Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3072 - Transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
KLIMA-OG ENERGIMINISTERIET,
15.FEBRUAR, 2011
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Energirådsmøde den 28. februar 2011
Indholdsfortegnelse
1. Forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og
gennemsigtighed på energimarkederne (”REMIT”) (KOM
(2010) 726)
-
Fremskridtsrapport
Side 2
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 4. februar 2011
og bidrag til forberedelsen af Det Europæiske Råd den 25. marts 2011:
a)
Side 12
Meddelelse fra Kommissionen – Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig,
bæredygtig og sikker energi (”Energistrategi 2011-20”)
(KOM (2010) 639)
Meddelelse fra Kommissionen – Energiinfrastruktur prioriteringer for 2020 og
2030.
Handlingsplan
for
et
integreret
europæisk
energinet
(”Infrastrukturpakken”)
(KOM (2010) 677)
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
Side 16
b)
3.
Bidrag til det Europæiske Semester
(KOM(2011) 11)
- Udveksling af synspunkter
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Forslag om Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om integritet og gennemsigtighed
på energimarkederne (”REMIT –Regulation on energy market integrity and transparency”)
(KOM (2010) 726 endelig)
- Fremskridtsrapport
Nyt notat. Notatet oversendes desuden til Folketingets Energipolitiske Udvalg
Resumé
Borgere, erhvervsliv og myndigheder skal kunne have tillid til de europæiske
engrosenergimarkeder. Derfor har Kommissionen gjort tiltag til at styrke integriteten og
gennemsigtigheden ved at forhindre markedsmisbrug og kursmanipulation.
Det eksisterende EU markedsmisbrugsdirektiv (som i Danmark er gennemført i
værdipapirhandelsloven) dækker ikke alle produkter, der handles i energisektoren. Der er behov for
ny regulering, som specifikt dækker de produkter, som for nuværende ikke er omfattet.
De stadigt mere integrerede europæiske energimarkeder betyder, at der kræves ensartede
bestemmelser på tværs af landene, øget markedsovervågning og dataindberetning for at forhindre
markedsmisbrug samt mulighed for efterfølgende undersøgelse og håndhævelse ved mistanke om
markedsmisbrug.
I forslaget forpligtes aktørerne til at videregive relevante oplysninger om transaktioner og
kapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs- eller transmissionsanlæg for elektricitet og naturgas.
Agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (”ACER”), der blev oprettet
under 3. liberaliseringspakke, får en central rolle som overvågningsmyndighed. Agenturet skal
indsamle, gennemgå og udveksle data, og etablere mekanismer til at videregive oplysninger til
nationale regulerende myndigheder (Energitilsynet), finansmyndigheder (Finanstilsynet),
konkurrencemyndigheder (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) mv. De nationale regulerende
myndigheder skal undersøge og påtale markedsmisbrug. Forslaget indeholder desuden nærmere
bestemmelser om koordinering mellem de forskellige myndigheder. En vedtagelse af forslaget, kan
medføre behov for justeringer i dansk lovgivning.
Forordningens bestemmelser forhandles p.t. i energiarbejdsgruppen. Formandskabet vil fremlægge
en statusrapport på energirådsmødet den 28. februar 2011.
1. Baggrund
Den stadigt stigende grad af integration af de europæiske engrosenergimarkeder forudsætter en
ensartet regulering for at sikre markedernes integritet og gennemsigtighed. Markederne sender
vigtige signaler for investeringer i ny produktion og infrastruktur og påvirker priserne for
forbrugere.
Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
for Elektricitet og Gas (ERGEG) har tidligere over for Kommissionen givet udtryk for, at handel
med energiprodukter og energiderivater på de europæiske energigrosmarkeder ikke er tilstrækkeligt
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reguleret. Den eksisterende finansielle regulering på EU-plan, nemlig direktivet om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID), markedsmisbrugsdirektivet (MAD) og transparensdirektivet,
omfatter kun finansielle instrumenter, som er optaget til handel på et reguleret marked og dertil
relaterede derivater. Med forslag om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne
(REMIT)
søger Kommissionen at dække de sektorspecifikke energiprodukter, som for nuværende ikke er
omfattet af ovennævnte direktiver; eksempelvis kontrakter om levering eller transport af el eller gas,
handlet via børser eller direkte mellem aktørerne (kaldet OTC - ”over the counter” transaktioner)
samt handel med deres derivater.
Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om integritet og
gennemsigtighed på energimarkederne (”REMIT – Regulation on energy market integrity and
transparency”) er oversendt til Rådet den 14. december 2010 i dansk sprogversion. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
2. Formål og indhold
Den foreslåede forordning har til formål at styrke integriteten og gennemsigtighed på de europæiske
engrosenergimarkeder. Dette vil bidrage til, at alle aktører kan have tillid til, at de priser, der
fastsættes på engrosmarkederne, afspejler samspillet mellem udbud og efterspørgsel.
Forordningen skal skabe ensartede regulatoriske rammer på tværs af medlemslandene og en fælles
mekanisme for indsamling af oplysninger, der er nødvendige for at kunne afsløre og effektivt
forhindre markedsmisbrug, samtidig med at overtrædelser håndhæves på nationalt niveau.
For at opnå disse formål indeholder den foreslåede forordning forbud mod insiderhandel og
kursmanipulation på markedet for engroshandel med elektricitet og gas, samt andre relaterede
produkter: Disse forbud supplerer de eksisterende forbud mod markedsmisbrug ved handel med
derivater på børser, der allerede er dækket af markedsmisbrugsdirektivet (i Danmark gennemført i
værdipapirhandelsloven). Forslaget definerer begreberne ”intern viden” og ”kursmanipulation”,
”engrosenergiprodukter” og ”engrosenergimarkedet”. Definitionerne er brede og vil ifølge forslaget
skulle uddybes ved retsakter, som Kommissionen ifølge forslaget vil kunne vedtage som delegerede
retsakter. Markedsaktørerne bliver forpligtet til at gøre visse fundamentale data offentligt
tilgængelige og stille denne viden til rådighed for agenturet og den nationale regulerende
myndighed (Energitilsynet). Sådanne fundamentale data omfatter særligt information om
kapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs-, eller transmissionsanlæg for elektricitet og naturgas.
Også i forhold til fundamentale data vil Kommissionen efter forslaget vedtage nærmere regler om
form og indhold af de oplysninger, der skal indberettes, samt fristen for indberetningen. Her vil
Kommissionen især tage højde for sektorspecifikke regler, netregler og retningslinjer, der er under
udvikling efter procedurerne i el- og gasforordningerne, der er del af 3. energiliberaliseringspakke
fra 2009.
Det nye agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (”ACER”), der blev oprettet
under 3. liberaliseringspakke, får en central rolle som markedsovervågningsmyndighed. Agenturet
indsamler, gennemgår og udveksler data om transaktioner med energiengrosprodukter, herunder
også data om finansielle instrumenter, der ellers er dækket af den ovenfor nævnte finansielle
regulering. Igen vil Kommissionen efter forslaget vedtage delegerede retsakter for at fastlægge
nærmere regler om form, indhold og frister for rapporteringen samt evt. tærskler for rapporteringen
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og de kontrakttyper, der er omfattet. Med disse delegerede retsakter skal det samtidig sikres, at
markedsdeltagere ikke bliver underlagt dobbeltbyrder, hvis de for eksempel er indberetningspligtige
både efter REMIT og efter direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Som nævnt ovenfor
vil agenturet også modtage oplysninger om kapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs-, eller
transmissionsanlæg for elektricitet og naturgas med henblik på at overvåge handelen på
energiengrosmarkederne. Agenturet skal forelægge en årlig rapport til Kommissionen.
Data indberettet til agenturet skal være tilgængelige både for de nationale regulerende myndigheder
(Energitilsynet), finanstilsynsmyndigheder (Finanstilsynet), konkurrencemyndigheder
(Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) og andre relevante nationale myndigheder. Til dette formål
skal agenturet etablere mekanismer til udveksling af de oplysninger agenturet modtager. Forslaget
indeholder bestemmelser om databeskyttelse og driftssikkerhed for at forhindre misbrug af
oplysninger. Agenturet er forpligtet til at overholde direktivet om persondataoplysninger. Agenturet
kan offentliggøre dele af de oplysninger, som agenturet er i besiddelse af, forudsat at
forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke videregives.
De nationale regulerende myndigheder (Energitilsynet) får opgaven med at undersøge og påtale
markedsmisbrug omfattet af forordningen. Markedsmisbrug er ikke omfattet af forordningen og
påtales fortsat enten under national finansiel lovgivning, der gennemfører
markedsmisbrugsdirektivet (værdipapirhandelsloven) eller under national konkurrencelovgivning.
Medlemsstaterne skal give de nationale regulerende myndigheder de nødvendige beføjelser til at
undersøge et formodet markedsmisbrug. Beføjelserne omfatter retten til:
o
at få adgang til og kopi af dokumenter i enhver form
o
at indhente oplysninger hos en hvilken som helst involveret person, og eventuelt indkalde
dem til høring
o
at gennemføre kontrolundersøgelser på stedet
o
at kræve oplysninger om gennemførte telefonsamtaler og gennemført datatrafik
o
at kræve ophør med en praksis, der er i strid med forordningen eller de tilknyttede
delegerede retsakter
o
at anmode en domstol om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver
o
at kræve nedlagt midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed.
Forslaget indeholder bestemmelser om koordinering mellem agenturet, de nationale regulerende
myndigheder, den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og de nationale
finansmyndigheder.
Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelsen af
forordningen.
Forslaget indeholder bestemmelser om tavshedspligt.
Agenturet kan etablere kontakter med tilsynsmyndigheder fra tredjelande. Det kan indgå
administrative aftaler med internationale organisationer og tredjelandes forvaltninger.
Forslaget indeholder nærmere regler vedr. Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
958324_0005.png
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. På baggrund af formandskabets udmeldinger,
forventes det, at Europa-Parlamentet udtaler sig i løbet af foråret 2011.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen understreger vigtigheden af velfungerende engrosenergimarkeder for europæernes
velfærd og europæiske virksomheders konkurrenceevne, samt for at EU’s energipolitik kan blive
vellykket. EU’s energimarkeder er i stigende grad integrerede, og priserne fastsættes på grundlag af
udbud og efterspørgsel i flere lande. Markedsmisbrug på et bestemt marked vil ikke begrænse sig til
en enkelt medlemsstat, men vil få indvirkning i hele EU, ligesom konkurrenceskadelig adfærd på
energimarkederne kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne og kunderne på hele EU-
markedet. Derfor er der ifølge Kommissionen behov for ensartede bestemmelser for hele det indre
marked og en mekanisme, der giver myndighederne adgang til oplysninger fra hele EU med henblik
på fuldt at forstå markedsudviklingen. Forordningen vil skabe ensartede rammer i alle
medlemslande.
Regeringen er enig i, at dybe og likvide energimarkeder med en effektiv prissætning er en
forudsætning for en velfungerende energiforsyning, idet de sender signaler for investeringer i ny
produktion og infrastruktur og påvirker prisudviklingen på detailmarkedet. Regeringen er også enig
i, at den øgede integration af de nationale energimarkeder, som øges yderligere med
implementeringen af 3. liberaliseringspakke, giver behov for ensartede regler, der sikrer
energimarkedernes integritet på tværs af EU og for en fælles ramme for at sikre overvågning af
markeder. Regeringen finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Der findes ingen lovgivning, der generelt forbyder misbrug af intern viden og kursmanipulation ved
handel med de i REMIT nævnte energiprodukter. På værdipapirområdet indeholder lov om
værdipapirhandlen et forbud mod misbrug af intern viden og kursmanipulation. Loven finder
imidlertid kun anvendelse på handel med værdipapirer, dvs. finansielle instrumenter, som er optaget til
handel på et reguleret marked. På disse finder REMIT forordningen eksplicit ikke anvendelse.
Ifølge udkastet skal REMIT forordningen konkretiseres gennem Kommissionens delegerede retsakter,
hvori det skal påses, at der ikke opstår forpligtelser til dobbeltindberetning.
I øvrigt finder konkurrencelovgivningen anvendelse på misbrug af en dominerende stilling. Forslaget
til REMIT forordningen ændrer ikke herved.
6. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for justeringer i dansk lovgivning. For eksempel vil
Energitilsynet skulle gives de rette beføjelser til at kunne opfylde sine forpligtelser ifølge
forordningsforslaget.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på knap 10 mio. kr. i 2012 og knap 12 mio. kr. i 2013.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
958324_0006.png
Administrative konsekvenser
Der kan være begrænsede administrative byrder af forslaget i kraft af de kontrolforpligtelser, som
ifølge forordningsforslaget pålægges medlemsstaterne. Forslaget vurderes at medføre administrative
konsekvenser for de omfattede virksomheder i form af løbende byrder for at efterkomme forslagets
indberetnings- og oplysningskrav.
Beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af meddelelsen vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Forslaget har været sendt i høring, og der er modtaget i alt 11 høringssvar:
3F støtter forslaget til forordningen.
Advokatrådet-Advokatsamfundet bemærker i forhold til de undersøgelsesbeføjelser, som efter
forslaget skal tillægges de nationale regulerende myndigheder, at
de pågældende retsindgreb og
betingelserne for at udøve disse bør så vidt muligt præciseres yderligere. I øvrigt mener Advokatrådet-
Advokatsamfundet, at den pågældende bestemmelses rækkevidde og virkning i forhold til borgere og
virksomheder er uklar, idet bestemmelsen hovedsageligt forpligter medlemsstaterne (til at give de
nationale regulerende myndigheder beføjelserne), men indeholder en række indgreb, som er møntet på
borgere og virksomheder, og som efter retsaktens karakter (en forordning) har umiddelbar virkning i
national ret.
Affald Danmark bakker op om forordningens målsætning. Affald Danmark opfordrer dog samtidig
til, at den større åbenhed i sektoren løbende evalueres i relation til konkurrencen med
markedsdeltagere uden for EU, og at der foretages en scanning af både EU-regler og nationale
regler med henblik på at undgå dobbeltregulering. I øvrigt henviser Affald Danmark til Dansk
Energis høringssvar.
Danish Operators støtter generelt Kommissionens ønske om at øge integriteten og transparensen på
energimarkedet i EU. Danish Operators understreger, at det er vigtigt, at forordningen bliver
operationaliseret i samarbejde med markedsspillerne, således at
informationsindberetningsforpligtelsen bliver fastlagt i overensstemmelse med den operationelle
virkelighed. Det understreges, at det er vigtigt at tage hensyn til de grundlæggende forskelle, der er
mellem elektricitet og gas, både med hensyn til produktion og transport.
Dansk Energi støtter indledningsvis generelt Kommissionens målsætning om at styrke
transparensen og integriteten på engrosmarkedet for energi og bakker generelt op om en
sektorspecifik, skræddersyet regulering, der tager hensyn til elektricitets- og gasmarkedets særlige
karakteristika. Dansk Energi finder imidlertid, at Kommissionens forslag blot duplikerer allerede
eksisterende lovgivningsmæssige rammer fra den finansielle sektor, og netop ikke er skræddersyet
til sektoren.
Dansk Energi er betænkelig ved, at REMIT-forslaget er udarbejdet på et
forholdsvist generelt og
overordnet plan,
som forudsætter, at hullerne udfyldes ved senere udarbejdelse af mere deltaljerede
definitioner, som bl.a. skal tage højde for regler og retningslinjer, der skal udarbejdes af agenturet,
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
men ikke er endeligt fastlagt på tidspunktet for forordningens ikrafttræden. Eftersom netop disse
regler og retningslinjer skal tage højde for energisektorens særlige karakteristika, kan der – indtil
disse retningslinjer er vedtaget – forudses problemer i forhold til sektorens beskaffenhed.
Dansk Energi henviser til, at
definitionen af begrebet ”intern viden”
er baseret på definitionen i
direktivet om markedsmisbrug, der finder anvendelse i forhold til finansielle instrumenter.
Definitionen på intern viden i REMIT bør efter Dansk Energis mening skræddersyes og baseres på
en sektorspecifik definition af fundamentale data, der også tager hensyn til forskellene mellem
elektricitetsmarkedet og markedet for gas og andre særegenheder på engrosmarkedet for energi.
Dansk Energi opfordrer derfor til, at definitionerne i forslaget bliver justeret for at kunne reflektere
de særlige karakteristika, som er kendetegnende for energimarkedet, i stedet for at afspejle den
nuværende regulering på de finansielle markeder. Dansk Energi foreslår konkret, at den definition,
der finder anvendelse på Nord Pool, skal lægges til grund.
I forhold til forordningens forpligtelse
om at offentliggøre fundamentale data,
støtter Dansk Energi
grundidéen om transparens til sikring af en mere effektivt fungerende konkurrence på
engrosmarkedet. Dansk Energi understreger dog, at
fuld
transparens fra sektorens synsvinkel ikke
kan være et mål i sig selv (idet transparens jf. nedenfor også har en pris). Der skal snarere være tale
om regler, der fremmer transparens i relation til de specifikke typer af information, som i væsentligt
omfang kan forbedre effektiviteten på engrosmarkedet for alle markedsaktører. REMIT bør derfor
ikke gå videre i dets krav om videregivelse af information, end hvad der vil blive fastlagt i tredje
liberaliseringspakke vedrørende fundamentale data. Der foreligger under
3. liberaliseringspakke allerede udkast til retningslinjer vedrørende fundamentale data for
elsektoren, som Dansk Energi i det store hele støtter op om. I relation til gassektoren er udkast til
sådanne retningslinjer p.t. under udarbejdelse.
Dansk Energi understreger følgende negative konsekvenser for gasproducenter, hvis krav om
offentliggørelse af intern viden i gassektoren går videre, end hvad der pt. overvejes under 3.
liberaliseringspakke: Et regime for offentliggørelser af oplysninger (fundamentale data), som alene
gælder for producenter i EU, vil skabe en konkurrenceforvridning i forhold til producenter
beliggende uden for EU og kan medføre en negativ effekt på investeringerne i EU i produktion.
Videregivelse af alle oplysninger om f.eks. nedbrud vil kunne opmuntre investorer til at spekulere
negativt mod ejerne af det ramte produktionsanlæg, hvilket kan skabe større prisudsving og fjerne
incitamentet til markedsnødvendig investering. Videregivelse af oplysninger om alle uforudsete
nedbrud vil kunne medføre større risici for forsyningssikkerheden, eftersom de nationale udbydere
og forbrugerne risikerer at blive presset af producenterne uden for EU. Videre påvirkes
forsyningssikkerheden negativt, når forslaget samtidigt reducerer incitamentet til at investere i
lager- og LNG-faciliteter. Risikoen og omkostningerne for gasproducenterne er potentielt
signifikante, hvis det ikke er muligt for dem at afdække (hedge) risikoen for nedbrud i
produktionen. Således vil forslaget med dets nuværende formulering fremadrettet kunne
underminere incitamenterne til at investere i opbygningen af produktions- og opbevaringsfaciliteter.
Dette er fremhævet af industrien som særligt vigtigt, givet det omfang af investeringer, som vil
være krævet over de kommende år for fortsat at kunne imødekomme den øgede europæiske
efterspørgsel efter energi.
Dansk Energi er derimod enig i, at transparens i forhold til eksempelvis monopolistiske trans-
missionsserviceoperatører på et detaljeret plan er velbegrundet og ikke-skadelig for en fortsat
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
958324_0008.png
udvikling af et velfungerende energimarked, i modsætning til de konkurrenceudsatte dele af
gasindustrien, som er nævnt ovenfor.
På den baggrund foreslår Dansk Energi en definition af fundamentale data, der er tilpasset de
særlige karakteristika, der er ved markederne for henholdsvis gas og elektricitet, hvilket forventes at
være tilfældet for de retningslinjer for fundamentale data, som er under udarbejdelse under 3.
liberaliseringspakke.
Dansk Energi mener, at forslagets bestemmelse -
hvorefter Kommissionen kan uddybe
definitionerne af intern viden,
bl.a. under hensyntagen til de sektorspecifikke regler, som agenturet
vil vedtage - ikke effektivt vil kunne støtte udviklingen af mere balancerede og sektorspecifikke
definitioner og retningslinjer, idet basisdefinitionen fastsættes på linje med de eksisterende
definitioner i markedsmisbrugsdirektivet, der er tilpasset de finansielle markeder.
Dansk Energi gør opmærksom på igangværende konsultationer vedrørende en
revision af
markedsmisbrugsdirektiv og direktivet om markeder for finansielle instrumenter,
der antyder, at
Kommissionen overvejer at udvide markedsmisbrugsdirektivet, således at der i praksis ikke vil være
noget tilbage at regulere under REMIT. Dermed vil en sektorspecifik regulering blive illusorisk.
Endelig mener Dansk Energi, at såfremt de krav til rapportering og offentliggørelse af oplysninger,
der fremgår af det nuværende REMIT udkast, vedtages, bør
opbevaringspligten i el- og
gasdirektiverne
fra 2009 afskaffes, da der i modsat fald synes at blive tale om dobbeltregulering.
Datatilsynet oplyser, at i det omfang de danske myndigheder behandler personoplysninger såsom
underretning og indsamling m.m. forudsættes det, at persondatalovens bestemmelser vil blive
iagttaget. Datatilsynet oplyser endvidere, at det er Datatilsynets vurdering, at der ikke umiddelbart
vil være hjemmel i persondataloven til at indhente de i forslagets artikel 10, stk. 2 beskrevne
oplysninger (se de ovenfor anførte beføjelser, som Energitilsynet skal gives), medmindre der
foreligger en dommerkendelse.
Dansk Industri støtter grundlæggende, at der med forslaget tages skridt til at sikre, at
energimarkederne på tværs af landegrænserne kommer til at fungere på en gennemsigtig og ensartet
måde ved at skabe klare regler for aktørernes ageren på energimarkederne. Dansk Industri er derfor
også enig i, at der er behov for en europæisk koordinationsmekanisme mellem de nationale
reguleringsmyndigheder, og at denne skal ligge i agenturet for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder. I øvrigt har Dansk Industri specifikke bemærkninger, som følger.
Forslagets forpligtelse om
offentliggørelse af intern viden (fundamentale data)
burde udformes
således, at omfanget af forpligtelsen tager højde for de særlige forhold, der gælder på
energimarkederne – herunder særskilt for elektricitet og gas. Aktørerne bør ikke pålægges at
indberette flere data end nødvendigt, både for at undgå unødvendige økonomiske og administrative
byrder og for at undgå at kompromittere aktørernes konkurrencevilkår i forhold til aktører uden for
EU. For omfattende krav til offentliggørelse af data kan mindske markedsaktørernes tilskyndelse til
at iværksætte investeringer, hvis dette er forbundet med, at konkurrenter uden for EU kan opnå en
særlig viden om deres forretning, som ellers ikke er normalt tilgængelig viden på de internationale
markeder.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
958324_0009.png
I forhold til de
undersøgelsesbeføjelser,
som efter forslaget skal tillægges de nationale regulerende
myndigheder, mener Dansk Industri, at det bør præciseres, i hvilke tilfælde beføjelsen til at anmode
en domstol om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver og retten til at kræve nedlagt
midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed kan anvendes – samt hvilken kompensation der finder
sted, hvis indgrebet ikke fører til de forventede afsløringer. I øvrigt bør der sikres harmonisering af
sanktioner,
som efter forslaget skal fastsættes af medlemsstaterne.
Dansk Industri finder, at
brug af delegerede retsakter
giver mulighed for at tage højde for de
karakteristika, der er særlige for energimarkederne. Det er blot vigtigt, at agenturet har reel
mulighed for at udforme retsakterne, så der tages højde for energimarkedernes særlige
karakteristika.
Generelt
er det Dansk Industris indtryk, at udkastet til forordningen indeholder for mange
udeståender og uklarheder, og der opfordres til, at dette bliver løst inden forordningen vedtages.
DONG Energy støtter Dansk Energis høringssvar og henviser hertil i dets helhed. DONG Energy
understreger især, at definitionen på insiderinformation skræddersyes og baseres på en
sektorspecifik definition af fundamentale data, som skal offentliggøres i henhold til 3.
liberaliseringspakke. Agenturet vil evt. kunne fastlægge yderligere retningslinjer, som der er
hjemmel til efter Kommissionens forslag. I denne sammenhæng henviser DONG Energy til, at der
kunne overvejes en model for underretningen af markedet af kendte og ukendte nedbrud svarende
til den, der har været gældende i Storbritannien siden 2006.
Dansk Fjernvarme støtter fuldt ud bestræbelser på at skabe effektive og transparente
energimarkeder og bakker op om offentligt tilsyn med og regulering af engrosmarkederne. Dansk
Fjernvarme påpeger samtidig, at de danske fjernvarmeværker oftest er små virksomheder, som ikke
har kapacitet til at påtage sig eventuelle indberetningsopgaver mv.
Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) støtter forslaget. Ifølge FSE skal agenturet have en
central rolle og beføjelser til at undersøge og retsforfølge juridiske eller naturlige personer, der
bryder reglerne. FSE’s foreslår en bredere definition af begrebet ”insiderviden”, og at
markedsdeltagers forpligtelse til at offentliggøre oplysninger skal ske inden for præcise tidsfrister.
Energitilsynets sekretariat (ETS) påpeger, at der er et regulatorisk tomrum i forhold til den tætte
regulering af de rent finansielle markeder, og at der med den stigende handel med både
spotprodukter og derivater baseret på el og gas i Europa er en øget fare for misbrug, som ultimativt
kan påvirke priserne for forbrugere. ETS mener, at et harmoniseret europæisk tilsyn under ledelse af
det nye energiagentur vil bidrage til at sikre større troværdighed og styrke i tilsynet, hvilket igen vil
øge omsætningen og troværdigheden af de regulerede handelspladser. ETS finder derfor, at REMIT
er et meget vigtigt instrument i bestræbelserne på at få velfungerende engrosmarkeder, som er
underlagt en effektiv og harmoniseret kontrol.
ETS gør opmærksom på, at der med REMIT kan opstå en risiko for, at nationale regulatorer
kommer til at udføre dobbeltregulering, og at energiselskaber kommer til at foretage dobbelt
registrering og/eller indrapportering af transaktioner. ETS opfordrer derfor til, at der bliver taget
tiltag til at sikre kohærens mellem vedtagelsen af REMIT og den revision af de finansielle
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
958324_0010.png
reguleringsinstrumenter, direktivet om markeder for finansielle instrumenter og
markedsmisbrugsdirektivet, som også er planlægt i 2011.
ETS støtter forslagets rollefordeling mellem agenturet og de nationale myndigheder. ETS finder det
vigtigt, at de nationale regulatorer får tilført de nødvendige ressourcer. ETS gør opmærksom på, at
forordningen udover de nationale energireguleringsmyndigheder også inddrager andre nationale
myndigheder. ETS mener derfor, at rammen for samarbejde mellem den nationale energiregulator
og de øvrige nationale myndigheder (finansmyndigheder og konkurrencemyndigheder) med fordel
kunne defineres nærmere – og om muligt formaliseres. ETS bemærker i denne sammenhæng, at
REMIT forslaget forudsætter, at de sanktioner, som de nationale regulatorer skal anvende, er
afstemt med de sanktioner, som de kompetente (nationale) myndigheder i dag anvender ved
overtrædelse af markedsmisbrugsdirektivet. Også for at sikre en større harmoni i sanktionsformer
og sanktionsniveau (f.eks. bødeniveau, fængselsstraf etc.) bør der ske en formalisering af
samarbejdet mellem energiregulatorer og finansielle regulatorer.
Sagen har den 7. februar 2011 være forelagt Klima og Energipolitisk specialudvalg, hvor der fremkom
følgende bemærkninger:
Landbrug og fødevarer støtter fuldt op om at sikre effektive og transparente energimarkeder i EU. Det
er vigtigt, at forslaget medvirker til at skabe ensartede vilkår for energiaktørerne på tværs af
landegrænser. Det taler også for etablering af en fælles koordineringsmekanisme mellem de nationale
reguleringsmyndigheder. Forslaget synes at indeholde uklarheder med hensyn til indberetning af data,
offentliggørelse af data, retssikkerhed, in-sider viden, tidsfrister mv. Landbrug og fødevarer er enige
med ministeriet i at søge at præcisere disse uklarheder.
Det Økologiske Råd gav udtryk for at de finder den danske holdning lidt uklar. To behov skal
tilgodeses både danske selskabers konkurrenceevner, men også forbrugerens krav på gennemsigtighed.
Sidstnævnte vejer tungest.
Dansk Energi støtter overordnet op om forslaget. Det er vigtigt at sikre konkurrenceevnen på gasdelen.
Dansk Energi påpeger, at der er brug for præciseringer af en række begreber og definitioner.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre medlemslande er grundlæggende positivt indstillet over for forslaget, men mange lande har
rejst en række spørgsmål, der må adresseres. Der skal undgås dobbeltregulering og
dobbeltrapportering. ACER’s rolle i sammenspil med de nationale myndigheder skal præciseres. Flere
medlemslandene er betænkelig fsva. brug af delegerede retsakter i det omfang, Kommissionen har lagt
op til for at præcisere nogle af forordningens nøglepunkter. Forordningen selv skal være så præcise
som muligt. Nogle mener det er vigtigt med en harmonisering af sanktionerne i forordningen. Nogle
medlemslande har rejst spørgsmålet, om forordningens anvendelsesområde ikke skulle udvides til også
at omfatte kontrakter om levering af naturgas eller elektricitet til endelige forbruger (der efter
Kommissionens forslag ellers ikke anses som engrosenergiprodukter), hvis disse er over en vis
størrelse, fordi de kan påvirke engrosmarkedet.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positiv indstillet over for formålet med forslaget, der skal indføre
ensartede regler for at sikre engrosenergimarkedernes integritet på tværs af medlemslande. Regeringen
anser det dog for vigtigt at undgå dobbeltregulering og at virksomheder ikke pålægges forpligtelser
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til dobbeltindberetning. Regeringen finder det i det hele taget væsentligt, at de administrative byrder,
der pålægges medlemsstater og virksomheder, begrænses.
Forslaget bør ikke medføre, at europæiske aktørers konkurrencevilkår forværres unødigt i forhold til
aktører udenfor EU. Den nye ramme skal derfor udformes under hensyntagen til sektorspecifikke
interesser således, at der opnås en balance mellem interessen for effektivt at kunne sikre transparens og
integriteten af de europæiske engrosenergimarkeder på den ene side og berettigede sektorspecifikke
interesser på den anden side.
Forslaget lægger op til, at nøgledefinitioner, som f.eks. ’intern viden’ præciseres ved at Kommissionen
vedtager delegerede retsakter. Det lægger også op til at Kommissionen skal vedtage delegerede
retsakter vedrørende form, omfang og frist for transaktionsrapportering, samt form, omfang og frist
vedrørende videregivelse af fundamentale data. Som udgangspunkt mener regeringen, at selve
forordningen skal være så præcis som muligt på disse punkter, især vedr. nøgledefinitioner og
omfanget at fundamental data, der skal videregives. I forbindelse med udarbejdelse af eventuelle
delegerede retsakter med henblik på præciseringer heraf bør der ud over inddragelse af
medlemsstaterne også ske en effektiv inddragelse bl.a. ACER, TSO’erne og markedsaktørerne. Det bør
i øvrigt sikres, at kravene om tilvejebringelse af oplysninger ikke er i konflikt med persondataloven.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 og bidrag til forberedelsen af Det
Europæiske Råd den 25. marts 2011:
a)
Meddelelse fra Kommissionen – Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig,
bæredygtig og sikker energi (”Energistrategi 2011-20”)
(KOM (2010) 639)
Meddelelse fra Kommissionen – Energiinfrastruktur prioriteringer for 2020 og
2030.
Handlingsplan
for
et
integreret
europæisk
energinet
(”Infrastrukturpakken”)
(KOM (2010) 677)
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
b)
Nyt notat. Notatet oversendes desuden til Folketingets Energipolitiske Udvalg
Resumé
Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om EU’s energipolitik for perioden 2011
– 2020. Konklusionerne fastlægger 6 prioriterede områder: Indre energimarked, energieffektivitet,
energiinfrastruktur, F&U i energiteknologier, egenproduktion af energi og eksterne
energirelationer.
1. Baggrund
Formandskabet har, på baggrund af Kommissionens to meddelelser om hhv. Energistrategi 2011 -
2020 og infrastrukturprioriteringer for 2020 og tiden derefter, fremlagt forslag til rådskonklusioner.
Forslaget tager også højde for endnu ikke fremlagte strategier, herunder fx flagskibsinitiativet om
ressourceeffektivitet, transporthvidbogen og 2050-energiroadmap. Med rådskonklusionerne følges
op på beslutningen på Det Europæiske Råd i marts 2007 om en Europæiske energistrategi for 2007
– 11 og der fastlægges overordnede retningslinjer for EU’s energipolitik 2011 – 2020.
2. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge de overordnede linjer i EU’s energipolitik med
henblik på at sikre EU’s borgere, industri og økonomi sikker, bæredygtig og betalbar energi i de
kommende år frem mod 2020. I rådskonklusionerne fastlægges seks prioriteringer for det korte,
mellemlange og lange sigt:
Indre energimarked,
med vægt på en hurtig og fuld gennemførelse af 3. liberaliseringspakke, styrket
samarbejde mellem energitilsynsmyndighederne inden for rammerne af ACER (Agenturet for
samarbejde mellem energitilsynsmyndigheder), ikke-lovgivningsmæssige tiltag til at styrke
forbrugernes rettigheder og fuld udnyttelse af mulighederne for regionalt samarbejde.
Energieffektivitet
- stor vægt på den kommende energieffektiviseringsplan (EEP 2011), med opstilling
af en række detaljerede og specifikke krav til virkemidler samt efterlysning af en fælles metode for
beregning af effekten af energieffektiviseringsinstrumenter.
Infrastruktur.
Det understreges, at beslutninger om udvikling og finansiering af infrastrukturprojekter
fortsat primært skal varetages af markedet og markedsoperatørerne. Kun i særlige tilfælde kan offentlig
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
958324_0013.png
finansiering komme på tale. Det understreges at tiårs-udbygningsplanerne fra ENTSO-e og ENTSO-g
1
spiller nøgleroller for udviklingen af EU’s energiinfrastruktur. Konklusionsteksten bekræfter
prioriteringen af de korridorer for el, gas og olietransmission i EU, som Kommissionen har fremlagt i
sin infrastrukturmeddelelse, og opfordrer til at der udvikles en klar metodologi for udvælgelsen af
konkrete projekter. Medlemslandes isolation fra de fælleseuropæiske transmissionsnet for el og gas
skal ophæves hurtigst muligt – for nogle landes vedkommende bør det ske inden 2015. Kommissionen
inviteres til at fremlægge et forslag til opfølgning på infrastrukturmeddelelsen i efteråret 2011, som
især bør sigte på at fremme offentlig accept af nye infrastrukturinvesteringer, skabe bedre vilkår og
incitamenter til investeringer i infrastruktur, herunder ikke-diskriminerende vilkår for TSO’er til at lade
omkostninger, herunder samfundsøkonomiske omkostninger, indgå i beregningen af tarifferne.
Forskning og udvikling i energiteknologier med lavt kulstofindhold.
Gennemførelsen af SET-planen og
seks foreslåede industrielle initiativer gives topprioritet. Betydningen af energi-F&U for EU’s energi-,
klima- og vækstpolitik bør reflekteres i såvel industriens som det offentliges finansieringsforpligtelser.
Egenproduktion af energi.
Der skal væres større opmærksomhed på mulighederne for at øge EU’s
egenproduktion af alle energiformer, inklusive kernekraft for de lande, der vælger denne energiform.
Eksterne energirelationer.
EU bør øge gennemsigtigheden, konsistensen, sammenhængen og
troværdigheden af sine eksterne relationer på energiområdet. Det bør ske gennem fuld gennemførelse
af det indre energimarked, bedre koordinerede synspunkter og signaler til eksterne aktører, bedre intern
informationsudveksling, strategiske partnerskaber med nøglelande fsva. forsyning, transit og
forbrugerlande.
Endelig understreges det, at energistrategien 2011 – 2020 bør hvile på en klar vision for perspektiverne
frem mod 2050. Kommissionen opfordres til at fremlægge sin ”Roadmap 2050” snarest muligt.
Roadmap’en skal udvikles med fuld konsistens og i synergi med Kommissionens roadmap mod en
kulstoffattig økonomi i 2050 og hvidbogen for den fremtidige transportpolitik.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant da der ikke er tale om en retsakt.
5. Gældende dansk ret
Ikke relevant da der ikke er tale om en retsakt.
6. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen umiddelbare konsekvenser.
7. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.
Sagen har den 7. februar 2011 være forelagt Klima og Energipolitisk specialudvalg, hvor der fremkom
følgende bemærkninger:
1
ENTSO-e og ENTSO-g er samarbejdsorganisationerne for transmissionssystemoperatørerne for hhv. el og gas.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
958324_0014.png
Greenpeace fandt det positivt, at Rådet erkender, at der pt. ikke er udsigt til at nå målet om 20%
energieffektivisering, men mangler i forlængelse heraf konkrete bud på, hvad man så vil gøre ved det.
Herudover var Greenpeace betænkelig ved udtrykket ”safe and sustainable low carbon technologies”
og understregede, at CCS teknologien ikke kan betragtes som bæredygtig. Greenpeace mener, at
Danmark skal arbejde for 100% vedvarende energi på længere sigt. Greenpeace kan støtte, at der
fastsættes mål på mellemlang sigt, men finder det vigtigt, at de ikke fjerner fokus på de mere
kortsigtede mål.
Landbrug og Fødevarer kunne støtte regeringens generelle holdning. Det er ifølge LF vigtigt, at især
infrastrukturen mellem EU landende udbygges, og at der laves en strategi for dette. Landbrug og
Fødevarer savner imidlertid en mere konkret vurdering af omkostningerne ved dette. Først når dette
er tilvejebragt, vil det være fornuftigt at se på finansieringen. I relation til sidstnævnte er det vigtigt,
at fordelingen af omkostningerne ikke skader erhvervslivets konkurrence evne.
Det Økologiske Råd støtter, at der fastsættes bindende mål for energieffektivisering på landeniveau.
DØR finder det uklart, hvad der skal ske på landeniveau, og hvad der skal ske på EU niveau, og
hvordan det skal finansieres. DØR finder, at Danmark bør efterlyse konkrete initiativer i forbindelse
med den energieffektiviseringsstrategi, som Kommissionen skal komme med.
Vedvarende Energi er enig med Det Økologiske Råd i behovet for konkrete initiativer til
energieffektivisering. Finder, at der børe være klare kriterier for tildeling af EU støtte til
infrastrukturprojekter, og at der i den forbindelse bør være en vurdering af alternative og måske mindre
omkostningsfyldte lokale initiativer. VE er enig i at støtten til forskning og udvikling bør fordobles,
forudsat at midlerne fortrinsvis anvendes til VE teknologier.
Dansk Energi støtter regeringens generelle holdning. Det er positivt, at der fokuseres på
implementering af det indre marked. Der er behov for yderligere konkretisering af
energieffektiviseringsindsatsen. DE finder, at Kommissionen burde arbejde for at udbrede den danske
ordning, hvorefter energiselskabernes energibesparelser kommer forbrugerne til gode. Mener også, at
Kommissionen burde arbejde med delmål for, hvad de enkelte grupper af virkemidler skal bidrage med
i forhold til det overordnede energieffektiviseringsmål. DE finder endvidere, at de langsigtede mål om
fossil uafhængighed bør kobles tæt til de konkrete reduktionsmål. Det er vigtigt at fastholde 30%
målet, da det kan bidrage til at styrke kvoteprisen.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådskonklusionerne har været forhandlet flere gange i rådets arbejdsgruppe for energi og der er stort
set enighed om dem.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på Kommissionens to meddelelser og kan generelt støtte formandskabets
forslag til rådskonklusioner herom. Regeringen lægger vægt på at konklusionerne fra det Europæiske
Råds drøftelse af energispørgsmål den 4. februar fuldt ud afspejles i teksten.
Danmark støtter, at konklusionsteksten understreger vigtigheden af at det indre marked for energi
implementeres fuldt ud.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark lægger stor vægt på, at der fokuseres stærkt på at øge energieffektiviteten i Europa og at
Kommissionen og Rådet nøje overvåger opfyldelsen af EU’s energieffektivitetsmålsætning.
Regeringen mener, at Kommissionen på EU niveau bør fremlægge de nødvendige supplerende
forslag for at nå målet. Regeringen ønsker så stærk og konkret en tekst som muligt vedrørende
indsatsen på EU-niveau for at øge energieffektiviteten.
Danmark er enig i, at bl.a. bygninger og transportområdet er vigtige områder for en
energieffektiviseringsindsats, og at det offentlige har en vigtig rolle med hensyn til at fremme
energieffektive løsninger. På transportområdet bør sættes fart på udvikling og udrulning af
alternative transportformer.
Danmark er enig i behovet for betydelig udbygning af infrastruktur navnlig fsva.
eltransmissionsnettet, med henblik på at 1) muliggøre indfasning af store mængder vedvarende
energi, herunder især vindenergi, 2) sikre forbedret konkurrence på det indre marked og 3) styrke
EU’s energiforsyningssikkerhed. Finansieringen hertil bør primært komme fra markedet, men i
visse tilfælde kan der være behov for efter klare kriterier at bidrage med EU finansiering. Danmark
støtter derfor også, at der udarbejdes EU lovgivning om finansiering af fremtidig infrastruktur, og at
der i den forbindelse tages behørigt hensyn til balancen mellem økonomisk rentabilitet og
samfundets behov for infrastruktur.
Danmark er af den opfattelse, at der bør ske en fordobling af EU-midlerne til forskning, udvikling
og demonstration inden for energiområdet, særligt til vedvarende energi, smart grids og
energieffektivitet frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau. Danmark mener derfor også, at
dette synspunkt bør afspejles i konklusionsteksten.
Fra dansk side støtter man, at der bliver sat øget fokus på EU's eksterne energipolitik.
Danmark arbejder for, at det skal være en langsigtet vision for EU at være et ”Europa uafhængigt af
fossile brændsler” på linje med den danske vision. I den forbindelse er det vigtigt at fokusere på
reduktionsmål for drivhusgasser og fastholde regeringens mål om at øge EU’s mål i 2020 til 30% på
en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udvalget har modtaget
grundnotat om meddelelsen om energistrategien 2011 – 2020 den 7. januar 2011 og grundnotat om
infrastrukturmeddelelsen den 22. december 2010.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Bidrag til det Europæiske Semester
-
Udveksling af synspunkter
Nyt notat. Notatet oversendes desuden til Folketingets Energipolitiske Udvalg
1. Baggrund
EU's 2020-energi- og klimapolitiske målsætninger - dvs. at øge andelen af vedvarende energi i det
endelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig i retning af en 20 % stigning i energieffektiviteten,
sammen med 20 % CO
2
- reduktionsmålsætninger - udgør et af de fem overordnede mål (”headline
targets”) som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2010 som en del af EU-strategien for
2020. Formandskabet præsenterede lige efter årsskiftet en "køreplan for gennemførelsen af det
europæiske semester". Det opstiller rækkefølgen af arbejdet inden for forskellige rådsformationer
mod især forårstopmødet i Det Europæiske Råd og bidragene fra de forskellige politikområder, der
er omfattet af Europa 2020-strategien. Den 12. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen sin
"Årlige Vækstundersøgelse” (”Annual Growth Survey”) som et bidrag til den første runde i den nye
økonomiske styrings-cyklus under Europa 2020-strategien.
Kommissionen konstaterer i sin Årlige Vækstundersøgelse, at den samlede indsats vil falde langt
under EU's overordnede mål om at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020. Det ser ud til, at
man kun vil nå omkring halvdelen af målet. Kommissionen vil meget snart fremlægge en
energieffektivitetsplan med en tidshorisont på 2020, som vil redegøre for mulige foranstaltninger
for at opnå målet om energibesparelser på 20 %, og som vil blive fulgt op af forslag til lovgivning.
I forhold til vedvarende energi vurderer Kommissionen, at EU er godt på vej til at opfylde målet på
20 %. I meddelelsen med titlen "Vedvarende energi: Fremskridt i retning af målet for 2020", som
netop er fremlagt, giver Kommissionen udtryk for den opfattelse, at hvis alle produktionsprognoser
opfyldes, og hvis medlemsstaternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi gennemføres
fuldt ud, så vil den samlede andel af vedvarende energi i EU overstige målet på 20 % i 2020.
2. Formål og indhold
Formandskabet har indikeret, at der under dette dagsordenspunkt vil blive gennemført en generel,
orienterende debat med henblik på at præcisere energipolitikkens bidrag til EU 2020 Strategiens
målsætninger om vækst og beskæftigelse. Udgangspunktet er Kommissionens Årlige
Vækstundersøgelse, som har dannet grundlag for nogle orienterende spørgsmål fra Formandskabets
side til debatten. Spørgsmålene efterlyser dels en vurdering af udsigten til at nå 2020 energimålene i
lyset af vækstundersøgelsen, dels et bud på hvad der opfattes som de mest presserende
foranstaltninger, der skal iværksættes inden for energieffektivisering og vedvarende energi.
Drøftelsen vil fungere som input til Det Europæiske Råds forårstopmøde, og der er lignende
drøftelser i de øvrige relevante rådsformationer.
3. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Konsekvenser
Ikke relevant.
7. Høring
Der fremkom følgende kommentarer fra Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar
2011:
Det Økologiske Råd påpegede, at det kunne være en fordel, hvis Kommissionen opdelte fremtidige
initiativer indenfor energieffektivisering på hhv. lande- og EU niveau, hvilket kan være med til at
illustrere de store energieffektiviseringspotentialer, der eksisterer på EU-niveau.
Greenpeace fremhævede, at der manglede en sammenhæng mellem mål og midler i forhold til
energieffektivisering.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har ikke været drøftet endnu.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på formandskabets forslag om en orienterende debat om energipolitikkens
bidrag til vækst og beskæftigelse. Regeringen finder, at en ambitiøs energipolitik, der sigter på at
gøre EU uafhængig af fossile brændsler på længere sigt, vil kunne bidrage væsentligt til vækst og
beskæftigelse i EU. Et vigtigt element heri er Kommissionens kommende energieffektivitetsplan,
som skal hjælpe til opnåelse af EU's mål om 20 % forbedret energieffektivitet i 2020.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17