PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3110 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

Den 8. september 2011

FVM 924

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011

____________________________________________________________________

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og

forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmar-

kedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stil-

lede personer i Fællesskabet

- Politisk drøftelse

KOM (2008) 563 og KOM (2010) 486

Side 2

Energiudnyttelse af biomasse fra landbruget som et vigtigt element i den fælles

landbrugspolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. september 2011

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og

forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmar-

kedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stil-

lede personer i Fællesskabet

KOM (2008) 563 og KOM (2010) 486

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. september 2010.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et ændret forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til de

dårligst stillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne skal fremover kunne iværksætte 3-årige program-

mer med henblik på fordeling af fødevarer blandt de dårligst stillede, som stammer fra interventions-

lagre eller fra markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skal ifølge Kom-

missionen imødegå et voksende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følge af stigende

fødevarepriser især i de nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventionslagrene de se-

nere år.

Baggrund

Kommissionen har den 17. september 2008 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dår-

ligst stillede personer i Fællesskabet. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 25. septem-

ber 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en udtalelse om forslagets hjemmel, hvor det an-

føres, at TEUF artikel 43, stk. 2 umiddelbart ikke er den korrekte hjemmel, og at hjemlen

alternativt bør være TEUF artikel 352. Kommissionen har med sit ændrede forslag ikke ændret for-

slagets hjemmel.

Europa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 deres udtalelse om Kommissionens forslag i førstebe-

handlingen. Kommissionen fremsatte på den baggrund den 17. september 2010 et ændret forslag

KOM (2010) 486. Rådet har endnu ikke fastlagt en fælles holdning i førstebehandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011 med henblik

på politisk drøftelse.

Nærhedsprincippet

Ordningen har siden 1980’erne været en del af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen redegjor-

de i konsekvensanalysen tilknyttet det oprindelige forslag KOM (2008) 563 om overvejelser i forhold

til nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at der vil være europæisk merværdi ved ordningen.

Regeringen vurderer blandt andet i lyset af udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste om forslagets

hjemmel, at forslaget ikke fuldt ud lever op til nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Formålet er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de dårligst stille-

de i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markedsopkøb. Herved kan med-

lemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der ikke findes tilstræk-

kelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de stigende fødevarepriser i

EU de seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevareprogrammet, idet EU’s interven-

tionslagre er ved at være udtømte, samt at der sikres en større valgfrihed og dermed bedre ernærings-

balance i de fødevarer, der indgår i programmet.

Fødevareprogrammet, hvis oprindelige formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af fødeva-

rer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvor der

ikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirket til at

stabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsorientere-

de reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriser imidlertid

betydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt de seneste år.

Kommissionen har på denne baggrund foreslået en ændring af forordningen, således, at det i højere

grad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.

Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemsstater at redefinere fødevareprogrammets fokus

på en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for, som hidtil, at være ba-

seret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endvidere

kunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevarepro-

grammets aktiviteter. Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationale fø-

devareprogrammer, som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjælpen til

de dårligst stillede. Nationale fødevareprogrammer, vil desuden gå forud for de EU-medfinansierede

programmer.

Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættes der et

maksimumbeløb for EU’s medfinansiering, så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne til fødeva-

reprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012. I programperioden 2013-

2015 vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75 %. Det reviderede føde-

vareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår en fast rapporterings- og kontrolpligt i forhold til anvendelsen af midlerne.

Således skal medlemsstater, der deltager i ordningen, sende Kommissionen en årlig rapport om gen-

nemførelsen af ordningen samt holde Kommissionen opdateret om ændringer, der har konsekvenser

for gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rapport om

udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31.

december 2012.

Kommissionens ændrede forslag

Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, hvori medlemsstaternes medfinansiering mindskes i

forhold til Kommissionens oprindelige forslag. EU’s medfinansiering kan maksimalt udgøre 500

mio. € pr. budgetår, og medlemsstaterne skal nationalt medfinansiere 25 % af udgifterne, dog kun 10

% for de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

. Kommissionen forplig-

ter sig også til at fremsende en rapport om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rå-

det senest den 31. december 2014.

Kommissionen har i det ændrede forslag imødekommet følgende af Europa-Parlamentets ændrings-

forslag:



Medlemsstaterne kan prioritere fødevarer med oprindelse i EU, når de vælger fødevarer til

distribution.



Uddelingsstederne skal klart angive, at EU deltager i programmet.



Køb af fødevarer skal ske via udbud.



Omkostninger i forbindelse med lagring, som deltagende organisationer afholder, foreslås refun-

deret (i dag kan de deltagende organisationer kun få refunderet transportomkostninger og admi-

nistrationsomkostninger).

Kommissionens ændringsforslag indeholder også forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser der

i forbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via

delegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabontraktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal

vedtages i en komitéprocedure som gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 291 i Lissabontraktaten.

Kommissionen foreslår, at forordningen anvendes på de 3-årsplaner, der indledes den 1. januar 2012

eller derefter.

EU-Domstolen fremlagde endvidere den 13. april 2011 en afgørelse i sag T 576/08 anlagt af Tysk-

land mod Kommissionen om Kommissionens forordning (EF) nr. 983/2008, som indeholder 2009-

planen om levering af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. I dommen fast-

slog EU-Domstolen, at der kun kan ske uddeling af produkter til de dårligst stillede personer i EU i

det omfang, der er landbrugsprodukter på interventionslagre i EU. Kommissionen har ikke fremlagt

et revideret forslag i lyset af EU-domstolens afgørelse.

I 2007-2013 vil Samhørighedsfondens indsats være rettet mod Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Letland, Litau-

en, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Spanien vil modtage overgangsstøtte,

fordi landets BNI pr. indbygger ligger under gennemsnittet i de 15 gamle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endelig i sin meddelelse KOM(2011) 500 om EU’s flerårige finansielle ramme

for 2014-2020 anført, at fødevarehjælpsordningen skal overflyttes fra landbrugsbudgettet (budgetka-

tegori 2) til Socialfonden (under budgetkategori 1), men at ordningen tilsyneladende fortsat skal ad-

ministreres af Kommissionens Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt et forslag herom.

Udtalelser

Europa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 deres udtalelse om Kommissionens forslag i førstebe-

handlingen. Europa-Parlamentet er imod, at medlemsstaterne skal medfinansiere fødevarehjælpspro-

grammet. Europa-Parlamentet præciserer, at markedsopkøbene skal ske på en konkurrenceorienteret

måde, hvormed der tilskyndes til opkøb af produkter med oprindelse i EU. Det anføres også, at udde-

lingen af fødevarer kan bidrage til at øge fødevareforsyningssikkerheden, særligt i de mindre udvik-

lede regioner. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at fremskynde den rapport, som Kommissionen

skal forelægge Rådet og Europa-Parlamentet fra den 31. december 2012 til den 31. december 2011.

Europa-Parlamentet foreslår, at rapporten skal indeholde forslag til afgørelse om en videreførelse af

ordningen efter indeværende finansieringsperiode.

Konsekvenser

Forslaget indeholder meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige fødevarepro-

grammer.

Konsekvenser for EU-budgettet

I henhold til det ændrede forslag fra Kommissionen finansierer EU henholdsvis 75 % og 90 % af ud-

gifterne til det udvidede fødevareprogram. Kommissionen har udtalt, at medlemsstaternes medfinan-

siering både kan være privat og offentligt finansieret.

Det nuværende fødevareprogram har fuld EU-finansiering. Budgettet til fødevareprogrammet blev fra

og med vedtagelsen af EU’s budget for 2009 øget fra ca. 300 mio. € til 500 mio. € årligt. EU-

Domstolen afgørelse i sag T 576/08 har resulteret i, at fødevareprogrammet for 2012 er blevet væ-

sentligt reduceret, idet der er begrænsede interventionsprodukter til rådighed på lagrene for 2012-

programmet, hvorfor budgettet for 2012-programmet forventes fastlagt til ca. 113 mio. €.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer, at medlemsstaterne skal medfinansiere tiltag inden for fødevareprogrammet.

Kun i det tilfælde, at Danmark anvender fødevareprogrammet, vil der eventuelt være statsfinansielle

konsekvenser forbundet med forslaget, udover udgifterne til EU’s budget, jf. ovenfor.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 10. september 2008 og den 15. okto-

ber 2008, at Landbrugsraadet kan acceptere Kommissionens forslag, særligt hvis varerne købes til

markedspris og derfor ikke virker markedsforstyrrende. Fødevarehjælp blev dog ikke anset som er en

naturlig del af landbrugspolitikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer bemærkede på møde i §2-udvalget (landbrug) den 16. november 2010, at man

anså forslaget for at være en sammenblanding af landbrugspolitik og socialpolitik. Såfremt forslaget

bliver vedtaget, er det afgørende, at ordningen ikke virker markedsforstyrrende.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. I

den forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget store

interventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligere

have en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.

Regeringen kan ikke støtte forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirekte landbrugsstøtte. Ud-

levering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhensigtsmæssig sammen-

blanding af socialpolitik og landbrugspolitik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens ændrede forslag blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. sep-

tember 2010. En række medlemsstater er stadig imod introduktionen af national medfinansiering,

som det var tilfældet, da Kommissionens tidligere forslag blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 28. november 2008. Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Sverige og Danmark udtalte

sig imod forslaget. Disse medlemsstater udgjorde sammen med Tjekkiet et blokerende mindretal

imod Kommissionens oprindelige forslag i november 2008. De foreløbige tilkendegivelser tyder på,

at der fortsat er et blokerende mindretal imod forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. september 2010 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 27. september 2010, jf. samlenotat oversendt den 16. september 2010.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2008 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 28. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2008. Der

blev endvidere oversendt samlenotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober

2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008.

Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11. sep-

tember 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energiudnyttelse af biomasse fra landbruget som et vigtigt element i den fælles

landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det polske formandskab ønsker at drøfte biomasseproduktion i relation til den fælles landbrugspoli-

tik. Drøftelsen forventes at ligge i forlængelse af en konference om samme emne.

Baggrund

Det polske formandskab ønsker at drøfte biomasseproduktion, som er en af formandskabets priorite-

ter på landbrugsområdet. Drøftelsen forventes at ligge i forlængelse af en konference afholdt af for-

mandskabet den 16. juli 2011 om mulighederne i den fremtidige fælles landbrugspolitik for at frem-

me landbrugets biomasseproduktion til energiproduktion.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Det polske formandskab fremhæver udviklingen af vedvarende energi i landdistrikterne, herunder

særligt biomasseproduktion, som en af formandskabets prioriteter på landbrugsområdet.

På formandskabets konference om biomasseproduktion den 16. juli 2011 præsenterede den polske

landbrugsminister en række synspunkter omkring landbrugets mulighed for en forøget energiproduk-

tion fra biomasse, og hvordan den fælles landbrugspolitik efter 2013 bør understøtte dette. Formand-

skabets position fra konferencen var:



Produktion af biomasse og vedvarende energi skal være en del af Traktatens bilag I således, at der

kan sikres støtte til små lokale anlæg/gårdanlæg.



Den fælles landbrugspolitik skal reformeres, så den kan omfatte støtte til produktion af biomasse

og vedvarende energi. Dette bør målrettes små lokale anlæg/gårdanlæg (såkaldte mini- og mikro-

anlæg) således, at man undgår investeringer i infrastruktur.



Biomassen skal produceres lokalt således, at man undgår import fra tredjelande. Argumentet er,

at den fælles landbrugspolitik ikke bør medvirke til afskovning/sult i tredjelande.



Den fælles landbrugspolitik bør sikre midler til lokal forskning, udvikling, demonstration og råd-

givning inden for produktion af biomasse og vedvarende energi, specielt i forhold til biogaspro-

duktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011 forventes at ligge i forlængel-

se af konferencen. Det forventes, at formandskabet vil fremlægge en note, der opsummerer drøftel-

serne på konferencen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser, da

der er tale om formandskabets egen opsummering fra en konference.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Økologisk Landsforening finder, at biogasproduktion på basis af biomasse fra landbruget i Danmark

og EU vil bidrage til mere vedvarende energi, bedre miljø og mindre udledning af drivhusgasser.

Imidlertid kan biogas produceret på husdyrgødning alene ikke forrente investeringen i biogasanlæg.

Det er derfor vigtigt, at der også kan anvendes supplerende plantebiomasse med en højere energikon-

centration end husdyrgylle.

Økologisk Landsforening anbefaler, at landbrugspolitikken sikrer at fremme af brugen af landbrugs-

biomasse til energi via tilskud og afregning tager udgangspunkt i brugen af flerårige afgrøder som for

eksempel kløver, lucerne, græs samt slet fra efterafgrøder og naturarealer m.fl. Favoriseringen af de

flerårige afgrøder bioenergiafgrøder vil give et frugtbart samspil med mindre kvælstoftab, mindre ud-

ledning af lattergas fra efterafgrøder og større kulstofopbygning i jorden. Det vil forhindre udvikling

af ”biogaslandbrug” som det er set i Tyskland, hvor energimajs til biogas dominerer landskabet i vis-

se egne af landet.

Økologisk Landsforening fremhæver endvidere fordelene ved flerårige energiafgrøder som græs,

kløver, lucerne m.fl. i forhold til sædskifte, CO2 binding, kvælstoffiksering fra luften, mindre ud-

vaskning af nitrat mv. Derudover fremhæver Økologisk Landsforening fordelene ved flerårige ener-

giafgrøder som græs, kløver, lucerne specielt for økologisk produktion, hvor det kan mindske import

af husdyrgødning, styrke omlægningen til økologi og sikre en bedre klimaprofil. Økologisk Lands-

forening finder, at man ved at fokusere på bæredygtige flerårige energiafgrøder, ikke alene kan sikre

klimahensyn, men også fremme mulighederne for omlægning til økologi.

Landbrug & Fødevarer støtter overordnet set det polske formandskabs budskab om at fremme udvik-

lingen af vedvarende energi i landdistrikterne, herunder særligt biomasseproduktion. Produktion af

biomasse til non-food/non-feed formål, herunder energi og materialer har potentialet til at udgøre et

centralt forretningsområde i fremtiden. Landbrug & Fødevarer mener, at restbiomasse bør spille en

central rolle, både i forhold til at frembringe tilstrækkelig bæredygtig biomasse og i forhold til at

undgå arealkonkurrence med andre formål, herunder fødevareproduktion og skovdrift. En reformeret

landbrugspolitik bør understøtte dette formål.

Landbrug & Fødevarer er kritisk overfor det polske formandskabs tilgang med, at støtten udelukken-

de skal målrettes små lokale anlæg og gårdanlæg. I den forbindelse skal det påpeges, at EU’s landdi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

striktspolitik bør tilpasses således, at det også kan fremme en mere central udnyttelse af biomasseres-

sourcen. Derved bidrages der til at opnå en kritisk masse, en rentabel driftsøkonomi samt at fremme

en strukturudvikling hen imod industriel bioenergi og biomaterialeproduktion. Det skal dog i den

forbindelse sikres, at landdistriktsstøtten primært kommer landbrugserhvervet til gode i form af bedre

indtjening.

I forhold til det polske formandskabs synspunkt om, at man ved gårdanlæg undgår dyre investeringer

i infrastruktur, så er det Landbrug og Fødevarers opfattelse, at sådanne investeringer ikke kun vil tje-

ne til at tilvejebringe biomasse, men derimod have en bred effekt i forhold til udviklingen i landdi-

strikterne, herunder i forhold til turisme og en bredere erhvervsudvikling. Sådanne investeringer kan

derfor sammentænkes med EU’s øvrige strukturordninger. Derfor vurderes dette ikke at være et ar-

gument, der taler for udelukkende at anvende biomassen lokalt på den enkelte gård.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at der generelt er behov for en betydeligt mere ambitiøs og markedsorienteret re-

form af EU’s fælles landbrugspolitik, end den Kommissionen har lagt op til med sin meddelelse fra

november 2010, således at den fælles landbrugspolitik i større omfang kan understøtte, at landbrugs-

sektoren kan bidrage til såvel omkostningseffektiv som miljømæssig bæredygtig produktion af ved-

varende energi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.