PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3106+3107 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 7. juli 2011

Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 18. juli 2011

SAMLENOTAT

1. Præsentation af det polske formandskabsprogram ......................................................................2

2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 ..........................................................4

3. Præsentation af den flerårige finansielle ramme (MFF) ..............................................................6

4. Reform af EU-Domstolen (Ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil –

udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domstolen). ... 15

5. Kroatien – status for optagelsesforhandlingerne. ....................................................................... 19

6. Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. ................................................................ 21

7. Sydlige naboskab ........................................................................................................................ 23

8. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)............................................................ 27

9. Pakistan ...................................................................................................................................... 29

10. Afghanistan ............................................................................................................................... 31

11. Klimaændringer og sikkerhed ................................................................................................... 34

12. Mellemøsten .............................................................................................................................. 36

13. Elfenbenskysten ........................................................................................................................ 38

14. EU’s strategiske partnere .......................................................................................................... 40

15. Sudan ......................................................................................................................................... 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Præsentation af det polske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet vil programmet for det polske formandskab blive præsenteret. Det polske formandskab vil fokusere

på tre overordnede kategorier af prioriteter: (i) ”europæiske integration som en kilde til vækst”, (ii) ”et sikkert

Europa”, og (iii) ”et Europa der drager nytte af åbenhed”.

2. Baggrund

Polen overtog pr. 1. juli 2011 formandskabet for Rådet for den Europæiske Union. Det er første

gang, at Polen har formandskabet. Polen udgør første tredjedel af det polske, danske og cyprioti-

ske trioformandskab, hvis trioformandskabsprogram blev godkendt af Rådet for Generelle An-

liggender den 22. juni 2011.

På rådsmødet den 18. juli 2011 vil formandskabet præsentere sit nationale formandskabspro-

gram.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Præsentationen af formandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og er

dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters

overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget ifm. behandling af de enkelte for-

slag, der måtte følge af prioriteterne.

5. Formål og indhold

Det polske nationale formandskabsprogram indeholder tre overordnede kategorier af prioriteter,

som formandskabet vil fokusere på:

For det første ”europæisk

integration som en kilde til vækst”.

Polen tilkendegiver at ville gøre en ind-

sats for at øge væksten i Europa. I den forbindelsen nævnes de flerårige finansielle rammer, hvor

forhandlingerne starter under polsk formandskab. Endvidere vil Polen arbejde videre med det

Indre Marked med særligt fokus på det digitale indre marked. Polen vil desuden gøre en indsats

for små og mellemstore virksomheder og søge at færdiggøre arbejdet med det europæiske patent.

Endelig vil Polen lægge vægt på fremme af innovation og uddannelse.

For det andet ”et

sikkert Europa”.

Dette dækker over sikkerhed for de europæiske borgere gen-

nem indsatser på en lang række områder, herunder indenfor bl.a. økonomi, fødevarer, energi og

forsvar. Polen vil søge at styrke det økonomiske samarbejde i EU og sikre, at medlemslande med

uforholdsmæssigt store underskud reducerer disse som led i det Europæiske Semester. Polen vil

også prioritere arbejdet med EU’s eksterne energipolitik for at sikre EU en stærkere position i

forhold til eksterne parter. Polen vil endvidere arbejde med at styrke de ydre grænser gennem

Frontex og arbejde med gennemførelse af initiativerne i Stockholm Programmet. Fødevaresik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kerhed skal bl.a. sikres gennem en reformeret Fælles Landbrugspolitik. Endelig vil Polen starte

en debat om, hvordan man kan styrke EU’s forsvarssamarbejde.

For det tredje ”et

Europa der drager nytte af åbenhed”.

Polen vil støtte EU’s udenrigs- og sikkerheds-

politik med henblik på at styrke EU’s internationale position. I den forbindelse vil Polen bl.a.

sætte fokus på det Østlige Partnerskab, hvor man bl.a. vil søge at opnå dybe og omfattende fri-

handelsaftaler, og hvor der vil blive afholdt et Topmøde i det Østlige Partnerskab i Polen. Med

hensyn til det sydlige naboskab vil Polen i lyset af den seneste udvikling i Tunesien, Egypten og

Libyen søge at etablere partnerskaber fokuseret på at støtte en demokratisk transformation, mens

man støtter initiativer, der kan skabe vækst og beskæftigelse i landene. Polen vil endvidere sætte

fokus på EU’s udvidelse, hvor det er målet at underskrive tiltrædelsestraktaten med Kroatien,

fortsætte forhandlingerne med Tyrkiet og gøre fremskridt ift. Island.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Det polske formandskabsprogram blev præsenteret på Europa-Parlamentets plenarforsamling

den 6. juli 2011.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-

mark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslaget ses ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i forbin-

delse med fremlæggelse af enkelte forslag inden for prioriteterne.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Rådet ventes på rådsmødet at modtage en generel præsentation af det polske formandskabspro-

gram og prioriteter. Fra dansk side støttes generelt op om det polske formandskabsprogram, og

man forventer at byde det polske formandskabs prioriteter velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen på

møder i Det Europæiske Råd. På mødet den 18. juli 2011 ventes Rådet på den baggrund at gennemføre en op-

følgende drøftelse af Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011, hvor en række økonomiske emner, mi-

gration, en styrkelse af Schengen-samarbejdet og Kroatien bl.a. var på dagsorden.

2. Baggrund

I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for

opfølgningen herpå. Opfølgningen vil finde sted på førstkommende møde i Rådet (almindelige

anliggender) den 18. juli 2011.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Hovedemnerne på mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 var økonomisk samarbej-

de og migration med særligt fokus på situationen i Nordafrika.

Det Europæiske Råd afsluttede det europæiske semester ved at endossere de landespecifikke an-

befalinger til medlemslandene. Herudover noterede Det Europæiske Råd, at arbejdet med de

seks retsakter om styrket økonomisk samarbejde nu næsten er gennemført. Endvidere nåede Det

Europæiske Råd til enighed om vejen frem for reformarbejdet i Grækenland og Euroområdets

stats- og regeringschefer besluttede, at Eurogruppen skal færdiggøre arbejdet med en ekstra hjæl-

pepakke til Grækenland.

Endvidere besluttede Det Europæiske Råd, at der skal gøres status for arbejdet med vækstdags-

ordenen herunder det indre marked i foråret 2012 under dansk formandskab. Herudover nåede

Det Europæiske Råd til enighed om, at små virksomheder så vidt muligt skal undtages fra ny

byrdefuld EU-regulering, ligesom eksisterende regulering skal gennemgås med henblik på regel-

forenkling.

Det Europæiske Råd fastlagde retningslinjer for udviklingen af EU's migrationspolitik med hen-

syn til styringen af Schengenområdet, kontrollen af de ydre grænser og fuldførelsen af det fælles

europæiske asylsystem inden udgangen af 2012. Det Europæiske Råd besluttede derudover at

indføre en sikkerhedsklausul i Schengen-reglerne, der muliggør en midlertidig genindførelse af

den indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer. Endvidere besluttede Det Europæiske Råd

at udvikle partnerskaber med de sydlige nabolande. Det Europæiske Råd drøftede desuden situa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionen de sydlige nabolande og besluttede bl.a. at fastholde presset på Libyen og Syrien samt op-

fordre til at sikre menneske- og frihedsrettigheder i Bahrain.

Derudover nåede Det Europæiske Råd til enighed om, at optagelsesforhandlingerne med Kroati-

en bør afsluttes inden udgangen af juni 2011.

Endeligt udnævnte Det Europæiske Råd Mario Draghi til ny præsident for Den Europæiske Cen-

tralbank.

På kommende møde i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 ventes en orientering om

den videre proces for udmøntning af Det Europæiske Råds konklusioner.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 18. juli 2011 ventes ikke i sig selv at indebære statsfi-

nansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side lægger man vægt på, at der følges op på beslutningerne fra Det Europæiske Råd.

Fra dansk side forventer man at kunne hilse redegørelsen for opfølgningen velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg af udenrigsministeren og finansmi-

nisteren den 17. juni 2011 og af statsministeren den 23. juni 2011 og den 28. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Præsentation af den flerårige finansielle ramme (MFF)

KOM(2011) 0500, KOM(2011) 0403, KOM(2011) 0398, KOM(2011) 0510, KOM(2011) 0511,

KOM(2011)0 512.

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020,

som Kommissionen offentliggjorde d. 29. juni 2011. De samlede udgifter i forslaget udgør 1.083 mia. euro i for-

pligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden lægges op til en ændring af rabatsyste-

met og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt.

Formandskabet lægger ikke op til en drøftelse af forslaget i Rådet den 18. juli.

2. Baggrund

Kommissionen forventes på mødet i Rådet vedrørende almindelige anliggender (GAC) den 18.

juli 2011 at præsentere sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020.

Der vil muligvis også blive givet en specifik præsentation af budgetkategori 4 (Det Globale Eu-

ropa) på mødet i Rådet vedrørende udenrigsanliggender (FAC), som ligeledes afholdes den 18.

juli.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af de egne indtægter, at den fler-

årige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget over-

holder den flerårige finansielle ramme. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Det bemærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til de underliggende sektorrets-

akter. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over det samlede billede.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme samt artikel 311 vedrørende

Unionens egne indtægter.

4. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).



Finansiere tiltag der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Beta-

lingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 972 mia. euro

svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den

flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag svarer til en real-

vækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. Sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,

der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ram-

me)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

indenfor og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

64.696

50.486

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

2.532

9.400

8.542

6.967

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

3.317

p.m.

7.815

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

500

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Anm.: Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår den globale kli-

ma- og biodiversitetsfond. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau

uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og bæredygtig vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

Den overordnede struktur i det foreslåede budget er således udtryk for en mindre justering af de

budgetkategorier, som forefindes i den indeværende finansielle rammeperiode (2007 til 2013).

Det skal imidlertid bemærkes, at budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke umiddelbart

kan sidestilles med budgetkategorierne i indeværende rammeperiode. Dette skyldes, at der i væ-

sentligt omfang flyttes underliggende programmer mellem budgetkategorierne. Eksempelvis flyt-

tes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæfti-

gelse) i den indeværende finansielle rammeperiode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1.

Tilsvarende flyttes en række programmer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansie-

res under budgetkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkatego-

rier. Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede og fødevaresikker-

hedsprogrammet som flyttes fra kategori 2 i indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i

Kommissionens forslag til den kommende finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen

af et kriseinstrument til landbrugssektoren uden for den flerårige finansielle ramme. Et fyldestgø-

rende overblik over omfanget af bevægelsen mellem budgetkategorier er ikke tilvejebragt af

Kommissionen på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig facilitet, ”Sam-

menkobling af Europa” til fremme af grænseoverskridende infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia.

euro, hvortil kommer 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til infrastrukturinveste-

ringer. Den nye facilitet erstatter det nuværende TEN-program. Der lægges endvidere op til op-

rettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som erstatter de nuværende indfasnings- og udfas-

ningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-

gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt an-

går kategoriseringen af regionerne i EU, ligesom territorial samhørighed fortsat er et særskilt un-

derområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de lande, som har leveret de bedste resultater i

udmøntningen af deres strukturfondspolitikker og bidrag til Europa 2020-målsætningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne for national medfinansiering bør ifølge forslaget ændres, således at den nationale med-

finansieringssats sænkes for medlemsstater, som modtager finansiel assistance jf. Traktatens arti-

kel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen tilkendegiver endvidere i sin meddelelse, at

man vil fremsætte forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken.

Meddelelsen indeholder også forslag om en ikke nærmere bestemt capping af støtten til de stør-

ste landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget overføres til de nationale landdi-

striktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 19 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande.

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket. Der foreslås endvidere en styrkelse af civilbe-

skyttelsesinstrumentet med oprettelsen af en europæisk katastroferesponskapacitet gennem en

frivillig pulje af medlemsstaternes civilbeskyttelseskapaciteter. Derudover foreslår Kommissionen

at lancere et integreret før-tiltrædelsesprogram, som skal udgøre den finansielle søjle i EU’s udvi-

delsesstrategi. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til im-

plementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yderligere fokuseret

med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere 9 udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme. Ud-

giftsposterne omfatter: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibili-

tetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversi-

tetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer ud-

gør 58 mia. euro.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens meddelelse vedrørende indtægtssiden af EU’s flerårige finansielle ramme for

2014-2020 indeholder følgende hovedelementer:



Det nuværende rabatsystem foreslås ophævet og erstattet med et nyt system, der vil inde-

bære, at Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Sverige fortsat vil modtage rabat, mens

Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget begrundes med, at netop disse lande uden

disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort bidrag til EU’s budget i forhold til deres vel-

standsniveau. Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt beregninger eller tal, der under-

støtter dette.

To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt,

der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt samt reducere medlemslandenes

BNI-bidrag til EU’s budget. De nærmere detaljer herom er ikke fremlagt af Kommissionen.

Konkrete forslag forventes først fremlagt i fjerde kvartal af 2011.

Endeligt foreslås den andel af de ”traditionelle egne indtægter”, som medlemslandene må

beholde i administrationsbidrag, nedsat fra 25 pct. til 10 pct., som var den sats man an-

vendte frem til 2000.



Kommissionen forventes at fremlægge mere konkrete forslag vedrørende såvel indtægtssiden

som udgiftssiden i efteråret 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige aftale, herunder

det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter, herunder rabat-

ter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel. Da der endnu

ikke er fremsat konkrete forslag herom, kan konsekvenserne for det danske bruttobidrag endnu

ikke fastslås.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmarks negative særbehandling på indtægtssiden

bringes til ophør. Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på et samlet set restriktivt budget,

og at der sker en væsentlig modernisering af EU’s budget gennem reelle omprioriteringer. Rege-

ringen arbejder således for, at der sker en relativ opprioritering af de mest vækst- og beskæftigel-

sesorienterede politikker (under den nuværende kategori 1A), samt en relativ opprioritering af de

vigtigste områder inden for retlige og indre anliggender samt eksterne relationer, samtidig med at

der sker en væsentlig reduktion i udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken og

administration.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens præsentation forventes ikke at give anledning til en egentlig drøftelse, men det

forventes, at en række lande vil give udtryk for velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige

budgetramme.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Reform af EU-Domstolen (Ændring af statutten for EU-Domstolen og bilag I hertil –

udvidelse af antallet af dommere ved Retten og indførelse af Vicepræsident ved Domsto-

len).

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

EU-Domstolen har med henvisning til art. 281, TEUF, ved skrivelse af 28 marts til formanden for Rådet og

formanden for Europa-Parlamentet fremsat forslag om ændring af EU-Domstolens statut. Forslagene skal adres-

sere den fortsatte stigning i sagsmængden ved EU-Domstolen og vedrører Domstolen og Retten. Forslagene omfat-

ter bl.a. forøgelse af antallet af dommere ved Retten med 12 og indførelse af vice-præsident ved Domstolen. Forsla-

get skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

2. Baggrund

EU-Domstolen begrunder forslaget med i gennem de seneste år at have set en kontinuerlig og

markant stigning i antallet af sager. Særligt EU’s udvidelser i 2004 og 2007 har bidraget væsentligt

ved såvel flere direkte sager som præjudicielle forelæggelser. Andre faktorer har været ikrafttræ-

den af Lissabon-Traktaten, en øget lovgivningsmæssig aktivitet og øget aktivitet i EU-agenturer

ikke mindst i EU’s varemærkeagentur, OHIM. Sagerne er samtidigt præget af stigende komplek-

sitet og øget teknisk indhold. Denne tendens må ventes at fortsætte.

EU-Domstolen anfører, at have søgt at forenkle og effektivisere sine arbejdsmetoder og admini-

stration og har herved opnået en væsentlig gevinst. Dette ses klarest på sagsbehandlingstiden for

Domstolen, der er nedbragt til et gennemsnit på 16 måned/sag i 2010 fra 25,5 måned/sag i 2003.

Sagsbehandlingstiden ved Retten er med 24,7 måned per sag i gennemsnit væsentligt højere,

hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Sagsbehandlingstiden er dog indenfor

visse kategorier af sager væsentlig højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56 måneder for de

øvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem nu flere år ved Retten årligt anlagt flere nye

sager, end der afsluttes.

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 281, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure).

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I lyset af navnlig den fortsatte stigning i sagsmængden har EU-Domstolen fremlagt en række

forslag til ændring af statutten for EU-Domstolen, der overordnet skal forenkle og effektivisere

sagsgangen.

Forslagene vedr. Domstolen skal i særlig grad forenkle arbejdet, aflaste Præsidenten og sikre en

bredere rotation og involvering i arbejdet i store afdeling. Forslagen vedr. Retten (forøgelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

antallet af dommere) anses for at være den hurtigste og mest effektive måde at bringe Retten i

stand til at håndtere den fortsatte stigning i sagsmængden. Vedr. Personaleretten er der endelig

tale om forslag, der skal sikre at Rettens arbejde ikke sinkes ved dommeres længerevarende fra-

vær i situationer, der ikke i dag er forudset i statutten.

EU-Domstolen:

- Indførelse af embede som Vicepræsident ved indsættelse af ny art 9a i statutten. Vicepræ-

sidenten skal bistå Formanden bl.a. i lyset af stigende byrde i relation til repræsentation og

administration. Vicepræsidenten tager, som Præsidenten, sæde i alle sager i Store Afdeling.

- Forslag vedr. bredere deltagelse i sager i store afdeling. Forøgelse af antallet af dommere i

Store Afdeling fra 13 til 15 og ved ændring af Statutten således at det ikke længere fore-

skrives, at formændene for afdelinger med fem dommere altid skal deltage i Store Afde-

ling. Reglerne om beslutningsdygtighed i Store Afdeling ændres i konsekvens heraf.

- Ophævelse af den ekstra 10 dages (tillægs-)frist i medfør af distance, der med moderne

kommunikation ikke længere kan begrundes.

Retten:

- Forøgelse af antallet af dommere med 12 fra 27 til i alt 39. Forslaget om en forøgelse af

antallet af dommere ved Retten indeholder ikke videre begrundelse for, hvorfor der netop

er behov for 12 dommere mere, ligesom der navnlig ikke er fremlagt forslag til forde-

lingsnøgle eller redegøres nærmere for spørgsmål som udvælgelse, repræsentation og rota-

tion.

Personaleretten (specialretter)

- Indførelse af stedfortrædende dommere ved Specialretter for at tilsikre disses funktion,

når en dommer har forfald og er forhindret i at deltage i sagsbehandlingen gennem længe-

re periode.

Domstolens præsident har vedr. forslagets finansielle implikationer oplyst, at de forventede sam-

lede omkostninger på 16 mio. euro svarer til +4 % af Domstolens aktuelle budget. Hertil skal

efter det oplyste lægges samlede udgifter på 132 mio. euro til udbygning af Domstolens eksiste-

rende bygninger bl.a. som følge af forøgelsen af antal dommere fra 27 til 39.

Der er fremsat ændring til følgende bestemmelser i statutten: Art. 9a (ny), art. 16, stk. 2, art17,

stk. 3 og 4, art. 20, stk. 4, art. 39, stk. 2, art. 45, stk. 1 (ophæves), art. 48, art. 62c. Der er fremsat

ændringsforslag til følgende bestemmelser i bilag I til protokollen om statutten: art. 2 og art. 3.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ændring af statutten vedr. EU-Domstolen skal ske efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke. Domstolens præsident præsenterede forsla-

gene på møde i Europa-Parlamentets retsudvalg den 21. juni 2011.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 120 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s

udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på knap 2,5 mio. kr.

Hertil kommer skønnede engangsudgifter på knap 1 mia. kr. til udvidelsen af Domstolens eksi-

sterende bygninger som følge af ansættelsen af ekstra 12 dommere. Heraf udgør Danmarks andel

ca. 20 mio. kr.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens holdning

Fra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og er på det

grundlag positivt indstillet i forhold til forslag til forbedring og effektivisering af sagsgangen. Fra

dansk side anerkendes samtidig de skridt, der allerede er taget ved EU-Domstolen, om end netop

sagsbehandlingstiden ved Retten fortsat udgør det største problem. Sagsbehandlingstiden ved

Retten er navnlig betydningsfuld for borgere og virksomheder.

Man er fra dansk side således som udgangspunkt positivt indstillet overfor formål og sigte med

Domstolens forslag. Man vil i øvrigt fra dansk side generelt støtte effektiviseringstiltag, der vil

være egnede til at reducere sagsbehandlingstiden ved Domstolen og særligt Retten under respekt

af stabiliteten og sammenhængen i domspraksis. Et oplagt eksempel på et sådan enkelt forslag

med stor effekt ville være at reducere længden af domme fra Retten.

Fra dansk side finder man dog, at der er behov for en grundig redegørelse og begrundelse for

forslagets finansielle implikationer, herunder særligt vedrørende bygninger, som umiddelbart fo-

rekommer meget høje. Fra dansk side finder man i udgangspunktet, at udgifterne forbundet med

ansættelsen af 12 ekstra dommere, herunder det heraf afledte behov for udvidelse af Domstolens

eksisterende bygninger, skal finansieres via omprioriteringer indenfor EU-Domstolens eksiste-

rende budget, der p.t. udgør ca. 350 mio. euro årligt.

Endelig bemærkes, at når der foretages ændringer af statutten med henblik på effektivisering af

Domstolens arbejdsmetoder, kunne det være relevant også at se på andre aspekter af dette. Ek-

sempler på dette kunne eksempelvis være medlemslandenes adgang til information i direkte sa-

ger.

11. Foreløbig forventning til andre landes holdninger

Der ventes på Rådsmødet den 17. juli 2011 alene en indledende drøftelse.

Der har foreløbig alene været indledende drøftelser af Domstolens forslag på arbejdsgruppeni-

veau. Det er herfra indtrykket, at opmærksomheden i særlig grad samler sig om modellen og kri-

terierne for udpegelsen af de 12 ekstra dommere ved Retten. Det kan i denne forbindelse endelig

ikke udelukkes, at drøftelserne vedr. rotation kan foranledige Polen til at bringe Lissabontrakta-

tens erklæring 38 i erindring.

Kommissionens udtalelse i medfør af TEUF, art. 281, foreligger endnu ikke.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Kroatien – status for optagelsesforhandlingerne.

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Efter lukningen af de sidste forhandlingskapitler med Kroatien under ungarsk formandskab vil det polske for-

mandskab få til opgave at omsætte forhandlingsresultatet til en tiltrædelsestraktat. Det polske formandskab ventes

på rådsmødet at orientere kort om dette forestående arbejde. Der ventes ikke en egentlig drøftelse af dette punkt på

rådsmødet.

2. Baggrund

Kroatien blev anerkendt som kandidatland på DER-mødet i juni 2004. Forhandlinger om EU-

medlemskab blev påbegyndt 20. oktober 2005. Kommissionen vurderede medio juni 2011, at

Kroatien levede op til de opstillede kriterier og benchmarks på de sidse 4 forhandlingskapitler. På

tiltrædelseskonferencen 30. juni 2011 blev de sidste 4 forhandlingskapitler lukket og forhandlin-

gerne afsluttet. Tilbage står nu at omsætte forhandlingsresultatet til en tiltrædelsestraktat, hvoref-

ter venter ratifikation i 27 medlemslande.

3. Hjemmelsgrundlag

TEU art. 49

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det polske formandskab ventes på rådsmødet at orientere kort om det forestående arbejde med

at omsætte forhandlingsresultatet med Kroatien til en tiltrædelsestraktat. Dette arbejde vil foregå

i en til formålet oprettet rådsarbejdsgruppe. Jf. konklusionerne fra DER 23.-24. juni 2011 er det

målet at færdiggøre arbejdet med tiltrædelsestraktaten med Kroatien inden udgangen af 2011.

Forventeligt ventes tiltrædelsestraktaten undertegnet i december 2011. Herefter vil processen

med de nationale ratifikationer i 27 medlemslande og i Kroatien kunne gå i gang.

Der ventes ingen egentlig drøftelse af dette punkt under rådsmødet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet træffer afgørelse om kroatisk optagelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen

og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når forhandlingerne med Kroatien er afsluttet og tiltrædelsestraktaten med Kroatien er under-

tegnet vil denne skulle ratificeres i medlemslandene i overensstemmelse med deres forfatnings-

mæssige bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Kroatien vil som medlemsland tage del i EU’s politikker og som sådan tage del i udmøntningen

af EU’s budget på linje med andre medlemslande.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ventes at tage orienteringen fra det polske formandskab om det forestående arbejde

med tiltrædelsestraktaten til efterretning. På linje med konklusionerne fra DER 23.-24. juni 2011

agter man fra dansk side at bidrage konstruktivt til, at arbejdet vil kunne afsluttes inden udgangen

af 2011.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Med baggrund i konklusionerne fra DER 23.-24. juni 2011 ventes landene generelt at støtte op

om de polske planer for det forestående arbejde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s udvidelse, herunder status for forhandlingerne med Kroatien blev senest forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 17. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

KOM(2011) 0137.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har med henvisning til art. 15, stk. 3, TEUF, fremsat forslag om udvidelse af anvendelsesområdet

for aktindsigtsforordningen, til at gælde offentlighedens adgang til dokumenter fra alle EU’s institutioner, organer,

kontorer og agenturer i overensstemmelse med de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, der trådte i kraft 1. de-

cember 2009. Forslaget er uden betydning for Kommissionens tidligere fremsatte forslag vedr. omarbejdning af

forordning 1049/2001. Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

2. Baggrund

Offentlighedens adgang til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-

sionen er reguleret i forordning 1049/2001, aktindsigtsforordningen. Med ikrafttræden af Lissa-

bontraktaten den 1. december 2009 udvides offentlighedens adgang til aktindsigt til at gælde do-

kumenter fra alle EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer, jf. artikel 15, stk. 3, TEUF.

Kommissionen fremlagde den 30. april 2008 (KOM(2008) 229) forslag om omarbejdning af akt-

indsigtsforordningen. Det var hensigten, at gennemførelsen af bestemmelsen om udvidelse af

anvendelsesområdet for aktindsigtsforordningen kunne være sket i regi af dette. Forhandlinger-

ne har endnu ikke ført til beslutning og det er Kommissionens vurdering, at der fortsat ikke er

udsigt til vedtagelse.

Kommissionen har på dette grundlagt nu fremlagt forslag, med henblik på gennemførelsen af de

nye bestemmelser i Lissabontraktaten uden yderligere forsinkelse. Ændringsforslaget er i øvrigt

uden betydning for den igangværende procedure om omarbejdning af forordning 1049/2001 på

grundlag af Kommissionens forslag fra april 2008.

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 15, stik. 3, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure).

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant da forordning om aktindsigt kun regulerer henvendelser om aktindsigt til EU’s in-

stitutioner. Henvendelser om aktindsigt til danske myndigheder reguleres af offentlighedsloven.

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder ændringsforslag vedr. aktindsigtsforordningen, der er nød-

vendige for gennemførelsen af de nye bestemmelser i Lissabontraktatens artikel 15, stk. 3, med

henblik på udvidelse af offentlighedens adgang til aktindsigt til at gælde dokumenter fra alle EU’s

institutioner, organer, kontorer og agenturer.

Institutioner defineres således i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, TEUF, som EU’s insti-

tutioner, organer, kontorer og agenturer, inkl. Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil. Hvad angår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-Domstolen, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank skal for-

ordningen i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser alene finde anvendelse, når disse

udøver deres administrative funktioner.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ændring af statutten vedr. EU-Domstolen skal ske efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Forslaget ses ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring. Forslaget er begrænset til gennemførelsen af den nye be-

stemmelse i artikel 15, stk. 3, TEUF. Der er gennemført en bred høring af Kommissionens for-

slag fra april 2008 vedr. omarbejdning af forordning 1049/2001. Høringssvarene blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober 2008.

10. Regeringens holdning

Man tillægger fra dansk side åbenhed om arbejdet i EU’s institutioner afgørende betydning og

man har fra dansk side på dette grundlag til stadighed arbejdet for videst mulig aktindsigt i EU.

Regeringen har til stadighed arbejdet aktivt for den videst mulige aktindsigt i EU. Regeringen vil

fortsætte dette arbejde under de kommende forhandlinger om Kommissionens forslag.

Fra dansk side anser man, at bestemmelserne om åbenhed, herunder i art. 15, TEUF, er blandt

de væsentlige resultater i Lissabontraktaten. Fra dansk side er man på dette grundlag umiddelbart

særdeles tilfreds med, at de fremskridt der opnåedes med Lissabontraktaten, hvorefter retten til

aktindsigt i EU’s institutioner udstrækkes til at gælde alle EU’s institutioner, organer, kontorer og

agenturer, nu gennemføres i aktindsigtsforordningen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har foreløbig alene været indledende drøftelser af Domstolens forslag på arbejdsgruppeni-

veau. Om end forslaget ikke har betydning for Kommissionens forslag fra april 2008 om omar-

bejdning af aktindsigtsforordningen må det lægges til grund, at forhandlingerne er forbundne.

Det kan på dette grundlag ikke udelukkes, at der i lyset af forhandlingerne kan sikres snarlig ved-

tagelse af Kommissionens foreliggende forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Sydlige naboskab

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 20.-21.

juni 2011. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte den seneste udvikling i Mellemøsten og Nordafrika med særligt fokus på Syrien og Libyen

samt Yemen.

2. Baggrund

Myndigheder i Syrien gennemfører fortsat militære og sikkerhedstjenestelige operationer i forsøg

på at undertrykke de folkelige protester, der fortsætter i en række områder i Syrien. Siden den 15.

marts 2011, hvor protesterne for alvor tog fart, er der i medier rapporteret om over 1300 dræbte

og flere hundrede sårede baseret på tal fra menneskerettighedsorganisationer. Desuden er mange

demonstranter og aktivister arresteret. Generelt har alle informationer om udviklingen i Syrien

været behæftet med stor usikkerhed og været vanskelige at bekræfte, da internationale journali-

ster op til ultimo juni var forment adgang til landet. Siden er visse internationale journalister be-

gyndt at operere i Syrien.

De voldelige sammenstød har særligt været centreret omkring byen Dara’a i det sydlige Syrien, i

og omkring byen Homs i det centrale Syrien, på kyststrækningen mellem Tartous og Lattakia

samt i en række af forstæderne til Damaskus. Senest har der været uroligheder i det nordlige Syri-

en op til Tyrkiet i området omkring byen Jisr al-Shughour. Urolighederne har ført til en flygtnin-

gestrøm i Tyrkiet, hvor der er registreret over 10.000 flygtninge. Omfanget af demonstranter er

stigende, men der har endnu ikke været voldelige sammenstød i det centrale Damaskus eller i

Syriens andenstørste by, Aleppo.

EU har af flere omgange fordømt den uacceptable vold imod fredelige demonstranter og opfor-

dret det syriske regime til at adressere befolkningens legitime krav gennem politiske reformer

inden for rammen af en national dialog. Den 9. maj 2011 vedtog Rådet sanktioner mod det syri-

ske regime. Sanktionerne blev udvidet den 23. maj 2011, herunder til også at omfatte præsident

Assad, og igen den 23. juni, hvor yderligere personer og, som noget nyt, 4 virksomheder blev

omfattet af sanktionerne.

Præsident Assad holdt den 20. juni sin tredje tale siden urolighederne brød ud. I talen lovede

Assad, at der ville blive nedsat en national dialog, ligesom der blev lovet omfattende reformer og

valg. Den 27. juni 2011 blev der afholdt et møde for oppositionsrepræsentanter og intellektuelle i

Damaskus, og flere møder er planlagt.

Fsva. Libyen vedtog FN’s Sikkerhedsråd den 26. februar 2011 enstemmigt resolution 1970, der

indfører målrettede sanktioner mod Libyen. Den 17. marts 2011 vedtoges resolution 1973, der

udover at udvide FN’s sanktioner bl.a. indfører en ’no-fly zone’ og beskyttelse af civilbefolknin-

gen i Libyen. En international koalition har siden gennemført militære operationer til gennemfør-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sel af resolution 1973, herunder med dansk bidrag efter at Folketinget den 18. marts 2011 vedtog

at bidrage til koalitionens styrker.

Kampene i Libyen fordeler sig på tre fronter. Østfronten, hvor Gaddafi-loyale styrker holder

byen Brega, mens oppositionsstyrkerne fortsat holder Ajdabiya. Misrata, i det vestlige Libyen,

hvor oppositionen nu har kontrol over byen. Endelig er der kampe i bjergområdet Jebel Nafusa

langs den tunesiske grænse.

Situationen for den libyske civilbefolkning er fortsat meget bekymrende. Rapporter fra Amnesty

International såvel som anklageren fra den internationale krigsforbryderdomstol indikerer, at der

er sket alvorlige og systematiske overtrædelser af menneskerettigheder og humanitær lov i Liby-

en. En undersøgelseskommission fra FN’s menneskerettighedsråd har konkluderet, at Gaddafis

regeringsstyrker har begået krigsforbrydelser såvel som forbrydelser overfor menneskeheden.

Som følge af krænkelserne af bl.a. menneskerettighederne i landet traf den Internationale Straffe-

domstol (ICC) den 27. juni 2011 beslutning om at udstede arrestordre mod Gadaffi, sønnen Saif

og chefen for den libyske efterretningstjeneste al-Senussi.

En international kontaktgruppe for Libyen er etableret. Kontaktgruppen holder sit fjerde møde

den 15. juli 2001 i Istanbul. Formålet med mødet vil være at drøfte det internationale samfunds

tilgang til situationen i Libyen og at signalere international solidaritet og opmærksomhed på situa-

tionen. Mødet forventes således at øge presset på Gadaffi, samt at vise, at det internationale sam-

fund er fast besluttet på at yde en langsigtet indsats.

EU vedtog den 28. februar 2011 sanktioner, som går videre end FN-sanktionerne under resolu-

tion 1970, og som omfatter embargo mod udstyr, der kan bruges til undertrykkelse. Sanktionsre-

gimet er blevet udvidet ad flere omgange, hvor yderligere personer og entiteter omfattes af ind-

rejseforbud og indefrysning. Senest den 7. juni, , hvor seks havne under Gaddafis kontrol blev

omfattet. På udenrigsrådsmødet den 20. juni 2011 genbekræftede EU-udenrigsministrene i råds-

konklusionerne, at EU betragter det nationale libyske overgangsråd (TNC) som en ”vigtig poli-

tisk samtalepartner”. Det Europæiske Råd afgav den 23.-24. juni en erklæring om det sydlige na-

boskab, hvori det understreges, at ”TNC spiller en essentiel rolle som en repræsentant for det

libyske folks aspirationer”.

I erklæringen fra Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011 opfordredes Gaddafi til at overgi-

ve sin magt og give Libyen muligheden for at indlede en transitionsproces hen imod demokrati.

Opfordringen blev genbekræftet af Det Europæiske Råd den 23. – 24. juni.

EU åbnede den 22. maj et forbindelseskontor i Benghazi, med henblik på hjælp til en reform af

sikkerheds-sektoren samt opbygning af offentlige institutioner. Udenrigsrepræsentant Ashton

besøgte Benghazi den 22. maj, hvor kontoret blev åbnet. Udenrigsrepræsentanten havde her en

samtale med Mustafa Jalil, formanden for TNC. Her blev drøftet EU’s støtte til økonomi, sund-

hed, uddannelse og civilsamfund, samt assistance til grænsekontrol og sikkerhedsreform.

Yemens præsident Saleh blev den 3. juni 2011 såret under raketangreb på præsidentpaladset og er

nu under behandling i Saudi-Arabien. Angrebet ses som den foreløbigt stærkeste protest mod

hans manglende vilje til at træde tilbage som ellers flere gange aftalt, bl.a. efter mægling fra Golf-

rådet, GCC.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsrepræsentant Ashton har stillet forslag om en EU særlig repræsentant for det Sydlige

Middelhavsområde og etablering af en Task-Force for det Sydlige Middelhav mhp. at øge koor-

dineringen af EU’s indsats.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes som opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 og drøftel-

serne på rådsmøde (FAC) den 20.-21. juni 2011 at drøfte udviklingen i EU’s sydlige nabolande.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at presset på det syriske regime opretholdes, og at EU overvejer eventuelle

videre handlemuligheder i lyset af, hvorvidt volden fortsætter og hvorvidt det syriske regime

gennemfører de lovede reformer. Regeringen støtter, at presset på Gaddafi-regimet fastholdes.

Regeringen støtter endvidere, at man i EU tager en drøftelse af post-konflikt scenariet / genop-

bygningsfasen i Libyen, herunder søger at fastlægge, hvilke ressourcer medlemsstaterne kan bi-

drage med i den forbindelse. Regeringen støtter også, at EU fortsætter med at yde humanitær

bistand i og omkring Libyen.

Regeringen støtter desuden, at EU støtter op om overgangsprocesserne i Mellemøsten og Nord-

afrika generelt, herunder at der opnås en fredelig magtoverdragelse i Yemen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at opretholde presset på det syriske

regime. Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at øge presset på Gaddafis

regime. Der forventes ligeledes at være enighed om at presse på for en fredelig magtoverdragelse

i Yemen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s sydlige naboer har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17.

juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Udenrigsrepræsentanten ventes at præsentere en rapport om CSDP’en. Rapporten forventes at følge op på Wei-

mar-initiativet præsenteret af Polen, Frankrig og Tyskland ultimo 2010. Således ventes rapporten at omhandle

udvikling af militære og civile kapabiliteter, herunder ”pooling and sharing,” ligesom den vil fokusere på sam-

tænkning, EU-kampgrupper, EU-NATO samarbejdet om krisehåndtering samt udvidelse af samarbejdet med

tredje-lande.

2. Baggrund

Rapporten, som endnu ikke er udsendt, ventes at bygge på en delrapport om de militære elemen-

ter af CSDP’en, som blev præsenteret ved Udenrigsrådet (forsvarsministre) i maj 2011, men med

et udvidet fokus på CSDP’ens civile elementer. Der forventes vedtaget rådskonklusioner på bag-

grund af rapporten.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rapporten ventes at fokusere på udvikling af EU’s militære og civile kapabiliteter, herunder

”pooling and sharing,” og civil-militære synergier. Derudover ventes den at diskutere, hvorledes

EU’s evne til effektiv krisestyring kan forbedres gennem samtænkning, udvikling af EU’s kamp-

grupper og etablering af en civil-militær planlægnings- og føringskapacitet. Endelig ventes rap-

porten at fokusere på muligheder for forbedring af EU-NATO samarbejdet om krisehåndtering

og udvidelse af samarbejdet med tredje-lande. Rapporten skal bl.a. ses som en opfølgning på det

såkaldte Weimar-initiativ, der blev præsenteret af Polen, Frankrig og Tyskland ultimo 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen ventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesmiljøet.

9. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter generelt den fortsatte udvikling af CSDP-samarbejdet. Man mener fra dansk

side desuden, at den civile del af CSDP’en er vigtig og bør prioriteres. Ligeledes er det regerin-

gens holdning, at der er behov for bedre samtænkning mellem EU’s instrumenter og øget fleksi-

bilitet på det lokale niveau. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i foranstalt-

ninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning blandt medlemslandene til den videre udvikling af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitik.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik blev senest forelagt Folketingets

Europaudvalg den 19. maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Pakistan

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i Pakistan med fokus på EU’s fremtidige engagement i landet.

2. Baggrund

Situationen i Pakistan er meget alvorlig. De demokratiske institutioner er forsat svage; korruption

er udbredt og økonomisk lider Pakistan under for lav vækst og høj inflation, der følger af sikker-

hedssituationen og regeringens manglende gennemførelse af en række vigtige reformer inden for

skatteopkrævning, energiforsyning, uddannelse, sundhed og fattigdomsbekæmpelse. Antallet af

kronisk fejlernærede pakistanerne er højt og trods reduktion i antallet af internt fordrevne kom-

mer der stadig nye til, som konsekvens af kampene i grænseområderne op til Afghanistan.

Pakistan står overfor to grundlæggende udfordringer: På den ene side har Pakistan en række re-

gionale opgaver, hvor særligt bekæmpelse af terror står centralt, og hvor placering i regionen ef-

ter 2014 skal defineres. På den anden side har Pakistan en række indenrigspolitiske opgaver, som

omfatter håndtering af den ustabile sikkerhedssituation og styrkelsen af islamisk radikale og anti-

vestlige kræfter samt fortsat forringelse af levevilkårene.

Det er navnlig i forhold til disse udfordringer, at EU skal definere sin rolle som selvstændig stra-

tegisk partner for Pakistan.

EU har opbygget tætte relationer med Pakistan, der omfatter såvel politisk dialog om menneske-

rettigheder og demokrati samt økonomisk udvikling og handel. Der har været afholdt to EU-

topmøder og der er udarbejdet udkast til en 5-årig engagementsplan. Men relationerne har dog

ikke afstedkommet de resultater, som man fra EU’s side havde håbet. Pakistans tilbageholdenhed

i forhold samarbejde med donorerne efter den humanitære katastrofe sidste sommer og tvety-

digheden om landets rolle i Osama Bin Laden sagen, har givet anledning til at overvejelser om

EU's fremtidige relationer med Pakistan, herunder hvordan EU’s synlighed kan styrkes.

Målet er at styrke EU’s synlighed og rolle som selvstændig strategisk partner for Pakistan. Udvik-

lingskommissær Piebalgs nylige besøg i landet og hans udmelding om forventningen om øget

bistand til regionen skal netop ses i det lys.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet er at drøfte EU’s strategiske tilgang til Pakistan, herunder hvorledes EU skal engagere

sig fsva. særligt sikkerhedsspørgsmål.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er vigtigt, at EU har et stærkt engagement i Pakistan, der både omfatter politisk dialog, øko-

nomisk samkvem og bistandssamarbejde med sigte på at bidrage til at bedre sikkerhedssituatio-

nen. Et ustabilt Pakistan kan få alvorlige konsekvenser for regionen. Men regeringen har også

samtidig forventning til at samarbejdet går begge veje, og at Pakistan derfor også må levere en

indsats og påtage sig et ansvar ved at gennemføre nødvendige reformer, bekæmpe terror samt

værne om menneskerettighederne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning i Rådet til fortsat stærkt og langsigtet EU-engagement i Pakistan

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Afghanistan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der er på rådsmødet lagt op til en forholdsvis bred drøftelse af situationen i Afghanistan med forventet fokus især

på udviklingen op til og efter overdragelsen af det fulde sikkerhedsansvar til de afghanske myndigheder ved udgan-

gen af 2014, herunder forventningerne til EU's rolle. Der ventes på den baggrund vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Sommeren 2011 er en milepæl i det internationale samfunds indsats i Afghanistan. Præsident

Obamas nylige udmelding om troppereduktioner ses som et udtryk for forsigtig amerikansk op-

timisme. Den amerikanske reduktion vil foregå i løbet af 2011-2012 og er begrænset til de ekstra

tropper (33.000), som blev sat ind i 2010 for at give den militære indsats nyt momentum.

Det altoverskyggende internationale fokus er transitionsprocessen og arbejdet med at få skabt de

rammer, der skal gøre det muligt for afghanerne selv at overtage det fulde ansvar for sikker-

heden ved udgangen af 2014. Processen vil blive gennemført i faser og sættes formelt i gang den

20. juli 2011 med overdragelsen af de første syv provinser og distrikter, inkl. Lashkar Gah (pro-

vinshovedstaden i Helmand-provinsen).

Transitionen er drevet af det militære spor, men den politiske og civile side er mindst ligeså vigtig

for at skabe en bæredygtig ansvarsoverdragelse. Der er generel enighed om, at varig fred kræver

en politisk løsning, og at det er afgørende, at den militære indsats bakkes op af fremgang på den

civile side. Befolkningen skal kunne se konkrete fordele ved at vende oprørerne ryggen.

Det seneste års militære indsats og virkningen af de ekstra tropper har skabt fremskridt i bl.a.

Helmand og Kandahar – Talibans traditionelle tilflugtssteder og vigtigste rekrutteringsgrundlag.

Fremgangen er imidlertid stadig skrøbelig, og der er risiko for tilbagefald, hvis ikke der sker en

konsolidering i løbet af den nærmeste fremtid. Opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker er

en helt central del af transitionsprocessen. Træningen forløber planmæssigt og de afghanske sik-

kerhedsstyrker tæller i dag 293.000 – den afghanske hær 164.000 og politiet 129.000 mand. Det

samlede slutmåltal er 352.000 mand. Trods store fremskridt over de senere år er der lang vej igen

– kvaliteten af rekrutteringsgrundlaget er lav, korruption udbredt og frafaldraterne høje.

Den internationale prioritering af en politisk løsning på konflikten er steget mærkbart efter uden-

rigsminister Clintons udmelding om nødvendigheden af en ”diplomatisk surge” i februar 2011.

Fra amerikansk side er det for nylig bekræftet, at der er taget de første tentative kontakter til re-

præsentanter for Taliban. Det er endnu for tidligt at sige, om disse kontakter vil føre til egentlige

forhandlinger. Der lægges fra international side vægt på, at der bliver tale om en afghansk ledet

forsoningsproces, der sikrer, at alle parter i en evt. fredsaftale afstår fra brugen af vold, afbryder

enhver forbindelse til international terrorisme og anerkender den afghanske forfatning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den civile indsats har opnået store fremskridt over årene, bl.a. er millioner af børn kommet i

skole og millioner af afghanere har fået adgang til basale sundhedsydelser. Langsommere går det

på centrale men vanskelige områder som god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse og rets-

sikkerhed, og manglende fremskridt er en udfordring for hele transitionsprocessen. En konkret

bremseklods pt. i det brede udviklingssamarbejde er Kabul Bank-sagen, hvor svindel potentielt

har ført til tab på op mod 900.000 mio. USD. IMF har stillet en række krav til den afghanske

regerings håndtering af sagen og gjort opfyldelsen af disse til forhåndsbetingelser for et nyt IMF-

program. IMF og den afghanske regering forhandler stadig om betingelserne, hvoraf en del alle-

rede er blevet opfyldt. For flere donorer, herunder UK, er et IMF-program en indirekte betingel-

se for, at de kan støtte bl.a. de nationale afghanske udviklingsprogrammer.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der forventes på rådsmødet en strategisk drøftelse af udviklingen i Afghanistan med fokus

især på mulighederne og udfordringerne i transitionsprocessen, herunder EU's rolle både op

til og efter overdragelsen af sikkerhedsansvaret til afghanerne selv. I den sammenhæng ventes

der på Rådsmødet bl.a. en drøftelse af perspektiverne for indgåelse af en langsigtet partner-

skabs-aftale (PCA) mellem EU og Afghanistan.

Rådsmødet er samtidig en lejlighed til i EU-regi at gøre sig de første fælles overvejelser op til

den internationale konference om Afghanistan i Bonn den 5. december 2011. Konferencen

vil gøre foreløbig status over transitionsprocessen og derudover bl.a. have fokus på forso-

ningsprocessen og det langsigtede internationale engagement i Afghanistan.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transitionsprocessen, herunder det øgede fokus på kapacitetsopbygning af de afghanske sikker-

hedsstyrker og civile myndigheder peger på EU's civile indsats som et stadig vigtigere supple-

ment til den militære indsats. Det gælder såvel udviklingssiden som polititrænings-missionen

EUPOL. Regeringen ser gerne et stærkt EU engagement i Afghanistan også post 2014, og er på

den baggrund umiddelbart positivt indstillet overfor ideen om en langsigtet partnerskabsaftale

(PCA) mellem EU og den afghanske regering.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en forholdsvis bred drøftelse på Rådsmødet af udviklingen i Afghanistan.

Forventningen er, at der bl.a. vil blive givet udtryk for generel opbakning til, at EU fortsat

skal spille en central rolle i Afghanistan, både op til og efter overdragelsen af sikkerheds- an-

svaret til de afghanske myndigheder ved udgangen af 2014.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Klimaændringer og sikkerhed

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Udenrigsrepræsentanten forventes at præsentere et diskussionsoplæg vedrørende klimaændringer og sikkerhed. Der

ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

På baggrund af en fælles henvendelse fra den tyske og den britiske udenrigsminister om klima-

ændringer og sikkerhed er det oplyst, at udenrigsrepræsentanten i samarbejde med Kommissio-

nen vil udarbejde et diskussionsoplæg til drøftelse om emnet på rådsmødet.

Flere EU medlemslande (UK, Tyskland og Holland) har efterlyst, at der på rådsmødet den 18.

juli vedtages rådskonklusioner om emnet.

Den fælles tyske-britiske henvendelse til udenrigsrepræsentanten skal ses i sammenhæng med det

tyske formandskab for FNs Sikkerhedsråd i juli 2011. Tyskland har oplyst, at man ønsker en

drøftelse om klimaændringer og sikkerhed på linje med en tilsvarende drøftelse under britisk

formandskab for Sikkerhedsrådet i 2007.

FN vedtog i 2009 en resolution, der giver udtryk for dyb bekymring over klimaændringernes ne-

gative indvirkning, herunder de sikkerhedsmæssige konsekvenser. Resolutionen har bl.a. ført til

afgivelse af en rapport fra generalsekretæren, hvori det fastslås, at klimaændringer kan forstærke

allerede eksisterende trusler mod sikkerheden i bred forstand. Rapporten blev drøftet af FNs

generalforsamling i november 2009, hvor der var generel tilslutning til dens konklusioner.

I EU blev klima og sikkerhed for første gang omtalt i Det Europæiske Råds konklusioner i juni

2007 på bl.a. Danmarks foranledning. Udenrigsrepræsentanten og Kommissionen fremlagde i

marts 2008 en fælles rapport, som navnlig peger på behovet for yderligere empiriske studier samt

for, at klima og sikkerhed indgår i dialogen med tredjelande, og at klima og sikkerhed integreres i

EU's regionale strategier. Rapporten blev drøftet på et udenrigsministermøde i december 2009. I

konklusionerne herfra fastlås det bl.a., at klima og sikkerhed indgår i EU's bredere dagsorden om

klima, energi og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at EU i samarbejde med FN og

tredjeparter skal spille en ledende rolle i det internationale samarbejde om klima og sikkerhed.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er oplyst, at udenrigsrepræsentanten i et diskussionsoplæg vil belyse, hvordan EU gennem

den fælles udenrigstjeneste kan spille en aktiv rolle og tilføre merværdi i fremdriften af det globa-

le klimadiplomati.

Det er fra udenrigsrepræsentanten oplyst, at diskussionsoplægget ventes fremlagt for medlems-

landene den 11. juli 2011. Det er ikke oplyst, om der ved den lejlighed også vil blive fremlagt ud-

kast til rådskonklusioner.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen ventes ikke at føre til konsekvenser for statsfinanserne m.v.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side forventer man at kunne byde en drøftelse af spørgsmålet om klimaændringer og

sikkerhed velkommen med henblik på at støtte bestræbelserne på i FN at gøre dette emne til en

integreret del af FN’s arbejde samt fremme EU samarbejdet og samarbejdet med udviklingslan-

dene på området.

Der er med de foreliggende oplysninger ikke klarhed over, hvilken rolle den fælles udenrigstjene-

ste påtænkes for at fremme det globale klima-diplomati, som ses som et nyt område i forbindelse

med tilrettelæggelsen af den fælles udenrigstjeneste.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke. Det er oplyst, at UK,

Tyskland og Holland ønsker, at der ved rådsmødet den 18. juli skal vedtages rådskonklusioner

om klima og sikkerhed. Sverige prioriterede klima og sikkerhed højt under sit EU-formandskab i

efteråret 2009 og afholdt i den forbindelse en formandskabskonference om emnet i oktober

2009.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 20.-21.

juni2011. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling og herunder EU’s rolle i freds-

processen.

2. Baggrund

De direkte forhandlinger har været indstillet siden september 2010, hvor det israelske bosættel-

sesstop ikke blev forlænget, hvilket medførte, at palæstinenserne afbrød forhandlingerne. Den 4.

maj undertegnedes i Cairo en palæstinensisk forsoningsaftale. Premierminister Netanyahus tale

den 24. maj til Kongressen i Washington indeholdt en række principper for fred, som efterføl-

gende er blevet afvist af præsident Abbas.

Der forudses afholdt et Kvartetmøde i juli, hvor man i givet fald vil gøre forsøg på at vedtage en

tekst, som kan få parterne tilbage til forhandlingsbordet. Frankrig har tilbudt at afholde en inter-

national konference om fredsprocessen, såfremt parterne er indstillet herpå.

Fra palæstinensisk side overvejes at søge at fremme anerkendelsen af en palæstinensisk stat i FN-

regi, såfremt fredsforhandlingerne ikke genoptages.

EU yder et væsentligt bidrag til den Palæstinensiske Autoritets stats- og institutionsopbygnings-

arbejde gennem premierminister Fayyads ambitiøse 2-årige udviklingsplan. Verdensbanken har

vurderet den hidtidige implementering positivt. Der er i EU-kredsen generelt enighed om, at der

må gøres en større indsats for at få de arabiske lande til at yde større bidrag til PA og Fayyad-

planens gennemførelse. Fayyad-planen udløber ultimo august i år.

Den israelske politikændring i juli 2010 med åbning for import til Gaza med undtagelse af pro-

dukter opført på en negativliste har kraftigt øget varebevægelser ind i Gaza. Der er i EU-kredsen

enighed om, at den israelske politikændring var et positivt skridt, men ikke tilstrækkeligt for at

fremme den økonomiske udvikling af Gaza. EU søger i øjeblikket at bidrage til sikringen af for-

bedret adgang til og fra Gaza.

Der er generelt behov for en bredere regional tilgang til fredsprocessen, der omfatter alle kon-

fliktsporene. Det inkluderer den israelsk/syriske og den israelsk/libanesiske konflikt. Den aktuel-

le situation i Syrien vanskeliggør imidlertid dette. Det Arabiske Fredsinitiativ fra 2002 om en

fred mellem Israel og hele den arabiske verden er i den forbindelse fortsat et centralt initiativ.

Fra dansk side har man længe talt for at styrke det regionale fokus og har taget initiativ hertil i

EU.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,

herunder hvorledes EU bedst kan støtte fredsprocessen og komplementere de amerikanske be-

stræbelser. Der forventes særligt fokus på situationen i lyset af de palæstinensiske overvejelser

om at inddrage FN under den kommende generalforsamling i september 2011, såfremt fredsfor-

handlingerne ikke genoptages forinden. EU ventes at drøfte tiltag, der kan fremme en snarlig

genoptagelse af forhandlingerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale part-

nere, herunder i særdeleshed den amerikanske administration. Målet med EU’s bestræbelser er, i

samarbejde med det internationale samfund, at understøtte fredsforhandlingerne. Grundstam-

men herfor - en to-stats løsning og en omfattende regional fred - har ikke ændret sig. I den

sammenhæng har regeringen og EU tidligere opfordret til palæstinensisk forsoning under præsi-

dent Abbas. Fra dansk side støtter man den Palæstinensiske Autoritets arbejde med stats- og in-

stitutionsopbygning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-

spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at

støtte fredsforhandlinger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. juni 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Elfenbenskysten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

For at bistå med en normalisering af sikkerhedssituationen i Elfenbenskysten snarest muligt, ønsker EU på linje

med FN at bakke op om en sikkerhedssektorreform i landet, som bl.a. skal ske gennem en lempelse af våbenem-

bargoen overfor Elfenbenskysten. Der forventes vedtaget en rådsbeslutning.

2. Baggrund

Grundet borgerkrig i Elfenbenskysten indførte EU i 2005 sanktioner mod landet - herunder en

våbenembargo i opfølgning på FN’s sanktionsregime mod landet. I tillæg hertil indførte EU den

22. december 2010 målrettede sanktioner mod Elfenbenskysten for at presse den tidligere præsi-

dent Laurent Gbagbo til at anerkende sit valgnederlag ved præsidentvalget den 28. november

2010 og træde tilbage fra præsidentposten. I opfølgning på den politiske krise mellem Gbagbo og

det legitimt valgte præsident Alassane Ouattara fulgte en voldelig genopblussen af den tidligere

borgerkrig i landet. I takt hermed strammede EU sanktionerne mod landet.

I april 2011 blev Gbagbo tilfangetaget, umiddelbart herefter sluttede de voldelige kamphandlin-

ger mellem tropper loyale overfor hhv. Gbagbo og Ouattara. Ouattara er efterfølgende blevet

formelt indsat som præsident og har indsat sin regering den 1. juni 2011. Som følge heraf er EU’s

sanktionsregime løbende blevet lempet bl.a. gennem fjernelse af navnene på institutioner og

virksomheder (herunder havnene i Abidjan og San Pedro) anført på listen over sanktionerede

enheder. Ouattaras regering står nu over for en kæmpemæssig opgave med at genopbygge landet,

genoprettelse af lov og orden og ikke mindst gennemførelse af en forsoningsproces i landet samt

et retligt efterspil for menneskerettighedskrænkelser begået siden den voldelige eskalation af kon-

flikten. Sikkerhedssituationen i Elfenbenskysten er stabil men fortsat skrøbelig, hvilke er en af

årsagerne til at der i henhold til UNHCR fortsat er op mod ca. 201.000 internt fordrevne i landet

samt fortsat over 133.000 ivorianske flygtninge alene i nabolandet Liberia. I den sammenhæng

spiller iværksættelse af en større sikkerhedssektorreform en instrumental rolle for at fremme en

normalisering af sikkerhedssituationen i landet, hvilket er en forudsætning for landets udvikling.

Der foreligger et udkast til en rådsbeslutning, der indeholder en lempelse af det eksisterende EU-

sanktionsregime mod Elfenbenskysten med henblik på at muliggøre en stærkt påkrævet sikker-

hedssektorreform i landet. Konkret består ændringerne i indførelse af en undtagelsesbestemmel-

se for våbenembargoen samt en undtagelsesbestemmelse for forbuddet mod tilvejebringelse af

udstyr til intern repression.

3. Hjemmelgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Der forventes ikke umiddelbart nogen større drøftelse af indholdet i udkastet til rådsbeslutning,

da der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til de i forslaget nævnte ændringer til EU-

sanktioner overfor Elfenbenskysten.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har været sent i høring i EU Specialudvalget for Sanktioner. Der fremkom ingen indven-

dinger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering har siden den politiske krises opståen i kølvandet på præsidentvalget den

28. november 2011 bakket utvetydigt om den nye præsident Alassane Ouattara, som den retmæs-

sige vinder af valget. Efter den politiske krises ophør og afslutningen på kamphandlinger med

tilfangetagelsen af den tidligere præsident Laurent Gbagbo, har den danske regering derfor gen-

nem EU støttet en genopbygning af landet bl.a. gennem støtte til lempelse af EU-

sanktionsregime mod Elfenbenskysten. En sikkerhedssektorreform er i den sammenhæng stærkt

påkrævet, hvilket har rejst behovet for indførelse af undtagelse i EU-våbenembargo mod landet,

for at sikre muligheden for eksport at militære midler til brug for intern retshåndhævelse og op-

retholdelse af ro og orden, hvorfor forslaget til rådsbeslutning støttes fra dansk side.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Umiddelbart forventes ingen større drøftelse i forbindelse med vedtagelse af rådsbeslutning, da

der er bred opbakning blandt medlemslandene til vedtagelse af undtagelsesbestemmelserne for

hhv. våbenembargoen knyttet op til sikkerhedssektorreformen i landet og til forbuddet mod til-

vejebringelse af udstyr til intern repression.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Situationen i Elfenbenskysten blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

19. maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. EU’s strategiske partnere

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en orientering ved udenrigsrepræsentanten om status for arbejdet med gennemgangen af EU’s strate-

giske partnere med særlig henblik på Brasilien og Sydafrika.

2. Baggrund

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden og udpegelsen af udenrigsrepræsentanten styrkedes EU’s

mulighed for i højere grad at kunne agere som en samlet og slagkraftig aktør over for EU’s stra-

tegiske partnere. Også den globale økonomiske og politiske udvikling har aktualiseret behovet

for, at EU tager sine strategiske partnerskaber op til revision.

Spørgsmålet om EU’s forhold til sine strategiske partnere blev drøftet ved flere lejligheder i 2010

på både formelle og uformelle møder i Udenrigsrådet. Ligeledes blev de strategiske partnere

drøftet på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. september 2010, hvor stats-

og regeringscheferne sammen med udenrigsministrene havde en første, samlet drøftelse af EU’s

strategiske partnere. I Det Europæiske Råd var der bred enighed om vigtigheden af, at EU agerer

som en effektiv global aktør og gør sin indflydelse gældende i verden, herunder ikke mindst for

at fremme sine værdier samt bidrage til økonomisk genopretning og jobskabelse. Der var ligele-

des enighed om, at dette kræver overvejelser om, hvordan EU forfølger sine strategiske interes-

ser og mål i forhold til sine strategiske partnere.

På den baggrund anmodede Det Europæiske Råd udenrigsrepræsentanten om at vurdere per-

spektiverne i forbindelse med de strategiske partnere og formulere EU’s interesser og eventuelle

måder at fremme dem samt at forelægge en første statusrapport herom for Det Europæiske Råd i

december 2010.

Udenrigsrepræsentanten orienterede Det Europæiske Råd om status for det hidtidige arbejde

med de strategiske partnere på baggrund af uformelle arbejdsdokumenter om USA, Rusland og

Kina den 16.-17. december 2010. Udenrigsrepræsentanten understregede på både Det Europæi-

ske Råd og det efterfølgende rådsmøde (udenrigsanliggender) i januar 2011, at man herefter ville

gå videre med øvrige centrale partnere såsom Indien, Brasilien og Sydafrika.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes en orientering ved udenrigsrepræsentanten om status for arbejdet med gennem-

gangen af EU’s strategiske partnere med særlig henblik på Brasilien og Sydafrika.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side har man arbejdet aktivt for, at EU gennemgår forholdet til sine strategiske partne-

re. Fra dansk side har man på den baggrund støttet, at såvel Udenrigsrådet som Det Europæiske

Råd drøfter spørgsmålet om EU’s forhold til sine strategiske partnere med henblik på at øge

EU’s gennemslagskraft globalt. Fra dansk side støttes endvidere beslutningen på det ekstraordi-

nære Europæiske Råd om, at udenrigsrepræsentanten konkret og enkeltvis skal gennemgå EU’s

strategiske partnere.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til udenrigsrepræsentantens arbejde med at gennemgå

og vurdere EU’s strategiske partnere.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 28. januar 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. Sudan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den samlede EU strategi for Sudan, som Rådet vedtog på rådsmødet i juni 2011, lægger op til en fortsættelse af

våbenembargoen over for Sudan og Sydsudan, når Sydsudan bliver selvstændigt den 9. juli 2011. Der er efterføl-

gende udarbejdet et forslag til beslutning, som Rådet forventes at vedtage den 18. juli 2011.

2. Baggrund

Den eksisterende våbenembargo, som EU på baggrund af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1592

(2005) har indført mod Sudan tager sigte på udviklingen i Darfur. Med baggrund i den sikker-

hedsmæssigt skrøbelige situation, der præger udviklingen i Sydsudan op til og som forventes at

fortsætte efter selvstændigheden den 9. juli 2011, drøftes hensigtsmæssigheden af at lade våben-

embargoen også gælde for Sydsudan.

Der er store mængder våben i omløb i Sydsudan efter mange års krig mellem regeringen i Khar-

toum og oprørsgrupper i Sydsudan. Disse grupper er af regeringen i Sydsudan flere gange forsøgt

afvæbnet efter indgåelse af fredsaftalen i 2005 men uden større resultat. Samtidig vides det, at der

er tilgået grupperne yderligere våben. For at give regeringen i Sydsudan mulighed for at få sik-

kerhedssituationen under kontrol og gennemføre reformer af sikkerhedssektoren samt få vedta-

get et nyt lovgrundlag, der sikrer overholdelse af de internationale konventioner på menneskeret-

tighedsområdet, foreslår EU, at den eksisterende våbenembargo på Sudan udvides til også at

gælde for Sydsudan.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at vedtage et beslutningsforslag, der viderefører våbenembargoen på Sudan og

samtidig udvider våbenembargoen til også at gælde Sydsudan med henblik på at støtte Sydsudans

regerings bestræbelser på at få sikkerhedssituationen under kontrol og gennemføre den nødven-

dige lovgivning på området.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU Specialudvalg for Sanktioner. Der fremkom ingen indven-

dinger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil under eventuelle drøftelser i Rådet arbejde for at våbenembargoen udvides til også

at gælde over for Sydsudan.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om støtte til udvidelse af den eksisterende våbenembargo på Su-

dan til også at gælde for Sydsudan.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sudan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. juni 2011.