PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3093 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Tekno-

logi og Udvikling

Samlenotat for it- og telepunkter på rådsmøde (transport, telekom-

munikation og energi) den 27. maj 2011

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram – KOM (2010) 471

- Præsentation af fremskridtsrapport

Side 2

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et euro-

pæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agen-

turets mandatperiode – KOM (2010) 520

Vedtagelse

Side 10

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forord-

ning om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed

(ENISA) - KOM (2010) 521

- Præsentation af fremskridtsrapport

Side 13

4. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, ”Resultater og

næste skridt: vejen til global internetsikkerhed”– KOM (2011) 163

- Vedtagelse af rådskonklusioner

og udveksling af synspunkter

Side 19

5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

EU's politiske strategi i forbindelse med ITU's verdensomspændende

radiokommunikationskonference 2012 (WRC-12) - KOM (2011) 180

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 25

6. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den

europæiske handlingsplan for digital forvaltning 2011-2015 - KOM

(2010) 743

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgø-

relse om indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram

KOM (2010) 471

- Præsentation af fremskridtsrapport

Resumé

Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogram opstiller politiske retningslin-

jer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af

frekvensressourcerne med sigte på at gennemføre det indre marked. Programmet

støtter Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden for Europa og fremmer

andre EU-politikker, hvori der indgår frekvensressourcer, herunder målsætnin-

ger på bredbåndsområdet.

Forslaget opstiller konkrete, prioriterede initiativer vedrørende forbedret sam-

ordning, fleksibilitet og rådighed over frekvenser til trådløs bredbåndskommuni-

kation og andre specifikke EU-politikker. Det indebærer også, at der udarbejdes

en oversigt over nuværende frekvensanvendelser og frekvensressourcer, som

gradvis frigøres eller anvendes til andre formål. Der peges endvidere på forbed-

ringer, som beskytter EU's interesser i internationale forhandlinger, og som kan

hjælpe medlemsstaterne i bilaterale forhandlinger, foruden at der opfordres til et

forbedret samarbejde mellem tekniske organer, samt at Kommissionen opfordres

til at aflægge beretning senest i 2015.

Det forventes, at forslaget vil blive drøftet på rådsmøde (transport, telekommuni-

kation og energi) den 27. maj 2011.

1. Baggrund

Det følger af ændringerne af EU’s teledirektivpakke (2009/140/EF), som blev

vedtaget i november 2009, at Kommissionen løbende skal fremsætte forslag til

flerårige frekvenspolitikprogrammer.

Kommissionen har ved KOM (2010) 471 den 20. september 2010 fremsendt for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af et radiofre-

kvenspolitikprogram. Forslaget omfatter perioden frem til 2015.

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport på rådsmøde (transport, te-

lekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på udveksling af

synspunkter.

2. Formål og indhold

Formålet med frekvenspolitikprogrammet er at opstille politiske retningslinjer og

målsætninger for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af

frekvenser i EU. Anvendelsen skal understøtte almene mål som forbedring af in-

novation, vækst og konkurrence, miljø m.v. i overensstemmelse med EU’s 2020-

strategi, Den Digitale Dagsorden og andre frekvensrelaterede områder. Endvidere

skal tiltagene sikre udvikling af et velfungerende indre marked på områder som

elektronisk kommunikation, F&U, transport og energi.

Kommissions forslag er baseret på allerede gældende generelle frekvensmæssige

principper som effektiv frekvensanvendelse og tjeneste- og teknologineutralitet.

Der bliver i den forbindelse lagt vægt på, at medlemsstaterne anvender det mindst

byrdefulde tilladelsesregime, samt sikrer det indre markeds funktion gennem en

effektiv konkurrence. Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af for-

slaget lagt vægt på inddragelse af relevante interessenter, og forslaget er således

udarbejdet på baggrund af blandt andet bidrag fra frekvenstopmødet, der blev af-

holdt i marts 2010.

Politiske mål

Forslaget til program opstiller en række politiske mål, som skal nås af medlems-

staterne og Kommissionen. Disse omfatter blandt andet sikring af, at der er til-

strækkelige frekvensressourcer til rådighed til støtte for gennemførelsen af Unio-

nens politiske mål; fleksibilitet til bedst mulig udnyttelse af frekvensressourcer;

at udnytte frekvenserne mere effektivt ved brug af generelle tilladelser; at undgå

konkurrenceforvridning; at undgå skadelig interferens og forstyrrelser; at harmo-

nisere de tekniske vilkår og at sikre beskyttelse af folkesundheden.

Bedre effektivitet og fleksibilitet

Forslaget søger at sikre bedre effektivitet og fleksibilitet, og der lægges stor vægt

på tiltag, der kan fremme trådløse bredbåndbåndstjenester. Der foreslås konkret i

den forbindelse:



Medlemsstaterne inden 1. januar 2013 træffer foranstaltninger med

henblik på så vidt muligt at give relevante operatører mulighed for at

anvende sammenhængende frekvensportioner på mindst 10 MHz.



Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen både kol-

lektiv og delt anvendelse af frekvenser.



Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen sikre, at der

udvikles og harmoniseres standarder for radioudstyr og terminaler samt

elektrisk og elektronisk udstyr.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Medlemsstater skal sikre, at der ved udvælgelsesprocedurer så som

auktioner og udbud tilskyndes til investeringer og effektiv anvendelse

af frekvenser.

Ved forskellige udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne er der risiko

for fragmentering af markedet. Kommissionen vil i samarbejde med

medlemsstaterne i den forbindelse bistå med at udarbejde retningslinjer

for anvendelsesvilkår, særligt i relation til deling af infrastruktur samt

dækningsvilkår.

Medlemsstaterne bør tage nødvendige midler i brug for at sikre effektiv

frekvensudnyttelse og for at undgå hamstring, blandt andet ved bøde-

forlæg eller tilbagekaldelse af tilladelser.

Konkurrencemæssige forhold

For at sikre et velfungerende indre marked lægges der i forslaget stor vægt på

konkurrencemæssige forhold. Medlemsstaterne bør sikre opretholdelse og frem-

me af konkurrencen for at undgå forvridninger. Det foreslås i den forbindelse, at

medlemsstaterne kan anvende en række midler, herunder:



Generel mulighed for at begrænse mængden af frekvenser, som en ope-

ratør kan opnå, og som har nogenlunde ens udbredelseskarakteristika,

eksempelvis frekvenser under 1 GHz – dvs. mulighed for at anvende et

frekvensloft.



Mulighed for at fastsætte en række begrænsninger ved henholdsvis ud-

stedelse eller overdragelse af tilladelser, for at konkurrencen ikke for-

drejes.

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne samtidig skal sikre, at tilladelses- og

udvælgelsesprocedurer er tilrettelagt på en måde som fremmer effektiv konkur-

rence og at procedurerne ikke trækker i langdrag.

Frekvenser til trådløse bredbåndstjenester

I Kommissionens forslag er der lagt vægt på tiltag, der kan understøtte opnåelse

af målene i Europas Digitale Dagsorden, KOM (2010) 245, og til videre udbre-

delse af trådløse kommunikationstjenester. Det foreslås således, at:



Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen tage de nød-

vendige skridt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med frekvenser til

bredbåndsformål både for så vidt angår dækning og kapacitet til under-

støttelse af målet om, at alle EU-borgere skal have adgang til bredbånd

på mindst 30 Mbit/s inden udgangen af 2020.



Medlemsstaterne skal sikre, at frekvenser omfattet af kommissionsbe-

slutningerne vedrørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800 MHz fre-

kvensbåndene kan anvendes i overensstemmelse med ovennævnte be-

slutninger senest 1. januar 2012.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Medlemsstaterne skal sikre, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til rå-

dighed for elektroniske kommunikationstjenester senest 1. januar 2013

i overensstemmelse med kommissionsafgørelsen 2010/267/EU. Kom-

missionen kan tillade eventuelle undtagelser indtil 2015, dog alene af

rent tekniske årsager. I overensstemmelse med rammedirektivets artikel

9, bør medlemsstaterne sammen med Kommissionen vurdere hvilke

andre frekvensbånd under 1 GHz, som kan ryddes og anvendes til nye

tjenester. Her tænkes særligt på frekvenser under 790 MHz.

Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen tilskynde til, at

der er adgang til indhold og tjenester ved brug af 800 MHz-båndet i

tyndt befolkede områder. Dette tilskyndes særligt gennem anvendelsen

af dækningskrav. Det bør samtidig sikres, hvor det er nødvendigt, at

PMSE

-brugeres anvendelse af frekvenser ikke påvirkes uhensigtsmæs-

sigt.

Kommissionen opfordres til at tage de nødvendige midler i brug for at

sikre handel med frekvenstilladelser i de frekvensbånd, der i dag an-

vendes til offentlig mobilkommunikation (800 MHz, 900 MHz, 1800

MHz, 2100 MHz, 2500 MHz og 3500 MHz båndene)

Kommissionen skal undersøge behovet for harmoniserede frekvenser

til brug for satellitbredbånd i yderområderne.

IT- og Telestyrelsen

Frekvensbehov på andre kerneområder

Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen imødekomme frekvens-

behovet på områder med specifikke EU-politikker. Dette omfatter:



Sikre, at der på området for den europæiske rumpolitik er frekvenser til

overvågning af Jordens atmosfære og overflade og til forbedring af

transportsystemer, herunder GALILEO og GMES.



Udarbejdelse af principper for tilladelser, der understøtter grøn politik.



Undersøgelse af behovet for frekvenser til brug for nød- og sikkerheds-

tjenester, og hvis det vurderes nødvendigt at sikre, at der stilles de nød-

vendige frekvenser til rådighed.

Opgørelse af nuværende frekvensanvendelse samt fremtidige behov

Kommissionen foreslår, at der i medfør af frekvenspolitikbeslutningen bliver fo-

retaget en opgørelse af den eksisterende frekvensanvendelse og fremtidige muli-

ge behov for frekvenser, særligt i området fra 300 MHz til 3 GHz.

Opgørelsen skal bruges til at vurdere, i hvor høj grad eksisterende frekvenser ud-

nyttes effektivt og således identificere ineffektive teknologier, frekvenser som

kun udnyttes i ringe grad, og hvor der er muligheder for delt anvendelse. Dette

skal hjælpe til at identificere i hvilke bånd, der kan foregå tildeling eller omforde-

ling til bedre frekvensanvendelse.

Programme Making and Special Events

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internationale forhandlinger

Der lægges i forslaget op til, at EU i større grad fremover skal arbejde for at

fremme sine fælles interesser ved internationale frekvenspolitiske forhandlinger.

Det foreslås, at unionen deltager i internationale forhandlinger vedrørende fre-

kvensspørgsmål med henblik på at varetage EU’s interesser og sikre, at der hand-

les i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er også tilfældet ved inter-

nationale aftaler, som medlemsstaterne er part i inden for rammerne af FN’s or-

ganisation for telekommunikation, ITU.

Det foreslås, at EU på anmodning fra medlemsstaterne skal tilvejebringe nødven-

dig politisk og teknisk støtte, der kan fremme bilaterale forhandlinger med EU

nabolande, herunder kandidat og tiltrædelseslande.

Det understreges endvidere i forslaget, at medlemsstaterne ved forhandlinger med

lande, der ikke er medlemmer af EU, er bundet af deres forpligtigelser under EU-

retten. Når medlemsstater indgår i internationale forpligtigelser angående fre-

kvenser, foreslås det, at underskriften skal ledsages af en fælles erklæring, der

tilkendegiver, at aftalen er i overensstemmelse med forpligtigelserne under EU-

traktaten.

Samarbejde m.m.

Kommissionen lægger endvidere vægt på et stærkt samarbejde mellem standardi-

seringsorganerne, CEPT og Kommissionens Joint Research Centre vedrørende

tekniske problemstillinger.

Rapportering

Kommissionen skal aflægge rapport inden udgangen af 2015 til Europa-

Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført i medfør af frekvenspolitikpro-

grammet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Status er, at Europa-Parlamentets

udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) den 12. april 2011 har vedtaget

betænkning om Kommissionens forslag. Udvalget støtter i det store og hele

Kommissionens meddelelse. Der er fremsat flere ændringsforslag, bl.a. at med-

lemsstaterne alene kan udskyde tidspunktet for, hvornår 800 MHz-

frekvensbåndet stilles til rådighed for elektroniske kommunikationstjenester, så-

fremt det viser sig problematisk at koordinere den ændrede frekvensanvendelse

med nabolande, der ikke er medlem af EU. Europa-Parlamentet forventes på nu-

værende tidspunkt at udtale sig ved plenarforsamlingen mellem den 6. og 9. juni

2011.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning på

EU-niveau og dermed vedrører et område, hvor Unionen allerede har udøvet sin

kompetence, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Gældende dansk ret

Den gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:



Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser

Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.

lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007

Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-loven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000

Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 664 af 10/07/2003

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af

11/04/2007.

IT- og Telestyrelsen

6. Konsekvenser

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk lovgivning.

Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for

EU´s budget. Det kan dog ikke udelukkes, at en udmøntning af forslaget om

harmoniserede retningslinjer til dækningskrav på sigt kan have betydning for

provenuet ved fremtidige frekvensauktioner.

Forslaget tager sigte på at mindske den administrative byrde ved at øge fleksibili-

teten i frekvensanvendelsen og lette de administrative procedurer i forbindelse

med frekvensanvendelsen.

Gennemføres en række af de forslag, som Kommissionen har opstillet, vil en for-

bedret digital infrastruktur bidrage positivt til samfundsøkonomien i Europa og i

Danmark, herunder i udkantsområderne.

7. Høring

Forslaget har været i høring på møde i EU-specialudvalget for it og telekommu-

nikation den 8. november 2010 og den 29. april 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På specialudvalgsmøde den 8. november 2010 blev nedenstående bemærkninger

afgivet.

DI/ITEK

gav på mødet udtryk for stor tilfredshed med forslaget og fremhævede

særligt vigtigheden af frekvensharmonisering i forbindelse med transeuropæisk

redningsarbejde i forbindelse med naturkatastrofer. DI/ITEK henviste i den for-

bindelse til forslagets artikel 7., stk. 3, hvoraf det fremgår, at Kommissionen om

nødvendigt sikrer, at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed på har-

moniserede vilkår til at understøtte udviklingen af innovative og indbyrdes kompa-

tible løsninger i forbindelse med blandt andet katastrofehjælp. DI/ITEK foreslog på

baggrund af vigtigheden af området, at ”om nødvendigt” udgår af teksten.

fremhævede på samme EU-specialudvalgsmøde radio- og tv selskabers inte-

resse for frekvensområdet, herunder i forbindelse med en eventuel udfasning af

FM/AM-båndene. DR bemærkede endvidere, at området også er relevant for bilin-

dustrien i forhold til intelligente transportsystemer.

Der var ikke bemærkninger til forslaget ved møde i EU-specialudvalget for it og

telekommunikation den 29. april 2011.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag blev drøftet på rådsmøde (transport, telekommunikation

og energi) den 3. december 2010. Medlemsstaterne hilste forslaget til frekvenspo-

litikprogram velkommen og gav udtryk for, at frekvenser burde bidrage til opfyl-

delsen af EU’s Europa 2020 strategi, herunder bredbåndsmålsætningen.

Flere medlemsstater udtrykte sig kritisk i forhold til forslaget om samordning af

udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer for

tilladelsesvilkår, særligt i relation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår.

Dette skyldes, at udvælgelsesprocedurer, tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. of-

te er forhold med stor national betydning, hvorfor der er markant ønske om, at

dette bevares som et nationalt anliggende.

En række medlemsstater stillede sig desuden noget tøvende i forhold til tidsfristen

for åbning af 800 MHz-båndet for elektronisk kommunikation og henviste til, at

det for visse medlemsstater var nødvendigt at koordinere den ændrede frekvensan-

vendelse med lande uden for EU. Mange lande hilste i den sammenhæng bistand

fra Kommissionen velkommen.

De fleste medlemsstater støttede ideen om en eventuel oversigt over anvendelse

af frekvenser i Europa, men lagde vægt på, at der skal findes en balance mellem

detaljeringsgrad og ressourceforbrug. Ligeledes skal der tages hensyn til eksiste-

rende registre.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan Kommissionens forslag til frekvenspolitikprogram overordnet

set støttes. Forslaget bygger på generelle principper som tjeneste- og teknologi-

neutralitet samt effektiv frekvensanvendelse, som allerede er indeholdt i den gæl-

dende frekvenslov. Harmonisering og koordination på de områder, hvor det vur-

deres, at det yderligere vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen af EU's

indre marked for telekommunikationstjenester, kan fra dansk side støttes.

Fra dansk side kan det tillige støttes, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles til rådig-

hed senest 1. januar 2013, idet Kommissionens forslag er i overensstemmelse

med den danske beslutning af 25. august 2010 om, at 800 MHz-frekvensbåndet

(frekvensbåndet 790-862 MHz) fra 2013 skal anvendes til elektroniske kommu-

nikationstjenester, herunder mobilt bredbånd.

IT- og Telestyrelsen

Det kan også støttes, at frekvenserne omkring 900/1800 MHz, 2,5 GHz og 3,5

GHz stilles til rådighed senest 1. januar 2012 i overensstemmelse med de gæl-

dende kommissionsbeslutninger. Danmark har gennemført alle ovennævnte be-

slutninger, og en gennemførsel af disse i alle medlemsstater vil understøtte ud-

bredelsen af udstyr til disse frekvensbånd.

Forslaget om en opgørelse over den eksisterende frekvensanvendelse samt frem-

tidige frekvensbehov er overordnet set et godt forslag, fordi det kan afdække mu-

lighederne for en bedre frekvensudnyttelse. Det er dog vigtigt at sikre, at udbyttet

står mål med indsatsen, og at landene ikke skal foretage separate vurderinger af,

om hver enkelt tilladelsesindehaver anvender frekvenserne effektivt. Fra dansk

side lægges der derfor vægt på en nærmere afklaring af indholdet i dette forslag.

Kommissionens forslag om mere samordning om udvælgelsesprocedurer i med-

lemsstaterne samt udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsesvilkår, særligt i

relation til deling af infrastruktur samt dækningsvilkår, fremstår uklart i den nu-

værende formulering. Idet frekvensauktioner blandt andet tilrettelægges med

henblik på at fremme nationale, politiske mål, såsom udbredelse af bredbånd,

lægges vægt på, at spørgsmål om udvælgelsesprocedurer, generelle tilladelsesvil-

kår, dækningskrav m.v. fortsat kan fastlægges nationalt. Omfanget af Kommissi-

onens forslag bør derfor afklares nærmere. Danmark vil arbejde for, at dette be-

vares som et nationalt anliggende.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 3. december

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af

et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt

angår agenturets mandatperiode

KOM (2010) 520 endelig

- Vedtagelse

Resumé

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i marts 2004 en forordning om oprettelse

af et uafhængigt agentur (ENISA), der skal arbejde for at sikre et højt it-

sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i EU. ENISA’s mandat blev i

2008 forlænget til marts 2012, således at opgaverne i forbindelse med net- og in-

formationssikkerhed fortsat kan varetages. Kommissionen har nu udarbejdet et

forslag til en ny forordning om ENISA, men for ikke at komme i tidsnød med

ENISA’s nye forordning fremsætter Kommissionen her et forslag om yderligere

forlængelse af ENISA’s mandat til september 2013.

Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for transport,

telekommunikation og energi den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse.

1. Baggrund

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprettedes et

uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed, ENISA, der

skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for at udvikle en sik-

kerhedskultur i EU.

ENISA’s oprindelige mandat skulle efter forordningen ud-

løbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget til marts 2012.

Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informationssik-

kerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssikkerhed samt at

fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den private sektors aktører

på området.

Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat forslag til forordning om æn-

dring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for

net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode.

IT- og Telestyrelsen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om op-

rettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den alminde-

lig lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (transport, tele-

kommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indhold

Det fremgår af Kommissionens forslag, at informations- og kommunikationstek-

nologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag. Nogle af dis-

se IKT-systemer, net og tjenester spiller en helt afgørende rolle i den europæiske

økonomi og det europæiske samfund.

Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur kun er vokset

siden oprettelsen af ENISA i 2004.

Kommissionen foreslår nu, at ENISA’s nuværende forordning forlænges til 13.

september 2013 for at sikre medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at forhandle og

vedtage ny forordning om ENISA.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 24. marts 2011 tilsluttet sig Kommis-

sionens forslag.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhed fordrer en fæl-

les tilgang, og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Gældende dansk ret

Området er i dag ikke reguleret af dansk lov.

6. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekven-

ser udover indvirkningen på EU’s budget. Forlængelsen vil i store træk viderefø-

re ENISA på det eksisterende niveau. Forslaget medfører derfor en udgift på

EU’s budget på lige under 100 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgif-

ter, svarende til en statslig udgift ved forlængelsen på lige under 2 mio. kr. Ud-

gifterne forventes finansieret inden for den gældende finansielle ramme.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveau-

et i Danmark.

7. Høring

Forslaget har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og

telekommunikation den 8. november 2010 samt den 29. april 2011. Høringen gav

ikke anledning til bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag blev drøftet ved rådsmøde (transport, telekommunikation

og energi) den 3. december 2010. Blandt medlemsstaterne forventes der enighed

på rådsmødet den 27. maj 2011 om en forlængelse af ENISA’s forordning frem

til september 2013.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Idet regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med henblik

på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, støtter regeringen fortsættelsen

af ENISA’s arbejde. Regeringen støtter således forlængelsen af forordningen med

henblik på at give den nødvendige tid til forhandlinger om ENISA’s fremtid.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmøde den 3. december

2010.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forord-

ning om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssik-

kerhed (ENISA)

KOM (2010) 521 endelig

- Præsentation af fremskridtsrapport

Resumé

ENISA, der er et uafhængigt EU-agentur oprettet i 2004, arbejder for at sikre et

højt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i fællesskabet. Da forord-

ningen for ENISA udløber i marts 2012, har Kommissionen fremsat forslag til en

ny forordning om ENISA.

I forslaget til ny forordning tydeliggøres og udvides ENISA’s mandat og rolle.

Forslaget vil blandt andet gøre det muligt for EU’s institutioner at anmode ENI-

SA om bistand samt forstærke den strategiske ledelse af ENISA. Det foreslås, at

forordningen skal gælde i fem år.

Punktet forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for transport, te-

lekommunikation og energi den 27. maj 2011 med henblik på fremskridtsrapport

og drøftelse.

1. Baggrund

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprettedes et

uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed, ENISA, der

skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for at udvikle en sik-

kerhedskultur i EU.

ENISA’s oprindelige mandat skulle efter forordningen ud-

løbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget til marts 2012.

Kommissionen har den 30. september 2010 fremsat forslag til forslag om Det Eu-

ropæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).

Kommissionen har den 30. september 2010 også fremsat forslag til forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for

net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets mandatperiode.

I sidstnævnte forslag forlænges den gældende ENISA-forordning med halvandet år

for herved at skabe tid til at forhandle den nye forordning på plads.

IT- og Telestyrelsen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om op-

rettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure for fælles beslutningstagen i TEUF artikel 294.

Forslaget til ny forordning for ENISA er sat på dagsordenen for det kommende

rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med hen-

blik på fremskridtsrapport.

2. Formål og indhold

Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informationssik-

kerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssikkerhed samt at

fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den private sektors aktører.

Formålet med forslaget til ny forordning for ENISA er at opsætte rammerne for

ENISA’s virke i fem år fra forordningens vedtagelse.

Kommissionen fremhæver i forslaget, at informations- og kommunikationstekno-

logi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag. Nogle af disse

IKT-systemer, net og tjenester spiller en helt afgørende rolle i den europæiske

økonomi og det europæiske samfund. Disse IKT-systemer anses typisk for kritisk

informationsinfrastruktur, eftersom det vil have alvorlige følger for samfundets

væsentlige funktioner, hvis de bryder sammen eller bliver ødelagt. Eksempler af

nyere dato på trusler mod kritisk informationsinfrastruktur er de storstilede cybe-

rangreb, der blev rettet mod Estland i 2007.

Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur er vokset be-

tydeligt siden oprettelse af ENISA i 2004.

Formålet med forslaget er at give EU bedre mulighed for at forebygge, opdage og

styrke reaktionen på informationssikkerhedsproblemer i EU, medlemsstaterne og

interessenterne. Agenturet skal bidrage til at opbygge den nødvendige tillid til at

understøtte udviklingen af informationssamfundet, forbedre konkurrenceevnen

for europæiske virksomheder og sikre et effektivt fungerende indre marked.

Agenturets opgaver

Kommissionens foreslår, at



ENISA skal bidrage til initiativer indenfor beskyttelse af kritisk informa-

tionsinfrastruktur, som allerede er igangsat af Kommissionen, herunder

European Forum for Member States

(EFMS) og

European Public Private

Partnership for Resilience

(EP3R).



ENISA's ekspertise og bistand skal anvendes til at støtte medlemsstaterne

og Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af regler og procedu-

rer, som skal anvendes ved underretning om sikkerhedsbrud (defineret i

artikel 13 (a) i det reviderede teledirektiv).

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ENISA skal etablere fora for kompetente nationale organer / nationale til-

synsmyndigheder og den private sektor med henblik på at drøfte indhø-

stede erfaringer og udveksle god praksis om anvendelse af regulerende

foranstaltninger for informationssikkerhed.

ENISA skal facilitere IKT-beredskabsøvelser i EU med støtte fra Kom-

missionen med henblik på at udvide disse øvelser på et senere tidspunkt

internationalt.

ENISA skal yde teknisk støtte og ekspertise til etablering af en CERT

(Computer Emergency Response Team) for EU-institutionerne.

ENISA skal støtte medlemsstaterne i oprettelse af nationale / statslige

CERT'er, således at Europa får et velfungerende net af CERT'er.

ENISA skal bidrage til opmærksomhedsskabende aktiviteter omkring ud-

bredelse af standarder for informationssikkerhed, god praksis og en risi-

kostyringskultur.

ENISA skal, i samarbejde med medlemsstaterne, tilrettelægge europæi-

ske kampagner om informationssikkerhed for alle. Et vigtigt element vil

være afholdelse af nationale / europæiske konkurrencer inden for inter-

netsikkerhed.

ENISA skal analysere aktuelle og nye risici. Til dette formål bør agentu-

ret i samarbejde med medlemsstaterne og statistiske organisationer ind-

samle relevante oplysninger. Endvidere bør agenturet bistå medlemssta-

terne og de europæiske institutioner og organer i deres bestræbelser på at

indsamle og formidle data om informationssikkerhed.

IT- og Telestyrelsen

Kommissionen foreslår at styrke ENISA med baggrund i de indhøstede erfaringer

fra driften af agenturet og de hidtidige udfordringer og trusler. Kommissionen

vurderer, at det er nødvendigt at ajourføre agenturets mandat, så det svarer bedre

til Den Europæiske Unions behov.

Med den nye forordning vil ENISA få mandat til at udveksle erfaringer og gene-

relle oplysninger med organer og agenturer, der er oprettet i henhold til EU-

lovgivningen, og som beskæftiger sig med net- og informationssikkerhed.

ENISA får således mulighed for at udføre ikke-operationelle opgaver i forbindel-

se med net- og informationssikkerhedsaspekterne af retshåndhævelse og retligt

samarbejde i kampen mod internetkriminalitet. Desuden forventer Kommissio-

nen, at ENISA vil fungere som et center for støtte til udvikling og gennemførelse

af net- og informationssikkerhedspolitikken særlig mht. privatlivsbeskyttelse i

forbindelse med elektronisk kommunikation, e-signatur, e-id og standarder for

offentlige indkøb.

For at agenturet kan opfylde de styrkede europæiske mål og takle de voksende

udfordringer, forventes der en gradvis forøgelse af agenturets økonomiske res-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sourcer og personale i tidsrummet 2012 – 2016, uden at dette dog foregriber for-

handlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme for 2014 - 2020. På

grundlag af Kommissionens forordningsforslag om en flerårig finansiel ramme

for perioden efter 2013 og under hensyn til konklusionerne af konsekvensanaly-

sen vil Kommissionen forelægge en ændret finansieringsoversigt på et senere

tidspunkt.

Agenturets opbygning

Opbygningen af agenturet vil med forslaget til forordning være grundlæggende

identisk med ENISA's nuværende opbygning. Det er nyt, at der med forslaget

skal udpeges eksperter til den stående gruppe af interessenter, der skal repræsen-

tere retshåndhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndigheder nu også

skal indgå.

IT- og Telestyrelsen

Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for agenturets drift. Besty-

relsen skal sikre, at agenturet arbejder i overensstemmelse med de regler og prin-

cipper, der er fastsat i forordningen. Bestyrelsen består af en repræsentant for

hver medlemsstat, tre repræsentanter udpeget af Kommissionen, samt tre repræ-

sentanter uden stemmeret, som udnævnes af Kommissionen, som hver især re-

præsenterer informations- og kommunikationsteknologiindustrien, forbrugerne

og akademiske eksperter i informationssikkerhed.

Agenturet skal ledes af den administrerende direktør, der er ansvarlig for den

daglige ledelse af agenturet.

Bestyrelsen nedsætter den stående gruppe af interessenter på forslag fra den ad-

ministrerende direktør. Gruppen består af eksperter, der repræsenterer relevante

interessenter såsom informations- og kommunikationsteknologi, forbrugergrup-

per, akademiske eksperter i informationssikkerhed, retshåndhævelse, privatlivets

fred samt databeskyttelsesmyndigheder. Gruppen ledes af den administrerende

direktør, og gruppen skal rådgive agenturet i udførelsen af sine aktiviteter.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhed fordrer en fæl-

les tilgang og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Gældende dansk ret

Området er i dag ikke reguleret af dansk lov.

6. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekven-

ser udover indvirkningen på EU’s budget. Forlængelsen af ENISA til 2013 vil i

store træk videreføre ENISA på det eksisterende niveau. Omkostninger efter

marts 2013 vil blive analyseret af Kommissionen i sammenhæng med andre om-

kostninger til aktiviteter i 2013 og frem.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

IT- og Telestyrelsen

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveau-

et i Danmark.

7. Høring

Forordningen har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for it

og telekommunikation den 8. november 2010 og den 29. april 2011. Høringen

gav ikke anledning til bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag til forordning blev drøftet på rådsmødet (transport, tele-

kommunikation og energi) den 3. december 2010. En række medlemsstater gav i

den forbindelse udtryk for, at forordningen for ENISA ikke bør være tidsbegræn-

set. Enkelte medlemsstater nævnte desuden, at ENISA bør tildeles en operativ

rolle og ikke blot koordinere og informere, som det vil være tilfældet, hvis den

nye forordning vedtages.

Forslaget er desuden blevet drøftet flere gange på efterfølgende møder på rådsar-

bejdsgruppeniveau. Der er fortsat nogen uenighed i forhold til behovet for at ud-

vide ENISA’s rolle og i forhold til hvilke opgaver agenturet skal pålægges.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens forordning vurderes overordnet at være i overensstemmelse med

regeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse med planlagte eller

allerede iværksatte tiltag.

Regeringen er positiv over for internationalt samarbejde med henblik på beskyt-

telse af kritisk informationsinfrastruktur, og støtter derfor forordningen. Generelt

er det regeringens holdning, at der skal søges en hensigtsmæssig balance i Agen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

turets arbejde med at servicere henholdsvis Unionens institutioner og medlems-

stater.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at ENISA's arbejde bliver

så omkostningseffektivt som muligt. Regeringen vil prioritere, at ENISA's frem-

tidige tiltag i videst muligt omfang bygger på eksisterende nationale og europæi-

ske tiltag, herunder særligt det arbejde, der allerede pågår i forbindelse med

EPCIP-programmet. Ligeledes ønsker regeringen et tæt samarbejde med andre

internationale aktører, der også har igangsat en række initiativer for at dæmme op

for IKT-sårbarheder.

Regeringen finder afslutningsvist, at spørgsmål om ENISA’s budget efter 2013

vil skulle behandles i forbindelse med drøftelserne om de næste finansielle per-

spektiver for 2014 - 2020.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmøde den 3. december

2010.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Euro-

pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur

”Resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed”

– KOM (2011) 163

- Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter

Resumé

Meddelelsen indeholder en gennemgang af de tiltag, der er gennemført siden

Kommissionens meddelelse KOM(2009) 149, som skitserede en handlingsplan for

europæisk kritisk informationsinfrastrukturbeskyttelse. Den nye meddelelse peger

på nødvendigheden af et øget internationalt samarbejde på området.

Det forventes, at punktet vil blive sat på dagsordenen for rådsmødet (transport,

telekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner.

1. Baggrund

Rådet vedtog ved rådsmødet den 18. december 2009 en rådsresolution på bag-

grund af kommissionsmeddelelse af 30. marts 2009 om ”Beskyttelse mod storsti-

lede cyberangreb og sammenbrud: Øget beredskab, sikkerhed og robusthed”

(CIIP).

Den 19. maj 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om ”En digital

dagsorden for Europa”

, i hvilken der blandt andet blev lagt vægt på, at der op-

bygges en fælles forståelse for tillid og sikkerhed som grundlæggende forudsæt-

ninger for en almen udbredelse af IKT og dermed for at nå Europa 2020-

strategiens mål om intelligent vækst.

Sammen med en række andre initiativer fra

Kommissionen understreger det et ønske om på at skabe digitale rammer, der gør

det muligt for alle europæere at udnytte deres økonomiske og sociale potentiale

fuldt ud.

Denne nye meddelelse er en status over de resultater, der er opnået siden CIIP-

handlingsplanen blev iværksat i 2009.

IT- og Telestyrelsen

KOM(2009) 149

KOM(2010) 245

KOM(2010) 2020

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punktet forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (transport, te-

lekommunikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

De risikoanalyser, der foretages både af private og offentlige interessenter, viser

en stadig udvikling i risikobilledet hen mod mere teknologisk sofistikerede an-

greb i takt med, at samfundene bliver mere og mere afhængige af IKT. Truslerne

mod it-systemer kan opdeles i tre kategorier:



Udnyttelse med henblik på at opnå økonomiske og/eller politiske forde-

le, herunder spionage og identitetstyveri



Forstyrrelse af informationssystemer, som kendes fra angreb på informa-

tionssystemer med den følge, at de ikke har været i stand til at fungere

normalt. Et eksempel herpå er de angreb, der fandt sted mod Estland i

2007 og senere mod Georgien i 2008.



Ødelæggelse af fysiske systemer, hvilket endnu ikke har fundet sted,

men som ikke kan udelukkes i fremtiden i takt med at kritiske systemer

forbindes til internettet. I Iran har den såkaldte Stuxnet-orm været i

stand til at trænge ind i et beskyttet uran-oparbejdningsanlæg. I takt med

at flere og flere for samfundets funktion livsvigtige systemer bliver for-

bundet til internettet, herunder el- og vandforsyning, vil det ikke kunne

udelukkes, at et sådant angreb vil finde sted i de kommende år.

Disse trusler er ikke specifikke for EU, og kan ikke løses af EU alene. Det er der-

for nødvendigt at opnå en global forståelse for de risici, samfundene står over for.

Kommissionen gennemgår i meddelelsen de forskellige tiltag, som blev defineret

i CIIP-handlingsplanen fra 2009:

Beredskab og forebyggelse

I regi af Kommissionen og med støtte fra Det europæiske agentur for net- og in-

formationssikkerhed (ENISA) er der blevet oprettet Det europæiske forum for in-

formationsudveksling mellem medlemsstaterne (EFMS). Formålet er at udvikle

en fælles forståelse for sikring af internettet.

Som middel til at styrke samarbejdet mellem den europæiske offentlige sektor og

den private sektor er oprettet Det europæiske offentlig-private partnerskab for en

robust infrastruktur (EP3R) og som med hjælp fra ENISA skal udbygges til at

fungere som en platform for internationalt samarbejde.

Desuden fortsættes arbejdet med at hjælpe de medlemsstater, der endnu ikke har

etableret nationale/statslige CERT’er, således at alle medlemsstater vil have en

national CERT med udgangen af 2012.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opdagelse og reaktion

ENISA vil samarbejde med CERT’erne med henblik på at belyse mulighederne

for, at CERT’erne kan danne grundlaget for det Europæiske forum for informati-

onsudvekslings- og varslingssystem (EISAS), som er planlagt til at blive etableret

i 2013.

Afhjælpning og genopretning

ENISA vil fortsætte med at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde nationale

katastrofeplaner og beredskabsøvelser for IKT.

Den første fælleseuropæiske beredskabsøvelse på området blev afholdt 4. no-

vember 2010. ENISA stod for planlægningen. Arbejde er begyndt med henblik på

den næste øvelse, som er planlagt til 2012. ENISA har arbejdet på at styrke sam-

arbejde mellem nationale/statslige CERT’er.

Internationalt samarbejde

Et udvidet samarbejde er påbegyndt med især USA. Som et første skridt i et in-

ternationalt samarbejde har EU og USA nedsat en ”EU-US Working Group on

Cyber-security and Cyber-crime” i november 2010. Samarbejdet forventes ud-

strakt til andre regioner med henblik på at fremme et robust og stabilt internet på

globalt plan. I 2012/13 er det planlagt at gennemføre en stor international øvelse i

samarbejde med USA og deltagelse af et større antal medlemsstater.

Kriterier for europæisk kritisk infrastruktur i ikt-sektoren

I EFMS har der været drøftelser med henblik på at identificere europæisk kritisk

informationsinfrastruktur for fastnet og mobil kommunikation samt internettet.

Kommissionen vil drøfte med medlemsstaterne om sektorspecifikke elementer

skal inkluderes i revisionen af direktivet om identifikation og udpegning af euro-

pæisk kritisk informationsinfrastruktur (2008/114/EF) i 2012.

Det videre forløb

Det er Kommissionens holdning, at CIIP-handlingsplanen har haft en række posi-

tive resultater, ikke mindst anerkendelsen af, at der er behov for en samarbejds-

baseret tilgang til net- og informationssikkerhed, der involverer alle parter.

Kommissionen ser behov for at udvide indsatsen internationalt og udvikle part-

nerskaber for at få fuldt udbytte af bestræbelserne. Der er behov for at fremme en

global kultur, der underbygger risikostyring. Der bør gennemføres målrettede

foranstaltninger mod sikkerhedstrusler og it-baseret kriminalitet.

Kommissionen har til hensigt at bidrage til opbygningen af denne globale tilgang

således:

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremme principper for et robust og stabilt internet

Der bør opstilles internationale principper for et robust og stabilt internet

i samarbejde med andre lande, internationale organisationer og eventuelt

med globale private organisationer. Dette bør ske gennem eksisterende

fora og processer.

Opbygning af strategiske internationale partnerskaber

Strategiske partnerskaber bør bygge på igangværende bestræbelser på

kritiske områder. Involvering af den private sektor, der opererer på et

globalt plan, er af afgørende betydning. EU-USA arbejdsgruppen er et

vigtigt skridt i denne retning. Yderligere koordinering ville blive videre-

ført i internationale fora, især i G8.

Opbygge tillid til ”cloud computing”

Det er vigtigt at styrke drøftelserne om bedste styringsstrategier for nye

teknologier, som har global indvirkning, såsom cloud computing. Tillid

er afgørende for at høste det fulde udbytte.

IT- og Telestyrelsen



Da sikkerhed er et fælles ansvar for alle, foreslår Kommissionen at medlemssta-

terne bør forpligte sig til:



Styrke EU’s beredskab ved at etablere et netværk af velfungerende

nationale/statslige CERT’er inden 2012

EU-institutionerne vil ligeledes etablere deres egen CERT inden 2012.

Fastlægge en europæisk beredskabsplan for internet-hændelser in-

den 2012 samt jævnlige fælleseuropæiske beredskabsøvelser

Øvelser er et vigtigt element i en sammenhængende beskyttelsesstrategi

både på nationalt og europæisk niveau. ENISA vil samarbejde med med-

lemsstaterne med henblik på etablering af sammenhængende nationale

og europæiske beredskabsplaner i 2012.

Tilstræbe en koordineret europæisk indsats i internationale fora og

drøftelser om forbedring af internettets sikkerhed og robusthed

Medlemsstaterne bør samarbejde med hinanden og med Kommissionen

for en fælles holdning til internettets globale stabilitet og robusthed. Må-

let bør være at styrke forebyggelse og beredskabet på alle niveauer og

blandt alle parter, og dermed rette op på den nuværende tendens til at

fokusere på militære aspekter og/eller national sikkerhed.



Kommissionens konklusion

Erfaringen viser, at rent nationale eller regionale strategier med hensyn til sikker-

hed og robusthed ikke er tilstrækkelige. Det europæiske samarbejde har udviklet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig meget positivt siden 2009. Men Europa bør gå videre i bestræbelserne på at

udvikle en sammenhængende og samarbejdsorienteret strategi for hele EU.

Den europæiske indsats er nødt til at blive en del af en globalt koordineret strate-

gi for at blive en succes. Derfor vil Kommissionen fremme udviklingen af en in-

ternational strategi for internetsikkerhed i alle relevante internationale fora.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Da det er en meddelelse er nærhedsprincippet ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Da meddelelsen ikke er juridisk bindende, får den ikke konsekvenser for dansk

ret.

6. Konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Meddelelsen har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konse-

kvenser.

Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-

ser, og medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Meddelelsen har været behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og tele-

kommunikation den 29. april 2011. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-

ger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er blevet præsenteret i rådsarbejdsgruppen for it- og telekommuni-

kation den 5. april 2011. Præsentationen gav ikke anledning til væsentlige be-

mærkninger.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens meddelelse vurderes overordnet at være i overensstemmelse med

regeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse med planlagte eller

allerede iværksatte tiltag.

Regeringen stiller sig positivt over for internationalt samarbejde med henblik på

beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, og støtter derfor meddelelsen.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har allerede iværksat et samarbejde med andre internationale aktører,

der også har igangsat en række initiativer for at dæmme op for ikt-sårbarheder,

herunder oprettet en GovCERT og moderniseret teleberedskabet.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26.

april 2011.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's

politiske strategi i forbindelse med ITU's verdensomspændende

radiokommunikationskonference 2012 (WRC-12)

KOM (2011) 180 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé

Kommissionens meddelelse har til hensigt at orientere Europa-Parlamentet og

Rådet om de punkter på dagsordenen for den kommende verdensomspændende

radiokommunikationskonference (WRC-12), der afholdes den 23. januar – 17.

februar 2012 i Genève. På konferencen behandles emner, der er af betydning for

politikken på en række af EU’s områder som for eksempel det indre marked,

lufttrafik, rumfart og miljø. Meddelelsen omfatter også forslag til, hvilke fælles

målsætninger der bør forfølges under konferencens forhandlinger.

Kommissionen foreslår blandt andet, at forskrifter til sikring af en effektiv

udnyttelse af Den Digitale Dividende (800 MHz-båndet) bør støttes med henblik

på at understøtte målet om udbredelse af mobile bredbåndstjenester i hele EU.

Endvidere lægges der op til, at der på den forestående konference fastlægges

dagsorden for næste radiokommunikationskonference (i 2015 eller 16), hvori der

bør indgå et punkt om frekvensressourcer til fremtidige bredbåndstjenester.

Endelig foreslås det, at det danske EUI-formandsskabet under WRC-12 taler på

vegne af EU med henblik på samordning af holdninger til de relevante punkter i

samarbejde med Kommissionen.

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommu-

nikation og energi) den 27. maj 2011 med henblik på vedtagelse af rådskonklusi-

oner.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 180 den 6. april 2011 fremsendt meddelelse

om EU's politiske strategi i forbindelse med ITU's verdensomspændende

radiokommunikationskonference 2012 (WRC-12). Konferencen afholdes den 23.

januar – 17. februar 2012 i Genève, hvor Danmark varetager formandskabet for

EU.

Den verdensomspændende radiokommunikationskonference WRC afholdes ca.

hvert fjerde år i regi af den Internationale Telekommunikations Union (ITU), der

er FN’s organisation for telekommunikation og andre elektroniske

kommunikationsformer. Konferencen har til formål at tilpasse ITU's radioregle-

ment, som er den internationale aftale om koordinering af brugen af radiofrekven-

ser verden over.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelsen til WRC-12

Danmark og de andre EU-medlemsstater forhandler i ITU formelt som uafhængige

medlemmer. I praksis koordinerer Danmark dog tekniske standpunkter med andre

lande inden for Den Europæiske Konference af Post og Teleadministrationer

(CEPT), der er en sammenslutning af 48 europæiske landes nationale frekvens- og

telemyndigheder. CEPT er grundet sine medlemslande et hensigtsmæssigt forum

for udformningen af de detaljerede europæiske forhandlingsstandpunkter, der er

nødvendige i en teknisk reguleringskonference som WRC. Alle EU-landene er

medlemmer af CEPT.

På WRC-12 vil EU-medlemsstaternes forhandlinger ske på grundlag af blandt an-

det konsoliderede europæiske holdninger ("fælleseuropæiske forslag") vedtaget i

CEPT. Udformningen af de tekniske standpunkter i CEPT bør suppleres af

drøftelser om EU's overordnede interesser i forbindelse med forhandlingerne. For

at understøtte dette og på linje med bestemmelserne i rammedirektivet har

Kommissionen anmodet frekvenspolitikgruppen, et rådgivende organ bestående

af medlemsstaternes repræsentanter, om at afgive en udtalelse. Udtalelsen, der

blev vedtaget den 10. februar 2011, skal rådgive Kommissionen om de EU-

politiske interesser, der drøftes ved konferencen.

Der er tradition for at Rådet på baggrund af Kommissionensvedtagelsen

udarbejder rådskonklusioner, der herefter udgør Unionens poltiske mandat på

konferencen. Denne procedure gentages også forud for WRC-12 og ved det

kommende rådsmøde forventes vedtagelse af rådskonklusioner om WRC-12.

Kommissionen vil deltage i WRC-12 som ITU-sektormedlem uden formel ret til at

stemme eller tale på fællesskabet vegne. I denne egenskab vil Kommissionen støtte

de fælles europæiske standpunkter, der er relevante for Fællesskabets politikker.

2. Formål og indhold

Meddelelsen har til hensigt at orientere Europa-Parlamentet og Rådet om de

punkter på dagsordenen for den kommende verdensomspændende

radiokommunikationskonference (WRC-12), der er af betydning for politikken på

en række af EU’s områder som for eksempel det indre marked, lufttrafik, rumfart

og miljø. Meddelelsen omfatter også forslag til hvilke fælles målsætninger, der

bør forfølges under konferencens forhandlinger.

Dagsordenen på WRC omfatter 25 individuelle punkter med varierende betyd-

ning for EU’s interesser. For hvert af de enkelte punkter giver Kommissionen i

sin meddelelse en beskrivelse af det enkelte punkts betydning for EU’s politikker

samt forslag til politisk strategi og målsætning.

Af meddelelsen fremgår blandt andet følgende punkter fra dagsordenen:

Punkt 1.17 - Den Digitale Dividende (Det indre marked)

Punktet vedrører anvendelsen af 800 MHz-frekvensbåndet

, som er blevet ledigt

efter at EU-medlemslandende er overgået fra analogt til digitalt tv. Visse med-

lemslande anvender dog fortsat frekvenserne til udsendelse af tv, hvortil der gi-

ves forrang i henhold til ITU’s Geneva 06-aftale (GE-06). De lande, som har

IT- og Telestyrelsen

790-862 MHz

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valgt ikke længere at anvende båndet til udsendelse af tv, er forpligtiget til at stil-

le båndet til rådighed for andre tjenester, i henhold til vedtagne harmoniserings-

regler til fremme af det indre marked for mobile bredbåndstjenester.

Ved EU's østlige grænse anvendes frekvenserne dog til et forældet aeronautisk

navigationssystem, hvilket forhindrer en effektiv anvendelse af 800 MHz-båndet

til mobilt bredbånd. Dette system nærmer sig nu slutningen af sin levetid, og EU

bør søge at fremme en hensigtsmæssig sameksistens mellem de fremtidige an-

vendelser på begge sider af grænsen, hvilket vil give mulighed for at udnytte

790–862 MHz-båndet fuldt ud til trådløst bredbånd i hele EU.

Kommissionen foreslår derfor, at EU støtter forskrifter, som sikrer en velafvejet

sameksistens mellem trådløst bredbånd og den aftagende brug af aeronautiske ra-

dionavigationssystemer langs EU's østlige grænse med sigte på at indføre trådlø-

se bredbåndstjenester, der dækker hele EU. Det foreslås endvidere, at forpligtel-

serne til at beskytte digital radio/tv-spredning i henhold til GE-06 fortsat bør

gælde, og der ikke bør indføres yderligere forpligtelser på konferencen.

Punkt 1.4 / 1.18 - Galileo-systemet (Transeuropæiske net)

Galileo-systemet er et europæisk initiativ, som skal sikre etablering af et meget

avanceret globalt satellitnavigationssystem, som giver meget nøjagtige og sikre

globale positions-, navigations- og tidsbestemmelsesoplysninger. Systemet kom-

mer til at underbygge kritisk infrastruktur og vigtige offentlige tjenester som sø-

ge- og redningstjenester, kommercielle anvendelser og satellitnavigationsmodta-

gere til private forbrugere.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at EU er nødt til at beskytte de frekven-

ser, der er nødvendige til systemets drift, fra skadelige forstyrrelser fra andre ra-

diobaserede anvendelser. Endvidere bør EU støtte indretningen af det yderligere

frekvensbånd 2483,5–2500 MHz til fremtidige avancerede tjenester.

Punkt 1.4/1.7 SESAR (Luftfart)

Punktet vedrører EU’s program for forskning i lufttrafikstyring i det fælles

europæiske luftrum (SESAR), der sigter mod indførelsen af en ny generation af

det europæiske lufttrafikstyringssystem, som kan sørge for sikker og

gnidningsløs lufttransport i hele verden i de kommende 30 år. En forudsætning

herfor er sikring af, at de planlagte anvendte frekvensbånd kan anvendes til

luftfartsformål. Det bør endvidere sikres, at de afsatte frekvenser ikke skader

andre anvendelser som for eksempel Galileo og radioastronomi.

Kommissionen opfordrer i sin meddelelse til, at EU bør arbejde for at bevare

Europas mulighed for at udvikle og implementere det bedst mulige system på en

effektiv og gennemsigtig måde. Samme mål bør gælde for EU's politik

vedrørende punkt 1.7, når det gælder SESAR's satellitdel, og det bør sikres, at

satellitdelen kan tjene sit formål.

Punkt 1.7/1.13/1.25/7 Kommunikationssatellitter (Det indre marked, rumpolitik)

Europæiske virksomheder er verdensførende, når det gælder

satellitkommunikation, herunder radio/tvspredning, fast-satellittjenester og

mobil-satellittjenester, som alle spiller en vigtig rolle for formidlingen af

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenester til mange områder af vores økonomi og samfund.

Kommissionen henstiller til, at det sikres, at disse tjenester fortsat kan bevare

deres førende position, samtidig med at det sikres, at frekvensressourcerne

udnyttes på en effektiv måde.

Punkt 1.2 Et fleksibelt internationalt reguleringssystem (Det indre marked)

Kommisionen opfordrer i meddelelsen til, at EU bevarer muligheden for at

modernisere frekvensforvaltningen og opfordrer ITU til at arbejde hen imod mere

fleksibel frekvensanvendelse. Det skal blandt andet ske ved i mere udbredt grad

at tillade brugen af avancerede teknologier som software-defineret radio og

kognitiv radio, så længe det ikke skader den primære anvendelse.

Punkt 1.22 Emissioner fra kortdistanceudstyr (Det indre marked)

Kommissionen opforder til, at der ikke indføres yderligere begrænsninger i ITU’s

radioreglement for kortdistanceudstyr (SRD

). Det vil sige radioer, som sender

over en afstand på ganske få meter frem for kilometer. Anvendelsen indebærer

således meget lille risiko for grænseoverskridende forstyrrelser.

Kortdistanceudstyr anvendes lige fra fjernbetjeningen til bilen og avanceret

medicinsk udstyr og har samlet set stor betydning for EU’s økonomi og samfund.

Punkter på dagsordenen af betydning for videnskabelig forskning og bekæmpelse

af klimaforandringer

Kommissionen foreslår, at EU sikrer beskyttelse af videnskabelige tjenester –

navnlig dem til bekæmpelse af klimaforandringer og beskyttelse af borgerne, da

disse kan være særligt følsomme over for forstyrrelser.

Punkt 1.5 Tuning-intervaller for elektronisk nyhedsindsamling

Punktet omhandler frekvenser til anvendelse for udstyr (lyd og billede) under

nyhedsbegivenheder, når og hvor det behøves. Behovet kan være forskelligt alt

efter tidspunkt og sted, hvorfor Kommissionen opfordrer til brug af mulige

tunings-intervaller for at give den nødvendige fleksibilitet, når frekvenser skal

stilles til rådighed med kort varsel.

Punkt 8.2 Dagsorden for den næste WRC-konference

Under hver verdensomspændende radiokommunikationskonference fastlægges

dagsordenen for den næste konference. Den næste konference vil være af stor

betydning for EU's politik, herunder navnlig på bredbåndsområdet.

Kommissionen peger på, at dagsordenen for WRC-15, som fastsættes i 2012, bør

adressere potentielle frekvensbehov som følge af vigtige EU-politikker. Der bør

navnlig være et punkt, som adresserer eventuelle kapacitetsbegrænsninger for

leveringen af trådløse bredbåndstjenester, i overensstemmelse med målene

for den digitale dagsorden for Europa. Kommisionen foreslår, at diskussionen om

frekvensbehov ikke bør begrænse sig til specifikke frekvensbånd.

IT- og Telestyrelsen

Short Range Devices

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne og EU – fælles handling

Kommisionen anfører i sin meddelelse, at frekvensressourcer har en vigtig EU-

politisk dimension, fordi de påvirker det indre marked generelt, men også har

betydning for specifikke områder som forskning, transport, klimaforandringer

osv., der er underlagt delt eller fælles kompentence. Unionen kan have

enekompetence i de tilfælde, hvor fælles regler berøres eksempelvis i tilfældet

med punktet om den digitale dividende og kortdistanceudstyr, hvor der allerede

gælder EU-regler for de berørte frekvensbånd. Ændringer i radioreglementet kan

derfor påvirke EU-lovgivningens anvendelsesområde direkte. Kommissionen

peger derfor på, at der er behov for en samordnet tilgang for at sikre en fælles,

konsekvent og effektiv indsats fra EU og medlemsstaterne i forbindelse med de

af dagsordenens problemstillinger og punkter, der kan påvirke EU-interesser.

Idet EU ikke er medlem af ITU og derfor ikke har de samme rettigheder som

medlemsstaterne, foreslår Kommissionen, at det danske EU-formandskab på

konferencen koordinerer holdningerne til de relevante punkter på dagsordenen i

tæt samarbejde med Kommissionen, og at formandskabets repræsentanter taler på

vegne EU.

I forhold til den interne koordinering mellem medlemslandene understreger

Kommissionen, at man om nødvendigt vil forelægge Rådet et forslag med

henblik på vedtagelse af hvilken holdning, der på WRC-12 skal indtages på

Unionens vegne, jf. artikel 218, stk. 9, i TEUF.

I meddelelsen fremgår det slutteligt, at Kommissionen forestiller sig, at EU’s

rolle i ITU på sigt tages op til revurdering.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en meddelel-

se.

5. Gældende dansk ret

Den gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:



Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser

Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf.

lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007

Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-loven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000

Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 664 af 10/07/2003

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af

11/04/2007.

IT- og Telestyrelsen

6. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien eller miljøet.

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige el-

ler for erhvervslivet.

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

7. Høring

Meddelelsen har været behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og tele-

kommunikation den 29. april 2011.

DR noterede sig, at der var stort fokus på at frigøre frekvenser til mobilt bredbånd.

DR bemærkede i den forbindelse, at det er vigtigt, at der også sikres frekvenser til

broadcasting. Såfremt der bliver tale om en yderligere reduktion af broadcastfre-

kvensbåndet (eksempelvis 700 MHz-båndet) kan det nuværende antal DTT Mux

ikke opretholdes med en reduktion af det nuværende kanaludbud til følge. Indførel-

se af mere effektive modulationsarter, såsom DVB-T2 som kompensation, indebæ-

rer store omkostninger for såvel broadcastere som forbrugere.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er blevet præsenteret i rådsarbejdsgruppen for it- og telekommuni-

kation den 14. april 2011.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag til koordinerede tiltag, der skal sikre

opfyldelsen af en række målsætninger, herunder på bredbåndsområdet. Fra dansk

side er det særligt vigtigt, at der sikres optimale anvendelsesbetingelser og fleksi-

bilitet for de frekvenser, der skal anvendes til mobilt bredbånd. Det er væsentligt

at få fjernet begrænsningerne for at anvende frekvenserne i den digitale dividende

(punkt 1.17), samt at der sikres en fleksibel frekvensforvaltning (punkt 1.2 og

1.19). Det er endvidere et vigtigt punkt for Danmark, at næste WRC-konference

kan behandle potentielle yderligere frekvensbehov til mobilt bredbånd.

Fra dansk side kan det støttes, at Danmark som varetager EU-formandskabet un-

der WRC-12 konferencen, sammen med ungarsk og polsk formandskab koordine-

rer holdningerne til de relevante punkter på dagsordenen i samarbejde med både

medlemsstater og Kommissionen, og at formandskabet taler på vegne af EU, hvor

det er relevant.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26.

april 2011.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

- Den europæiske handlingsplan for digital forvaltning 2011-2015

KOM (2010) 743

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé

Kommissionens meddelelse indeholder en europæisk handlingsplan for digital

forvaltning 2011-2015 med undertitlen ”Intelligent, bæredygtig og innovativ of-

fentlig forvaltning ved hjælp af IKT”. Handlingsplanen er et initiativ under Eu-

ropas Digitale Dagsorden (EU’s IKT-strategi). Handlingsplanen skal implemen-

tere prioriteterne i Malmø-ministerdeklarationen om digital forvaltning.

Handlingsplanen har fokus på borgernes og virksomhedernes styrkede mulighe-

der for at anvende elektroniske forvaltningstjenester - også på tværs af lande-

grænserne. Der fokuseres også på, hvordan it kan bidrage til generel effektivise-

ring i samfundet, herunder reducering af administrative byrder, hvilket også kan

afstedkomme miljømæssige gevinster. Endelig skal der skabes de nødvendige for-

udsætninger og katalysatorer for, at prioriteterne kan realiseres.

Kommissionen har til hensigt at oprette en ekspertgruppe på højt niveau, som

skal koordinere og evaluere implementeringen af handlingsplanen. Der forventes

vedtagelse af rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen på rådsmøde (trans-

port, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011.

1. Baggrund

Kommissionen lancerede i april 2006 som et led i i2010-initiativet

en handlings-

plan for hurtigere indførelse af digital forvaltning (på engelsk kaldet eGovernment)

i Europa

. Med den nye handlingsplan for digital forvaltning 2011 – 2015 fortsæt-

ter arbejdet.

Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010”Europa

2020-strategien”

med

undertitlen

”Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”

. I Europa 2020 har Kom-

missionen udpeget syv ’flagskibsinitiativer’, som skal bidrage til gennemførelse af

målene i den nye strategi.

Det første af disse flagskibsinitiativer er Europas Digitale Dagsorden, som blev of-

fentliggjort den 19. maj 2010 i meddelelsen

”En digital dagsorden for Europa”

Europas Digitale Dagsorden efterfølger det hidtidige i2010-initiativ som EU’s nye

“i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”,

KOM(2005) 229

KOM(2006) 173

KOM (2010) 2020

KOM (2010) 245

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IKT-strategi, og den nye europæiske handlingsplan for digital forvaltning er såle-

des et initiativ under den nye strategi.

Den nye handlingsplan for digital forvaltning

ministerdeklarationen fra november 2009

implementerer

Malmø-

Malmø-ministerdeklarationen definerer særligt fire politiske prioriteter:



Borgerinddragelse – styrket inddragelse af borgere og virksomheder



Øget mobilitet på det indre marked



Øget effektivitet og produktivitet



Skabelse af forudsætninger og katalysatorer for ovenstående prioriteter

Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen på

rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011.

2. Formål og indhold

Handlingsplanen skal understøtte skabelsen af en bæredygtig og inkluderende vi-

denbaseret økonomi, som det er skitseret i Europa 2020-strategien.

Handlingsplanens udgangspunkt er, at der i EU er behov for mere åbne, fleksible

og sammenhængende digitale forvaltningstjenester.

Handlingsplanen har følgende fire overordnede prioriteter:

Styrket inddragelse af borgere og virksomheder

Borgernes, virksomhedernes og andre organisationers evne til at agere i viden-

samfundet skal styrkes. Derfor skal digitale forvaltningstjenester i højere grad le-

ve op til brugernes forventninger, og de skal designes til brugernes behov og ger-

ne i samarbejde med brugerne. Tjenesterne skal give nem adgang til offentlig in-

formation, sikre øget gennemsigtighed og gøre virksomheders og borgeres invol-

vering i beslutningsprocesser mulig.

Øget mobilitet på det indre marked

De fleste offentlige, internetbaserede tjenester virker ikke på tværs af grænserne,

hvilket er til ulempe for borgernes og virksomhedernes mobilitet. Problemfri tje-

nester på tværs af grænserne bør udvikles, så iværksættere kan oprette og drive

en virksomhed hvor som helst i EU-landene, ligesom borgerne bør kunne studere,

arbejde, bo, modtage sygesikring og blive pensioneret overalt i EU.

Øget effektivitet og produktivitet

Ved hjælp af initiativer inden for digital forvaltning kan administrative opgaver

reduceres, organisatoriske processer kan optimeres, og et bæredygtigt samfund

fremmes.

Skabelse af forudsætninger og katalysatorer for prioriteterne

Interoperabilitet på tværs af grænser bør fremmes ved hjælp af åbne standarder

og digital id /digital signatur, og innovation af digital forvaltning bør styrkes.

IT- og Telestyrelsen

E-government ministerdeklaration, 18. november 2009: http://www.egov2009.se/wp-

content/uploads/Ministerial-Declaration-on-eGovernment.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil for at sikre implementeringen af de fire prioriteter oprette en

ekspertgruppe på højt niveau med deltagelse af repræsentanter for medlemslan-

dene. Gruppen skal diskutere, koordinere og evaluere handlingsplanen og imple-

menteringen af den.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Da det er en meddelelse er nærhedsprincippet ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Området er ikke reguleret af dansk lovgivning.

6. Konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser og forventes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Det kan ikke afvises, at initiativer, som kan tænkes at tage udgangspunkt i denne

meddelelse, på et senere tidspunkt vil kunne have positive samfundsøkonomiske

og/eller miljømæssige konsekvenser. Hensigten med handlingsplanen er at skabe

en række positive forandringer for borgernes og virksomhedernes anvendelse af

digitale forvaltningstjenester. En opfyldelse af de konkrete initiativer i handlings-

planen skønnes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser for effektivite-

ten og væksten i samfundet generelt, herunder gennem en lettelse af de admini-

strative byrder for borgere og virksomheder. Opfyldelse af de konkrete initiativer

kan også have positive miljømæssige konsekvenser, herunder ved at it bidrager til

en reduceret CO

-udledning til gavn for klimaet, samt bidrager til borgernes ind-

dragelse i samfundet. Dette kan imidlertid først vurderes i forbindelse med de

konkrete initiativer.

7. Høring

Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for it og telekom-

munikation med frist for bemærkninger den 28. februar 2011.

I den skriftlige høring er følgende bemærkninger fremsat:

Dansk Energi har i brev af 15. februar 2011 bemærket, at den teknologiske ud-

vikling bør indtænkes i den europæiske handlingsplan for digital forvaltning

2011-2015, som således skal være langtidsholdbar mange år ud i fremtiden samt

medvirke til at styrke udviklingen af et europæisk højhastighedssamfund.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi anfører at udviklingen med integration af internetadgang i tv og

muligheden for videokommunikation via webkamera er i fuld gang, hvormed

borgerne vil være i stand til visuelt at interagere med andre i højopløselig lyd,

tekst og levende billeder. Ifølge Dansk Energi bør denne kontaktmulighed også

omfatte den offentlige forvaltning, hvormed videobaseret tovejskommunikation

tænkes ind i den europæiske handlingsplan på linje med mere traditionelle kon-

taktformer (telefon, breve, fysisk fremmøde og digital selvbetjening).

Videobaseret tovejskommunikation vil ifølge Dansk Energi kunne benyttes inden

for en lang række offentlige områder, hvor fysisk fremmøde i dag er eneste mu-

lighed for kontakt, herunder kontakt mellem borgerne og lægen (telemedicin), til

kommuners borgerservicecentre eller øgede mellem ældre i eget hjem og pleje-

personale.

Dansk Energi ser sådanne tiltag som en mulighed for at fremme behovet for høj-

hastighedsinfrastruktur i fuld overensstemmelse med Europa-Kommissionens

målsætninger i Europas Digitale Dagsorden. Derudover ser Dansk Energi et po-

tentiale i at gøre kontakten med det offentlige mere fleksibel for borgerne, at give

mulighed for betydelige effektiviseringsgevinster i samfundet samt at EU kan

komme i front med udvikling og implementering af teknologiske løsninger, som

giver bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser, herunder inden for sundhed og

ældrepleje.

I den forbindelse fremhæver Dansk Energi borgere med begrænsede digitale fær-

digheder samt borgere bosat i tyndtbefolkede områder (med stor fysisk afstand til

den offentlige forvaltning), som grupper der vil kunne drage særlig nytte af vi-

deobaseret tovejskommunikation med det offentlige.

Finansrådet har i brev af 22. februar 2011 bemærket, at selvom der er et stort fo-

kus på europæiske offentlige tjenester, så vil også relevante eksterne standarder

have betydning på området. Således fremhæver Finansrådet bankernes betalings-

standarder, som eksempel på at eksterne standarder indirekte vil kunne påvirke

interoperabilitet mellem it-systemer.

Endvidere påpeger Finansrådet, at det vil være relevant at samarbejde med ban-

kerne på et tidligt stadie i forhold til eksempelvis udviklingen af borger-id løs-

ninger, som ligeledes anvendes af banker (i Danmark NemID).

Meddelelsen har endvidere været behandlet på møde i EU-specialudvalget for it

og telekommunikation den 29. april 2011, uden at det gav anledning til bemærk-

ninger.

8. Forhandlingssituationen

Meddelelsen har været drøftet i rådsarbejdsgruppen med henblik på udarbejdelse

af rådskonklusioner, som forventes vedtaget på det kommende rådsmøde (trans-

port, telekommunikation og energi) den 27. maj 2011.

På møde i rådsarbejdsgruppen den 8. marts 2011 blev der opnået generel enighed

blandt medlemsstaterne om rådskonklusionerne.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Regeringens holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige beslutninger

om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi og et digi-

talt indre marked, og er positivt indstillet over for handlingsplanen.

Danmark arbejder for at udbrede anvendelsen af it, så teknologien bliver brugt

som løftestang for nye arbejdsgange i den borgernære service.

Endvidere arbejder Danmark for at sikre en kobling mellem digital forvaltning og

regelforenkling, hvilket kan bidrage til administrative lettelser for såvel offentlige

administrationer, borgere som virksomheder.

Regeringen, KL og Danske Regioner har den 12. juni 2010 indgået aftale om, at

der skal udarbejdes en ny ambitiøs fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Den nye

strategi, som er under udmøntning, vil afløse den aktuelle fællesoffentlige digita-

liseringsstrategi, der udløb ved udgangen af 2010.

I forhold til opbygningen af en sammenhængende digital økonomi og et digitalt

indre marked lægges der fra dansk side særligt vægt på følgende:



At der er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.



At det digitale indre marked styrkes, herunder afskaffelse af barrierer for e-

handel, styrkelse af forbrugernes rettigheder samt øget standardisering og

bedre udnyttelse af standarder.



At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighederne i et

åbent og tilgængeligt informationssamfund, herunder øget brug af IKT-

baserede forretningsmodeller.



At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsnin-

ger med henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser, f.eks. til

sundhed, ældre og mennesker med handicap.



At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare forbedringer

af effektivitet og produktivitet.



At der ved udformningen af IKT-løsninger også tages hensyn til tilgængelig-

hed for mennesker med handicap.

De danske prioriteter er afspejlet i handlingsplanen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat- og nærhedsnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 18. januar 2011.

IT- og Telestyrelsen