diagonal kumulation.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 207 stk. 4 og TEUF art. 218 stk. 9
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kroatiens ønske om at blive omfattet af den diagonale oprindelseskumulationszone mellem EU,
landene i det vestlige Balkan og Tyrkiet vil konkret indebære en række tekniske ændringer af pro-
tokol 4 til EU’s Stabiliserings- og Associeringsaftale med Kroatien.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændringerne vil bringe pågældende protokol 4 i overensstemmelse med tilsvarende bestemmel-
ser i protokoller om oprindelsesregler, som er knyttet til Stabiliserings- og Associeringsaftalerne
for de øvrige lande i det vestlige Balkan.
Beslutning om ændring af protokol 4 træffes af Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Kroatien,
som er nedsat i medfør af selve Stabiliserings- og Associeringsaftalen. EU’s holdning i Stabilise-
rings- og Associeringsrådet fastlægges ved en rådsbeslutning.
De ændrede bestemmelser i protokol 4 træder i kraft på den første dag i den første
måned efter den dato, hvor Stabiliserings- og Associeringsrådet har truffet beslutning om æn-
dringen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant. Folketinget meddelte den 30. april 2002 sit samtykke til, at Regeringen på Dan-
marks vegne tiltrådte Stabiliserings- og Associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber
og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig, at oprindelseskumulationszonen mellem EU, landene i det vestlige
Balkan og Tyrkiet udvides til også at omfatte Kroatien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om forslaget til rådsbeslutning om i regi af Stabiliserings- og As-
socieringsrådet EU-Kroatien at kunne tiltræde en udvidelse af oprindelseskumulationszonen
mellem EU, landene i det vestlige Balkan og Tyrkiet til også at omfatte Kroatien.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Stabiliserings- og Associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemssta-
ter på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side blev senest forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering den 19. november 2004.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0018.png
8. EU’s strategiske partnere
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en orientering ved udenrigsrepræsentanten, Ashton, om arbejdet med gennemgangen af EU’s strate-
giske partner samt næste skridt.
2. Baggrund
Med Lissabon-traktatens ikrafttræden og udpegelsen af udenrigsrepræsentanten, Ashton, er EU’s
mulighed for i højere grad at kunne agere som en samlet og slagkraftig aktør over for EU’s stra-
tegiske partnere blevet styrket. Også den globale økonomiske og politiske udvikling tilsiger be-
hovet for, at EU tager sine strategiske partnerskaber op til revision.
Spørgsmålet om EU’s forhold til sine strategiske partnere har været drøftet ved flere lejligheder i
2010 på både formelle og uformelle møder i Udenrigsrådet, herunder på det uformelle uden-
rigsministermøde (Gymnich) den 10.-11. september 2010 i Bruxelles. Ligeledes blev de strategi-
ske partnere efterfølgende drøftet på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16.
september 2010, hvor stats- og regeringscheferne sammen med udenrigsministrene havde en
første, samlet drøftelse af EU’s strategiske partnere. I Det Europæiske Råd var der bred enighed
om vigtigheden af, at EU agerer som en effektiv global aktør og gøre sin indflydelse gældende i
verden, herunder ikke mindst for at fremme sine værdier samt bidrage til økonomisk genopret-
ning og jobskabelse. Der var ligeledes enighed om, at dette kræver overvejelser om, hvordan EU
forfølger sine strategiske interesser og mål i forhold til sine strategiske partnere.
På den baggrund anmodede Det Europæiske Råd udenrigsrepræsentanten, Ashton, om at vurde-
re perspektiverne i forbindelse med de strategiske partnere og formulere EU’s interesser og even-
tuelle måder at fremme dem. Udenrigsrepræsentanten blev ligeledes anmodet om at forelægge en
første statusrapport herom for Det Europæiske Råd i december 2010.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. november 2010 orienterede Ashton om status for
arbejdet med EU’s strategiske partnere. Udenrigsministrene havde ligeledes en middagsdrøftelse
med Ashton på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. december 2010 om det videre arbejde
med EU’s strategiske partnere forud for Ashtons orientering af Det Europæiske Råd den 17.
december 2010. På det Europæiske Råd orienterede Ashton stats- og regeringslederne om status
for det hidtidige arbejde med de strategiske partnere på baggrund af uformelle arbejdsdokumen-
ter om USA, Rusland og Kina. Ashton understregede ligeledes på Det Europæiske Råd, at hun
sammen med Udenrigsrådet i næste omgang ventes at ville gennemgå øvrige centrale partnere
såsom Indien, Brasilien og Sydafrika.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der forventes en orientering ved Ashton om arbejdet med gennemgangen af EU’s strategiske
partner samt næste skridt.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side har man arbejdet aktivt for, at EU gennemgår forholdet til sine strategiske partne-
re, herunder ikke mindst Kina. Fra dansk side har man på den baggrund støttet, at såvel Rådet
som Det Europæiske Råd drøfter spørgsmålet om EU’s forhold til sine strategiske partnere med
henblik på at øge EU’s gennemslagskraft globalt. Fra dansk side støttes endvidere beslutningen
på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd om, at udenrigsrepræsentanten konkret og
enkeltvis skal gennemgå EU’s strategiske partnere.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være fortsat generel opbakning til udenrigsrepræsentantens arbejde med at gen-
nemgå og vurdere EU’s strategiske partnere.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december
2010.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0020.png
9. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i forhold til forhandlinger mellem EU3+3 og Iran om Irans atomprogram, hvor
der forventes afholdt et forhandlingsmøde i anden halvdel af januar i Istanbul.
2. Baggrund
Den seneste rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der blev offentliggjort i
november sidste år, slår utvetydigt fast, at Iran fortsætter sin berigning af uran, og dermed ikke
efterlever resolutionerne fra Sikkerhedsrådet og IAEA’s Styrelsesråd. Iran har desuden ikke leve-
ret ny information vedr. de mulige militære dimensioner af landets nukleare program og fortsæt-
ter berigning op til 20 pct. ved pilotanlægget i Natanz. Ligeledes kritiseres Iran for at fortsætte sin
fremstilling af tungt vand på værket i Arak, hvor IAEA-observatører er blevet nægtet adgang, og
Iran leverer heller ikke oplysninger til IAEA om fremstillingen. Iran bekræfter dog, at fremstillin-
gen foregår. På trods af resolutioner, sanktioner – herunder FN’s sikkerhedsrådsresolution 1929
og opfølgende sanktioner fra EU, USA m.fl. – og IAEA’s anbefalinger, har Iran endnu ikke taget
troværdige skridt mod at fjerne den tvivl, der hersker om atomprogrammets natur.
EU3+3 og Iran mødtes i Geneve i december 2010 for første gang i mere end et år til forhandlin-
ger. Der var ikke noget konkret udfald af mødet ud over, at man blev enige om at mødes igen i
januar 2011 i Istanbul. Mødet ventes at finde sted mellem den 20. – 22. januar 2011 med samme
deltagerkreds. Dagsordenen kendes endnu ikke.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte status for forhandlingerne med Iran.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes EU 3+3’s tilgang til Irans atomprogram, hvor man søger at indgå i reali-
tetsforhandlinger med Iran og samtidig tilskynder Iran til dette med indførslen af målrettede
sanktioner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat opbakning til EU3+3’s tosporsstrategi, som bekræftet på Det Europæiske
Råd i juni 2010.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december 2010.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0022.png
10. Rusland
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte EU’s holdning til samarbejdet med Rusland.
2. Baggrund
Grundlaget for EU-Rusland-samarbejdet er Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen (PCA) fra 1994.
Forhandlingerne om en ny EU-Rusland aftale til erstatning for den delvist forældede PCA er et
væsentligt spørgsmål i EU-Rusland relationerne. Forhandlingerne blev indledt i juli 2008, men
EU suspenderede forhandlingerne primo september 2008 som led i reaktionen på Georgien-
konflikten. Imidlertid blev forhandlingerne genoptaget ultimo november 2008 i lyset af bl.a. Rus-
lands militære tilbagetrækning fra områderne i Georgien op til de to udbryder-regioner Sydosseti-
en og Abkhasien. Forhandlingerne om en ny EU-Rusland aftale er relativt vanskelige og forven-
tes at blive langvarige. Hensigten er, at en ny aftale skal etablere et retligt bindende og regelbase-
ret samarbejde med Rusland inden for alle væsentlige ressortområder.
På EU-Rusland topmødet i juni 2010 blev der vedtaget en erklæring om et EU-Rusland moder-
niseringspartnerskab. På EU-Rusland topmødet i december 2010 blev der præsenteret en forelø-
big liste over moderniseringsprojekter, og der var enighed om behovet for implementering af
projekter og reformtiltag. Fra EU’s side er hensigten, at EU via moderniseringspartnerskabet kan
styrke bestræbelserne på at bidrage til både økonomisk og politisk modernisering i Rusland.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte prioriteter og tilgange for samarbejdet med Rusland. Status og perspekti-
ver for forhandlingerne om en ny EU-Rusland samarbejdsaftale ventes at være et væsentligt em-
ne. Desuden ventes status i arbejdet med moderniseringspartnerskabet at blive taget op. Endvi-
dere forventes drøftelsen at omfatte en række emner inden for det brede EU-Rusland samar-
bejdsfelt baseret på de fire såkaldte fælles rum (økonomiske rum; rummet vedr. frihed, sikkerhed
og retfærdighed; rummet vedr. ekstern sikkerhed; rummet vedr. uddannelse, videnskab og kul-
tur). Bl.a. ventes spørgsmålet om russisk WTO-medlemskab, menneskerettigheds-situationen i
Rusland, Ruslands og EU’s rolle i forhold til de såkaldte frosne konflikter i Østeuropa og visum-
spørgsmål drøftet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-
en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en videreudvikling af samarbejdet mellem EU og Rusland inden for den brede
vifte af områder af fælles interesse. Regeringen støtter derfor indgåelse af en ny EU-Rusland afta-
le. Danmark lægger bl.a. vægt på, at EU’s prioriteter vedr. respekt for menneskerettigheder ind-
går i den nye aftale, som i den nuværende EU-Rusland samarbejdsaftale (PCA). Fra dansk side
lægges der vægt på, at EU står fast på centrale europæiske interesser i forhold til Rusland.
Danmark støtter russisk WTO-medlemskab, hvilket vil kunne fremme samhandel og investerin-
ger mellem Rusland og EU-landene.
Danmark kan støtte, at EU’s visumdialog med Rusland fortsættes, og at eventuel yderligere libe-
ralisering sker på baggrund af opfyldelse af relevante kriterier.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt at være enighed om, at det er i EU’s interesse at videreudvikle samarbejdet
med Rusland inden for den brede vifte af områder af fælles interesse.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november
2010.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0024.png
11. Sudan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Sudan med fokus på situationen efter folkeafstemningen om Sydsudans
fremtidige status. Fokus forventes at være på forhandlingerne om de stadig udestående betingelser i Nord-Syd
fredsaftalen samt de fremtidige relationer mellem Nord- og Sydsudan efter fredsaftalens udløb i juli 2011. Dertil
kommer den helt fastlåste situation i det olierige område Abyei, hvor en folkeafstemning om områdets fremtidige
tilhørsforhold - ikke er blevet afholdt - som forudset i fredsaftalen. Der er fortsat bestræbelser på at få gang i den
politiske proces omkring problemerne i Darfur. Der forventes rådskonklusioner.
2. Baggrund
Folkeafstemningen i Sydsudan om områdets fremtidige status afholdtes som planlagt i tidsrum-
met 9. - 15. januar 2011. Afstemningen forløb generelt fredeligt og i en åben og transparent pro-
ces. Det officielle resultat forventes offentliggjort senest den 14. februar 2011. Det er forvent-
ningen, at der vil være et klart flertal for selvstændighed. Af hensyn til den videre proces er det
vigtigt, at alle parter, inkl. det internationale samfund, respekterer resultatet, uanset udfaldet.
Den Afrikanske Unions (AU) Højniveaupanel for gennemførelse af fredsaftalen, under ledelse af
tidligere præsident Thabo Mbeki, forhandler fortsat med parterne om gennemførelse af de sidste
udestående betingelser i fredsaftalen, herunder markering af grænsen mellem Nord og Syd og det
lille område Abyei’s fremtidige status. Ifølge fredsaftalen skal befolkningen her have mulighed
for ved en folkeafstemning at bestemme, om man vil tilhøre Nord- eller Sydsudan. Endvidere
forhandler Mbeki med parterne om betingelserne for deres fremtidige relationer. De nuværende
relationer er fastlagt i fredsaftalen, der udløber i juli 2011. EU støtter fortsat finansielt og teknisk
Mbekis bestræbelser på at nå en forhandlingsløsning.
Såfremt Sydsudan vælger selvstændighed, bliver spørgsmålet om statsborgerskab for de personer
fra Nord og Syd, der bor i hhv. Syd- og Nordsudan kontroversielt. Parterne er principielt enige
om at undgå dobbelt statsborgerskab, og begge sider har forsikret de berørte befolkningsgrupper,
at de ikke behøver at frygte for deres sikkerhed. Alligevel skaber situationen utryghed hos de
mange sydsudanesere (anslået mellem 1�½ og 2 millioner mennesker), der bor i Nordsudan, da de
ikke kender betingelserne for deres eventuelle forbliven i Nord. En pludselig folkevandring fra
Nord til Syd vil skabe en uoverkommelig situation for myndighederne i Syd og for det internati-
onal samfund, der vil skulle træde til med assistance.
Olien er et andet endnu uafklaret problem. Det er anslået, at ca. 80 pct. af Sudans olie findes i
Sydsudan, men raffinaderier og rørledninger for eksport af olien findes i og går gennem Nordsu-
dan til Port Sudan ved Rødehavet. I fredsaftalen er det bestemt, at Nord og Syd deler olieindtæg-
terne fra eksport af olien fra Syd med halvdelen til hver. Parterne er endnu ikke blevet enige om
en fordeling efter juli 2011. Olieindtægterne finansierer 98 pct. af regeringens budget i Sydsudan.
For Nordsudan er tallet op mod 60 pct. Parterne er derfor nødt til at blive enige om en fordeling.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ud over de alvorlige problemer, som Mbekis panel og Nord-Syd parterne drøfter vedr. fredsafta-
lens afslutning og indbyrdes relationer efter fredsaftalen, forestår der en kolossal opgave med at
opbygge Sydsudan, der aldrig har haft en landsdækkende infrastruktur. Det er en klar opgave for
EU at fortsætte sit store engagement, såvel politisk som bistandsmæssigt.
Den uafklarede situation omkring Abyei, der ligger i grænselandet mellem Nord og Syd, er et
resultat af forhandlingssituationen mellem parterne til fredsaftalen. Formelt er det uenighed om,
hvem der skal have stemmeret til den folkeafstemning, der iflg. fredsaftalen skal afholdes om
områdets fremtidige tilhørsforhold. Syd vil kun acceptere, at de fastboende får stemmeret, men
Nord står fast på, at en nomadestamme med hævdvunden ret til at passere gennem området i
søgning efter græs og vand til deres kvæg får stemmeret. Disse befolkningsgrupper har traditio-
nelt relateret sig til hhv. Syd og Nord. Underliggende er spørgsmålet om, hvem olien tilhører.
Abyei har anslået omkring 60 pct. af den olie, der findes i Nordsudan.
Med USA i spidsen udfoldes der p.t. store bestræbelser i det internationale samfund, herunder
EU, på at få Nordsudan til på fredelig vis at acceptere, at Sydsudan løsriver sig og bliver selv-
stændigt. Sydsudan udgør 1/3 af Sudans nuværende geografiske område, ¼ af befolkningen og
mere end �½ af Khartoum regeringens indtægtsgrundlag. Det er derfor ikke en let beslutning,
som Nord står overfor. Der arbejdes på at sammensætte en incitamentspakke, der vil mindske
omkostningerne for Nordsudan ved Sydsudans selvstændighed. Elementer i pakken er intensive-
ret politisk dialog, herunder fjernelse af sanktioner, og fjernelse af Sudan fra USA’s liste over
lande, der støtter terrorisme, øget bistand og gældslettelse. EU har således vedvarende signaleret
til regeringen i Khartoum, at EU er rede til at intensivere sit engagement og bidrag til den omtal-
te incitamentspakke, som det også er reflekteret i rådskonklusionerne fra december 2010.
Fredsforhandlingerne om Darfur, der foregår i Doha, Qatar, i FN regi, forløber trægt. Forhand-
linger foregår i to spor med hver af de to største rebelgrupper JEM og JLM. FN forsøger at ska-
be en fælles forhandlingsramme med henblik på at overtale rebelgrupperne til at forhandle i fæl-
lesskab. Regeringen i Khartoum har forladt forhandlingerne i Doha og fokuserer på regeringens
nye Darfur strategi og ønsker at starte en politisk proces i Darfur. FN forsøger at overbevise re-
geringen om, at den skal genoptage forhandlingerne i Doha. EU støtter disse forhandlinger.
Sudan nægter fortsat at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol, der har udstedt ar-
restordre mod præsident Bashir, en tidligere sikkerhedschef i Darfur og en militsleder for deres
ansvar for overgrebene i Darfur. Sammen med EU støtter Danmark Den Internationale Straffe-
domstols arbejde og værner om domstolens uafhængighed. EU kan i denne situation ikke mødes
med Sudans præsident med mindre, det er helt essentielt.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af situationen i Sudan med fokus på situationen efter folkeafstemnin-
gen om Sydsudans fremtidige status og EU’s muligheder for at støtte bestræbelserne for etable-
ring af betingelser for fredelig sameksistens mellem Nord- og Sydsudan. Der forventes vedtaget
rådskonklusioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil under drøftelserne i Rådet arbejde for, at EU fortsat støtter gennemførelsen af
Nord-Syd fredsaftalen og bestræbelserne på at skabe betingelserne for en fredelig overgang til
tiden efter fredsaftalens afslutning foruden indsatsen for, at Nordsudan accepterer Sydsudans
selvstændighed, skulle det blive resultatet af folkeafstemningen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat enighed om behovet for at sikre gennemførelsen af Nord-Syd fredsaftalen
for Sudan og afslutning af forhandlingerne om parternes fremtidige relationer, herunder Nords-
udans accept af Sydsudans eventuelle selvstændighed.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december 2010.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0027.png
12. Hviderusland
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte situationen i Hviderusland efter præsidentvalget i december og EU’s politik over for Hvide-
rusland, herunder vedtagelse af sanktioner i form af bortfald af den eksisterende suspension af visumrestriktioner
og indefrysning af midler over for ledende personer i Hviderusland samt vedtagelse af en opdateret liste over ansvar-
lige personer involveret i manipulation af valget og de efterfølgende voldelige overgreb. Der ventes vedtaget rådskon-
klusioner.
2. Baggrund
Præsidentvalget i Hviderusland den 19. december 2010 blev ifølge officielle opgørelser vundet af
den siddende præsident Lukasjenko for en fjerde periode med knap 80 pct. af stemmerne.
OSCE’s valgobservatør mission har efterfølgende peget på store problemer i bl.a. stemmeoptæl-
ling og organisering af et valg, der ifølge missionens foreløbige rapport ikke levede op til interna-
tionale standarder. Dette kommer efter, at der i valgkampen havde været en positiv udvikling i
forhold til tidligere valg, bl.a. med flere modkandidater samt større adgang for oppositionen til
medierne.
Efter valget gennemførte oppositionen og uafhængige civilsamfundsgrupper protestdemonstrati-
oner mod det officielle valgresultat. Politiet og sikkerhedstjenesten reagerede meget voldeligt
mod demonstranterne. Over 600 personer, herunder fremtrædende oppositionspolitikere, jour-
nalister og forbipasserende, blev tilbageholdt. Blandt de tilbageholdte var syv af Lukasjenkos
modkandidater. En række fremtrædende oppositionsfolk er efterfølgende blevet sigtet for lov-
overtrædelser, der kan give mellem 5 og 15 års fængsel. Politiet gennemfører fortsat med klar
intimiderende hensigt ransagninger hos journalister, NGO´er, mm. EU og USA har gentagne
gange fordømt den uforholdsmæssige brug af vold efter valghandlingen og har bl.a. opfordret til
øjeblikkelig frigivelse af de tilbageholdte.
De hviderussiske myndigheder har med udgangen af 2010 meddelt, at man ønsker en nedlukning
af OSCE´s kontor i Minsk, der har haft aktiviteter i landet siden 1998. OSCE-kontorets mandat
skal fornys hvert år med værtslandets accept. Det litauiske OSCE-formandskab har i lighed med
EU og USA udtrykt dyb beklagelse over den hviderussiske beslutning, og OSCE-formandskabet
har indtil videre uden held forsøgt at forhandle med Hviderusland om muligheden for en fortsat
OSCE-tilstedeværelse i landet. OSCE´s kontor ventes at lukke med udgangen af marts.
EU valgte i oktober 2008 at suspendere sine sanktioner mod Hviderusland bl.a. på baggrund af
frigivelsen af landets dengang sidste politiske fanger.
3. Hjemmelsgrundlag
Rådsafgørelsen er fremsat med hjemmel i TEU artikel 29.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes en generel drøftelse af situationen i Hviderusland efter præsidentvalget i december
2010 samt af EU´s politik over for landet. Rådet ventes at træffe afgørelse om indførelse af sank-
tioner i form af bortfald af den eksisterende suspension af visumrestriktioner og indefrysning af
midler over for ledende personer i Hviderusland, samt vedtagelse af en opdateret liste over an-
svarlige personer involveret i manipulation af valget og de efterfølgende voldelige overgreb. Der
ventes vedtaget rådskonklusioner.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark ser de hviderussiske myndigheders overgreb mod oppositionen, journalister, civilsam-
fundsrepræsentanter, m.fl. efter præsidentvalget i december som et alvorligt tilbageskridt for lan-
dets udvikling, der bør få konsekvenser for EU´s politik over for Hviderusland. Dette bør bl.a.
ske gennem ophævelse af suspensionen af sanktioner mod landet, men også gennem andet pres
på myndighederne for at frigive de politiske fanger samt gennem øget støtte fra EU til civilsam-
fundet og opbygning af frie medier.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om synspunkter, der svarer til de danske, herunder om genindfø-
relse af sanktioner mod Hviderusland i form af visumforbud og indefrysning af midler over for
repræsentanter fra det hviderussiske styre.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. november 2009
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0029.png
13. Rådsafgørelse om indførelse af målrettede sanktioner mod Guinea-Bissau
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På baggrund af en stigende trussel fra de væbnede styrker mod demokratiet i Guinea-Bissau er der stillet forslag
om, at EU indfører sanktioner overfor personer og institutioner, der truer fred og sikkerhed i landet. Sanktionerne
vil omfatte indrejseforbud i EU samt indefrysning af ressourcer for en række navngivne personer, der skønnes at
modvirke den demokratiske proces i landet. Fra dansk side støttes forslaget.
2. Baggrund
I de senere år har der udspillet sig en magtkamp i Guinea-Bissau mellem den demokratisk valgte
regering personificeret i præsidentembedet og de væbnede styrker. Konflikten vedrører den poli-
tiske magt i landet, men også kontrollen over betydelige økonomiske ressourcer fra bl.a. narkoti-
kasmugling, som ledende medlemmer af militæret mistænkes for at være involveret i.
I begyndelsen af 2009 skete der en forværring af sikkerhedssituationen, der kulminerede med
mordet på den daværende præsident Joao Viera, hærchefen samt flere andre personer knyttet til
præsidenten. På trods af den spændte situation lykkedes det den 26. juli 2009 at afholde fredelige
valg, hvor Malam Bacai Sanhá blev valgt til ny præsident. Han udpegede en regering ledet af en
premierminister samt en ny hærchef. Den ny præsident forsøgte i løbet af 2009 at gennemføre
tiltag, der begrænser hærens indflydelse på politik. Dette resulterede imidlertid i, at hærens næst-
kommanderende Antonio Indjai med støtte fra flere enheder begik mytteri og arresterede hær-
chefen og premierministeren. Det lykkedes herved Indjai at presse præsidenten til at udnævne
ham til ny hærchef, og han har siden placeret en række af sine støtter på ledende poster og tilta-
get sig en voksende politisk magt. EU har fordømt mytteriet og tilkendegivet, at der bør gennem-
føres grundlæggende sikkerhedssektorreformer for at konsolidere demokratiet og sikre den civile
kontrol med militæret. I maj 2010 udsendtes en EU mission med det formål at bistå med sådan-
ne reformer, men denne måtte trækkes tilbage i september 2010 på grund af manglende samar-
bejde fra Guinea-Bissaus regering og militær. På den baggrund er det besluttet at indføre sankti-
oner mod personer, der truer fred og sikkerhed i Guinea-Bissau.
3. Hjemmelsgrundlag
Rådsafgørelsen er fremsat med hjemmel i TEU artikel 29.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Indførelsen af målrettede sanktioner har til formål at styrke demokratiet i Guinea-Bissau ved at
tilskynde regeringen til at gennemføre gennemgribende sikkerhedssektorreformer, der kan sikre
civil kontrol over militæret samt formå ledende medlemmer af militæret til at acceptere sådanne
reformer og stille sig under ledelse af den demokratisk valgte regering. Sanktionerne består i ind-
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rejseforbud i EU samt indefrysning af alle økonomiske ressourcer for en række navngivne per-
soner opført på en liste anført i et bilag til rådsafgørelse og rådsforordningen. Listen foreligger
endnu ikke, men forventes at omfatte ledende personer i de væbnede styrker, herunder hærche-
fen og dennes nærmeste støtter.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen støtter, at der indføres målrettede sanktioner mod personer og institutioner, der truer
fred og sikkerhed i Guinea-Bissau.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at samtlige EU lande vil kunne tilslutte sig forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0031.png
14. Elfenbenskysten
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På baggrund af den politisk spændte situation i Elfenbenskysten efter præsidentvalget den 28. november 2010 har
EU indført målrettede sanktioner mod Elfenbenskysten møntet på tidligere præsident Laurent Gbagbo og hans
nærmeste allierede. Det internationale samfund står sammen i opbakningen til Alassane Ouattara som valgets
legitime vinder og landets nye præsident. Den politiske situation er gået i hårdknude trods en række mæglingsfor-
søg. På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 31. januar 2011 forventes der en drøftelse af situationen i landet og
vedtagelse af rådskonklusioner. Det forventes, at konklusionerne vil udtrykke EU’s fortsatte bekymring over
situationen i landet.
2. Baggrund
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Elfenbenskysten er fortsat yderst bekymrende
efter præsidentvalget den 28. november 2010, hvor den tidligere præsident Laurent Gbagbo tabte
valget og siden har nægtet at træde tilbage. Valgets vinder Alassane Ouattara støttes af et enigt
internationalt samfund, herunder FN, AU, ECOWAS og EU, som opfordrer Gbagbo til at træde
tilbage og overlade magten til Ouattara. Særligt ECOWAS spiller en central rolle i den politiske
krise og har gennemført flere mæglingsforsøg og tilbudt Gbagbo amnesti i nogle af medlemslan-
dene, hvis han træder tilbage. ECOWAS har endvidere truet med militær intervention, såfremt
Gbagbo ikke træder tilbage. Der er dog fortsat ingen tegn på, at Gbagbo ville ændre sin hidtidige
kurs. Der er international støtte til ECOWAS mæglingsbestræbelser.
Som følge af at Gbagbo nægter at træde tilbage, har landet fortsat to præsidenter og to regerin-
ger. Dette har medført en problematik vedrørende landets internationale repræsentation. I de-
cember 2010 anmodede præsident Ouattara således FN og en række EU lande (herunder Belgi-
en, Frankrig, Italien, Spanien og Storbritannien) om at tilbagekalde akkreditiverne for de af
Gbagbo udnævnte ambassadører. På anmodning fra Ouattara har bl.a. Storbritannien, Canada og
Frankrig derfor tilbagekaldt akkreditiverne for de ivorianske ambassadører udpeget af Gbagbo.
Også Danmark har kontakt til Ouattara-administrationen gennem den danske ambassade i Gha-
na, og det forventes, at også Danmark vil modtage en anmodning fra Ouattara administrationen
om at tilbagekalde akkreditiverne for den siddende Gbabgo-udnævnte ambassadør til Danmark.
For at sikre opretholdelse af fred og stabilitet i landet, besluttede EU’s udenrigsministre den 13.
december 2010 at lægge op til indførelse af målrettede personrelaterede sanktioner mod Gbagbo
og hans nærmest allierede. Sanktionerne, som er blevet opdateret af flere omgange siden deres
vedtagelse den 22. december 2010, omfatter såvel indrejseforbud i EU's medlemslande som inde-
frysning af pengemidler og økonomiske ressourcer. De målrettede sanktioner er en opdatering af
EU’s sanktionsregime mod Elfenbenskysten, som besluttedes indført i 2004 i opfølgning på
FN’s sanktioner mod landet med henvisning til trusler mod international fred og sikkerhed.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På baggrund af den fortsat spændte politiske situation i landet ventes rådskonklusioner om El-
fenbenskysten vedtaget.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige holdning
Den danske regering er fortsat meget bekymret over situationen i Elfenbenskysten og bakker op
om den internationale linje i støtte til Ouattara som præsidentvalgets legitime vinder. Det er vig-
tigt fra dansk side at være med til at opretholde presset på Gbagbo om at træde tilbage, for at
undgå at Elfenbenskysten igen bliver offer for en borgerkrigslignende konflikt. Den danske rege-
ring har støttet indførelsen af de målrettede EU-sanktioner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning i EU til vedtagelse af nye rådskonklusioner om Elfenbenskysten.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. december 2010
(skriftlig forelæggelse).
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0033.png
15. Libanon
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte den politiske situation i Libanon i lyset af Hariri-regeringens sammenbrud den 12. januar
2011.
2. Baggrund
Ministre fra Hizbollah-bevægelsen og deres politiske allierede i 8. marts-koalitionen har den 12.
januar 2011 trukket sig fra Libanons regering under ledelse af Saad Hariri og derved forårsaget, at
den 14 måneder gamle samlingsregering må træde tilbage. Præsident Suleiman har bedt Hariri om
at lede en forfatningsregering, indtil ny regering kan dannes. I udtalelse fra udenrigsrepræsentant,
Ashton, af 12. januar 2011 udtrykkes opbakning til samlingsregeringen og forhåbning om, at de
politiske aktører vil samarbejde konstruktivt for en forhandlet løsning af den nuværende situati-
on.
Den interne situation i Libanon har længe været anspændt, præget af politisk lammelse og givet
anledning til bekymring for ny ustabilitet i landet i lyset af forlydender om, at FN’s Særlige Tri-
bunal for Libanon vil rejse tiltale mod medlemmer af Hizbollah for mordet den 14. februar 2005
på tidligere premierminister Rafik Hariri. Tribunalets formål er via en politisk uafhængig og gen-
nemskuelig retsproces at klarlægge omstændighederne bag mordet og rejse tiltale mod de ansvar-
lige. Hizbollah har længe forsøgt at øget presset på nuværende premierminister Saad Hariri ved at
underminere tribunalets autoritet og opfordre til boykot af tribunalets videre efterforskning, samt
betegne samarbejde med tribunalet som en aggression mod Hizbollah. Hariris del af samlingsre-
geringen har dog fastholdt støtten til tribunalets arbejde i overensstemmelse med resolutioner
vedtaget af FN’s sikkerhedsråd. Nu afventes, hvordan den forventede snarlige offentliggørelse af
de første arrestordrer ved Tribunalet vil påvirke situationen.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte at drøfte den politiske situation i Libanon i lyset af Hariri-regeringens
sammenbrud den 12. januar 2011.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en demokratisk udvikling i Libanon og støtter FN’s Særlige Tribunal for Li-
banon, der via en politisk uafhængig og gennemskuelig retsproces skal klarlægge omstændigheder
bag mordet den 14. februar 2005 på tidligere premierminister Rafik Hariri og rejse tiltale mod de
ansvarlige.
Regeringen appellerer til, at alle politiske aktører i Libanon vil afstå fra handlinger, som kan eska-
lere konflikten, og vil samarbejde om en løsning på den aktuelle situation til gavn for den videre
demokratiske udvikling af Libanon.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om, at det Særlige Tribunal for Libanon
bør fortsætte sit arbejde.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november
2010.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
946011_0035.png
16. Religions- og trosbeskyttelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte religionsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal i opfølgning på de seneste angreb på reli-
giøse mindretal i Irak og Egypten. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
I november 2009 blev der vedtaget rådskonklusioner om religionsfrihed herunder om beskyttelse
af religiøse mindretal. Emnet blev af flere medlemslande bragt op under eventuelt på rådsmødet
den 13. december 2010 i lyset af angreb på de kristne minoriteter i Irak i oktober. Der var bred
støtte blandt medlemsstaterne til at rejse emnet. Rådet anmodede på denne baggrund EU’s
Udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité (PSC) om at gøre status ift. rådskonklusionerne fra no-
vember 2009 om religionsfrihed med henblik på at inkludere spørgsmålet om religionsfrihed og
beskyttelse af religiøse minoriteter i den årlige rapportering om menneskerettigheder.
Med baggrund i angrebene i Irak og senest i Alexandria i Egypten den 31. december 2010 har
Italien, Frankrig, Ungarn og Polen den 3. januar 2010 sendt et fælles brev til EU’s udenrigsrepræ-
sentant, Ashton, hvori det bl.a. nævnes, at man fra EU’s side ikke kan forholde sig passivt til em-
net. På den baggrund foreslås det, at emnet tages op på rådsmødet den 31. januar 2011.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet vil være en drøftelse af religions- og trosfrihed, herunder at EU’s udenrigsrepræsentant,
Ashton, forelægger medlemslandene konkrete forslag med henblik på fremme af religions- og
trosfrihed. Bl.a. foreslås en drøftelse af hvilke midler, som vil kunne anvendes med henblik på
støtte og beskyttelse af truede personer.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-
telsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter vedtagelse af rådskonklusioner om religionsfrihed. Initiativet falder desuden i
god tråd med det værdipolitiske initiativ, som den danske og tyske udenrigsminister lancerede i
juni 2010, hvor man bl.a. understregede behovet for, at menneskerettigheder jævnligt bør drøftes
på ministerniveau. Mht. hvilke midler der bør tages i brug for at sætte den nødvendige fokus på
emnet, bør dette overvejes i en bredere kontekst, herunder hvorvidt der kunne være behov for
jævnlig afrapportering på andre menneskeretlige emner.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om punktet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. november 2009
36