Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
958831_0001.png
14. Iran
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte menneskerettighedssituationen i Iran.
2. Baggrund
Menneskerettighedssituationen i Iran er forværret. Undertrykkelsen af oppositionelle kræfter
blev i kølvandet på 2009-valget intensiveret kraftigt, og mange iranere er blevet summarisk
fængslet og mishandlet, ligesom bl.a. journalister, menneskerettighedsforkæmpere og
mindretalsrepræsentanter er blevet systematisk forfulgt. Der er idømt dødsdomme efter
retsprocesser, som ligger langt fra internationale standarder.
Fra EU’s side er menneskerettighedssituationen og konkrete sager om grove brud blevet rejst
både direkte over for de iranske myndigheder og i internationale fora. Udenrigsrepræsentant
Ashton har i en erklæring af 31. januar 2011 fordømt henrettelsen to dage tidligere af den
iransk/nederlandske statsborger Zahra Bahrami, udtrykt EU’s bekymring over den generelle
stigning i antallet af henrettelser i Iran, herunder nylige henrettelser af 11 øvrige personer, samt
opfordret Iran til at standse alle udestående henrettelsesdomme og erklære et moratorium for
brugen af dødsstraf.
Den 14. februar 2011 deltog tusindvis af iranere i demonstrationer forskellige steder i Iran. De
iranske myndigheder bekæmpede demonstrationerne med indsættelse af sikkerhedsstyrker,
obstruktion af medier samt de facto husarrest af oppositionsledere. Én person er meldt dræbt i
forbindelse med sammenstødene mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter, der fandt sted i
flere byer. Udenrigsrepræsentant Ashton har i en erklæring af 15. februar 2011 opfordret de
iranske myndigheder til at afstå fra brug af vold imod fredelige demonstranter samt til fuldt ud
at respektere og beskytte iranske borgeres ret til at udtrykke sig og forsamle sig.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte menneskerettighedssituationen i Iran.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægges der vægt på, at EU fortsætter en fælles konsekvent og fast linje i forhold
til Iran, herunder på menneskerettighedsområdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om EU’s overordnede politik.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. oktober
2010.