Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 7
Offentligt
1020050_0001.png
15. juli 2011
Referat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. juni 2011
Dagsordenspunkt 1:
Revision af direktiv om indskudsgarantiordninger
Sagen blev ikke drøftet på ECOFIN, idet der forud herfor var opnået enighed om
en generel indstilling på teknisk niveau. Trialogforhandlinger med Europa-
Parlamentet indledes nu. Kommissionens forslag til revision af indskudsgarantidi-
rektivet skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringer ift. det eksisterende di-
rektiv, herunder vedr. indskyderdækning, finansiering af indskydergarantiordnin-
ger mv. Direktivet fastholder en harmoniseret dækning på EUR 100.000 for ind-
skydergarantiordninger i EU-landene. Ifølge Rådets kompromis vil de nationale
ordningers formuer ved udgangen af 2027 skulle svare til et målniveau på mindst
0,5 pct. af dækkede indskud, men landene kan frit sætte højere målniveauer.
Dagsordenspunkt 2:
Forordning vedr. regulering af derivathandel mv.
ECOFIN drøftede et forslag vedr. regulering af handel med finansielle derivater
mv., der bl.a. indfører krav om indberetning af OTC-derivathandler til centrale
handelsregistre, central clearing af de mest standardiserede former for OTC-
derivater (”over the counter”-derivater), regulering og tilsyn med centrale modpar-
ter (CCP’er) og regulering af samarbejdet på området mellem landenes tilsyns-
myndigheder, hvor CCP’erne er aktive. Der udestår endnu enighed om visse ele-
menter af forslaget, herunder bl.a. de europæiske tilsynsmyndigheders (ESMA’s)
rolle og beføjelser ift. regulering og tilsyn med CCP’er og forordningens anvendel-
sesområde - navnlig hvorvidt forordningen skal regulere alle derivater, som hand-
les på regulerede markeder eller alene OTC-derivater mv.
Dagsordenspunkt 3:
Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og
direkte debiteringer i euro mv. (migration til SEPA)
ECOFIN drøftede et forslag vedr. initiativet om det indre marked for betalings-
tjenester i euro - the Single Euro Payments Area (SEPA) – som er et initiativ fra
den europæiske banksektor, der er støttet af Kommissionen og ECB og har til
formål at gøre elektroniske eurobetalinger indenfor EU/EØS let tilgængelige og
forbrugervenlige. Forslaget har til formål at fastlægge slutdatoer for overgang til
SEPA. Sagen ventes drøftet igen i ECOFIN i 2. halvår 2011.
Dagsordenspunkt 4:
Bankstresstests
Sagen var ikke på dagsordenen for ECOFIN.
Dagsordenspunkt 5:
EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejs-
evaluering
ECOFIN drøftede, med baggrund i forslaget om en udvidelse af EIB’s eksterne
lånemandat for 2007-2013, efter anmodning fra UK og Nederlandene, mulighe-
den for EIB-lån til Island i lyset af Icesave-sagen. UK og Nederlandene ønsker, at
EIB-lån til Island forudsætter, at Island efterlever sine internationale forpligtelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
ECOFIN nåede enighed i sagen, hvorefter Island, på lige fod med øvrige EU-
kandidatlande, vil have adgang til EIB-lån. Rådet tiltrådte en erklæring herom,
hvorefter man noterer sig EFTA-Tilsynsmyndighedens (ESA’s) udtalelse af 10.
juni 2011 om Islands forpligtigelser iht. direktivet om indskydergarantiordninger
og EØS-aftalen. Rådet understreger vigtigheden af, at Island tager alle nødvendige
skridt mhp. hurtigt at leve op til sine EØS-forpligtigelser. Der tegner sig desuden
enighed om et endeligt kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet om det
eksterne lånemandat for EIB.
Dagsordenspunkt 7:
Effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske stati-
stikker
ECOFIN nåede til enighed om rådskonklusioner på baggrund af en meddelelse
fra Kommissionen af 15. april 2011 om effektiv kvalitetsstyring inden for europæ-
iske statistikker. Formålet med meddelelsen er at fremlægge en strategi for indfø-
relse af et kvalitetsstyringssystem for statistikker, som anvendes til samordning af
den økonomiske politik. ECOFIN udtrykker i sine konklusioner generel støtte til
indholdet af Kommissionens meddelelse, herunder ift. Kommissionens videre
strategi mht. et fornyet fokus på kvalitetsstyring af europæiske statistikker i lyset af
de svagheder, som krisen har afdækket.
Dagsordenspunkt 8:
Styrket økonomisk samarbejde - trialogforhandlinger
ECOFIN nåede politisk enighed om et opdateret kompromis til et styrket øko-
nomisk samarbejde, som blev forelagt Europa-Parlamentets udvalg for Økonomi-
ske og Monetære anliggender (ECON).
Dagsordenspunkt 9:
Europæisk Semester: Rådsudtalelser og rådsanbefa-
linger om medlemslandenes stabilitets- og konver-
gensprogrammer og nationale reformprogrammer
ECOFIN vedtog, som led i det europæiske semester, landespecifikke udtalelser og
anbefalinger til EU-landene på baggrund af landenes stabilitets- og konvergens-
programmer samt nationale reformprogrammer, som DER endosserede på sit
møde den 23.-24. juni, hvilket markerer afslutningen på det europæiske semester.
Dagsordenspunkt 10:
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Sagen blev vedtaget uden forudgående drøftelse på ECOFIN.
Dagsordenspunkt 11:
EU’s budget for 2012
Sagen var ikke på dagsordenen for ECOFIN.
Dagsordenspunkt 12:
Grækenland
Sagen var ikke på dagsordenen for ECOFIN.
Der pågår aktuelt drøftelser om udbetaling af næste lånerate under det eksisteren-
de låneprogram og om et supplerende låneprogram til Grækenland. Eurogruppen
drøftede sagen forud for ECOFIN, og vil i juli vende tilbage til spørgsmålet om
udformningen af en ny lånepakke til Grækenland.